Implementering af BIM

Transkript

1 Dan Nissen Speciale 7.semester

2 1 Titelblad: Titel: Forfatter: Dan Nissen Lille Thorupvej Ulstrup / Udarbejdet som: 7. semesters speciale, med valgfrit emne Periode: 1. februar 2012 Institut: University College Nordjylland Porthusgade Aalborg Vejleder: Jacob Holm Guldvang, Underviser ved UCN Aalborg Aflevering:. Senest Kl Anslag: Sideantal: inkl. tekstbokse 40 med forside Teksttype: Calibri str. 11 Oplag: Digitalt oplag: 3 stk. 3 stk. (sat på bagsiden af specialet)

3 2 1.0 Forord: I forbindelse med afslutningen af min uddannelse som bygningskonstruktør, er der i under semesterplanen for forløbet under 4 stk. 3 pkt. 1. skrevet følgende: Specialeforløb, der gennem valgfrie emner skal kvalificere den studerende til at opnå dybere kunnen og viden om specifikke forhold inden for uddannelsens formål samt sikre, at den studerende opnår dybdegående viden om et afgrænset emne og udvikler evne til skriftlig formidling. (BK7 semesterplan for 2012, UCN) Mit formål med dette speciale, er at give læseren indsigt i de metoder og valg en virksomhed skal tage ved en implementering af BIM og hvilken strategi der bør tages i betragtning til en implementering, samt hvilke hensyn der bør tages i forhold til medarbejderne i virksomheden, så implementeringen får den størst mulige succes i virksomheden. Specialet henvender sig specielt til personer med en baggrund indenfor byggeri og anlæg. Jeg vil takke Årstiderne Arkitekter, Aarhus Arkitekterne og schmidt/hammer/lassen i forbindelse med interviews, samt Jacob Holm Guldvang for vejledning i løbet af mit speciale.

4 3 Indholdsfortegnelse Titelblad: Forord: Indledning: Problem stilling: Problem formulering: Problem afgrænsning: Metode Læsevejledning Statslige bygherrekrav De 5 bygherrekrav Hvorfor bruge BIM Bygherren og BIM Rådgiveren og BIM Entreprenøren og BIM Bygherren og Drift og vedligehold Teori: Publikation: C110 Kom godt i gang med 3D Motivation under forandringer Hvorfor? Hvad? Hvordan? Håndtering af forandring trins modellen Implementerings strategi IKT aftaler Interviews: Aarhus Arkitekterne Årstiderne Arkitekter schmidt/hammer/lassen Implementering: Økonomiske omkostninger

5 Rådgiverne Software og hardware Entreprenører Implementering i praksis Teorien om implementering Aarhus arkitekterne Årstiderne arkitekter schmidt/hammer/lassen Konklusion Perspektivering Bibliografi... 39

6 5 2.0 Indledning: I byggebranchen var de første værktøjer til projektering, pennen og papiret. Siden da er vores verden blevet digitaliseret, og det er arkitektens eller konstruktørens arbejde i høj grad også. Disse værktøjer var udelukkende 2D programmer, og revolutionerede dermed på ingen måde den projekterendes arbejdsmetode på tegnestuen, andet end at den blev digitaliseret. I mange år var det udelukkende muligt at opleve denne digitalisering, som en direkte projicering af pennen og papiret til computeren. Med introduktionen af begrebet BIM blev det i teorien muligt at arbejde således, at et byggeri i hele sin livscyklus kunne eksistere i digital form, med informationer om kvantitet, komponenter, størrelser o. lign.. På bim.byg.dk står BIM for Bygnings Informations Modellering og er beskrevet som en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil digitale bygningsmodeller være omdrejningspunkt for alle byggeprojektets aktiviteter og samarbejdet mellem de forskellige parter. BIM er både en model og en arbejdsmetode. BIM betyder tættere samarbejde mellem parter og forgrener sig ud til hver aktør, der deltager i et projekt. (bim.byg.dk/bimlab, 2012) På verdensplan er BIM ved at blive implementeret over alt, både i store og små firmaer. De virksomheder der er ved at implementere BIM har allerede en forståelse for, at det er et redskab som kan gavne deres virksomhed fremover. Hvis man læser på kan man få en forståelse for, at BIM stadig er ved at blive implementeret i forskellige firmaer, hvor det store spørgsmål er, hvordan man bedst kan implementere BIM. For eksempel på LinkedIN.com er der forskellige fora, hvor der bliver talt om emnet, der bliver talt, om hvordan man bedst implementerer BIM, f.eks. ved at skifte alle AutoCAD licenser til Revit licenser på en weekend, eller hvordan man får engagerede medarbejder som interesserer sig for BIM. Hvis man ser hvor de forskellige skribenter er fra, kan man læse, at det er hele verden der stadig prøver at finde den bedste metode til at implementere BIM. Det vil være et emne som bliver talt om fremover, da flere og flere virksomheder skifter over til at arbejde med BIM. Det der sker nu, er at de store virksomheder er ved at have implementeret BIM og nu er de mindre virksomheder ved at følge med. (LinkedIn.com, 2012) I Danmark er det ved at blive en nødvendighed at kunne arbejde med BIM, da staten og bygherre i stigende grad stiller krav om, at deres byggerier skal udføres med BIM. Der er b.la. lavet en bekendtgørelse fra staten om at byggerier over 5 millioner kroner, skal bearbejdes digitalt som det er beskrevet i bekendtgørelse (retsinformation.dk, 2012) Implementeringen af BIM bliver derfor, både på verdensplan og i Danmark, samt i store og små virksomheder en større og større nødvendighed for fortsat at kunne begå sig i byggebranchen.

7 6 2.1 Problem stilling: I det BIM s anvendelsesmuligheder er store, medfører det også at en fuld implementering af BIM kan være en omfattende proces, dette er det fordi de muligheder som BIM giver en virksomhed kan virke uoverskuelige, da man ikke kun skal tænke på sig selv i processen, man skal også tage med i betragtning at der er andre medspillere i en fuld BIM proces. Den fulde BIM model indeholder også optil det man kalder 7D, det starter ved 4D og ender nu ved 7D. D står for dimensioner og betyder hvor meget data og information man putter ind i modellen, hvilket igen senere kan trækkes ud af modellen, af dem som har behov for det pågældende data eller information. Det betyder at en enkelt aktør, der ikke har kendskab til BIM, vil være ude af stand til at deltage i et integreret projektforløb. (bim.byg.dk/bimlab, 2012) Flere af de større firmaer i Danmark, har set fordelene ved en BIM model. Hvis man vil være en vigtig aktør i Danmark er det vigtigt at kunne arbejde i en BIM model, derfor har virksomhederne allerede implementeret BIM tankegangen. (Levring, 2012)Tegnestuen Schmidt Hammer Lassen har været i gang med BIM siden 2008, fortæller BIM manager, Troels Olsen. Årstiderne arkitekter er også godt i gang med at implementere BIM, men der er stadig et stykke arbejde inden det kører optimalt siger Anders With Kaas, BIM manager. Hos Aarhus arkitekterne er de også i gang med at implementere BIM på tegnestuen, fortæller Søren Sti Andersen, BIM manager. Ved at tage udgangspunkt i, at kravet om at anvende BIM er stigende, samt udtalelser fra 3 BIM managere, hvordan kan det så være at nogle af de største virksomheder i Danmark endnu ikke anvender alle BIM s muligheder? Hvordan kan implementeringen tilrettelægges, således at implementeringen får den størst mulige succes? Informationsmodeller anvendes inden for flere og flere fagområder som værktøj til at strukturere og dele information og viden. Som tidligere beskrevet er BIM i byggesektoren, den nye metode til at tilvejebringe og samle de nødvendige informationer til en given proces, men hvordan kan denne viden formidles ud til alle medarbejderne indenfor byggebranchen? Kan medarbejderne inddrages således forståelsen for, hvordan modelleringen udmønter sig i en Bygnings Informations Model? Hvorledes kan databasen præsenteres, så medarbejderne opnår en forståelse for de fordele der er forbundet med anvendelsen af modellen? Det er alle spørgsmål, der er opstået ved at tage udgangspunkt i, at der trods forståelsen for, at BIM er et nødvendigt og vigtigt arbejdsredskab, endnu ikke forligger en fuld implementering af BIM blandt danske virksomheder. (detdigitalebyggeri.dk, 2012) Kan virksomhederne gennem implementeringen opnå, at medarbejderne får en forståelse for, at BIM metodikken giver alle relevante parter mulighed for selv at trække de informationer ud af modellen, som akkurat de har interesse i, samtidig med at det sikrer, at alle arbejder ud fra det samme og gældende informationsgrundlag? (Deutsch, 2011)

8 7 I det ovenstående er der gennemgået, at behovet for at virksomheder, store som små, kan anvende BIM er stigende. Det er en model, der besidder et stort antal af anvendelsesmuligheder for både staten og bygherren. Imidlertid er BIM endnu ikke fuldt implementeret i de danske virksomheder, hovedsageligt i de mindre, hvilket fører mig frem til følgende problemformulering. 2.2 Problem formulering: Hvilke metoder og værktøjer kan anvendes til implementeringen af BIM på mindre og mellem store virksomheder, således medarbejderne bliver en deltagende faktor i implementeringen? 2.3 Problem afgrænsning: Da kravet om at anvende BIM er stigende og flere og flere større virksomheder har implementeret BIM, vil det være oplagt at undersøge, hvorvidt der er nogle metoder og erfaringer der kan overføres fra større virksomheder til en mindre. I det implementeringen af Det Digitale Byggeri og BIM, ifølge Levring, er en flersidet forandringsproces for byggeriets virksomheder, vil det have en stor betydning for den enkelte virksomheds interne organisation, metode og teknologianvendelse. Denne grundlæggende erkendelse og forståelse er central for at kunne skabe den nødvendige enighed om, hvad implementeringen af ny teknologi betyder for kompleksiteten i et byggeprojekt. (Levring, 2012) Levring beskriver omfanget af implementeringen som: "En effektiv BIM implementering indebærer mere end to nye licenser og et kursus hos det lokale CADcenter. Ændringer i ydelser og workflow har betydning for alle virksomhedens niveauer både det strategiske, taktiske og operationelle niveau." Asbjørn Levring, Teknologisk Institut Foruden overvejelser med hensyn til valg af implementeringsstrategi, er en væsentlig faktor også at tænke på, hvordan medarbejderne i virksomheden vil tage imod den nye teknologi. Skal medarbejderne sendes på relevante, tilgængelige kurser for at sikre, at de får tid og lyst til, at tage del i implementeringen? Det er ikke utænkeligt at der bortset fra ildsjæle, der er meget opsat på en implementering af BIM i virksomheder, også findes en del medarbejdere der nok vil forholde sig noget kritisk til de nye tiltag. Dette fordi de står over for arbejdet med en helt ny tankegang i forhold til projektering samt ud fra det faktum, at de BIM model programmer som findes på markedet i dag er meget komplekse, og omfattende at anvende. (Informatik i byggeriet, 2012) Den Amerikanske forfatter og arkitekt Randy Deutsch skriver også om implementering af BIM, men han mener det sociale aspekt af BIM stadig mangler at blive implementeret i forståelsen af BIM. Det er ikke nok

9 8 at have værktøjet, ifølge Randy Deutsch skal man også have medarbejderne med på BIM tankegangen for at det virker i praksis. (Deutsch, 2011) 2.4 Metode Til belysningen af problemformuleringen har jeg valg at anvende BIM and integrated design skrevet af forfatter og BIM manager Randy Deutsch. Han beskriver, hvad BIM er og hvordan virksomheder kan implementere BIM. Eastman, Teicholz, Sacks og Liston har skrevet BIM handbook der henvender sig til alle der arbejder med det digitale byggeri. Forfatterne er alle ansat i virksomheder som bruger BIM og de har været med til at implementere BIM på de pågældende virksomheder. Bogen Leading change skrevet af John Kotter, han har arbejdet med implementeringsbegreber og metoder i forhold til, hvordan man udgår fejl implemeneteringer. Til belysning af ledelsens opgave i implementeringen af BIM har jeg valgt at tage udgangspunkt i bogen Motivation og ledelse skrevet af forfatter Bo Zoffman, han arbejder med implementering og ledelse i danske virksomheder. Derudover har jeg brugt bogen Succes med ITimplementering skrevet af Arlbjørn, Jan; Haug, Anders; Pedersen, Søren; Damgaard, Torben som alle har haft succes og erfaringer med forandringer og implementering af IT systemer og programmer i danske virksomheder. Samt anvendt diverse relevante publikationer og hjemmesider på internettet, som har relation til specialets emne. For at uddybe min teoretiske forforståelse, vil jeg undersøge, hvilke metoder og værktøjer som anvendes i praksis, når en virksomhed skal implementere BIM, samtidig med de inddrager medarbejderne. Dette for at være i stand til at forholde mig kritisk til den anvendte teori. Jeg har valgt at interviewe 3 BIM managere, fra forskellige større virksomheder. De arbejder med Revit og implementering af BIM i de virksomheder, hvor de er ansat. De kan derfor være medvirkende til at belyse forholdene i praksis, for dermed at give en bredere forståelse for, hvordan BIM kan implementeres i mindre og mellemstore virksomheder, samtidig med at medarbejderne inddrages Læsevejledning Jeg har valgt at præsentere de valgte teorier til belysning af min problemformulering i afsnit der er opstillet umiddelbart efter hinanden. Efterfølgende vil jeg koble teorierne sammen i analysedelen, for derigennem at svare på problemformuleringen. I analysen vil jeg også inddrage besvarelserne fra 3 BIM managere fra henholdsvis, Aarhus arkitekterne, Årstiderne arkitekter og schmidt/hammer/lassen. Analysen vil føre frem til en konklusion på problemformuleringen. Afslutningsvis vil jeg, i perspektiveringen, belyse problemformuleringen fra andre mulige synsvinkler.

10 9 Citater i specialet er markeret med: og teksten i kursiv efter citatet står navnet på den person der er citeret, samt kildehenvisningen. Øvrig anvendt teori er også markeret med kildehenvisning, som står bag ved teksten i parentes(forfatter,årstal), ofte vil det også blive beskrevet i starten af teksten, hvem der er kilden til teksten. På sidste side kan der findes bibliografi, hvor man tydeligt kan se hvilken en bog teksten kommer fra eller hvilken hjemmeside teksten er inspireret fra. Teksten i de anvendte interviews er uddrag af nogle længere interviews med de 3 ovennævnte BIM managere. De fulde interviews kan findes som lyd filer på CD en bagerst i specialet.

11 Statslige bygherrekrav En af de mest væsentlige grunde til at implementer BIM i virksomhederne i er, at den danske stat har bestemt at for at være med i offentligt statsstøttet byggerier skal byggeprocessen digitaliseres, b.la. via BIM modeller, projektweb og digitalt udbud. Derfor er det en nødvendighed for virksomhederne at tage BIM tankegangen til sig og implementere BIM i virksomheden. De statslige bygherrekrav har været gældende siden 2007 og er senest blevet revideret i december 2010, med ikrafttrædelse den 1. marts De reviderede bygherrekrav er beskrevet i Erhvervs og Byggestyrelsens bekendtgørelse 1381 om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri. ( Bekendtgørelsen gælder alle statslige byggerier over 5 mio. kr. Formålet med de statslige bygherrekrav er at fremme udviklingen af digitale standarder og samarbejdsformer for at højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. Ifølge retsinformation.dk 3.1 De 5 bygherrekrav. De fem bygherrekrav er fordelt på områderne: 1. Dansk Bygge Klassifikation Krav om brug af Dansk Bygge Klassifikation i byggeprojekter Bygherren skal stille krav om, at der i relevant omfang anvendes Dansk Bygge Klassifikation (DBK), således at digital projektinformation struktureres og klassificeres ensartet i hele byggeprojektet. Ved udbud af byggeprojekter, der overstiger de til enhver tid gældende tærskelværdier i EU s udbudsregler, skal bygherren stille krav om, at der i relevant omfang anvendes DBK eller tilsvarende klassifikationssystem baseret på ISO eller efterfølgende versioner. 2. Projektweb Krav om brug af projektweb i byggeprojekter Bygherren skal stille krav om, at alle relevante parter i et byggeprojekt har adgang til og gør brug af projektweb, således at al relevant projektinformation arkiveres og udveksles digitalt via dette it system.

12 11 3. Digitale bygningsmodeller Krav om brug af digitale bygningsmodeller i 3D Bygherren skal stille krav om, at der anvendes digitale bygningsmodeller i 3D ved både idé og projektkonkurrencer samt ved gennemførelsen af byggeriet. 4. Digitalt udbud Krav om digitalt udbud med udbudsmængder ved fag og hovedentrepriser Bygherren skal stille krav om, at der anvendes en digital udbudsportal ved udbud af fag og hovedentrepriser, at udbudsmaterialet er struktureret efter gængse standarder, samt at tilbudslisten indeholder udbudsmængder. 5. Digital aflevering Krav om digital aflevering af sags, drifts, vedligeholdelses og forvaltningsinformation Bygherren skal stille krav om, at der skal anvendes digital aflevering af de projektinformationer, som vurderes relevant for dokumentation af byggesagen, det afleverede byggeri som udført, og den fremadrettede drift, vedligehold og forvaltning. (

13 Hvorfor bruge BIM I dette afsnit vil jeg redegøre for fordelene ved at anvende BIM, både for bygherren, rådgiveren og entreprenøren. Der er mange fordele ved, at implementere BIM processerne. Det kan forbedre mange faggruppers effektivitet og produktivitet. Selvom BIM ikke er fuldt udviklet, i forhold til proces og teknologier, kan mange parter i byggebranchen få glæde af de fordele der følger med brugen af BIM. Som tidligere beskrevet, er BIM en integreret proces, hvor parterne kan samarbejde og udforske projektets funktionelle og fysiske karakteristika før man begynder at bygge eller lave andre fysiske modeller. Det presser den nutidige faseopdeling til, at søge hen imod BIM arbejdsmetoden. (Levring BIM, 2010) BIM indeholder store mængder koordinerede informationer og er grundlaget for arbejdsprocessen i hele dens levetid, fra start til slut, eller cradle 2 cradle. Hvilket skaber grundlaget, for en mere effektiv byggeproces. (Eastman, 2008) En af de store producenter af BIM platforme, AutoDesk postulerer, at man ved brugen af AutoDesks Revit i BIM processen, vil effektivisere produktionen med 25 %. (BIM s Return on Investment, Autodesk publikation) Det er meget vigtigt, at reklamere for BIM og den mere effektive proces. Hvis folk ikke bliver inspireret af de muligheder, der er ved BIM, er der risici for, at byggebranchen går tilbage til den traditionelle proces og derved igen kommer bagud i forhold til produktivitet sammenlignet med de andre brancher. Derfor er det vigtigt at ligge fokus på de gode historier, og på hvilke fordele der er ved BIM, indenfor de forskellige fag indenfor byggebranchen. Her har vi kikket på bygherrens, rådgiverens og entreprenørens fordele ved at tænke BIM. Kan det være: I det følgende vil jeg uddybe hvilke fordele der er for henholdsvis bygherren, rådgiveren og entreprenøren, når de vælger at anvende BIM modellen. 4.1 Bygherren og BIM Fordelene for bygherren er, at man tidligt i faserne kan bygge en cirka model. Modellen kan linkes til en udgiftsdatabase og kan hjælpe bygherren til, at kalkulere hvad byggeriet pris bliver. Modellen kan også bruges til, at bestemme og styre de krav bygherren har, som f.eks. størrelse, kvalitet osv.. Den tidlige model, giver også bygherren mulighed for, at kunne justere de krav han måtte have før, at modellen bliver for deltaljeret og kompleks. I den tidlige model kan man bruge simuleringer til at forbedre den generelle kvalitet i projektet og ændringer i den tidlige fase, vil have færre konsekvenser for projektet end den samme ændring vil have senere i projektet. (Problemerne fanges tidligere i processen). Ændringer bliver oftest dyrere jo længere henne i processen der skal ændres, da det bliver mere kompliceret at udføre dem. Et andet område, hvor Bygherre får forbedringer med BIM, er entrepriseformen IPD. Der opnås større fokus på samarbejde og gennemsigtighed. Her kan projektteamet bruge BIM modellen og få tidligt indblik i

14 13 projektets behov og få en mere præcis vurdering af prisen samtidig med, at man mindsker det traditionelle og langsomme informations flow. (Eastman, 2008) 4.2 Rådgiveren og BIM Rådgiveren opnår flere fordele ved, at bruge BIM. Det giver rådgiveren mulighed for, at lave tidligere og mere præcise visualiseringer af byggeriet. Årsagen er, at visualiseringerne er genereret ud fra en 3D model, i stedet for, at blive tegnet op fra 2D tegninger, hvilket er en mere besværlig proces og derved øges risiciene for fejl og unøjagtigheder. 2D tegningerne fra BIM modellen vil have færre fejl, da de er baseret på 3D modellen og hvis der bliver ændret i 3D modellen, bliver de også ændret på 2D tegningen. Ydermere hjælper parametrien rådgiveren med, at mindske fejl, da der i parametrien er regelsæt for, hvordan objekterne skal opføre sig. Ved at de forskellige rådgivere får tidligere mulighed for, at få indblik i hinandens modeller kan man få koordineret de problemer, der kan opstå imellem fagene. Det er f.eks. mere økonomisk fordelagtigt for processen, at ingeniøren bliver tidligt indlemmet, da store ændringer ved arkitektens udkast vil være omfattende at ændre, jo længere henne i forløbet man er. Som tidligere nævnt i bygherrens fordele, har man mulighed for, at trække priser ud af modellen på et tidligt stadie. Priserne trækkes ud på grundlag af de styk, arealer og volumener, som tidligt er blevet defineret i modellen. Det giver alle parterne mulighed for, at se hvilke konsekvenser designet vil have, før man forsætter med, at detaljere modellen. Til sidst i processen, får man en mere præcis pris på byggeriet, fordi modellen er konsistent og man regner kun prisen ud på det, der er i den faktiske model. Da det er computeren der tæller, måler osv., mindsker man sandsynligheden for menneskelige fejl. Igen fordi, at entreprenørerne kan følge med i processen tidligt og har specialistviden omkring priser for fagspecifikke materialer, kan de give en mere præcis pris. Det er dog et komplekst område at sætte op, men når det virker, vil det spare virksomheden mange mandetimer og forøge præcisionen. En af de største fordele for rådgivervirksomhederne er muligheden for, at bruge diverse analyse værktøjer til at gennemse byggeriet. Der findes allerede mange områder, man kan simulere på, med sin BIM model. Det værre sig alt fra energi, kollision, plads, brand, statik samt mange flere. BIM modellen behøver ikke, at være fuldt ud detaljeret, i de fleste tilfælde kan man gennemanalysere bygningen tidligt i processen og derved tage beslutninger, som vil forøge kvaliteten af byggeriet og spare penge senere i processen, ved at minimere ændringer undervejs. (Eastman, 2008) 4.3 Entreprenøren og BIM Der er mange entreprenører i Danmark, som ikke kan se de helt store fordele ved BIM endnu. Oftest er det forbundet med, at de ser snæversynet på værktøjer som f.eks. Revit, hvilket de ikke direkte kan bruge til så meget. Hvis der i et projekt forelægger en BIM model, kan entreprenørerne trække de informationer ud, de

15 14 skal bruge til den direkte fabrikation. Virksomheden Ambercon, har mulighed for, at tage dataene ud, via programmet Autodesk Inventor og benytte dem direkte i produktionsapparatet. På denne måde vil virksomheden kunne levere et produkt med langt større nøjagtighed og næsten 100 % sikkerhed for, at produktet passer ude på byggepladsen ( 3d i produktionen.aspx). På grund af, at man får projektet i en 3D model, giver det mulighed for en mere præcis produktion med færre fejl, hvilket reducerer pris og produktionstiden. Når man har adgang til seneste opdaterede modeller, sparer man mere tid, end hvis man brugte den gammeldags papirbaserede proces. Desuden er der mange fejl forbundet ved, at opdatere traditionelle papirtegninger på den måde sammenlignet med BIM. BIM modellens korrekte repræsentation af byggeriet gør, at man via f.eks. analyseværktøjer kan opspore mange fejl før konstruktion på pladsen. En anden stor fordel for entreprenøren er muligheden for 4D, her sammenfletter man modellen med en tidsplan. Hvorefter entreprenøren kan få et større overblik over, hvordan byggeriet ser ud, på et givent tidspunkt. Det giver et uvurderligt indblik i at forudse problematikker og muligheder for forbedringer i forhold til byggepladsstyring, mandskab, maskiner, sikkerhed, pladsproblematikker osv.. LEAN teknikker vil også have nemmere ved, at blive implementeret, fordi det kræver større forudsigelse og koordination imellem parterne. På den måde kan man styre efter just in time princippet og minimere ikke værdiskabende elementer i processen. (Eastman, 2008) 4.4 Bygherren og Drift og vedligehold Igennem hele processen, bliver der indsamlet informationer og lagt i modellen. Disse informationer er værdifulde, eftersom de kan flettes sammen med f.eks. drift og vedligeholdsprogrammer. Vigtigheden af, at det overblik en BIM model kan give, er ikke at tage fejl af. Igennem et byggeris levetid er det estimeret, at 80 %, af de penge som et byggeri koster fra ide til nedbrydning ligger i drift fasen (FM). Derfor er det et negligeret område, hvor BIM har enormt potentiale. (Eastman, 2008)

16 Teori: 5.1 Publikation: C110 Kom godt i gang med 3D. Denne publikation er lavet, fra Bips side, for at give et indblik i og en ide om, hvilke overvejelser man, som virksomhed skal gøre sig, hvis man går med tanker om, at gå fra traditionel 2D projektering til 3D/BIM projektering/arbejdsmetode. Publikationen opstiller nogle spørgsmål, man som virksomhed, kunne stille sig selv. Dermed kan man få et overblik over, hvilke områder, effekter, politik eller retning man gerne vil bevæge sig i. Den nye måde at arbejde på, griber ind i mange af processerne omkring et byggeprojekt. Derfor er det en god ide, at granske området nøje, inden man kaster sig ud i det. Der er store gevinster at hente, men man skal starte det rigtige sted for, at man ikke kommer skævt ind i de nye metoder. Dette forsøger publikationen at hjælpe til med. I afsnittet Implementering af 3D arbejdsmetode sådan!, gennemgår man alle de steps, som processen normalt består af. (C110, 2009)I overskrifter, ser de ud som følger: Ledelsens beslutning. Tovholder. Handlingsplan. Valg af værktøjer. Sæt holdet/pilotprojekt. Uddannelse og læring. Brug Bips værktøjerne. Handlingsplan revurderes og opdateres. Synliggør resultaterne. Fasthold og udbyg kompetencerne. Videre med 3D og BIM Internt og eksternt. Fasthold og udbyg kompetencerne. ( C110 Kom godt i gang med 3D, Bips.) Ovennævnte punkter er gode at have i baghovedet, når man som virksomhed, går med tanker om at gå fra 2D til 3D. Skitesering og idegenerering

17 16 I de indledende faser, hvor design og arkitektur, er i højsædet, er der flere overvejelser man bør gøre sig. Den kreative fase må ikke begrænses, af teknisk barriere. De It værktøjer der vælges her, skal være lette at gå til. Her kan nævnes værkstøjer som f.eks.: Google SketcUp, Form 2, ArchiCAD, Bentley Architecture, AutoCad Architecture, Revit Architecture og Rhinoceros. Vælg det værktøj som passer bedst ind i virksomhedens arbejdsmetode (C110, 2009) 5.2 Motivation under forandringer Det eneste vi kan sige med sikkerhed om forandringer er, at de er kommet for at blive forandring er et krav, hvis virksomheden skal følge med og overleve, og det er usandsynligt at det bliver ændret i vores tid. Alting forandrer sig og det går hurtigere og hurtigere. Enhver branche kræver ny teknologi, kravet fra kunderne stiger, konkurrencen svinger, skifter og stiger, det hele bliver mere og mere avanceret. Der kommer en globaliseringen og virksomhederne er tvunget til at tage stilling til verdenen og ikke kun lokal området. Forandring sker lynhurtigt det er ikke den der tager tiden, det er medarbejderne, der bruger tid på at vænne sig til forandringen. Der for skal virksomheden være indstillet på at tage forbehold for at der vil komme en vis portion modstand fra dele af medarbejder staben. Virksomheden skal der for at være parat til at forberede og efter uddanne deres medarbejdere, så de har en fornemmelse for processen omkring forandringen eller brugen af de ny maskiner/programmer. (Zoffmann, 2011) Opstartsmøde Fastholdelse og den videre proces Analyse med fokusgruppe Forandringsmodellen Implementering Indsatsområder og tovholdere Kursus for involverede Figur 1: Forandringsmodellen fra Motivation og Ledelse (Zoffmann, 2011)

18 17 Forandringsmodellen skitserer, hvordan forløbet kunne gribes an. Det er virksomheden som har ansvaret for at gennemføre forandringen, der skal lægges en plan for formål, forløb og logostik for implementeringen af de nye programmer og uddannelse. (Zoffmann, 2011) Hvorfor? Hvad? Hvordan? Det handler om at få medarbejderne til at skifte holdning fra jeg accepterer til at være motiveret og engageret i forandringen. Hvorfor, Hvad og Hvordan er en lille øvelse som ville kunne afhjælpe nogle af de tvivlsspørgsmål som kan opstå i implementeringen. Hvorfor? Hvad er årsagen til forandringen? Hvad? Hvad forventer man bliver endnu bedre med denne forandring? Hvordan? Hvordan er jeg involveret og hvilke forventninger har ledelsen til mig i denne forandring? (Zoffmann, 2011) Medarbejdernes modstand mod implementeringen af nye arbejdsredskaber og metoder kan opstå på grund af: Dårlig information Manglende viden Misforståelser Fordomme Andre normer Personlig overbevisning Ængstelse for nye krav, usikkerhed Manglende selvsikkerhed Tidligere erfaringer En følelse af at blive trådt på Opposition mod mål og midler De medarbejdere der bliver berørt at den nye forandring, er individuelle personer som vælger om implementeringen bliver en succes eller fiasko. Derfor er det vigtigt for ledelsen og mellemlederne at de involverer medarbejderne i en tidlig fase af implementeringen, så de føler og får en ejer fornemmelse omkring hele processen. (Zoffmann, 2011)

19 Håndtering af forandring Når forandringer er undervejs, er det ifølge Zoffmann, vigtigt at tale med de medarbejdere som bliver berørt af forandringen. Det kan ske via samtaler mellem leder og medarbejder, samtalerne skal være systematiserede for, at det fungerer når lederen taler med flere medarbejdere hver for sig. Det kan stilles op på denne måde. Til lederen: Hvad er formålet med forandringen Hvad er forandringens omfang Hvad er din egen holdning og rolle i forandringen Mellem leder og medarbejder: Hvilken betydning har denne forandring for dig? Hvad er de mulige konsekvenser for dig og den funktion, som du er en del af? Hvad tænker du om forandringen? Hvordan vil du gerne have sparring undervejs? Procesaktion for alle involverede: Hvad ved I faktuelt om implementeringen Hvad oplever I af negative tanker, trusler eller svagheder ved implementeringen Hvilke muligheder ser I ved implementeringen Hvilken logik er der ved at implementere noget nyt Hvilke andre mulige indfaldsvinkler er der til forandringen, set fra det innovative aspekt (Zoffmann, 2011) trins modellen Ifølge John P. Kotter bliver for mange implementeringsprojekter ikke gennemført, på grund af en række hyppige fejltagelser, som går igen mange steder. Kotter identificerer 8 fejltagelser og introducerer derfor en 8 trinsmodel for forandringsledelse. Han understreger vigtigheden af, at gennemgå alle 8 trin for at etablere et grundlag der er solidt nok, og for at få forandringerne til at holde. Vigtigheden i at indse, at store forandringsprojekter ikke er lette er nødvendig, og det er derfor nødvendigt, at arbejde bevist og metodisk, for at implementerer en ny teknologi. Kotter præsenterede 8 trinsmodellen i sin udgivelse Leading Change fra De 8 trin er udarbejdet på baggrund af de 8 mest almindelige fejl,

20 19 organisationer begår i forbindelse med større ændringer. De skal gå hånd i hånd med en aktiv og effektiv ledelse, for at samtlige trin kan blive gennemført grundigt og korrekt. Dette for at fremme implementeringen. (Kotter, 1996) De 8 trin ses herunder: 1. Etablere en oplevelse af nødvendighed 2. Oprettelse af den styrende koalition 3. Udvikling af en vision og en strategi 4. Formidling af forandringsvisionen 5. Skabe grundlag for handling på bred basis 6. Generering af kortsigtede gevinster 7. Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring 8. Forankre de nye arbejdsmåder i kulturen De første fire trin skal påvirke status quo før gennemførelsen af de egentlige ændringer kan påbegyndes, og skal således betragtes som den nødvendige planlægning forud for implementeringen. Trin 5 og 6 berører gennemførelsen af de egentlige ændringer, mens de sidste to trin skal sørge for at ændringerne konsolideres og bliver kulturelt funderede i organisationen. (Kotter, 1996) Et ofte set problem er, at ledelsen har fokus på at gennemføre trin 5 7, hvilket medfører, at der på et tidspunkt opstår modstand andre steder i organisationen. Hvis ændringerne alligevel tvinges igennem, vil det medføre, at medarbejderne finder på måder at underminere dem eller arbejder udenom dem ved ikke at ændre i arbejdsgangene. Det er derfor vigtigt, at have fokus på de fire første trin, for at have skabt en base at arbejde videre ud fra. (Kotter, 1996) Metoden beskriver de faser implementeringen skal igennem, for at sikre at løsningen gennemføres på en ukompliceret måde, med mindst mulig modstand. Samtidig sikrer den, at løsningen får en hurtig forankring, så hurtige og synlige resultater sikres. Det er bl.a. på grund af dette, at hans model er blevet så berømt, samtidig med, at den har vist sin effektivitet. Derudover er den formuleret så bredt, at den er let at overføre på både små og store virksomheder. 5.4 Implementerings strategi I forbindelse af implementering skal man tage en beslutning om hvilken metode man vil bruge. Skal det være en Big bang metode, en gradvis metode eller en fase opdelt metode.

21 20 Fordelen ved big bang metoden er, at implementeringsfasen er meget kort, man skifter næsten fra den en dag til den anden, og der er ikke muligheder for at falde tilbage på det gamle system. Konstante forandringer kan skabe usikkerhed og det kan være mere uoverskueligt for medarbejderne. Der er dog en ulempe ved den metode, for hvis noget går galt går det meget galt, idet man helt har skiftet system og ikke har mulighed for at bruge andet. (Arlbjørn, Haug, Pedersen, & Damgaard, 2010) Eks. Nyt Eks. System Nyt System System Nyt Eks. System System System Big bang Blød overgang Fase overgang Figur 2: viser eksempel på udfasning (Arlbjørn, Haug, Pedersen, & Damgaard, 2010) Den bløde overgang er mere hensyntagende til den daglige produktion, der vil være mindre forandringer på engang, og det er ofte nemmere for medarbejderne at håndtere, da det giver en tryghed i løbet af processen. Der kan være en ulempe ved at gøre det på denne måde, det kan tage så lang tid at skifte, at medarbejderne ikke føler, at der sker noget og det er ikke sikkert, at de når at blive omstillingsparate da processen er så lang, at deres interesse falder igen. (Arlbjørn, Haug, Pedersen, & Damgaard, 2010) Fase overgangen har den fordel at man kan tage det i bidder, man kan tage en arbejdsgruppe adgangen og implementere det nye system hos inden man skifter til næste gruppe. Derved kommer dem med interessen hurtigt i gang og dem der er mere tilbage holdne når at se hvilket resultat det vil komme til at give for dem selv. (Arlbjørn, Haug, Pedersen, & Damgaard, 2010)

22 IKT aftaler IKT aftalen eller IKT ydelsesspecifikationen er en samarbejdsaftale, hvor parterne i et byggeprojekt specificerer, hvordan de har aftalt at anvende informations og kommunikationsteknologi i det konkrete byggeprojekt. Det er en tillægsaftale, som supplerer de sædvanlige ydelses og leveranceaftaler i en byggesag. (BIPS, 2011) IKT aftalen indgås mellem bygherren og successivt de parter, der indgår i byggeprojektet og som med aftalen forpligter sig til at anvende de aftalte IKT løsninger. Det er således også IKT aftalen, der dokumenterer og udmønter bygherrens krav til sine aftalepartnere vedrørende digitalt udbud, anvendelse af bygningsmodeller, projektweb, digital aflevering mv. (BIPS, 2011) Byggeriets IKT specifikationer Med publikationsserien Byggeriets IKT specifikationer har bips i 2011 udsendt et gennemrevideret paradigme for, hvordan IKT aftalen bygges op. Byggeriets IKT specifikationer erstatter tidligere aftaleparadigmer som fx 3D Cad projektaftale, IKT aftale mv. Det centrale aftaledokument i det nye aftalesæt er en IKT ydelsesspecifikation, bestående af en projektspecifik IKT aftale og en såkaldt basisbeskrivelse. Den projektspecifikke IKT aftale beskriver punkt for punkt de ydelser, der i det specifikke byggeprojekt er aftalt for så vidt angår digital kommunikation, bygningsmodeller, udbud og aflevering. Basisbeskrivelsen udgør den fælles referenceramme for den projektspecifikke aftale, som således kun behøver være helt specifik på de områder, hvor man i projektet afviger fra det sædvanlige. (BIPS, 2011) IKT ydelsesspecifikationen suppleres af et sæt IKT tekniske specifikationer, som på hvert af områderne (kommunikation, CAD/bygningsmodel, udbud og aflevering) detaljerer, hvordan de aftalte IKT anvendelser rent teknisk realiseres i den konkrete byggesag. (BIPS, 2011) Ved fastlæggelsen af IKT ydelsesspecifikationen aftaler parterne en ansvarlig for at vedligeholde IKTspecifikationerne og sikre, at de aftalte IKT anvendelser formidles til byggeprojektets parter og at aftalerne bliver efterlevet af de deltagende parter gennem hele projektforløbet. (BIPS, 2011) Se model over byggeprojektets IKT specifikationer herunder:

23 22 Figur 3: Viser processen i en IKT aftale (BIPS, 2011)

24 Interviews: 7.1 Aarhus Arkitekterne Aarhus arkitekterne har rødder, der går mere end 100 år tilbage og historien giver Aarhus arkitekterne inspiration til at skabe velgennemtænkt arkitektur, der funktionelt og arkitektonisk holder langt ud i fremtiden. I dag har Aarhus arkitekterne tegnestuer i hhv. København og Aarhus og beskæftiger ca. 50 medarbejdere. De har kompetencer inden for alle typer projektering og tilbyder flere former for rådgivning til bygherrer m.fl. ( a.dk) Søren Sti Andersen fra Aarhus arkitekterne, fortæller at hans forståelse af BIM er, at det er en proces, en 3D arbejdsmetode, hvor der er mere end en model, f.eks. en fra arkitekten, en fra ingeniøren osv. Sørens arbejde består i, at implementere BIM på tegnestuen. Han blev ansat fordi ledelsen ville arbejde med BIM, fordi de havde set andre steder, at det var en succes. Hvorfor vælge BIM nu? Rådgiverne og branchen er ved at flytte sig, der har været nogle faktorer som er grundlaget for dette skift, BIPS har i længere tid fortalt og lagt vægt på at fortælle om fordelene ved BIM, de har b.la. lavet nogle skemaer som kan bruges af bygherrerne, hvor de simpelt kan lave en afkrydsning af projektet, der iblandt er BIM. Bygherrerne har ikke altid forstået hvad BIM er og omfanget af det, men det var på skemaet og så ville de ikke gå glip af muligheden. Det er heller ikke alle bygherrer som får brugt deres BIM model efterfølgende til drift og vedligehold. Derudover er tegneprogrammerne ved at være så gode, at det er blevet nemmere at udnytte de funktioner som er i en BIM model. Han kunne forestille sig, at det ville være en opgave som de tegnestuer, som bruger og forstår BIM kunne hjælpe bygherrerne med, så de også får en forståelse for og ved, hvad de kan bruge og udnytte BIM til. Fortæller Søren Sti Andersen. Han fortæller også, at det har været en økonomisk investering på tegnestuen, da størstedelen af medarbejderne ikke kunne arbejde i Revit. Derfor har de langt en strategi, hvor de finder de medarbejdere der er interesseret i at arbejde med BIM, de bliver sendt på kursus og derefter bliver de koblet på et projekt som skal køres efter BIM tankegangen. Efter medarbejderne har været på kursus og har været igennem, første projekt bliver de ved med at arbejde med Revit og BIM, for at vedligeholde deres interesse og evner i brugen af programmet. Når de første medarbejdere er ved at være igennem første projekt, fremlægger de erfaringer i virksomheden, så de resterende medarbejdere får indblik i hvad BIM er. De sidste medarbejdere skal derefter også på kursus og startes op i Revit og BIM tankegangen. Hele forløbet ved han ikke hvor langtid kommer til at tage, da det ikke skal gå hurtigere end, at medarbejderne når at interessere sig for det nye og få lysten til at arbejde med BIM. Søren fortæller også, at han kan se store fordele ved brugen af 3D tegning og BIM kontra 2D tegning. De har i virksomheden valgt at starte med nogle enkelte

25 24 projekter fremfor at skifte på en gang. Da han ikke mener, det vil give et godt resultat at tvinge medarbejderne over i noget nyt. Der er forskel på hvor omstillingsparate de forskellige medarbejdere er. 7.2 Årstiderne Arkitekter Årstiderne Arkitekter blev etableret for 25 år siden og har i dag ca. 90 medarbejder ansat i Danmark, som er fordelt på tegnestuerne i Silkeborg, Herning, Odense, København, Stockholm, Oslo og 30 ansatte i Bangladesh. Deres arbejdsopgaver spænder fra små tilbygninger, til omdannelse af hele bydele. Hos Årstiderne Arkitekter lægges der meget vægt på innovation og design, hvilket afspejler sig i deres byggerier. Gennem de seneste år har Årstiderne Arkitekter lagt stor vægt på en digitaliseret og effektiviseret arbejdsproces. Som et led i denne strategi har Årstiderne Arkitekter valgt at modellere i Revit Architecture ( Der blev i 2006 overvejet et skift til AutoCAD Architecture i hele virksomheden, i stedet for ACAD LT 2001, der var den daværende applikation. Dette tog en drejning under en brugerkonference, ved Autodesk University i Las Vegas i 2007, hvor Årstidernes repræsentant blev anbefalet Revit. Efter en præsentation af Revit Architecture, blev det vurderet, at Revit Architecture var bedre til at udnytte mulighederne i 3D teknologien og var mere fremtidssikret. Der er ingen tvivl om i virksomheden, at det på kort sigt havde været AutoCAD Architecture som havde været den letteste løsning ( I foråret 2008 startede Årstiderne implementeringen af Revit Architecture, fortæller Anders W. Kaas, som en af de første virksomheder i Danmark. Dette gav mange udfordringer og den største var, at der endnu ikke var nogen CAD leverandører, som kunne supportere Revit, derfor skulle alle problemstillinger løses på egen hånd. Standarderne stod Årstiderne også selv for, da der på daværende tidspunkt ikke forelagde nogen til den nye arbejdsmetode. Her blev der lagt vægt på, at det skulle være så overskueligt som muligt. Beslutningen blev taget og strategien fastlagt, Årstiderne ville være med helt fremme indenfor digital rådgivning og derfor var de klar til, at ofre det der skulle til. Anders fortæller også, at under opstarten var medarbejderne hele tiden underrettet, om hvad der skete. Holdningen til det nye program var meget varierende. Nogen kunne ikke vente med at komme i gang, hvorimod andre var meget forbeholdne. Det var blandt arkitekterne, den største skepsis var, for de kunne ikke se nogen fordel ved det nye program. Han fortæller, at udgangspunktet for implementeringen, blev de mest motiverede bygningskonstruktører, som blev valgt til indkøringen af BIM. Man lagde ud med små projekter og erfarede senere, at store projekter egnende sig bedre, da der ofte er mere tid til, at lave små fejl. Projekterne gav de implicerede et godt overblik og forståelse for programmet. Ud af dette, fik virksomheden syv superbrugere, der kunne

26 25 hjælpe de andre medarbejdere i gang. Det skulle nu vise sig, som forventet, at implementeringen af det nye program, i en stor virksomhed, tog lang tid. Der er stadig i dag, mange år efter, enkelte arkitekter der ikke bruger den nye applikation. De har valgt at holde en bagdør åben i projekterne, ved at beholde deres AutoCAD licenser. Når det projekt som bliver arbejdet på begynder at nå enden, og stress faktoren stiger for at nå afslutningen og deadline. Har de valgt, at de projekterende kan overføre BIM projektet fra Revit til 2D i AutoCAD. Det har vist sig at den linje, hvor de skifter fra BIM til 2D, kan trækkes længere og længere for hvert projekt. De er ved at være tæt på at alle deres projekter kører igennem, uden at skifte til 2D. Anders fortæller også, at de har en ældre medarbejder stab, som heldigvis har været omstillings parat. Han mener, at det skyldes, at de fra ledelsens side har valgt at informere om processen helt fra starten og flere gange i løbet af processen, så alle medarbejderne har følt at de har været med i processen. 7.3 schmidt/hammer/lassen schmidt/hammer/lassen architects blev etableret i 1986 og med mere end 25 års erfaring de en af Skandinaviens mest anerkendte, prisvindende arkitektvirksomheder. Virksomheden, som er dedikeret til innovativt og bæredygtigt design, har kontorer i Aarhus, København, London og Shanghai. De har ca.140 medarbejdere i dag.( BIM manager Troels Olsen fortæller om hans rolle ved schmidt/hammer/lassen. Han sidder som BIM ansvarlig for de afdelinger de har i Danmark, hvor han har 3 andre BIM managere der sidder under ham i de andre afdelinger. Det gør den daglige assistance til forskellige programmer nemmere ved, at de ikke skal kontakte ham direkte, hver gang der er et spørgsmål. Han fortæller, at de som årstiderne, valgte at starte op i tegneprogrammet Revit i 2008, da de kunne se potentialet i BIM. De valgte at bruge Revit som platformen til BIM. I deres opstartsperiode blev programmet brugt som tegneprogram, ikke som et BIM program. Da de var nogle af de første der startede op i programmet, var der ikke meget hjælp at hente i Danmark dengang de startede, derfor har det været meget learning by doing. Troels fortæller, at de har valgt at implementere BIM løbende, da han mener at det er en løbende proces, som skal interessere medarbejderne inden man kan få dem til at arbejde med BIM. De har valgt at starte enkelte projekter op i Revit, hvor de sender de implicerede medarbejdere på kursus, inden de skal arbejde på projektet, for at de kan få et grundlæggende kendskab til programmet. De tager en superbruger fra et tidligere projekt til at oplære de andre i næste projektet. Han fortæller, at de ligeledes ikke har kørt BIM projekter i storskala endnu pga. at de bygherrer de arbejder for ikke ønsker eller forstår hele BIM tankegangen endnu og de har nogle gange lidt svært ved at se hvad de skal bruge BIM til efter byggeriet er opført.

27 26 Bygherrerne har stadig nemmere ved at overskue økonomien på en sag, hvis det bliver projekteret i AutoCAD. Projektlederen på sagerne er ofte lidt ældre, og han har ofte et bedre kendskab AutoCAD, han ved hvor lang tid det kan tage at lave et projekt i det program, fremfor det nye program. Troels fortæller, at ud af de ca. 40 der sidder og projektere i Århus er de 20 af dem allerede oplært i Revit og BIM tankegangen. Så flere og flere sager bliver projekteret i Revit fra start til slut, og som sagerne passer til at blive projekteret i det nye program bliver flere af medarbejderne oplært i Revit og BIM. Han fortæller, at der var en stor modvilje i starten, fra medarbejdernes side, til at arbejde i et nyt program, derfor valgte de at starte med et projekt adgangen og uddanne enkelte medarbejderne i starten. Da de andre medarbejdere begyndte at kunne se de fordele som man kan opnå ved at arbejde med BIM modeller, blev det nemmere og nemmere at skabe interesse for BIM fortæller Troels. Han siger også, at det har været en løbende proces at implementere BIM i virksomheden. De vælger dog stadig at arbejde med 2D, hvis der kommer sager ind som er projekteret oprindeligt i et 2D program, her kan man ikke bruge resurser på at tegne det hele om. Han forventer om nogle få år, at de projekter, som de oprindeligt lavede i Revit vil komme ind igen, til f.eks. omforandring eller tilbygning, så begynder det at blive nemmere at køre virksomheden mere over mod fuldstændigt at arbejde i Revit og BIM tankegangen. Troels fortæller også, at det har været en fordel at ledelsen har været omstillingsparat fra starten og har været villige til at bruge den tid der skulle til i starten af implementeringen tilbage i 2008.

28 Implementering: 8.1 Økonomiske omkostninger Den generelle opfattelse af hvordan man kommer til at arbejde med og i BIM er ved at implementere 3D programmet. (Deutsch, 2011) Efter en telefon samtale med NTI i Århus, er der blevet forklaret, hvad de økonomiske omkostninger vil være, når implementeringen overvejes. Det har mange økonomiske udfordringer. Det er nødvendigt at påregne indkøb af programmer (software), og herudover er det nødvendigt at tage i betragtning, at det har store omstruktureringskonsekvenser for en virksomhed, når arbejdsmetoderne ændres. Tager man udgangspunkt i programmet Revit Architecture, kan det første relativt nemt afdækkes. Først skal man gøre op med sig selv om man ønsker kun at købe en enkelt licens, en såkaldt single user, eller om man er interesseret i at arbejde netværksbaseret, hvormed programmet for alvor kommer til sin ret. Uanset om det er det ene eller det andet, er omkostningerne umiddelbart store, og fordeler sig som følger: Single user licens: kr , Netværkslicens: kr , Subscription aftale: kr , (NTI, 2012) Lige meget hvilken af de to licenser man vælger, er det muligt for kr. 6800, pr. licens, at sikre sig den årlige opdatering af en software. Dvs. når man først har investeret i en licens, og evt. vedligeholder den med en subscription aftale, så bliver den årlige udskrivning gennemsnitligt lavere. Desuden skal man indregne udgifter til videreuddannelse. Der findes mange firmaer der i dag tilbyder kurser i software. Et kursus i eks. Revit, kan typisk være af hhv. 3 og 2 dages varighed, til en samlet omkostning af kr ,. Alt i alt vil man altså som tegnestue skulle se sig ud i en omkostning på: Single user licens: kr , Subscription aftale: kr , Softwarekursus: kr , I alt kr , Da man ikke kan komme uden om kurset, vil softwarelicensen som den største post, gøre den økonomiske omkostning betragteligt mere overkommelig. (NTI, 2012)

29 28 Randy Deutsch skriver, at man køber programmet og implementerer programmet, ved at lære medarbejderne at bruge programmet. Han mener, at det er den forkerte metode at starte BIM op på i et firma. Man skal starte med at finde nogle metoder til at få medarbejderne med på ideen om BIM inden man køber et 3D program. (Deutsch, 2011) 8.2, har mange strategiske overvejelser der skal være på plads, inden man går i gang. Det er vigtigt, at der vurderes hvilken betydning implementeringen af BIM og de nye IKT applikationer, vil få for virksomheden. Ledelsen skal ifølge Zoffmann bruge forandringsmodellen, til at tilrettelægge en implementeringsproces inden for en række områder. Medarbejderen inddrages bl.a. gennem samtaler og uddannelse. John Kotters 8 trinsmodel udtrykker de samme implementeringsmetoder, som Zoffmann. Kotter mener ligeledes, det er vigtigt, at medarbejderne inddrages og uddannes for at øge succeskriterierne i implementeringen. Ens for alle de fremstillede teorier i afsnit 5 er, at de alle beskriver det er vigtigt at medarbejderne er med i implementeringsprocessen. Strategien i de 3 interviewede virksomheder, har også været planlagt således, at medarbejderne har været en del af implementeringen. Medarbejderne har været medbestemmende i implementeringshastigheden. I forhold til andre brancher, har produktiviteten i byggebranchen stået forholdsvis stille de sidste mange år. Dette kan skyldes, at branchen ikke udnytter den informationsteknologi, der benyttes i mange produktionsvirksomheder i dag. Det kan også skyldes implementeringshastighederne i virksomhederne ikke er blevet fremskyndet af ledelsen, men hovedsageligt har været bestemt af medarbejderne. Derfor kan der fremover, ligges mere vægt på den intelligente BIM arbejdsproces, der med fordel kan anvendes i byggebranchen. Virksomhederne skal igennem en overgangsfase, hvor det er vigtigt, at få den rette implementering af fremtidens byggeproces på plads. (Levring BIM, 2010) Det er en større forandringsproces, at implementere BIM og andre IKT applikationer i virksomhederne. Forandringsprocessen har en stor betydning, for hver enkelt organisation, metode og teknologianvendelse. Der stilles krav til en velfungerende arbejdsproces i virksomheden, da der skal implementeres nye avanceret software applikationer for at udnytte de mange fordele ved standardiseret og digitaliseret informations flow. (Levring BIM, 2010) Rådgiverne Der er mange overvejelser, for ledelsen, ved implementering af BIM i en virksomhed. Det er en god ide, at starte med at stille følgende spørgsmål:

30 29 Hvorfor vil vi det her? Hvad vil vi opnå? Hvordan kommer vi i mål? Hvilken software har vi brug for? (C110, 2009) Derudover er det vigtigt, at virksomheden analyseres og herved stilles over for en lang række udfordringer. Herunder kan man se vigtige udfordringer for virksomheden: Kortsigtede udfordringer: Forudse uventede komplikationer i arbejdet med 3D modellen, som påvirker arbejdsprocessen. Bemanding af BIM projekterne og uddannelse af medarbejdere. Hold fokus på, at bygge innovative og byggetekniske korrekte bygninger. Forventninger til hvornår 2D AutoCad projektering er udfaset, til fordel for 3D projektering. Langsigtede udfordringer: At investeringen af betragtelige ressourcer til implementering, bliver rentabel. At det handler om at ændrede arbejdsprocesser og ændrede arbejdsmetoder. Hvordan formidler man at BIM ikke kun kommer til at handle om modellen, men om den måde der arbejdes på Hvordan sikrer man at det færdige resultat, både byggeteknisk men også grafisk på 2D tegningerne lever op til tegnestuens standarder Hvordan sikrer man hele BIM implementeringsprocessen er oppe på et fagligt niveau der kan matche tegnestuens forventninger og krav ( Implementationsstrategies for BIM and commitment to BIM leadership in an international architectural office, (Schmidt/hammer/lassen architects) Ud fra disse spørgsmål og udfordringer, er det vigtigt, at ledelsen er ærlig og realistisk, så de rigtige beslutninger kan tages, det vil sige de ligger en strategi for implementeringen. Handlingsplan Analyser virksomheden og udform en strategisk handlingsplan, her skal virksomhedens udvikling, vision og mål vurderes, så der kan opsættes konkrete punkter og områder, der skal arbejdes hen imod. Disse punkter og områder skal have en realistisk deadline påhæftet, så det er muligt, at i mødekomme vision og mål.

31 30 Handlingsplanen skal også indeholde en køreplan, for evt. problemer der kunne opstå under implementeringen. En gennemarbejdet handlingsplan, kan med fordel bruges til, at skabe fælles mål for alle niveauer i virksomheden. Dette gør implementeringen nemmere og mere målbar. ( (C110, 2009)/ (Levring, 2012)) Team Under implementeringen er det vigtigt, at der skabes det rigtige team, der skal virke som tovholdere under implementeringen. Teamet skal sammensættes af forskellige ildsjæle, inden for virksomhedens forskellige arbejdsområder. Dette skal skabe, et mere tværfagligt netværk, der gør teamet i stand til at planlægge og vedligeholde virksomhedens vidensniveau, teknologiske infrastruktur, templates og virksomhedsspecifikke standarder og metoder. Det er vigtigt, at ledelsen bakker op og støtter alle implicerede i processen. ( (C110, 2009)/ (Levring, 2012)) Ny arbejdsproces Figur 4 fra BIM implementering via case (Levring BIM, 2010) Ved implementeringen af BIM, skal der åbnes op for nye arbejdsprocesser. Som man kan se på figur 4, ligger der flere ressourcer i projektforslagsfasen, end ved traditionel projektering. Dette er en nødvendighed, når man skal udføre en korrekt koordineret BIM model. En intelligent BIM model, indeholder langt flere muligheder og oplysninger, end en traditionel 2D Cad tegning, som f.eks. mængdeudtag, simulering og kalkulation. I modsætning til 2D projektering, hvor

32 31 koordinering mellem tegninger, plan, snit, facade og detaljer, ikke var en nødvendighed. Men denne koordinering, er for BIM arbejdsprocessen kerneområdet, der skaber en mere effektiv, fejlsikret, koordineret projektering og rådgivning. (Levring, 2012) For at opnå den optimale effektivitet, er alle parter nød til, at stole på den viden og udtræk der genereres ud fra den fælles intelligente BIM model. Dette sætter store krav og en hvis mængde disciplin til de projekterende. Er modellen ikke sektioneret, kodet og navngivet rigtigt fra start, er det svært og i nogen tilfælde ikke fordelagtig, at benytte BIM modellen for videre projektering. Det er derfor vigtigt, at der bliver afgjort hvilke informationer, de øvrige parter har brug for, til deres videre projektering. (Levring BIM, 2010) Der vil i fremtiden blive stillet store krav til aftaler, om hvilke informationer, modellerne skal indeholde for, at der kan koordineres et effektivt BIM projekt. ( (Levring, 2012)/ (Eastman, 2008) Software og hardware BIM software og hardware skal vurderes grundigt, ud fra virksomhedens arbejdsområder. Hvor og hvordan de skal anvendes, men også hvordan de skal implementeres i virksomheden. Investeringer i BIM software og hardware, viser sig ofte, at blive overskredet af efteruddannelsesomkostninger, samt på efterfølgende dalende produktivitet. Derfor er det vigtigt, at kunne se de langsigtede gevinster når der skal investeres i nye værktøjer (Eastman, 2008) Ved valg af BIM softwaren er det vigtigt, at der her bliver lavet en grundig analyse af funktionalitet, interoperabilitet, udviklingsperspektiv og samspillet med andre applikationer, både internt og eksternt. Det kan blive en bekostelig affære, hvis der ikke er taget højde for alle aspekter i analysen (Levring, 2012) Uddannelse og læring. Som beskrevet i punkterne om software og arbejdsproces, forligger der en lang og bekostelig implementeringsperiode for virksomhederne. Virksomhederne har som regel en super bruger i deres eksisterende CAD applikation, hvis personen ikke ønsker uddannelse/oplæring, eller det vurderes, at det er billigere og bedre for virksomheden, at ansætte en ekstern super bruger, kan dette være en løsning. Det er vigtigt for en virksomhed, at have en eller flere super brugere, da det kan hjælpe til et bedre flow i hverdagen. Det er ikke kun softwareapplikationerne, der kræver uddannelse/oplæring, men også forståelsen for opbygningen af den nye BIM arbejdsmetode. Afhængig af virksomhedens størrelse, kunne det være en god ide med interne/eksterne erfa grupper. (Levring BIM, 2010) Pilotprojekt

33 32 Når alle teoretiske faktorer er på plads, er det tid til, at vælge et projekt, som skal være pilotprojekt for BIM implementeringen. Projektet skal være overskueligt, typisk for virksomheden og ikke med kortsigtet afleveringsfrist. Dertil sammensættes den mest fordelagtige gruppe til, at udføre projekteringen. Der kan med fordel findes ekstern konsulenthjælp, hvis ingen i virksomheden har erfaringer med lignende (Bips C110 kom godt i gang med 3D.). Standarder Fælles standarder er vigtigt for virksomheden, hvilket ikke burde være noget nyt. Men når der arbejdes på en fælles intelligent BIM model, stilles der langt højere krav til standarderne og at de bliver overholdt. Bips har udviklet Publikation C102 CAD maualen og Publikation F102 Byggeriets IKT specifikationer. Dette er et godt sted at starte for, at få lavet fælles standarder for virksomheden. En standard som, Bips, giver en god struktureret fælles standard, hvilket er en fordel for samarbejdet med eksterne virksomheder. Der er dog mange virksomheder, store som små, der ser Bips standarder for at være for indviklet og fyldt med barriere og derfor udvikler deres egen. Det skal også tages i betragtning, at implementeringen, er forholdsvis ny, også for Bips, hvor der hele tiden arbejdes med at finde den rigtige løsning (Bips C110 kom godt i gang med 3D / (Levring, 2012)/ (Eastman, 2008) Handlingsplan revurderes og opdateres. I takt med, at virksomheden og dens medarbejdere bliver mere og mere fortrolige med BIM applikationer og arbejdsmetode, skal handlingsplanen opdateres. Der vil gennem tiden, opstå nye muligheder for virksomhedens videre udvikling, der skal igen vurderes mål og ambitioner. Disse skal ajourføres løbende i handlingsplanen. Der kan også være behov for, en hensigtsmæssig ændring i organisationen, idet man finder ud af, hvad den nye struktur og arbejdsproces gør ved virksomheden. (Levring, 2012) Medarbejderne Det er vigtigt, at medarbejderne inddrages under hele forløbet, både positiv og negativt. Resultaterne af projekterne skal synliggøres, så alle føler de er en del af succesen, når man når målet. (Deutsch, 2011) Virksomheder må ikke glemme, at der løbende skal kurser og uddannelse til medarbejderne. For at holde sig opdateret, er det en god ide for virksomhederne, at være med i diverse erfarings og udviklingsnetværk.

34 Entreprenører Med pres fra de projekterende, vil der komme større fokus på BIM i udførelsen for, at deres forarbejde kan blive udnyttet fuldt ud. Dette vil uden tvivl give entreprenøren en bedre forudsætning til, at udarbejde kalkulationer og tidsplaner, da han får serveret et mere gennemarbejdet og detaljeret projekt. Ledelses strategi Ligesom for de projekterende, skal ledelsen her stille sig selv følgende spørgsmål: Hvorfor vil vi det her? Hvad vil vi opnå? Hvordan kommer vi i mål? ( Bips C110 kom godt i gang med 3D.). Det er vigtigt, at ledelsen kan se de fordele BIM kan gøre for deres virksomhed. Fordelene skal formidles ud til medarbejderne, på en sådan måde, at de kan se fordelene ved arbejdsmetoden. Tovholder Implementering kræver flere tovholdere, der med fordel udvælges ud fra forskellig ekspertise områder. Det kræver, at tovholderne har indsigt i, hvilke data der med fordel skal udtrækkes af BIM modellen, indenfor virksomhedens fagområder. Dette kunne f.eks. være, hvis virksomheden har både murer og tømrer, men også data til tidsplaner, kalkulationer, fagmodeller etc. Det er vigtigt at ledelsen bakker op og støtter alle implicerede i processen. (C110, 2009) Krav Der er nødvendigt, at stille krav eller komme med input til de projekterendes detaljering og planlægning. Dette skyldes, at det ikke er samme informationer der er vigtige for de projekterende. Dette kan være vigtige informationer for udførelse af kalkulationer og tidsplaner. Dette er dog ikke muligt i mange tilfælde, da samarbejde først sker på et sent tidspunkt i processen. (C110, 2009) Software og hardware Softwaren og hardwaren vurderes efter samme præmisser, som for de projekterende. Det er dog ofte nok med en viewer, samt integreringsapplikationer til virksomhedernes kalkulations og tidsstyringsværktøjer. (C110, 2009) Medarbejderne

35 34 Entreprenørbranchen er nok kendt for, at være en smule konservativ og derfor er det vigtigt, at få medarbejderne til at se fordelene. For de ikke skal modarbejde implementeringen og de nye arbejdsprocesser. (C110, 2009) 9.0 Implementering i praksis 9.1 Teorien om implementering Fra publikationen C110 kan man opstille disse punkter til en implementering af BIM og nye programmer: Ledelsens beslutning. Tovholder. Handlingsplan. Valg af værktøjer. Sæt holdet/pilotprojekt. Uddannelse og læring. Handlingsplan revurderes og opdateres. Synliggør resultaterne. Fasthold og udbyg kompetencerne. Videre med 3D og BIM Internt og eksternt. Fra bogen Motivation under forandring kan man opstille disse punkter til en implementering Opstartsmøde Analyse med fokusgruppe Kursus for involverede Indsatsområder og tovholdere Implementering Fastholdelse og videre proces Hvad er formålet med forandringen Hvad ved I faktuelt om implementeringen Hvad oplever I af negative tanker, trusler eller svagheder ved implementeringen Hvilke muligheder ser I ved implementeringen Hvilken logik er der ved at implementere noget nyt

36 35 Fra bogen Leading change kan man opstille disse 8 punkter Etablere en oplevelse af nødvendighed Oprettelse af den styrende koalition Udvikling af en vision og en strategi Formidling af forandringsvisionen Skabe grundlag for handling på bred basis Generering af kortsigtede gevinster Konsolidering af resultater og produktion af mere forandring Forankre de nye arbejdsmåder i kulturen Fra bogen Succes med IT implementering kan man opstille disse punkter til en implementering Vælge strategi for implementeringen Hvilken metode til implementeringen skal vælges, Big bang, blød overgang eller fase overgang 9.2 Aarhus arkitekterne De metoder til implementeringen af BIM og Revit som Aarhus arkitekterne har brugt er: Ledelsen valgte at ville skifte over til BIM, der for havde de behov for at lægge en strategi for implementeringen, derfor ansatte virksomheden en BIM manager til at hjælpe med at lægge den rette strategi for virksomheden. Ledelsen lagde en strategi sammen med deres BIM manager til implementeringen af BIM Ledelsen var klar over at det var en økonomisk investering, som ville koste penge at skifte over til BIM og et nyt program, det ville betyde nogle valg omkring hvilket program de ville investere i. De valgte at tage medarbejderne med i omstillingsprocessen fra starten, så alle medarbejderne var klar over hvad der foregik i virksomheden og hvor den var på vej hen. For at implementere BIM i virksomheden, har de valgt at finde de ildsjæle som var interesseret i at skifte over til et nyt program og BIM tankegangen. Der blev lagt en strategi for omstillingen i virksomheden, det var at starte op med et pilotprojekt, hvor de medarbejdere som skulle arbejde på projektet blev sendt på kursus i det nye program Virksomheden valgte at informere medarbejderne, løbende i løbet af processen, så de var med i processen og fik et ejerforhold til implementeringen, hvilket har skabt interesse for BIM og gjort medarbejderne mere omstillingsparate.

37 Årstiderne arkitekter De metoder til implementeringen af BIM og Revit som Årstiderne arkitekter har brugt er: Ledelsen ved Årstiderne besluttede i 2008 at implementere BIM og valgte programmet Revit, efter at en CAD ansvarlig fra virksomheden foreslog et skifte, det kunne ledelsen godt se en fordel med. Ledelsen besluttede fra starten at det skulle være en implementering som skulle strække sig over en længere periode, da medarbejderne ikke var klar til et brat skifte. De valgte at medarbejderne skulle holdes løbende informeret om processen, så alle havde en chance for at blive hørt og medarbejderne kunne få en følelse af at være en del af processen. Der var stor skepsis hos medarbejderne, især fordi det er en ældre medarbejder stab som har projekteret i AutoCAD i mange år. Virksomheden valgte at starte med nogle stykker fra bygningskonstruktør delen, de valgte dem som var mest interesseret i BIM og det nye program. De startede med et mindre projekt som nemt kunne overskues i projekteringen. Da de første projekter var gennemført havde virksomheden nogle superbrugere i BIM, som efterfølgende kunne hjælpe de andre grupper i opstartsperioden. 9.4 schmidt/hammer/lassen De metoder til implementeringen af BIM og Revit som schmidt/hammer/lassen har brugt er: Ledelsen valgte at det skulle implementeres i Ledelsen var omstillingsparat De udvalgte de medarbejdere som havde interessen for BIM Medarbejderne blev sendt på kursus, så de havde en grundviden om BIM Der var stor modvilje i starten af implementeringen fra medarbejderne Implementeringen har været en løbende proces, da de har valgt at tage BIM bid for bid i stedet for det hele på engang De medarbejdere der er oplært i BIM, hjælper og underviser dem der skal oplæres i BIM

38 Konklusion I en implementeringsproces er det, som ledelse, vigtigt at have en strategi forud for processens begyndelse. I en sådan strategi skal der tages højde for forskellige faktorer, såsom valg af værktøjer, inddragelse af medarbejdere og økonomi. I den fremstillede teori er forfatterne i store træk enige om en implementeringsstrategi, hvor det for virksomheden er vigtigt at have denne strategi på plads forud for implementeringen. Følgende punkter skal ifølge forfatterene være en del af implementeringen: Valg af tovholder. Valg af værktøjer. Sæt holdet/pilotprojekt. Kursus for involverede Hvilken logik er der ved at implementere noget nyt Generering af kortsigtede gevinster Forankre de nye arbejdsmåder i kulturen Hvilken metode til implementeringen skal vælges, Big bang, blød overgang eller fase overgang Hvis problemformuleringen anskues ud fra praksis, er det de samme metoder de har anvendt, som beskrevet i teorien. Der er lagt en strategi for implementeringen af BIM og Revit, hvor der er valgt en blød overgang fra AutoCAD til Revit. Der blev lagt en plan for medarbejderne, så de interesserede skulle på kursus, så de kunne starte med en basis viden inden de blev kastet ud i det første projekt. Samtidigt fik medarbejderne muligheden for at komme med deres mening om implementeringen, da virksomhederne valgte at medarbejderne skulle have en interesse for at skifte over til BIM. De fik en følelse af, at de blev en vigtig del af implementeringen, så de fik et ejerforhold til det nye der var ved at ske i virksomhederne. Virksomhederne havde samtidigt et formål med implementeringen af BIM, da de mente, at kunne se en fremtid med BIM og en økonomisk gevinst når BIM var blevet implementeret i virksomhederne. Det må på baggrund af teori og praksis konkluderes, at der er opstillet flere forskellige teorier til beskrivelse af implementeringsmetoder, fælles for alle metoderne er at interesserede medarbejderne skal inddrages for at virksomheden kan opnå succes. Hvilken teori virksomheden vælger er derfor ikke afgørende for implementeringen af BIM, snarere er det vigtigere at medarbejderne bliver tilbudt kurser, samt medinddrages i bestemmelsen om hvilken metode der anvendes i implementeringen.

39 Perspektivering De virksomheder som i dag overvejer at implementere BIM tankegangen, enten er ved at implementeret BIM eller er ved at begynde en opstart af implementeringen, ser man lidt ud i fremtiden vil de virksomheder der ikke har implementeret BIM miste deres eksistensgrundlag. Da byggebranchen bliver mere og mere digitaliseret. De sidste 5 år har den teknologiske del af byggebranchen flyttet sig meget, de næste 5 år vil den flytte sig endnu mere, i takt med at teknologien udviklersig. Jeg mener at venter man for længe med at stige på, er toget kørt og bliver svært at indhente, for de virksomheder som er kommet sent i gang, i forhold til deres konkurrenter. I dag har BIM hovedsageligt fanget rådgivernes interesse, som ser fordelene i en optimering af effektivitet og kvalitet. Fremadrettet forventes det, at bygherrer og entreprenører i samme grad vil udnytte det potentiale, som ligger i BIM. Resultatet af denne udvikling, forventes at medbringe billigere og bedre byggerier, samt et bedre grundlag for drift og vedligehold. Vejen dertil, vil kræve et holdningsskifte hos førnævnte parter, hvilket jeg forventer, vil ske løbende med udviklingen af teknologien. Især fordi staten har opstillet de 5 bygherre krav som kræver digitale byggeprojekter. Så det bliver en nødvendighed for alle parter i en byggesag at være med i den digitale udvikling vi ser omkring os nu. Jeg kan se at nogle af de største udfordringer begynder at ligge ved implementeringen hos bygherre og entreprenøren. Bygherren skal kunne se en økonomisk gevinst ved at bruge BIM, ellers har det ikke nogen funktion for ham at få udleveret en BIM model ved aflevereingen, bygherren har set at det kan være en fordel at de virksomheder der arbejder med BIM kan lave bedre og billigere byggerier til tiden. Den interessante del som han mangler at udnytte er, den del som omhandler drift og vedligehold af bygningen efter afleveringen. Hos entreprenøren er der en medarbejder stab som er uddannet på et andet niveau end hos rådgiverne, der for kan det være en stor forandring at skulle implementere BIM hos dem, som udfører byggeriet. Man kunne begynde med at de nye håndværkere som bliver udlært, kunne have et kendskab til BIM inden de ender i byggebranchen som færdige udlærte håndværkere. Hvis det var en mulighed vil jeg mene at man ville se et generations skifte inden for en 5 10 års periode hos entreprenøren. Især fordi at rådgiverne begynder at stille større og større krav til entreprenøren om den digitale kunnen i virksomheden. De entreprenører som allerede har prøvet at arbejde med BIM, kan allerede nu se en økonomisk fordel for dem, da det har noget med økonomi at gøre vil det med stor sikkerhed skabe en større interesse ved de entreprenører som ikke har implementeret BIM endnu. Så hvordan kunne man skabe interesse hos bygherre og entreprenøren i byggebranchen til at implementere BIM?

40 39 Bibliografi bim.byg.dk/bimlab. (Feb 2012). er BIM.aspx. Informatik i byggeriet. ( ). afbim i virksomheder/kompetenceplanlaegning i virksomhederne. LinkedIn.com. (2012). retsinformation.dk. ( ). Arlbjørn, J., Haug, A., Pedersen, S., & Damgaard, T. (2010). Succes med IT implementering i små og mellem store virksomheder. ISBN: BIPS. (2011). IKT ydelsesspecifikation basisbeskrivelse. ikt specifikationer. C110, P. (2009). Bips Publikation C110 kom godt igang med 3D værktøjer. godt i gang med 3d. detdigitalebyggeri.dk. ( ). article/bim %E2%80%93 bygningsinformationsmodeller og modellering. Deutsch, R. (2011). BIM and Integrated Design. ISBN : AIA. Eastman, T. S. (2008). BIM Handbook. ISBN : WILEY. Kotter, J. (1996). Leading change. ISBN Levring, A. (2012). BIM implementering. KBH: Det digitale byggeri. Levring BIM, A. (2010). BIM implementering og praktisk projekthåndbog. Det Digitale Byggeri.dk. NTI. (2012). Tlf samtale med Peter Tranbjerg fra NTI i Århus. Zoffmann, B. (2011). Motivation og Ledelse. ISBN : Egmont.