Fra Ansgar til Kaftan

Transkript

1 Giinter Weitling Fra Ansgar til Kaftan Sydslesvig i dansk kirkehistorie Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig Nr. 51 Flensborg 2005

2 Indhold Sydslesvig et særområde i dansk kirkehistorie? En sydslesvigsk kirkehistorie 9 Hovedlinjer 11 Nationale og kirkelige faktorer - strømme fra nord og syd 14 Missionstiden Missionen i Sydslesvig geografiske og politiske forudsætninger. 17 Missionens historiske baggrund 20 Kilderne om Ansgar i Sydslesvig 22 Ansgars forløbere 25 Ansgars mission i Sydslesvig 28 Ansgar danskernes apostel 33 Oprettelsen af Slesvig bispedømme Fra Hamborg-Bremen til ærkebispedømmet Lund Danmark og det østfrankiske rige 43 Harald Blåtands dåb. 44 Slesvig som kirkeligt centrum i Danmark 50 Ærkebispedømmet Lunds oprettelse 54 Kirken og kulten 58 Gudstjenester, helgener og relikvier 61 Kongemagt og hertugvælde i middelalderkirken Valdemarernes storhedstid 67 Biskop Valdemar 72 Storhed og tilbageslag 74 Kirkekunst 78 Splittelsens år Biskop Johannes Skondelev - herredømmet over Slesvig Staten Slesvig-Holsten 99 Biskopperne: position og arbejdsopgaver 102 Kirkens struktur: provstier og sogne 107 Bispebeføjelser og domkapitel 111 Træk af kirke- og fromhedslivet 120

3 Reformationen Reformationen og det danske folkesprog i kirken 128 Husum den lutherske læres arnested 134 Flensborg og Slesvig 138 Tribunalet i Flensborg 142 Den Slesvig-Holstenske Kirkeordning af Kirkeordningens indhold 151 Lutherdommens lærde tid Fyrstbiskopperne 155 Den lutherske ortodoksi 160 Kirkens administrative forhold 164 Kirketugt og konfirmation 167 Tolererede og kætterske religionssamfund 171 Kampen om Konkordieformlen 177 Calvinismen på Gottorp 180 Kirkesproget 182 Gottorpske generalsuperintendenter 189 Kongelige generalsuperintendenter- Stephan Klotz 192 Striden med Frederik Breckling 198 Kirkesprogssagen i Hanved 200 De ortodokse generalsuperintendenter efter Stephan Klotz 202 Pietismen Pietismens udviklingsfaser 210 Bordelum-kredsen og den radikale separatisme 216 De herrnhutiske kredses og udsendinges stille liv 220 Arbejdet i menighederne 223 Prædikesproget 229 Statspietismen og de kongelige generalsuperintendenter 237 Oplysningstiden Tro og fornuft 245 Provst Liiders og Nicolaus Oest 249 J.A. Cramer og salmebogen 250 Adler og agenden 254 Adlers salmebog og skolereformer 261

4 Kirken og den nationale tanke i 1800-årene Claus Harms og den kirkelige fornyelse 269 Den nationale tanke 273 Generalsuperintendent C.F. Callisen 275 Stænderforsamlingerne 280 Claus Harms og bruddet i Treårskrigen 283 Slesvig-holstenske superintendenter 286 Danske superintendenter 289 Christian Christiansen i Medelby 293 Præsteskæbner i borgerkrigsårene r 296 Grundtvigianere i Sydslesvig 299 Sprogreskripterne 303 H. L. Martensen som bispekandidat 306 Danske præster i mellemkrigsårene 309 Biskop Boesen 315 Boesens visitatser 318 Vækkelse og kirkeskikke 325 Prøjsisk styre og synodalforfatning Ombruddets tid Ændret kirkesprog 329 Nye præster 331 Under Prøjsen 335 Kirkeledelsen konsistoriet 336 Sognemenigheder 338 Synoder 340 Kirkelige og politiske spændinger 344 Det danske kirkesprog 345 Sidste år for dansk kirkesprog 348 Mangel på præster med danskkundskaber 351 Hvorfor forsvandt det danske fra kirkerne? 356 Nationale spændinger i kirken. Eksemplet: Hanved sogn 361 Generalsuperintendent Bertel Godt 363 Theodor Kaftan 368 Theodor Kaftan på visitats 372 Fornyelser: Præstedragt, liturgi og økonomi 375 Den nye danske salmebog 379 Theodor Kaftan og sprogreskriptet af

5 Vækkelser i efterkrigstiden 384 Gasværksdirektør Hans Madsen mellem dansk og tysk kirke Diakonissestiftelsen i Flensborg og Emil Wacker 389 Missionsselskabet i Breklum og Christian Jensen 392 Ved et vendepunkt 395 Noter og henvisninger 398 Kilder og litteratur 418 Personregister 429 Studieafdelingens udgivelser 438