7 SEMESTERS SPECIALE

Transkript

1 7 SEMESTERS SPECIALE IMPLEMENTERINGEN AF BIM PROJEKTERING 7 semesters speciale Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Kirsten Sommerlade Mikkel Møller Terkelsen Via University College Campus Horsens

2 7 Semesters speciale Mikkel Møller Terkelsen Titelblad SPECIALE TITEL: Implementeringen af BIM projektering VEJLEDER: Kirsten Sommerlade FORFATTER: Mikkel Møller Terkelsen BKHS71P A13 DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag): 22 GENEREL INFORMATION: All rights reservedd ingen del af denne publikation p må gengives uden forudgående tilladelsee fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsenn til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives Side 2

3 Forord I forbindelse med 7 semester på bygningskonstruktør uddannelsen, skal vi som en del af det afsluttende 7 semester på uddannelsen skrive et speciale. Jeg har valgt at mit speciale skal omhandle Implementeringen af BIM projektering. Mit formål med dette speciale er at give læseren en forståelse af hvordan man kan implementere en succesfuld BIM projektering i arkitekt tegnestuer, som en guide, hvis man som virksomhed skal i gang med en implementering af BIM. Specialet henvender sig derfor specielt til personer i byggebranchen. Jeg vil gerne takke Marianne Friis fra Schmidt/Hammer/Lassen og Anders Kaas fra Årstiderne Arkitekter i forbindelse med telefon interviews, og takke min vejleder Kirsten Sommerlade for vejledning under udarbejdelsen af specialet. Side 3

4 Abstract In this report you can read about the successfully implementing of BIM, like a guide for an implementation of BIM. In during of the report there are submitted questions to the theory from two architects companies. Because I did this, was to see which way the companies have done it. The report is for people who want to implement BIM or people that have the interest in BIM implementation. Side 4

5 Indholdsfortegnelse Forord...3 Abstract...4 Billedliste Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulerings spørgsmål Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Struktur og argumentation Introduktion: Hvorfor Implementere BIM? Det er et krav Kom i gang med en succesfuld Implementering Ledelsen Mål for implementeringen En ansvarlig for implementeringen Handlingsplan D Værktøjer Gør brug af Bips værktøjerne Teamet Engagement fra medarbejderne Læring og kurser Metoder til at implementere BIM Metode 1. Big bang Metode 2. Små skridt Side 5

6 4.3 Metode 3. Efterspørgsel Metode 4. Fase overgang Hvad kan BIM projekteringen bruges til Effektivitet Opsummering: Vejen til en succesfuld implementering Schmidt/Hammer/lassens beskrivelse: Årstiderne Arkitekternes beskrivelse: Konklusion Kildeliste Bilag Telefon interview med Marianne Friis fra Schmidt/Hammer/Lassen Telefon interview med Anders Kaas fra Årstiderne Arkitekter IKT bekendtgørelsen Side 6

7 Billedliste Side Billede 1: Forside billede 1 Billede 2: Stopped working 16 Billede 3: Koncept af IKT specifikationer 19 Billede 4: Model for hvad man kan bruge BIM til 27 Billede 5: BIM Effekt AIDEA 30 Billede 6: BIM Effekt AIDEA 30 Side 7

8 1.0 Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Som en del af 7 semester på bygningskonstruktør uddannelsen skal vi skrive et speciale. jeg har valgt at mit emne skal omhandle hvordan man kommer i gang med en succesfuld BIM projektering på Arkitekt tegnestuer, som en guide for hvordan man kan få startet på en implementeringen af BIM projektering i Arkitekt virksomheder. 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Har valgt at beskæftige mig med BIM projektering da det er, og ved at blive implenteret på rigtig mange Arkitekt og ingeniør virksomheder verden over. I Danmark er det også blevet en nødvendighed at kunne arbejde med BIM, da staten stiller et krav til bygherre om at deres byggerier skal udføres med BIM. bekendtgørelsen fra staten siger nemlig at statslige byggerier på over 5 millioner kroner skal bearbejdes digitalt (Bekendtgørelse 1381 Retsinformation.dk) Hovedemne: BIM (Building Information Modeling) Under emne: Implementeringen af BIM projektering 1.3 Problemformulerings spørgsmål Hovedspørgsmål: Hvordan implementere man BIM Projektering i virksomheder? Underspørgsmål: Hvordan får man startet en succesfuld implementeringen af BIM Projektering i virksomheder? Under spørgsmål: Hvilke metoder kan der anvendes under en implementering og hvilke skal der bruges for en succesfuld implementering af BIM? Under spørgsmål: Hvilken effekt har det efter en implementering? Under spørgsmål: Hvad kræver det for at skabe den succesfulde implementering? 1.4 Afgrænsning Jeg har valgt at tage udgangspunkt i hvordan man får startet på en succesfuld implementering, hvilke metoder der kan anvendes for at skabe den succesfulde implementering af BIM projekteringen i arkitekt og ingeniør firmaer og hvilken effekt det har. Hvor jeg til sidst ud fra mine undersøgelser vil redegøre for hvad en succesfuld implementering kræver. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder For at finde informationer for en succesfuld implementering af BIM projektering vil jeg benytte mig af diverse hjemmesider som Bips, Det digitale byggeri, og bøger som The BIM Handbook skrevet af Chuck Eastman,Paul Teicholz,Rafael Sacks og Kathleen Liston og bogen Implementing Side 8

9 succesful Building information modeling skrevet af Erika Epstein. Herudover vil jeg også benytte mig af lærere og studerende som har erfaring og viden med BIM. 1.6 Valg af metode og empiri For at finde ud af hvordan man starter implementeringen, og hvilke metoder det kræver at implementere en succesfuld BIM Projektering, og hvordan processen foregår under implementeringen vil jeg foretage telefon interviews med spørgsmål som jeg undrede mig over, spørgsmålene kommer jeg frem til ved hjælp af teorien. De virksomheder som jeg vil benytte mig af er primært Arkitekt og ingeniør virksomheder som har erfaring med en implementering af BIM projektering. 1.7 Struktur og argumentation Rapporten er opbygget således at der startes med en indledning med problemformulering, dernæst et hovedafsnit med en indledning til hvoedafsnittet hvor så hovedafsnittet er opdelt i mindre underafsnit, i hovedafsnittet er der undervejs stillet spørgsmål til virksomhederne, disse svar er indrammet i et rektangel. Rapporten afsluttes til sidst med en konklusion, hvor der opsummeres på resultaterne fra hovedafsnittet og spørgsmålene som er stillet i problemformuleringen. For at få et overblik over tråden igennem hovedafsnittene er der herunder oplistet Hovedafsnit og Underafsnit. Hovedafsnit 1: Introduktion: Hvorfor implementere BIM Underafsnit: Det er et krav Hovedafsnit 2: Kom igang med en succesfuld implementering Underafsnit: Ledelsen Underafsnit: Mål for implementeringen Underafsnit: En ansvarlig for implementeringen Underafsnit: Handlingsplan Underafsnit: 3D værktøjer Underafsnit: Gør brug af Bips Underafsnit: Teamet Underafsnit: Engagement fra medarbejderne Underafsnit: Læring og kurser Hovedafsnit 3: Metoder til implementeringen af BIM Underafsnit: Metode 1 Underafsnit: Metode 2 Underafsnit: Metode 3 Underafsnit: Metode 4 Hovedafsnit 4: Hvad kan BIM projektering bruges til Hovedafsnit 5: Effektivitet efter en implementering Hovedafsnit 6: Opsummering vejen til en succesfuld implementering Beskrivelse af succesfuld implementering Schmidt/Hammer/Lassen Beskrivelse af succesfuld implementering Årstiderne Arkitekter Side 9

10 2.0 Introduktion: Hvorfor Implementere BIM? Mange spørger hvorfor implementere BIM? Jeg vil derfor i dette afsnit redegøre for hvorfor man skal implementere BIM. Der er mange gode grunde til at implementere BIM, hvis man for eksempel ser på de fordele det kan have for en rådgiver, så opbygger man jo en 3D model, som allerede indeholder mange informationer, her kan der for eksempel hurtigt udtrækkes arealer, for at belyse hvor store lejligheder eller andre rum er ud fra modellen, det vil give rådgiveren mere præcise og hurtigere visualiseringer af byggeriet. Det vil også mindske de unøjagtigheder som man kan risikere at få ved 2D tegninger, da man ud af 3D modellen efterfølgende kan udtrække nøjagtige 2D tegninger som passer til modellen da 2Den ændres samtidig med 3D modellen. Det er også muligt for rådgiveren at udtrække priser på et tidligere stadie, Priserne kan trækkes ud på grund af de arealer og volumener, som tidligt er blevet defineret i 3D modellen og vil derfor give en mere præcis kalkulation. Til sidst i processen, vil man selvølgelig også kunne få en meget mere præcis pris på byggeriet, fordi man kun regner prisen ud fra det der er i modellen. Da det er modellen der indeholder disse informationer, mindsker man sandsynligheden for menneskelige fejl. Det er ikke kun rådgiveren som vil have fordele ved BIM det vil også have økonomiske fordele for entreprenøren og bygherren. Det er muligt med 3D modellen og styre bygherrens krav osv. de er nemme at rette i starten af fasen, hvis der er noget som bygherren vil have ændret, men det er ikke så nemt hvis det er til sidst i faserne, da modellen er alt for komplekst og det vil tage langtid at ændre hvis man er langt inde i projekteringen. En fuld implementering af BIM vil selvfølgelig ændre en lang række forhold for parter og medarbejdere i byggeprocessen. Det vil ændre procesforløbet, rollefordelingen og ansvarsområderne. Men når det er implementeret vil det give økonomiske fordele. Hvis hele byggebranchen i danmark brugte digitalt byggeri påståes det at danmark alene vil kunne spare 17 Billioner kr om året (Foredrag fra BIM Equity). 2.1 Det er et krav Der er mange fordele ved at implementere BIM, men det bliver også et krav i fremtiden, allerede nu stiller staten krav til digitalt byggeri, der er for eksempel lavet en IKT bekendtgørelse fra staten som trådte i kraft d. 1 april bekendtgørelsen lyder på at der ved anvendelse på byggerier, renoveringer eller projektkonkurrencer, hvor en almen boligorganisation, en kommune eller region er bygherre, og hvor byggeriets eller renoveringens samlede, anslåede entreprisesum er på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover. (Bekendtgørelse 884 Retsinformation.dk) Skal bygherren stille krav om Anvendelse af digitale byggeobjekter Anvendelse af digital kommunikation og projektweb Anvendelse af digitale bygningsmodeller Anvendelse af digitalt udbud og tilbud Anvendelse af digital leverance ved byggeriets aflevering Side 10

11 Så om man vil det eller ej, så bliver der stillet krav om det. Man skal også tænke på at, hvis byggebranchen bliver ved med at projektere i den gamle 2D proces, vil byggebranchen komme bagud med teknoligien og produktiviteten i forhold til mange andre brancher. Side 11

12 3.0 Kom i gang med en succesfuld Implementering Verden over er BIM Projektering ved at blive implementeret i både store og små virksomheder, i det indledende afsnit redegøres der for hvordan man kan komme i gang med en implementering af BIM projektering, Bips har lavet nogle Publikationer som kan benyttes af virksomheder som gerne vil implementere BIM den ene er, C110 kom godt igang med 3D (C.110, 2009) som er baseret på interviews fra virksomheder som har implementeret BIM. Og BIM implementering og praktisk projekthåndbog (Levring, A,2010) som er baseret på praktiske erfaringer fra et byggeprojekt. I afsnittet vil jeg benytte mig af viden fra Bips publikationerne og fra bøger hvor jeg undervejs har stillet spørgsmål til virksomheden schmidt/hammer/lassen og årstiderne arkitekter for at kunne belyse om virksomheder som har haft en succesfuld implementering, har gjort det på samme måde som der bliver beskrevet i publikationerne. For så til sidst at kunne redegøre for den succesfulde implementering. 3.1 Ledelsen Ud fra min viden fra bips publikationerne har jeg fundet ud af at en de første forudsætninger for at komme i gang med implementeringen, er at firmaets ledelse beslutter sig for at satse på BIM, og får truffet de nødvendige beslutninger, sætter sig de mål de vil opnå. Her skal de også indstille sig på at der skal afsættes de nødvendige ressourcer og omkostninger som en implementeringen kræver i virksomheden. Hvis ikke ledelsen går all in i Implementeringen, vil implementeringen ikke blive succesfuld, da det er ledelsen der skal tage de beslutninger som skal tages under implementeringen, både i gode og dårlige tider og når der skal laves en handlingsplan som bliver beskrevet senere. Ledelsen skal også være klar til at involvere sig så den person som får ansvaret for implementeringe ikke står alene med hele ansvaret. Hvis ikke ledelsen er med hele vejen er der stor sandsynlighed for at implementeringen ikke bliver succesfuld. Så derfor ville jeg undersøge om ledelsen var all in i de virksomheder som har haft en succesfuld implementering. For at få svar på dette spørgsmål har jeg haft et interview med Marianne Friis fra Virksomheden schmidt/hammer/lassen og et interview med Anders Kaas fra Årstidernere arkitekter, så det første spørgsmål som jeg stillede var. Gik ledelsen all in fra starten og var ledelsen fast besluttet på implementeringen? Og Hvordan gik det? og hvis ikke de var all in hvordan gik det så? Her svarede Marianne Friis at Ledelsen var fuldt ud med fra starten og hele vejen igennem implementeringen, det er også derfor vi har kunnet skabe en en succesfuld implementering. og Anders Kaas svarede De var med fra starten og var meget besluttet på at det var den vej vi skulle Det kan konkluderes at for at få en ordentlig start, på en succesfuld implementering af BIM projektering, skal der være klar enighed i ledelsen om at nu starter vi implementeringen og kører hele vejen til den er succesfuld. Side 12

13 3.2 Mål for implementeringen I Publikationen C.110 fortæller de blandt andet at man som det første skal finde ud af hvad man vil opnå og fokusere på med de mål som passer til netop ens egen virksomhed, og ud fra mine undersøgelserne viser det sig fra de praktiske erfaringer som publikationerne er bygget på at det er en god ide at stille virksomheden nogle mål så man ved hvor man er på vej hen og, så man ved hvad man vil opnå med BIM projektering. Her opstiller publikationen nogle eksempler på mål, som man kan benytte sig af. Her oplistes nogle af de mål fra C.110 som man kunne benytte sig af, men der findes selvfølgelig mange flere mål alt efter hvad man gerne vil opnå og fokusere på i ens egen virksomhed. Eksempler på mål for Arkitektfirmaer: Vi vil til en hver tid kunne udtrække arealet af et rum. Vi vil kunne berherske teknikken med en masterplan så mine indledende design forslag også tager højde for at der er plads nok til konstruktioner og installationer. Vi vil kunne bruge bygningsmodellen til at kontrollere løsningsforslag op mod bygherrens programkrav Eksempler på mål for ingeniørfirmaer: Vi vil kunne integrere bygningsmodellen med andre tekniske programmer som (statiske beregninger, energi og miljø beregninger med videre) så geninddatering af data i muligt omfang undgås Vi vil kunne dokumentere projektets bygbarhed over for bygherren Kunne visualisere komplekse detaljer i installationer fx at vise at rumkrav til betjening er opfyldt Side 13

14 3.3 En ansvarlig for implementeringen Inden man starter en implementering er det en nødvendighed at finde en person som har ansvaret for implementeringen sammen med ledelsen, det kan være en person ude fra med erfaring inden for implementeringen af BIM, eller det kan være en person fra virksomheden som har sat sig ind i implementeringen af BIM, og som har erfaring med hvordan en implementeringen af BIM skal foregå. Ved Schmidt/Hammer/Lassen som er en virksomhed på 150 medarbejder var det Marianne friis som havde ansvaret for implementeringen af BIM og ikke en person ude fra. Men på hvert projekt var der under hende en projekt manager som havde ansvaret for de enkelte projekter. Ved årstiderne Arkitekter var det to bygningskonstruktører fra virksomheden som stod for ansvaret af implementeringen. Det kan her konkluderes at det er vigtigt at udvælge en eller flere personer som har ansvaret for implementeringen, gerne nogle ansatte som har kendskab til virksomheden. Man skal også vurdere om der skal en BIM manager på hvert projekt alt efter projektets størrelse. Side 14

15 3.4 Handlingsplan Ud fra teorien fra publikationerne og erfaringer fra bøger, anbefales det at man starter med at lave en handlingsplan inden man begynder at udvælge software osv. Men da jeg stillede spørgsmålet Hvad var det første i gjorde for at komme i gang med implementeringen af BIM projekteringen? til Marianne Friis fra Schmidt/Hammer/Lassen svarede Marianne Friis. at det første vi gjorde efter at ledelsen var fast besluttet på at starte implementeringen, var at udvælge software produkter, her efter indkøb af software, og derefter påbegyndte de oplæringen i programmet. Ved Årstiderne arkitekter fik jeg et lignenede svar da jeg stillede spørgsmålet Hvilke mål satte i for i jeres handlingsplan? Vi havde ingen handlingsplan, vi skulle bare I gang med Revit Men da Marianne friis fortalte under interviewet at virksomheden Schmidt/Hammer/Lassen startede med BIM i 2007 hvor de fleste andre virksomheder startede og årstiderne arkitekter startede i starten af 2009, gav det mening efter at, jeg undersøgte at det kan have noget at gøre med at de publikationer og bøger som findes er bygget på praktiske erfaringer. Så på det tidspunkt hvor de ved Schmidt/Hammer/lassen og årstiderne arkitekter startede implementeringen var der ikke ret mange erfaringer og hente ude fra, så derfor er Handlingsplanen først kommet til efterhånden som man er blevet klogere under implementeringen. For eksempel er Bips publikationen C.110 kom godt i gang med 3D først udgivet i slutningen af 2009, og bogen Implementing succesful Building information udkom først i Så ud fra praktiske erfaringer er det en god ide at udarbejde en Handlingsplan hvis man vil opnå en succesfuld implementering af BIM projektering. Den første opgave som den ansvarlige og ledelsen skal have styr på er handlingsplanen. I handlingsplanen sætter man de mål som der er givet eksempler på i afsnittet Mål for implementeringen. Ud over målene skal planen indeholde en beskrivelse af hvordan man vil opnå de satte mål, her er det også det bedste at sætte sig et mål ad gangen, så det bliver til at overskue, og som de skriver i publikationen C.110 vil skelettet i handlingsplanen typisk være opsatte mål og milepæle som er til at følge, handlingsplanen bør endvidere kunne rumme de vanskeligheder man nødvendigvis løber ind i, herunder anvise hvordan de tackles og skrive hvor der hentes support. (C.110, 2009) Under udarbejdelsen af handlingsplanen skal ledelsen og den ansvarlige også udvælge hvilke nye 3D værktøjer og metoder der skal anvendes og hvordan de skal bruges, og til sidst planlægge forløbet af hvordan implementeringen skal foregå. Senere under implementeringen når man bliver mere fortrolig med 3D modellen, skal der også følges op på handlingsplanen, da man undervejs bliver mere opmærksom på nye muligheder, og på den måde kan sætte sig nye mål som kan styrke virksomheden. Side 15

16 3.5 3D Værktøjer Som beskrevet i det tidligere afsnit skal der under udarbejdelsen af handlingsplanen udvælges hvilke nye værktøjer og metoder der skal anvendes, og hvordan de skal anvendes og implementeres. Det er selvfølgelig de ansvarlige, og ledelsen som står for at undersøge og udvælge disse værktøjer, men inden det skal man selvølgelig også sørger for at få købt, eller få undersøgt om man har det nødvendige udstyr som gode server og computere da man helst ikke vil have denne meddelse under projekteringen. (Billede 2. Stopped working) Når der skal udvælges 3D værktøjer, er det vigtigt at man laver en grundig analyse af hvilke BIM programmer man vil anvende, den danske stat, erhvervs og byggestyrelsen, en række nordiske og andre internationale organisationer har stillet krav til at IFC skal benyttes som udvekslingsformat for BIM i deres dokumentation for større byggesager. IFC står for Industry Foundation Classes og er en et udtryk for et neutralt data format til at beskrive, udveksle og dele information typisk indenfor byggeprojekter. Da IFC er den eneste åbne, software neutrale standard for eksport af BIM, vil det være dumt at anvende og kræve et andet fil format for dataudveksling af BIM. IFC formatet kan garantere adgangen til bygge data i fremtiden. Som de skriver på Bimbyen.dk så er IFC i dag det eneste fil format som kan udveksle BIM på tværs af forskellige BIM programmer som parametriske objekter med egenskabs data, IFC formatet indeholder hovedsageligt 3D modellen og til dels tekst og 3D grafik, som f.eks. modulnet. IFC formatet indeholder ikke planer, snit, opstalter, lister, layouts, lagstruktur og lignenede dokumentation. IFC filer kan både være almindelige databasefiler eller XML filer. De skriver også at Da IFC er en meget kompleks specifikation har en del software også nogle problemer med at oversætte bygningsmodellerne korrekt. Dette kan give problemer i både import og eksport. Det er derfor en god idé at teste sit softwares IFC kompabilitet og altid teste de modeller man eksporterer, f.eks. i en gratis IFC viewer som Solibri Model Checker.( Så Da IFC er et neutralt fil format behøver de individuelle virksomheder ikke anvende samme software. For eksempel har ingeniørene brug for at anvende andre programmer end arkitekterne. Arkitekterne skal bruge et program til at skitsere i, og konstruktørene skal senere kunne anvende modellen til Facader, planer, snit og detaljer, mens ingeniøren skal bruge programmer til beregninger af bjælker, søjler også videre, men ved hjælp af IFC formattet kan der udveksles tegnings informationer mellem dem. Inden man vælger software er det vigtigt at undersøge grundigt hvilke programmer der er på markedet og hvilke der er på vej frem, da det ellers kan have store omkostninger for virksomheden. Under interviewet med Marianne Friis fortalte hun at prisen på mange programmer ligger på omkring kr. inkl moms og license. Derfor har jeg undersøgt hvor man Side 16

17 kan finde inspiration til at udvælge sin software, her fandt jeg frem til at Bips Har lavet en Publikation som hedder C.109 Modelbaseret arbejdsmetode (C.109, 2008) som er baseret på en medlemsundersøgelse fra Bips medlemmer i her i kan man blandt andet læse om hvilke programmer Bips medlemmerne anvender og hvilke de har planer om at gå over til. En af de store producenter af BIM platforme er Autodesk, og de programmer som bliver brugt af arkitekt tegnestuer og ingeniør virksomheder er blandt andet Autodesks Autocad og Revit. Hos Schmidt/Hammer/lassen og Årstiderne Arkitekter anvender de programmet Revit til konstruktions opgaver. Autodesk reklamere blandt andet med at man ved brugen af Revit i BIM processen kan effektivisere produktionen med 25% (BIMs Return on Investment), Men det er noget man skal ud og undersøge, da det afhænger meget af hvad man vil opnå og bruge programmet til, det vil også være en god ide at teste to, eller flere demo programmer inden man udvælger, så man kan få valgt det program som man er mest tryg med og arbejde i, og det som man føler man kan opnå mest med i ens virksomhed. Inden man springer i gang med det første pilot projekt som bliver nævnt senere i afsnittet (Teamet), skal der opbygges en template i programmet som passer til netop ens virksomhed. Templaten skal indeholde opbygninger af væg konstruktioner, dæk konstruktioner og tagkonstruktioner med mere, som ofte er brugt i den aktuelle virksomhed. De templates som hører med til programmerne er altid på engelsk, og passer ikke til den måde som vi bygger på i danmark, så derfor er det vigtigt at man får tilpasset sin template så den passer til de signature, konstruktioner også videre, som der anvendes i dansk byggeri. Side 17

18 3.6 Gør brug af Bips værktøjerne Bips CAD Manual og 3D Arbejdsmetode: For at skabe en arbejdsmetode for hvordan man skal arbejde og skabe 3D modeller som kan udveksles og genanvendes i en byggesag, har bips udarbejdet anvisningen 3D arbejdsmetode med den tilhørende CAD Manual. Anvisningen specificerer den fælles arbejdsmetode for alle byggeriets parter så der kan opnås en fælles sammenhæng i byggesagen. Bips har i Cad manualen og 3D arbejdsmetode anvisningen skabt nogle fælles retningslinjer for en cad produktion og et cad samarbejde. De skriver i Cad Manualen C.102 at formålet er en fælles national samarbejds standard som kan følges, så et cad samarbejde kan struktereres på samme måde fra projekt til projekt, så kommunikationen mellem samarbejdsparter bliver mere entydigt, giver større produktivitet og bedre kvalitet. Cad manualen er uafhængigt af det anvendte program/system og fremmer en struktureret og rationel 2D/3D Cad produktion og Cad samarbejde. (C.102, 2008) Det vil derfor i de teams man sammensætter være en god ide hvis teamet sætter sig ind i CAD manualen og anvisningen 3D arbejdsmetode, så der bliver skabt en ensartet struktur i virksomhedens arbejde, og med den samme struktur som samarbejdspartnerne anvender. IKT specifikation: Samtidig med at brugen af bygningsmodeller og digitale værktøjer breder sig, vokser kravet også om et mere struktureret samarbejde, og en strammere koordinering mellem samarbejdsparterne og i virksomheden. Her har Bips udarbejdet publikationen F102 IKT ydelsesspecifikation som kan benyttes til aftalerne om IKT i et byggeprojekt, her i skal man aftale hvilke informations og kommunikationsteknologi der skal anvendes i det enkelte byggeprojekt. Det er også her i IKT aftalen at bygherren dokumenterer og specificerer kravene til sine aftalepartnere, vedrørende anvendelsen af bygningsmodeller, projektweb, digitalt udbud og aflevering. Aftalen indgåes mellem bygherren og de parter som indgår i byggeprojektet, hvor de med aftalen bliver forpligtet til at anvende de aftalte IKT løsninger. Herunder ses konceptet for de IKT specifikationer som bips har udarbejdet. Den vandrette linie adskiller ydelser og teknik, og den lodrette linie adskiller basisbeskrivelser og projektspecifikke beskrivelser.(f102, 2011) Side 18

19 (Billede 3. Koncept af IKT specifikationer) Side 19

20 3.7 Teamet Når der er valgt en som skal være ansvarlig for implementeringen, skal der dannes et godt team af de såkaldte ildsjæle som de bliver betegnet i Bips BIM implementering og praktisk projekthåndtering. her skriver de også at, ildsjælene,bliver involveret i det tværfaglige netværk og udviklingsaktiviteter, som gør dem i stand til at planlægge og vedligeholde virksomhedens vidensniveau og teknologiske infrastruktur, templates og virksomhedsspecifikke standarder og metoder. Kompetenceplanlægning. I den forbindelse er kompetenceplanlægning et andet centralt område, fordi læring af konkrete værktøjer skal placeres i forhold til de planlagte projekteringsopgaver. Dog er det vigtigt, at medarbejderne kommer i gang med værktøjerne af egen drift, idet medarbejderens nødvendige kompetenceniveau er afhængig af medarbejdernes egen læringsindsats. (Levring, A,2010) I det team man sammensætter er det en nødvendighed at der mindst er en medarbejder som har kendskab til den viden der er i virksomheden, især ham som skal opbygge templaten. Det vil også være en fordel hvis en eller flere i teamet har kendskab til 3D modellering, men er der ingen der har de evner i virksomheden er det stærkt værd at overveje hjælp ude fra, en person som har de nødvendige færdigheder inden for de valgte 3D værktøjer For at undersøge hvordan de teams var opbygget i de virksomheder som har haft en succesfuld implementeringen stillede jeg spørgsmålet Hvad/hvem bestod teamet af som skulle sørge for denne proces med implementeringen? Her svarede Marianne Friis ved Schmidt/Hammer/Lassen. Dem som havde mod på at starte (de såkaldte ildsjæle) blev sat i et team, med en overordnet bim manager. Ved Årstiderne Arkitekter svarede Anders Kaas. Vi startede med at opdele de ansatte konstruktører i et team til at starte med,hvor vi så senere gjorde det på samme med de ansatte arkitekter. Havde nok gjort det i omvendt rækkefølge i dag så vi havde startet med arkitekterne, idet Revit er blevet bedre at skitserer i, for Hvis skitserne var kommet fra starten fra Arkitekterne, var det mere lige til at få konstruktørerne til med. Det kan her konkluderers at de i begge virksomheder startede ud med at danne et team, ved Schmidt/Hammer/Lassen valgte de at placere en BIM manager i teamet og valgte de medarbejder som havde mod på at gå i gang. I virksomheden Årstiderne arkitekterne gjorde de tingene på en lidt anderledes måde, da de ville oplære deres konstruktøre i små teams inden de så ville implementere ved arkitekterne, men de ville dog have gjort det omvendt i dag, det det vil have været mere lige til for konstruktørene hvis arkitekterne havde startet skitseringen, så ud fra erfaringer i virksomhederne viser det sig det er en god ide at starte med implementeringen hos arkitektekterne, og eventuelt placere en BIM manager på hvert projekt, og starte med at implementere i små teams i stedet for at starte med hele virksomheden på en gang. En af de første opgaver som teamet skal tildeles anbefales helst at skulle være et såkaldt Pilotprojekt (Levring, A,2010) det anbefales her at pilotprojektet ikke bliver udført i et projekt Side 20

21 som skal projekteres, men i et fiktivt projekt eller i et projekt som allerede er udført, da et konkret projekt vil føre til mere krævende løsninger, med problemer og udfordringer, som der skal bruges tid på, men det vil altid være en fordel hvis det er et projekt som passer til virksomhedens workflow og applikationer. Det er også vigtigt at projektet ikke er for nemt da man ellers ikke rigtig vil føle at man får noget ud af projekteringen, der skal være lidt udfordringer i det første projekt man vælger, projektet skal selvfølgelig heller ikke være for stort så det ikke er til at overskue for medarbejderne, så man må finde en mellem ting, det er noget man må vurdere internt i virksomheden, det skal være et projekt på sådan et niveau at når medarbejderne er kommet igennem det første projekt, ved ligepræcis hvor de enkelte medarbejder står med hensyn til deres kompetencer inden for BIM projektering. Det er også nødvendigt at sikre en rollefordeling af de faglige medarbejder med deres egenskaber, for man skal jo så vidt muligt prøve at skabe et godt byggeprojekt. For at belyse hvad der kunne være nødvendig for at opnå en succesfuld implementering i det første team har jeg her opstillet nogle punkter. Det ville være logisk hvis man implementerede hos Arkitekterne først, men revit har for eksempel ikke altid været let at skitsere i derfor sker der tit det i praksis at arkitekterne ikke rigtig vil anvende det. Så det er noget man skal vurdere i den enkelte virksomhed, og om det måske bare er mest relevant at implementere hos konstruktørene. Sammensæt teamet af Ildsjæle (medarbejder som har mod på at tage skridtet) Lav små teams så det ikke implementeres i hele virksomheden på en gang, da erfaringer fra det første team kan hjælpe det næste team så det går lettere og hurtigere. En ansvarlig for hvert team, eventuelt en BIM manager. Udnyt de faglige kompetencer som medarbejderne har i virksomheden, eventuelt sammensæt teamet af forskellige faglige baggrunde så der kan skabes et godt byggeprojekt. Side 21

22 3.8 Engagement fra medarbejderne Da det undrede mig hvad man ville gøre hvis medarbejderne ikke var engageret i at skulle implementere BIM stillede jeg dette spørgsmål til Marianne Friis. Fra virksomheden Schmidt/Hammer/Lassen og herefter det samme spørgsmål til Anders Kaas fra Årstiderne Arkitekter. Var alle i virksomheden engageret i at skulle implementere BIM projektering? I virksomheden her gjorde vi det at vi udvalgte de medarbejder som var engageret i og ville arbejde med BIM og dem som ikke var lader vi stadig tegne i 2D. Da Schmidt/Hammer/Lassen er en virksomhed på 150 mennesker, og det højst sandsynligt er derfor de stadig kan lade dem, som ikke er engageret, tegne i 2D. dette vil selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre i små virksomheder, da der i de små virksomheder kun er få medarbejder, så der vil det ikke hjælpe noget hvis ledelsen beslutter sig for at implementere BIM hvis ikke medarbejderne er engageret i det. Ved Årstiderne Arkitekterne svarede Anders Kaas at. Det svingede meget og vi har heller ikke alle med her 4 år efter starten, men vi er der snart. Her kan det også konkluderes at det ikke er i alle virksomheder medarbejderne er lige engageret i at skulle implementere BIM og i modsætning til Schmidt/Hammer/Lassen vil virksomheden Årstiderne Arkitekter gerne have alle i virksomheden til at BIM projektere. i bogen succesful implementing Building information modeling læste jeg at de folk som ikke var lige så engageret var dem som ikke havde så meget kendskab til IT,(Epstein 2012) så derfor stillede jeg også dette spørgsmål til Marianne Friis. hvordan klarer man problemerne med dem som ikke er engageret fordi de aldrig rigtig har prøvet at arbejde med IT? jeg har aldrig oplevet at det var noget problem, men at de tværtimod havde mod på at lære det Det undrede mig lidt hvorfor det ellers skulle stå i bogen, så derefter spurgte jeg under telefon interviewet med Anders Kaas fra årstiderne arkitekter om det samme og fik svaret. De kommer med lige så langsomt, men på meget forskelligt niveau, Nogle bruger fx kun skemaer, mens andre kun kigger. Men den største forhindring vi har haft er nok de arkitekter som ikke vil skitserer i Revit. Så det viste sig alligevel at det er tilfældet i nogle virksomheder. Side 22

23 3.9 Læring og kurser For at implementere BIM projektering er det selvfølgelig også nødvendigt med læring og kurser i det valgte software program. Som de skriver i C.110 så kan man eventuelt finde kurserne i Arkitekternes og ingeniørenes efteruddannelser. (C.110, 2009) Mange af leverandørene til de forskellige 3D programmer holder også nogle kurser, men det er op til virksomheden og vurdere hvad for en læring medarbejderne har brug for. I dag findes der for eksempel også gratis how to videoer på youtube som mange virksomheder benytter sig af. For at undersøge hvilke metoder oplæringsmetoder som bliver brugt i de virksomheder som har haft en succesfuld implementering stillede jeg spørgsmålet. Hvilken oplæringsmetode har i brugt for at lære medarbejderne BIM projektering? Brugte i Youtube how to videoer eller hvordan? Ved Schmidt/Hammer/Lassen fortalte Marianne Friis at Medarbejderne blev sendt på kursus, så de havde en grundviden om BIM, og ellers blev der holdt undervisning og workshops i store lokaler på virksomheden, og nu underviser og oplærer de medarbejdere som er oplært i BIM de andre medarbejder. Ved Årstiderne Arkitekter svarede Anders Kaas at Vi startede med at sende medarbejderne på BIM kursus, og herefter har det været Eksternt og internt undervisning, og det bruger vi stadig her 4 år efter starten. I bogen succesful implementing BIM skriver de at under træningen/oplæringen at det er vigtigt at få lært funktionerne langsomt så de sidder fast, også senere begynde at sætte tempoet op, på grund af hvis man køre læringsprocessen for hurtigt til at starte med kan det føre til sjusket vaner under projekteringen. (Epstein 2012) i C.110 skriver de også at det er vigtigt at der ikke stilles arbejdsopgaver ved siden af oplæringen da det ellers kan gå ud over oplæringen, og skabe unødvendige fejl vaner under en projektering, og at, Selvom virksomheden ikke implemementere BIM i hele virksomheden til at starte med, skal der kommunikeres klart ud til de andre medarbejder hvor det er de er på vej hen. (C.110, 2009) inden man kører BIM helt ud til hele virksomheden er det en god idé at kører nogle tests på to projekter, eller flere for at man kan nå at rette op på uventede ændringer så oplæringen af det næste hold medarbejdere bliver mere præcis. Noget af det vigtigste som ligger i oplæringen er at man skal lave, og have nogle klare aftaler i virksomheden om at vi for eksempel gør sådan og sådan når vi arbejder i samme fil. For at belyse hvad det eventuelt kunne være har jeg her oplistet nogle eksempler på det. Når der arbejdes på en bestemt for eksempel plan, snit, facade eller detalje skal der gøres klart og aftales at det kun er den enkelte person som arbejder på denne. Side 23

24 Hvis en anden person skal arbejde på eksempelvis plan, snit facade eller detalje skal den enkelte medarbejder sikre at der ikke er andre som arbejder på denne, og hvis der er skal der aftales om den kan lukkes og gemmes, arbejdet skal kordineres. Der findes selvfølgelig mange flere eksempler på dette, men de kommer undervejs med implementeringen. Side 24

25 4.0 Metoder til at implementere BIM For at komme i gang med en implementering er det vigtigt at finde ud af hvilken metode man vil benytte sig af under implementeringen, derfor har jeg undersøgt fire forskellige metoder hvor tre af dem er fra en analyse som er udarbejdet af cunecos som er en virksomhed der udvikler det fælles grundlag for digitaliseret samarbejde i byggeri, anlæg og drift. Og den sidste metode er fra bogen Succes med It implementering I små og mellemstore virksomheder (Arlbjørn, Haug, Pedersen, og Damgaard, 2010) 4.1 Metode 1. Big bang Den første metode er Big bang metoden, ved denne metode er implementeringsfasen meget kort, fordi man skifter næsten fra den ene dag til den anden, da implementeringsfasen i virksomheden udføres på en gang. Det kan være en fordel at bruge denne metode da implementering sker hurtigt også er der ikke mulighed for at medarbejderne falder tilbage til den gamle metode da det bliver implementeret i hele virksomheden på en gang. Men der er dog mange ulemper ved denne metode, de hurtige forandringer i virksomheden kan skabe usikkerhed og uoverskuelighed for medarbejderne, så implementeringen måske må opgives, det er også en dyr udgift for firmaet at opkvalificere alle medarbejderne på en gang. 4.2 Metode 2. Små skridt Denne metode fungere sensitivt, hvor man laver handlingsplaner og planlægger for 1 år ad gangen hvor man så løbende tilpasser med de erfaringer man har fået. Fordelene ved denne metode er at den er nemmere at kappere for ledelsen og medarbejder. Da processen ikke går så hurtigt er der mulighed for at der kan opnås vigtige erfaringer i implementeringen som kan bruges fremover i resten af virksomheden. Ulemperne ved denne metode er at der en risiko for at 3D værktøjerne ikke udbredes til hele virksomheden da interresen måske falder fordi processen er så lang, også vil virksomheden være meget afhængig af de ekspertmedarbejdere som er tilbage, og det er et problem hvis de skal ud og rejse, eller bliver syge osv. Fordi så mister virksomheden sine evner inden for området. 4.3 Metode 3. Efterspørgsel Ved denne implementerings metode har virksomheden ikke lavet nogen strategi for deres implementerings proces, Implementeringen med denne metode foregår når samarbejdspartnerne efterspørger BIM på et konkret projekt. Fordelene ved denne metode er at virksomheden kun behøver at investere i de evner som der er forespørgsel på. Ulemperne ved denne metode er at Virksomheden ikke altid er klar på de forventede opgaver og ikke har de nødvendige forudsætninger på plads. Så her tilkaldes der hjælp ude fra til det enkelte projekt, og det ender ofte med intet blivende resultat af en implementering. 4.4 Metode 4. Fase overgang Ved denne implementerings metode har virksomheden ikke lavet nogen strategi for deres implementerings proces, men har den fordel at man tager det i bidder for eksempel et team ad gangen hvor det bliver fuldt implementeret i, inden man tager det næste team. Her vil nogle af Side 25

26 ildsjælene være dem som opstarter det første team så de lidt mere tilbageholdende kan se hvilket resultat det vil give dem. For at undersøge hvilke metoder der er blevet brugt ved en succesfuld implementering stillede jeg spørgsmålet Hvilken metode har i brugt for at implementere BIM projektering i virksomheden? Her svarede Marianne Friis fra Schmidt/Hammer/Lassen Vi har taget implementeringen bid for bid hvor dem som startede med at blive oplært, oplære de andre senere hen. Så det kan konkluderes at ved Schmidt/Hammer/lassen har Implementeringen været en løbende proces, da de valgte at tage BIM bid for bid, det vil sige at de anvendte metode 4. Da jeg stillede samme spørgsmål til Anders Kaas fra Årstiderne Arkitekter svarede han. Vi startede med at udvælge nogle af de såkaldte ildsjæle som var interreseret og satte dem så i et team, her efter kunne de så oplære de andre teams i virksomheden/medarbejder (step by step) Det kan også konkluderes at de ved Årstiderne Arkitekter også brugte metode 4, så det har vist sig at begge virksomheder har anvendt metode 4. Ud fra mine undersøgelser af metoder kan man se at der er mange ulemper ved metode nr. 1. der er selvfølgelig også nogle fordele ved denne metode men tror det er for stor en omvæltning for de fleste virksomheder ved brugen af denne metode. Metode nr. 2 er god fordi den er lettere at overskue i et firma, men det går måske også lidt for langsomt, så det vil tage rigtig langtid inden man får implementeret BIM projektering. Metode nr 3 er god til de fimaer som egentlig ikke rigtig har tænkt sig at implementere BIM, men ulempen er så at det jo er krav ved større byggerier, og da BIM bliver mere og mere et krav og flere forventer det, vil det være skidt for firmaet hvis de ikke implementere BIM. Metode nr 4 er helt klart den metode jeg vil anbefale da metoden hverken går for hurtigt eller for langsomt, man tager som sagt et team ad gangen, og får det implementeret ved et team ad gangen, metoden er lettere at overskue for de fleste virksomheder og er ud fra mine undersøgelser bevist at kunne være metoden til en succesfuld implementering. Side 26

27 5.0 Hvad kan BIM projekteringen bruges til Når man skal i gang med at arbejde med BIM, finder man undervejs ud af, at der er flere og flere ting man kan proppe ind i modellen, men når man skal i gang med at arbejde med BIM er det for det første vigtigt at vide hvordan, og hvad man grundlæggende kan bruge modellen til. Jeg har i dette afsnit derfor undersøgt hvad man kan bruge modellen til. BIM kan for eksempelvis bruges til kvalitetssikring, til udnyttelse af muligheder for kollisionskontrol og til simuleringer til analyser og beregninger af CO2 forbrug, levetidsanalyser og andre analyser. Produktionen af bygningstegningerne bliver også meget mere effektive da de kan trækkes direkte ud fra modellen, og jo mere præcis modellen er modelleret jo nemmere er det at udføre planer, facader, snit og detaljer. ud fra modellen kan der også laves visualiseringer som kan bruges til fremvisning til bygherre og til brug for entreprenører så der opnås et overblik over byggeriet, så det bliver mere entydigt. Men det er i det hele taget muligt at trække informationer ud af modellen, uanset om man ønsker almindelige 2D tegninger eller om man man vil udnytte modellen til udtrækning af mængder, styklister, eller en anden slags skema information. For at få overblikket over hvad man kan bruge modellen til, ses der nedenfor et billede, hvor man kan se modellen i midten og rundt om, hvad man kan bruge modellen til. (Billede 4. Model for hvad man kan bruge BIM til) En af de store fordele ved at arbejde med BIM er at der også kan udføres god kvalitets sikring, dette kan gøres ved brug af solibri model checker. Solibri er et program der kan udføre Side 27

28 automatiseret kvalitetssikring af BIM projekter. Kvalitetssikringen kan være af et BIM projekt eller af en række specifikke fag modeller som samles i Solibri model checker, her kan man så undersøge hvor disse modeller er i konflikt indbyrdes. Solibri model checker arbejder regel baseret og ved at beskrive de regler programmet skal arbejde efter, kan man checke for kollisioner, tilgængelighed, brandkrav, konsistens, fejl, dobbelt geometri, registrere ændringer, udtrække mængder og generere rapporter med al information fra projektet. Rapporterne kan åbnes og kommenteres i den gratis Solibri Model Viewer. Solibri Model Checker arbejder også med det uafhængige fil format IFC som kan eksporteres fra stort set alle BIM programmer. Side 28

29 6.0 Effektivitet Ved et foredrag som blev afholdt af BIM Equity om implementering af BIM på VIA University College i Horsens fortalte Thomas Graabæk fra BIM Equity at når man starter en implementering vil det være en fordel hvis man kun koncentrere sig om tegningsproduktionen altså gør det samme som man gjorde før, bare på en mere effektivt måde. Når man så har lært at projektere det samme i 3D som man kunne før i 2D vil man kunne se effekten, og efterfølgende kunne begynde at putte nye data ind i modellen. Som Anders Kaas fra Årstiderne Arkitekter også fortalte under telefon interviewet startede de også med selve tegningsproduktionen og begyndte først senere med at lære og putte flere data ind i modellen, her fortalte han også at der bliver ved med at komme nye ting man kan proppe ind i modellen. Under foredraget fortalte Thomas Graabæk om virksomheden AIDEA fra Filipinerne som har haft succes med deres implementering. AIDEA startede i 1995 som et lokalt kontor for et britisk arkitektfirma, virksomheden har herefter opnået meget igennem de seneste 15 år. I 2005 blev AIDEA landets førende bruger af nye platforme inden for teknologi, da de skiftede fra 2D til 3D og blev herefter en af de vigtigste brugere af BIM i verden, samme år, indførte de også Miljømæssig Grafik i den filippinske designbranchen, hvor de kan tilbyde fuldt integrerede design tjenester til deres kunder. 15 år efter AIDEAs fremkomst står de nu med 130 Professionelle designere, og er på forkant med landets nye design bevægelse og er en af landets største design praktiske virksomheder som er anerkendt og rangeret nr. 86 i Bygningsdesign i World Architecture 2010 Top 100 Architects. AIDEAs projekter er primært store byggerier såsom skoler, kontor bygninger, hoteller osv. ( Side 29

30 Under foredraget viste Thomas Graabæk nogle undersøgelserne om effekten før og efter en implementering af BIM som den filipinske virksomhed AIDEA har lavet. De mørke orange søjler er tiden som det tog inden implementeringen af BIM. De to første faser, Concept og Schematic er det vi i danmark kender som myndighedsprojekt. (Billede 5. BIM Effekt AIDEA) (Billede 6. BIM Effekt AIDEA) Man kan se ud fra diagrammet som er lavet efter deres undersøgelse at man i sidste ende vil spare meget tid ved BIM projektering. Han fortæller under fordraget at blot ved at projektere det samme som man gjorde før, bare i BIM vil give 45% mere produktivitet end ved den traditionelle 2D projektering med det samme antal medarbejdere. Side 30

31 7.0 Opsummering: Vejen til en succesfuld implementering I dette afsnit redegøres for den succesfulde implementering, en kort gennemgang af de punkter som vi har været igennem i det forrige afsnit, for at vise hvad der er vigtigt at overveje og have med hvis man vil starte en implementering i sin virksomhed så den bliver succesfuld. til sidst har jeg så stillet spørgsmål til de to virksomheder om hvordan de vil beskrive en succesfuld implementering, som lidt inspiration. Det kan konkluderes ud fra undersøgelserne at det første som der først og fremmest skal være styr på er ledelsens opbakning, når den er på plads kan man gå i gang med at planlægge forløbet af implementeringen, som eventuelt kan foregå ved hjælp af en handlingsplan hvor man opsætter de mål som man vil opnå med implementeringen. I planlægningen er det samtidig vigtigt at man får gjort klart hvilken af de 4 metoder man vil benytte sig af i sin implementering, her ville et godt bud være og anvende metode 4. Udover det, er det vigtigt at ledelsen får uddelt de forskellige ansvar til den eller dem som skal have ansvaret for implementeringen. Samtidig med implementeringen planlægges, udvælges der 3D værktøjer, her er det så op til virksomheden og undersøge de muligheder og behov som virksomheden har brug for alt efter hvad de vil opnå, men vigtigt at man vælger således at IFC formatet kan benyttes. Det næste er at man får skabt en struktur i sit arbejde, ved hjælp af bips Cad manualen og anvisningen 3D arbejdsmetode, så der opnåes et strukterert og entydigt arbejde i virksomheden og med samarbejdspartnere. Udover det skal man lave aftaler ved hjælp af IKT specifikationen, hvor der heri laves klare aftaler om brugen af IKT. Når man har styr på strukturen og værktøjerne, sammensætter man det første team af de medarbejdere som er engageret, og har mod på at prøve noget nyt, og giver dem den nødvendige oplæring med kurser osv, og begynder så småt at implementere BIM ved hjælp af pilotprojekter. Man kan sige alt i alt at det kan være en god investeringen for virksomheden i sidste ende, da det ud fra undersøgelserne viser sig at man kan producere 45% mere ved hjælp af BIM med det samme antal medarbejdere. Da der også bliver stillet større og større krav til digitalt byggeri, kan man lige så godt få startet ellers kommer man bagud i forhold til teknoligien og mange andre virksomheder som allerede har implementeret BIM. Udover det man får svært ved at deltage i konkurrencer, da der er krav om det fra staten, og mange bygherre er også begyndt at stille krav til at det skal udføres digitalt fordi det er blevet mere udbredt og godt ved at det skaber et mere entydigt og strukteret arbejde som giver en bedre kvalitet af projektet. For at belyse hvad der skal til for en succesfuld implementering stillede jeg spørgsmål under interviewene til virksomheden Schmidt/Hammer/Lassen og Årstiderne Arkitekter om hvordan de ville beskrive en succesfuld implementering og hvilke fordele og ulemper der kunne være undervejs i implementeringen. 7.1 Schmidt/Hammer/lassens beskrivelse: Marianne Friis fra Schmidt/Hammer/Lassen mente at vejen frem til en succesfuld implementering var som det aller første ledelsens opbakning, hun sagde her at det vigtigste var fra start at have en god planlægning for at få en ordentlig start på implementeringen. Hun nævnte ikke rigtig andet eller nogle ulemper under implementeringen på grund af da hun ikke havde for god tid til interviewet, gik det lidt stærkt. Side 31

32 7.2 Årstiderne Arkitekternes beskrivelse: Anders Kaas fra Årstiderne mente også at vejen frem til en succesfuld implementering var som det aller første ledelsens opbakning, og ellers en masse tålmodighed, fordi man skal helst gå langsomt frem ad så man får alle folk med, men selv efter 4 år er alle medarbejderne ikke med, så igen det kræver rigtig meget tålmodighed. Men han mener at implementeringen har været succesfuld, men om en implementeringen nogensinde bliver færdig ved han ikke fordi han siger at der bliver ved med at komme nye ting som man kan proppe i modellen. der vil selvfølgelig altid komme nye ting til, så jeg vil mene en implementering er fuldendt når de stillede opgaver kan nåes på samme tid som de kunne før implementeringen. en af de ulemper som forekom under implementering var for eksempel at de havde planlagt at alle medarbejderne skulle på kursus, og derefter hjem og modellere på egne projekterpå tegnestuen. det gik ikke i praksis, da de fleste af medarbejderne havde glemt det som de havde lært, når de skulle igang på virksomheden så det tog lidt længere tid end de havde regnet med. Så det kan konkluderes at det er vigtigt at oplæringen eventuelt sker på virksomheden, eller hvertfald sådan at hver medarbejder har hver deres computer så de selv sidder med det samtidigt. En anden ulempe under implementeringen var også at da man skulle ændre måden og producere tegninger på var det svært at opretholde den fulde produktion, her sagde Anders også at det ikke var springet fra Tegnebord til 2D AutoCAD som var så stort, men at det var fra 2D til 3D, på grund af den ændret projekteringsform. Side 32

33 8.0 Konklusion Man kan alt i alt konkludere at det er en god ide at få startet en implementering af BIM, da der allerede bliver stillet mange og større krav til brugen af BIM, derfor er det en god ide at få startet med at få ledelsen med på ideen i virksomhederne, så man kan få sammensat teams af ildsjæle og lige så stille få opbygget BIM projektering i ens virksomhed. Ud fra mine undersøgelser påståes det også, at danmark alene kan spare 17 billioner kr om året hvis alle brugte BIM, hvis det er sandt så er det jo rigtig mange penge og tid man kan spare i fremtidens byggebrancher. Det kan også konkluderes at det vigtigste inden man starter en implementering er at, ledelsen er med fra starten og undervejs i implementeringen, ellers er der en stor sandsynlighed for at implementeringen ikke bliver succesfuld, Så for at sikre at en succesfuld implementeringen får en god start, kan det konkluderes at ledelsen virkelig skal ville det her, inden man påbegynder en implementering. Det kan derefter konkluderes at der efterfølgende er en masse som skal planlægges og tænkes over. Forløbet af implementeringen skal planlægges ved hjælp af udarbejdelse af en handlingsplan, ud over det skal der for eksempel også være styr på hvilke værktøjer man vil benytte sig af. I handlingsplanen ville en god ting jo være at udvælge metoden til en implementering, Ud fra mine undersøgelser fandt jeg her 4 metoder til at implementere BIM. der findes nok mange andre måder at implementere BIM på, men ud fra de 4 metoder som er beskrevet i de bøger som jeg har fundet min empiri i, var det metode 4 som jeg syntes var den mest effektive. Det viste sig da også, ud fra mine interviews at det var den metode som de havde anvendt for at kunne skabe den succesfulde implementering. Ud fra mine interviews kan det konkluderes at det alt i alt kræver en masse tålmodighed og planlæggelse for at skabe den succesfulde implementering. Side 33

34 9.0 Kildeliste Bøger: Epstein, E (2012). Succesful implementing Building Information Modeling. Eastman, T. S. (2008). The BIM Handbook. Arlbjørn, J, Haug, A, Pedersen, S, & Damgaard, T. (2010) Succes med IT implementering i små og mellem store virksomheder. Bips: C110. (2009). Bips Publikation (C110 kom godt igang med 3D.) godt i gang med 3d. Levring, A (2010). BIM implementering og praktisk projekthåndbog. (2012). Cuneco. Implementeringsanalyse (2008). C.102. Cad Manual (2011). F102. IKT ydelsesspecifikation basisbeskrivelse. ikt specifikationer. (2008) Bips C.109 Modelbaseret arbejdsmetode Internetsider: BIMs Return on Investment, Autodesk publication Videoer: Foredrag fra BIM Equity: Side 34

35 10.0 Bilag 10.1 Telefon interview med Marianne Friis fra Schmidt/Hammer/Lassen Firma: Schmidt/hammer/lassen Dato: 02/09/2013 Spørgsmål 1. Hvem havde ansvaret for implementeringen? En person med erfaring ude fra? Eller en person fra firmaet? Vi er en virksomhed på 150 medarbejder hvor jeg Marianne friis havde ansvaret for implementeringen. Spørgsmål 2. Hvad var det første i gjorde for at komme i gang med implementeringen af BIM projekteringen? De fleste, store virksomheder har været I gang siden Det første vi gjorde for at komme i gang var indkøb af program, og oplæring af program, herefter lavede vi en forretningsplan, gav dem efteruddannelser osv. Spørgsmål 3. Gik ledelsen all in fra starten og var ledelsen fast besluttet på implementeringen? Og Hvordan gik det? og hvis ikke de var all in hvordan gik det så? Ledelsen var fuldt ud med fra starten og hele vejen igennem implementeringen. Spørgsmål 4. Hvilke mål satte i for i jeres handlingsplan? Havde ingen handlingsplan Side 35

36 Spørgsmål 5. Hvilke 3D værktøjer valgte i? og Hvordan kom i frem til denne beslutning? Revit, 3ds max Programmet koster ca kr. Inkl license Spørgsmål 6. Var alle i virksomheden engageret i at skulle implementere BIM projektering? Nej var de ikke, vi lader dem som ikke er, tegne i 2D Spørgsmål 7. Hvis ikke hvordan klarer man problemerne med de medarbejder som ikke er engageret eller måske aldrig rigtig har prøvet at arbejde med IT? Vi har ikke haft nogle problemer med medarbejdere som ikke vil arbejde med IT fordi de aldrig har prøvet det. Spørgsmål 8. Hvem havde ansvaret for implementeringen? Marianne Friis havde ansvaret, med Bim managere under som havde ansvaret for hvert projekt. Spørgsmål 9. Hvad/hvem bestod teamet af som skulle sørge for denne proces med implementeringen? Sad teamet i et hjørne i virksomheden eller hvordan startede i den her implementering? Sad i store lokaler, med en Bim manager på hvert projekt, hvor der undervejs var Undervisninger, og Workshops. Side 36

37 Spørgsmål 10. Hvordan planlagde i forløbet med overgangen til BIM projekteringen? Virkede Et projekt planlægningen ad gangen. under processen? Spørgsmål 11. hvor mange projekter kørte i tests på inden i kørte BIM projektering helt ind i firmaet og hvordan gik det? Nogle få pilot projekter Spørgsmål 12. Hvilken oplæringsmetode har i brugt for at lære medarbejderne BIM projektering? Brugte i Youtube how to videoer eller hvordan? E learning, intern undervisning, bim basis kurser Spørgsmål 13. Hvordan har den oplæring som de har fået fungeret? Spørgsmål 14. Var det en succesfuld implementering og hvordan vil du beskrive en succesfuld implementering af BIM projektering? Side 37

38 Spørgsmål 15. i punkt form hvad vil du så mene der skal til for at der opnås en succesfuld implementering af BIM Ledelsens opbakning For at få en god start, er det vigtigt med en god planlægning Spørgsmål 16. Var der nogle ulemper under implementeringen? Spørgsmål 17. Hvilken metode har i brugt for at implementere BIM projektering i virksomheden? Vi har taget implementeringen bid for bid Side 38

39 10.2 Telefon interview med Anders Kaas fra Årstiderne Arkitekter Firma: Årstiderne Arkitekter Dato: 06/09/2013 Spørgsmål 1. Hvem havde ansvaret for implementeringen? En person med erfaring ude fra? Eller en person fra firmaet? Vi var 2 bygningskonstruktører fra virksomheden, der stod for implementeringen Spørgsmål 2. Hvad var det første i gjorde for at komme i gang med implementeringen af BIM projekteringen? Startede roligt op med at blive gode til at modellere, før giver alt andet ingen mening Så er der kommet mere og mere til efterfølgende Spørgsmål 3. Gik ledelsen all in fra starten og var ledelsen fast besluttet på implementeringen? Og Hvordan gik det? og hvis ikke de var all in hvordan gik det så? De var med fra starten og var meget besluttet på at det var den vej vi skulle Spørgsmål 4. Hvilke mål satte i for i jeres handlingsplan? Vi havde ingen handlingsplan. Vi skulle bare I gang med Revit I starten bare til tegningsproduktion, senere med data osv Side 39

40 Spørgsmål 5. Hvilke 3D værktøjer valgte i? og Hvordan kom i frem til denne beslutning? Havde valgt ADT først men skiftede lige før opstart til Revit efter en Autodesk demo Spørgsmål 6. Var alle i virksomheden engageret i at skulle implementere BIM projektering? Det svingene meget og vi har heller ikke alle med her 4 år efter starten, men vi er der snart. Spørgsmål 7. Hvis ikke hvordan klarer man problemerne med de medarbejder som ikke er engageret eller måske aldrig rigtig har prøvet at arbejde med IT? De kommer med lige så langsomt, men på meget forskelligt niveau Nogle bruger fx kun skemaer, andre kigger kun. Den største forhindring er nok arkitekter der ikke vil skitserer i Revit. Spørgsmål 8. Hvem havde ansvaret for implementeringen? Vi var 2 bygningskonstruktører fra firmaet, der stod for implementeringen Jeg selv Anders Kaas og Per Klitte Spørgsmål 9. Hvad/hvem bestod teamet af som skulle sørge for denne proces med implementeringen? Sad teamet i et hjørne i virksomheden eller hvordan startede i den her implementering? Vi startede med konstruktørene, da det var det der lå lige for, senere kom så arkitekterne Havde nok gjort det i omvendt rækkefølge i dag, idet Revit er blevet bedre at skitserer i vi er blevet lidt Spørgsmål klogere, Hvis 10. skitserne Hvordan var planlagde kommet fra i forløbet starten med fra Arkiterkterne, overgangen var til det BIM mere projekteringen? lige til at få konstruktørerne med. Side 40

41 Spørgsmål 10. Virkede planlægningen under processen? Har i eventuelt en planlægning som i vil vedhæfte? Vi planlagde det så alle kom på kursus, hvor efter de skulle hjem og modellere på egnede projekter. Det gik ikke Mange kom ikke i gang før de havde glemt det igen, så det tog noget længere tid end beregnet. Spørgsmål 11. hvor mange projekter kørte i tests på inden i kørte BIM projektering helt ind i firmaet og hvordan gik det? Ingen Vi started langsomt op med tegningsproduktion, hvis det ikke gik, blev de exporteret til AutoCAD og gennemført der. Spørgsmål 12. Hvilken oplæringsmetode har i brugt for at lære medarbejderne BIM projektering? Brugte i Youtube how to videoer eller hvordan? Ekstern og intern undervisning, det gør vi stadig 4 år efter starten. Spørgsmål 13. Hvordan har den oplæring som de har fået fungeret? Spørgsmål 14. Var det en succesfuld implementering og hvordan vil du beskrive en succesfuld implementering af BIM projektering? Ja, men den er langt fra færdig, hvis den nogen sinde bliver det, der bliver ved at komme nye ting vi kan proppe i modellen Side 41

42 Spørgsmål 15. i punkt form hvad vil du så mene der skal til for at der opnås en succesfuld implementering af BIM Ledelsens opbakning tålmodighed Gå langsomt frem, så man får (alle)folk med Tålmodighed! Spørgsmål 16. Var der nogle ulemper under implementeringen? Det er svært at skulle ændre produktionsform og stadig opretholde en fuldproduktion Springet fra Tegnebord til 2D AutoCAD er ikke så stort som fra 2D til 3D, på grund af ændret projekteringsform. Spørgsmål 17. Hvilken metode har i brugt for at implementere BIM projektering i virksomheden? satte de interreserede i teams og da det var implementeret i det første team, kunne de oplære de andre teams i virksomheden/medarbejder step by step Side 42

43 10.3 IKT bekendtgørelsen Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri I medfør af 113, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 884 af 10. august 2011, fastsættes: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen gælder, jf. dog 2, for: 1) Byggerier i henhold til 115 i lov om almene boliger m.v. 2) Renoveringer i henhold til 91 og 92, stk. 1 og 3, i lov om almene boliger m.v. 3) Projektkonkurrencer, som bygherren afholder i forbindelse med de byggerier, der er nævnt i nr Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på byggerier, renoveringer eller projektkonkurrencer, hvor en almen boligorganisation, en kommune eller region er bygherre, og hvor byggeriets eller renoveringens samlede, anslåede entreprisesum er på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover. IKT-koordinering 3. Bygherren skal sikre, at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT-anvendelse mellem alle involverede parter. Håndtering af digitale byggeobjekter 4. Bygherren skal stille krav om, at digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb. Digital kommunikation og projektweb mv. Side 43

44 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter, 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper. Anvendelse af digitale bygningsmodeller 6. I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer udført på grundlag af disse. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i et nærmere bestemt informationsniveau. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der i konkurrenceprogrammet stilles krav til bygningsmodellers struktur og informationsindhold, jf. 4, ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, 2) at visualiseringers antal og placering fastlægges ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format. Digitalt udbud og tilbud Side 44

45 8. Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder benyttes digitalt udbud og tilbud ved anvendelse af et digitalt system. Udbudsmaterialet skal udarbejdes således, at det i relevant omfang kan anvendes digitalt af tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og således at tilbud struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen, jf I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFC-format, og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt. Digital leverance ved byggeriets aflevering 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere og udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Digital mangelinformation 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4. Ikrafttræden Side 45

46 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013 og har virkning for de byggerier og renoveringer, der er nævnt i 1, nr. 1 og 2, og som modtager tilsagn om støtte den 1. april 2013 eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for de projektkonkurrencer, der er nævnt i 1, nr. 3, og som udbydes den 1. april 2013 eller senere. Side 46