Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
|
|
- Trine Ravn
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER SLAGELSE Vurdering og formidling af læremidler er et af CFU ernes kerneområder. Geocaching eller Anne Franks dagbog hvordan vurderes og formidles læremidler? CFU ernes distributionssamlinger er sammensat efter et bredt syn på undervisningsmidler og udstyr til brug i undervisningen, der kan tilfredsstille brugerens behov for variation og nytænkning inden for relevante og opdaterede typer af tilgængelige undervisningsmidler og udstyr. I denne artikel vil jeg redegøre for en undersøgelse af, hvilke vurderingskriterier CFU erne anvender i forbindelse med udvælgelse af læremidler til indkøb. Herefter vil jeg diskutere vurderingskriteriernes rolle i CFU ernes formidlingsopgaver og til slut pege på fremtidige perspektiver i CFU ernes arbejde med læremiddelformidling. Jeg foretog i foråret 2009 en empirisk undersøgelse af vurderingskriteriers anvendelse i forbindelse med valg af læremidler til CFU erne. Formålet med undersøgelsen var at få et billede af vurderingslandskabet på CFU erne og fremadrettet at styrke og videreudvikle vurderingskriterierne. Desuden skulle undersøgelsen bidrage til at få en viden om sammenhængen mellem vurderingskriterier og formidling. Undersøgelsens design er vedlagt som bilag. Resultaterne af undersøgelsen viste, at CFU erne befinder sig i en sammenlægningsperiode, og at netop vurderingskriterier og formidling af læremidler er indsatsområder på flere CFU er. Derfor refererer jeg ikke til konkrete resultater fra undersøgelsen, men skriver om nogle tendenser. På CFU erne findes forskellige materialeudvalg bestående dels af faggrupper med eksterne repræsentanter og dels tværgående materialeudvalg ligeledes med eksterne repræsentanter. Fælles for alle CFU er er, at skolebibliotekskonsulenter, lærere, konsulenter og administrative medarbejdere er medlemmer af udvalgene. Beslutninger om indkøb træffes efter indstilling fra materialeudvalget. Ved tvivlstilfælde tager konsulenterne den endelige beslutning i forhold til faglig relevans, budget og i forhold til hvilke andre materialer, der findes på området på CFU i forvejen. Langt de fleste læremidler indstilles til indkøb af konsulenterne Generelle vurderingskriterier På halvdelen af CFU erne er der ikke nedskrevne procedurer for læremiddelvalget, men man diskuterer løbende hvordan, hvad, hvorfor osv., og nogle anvender elektroniske/digitale materialevalgsprogrammer som arbejdsredskab. De CFU er, som har nedskrevne vurderingskriterier anfører følgende generelle vurderingskriterier: Anvendelighed i forhold til udlån, være egnet til distribution Materialet skal have supplerende værdi Materialet skal fremstå helhedspræget og indbydende for målgruppe og brugere, således at materialet kan bruges både separat og sammen med andet materiale Alsidighed (ikke kun bøger) Vække elevernes interesse i at tilegne sig viden og indsigt Inspirere til forskellige arbejdsformer bl.a. projektarbejdsformen Eksperimentel og laborativ tilgang til læring Give fælles oplevelser Indeholde et læringssyn, der fremmer en differentieret undervisning Kriterier fra materialevalgsprojekt mellem CFU og Danmarks skolebibliotikarer 1 Relation til den pædagogiske udvikling 63
2 Godkendt til udlån, en vis grad af interaktivitet og respons (de digitale læremidler) Læremidler til en smal brugergruppe, dyre læremidler eller andre specielle læremidler At der i fagbøger er en læserute, som er tydelig for eleverne Vurdering og afvejning i forhold til øvrige materialer på CFU. Som det fremgår, er der mange facetter, som er væsentlige i forhold til de generelle vurderingskriterier. Der er dels de praktiske i forhold til distributionen, de didaktiske og metodiske overvejelser, læringssyn osv. Faglige vurderingskriterier Der ligger naturligvis også faglige kriterier til grund for læremiddelvalget. For eksempel til faget dansk, hvor der fokuseres på flere aspekter af læremidlet: Opfylder og understøtter det Fælles Mål Litteratursyn Læsesyn Læringssyn Progression materialet skal understøtte faglig progression Spørgsmål og opgavedelen Målgruppe er materialet alderssvarende? Hvilke tekster er valgt, og hvilke andre medier kan trækkes ind? Generelt gælder for det for CFU ernes valg af læremidler, at viden og erfaring om materialers anvendelighed har stor betydning. CFU-konsulenterne er lærere og sammen med de øvrige medlemmer i materialeudvalgene diskuteres læremidlernes anvendelighed. På de CFU er, som ikke har nedskrevne kriterier, kommer de uskrevne kriterier til udtryk gennem diskussioner om læremidlernes anvendelighed. I 2005 opstillede et udvalg nedsat af CFU erne i Danmark nogle overordnede kriterier for det fælles materialevalg (opdateret i 2008), se bilag. Kriterierne stillede krav til det pædagogisk/didaktiske, det faglige, det fysiske udtryk og det praktisk håndterbare. Disse kriterier går igen i ovennævnte resultater fra undersøgelsen. Nogle af CFU erne gør brug af skemaer ved læremiddelvalget. Skemaerne bliver anvendt i forbindelse med materialevalgsmøderne. Fx læser to af medlemmerne den samme bog og udfylder skemaerne, som så danner udgangspunkt for drøftelse på materialevalgsmøderne. Skemaerne indeholder punkter som relation til fag, pædagogisk udvikling, relation til Fælles Mål og udviklingstendenser. Er der efter CFU ernes vurdering behov for nye koncepter for vurdering af læremidler? Besvarelserne giver udtryk for, at vurderingen er en dynamisk proces og derfor skal vurderingskriterierne løbende justeres. Rundt i hele landet lægges CFU er sammen og mange benytter lejligheden til at tage vurdringskriterierne og procedurerne for valg af læremidler op til drøftelse. CFU erne er specielt opmærksomme på de projekter, som er i gang under læremiddel.dk, da de kan give nye ideer og dimensioner til vurdering af læremidler. Vi har i Danmark haft tradition for vurdering af læremidler ud fra et fagdidaktisk perspektiv og ikke for systematisk at arbejde med læremiddelvurdering, som bygger på et teoretisk grundlag. Jens Jørgen Hansen fra Læremiddel.dk har udarbejdet en model for læremiddelvurdering, som bygger dels på lærermiddelbegrebet og dels på evalueringsteori 2. Mange af de spørgsmål, som dukker op i forbindelse med vurdering af læremidler kender vi fra evalueringsteorien: Hvad er evalueringens genstand? Hvilken metode skal man benytte for at indsamle viden? Hvilke værdier bygger evalueringens kriterier på? Hvad skal evalueringen anvendes til? Jens Jørgen Hansen har udarbejdet en model for læremiddelvurdering, som indeholder de nævnte fire dimensioner: 1) Viden og genstandsfelt 2) Læremiddelvurdering 3) Værdier 4) Anvendelse De fire dimensioner indgår i følgende fire evalueringsmodeller: Den planlægningsorienterede læremiddelvurdering Den praksisorienterede læremiddelvurdering Den professionsfaglige læremiddelvurdering Den skolekulturelle læremiddelvurdering 64
3 Læremiddelvurderingen er meget kompleks med mange facetter. Vurderingerne anvendes med forskellige formål og anvendes på forskellig vis af forskellige interessenter. Spørgsmålet om vurdering handler om, hvem der skal bruge evalueringen, hvad den skal bruges til, og hvornår den skal bruges. Vurdering af læremidler og formidling af disse er et af CFUs kerneområder, så der er ofte behov for at diskutere og videreudvikle kriterierne. Ét CFU giver udtryk for vigtigheden af, at læremidler aldrig må ende med at blive vurderet ud fra et afkrydsningssystem. Det er samspillet af mange facetter ved et læremiddel, der er vigtig. Der skal være plads til mangfoldigheden og de muligheder, det giver. Læremiddelvalget foretages inden for rammen af gældende lovgivning og vejledning inden for det enkelte fag og i samspil med andre fag. Læremiddelvalget skal have fokus på læring, og læringen skal ses i krydsfeltet af didaktiske muligheder, lærerens undervisning og elevens arbejde. Indgår vurderingen af læremidler i den måde CFU formidler på? Konsulenterne udarbejder pædagogiske noter, som placeres i søgebasen. På konsulentmøder diskuteres ofte, hvordan CFU bedst kan rådgive og vejlede lærerne. Konsulenterne er meget bevidste om at inddrage Fælles Mål og at spejle læremidlet i forhold til de opstillede kriterier, men det foregår altid i et samspil med læreren og ud fra lærerens ståsted. På CFU erne arbejdes der med det pædagogiske rum i relation til formidling, både hvad angår udstillinger, hjemmesider og mødet med læreren. Et andet CFU anfører, at der på basis af vurderingerne indskrives kommentarer og beskrivelser af materialet i det pædagogiske notefelt. Desuden indskrives målgruppe, emneord, fag, trinmål og anvendelighed. Relevante links og henvisninger til andre tilsvarende materialer indgår ligeledes. Landsstandarder Der er på landsplan udarbejdet nogle vejledende landsstandarder. Hensigten er at opnå et ensartet serviceniveau over for brugerne i hele landet. På alle CFU er arbejdes der med selvevaluering i relation til landsstandarderne. Denne evaluering er med til at give en bevidsthed om status for CFU ernes formidling, igangværende projekter og fremadrettet at igangsætte udviklingsprojekter. Ifølge Landsstandarder for CFU kan man læse følgende om den pædagogiske konsulentordning: Formålet med den pædagogiske konsulentordning er at bidrage til skolernes og lærernes overvejelser og kvalificering af deres kerneydelser over for eleverne, kollegerne, forældrene og den omgivende forvaltning. I afsnit b står der desuden: Konsulenterne ved CFU skaber et pædagogisk rum for brugerens faglige, didaktiske og pædagogiske overvejelser, dvs. indhold og form tilpasses de forskellige målgrupper. Det pædagogiske rum tilbydes brugerne enten som vejledning, rådgivning vedrørende undervisningsmidler, kurser eller begge dele. Det primære i denne ordning er distributionssamlingen (udlånssamlingen, klassesætsamlingen), som tilrettelægges efter bestemte kriterier som supplement til den enkelte institutions egen samling. Distributionssamlingen er som tidligere nævnt sammensat efter et bredt syn på undervisningsmidler og udstyr til brug i undervisningen, der kan tilfredsstille brugerens behov for variation og nytænkning inden for relevante og opdaterede typer af tilgængelige undervisningsmidler og udstyr. Distributionssamlingen kan omfatte alle materialetyper og er et inspirerende supplement til institutionernes egne samlinger. Brugeren kan således forvente adgang til spændende og udviklende undervisningsmidler og udstyr frem for egentlige grundmaterialer til undervisningen. Der er samspil og koordinering mellem informationssamlingens formidling af undervisningsmidler og beholdningen i distributionssamlingen, så brugerens inspiration fra informationssamlingen kan i væsentligt omfang omsættes til konkrete udlån fra distributionssamlingen. Det er i relation til landsstandarderne vigtigt, at CFU erne har nogle ensartede vurderingskriterier, der danner grundlag for anskaffelser til distributionssamlingen, og at indkøbte materialer 65
4 beriges med pædagogiske noter, som vedhæftes den pågældende post i det elektroniske katalog, således at låneren oplyses om materialets pædagogiske og didaktiske muligheder. Fremtidige tiltag i forbindelse med læremiddelformidling på CFU erne Netop nu på CFU erne er alt i spil, fordi CFU erne over hele landet bliver lagt sammen i større enheder. Geografisk bliver de fleste på deres hidtidige adresser, men der samarbejdes og baser sammenkøres. CFU erne benytter derfor lejligheden til at sætte materialevalget og læremiddelformidlingen i spil og igangsætte udviklingsprojekter. På landsplan arbejdes der endvidere med fælles pædagogiske noter, som skal berige læremidlerne og kvalificere lånet. De pædagogiske konsulenter skal skrive en pædagogisk note til det indkøbte læremiddel, som så kan ses, når læreren logger ind og vil låne læremidlet. De pædagogiske noter gælder alle kategorier af læremidler. Det foreløbige oplæg lyder på at beskrive et materiale, 6 8 linjer, så det beriger lærerens didaktiske overvejelser. Noten skal være en værdifuld oplysning for den faglærer, der skal have et hurtigt, enkelt og klart billede af, hvordan materialet kan anvendes. Hvis der kan laves en relevant og meningsfuld henvisning til Fælles Mål, skal det være en del af noten. Det er vigtigt at have vurderingskriterier på CFU erne. Formelle drøftelser af vurderingskriterier på et mere systematisk grundlag er med til at øge refleksionen i forbindelse med vurdering af læremidlerne. Samtidig skal vi på CFU erne tilgodese det brede syn på læremidler og udstyr til undervisningen og her viste Jens Jørgen Hansens evalueringsmodeller da også, at læremiddelvurdering er en meget kompleks aktivitet, så vi kan ikke vælge én model, men må nødvendigvis have flere i spil. Litteratur Hansen, Jens Jørgen, 2008: Læremiddelvurdering i skolen, Tidsskriftet Læremiddeldidaktik. uv/materialer/index.html Landsstandarder for CFU En arbejdsgruppe nedsat af CFU erne udarbejdede landsstandarderne fra
5 Bilag 1 Undersøgelse af kriterier for valg af læremidler. CFU: Besvarelsen er formuleret af Stilling/funktion i forbindelse med materialevalg Navn: Navn: Hvilke kriterier ligger til grund for valg af læremidler? Beskriv processerne i prosaform. Jeg vil efterfølgende sætte besvarelserne i system. Ved tvivlsspørgsmål vil det enkelte CFU blive kontaktet. Vedlæg bilag i form af vurderingskriterier for jeres CFU, læremiddelprofil, skemaer ol. 1. Organisering af læremiddelvalget til brug i undervisningen. a. Hvilke materialeudvalg findes på jeres CFU? 67 b. Hvem sidder i materialeudvalget (skolebibliotekarer, konsulenter, administrative medarbejdere, lærere, andre)? c. Hvem træffer beslutninger om indkøb? d. Hvilken rolle har materialeudvalget (tager beslutninger, indstillinger) e. Er der nedskrevne procedurer for læremiddelvalget?
6 2. Vurderingskriterier for valg af læremidler. a. Hvilke generelle vurderingskriterier lægger I til grund for udvælgelse af materialer? b. Findes der vurderingskriterier for bestemte fag, hvis ja, hvilke? c. Findes der vurderingskriterier til bestemte læremiddeltyper (lærebøger, digitale læremidler, laborative materialer, værkstedskasser andet), hvis ja, hvilke? d. Hvis der ikke ligger faste vurderingskriterier til grund for valg af læremidler, hvordan udvælger I så læremidler? Hvilke overvejelser ligger til grund for jeres vurderingskriterier? 4. Er der efter jeres vurdering behov for at udvikle nye koncepter for vurdering af læremidler? 5. Indgår jeres vurdering af læremidler i den måde I formidler på?
7 Bilag 2 I 2005 opstillede et udvalg nedsat af CFU erne i Danmark følgende overordnede kriterier for det fælles materialevalg (opdateret i 2008) Pædagogiske- /didaktiske kriterier: Tilgodese Fælles Mål for folkeskolens fag og fagområder Støtte bestemte læringsformer Støtte forskellige læringsstile Støtte eksperimenter Støtte fællesoplevelser Støtte projektarbejdsformen Vække elevernes interesse for at tilegne sig viden og indsigt Styrke elevens læselyst Være aktiverende og igangsættende Faglige kriterier: Tilgodese indsatsområder på den enkelte skole Tilgodese fokusområder Faglig korrekthed Andre kriterier: Materialer som er for dyre til lokal anskaffelse Smalle materialer Grundlæggende være en fornyelse i samlingen Kunne bruges i undervisningen i en begrænset periode Være egnet til distribution Generelle kriterier og specifikke kriterier for de enkelte fag Bred samling Krav til fysiske udtryk (formatstørrelser, holdbarhed, indbinding etc.): Varierede God kvalitet Funktionalitet/holdbarhed Papir/indbinding Typografi/overskuelighed Layout/billede/tekst Praktiske forhold: Arbejdsmiljøhensyn (max 15 kg) Skal være fysisk håndterbart Digitale materialer: Godkendt til udlån En vis grad af interaktivitet og respons Brugervenlighed Altså nogle overordnede og praktiske betragtninger vedrørende anskaffelse Emu.dk 2 Hansen Landsstandarder 2009
Den pædagogiske konsulentordning. indtægtsdækket virksomhed Informationssamling. Opgaver med brugerbetaling opgaver
Opsamling af CFU ernes selvevalueringer af Distributionssamlingen - 2010 Den pædagogiske konsulentordning indtægtsdækket virksomhed Informationssamling CFU erne i Danmark Opgaver med brugerbetaling landsdækkende
Læs mere-det handler om, hvad vi gør
selvevaluering af PÆDAGOGISK KONSULENTORDNING FORMÅLET ER - at bidrage til skolernes og lærernes overvejelser og kvalificering af deres kerneydelser overfor eleverne, kollegerne, forældrene og den omgivende
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mere-det handler om, hvad vi gør
SELVEVALUERING AF DE LANDSDÆKKENDE OPGAVER FORMÅLET med det landsdækkende samarbejde er at kunne tilbyde brugerne ydelser, der rækker ud over det enkelte centers formåen CFU erne i Danmark -det handler
Læs mereELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION
ELEVPLANER INFORMATION OG INSPIRATION Århus Kommune Børn og Unge ELEVPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Skoleåret 2006/2007 er et læreår for arbejdet med elevplaner, hvor skolen skal arbejde med at finde en model
Læs mereDen pædagogiske. stedet for konsulentordningen> indtægtsdækket virksomhed Informationssamling. Opgaver med brugerbetaling opgaver
Opsamling af CFU ernes selvevalueringer af Informationssamlingen - 2010 Den pædagogiske
Læs mere-det handler om, hvad vi gør
SELVEVALUERING AF DEN INDTÆGTSDÆKKEDE VIRKSOMHED - at nyttiggøre CFU s mangeartede kompetencer og ekspertise inden for det faglige og pædagogiske felt i højtspecialiserede og brugertilpassede opgaver,
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereVærkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010
Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereNyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mereTutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007
Tutorordning og studiebog - Hf Vejledning September 2007 Denne vejledning indeholder uddybende og forklarende kommentarer til de enkelte punkter i hfbekendtgørelsens bilag 5 om tutorordning og studiebog
Læs mereDidaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte
Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen
Læs mereNedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan
Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer 1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM
1.-6. klasse, basis hold 1, (12062) MATEMATIK PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 9. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mere1) Status på din kompetenceudvikling i forhold til uddannelsens krav, forventninger, muligheder, rammer m.m.
Januar 2008/lkr SUS 8 Forberedelsesskema til 8. semester NB: Skemaet skal i udfyldt stand sendes til din SUS-dialogpartner (Annie, Nana, Mogens, Magne, Ulla ellerlone) senest 2 hverdage før aftalt samtaletidspunkt!
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mere1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.
VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk
Læs mereAT på Aalborg Katedralskole 2013-14
AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mere1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.
VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHver elev i folkeskolen lånte i gennemsnit 42 bøger på skolebiblioteket i 2009
Hver elev i folkeskolen lånte i gennemsnit 42 bøger på skolebiblioteket i 2009 De 1.522 skolebiblioteker rummer i at 42 mio. forskellige undervisningsmidler eller i gennemsnit knapt 28.000 på hvert skolebibliotek.
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereEleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.
Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereEvalueringsfaglighed på spil
Evalueringsfaglighed på spil 8. årgang Hvad ville vi?: Udforme et redskab til selvevaluering i alle fag Skabe basis for større bevidsthed hos eleverne om egen læring og arbejdsindsats med henblik på at
Læs mereProfessionshøjskolen University College Sjælland
Professionshøjskolen University College Sjælland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereSTORY STARTER FÆLLES MÅL. Fælles Mål DET TALTE SPROG DET SKREVNE SPROG - SKRIVE DET SKREVNE SPROG - LÆSE SPROG, LITTERATUR OG KOMMUNIKATION
Læringsmål Udtryk og find på idéer via gruppediskussioner. Forklar, hvordan scenerne hænger sammen og skaber kontinuitet, samt hvordan de danner grundlaget for en historie, et stykke eller et digt. Lav
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereVejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereSkoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC) på de fire nye skoler samt 10 ende
Ny skolestruktur Udviklingsspor: Fredericia PLUC 17.aug. 2012 Ny skolestruktur Udviklingsspor: PLUC Skoleafdelingens ramme og procesplan for udviklingen af pædagogiske lærings- og udviklingscentre (PLUC)
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereDen pædagogiske. stedet for konsulentordningen> indtægtsdækket virksomhed Informationssamling. Opgaver med brugerbetaling opgaver
Opsamling af CFU ernes selvevalueringer af Landsdækkende opgaver - 2010 Den pædagogiske
Læs mereSamarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland
Samarbejdsaftale om analysearbejde mellem Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland Indhold 1. Baggrund...1 2. Formål...1 3. Overvågningsopgaven...2 3.1 Overvågningsopgave for Region Midtjylland...2
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereDansk-historie-opgave 1.g
Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du
Læs mereKOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen
KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereMediefag B. 1. Fagets rolle
Mediefag B 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kommunikativ og kulturel sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereLæringsaktiviteter. Læringsaktivitet: Fortid og fremtid
Læringsaktiviteter Læringsaktivitet: Fortid og fremtid Elevrettet beskrivelse: EUD & EUX grundforløb 1: Under læringsaktiviteten Fortid og Fremtid vil du tilegne dig grundlæggende viden om samfundets teknologiske
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereStyrkelse af lærernes it-kompetencer
Styrkelse af lærernes it-kompetencer Målsætning Forbedre og udvikle forudsætningerne for, at skolerne kan udnytte de læringsmæssige, pædagogiske og organisatoriske muligheder ved de digitale medier. Resultatkrav
Læs mereBaggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016
Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mereDen mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereSkabelon til slutrapport
Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse
Læs mereKurser for vikarer, vejledere og kursusledere
Kurser for vikarer, vejledere og kursusledere 2016 Praktiske oplysninger Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her TILMELDING Bekræftelse på tilmeldingen sendes til kursusdeltageren
Læs mereHåndbog i Praktikuddannelsen
Håndbog i Praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse Februar 2016 revideres Indholdsfortegnelse Praktikuddannelsen... 3 Den assistents fagprofil... 4 Læring i uddannelsen... 4 Talentspor og fag
Læs mereMad- og måltidspolitik. - til borgere i Viborg Kommune
Mad- og måltidspolitik - til borgere i Viborg Kommune 2 Forord Kære borger i Viborg Kommune Jeg er stolt over at kunne præsentere de nye politiske mål, som byrådet har vedtaget for vores tilbud på mad-
Læs mereForenkling af Fælles Mål
Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs mereBørneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven
Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs merenyheder inspiration videndeling oplæg - workshops netværk - ideer Basis hold 1, (12069) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM
Basis hold 1, (12069) SPROG PROGRAM UDDANNELSESFORUM Onsdag den 9. november 2011, kl. 15-18 i Bella Center November 2011 Kære lærere i Helsingør Kommune Vi har gjort Uddannelsesforum 2011 til en del af
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE OBS!!!!!! Når du får praktiskplads ved Ung i Rudersdal, besluttes det efter forsamtalen i hvilken afdeling din praktik skal finde sted. Dette gøres for at sikre det bedst mulige match
Læs mereLovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
Læs mereResultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013
Resultatet af undervisningsevalueringer på økonomiuddannelsen på Det samfundsvidenskabelige Fakultet, universitetsåret 2012 2013 Hermed præsenteres for fjerde gang resultaterne af undervisningsevalueringen
Læs mereNaturvidenskabelig faggruppe på HF:
Rapport til projekt om negativ social arv 2009. Naturvidenskabelig faggruppe på HF: Deltagere: Lotte Dalgaard Frederiksborg Gymnasium og HF, Mette Pedersen (VUCFyn Svendborg Langeland), Jens Korsbæk Jensen
Læs mere