Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Region Hovedstaden. Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER"

Transkript

1 Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER

2 Region Hovedstaden Råstofgeologisk Screening HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Rekvirent Rådgiver Region Hovedstaden Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Projektmedarbejdere Mette Danielsen Jens Demant Bernth, Ulrich Jacobsen, John Vendelbo, Lærke Andersen, Anne Mette Olsen, Claus Bloch, Mette Danielsen Kvalitetssikring Jens Demant Bernth, Mette Danielsen, Revisionsnr. 0 Arense Nordentoft Godkendt af Henrik Vest Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING GEOLOGISK FORSTÅELSESMODEL FOR HALSNÆS OG GRIBSKOV Beskrivelse af det kvartære landskab Prækvartæret Den kvartære lagserie i området Mellem Weichsel Sen Weichsel FASE 1 GENNEMGANG OG VURDERING AF DATA Boringer Boringsformål Boringskvalitet Boredybde Geofysiske data Rapporter Øvrige data FASE 1 BEARBEJDNING AF DATA Lithologisk databehandling Lithologi i udvalgte dybdeintervaller Akkumuleret mægtighed af sand og grus Akkumuleret mægtighed af grovere sand og grus Geofysisk databehandling Geomorfologisk databehandling FASE 1 UDPEGNING AF POTENTIELLE FOKUSOMRÅDER FASE 2 FOKUSOMRÅDER FOR SAND OG GRUS Gribskov Kommune Fokusområde nr. G

4 6.1.2 Fokusområde nr. G Fokusområde nr. G Fokusområde nr. G Fokusområde nr. G Fokusområde nr. G Halsnæs Kommune Fokusområde nr. H Fokusområde nr. H Fokusområde nr. HF Fokusområde nr. HF REFERENCER... 62

5 BILAGSFORTEGNELSE Bilag 1.1 Bilag 1.2 Bilag 2.1 Bilag 2.2 Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 4.1 Bilag 4.2 Bilag 5.1 Bilag 5.2 Bilag 6.1 Bilag 6.2 Bilag 7.1 Bilag 7.2 Bilag 8.1 Bilag 8.2 Bilag 8.3 Bilag 9.1 Bilag 9.2 Bilag 9.3 Bilag 10 Bilag 11.1 Bilag 11.2 Bilag 12.1 Bilag 12.2 Bilag 12.3 Bilag 13.1 Bilag 13.2 Terræn Gribskov Kommune Terræn Halsnæs Kommune Jordartskort Gribskov Kommune Jordartskort Halsnæs Forståelsesprofil Gribskov Kommune Forståelsesprofil Halsnæs Kommune Formål med boringen Gribskov Kommune Formål med boringen Halsnæs Kommune Boringskvalitet Gribskov Kommune Boringskvalitet Gribskov Kommune Boringskvalitet og boringsdybde Gribskov Kommune Boringskvalitet og boringsdybde Halsnæs Kommune Geofysisk oversigtskort Gribskov Kommune Geofysisk oversigtskort Halsnæs Kommune Geofysiske middelmodstandskort 0-5 m u.t. Gribskov Kommune Geofysiske middelmodstandskort 5-10 m u.t. Gribskov Kommune Geofysiske middelmodstandskort m u.t. Gribskov Kommune Geofysiske middelmodstandskort 0-5 m u.t. Halsnæs Kommune Geofysiske middelmodstandskort 5-10 m u.t. Halsnæs Kommune Geofysiske middelmodstandskort m u.t. Halsnæs Kommune Excel-ark med prioritering af rapporter fra rapportdatabasen Rapporter med prioritering 1 og 2 for Gribskov Kommune Rapporter med prioritering 1 og 2 for Halsnæs Kommune Lithologi i dybdeintervallet 5 m u.t. Gribskov Kommune Lithologi i dybdeintervallet 10 m u.t. Gribskov Kommune Lithologi i dybdeintervallet 15 m u.t. Gribskov Kommune Lithologi i dybdeintervallet 5 m u.t. Halsnæs Kommune Lithologi i dybdeintervallet 10 m u.t. Halsnæs Kommune

6 Bilag 13.3 Lithologi i dybdeintervallet 15 m u.t. Halsnæs Kommune Bilag 14.1 Akkumuleret mægtighed af sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 0-5 m u.t. Gribskov Kommune Bilag 14.2 Akkumuleret mægtighed af sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 5-10 m u.t. Gribskov Kommune Bilag 14.3 Akkumuleret mægtighed af sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet m u.t. Gribskov Kommune Bilag 15.1 Akkumuleret mægtighed af sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 0-5 m u.t. Halsnæs Kommune Bilag 15.2 Akkumuleret mægtighed af sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 5-10 m u.t. Halsnæs Kommune Bilag 15.3 Akkumuleret mægtighed af sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet m u.t. Halsnæs Kommune Bilag 16.1 Akkumuleret mægtighed af grovere sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 0-5 m u.t. Gribskov Kommune Bilag 16.2 Akkumuleret mægtighed af grovere sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 5-10 m u.t. Gribskov Kommune Bilag 16.3 Akkumuleret mægtighed af grovere sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet m u.t. Gribskov Kommune Bilag 17.1 Akkumuleret mægtighed af grovere sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 0-5 m u.t. Halsnæs Kommune Bilag 17.2 Akkumuleret mægtighed af grovere sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet 5-10 m u.t. Halsnæs Kommune Bilag 17.3 Akkumuleret mægtighed af grovere sand- og grusaflejringer i dybdeintervallet m u.t. Halsnæs Kommune Bilag 18.1 Bilag 18.2 Bilag 19.1 Bilag 19.2 Bilag 19.3 Bilag 19.4 Bilag 20.1 mune Bilag 20.2 Bilag 21.1 mune Gribskov Kommune Geofysisk usikkerhed Halsnæs Kommune Geofysisk usikkerhed Geomorfologisk tolkning af Gribskov Kommune Geomorfologisk kort over Gribskov Kommune - GEUS Geomorfologisk tolkning af Halsnæs Kommune Geomorfologisk kort over Halsnæs Kommune - GEUS Beregnet overjordstykkelse til øverste sandlag Gribskov Kom- Beregnet overjordstykkelse til øverste sandlag - Halsnæs Kommune Fokusområder for sandede og grusede aflejringer - Gribskov Kom-

7 Fokusområder for sandede og grusede aflejringer - Halsnæs Kom- Forståelsesprofil for fokusområde G3 Gribskov Kommune Forståelsesprofil for fokusområde G4 - Gribskov Kommune Forståelsesprofil for fokusområde G5 - Gribskov Kommune Forståelsesprofil for fokusområde G6 - Gribskov Kommune Forståelsesprofil for fokusområde G7 - Gribskov Kommune Forståelsesprofil for fokusområde G8 - Gribskov Kommune Forståelsesprofil for fokusområde H1_2_3 Halsnæs Kommune Forståelsesprofil for fokusområde H4 - Halsnæs Kommune Forståelsesprofil for fokusområde HF1 - Halsnæs Kommune Forståelsesprofil for fokusområde HF3- Halsnæs Kommune Bilag 21.2 mune Bilag 22 Bilag 23 Bilag 24 Bilag 25 Bilag 26 Bilag 27 Bilag 28 Bilag 29 Bilag 30 Bilag 31

8 1. INDLEDNING Region Hovedstaden skal udarbejde en plan for indvinding og forsyning af råstoffer i regionen for en planperiode på mindst 12 år. Denne screening af geologien i Halsnæs og Gribskov Kommuner med fokus på sand, grus og sten er et væsentlig bidrag i udarbejdelse af den kommende Råstofplan Halsnæs og Gribskov Kommuner ses på figur 1.1. Figur 1.1 Oversigtskort med beliggenheden af Halsnæs og Gribskov Kommuner Der er foretaget en råstofgeologisk vurdering af eksisterende data fra Halsnæs og Gribskov Kommuner, således at Region Hovedstaden har et grundlag for at: Udpege råstofmæssige interessante fokusområder for sand og grus Udlægge fokusområder til interesseområder i den kommende råstofplan 2016 På sigt udføre detailkortlægning af råstoffer Den geologiske screening af eksisterende data har bestået i en gennemgang og kvalitetsvurdering af eksisterende data fra Halsnæs og Gribskov Kommuner med fokus på: Boringer i Jupiterdatabasen GEUS nationale boringsdatabase Geofysiske i GERDA databasen - GEUS nationale geofysiske database Kortlægningsrapporter (råstofrapporter, grundvandsrapporter, geofysikrapporter mv.) i rapportdatabasen GEUS database med grundvandsrapporter Den råstofgeologiske screening er inddelt i to faser, Fase 1 og Fase 2. Fase 1 er en screening, databehandling og kvalitetsvurdering af boringsdata, geofysiske data og rapporter. På baggrund af denne gennemgang og behandling af data er der opstillet i en geologisk forståelsesmodel for Halsnæs og Gribskov Kommune. 8 / 62

9 Yderligere er der udpeget områder, der kan være potentielle fokusområder for sand og grus, dvs. områder, hvor der er indikationer på, at der findes overfladenære forekomster af sandede og grusede aflejringer. I Fase 2 beskrives de udvalgte fokusområder i forhold til geologisk opbygning og dannelseshistorie. Der er særlig lagt vægt på beskrivelse af sand- og grusforekomster og på begrundelsen for, at disse aflejringstyper findes i netop dette område. De i Fase 1 udarbejdede temakort og GS3D-projektet indgår i denne beskrivelse og i udarbejdelsen af et konceptuel geologisk forståelsesprofil for hvert af de udpegede fokusområder. I den råstofgeologiske screening af data er der således foretaget en gennemgang af eksisterende data med henblik på at tolke data og udarbejde et række tematiserede kort. Disse kort vil fremadrettet kunne danne baggrund Region Hovedstadens videre arbejde med at kortlægge mulige råstofforekomster i Halsnæs og Gribskov Kommuner. 2. GEOLOGISK FORSTÅELSESMODEL FOR HALSNÆS OG GRIBSKOV KOMMUNER Den geologiske forståelse af området med Halsnæs og Gribskov Kommuner er baseret på eksisterende litteratur og data og vil efterfølgende danne grundlag for tolkningen af geologien i de udpegede fokusområder. Overordnet set kan områdets aflejringer inddeles i kvartære og prækvartære aflejringer. I en råstofgeologisk sammenhæng er det især de kvartære aflejringer og de istidsskabte landskabsformer, som er centrale i den geologiske forståelse af området, og derfor vil de prækvartære aflejringer kun blive beskrevet ganske kort. Topografisk er Gribskov Kommune karakteriseret ved et småbakket morænelandskab med markante bakkedrag i den sydlige del af kommunen ved Gribskov, hvor topografien i bakkerne når over kote 75 meter (DVR90). I et vest-øst gående bakkestrøg fra Ramløse og Helsinge i vest til Græsted i den østlige del af området ses mindre bakker, hvor enkelte bakketoppe når op i ca. kote 60 meter. Tilsvarende bakker ses i området ved Tisvilde og syd derfor samt længst mod øst i området ved Dronningemølle. Der ses endvidere lavtliggende, kystnære egne i den nordlige del af området mellem kote 5 og 15 meter, fx i området fra Smidstrup Strand og Gilleleje i nord til den inddæmmede sø Søborg Sø ved Græsted og Esbønderup i syd. Der henvises til terrænmodellen for Gribskov Kommune, bilag 1.1, og til et 3D oversigtbillede af terrænmodellen for Gribskov og Halsnæs Kommuner, figur 2.1. De terrænnære jordlag viser sandede og grusede smeltevandsaflejringer i de topografisk højere liggende områder og især i højdeområdet ved Gribskov ses hovedsageligt 9 / 62

10 smeltevandsgrus, mens der fx ved Helsinge ses smeltevandssand. I de lavere liggende områder ses morænelersaflejringer vekslende med ferskvandsaflejringer hovedsageligt i form af ferskvandstørv dannet i små afløbsløse lavninger. Spredt i området findes mindre områder med smeltevandsler og især i den sydlige del af kommunen findes flere områder med smeltevandsler. I det lavtliggende område fra Gilleleje i nord til Græsted ved den afdrænede Søborg Sø findes hovedsageligt større forekomster af ferskvandsler med mindre områder af ferskvandstørv. Langs kysten ved Tisvilde Hegn, Rågeleje og Smidstrup Strand findes større klitområder med postglacialt flyvesand. I disse områder ses ligeledes indslag af marine saltvandsaflejringer som saltvandsgrus og sand, se jordartskort for Gribskov Kommune, bilag 2.1. Topografisk er Halsnæs Kommune karakteriseret ved forholdsvis lavtliggende områder mellem kote 5 og 10 meter. Disse brydes dog af et syd-nord gående højdeområde fra Store Havelse i syd, over Kregme til Vinderød i nord med bakketoppe, der når op i ca. kote 50 meter. Lige nord for Kregme når området topografisk dog op i ca. kote 60 meter. Mindre nord-syd gående bakker ses ligeledes længst mod vest ved Hundested med koter op til mellem 30 og 40 meter, højest længst mod vest. Der henvises til terrænmodellen for Halsnæs Kommune, bilag 1.2, og til et 3D oversigtbillede af terrænmodellen for Gribskov og Halsnæs kommuner, figur 2.1. Figur 2.1. Terrænmodellen vist som 3D figur fra GS3D-projektet. De terrænnære jordlag viser i højdeområdet mellem Store Havelse og Vinderød overvejende smeltevandssand med indslag af smeltevandsgrus i den sydlige del af dette 10 / 62

11 område. Dog ses mindre områder med ferskvandsaflejringer i form af ferskvandstørv og gytje. I de mindre nord-syd gående bakkeområder længst mod vest ved Hundested ses ligeledes større områder med smeltevandssand. I de lavtliggende områder ses dels ferskvandstørv, dels større områder med marint saltvandsgrus vekslende med postglacialt flyvesand, se jordartskort for Halsnæs Kommune, bilag Beskrivelse af det kvartære landskab Den sidste istid, Weichsel, begyndte for ca år siden og sluttede for ca år siden (Houmark-Nielsen, 2005) og især de seneste år fra slutningen af Sen Weichsel og frem har skabt landskabet i det nordlige Sjælland (Houmark-Nielsen, 2011). Landskabet og aflejringerne på det nordlige Sjælland er præget af de mange isfremstød fra forskellige retninger, der har været igennem hele Weichsel, og især de tre større isfremstød i Sen Weichsel har dannet landskabet. Det drejer sig om det Norske Isfremstød, Nordøst-isens fremstød og det Ungbaltiske Isfremstød med det efterfølgende genfremstød, Bælthavsfremstødet. Det landskab, som isen skabte under det enkelte isfremstød, blev ofte påvirket af de efterfølgende isfremstød, og mange af istidens landskabsformer er således ikke kun dannet af det sidste isfremstød, men er et resultat af flere isfremstød. De markante bakkedrag ved Gribskov er tolket som randmorænebakker, der er dannet under Nordøst-isens tilbagesmeltning fra Hovedopholdslinjen i Jylland, og langs randen af bakkerne blev der aflejret sandede og stenede morænesedimenter (Houmark-Nielsen, 2011). Senere er disse randmorænebakker overskredet af yngre isfremstød, det Ungbaltiske Isfremstød og det yngste isfremstød i Weichsel, der kom fra sydøst, Bælthavisen. Randmorænebakkerne ved Hundested i Halsnæs Kommune tolkes ligeledes at være dannet af Nordøst-isen og er efterfølgende overskredet af de yngre isfremstød, se figur 2.2. Kun de nord-syd gående randmorænebakker i Halsnæs Kommune, beliggende vest for Skævinge og uden for undersøgelsesområdet ved Helsingør er tolket dannet under Bælthavisen (Smed, 2014). Mange af randmorænebakkerne i Gribskov og Halsnæs området stammer således fra ældre isfremstød, men er formet og ændret af de efterfølgende isfremstød. Figur 2.2 viser isoverskredne bakkedrag på Sjælland og Falster (Smed, 2014), dvs. bakker der efterfølgende er omformet af de senere isfremstød. De langstrakte bakker ved Strø Bjerge, lige syd for Ølsted i Halsnæs Kommune er åsbakker, og bakkerne er tolket til at være dannet under det Ungbaltiske Isfremstød og er efterfølgende flere steder dækket af Bælthavisens moræneaflejringer. Ås-bakkerne løber mod nordvest sammen med Strandbakken ved Frederiksværk og fortsætter øst om byen til Arrenakke (Smed, 2014). Disse bakker tolkes ligeledes dannet under det Ungbaltiske Isfremstød, og det formodes, at Tibirke Bakker og bakkerne ved Tisvilde Hegn kan være en forlængelse af disse bakker (Smed, 2014). Mod sydøst fortsætter 11 / 62

12 ås-bakkerne forbi Lynge til Terkelskov ved Farum (Smed, 2014). Bakkerne ved Heatherhill mellem Tisvildeleje og Rågeleje har et sydøst-nordvest gående forløb vinkelret på kysten, og disse bakker er tolket som en ås, der er dannet under Bælthavisens fremstød (Smed, 2014). I den sydøstlige del af Gribskov Kommune er der observeret en smal langstrakt bakke lige nord for Villingerød, der overvejende består af sandede og grusede aflejringer med et dække af moræneler. Denne bakke tolkes som en mulig forlængelse af en mindre ås bakke, som ses lige øst for Villingerød i Helsingør Kommune. Figur 2.2. Isoverskredne bakker på Sjælland og Falster (Smed, 2014). Østjyske fremstød svarer til det Ungbaltiske Isfremstød. Landskabet i Halsnæs og Gribskov Kommuner er, som beskrevet, et småbakket morænelandskab, der i den centrale og østlige del især er præget af et større område med dødisrelief med talrige afløbsløse lavninger, der stedvist indeholder småsøer og lavbundsarealer med aflejringer af især ferskvandstørv. Figur 2.3 viser bl.a. det udstrakte område med dødislandskab i det nordlige Sjælland. I dødislandskabet ses endvidere de karakteristiske issøbakker, der typisk hæver sig over det omgivende terræn. Disse ses bl.a. ved Mårum, Helsinge og Græsted samt lige øst for Frederiksværk. 12 / 62

13 Esrum Sø i den sydøstligste del af Gribskov Kommune er et eksempel på en sø, der ligger bagved eller i forbindelse med de mange randmorænestrøg, som findes i området, se figur 2.3. Esrum Sø kan sandsynligvis tolkes som en inderlavning, dannet i forbindelse med opskubningen af randmorænebakkerne ved Gribskov. Figur 2.3. Skitse af Nordsjællands landskabsgeologi (Smed, 2014). I forbindelse med afsmeltningen af isen under og efter den sidste istid blev en række senglaciale smeltevandsdale anlagt, hvori smeltevandet fra isen blev ført ud i Kattegat. Eksempler herpå er Søborg Sø, Esrum Sø og Pandehave Å, der alle strækker sig fra nordkysten og ind i landet, se figur I takt med at isen smeltede, trængte det senglaciale ishav, Yoldiahavet, ind over de lavtliggende kystområder, bl.a. ved Tisvildeleje, hvor der som et resultat af den senere landhævning er fundet strandlinjer fra Yoldiahavet ca. 12 m o.h. 13 / 62

14 Søborg Sø er beliggende i den nordøstlige del af Gribskov Kommune og ligger i en smeltevandsdal, der blev omdannet til en fjord i forbindelse med havspejlsstigningen under Litorinahavets transgression for ca år siden. En efterfølgende landhævning bevirkede, at fjorden blev afsnørret fra havet, og Søborg Sø blev dannet. I dag ligger den sydlige del af denne fjordarm som en afdrænet sø. Esrum Sø ligger i en dyb dalsænke og er omgivet af dødismoræne mod øst og Gribskov randmoræne mod vest. Tilsvarende er Esrum Ådal og Pandehave Ådal ligeledes karakteriseret som marint forland og udgjorde fjordarme i landskabet. Langs kysten og især i den vestlige del af området findes disse postglaciale, marine aflejringer, der blev aflejret i forbindelse med Littorinahavets transgression ind over de lavtliggende kystområder, se figur 2.3. Langs nordkysten findes flyvesandsaflejringer, der udgør de store klitområder, som bl.a. ses ved Tisvilde Hegn Prækvartæret Prækvartæroverfladen, som afgrænser kvartæret fra de underliggende prækvartære aflejringer, hælder i området overordnet set fra sydvest mod nordøst, se figur 2.4. I områdets østlige del ses Alnarpdalen, der er en nordvest-sydøst gående forkastningsbetinget erosionsdal i kalkens overflade. Dalen findes langs med forkastningszoner i undergrunden i forbindelse med den Fennoskandiske Randzone, der adskiller det skandinaviske grundfjeld fra det Norsk-Danske bassin. Dalen er fortrinsvis fyldt op med kvartære sandede smeltevandsaflejringer. De prækvartære aflejringer i området består overvejende af Danienkalk, primært kalksandskalk. 14 / 62

15 Figur 2.4. Udsnit af Prækvartæroverfladen /GEUS/. Koten i DVR90 er angivet på kortet Den kvartære lagserie i området Mægtigheden af den kvartære lagserie i området varierer meget med de største mægtigheder på mere end 100 meter i Alnarpdalen, mens der i den øvrige del af området ses mægtigheder på mellem 30 og 80 meter Mellem Weichsel Direkte ovenpå prækvartæroverfladen findes Mellem Weichsel aflejringer i form af Esrum morænen, der er aflejret i forbindelse med den Gammelbaltiske Isstrøm, se figur 2.6. Karakteristisk for denne aflejring er forekomst af skalfragmenter fra det interglaciale Eem hav (Houmark-Nielsen, 2005). Esrum morænen vurderes at korrelere til KL5 i DK-modellen for Sjælland og øerne, Lolland, Falster og Møn (GEUS, 2009), i det følgende benævnt Sjællandsmodellen. Sjællandsmodellen er opbygget med fire gennemgående, lavpermeable lag og fire sandlag, der har en varierende horisontal udbredelse (GEUS, 2009), se figur / 62

16 Figur 2.5. Principskitse for de hydrostratigrafiske enheder i Sjællandsmodellen (DK-modellen for Sjælland og øerne (GEUS, 2009)). Herefter følger en længere periode, hvor Danmark stort set er isfri og klimaet forholdsvis mildt. I Skagerrak og Kattegat findes et ishav, det Ældre Yoldiahav, som til tider strakte sig ind over Nordsjælland. I dette hav aflejredes det såkaldte Græstedler, som er rigt på foraminiferer (Frederiksen, 1982; Houmark-Nielsen, 2010). Afvandingen fra søer i Østersølavningen foregik gennem Esrum-Alnarpdalen og ved Esrum-dalens munding blev der aflejret marint mudder med sten og grus (Houmark-Nielsen, 2005). Se figur 2.6. Figur 2.6. Tv. Det Gammelbaltiske Isfremstød i Mellem Weichsel fra før nu. Th. Det Ældre Yoldiahav ca før nu (Houmark-Nielsen, 2005). 16 / 62

17 Over Esrum morænen findes Alnarpsandet, der er aflejret som smeltevandssand i forbindelse med, at et større flodsystem afvandede Østersøområdet til Kattegat. Alnarpsandet består nederst af grovere aflejringer, der bliver mere finkornede opefter. Alnarpsandet er hovedsageligt begrænset til Alnarpdalen, men forekommer også i lavninger i prækvartæroverfladen. Alnarpsandet vurderes at korrelere til KS4 i Sjællandsmodellen (GEUS, 2009) Sen Weichsel I den efterfølgende Sen Weichsel periode dækkes området først af den Norske Isstrøm. Under dette isfremstød blev Kattegat till afsat over Alnarpsandet. Kattegat till er karakteriseret ved et stort indhold af marine foraminiferer fra Græstedleret og den beskrives stedvist som en kompakt moræne og stedvist som smeltevandsler. Kattegat till vurderes at korrelere til KL4 i Sjællandsmodellen (GEUS, 2009). Der henvises til figur 2.7. Figur 2.7. Norske-isen i Sen Weichsel for år siden (Houmark-Nielsen, 2005). I perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet) aflejres Smeltevandssandet i Kattegats sydlige kystområder. Sandet beskrives som sandede delta- og flodaflejringer (Houmark-Nielsen, 2005). Smeltevandssandet vurderes at korrelere til KS3 i Sjællandsmodellen (GEUS, 2009). Under det efterfølgende isfremstød fra Nordøst blev smeltevandssandet overskredet, se figur 2.8, og bl.a. randmorænebakkerne ved Gribskov blev dannet på dette tidspunkt. 17 / 62

18 Figur 2.8. Nordøst-isen for år siden (Houmark-Nielsen, 2005). Den Ungbaltiske Isstrøm trængte for ca år siden ind over det østlige Danmark og nåede frem til den Østjyske Israndslinje (Houmark-Nielsen, 2005). Et fornyet fremstød, Bælthavsfremstødet, for mellem 18 og år siden skabte israndsdannelserne på bl.a. Nordvestsjælland (Odsherred-buerne) og overskred samtidig de allerede dannede randmorænebakker ved bl.a. Gribskov, se figur 2.9. Da den Ungbaltiske Is under afsmeltningen overgik til dødis førte det til dannelsen af det småbakkede dødislandskab i Halsnæs og Gribskov området. Figur 2.9. Tv Den Ungbaltiske Isstrøm og th Bælthavsfremstødet (Houmark-Nielsen, 2005). Over Smeltevandssandet følger således aflejringer af moræne- og smeltevandssaflejringer afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet. Sandlagene vurderes at korrelere til KS1 og KS2 i Sjællandsmodellen (GEUS, 2009), mens den Midtdanske till afsat af Nordøst-isen og de efterfølgende tills korrelerer med de mellemlejrende lerlag i Sjællandsmodellen, KL3 til KL1. 18 / 62

19 Det fremgår af figur 2.10, at KS1 findes spredt i Halsnæs og Gribskov Kommuner og at laget hovedsageligt er relateret til højdeområderne og især randmorænerne og de isoverskredne randmorænebakker og ås-bakker. De underliggende sandlag KS2 og KS3 er betydelig mere udbredte, men de største mægtigheder er også her overvejende relateret til højdeområderne. Dette er i modsætning til det nederste sandlag KS4, som har sin største udbredelse og mægtighed i Alnarpdalen, men laget ses også spredt i den øvrige del af området, sandsynligvis relateret til lavninger i prækvartæroverfladen. 19 / 62

20 Figur Udbredelsen og tykkelsen af de kvartære sandlag KS1, KS2, KS3 og KS4 (GEUS, 2009). Den ovale cirkel viser den omtrentlige udbredelse af undersøgelsesområdet, Halsnæs og Gribskov Kommuner. Den overordnede, geologiske dannelseshistorie for området ses i figur 2.11, der viser et tværsnit fra Arresø over Helsinge og Gribskov til Esrum Sø og Fredensborg. Figuren viser det glaciale landskab, som er skabt i forbindelse med de tre større isfremstød i Sen Weichsel. Nedenfor følger beskrivelsen af figuren, jf. (Houmark-Nielsen, 2011): A: Det isfrie landskab efterladt af Kattegat isstrømmen (Gråbrun till, år siden), svarende til den Norske is. 20 / 62

21 B: Nordøst-isen (Gråbrun till) foretager genfremstød (Rødbrun till), Gribskov randmorænerne dannes under den generelle afsmeltning ( år siden). C: Nedsmeltning af dødis efter Bælthav isstrømmen (Orange till, år siden). D: Aflejring flytter fra de tidligere isdæmmede søer til større bassiner i nye lavninger i terrænet opstået efter smeltning af de sidste dødisrester, højt søniveau i Esrum Sø ( år siden). E: Nordøstsjælland i nyere tid. Figur Den geologiske dannelseshistorie i Gribskov kortlægningsområde (Houmark-Nielsen, 2011). 21 / 62

22 Der er i forbindelse med den råstofgeologiske screening af Halsnæs og Gribskov Kommuner udarbejdet et overordnet forståelsesprofil for hver af kommunerne, se bilag 3.1 og 3.2 samt figurerne 2.12 og Forståelsesprofilet for Gribskov Kommune, bilag 3.1 og figur 2.12, viser de mere kystnære egne mod sydvest ved Tisvilde Hegn med klitter og strandvolde til randmorænebakkerne og det småbakkede dødislandskab mellem Helsinge og Græsted. Disse randmorænebakker er dannet i forbindelse med tilbagesmeltningen af Nordøst-isen og er senere overskredet i forbindelse med Bælthavsfremstødet. Længere mod øst ses Søborg Sø, der er en senglacialt dannet smeltevandsdal, der i forbindelse med Littorinahavets transgression blev omdannet til en fjord og efterfølgende til en sø i forbindelse med den senere landhævning. Søen fremstår i dag som en kunstig tørlagt sø. Længst mod øst ses en mindre omtrent nord-syd gående bakke, der er tolket som en isoverskredet ås. Aflejringsmæssigt ses en vekslen mellem sandede og lerede aflejringer, og i randmorænebakkerne ses de oppressede og skråtstillede lag. Sandlagene KS1 til KS3 repræsenterer aflejringer fra Sen Weichsel, mens KS4 er relateret til Mellem Weichsel. Figur Forståelsesprofil for Gribskov Kommune. Forståelsesprofilet for Halsnæs Kommune, bilag 3.2 og figur 2.13, viser et mere lavtliggende terræn, der dog afbrydes af et nord-syd gående randmorænestrøg længst mod vest ved Hundested. Disse randmorænebakker er som de eneste i området dannet under Bælthavisen. Den øvrige del af området er præget af marine aflejringer og klitdannelser, og kun i området ved Tollerup ses et dødislandskab med et mindre bakkeområde. Denne bakke tolkes som en del af de omtrent syd-nord gående randmorænebakker, der ses ved Frederiksværk og videre nordpå til Arrenakke. Disse bakker tolkes dannet under det Ungbaltiske Isfremstød. 22 / 62

23 Figur Forståelsesprofil for Halsnæs Kommune. 23 / 62

24 3. FASE 1 GENNEMGANG OG VURDERING AF DATA Der er hentet data fra GEUS databaser og de forskellige datatyper er beskrevet og behandlet i de følgende afsnit. Det drejer sig om databaserne: Database med grundvandsrapporter (databasen indeholder dog også råstofgeologiske rapporter mv.) National boringsdatabase (Jupiter) National geofysisk database (GERDA) 3.1. Boringer Der er hentet boringsdata den 22. april 2015 fra Jupiterdatabasen. Boringerne er opdelt efter formål, boringskvalitet og boredybde. Der henvises til bilagene 4-6. Bilagene 4.1 og 4.2 viser antal boringer og boringernes formål i Halsnæs og Gribskov Kommuner, bilagene 5.1 og 5.2 viser boringskvalitet og bilagene 6.1 og 6.2 viser en sammenstilling af boringskvalitet og boringsdybde Boringsformål Det fremgår af bilagene 4.1 og 4.2, at boringerne repræsenterer mange forskellige boringsformål. Boringerne er forholdsvis jævnt fordelt i begge kommuner, dog bemærkes især mange DAPCO/shot hole boringer langs vejene. Disse boringer er boret i forbindelse med udførelse af seismiske undersøgelser i 1950 erne. Prøvebeskrivelsen i disse boringer kan være af meget varierende kvalitet, men der er dog generelt foretaget en vurdering af om aflejringerne består af ler, sand (fint eller groft) eller grus Boringskvalitet Boringerne er opdelt i 4 kvalitetskategorier: Kvalitet 1 god kvalitet Boringer beskrevet af GEUS eller anden kvalificeret geologisk beskrivelse. GEUS boringer er defineret som boringer, der i Jupiterdatabasen indeholder GEUS' signatur i den lithologiske beskrivelse. Kvalitet 2 - middel kvalitet Boringer med en udførlig brøndborerbeskrivelse, defineret ved de boringer, der i Jupiterdatabasen foruden hovedlithologi også indeholder information om bikomponenter og mineraler. Kvalitet 3 - dårlig kvalitet Boringer som kun indeholder information om hovedlithologi. Kvalitet 4 meget dårlig kvalitet Boringer uden lithologiske informationer samt boringer med informationer som X, U, V, svarende til hhv. ukendt, ler, sand og grus og små vekslende lag 24 / 62

25 I forbindelse med kvalitetsvurderingen tillægges boringer, der tilhører gruppe 1 og 2 størst værdi, mens boringer i gruppe 3 også vil kunne benyttes, da der er information om hovedlithologien (ler eller sand). Boringer, der tilhører gruppe 4, tillægges mindst værdi og vurderes ikke anvendelige i denne sammenhæng. Der henvises til bilagene 5.1 og 5.2. I Gribskov Kommune findes i alt 1235 boringer, der fordeler sig på følgende kvaliteter, se tabel 3.1. Boringskvalitet Kvalitet 1 Kvalitet 2 Kvalitet 3 Kvalitet 4 Antal Tabel 3.1. Boringskvalitet i Gribskov Kommune. Det fremgår af tabellen, at ca. halvdelen af boringerne i Gribskov Kommune tilhører kvalitet 1 og 2. I Halsnæs Kommune findes i alt 675 boringer, der fordeler sig på følgende kvaliteter, se tabel 3.2. Boringskvalitet Kvalitet 1 Kvalitet 2 Kvalitet 3 Kvalitet 4 Antal Tabel 3.2. Boringskvalitet i Halsnæs Kommune. Det fremgår af tabellen, at ca. halvdelen af boringerne i Halsnæs Kommune tilhører kvalitet 1 og 2. Kvalitetsvurderingen er indlæst i det oprettede GeoScene3D projekt (GS3D) for Halsnæs og Gribskov Kommuner. Boringernes kvalitetskategorier er angivet ved en farvekode med grøn ved kvalitet 1, gul ved kvalitet 2, orange ved kvalitet 3 og rød ved kvalitet Boredybde Foruden en opdeling i kvaliteter er der foretaget en udsortering på boredybde. Hermed får man et overblik over fordelingen af boringer i forhold til boredybde og en viden om den sikkerhed, hvormed man kan tolke geologien i området. Ligeledes støtter udsorteringen af boredybde den sikkerhed, hvormed man kan sammentolke geologiske og geofysiske data med dybden. Boringerne er opdelt i dybdeintervallerne: 0-5 m u.t m u.t m u.t m u.t m u.t. 25 / 62

26 Over 25 m u.t. Der henvises til bilagene 6.1 og 6.2 for en kombination af boringskvalitet og boredybde. Geofysiske data Der er hentet geofysiske data den 8. maj 2015 fra GERDA databasen. Der henvises til bilagene 7-9. Bilag 7.1 og 7.2 giver en oversigt over de forskellige datatyper, og hvor de findes i Halsnæs og Gribskov Kommuner. Bilagene , er geofysiske middelmodstandskort for de samlede geofysiske data i Gribskov Kommune i dybdeintervallerne 0-5, 5-10 og m u.t., mens bilagene er tilsvarende middelmodstandskort for de samlede geofysiske data i Halsnæs Kommune i dybdeintervallerne 0-5, 5-10 og m u.t. Indenfor de to kommuner findes de geoelektriske datatyper som MEP, PA- CES/PACEP og Schlumberger data samt de elektromagnetiske data som Sky- TEM/TEM. PACES giver et detaljeret billede af de øverste meter af jorden, mens MEP giver et detaljeret billede af de øverste ca meter. Indtrængningsdybden for Schlumberger data er ca. 50 meter og svarer således omtrent til indtrængningsdybden for MEP data. SkyTEM og TEM er fladedækkende geofysiske undersøgelser, der har forskellig indtrængningsdybde og derved bidrager med forskellige informationer om jordlagene. TEM og ikke mindst SkyTEM er en kortlægningsmetode, hvor data fra store arealer indsamles ned til en dybde på ca. 200 meter. I forhold til en råstofkortlægning er det især MEP og PACES/PACEP, der kan bidrage med informationer om den del af lagserien, som vil være interessant i forhold til en råstofkortlægning. TEM og SkyTEM vil ligeledes kunne bidrage, men resultaterne er generelt mere usikre i de øvre jordlag, og det er først i de seneste 4-5 år, at SkyTEM kortlægningerne har kunnet bidrage med informationer om øverste jordlag. De geofysiske SkyTEM, som indgår i denne screening er fra 2005, men er retolket i Da de oprindelige data er fra 2005, vurderes de således ikke at kunne bidrage med sikre informationer om de øverste jordlag. Det fremgår af bilagene 7.1 og 7.2, at der generelt er en ringe datadækning i begge kommuner. Flest data ses i området ved Helsinge i Gribskov Kommune og lige syd derfor samt ved Arrenæs og området ved Ølsted i Halsnæs Kommune. Det skal bemærkes, at det kun er data er i GERDA databasen, som er inddraget i denne screening. Gennemgangen af rapporter i rapportdatabasen har vist, at der fx 26 / 62

27 findes geofysiske data i Asserbo Plantage, som ikke er indberettet til GERDA databasen og som derfor ikke har kunne indgå i udarbejdelsen af de geofysiske middelmodstandskort. De geofysiske data tolkes ud fra de målte modstandsforhold i ohmm. Figur 3.1 viser modstandsforholdene i forskellige aflejringstyper som sand, ler og organisk-holdige aflejringer samt i forhold til aflejringernes beliggenhed hhv. over og under grundvandsspejlet. Lave modstandsforhold indikerer lerede og organisk-holdige aflejringer og angives ved blålige og grønlige farver, mens høje modstandsforhold indikerer sandede og grusede aflejringer og angives ved gule, orange, røde og lilla farver. Figur 3.1. Geofysiske modstandsforhold i forskellige aflejringstyper Rapporter Der er bestilt et udtræk af rapporter beliggende i Halsnæs og Gribskov Kommuner med tilhørende GIS-filer hos GEUS den 23. april Udtrækket indeholder henvisning til 172 rapporter, heraf forekom enkelte rapporter to eller flere gange, så det endelig antal rapporter er 121. I udtrækket er også medtaget rapporter, hvis områdepolygon strakte sig ind over kommunegrænserne for nærliggende kommuner. Rapporterne er indledningsvist gennemgået for relevans for opgaven i de to kommuner. Der er frasorteret rapporter, der overordnet har relevans for hele landet eller for hele Sjælland (fx Vandplanerne, hvoraf flere er af ældre dato), idet disse rapporter er for overordnede i forhold til den aktuelle screening af data i de to kommuner. Ligeledes er der frasorteret rapporter, som ikke har relevans for området, fx Prækvartæroverfladens højdeforhold i Kattegat nord for Sjællands Rev, saltvandsgrænsen i kalkmagasiner i Nordøstsjælland eller rapporter omhandlende synkronpejlerunder. 27 / 62

28 De øvrige rapporter er alle gennemgået og vurderet i forhold til kvalitet ud fra nedenstående kriterier og derpå prioriteret: Prioritet 1 rapporter omhandlende geologiske eller geologiske og geofysiske data, der giver information om især de øverste meter. I denne kvalitet hører også eventuelle råstofrelaterede analyser (som fx kornstørrelsesfordeling, SE, kvalitetsanalyser). Prioritet 2 rapporter, der kun indeholder geofysiske kortlægninger. Prioritet 3 rapporter der kun indeholder sparsomme geologiske/geofysiske informationer. Prioritet 4 rapporter der ikke har relevans for en geologisk/råstofgeologisk kortlægning. Der henvises til excel-ark med de gennemgåede rapporter med hensyn til informationer om formål, udførelsesår, indhold af geologiske informationer som fx morfologi, dannelsesmiljø, stratigrafi og sedimentologi, informationer om boringer, analyser og geofysiske informationer samt prioriteten af rapporterne, se bilag 10, Endvidere fremgår rapporter med prioritet 1 og 2 for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune af bilagene 11.1 og Øvrige data Der er af øvrige data inddraget: Terrænmodel (DTMGST2006, konturlinjer 1,6 m) GEUS, jordartskort 1: (data udleveret af Region Hovedstaden) Smed, P., Landskabskort over Danmark, blad 4, Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm GEUS, Digitale morfologiske kort over Østdanmark 1: GEUS, Prækvartæroverfladens højdeforhold Region Hovedstaden, Digitale data med graveområder, interesseområder, eksisterende og tidligere råstofgrave (data udleveret af regionen) Orbicon, 2009, Region Hovedstaden, Potentialekort for kalkmagasinet. Tilgængelig, relevant litteratur se bl.a. referencelisten 28 / 62

29 4. FASE 1 BEARBEJDNING AF DATA Der er foretaget en bearbejdning af data, der indgår i beskrivelsen og tolkningen af fokusområderne, som er omtalt nærmere i afsnit Lithologisk databehandling Den lithologiske databehandling består af en udsortering og visualisering af boredata fra Jupiterdatabasen Lithologi i udvalgte dybdeintervaller Det er tematiseret på lithologi i boringerne i dybderne 5, 10, 15, 20, 25 og 30 m u.t. Der henvises til bilagene 12.1 til 12.3 og 13.1 til 13.3, der viser intervallerne 5, 10 og 15 m u.t. for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune Akkumuleret mægtighed af sand og grus Der er beregnet samlede mægtigheder af sand forekomster, defineret som alle typer af sand (fx DS, MS, S, HS, FS og TS), alle grus forekomster (fx DG, MG, G) og alle sten forekomster (fx DZ, MZ og Z). De beregnede mægtigheder af sand og/eller grus i de enkelte boringer er foretaget indenfor intervallerne: 0-5, 5-10, 10-15, 15-20, og m u.t. Der er udarbejdet temakort med de akkumuleret mægtigheder for intervallerne 0-5, 5-10 og m u.t., se bilagene 14.1 til 14.3 og 15.1 til 15.3 for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune. Dataene viser den akkumulerede mægtighed af sand og grus indenfor det pågældende interval i den enkelte boring, dvs. der kan i intervallet 0-5 m u.t. være akkumulerede mægtigheder på 0-1, 1-2, 2-3, 3-4 eller 4-5 m. På denne måde kan man således se, hvordan mægtighederne fordeler sig i de enkelte dybdeintervaller og derved også indirekte se mægtigheder af andre aflejringstyper som fx ler. Er der i et dybdeinterval kun tre meter sandede og grusede aflejringer, så vil de resterende to meter bestå af fx lerede aflejringer Akkumuleret mægtighed af grovere sand og grus Foruden den totale mægtighed af sand og grus forekomster i de enkelte boringer, er der foretaget en udsortering af de grovere forekomster af sand og grus for at få et overblik over fordelingen af netop denne type af aflejringer til støtte i den geologiske forståelse af området. Ligeledes får man på denne måde tematiseret flere væsentlige informationer i råstofsammenhæng. Denne mere specifikke udsortering af de grovere sandmaterialer er foretaget som en sammenstilling af hovedlithologi og lagbeskrivelse, som findes i Jupiterdatabasen for de enkelte lag. Denne udsortering er kun udført for boringer af kvalitet 1 og 2, idet kvalitet 3 og 4 boringer ikke indeholder de nødvendige informationer. 29 / 62

30 Med de grovere forekomster af sand og grus menes her alle sten og grus forekomster samt den grovere fraktion af sand, defineret ved mellemkornet sand og opefter. Denne udsortering af de sandede aflejringer medtager også fx mest mellemkornet sand, men medtager fx ikke fin- til mellemkornet sand. De beregnede mægtigheder af grovere sand og grus i de enkelte boringer er foretaget indenfor intervallerne: 0-5, 5-10, 10-15, 15-20, og m u.t. Der er udarbejdet temakort med de akkumuleret mægtigheder for intervallerne 0-5, 5-10 og m u.t., se bilagene 16.1 til 16.3 og 17.1 til 17.3 for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune Geofysisk databehandling I forbindelse med indlæsning af de geofysiske data er der foretaget en vurdering af den usikkerhed, der er relateret til modstandsmodeller fra de forskellige geofysiske kortlægninger. Dette er, i muligt omfang, gjort ved at beregne standardafvigelser for modelparametre (STD knyttet til laggrænser og -dybder) samt dataresidualet, der er et samlet udtryk for, hvor godt modellen tilpasser de målte data for den enkelte måling. Ved download af de geofysiske data fra GERDA, har det kunnet konstateres, at de forskellige kortlægninger i de aktuelle områder i mange tilfælde indeholder flere forskellige modelsæt af varierende beskaffenhed og type (f.eks. mangelags, fålags, LCI, SCI, SMCI mv.), hvilket komplicerer beregning og indlæsning af geofysiske usikkerhed i GeoScene3D betydeligt. Af hensyn til overskueligheden er der således i dette projekt taget udgangspunkt i fålagsmodeller samt tilhørende dataresidualer som udtryk for den geofysiske usikkerhed. Dette kan aflæses af bilagene 18.1 og Den geofysiske usikkerhedsvurdering er desuden indlæst i GS3D projektet, hvor dataresidualet er vist som en form med forskellige farver over hver enkelt geofysisk model. Grøn indikerer velbestemt modstand og har et dataresidual mellem 0-0,5, gul angiver mellem bestemt og har et residual mellem 0,5-0,8, orange er bestemt og har et residaul mellem 0,8-1 og rød er ubestemt modstand med et dataresidual over Geomorfologisk databehandling Der er udført en geomorfologisk tolkning af området på baggrund af det geomorfologiske kort for Østdanmark /GEUS, 2013./, se bilagene 19.2 og 19.4, Per Smeds kort over Sjælland /Smed, 1981/, se figur 4.1, samt GEUS jordartskort 1: /udleveret af Region Hovedstaden/, se bilagene 2.1 og 2.2, og sammenholdt med den geologiske viden om området, baseret på tilgængelige rapporter og litteratur fx /Smed, 2014; Houmark-Nielsen, 2011; Milthers, 1948/. Data og viden er sammenstillet og beskrevet i afsnit / 62

31 Figur 4.1 Udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark (Smed, 1981). 31 / 62

32 Den geomorfologiske tolkning fremgår af bilagene 19.1 og 19.3 og viser de overordnede geomorfologiske landskabsformer i hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune sammenstillet med den tolkede omtrentlige tykkelse af lerdæklaget i området. I den morfologiske tolkning af området afviger tolkningen af randmorænebakkerne/de isoverskredne bakker fra GEUS morfologiske kort, idet der i litteraturen er beskrevet randmoræner flere steder i området (fx Smed, 2014; Houmark-Nielsen, 2011). Disse er indarbejdet i det tolkede geomorfologiske kort. Figur 4.2 viser en forenklet beskrivelse af dannelse af landskaberne igennem Sen Weichsel. Dannelsen, udbredelsen og den efterfølgende påvirkning af randmorænerne er ligeledes benyttet i den geomorfologiske tolkning af området (Houmark-Nielsen, 2011). Figur 4.2. Tolkning af landskabernes dannelse med den oprindelige figurtekst (Houmark-Nielsen, 2011). Foruden den geomorfologiske tolkning af området er der også set på mægtigheden og udbredelsen af det øvre lerdæklag (den øvre dækmoræne eller overjord i råstofgeologisk forstand) på den morfologisk tolkede bundmoræneflade, randmorænebakkerne og i dødislandskabet. Som oftest består lerdæklaget af moræneler, men der vil i området også kunne indgå andre former for lerede aflejringer heri som fx smeltevandsler. En vurdering af mægtigheden og udbredelsen af dæklaget er en vigtig information i en kommende vurdering af et områdets eventuelle potentiale som råstofområde, idet overjordens tykkelse (her repræsenteret ved dæklaget) er afgørende for en eventuel mulig udnyttelse af de underliggende sandede og grusede aflejringer. Store mægtigheder af overjord vil være fordyrende ved en råstofgravning efter de underliggende sandede og grusede aflejringer. 32 / 62

33 Det skal bemærkes, at tolkningen af lerdæklaget er baseret på en generel dataforespørgsel i samtlige boringer, hvor der er foretaget en akkumulering af lerede aflejringer til top af førstkommende sand- eller gruslag, der er tykkere end 0,5 meter. Resultatet viser derfor også boringer uden information, hvor der fx er brønde eller manglende lithologiske informationer. Da udsorteringen er udført ved at akkumulere lerlag fra terræn og ned til først kommende sand- eller gruslag tykkere end 0,5 meter, vil der kunne forekomme boringer med lerede aflejringer fra terræn til bund af boringen, hvor der ikke er akkumuleret ler. Der henvises til bilagene 20.1 og 20.2 for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune. I den videre udarbejdelse af lerdæklagets tykkelse i Gribskov og Halsnæs Kommuner er disse informationer bl.a. sammenholdt og suppleret med modstandsforholdene i de geofysiske middelmodstandskort. Det estimerede lerdæklag er vist på de tolkede geomorfologiske kort og er opdelt i tre intervaller: 0-5 m vist med en lysebrun farve 5-10 m vist ved en brun farve >10 m vist ved en mørkebrun farve Generelt vil de vurderede mægtigheder være mere usikre i datasvage områder med få boringsdata og/eller geofysiske data. 5. FASE 1 UDPEGNING AF POTENTIELLE FOKUSOMRÅDER På baggrund af en sammenstilling af de forskellige resultater sammenholdt med den geologiske forståelse af området, er der udpeget 19 potentielle fokusområder, G1- G19, i Gribskov Kommune, hvor der vurderes at være en mulighed for mere grovkornede sandede og grusede forekomster, der eventuelt vil kunne udpeges som mulige råstofinteresseområder. I Halsnæs Kommune er der udpeget ni potentielle fokusområder, H1-H9, hvor der vurderes at være en mulighed for mere grovkornede sandede og grusede forekomster, der eventuelt vil kunne udpeges som mulige råstofinteresseområder. Ligeledes er der udpeget i alt seks potentielle fokusområder, hvor der hovedsageligt forekommer mere finkornede, sandede aflejringer. Disse fokusområder fordeler sig med tre fokusområder, GF1-GF3, i Gribskov Kommune og tre fokusområder, HF1- HF3, i Halsnæs Kommune. Disse potentielle fokusområder fremgår af tabel 5.1 og bilagene 21.1 og 21.2 for hhv. Gribskov og Halsnæs Kommune. Områderne er vist sammen med udpegede råstofgraveområder og interesseområder samt eksisterende og tidligere råstofgrave /data udleveret af Region Hovedstaden, 2015/. 33 / 62

34 Det skal bemærkes, at der i udpegningen af de potentielle fokusområder ikke er taget hensyn til miljø- eller planmæssige forhold. Der er dog ikke udpeget områder indenfor bymæssige bebyggelser. Fokusområde Areal Lithologi Lerdæklag Landskabselement [ha] [m] G1 13,01 G 0-5 Dødislandskab G2 22,47 G 0-5 Bundmoræneflade, lavbund G3 198,41 G, DS 0-5 Bundmoræneflade G4 61,63 G 5-10, >10 Bundmoræneflade G5 137,59 G 0-5 Dødislandskab G6 65,08 S, DS, DG 0-5, >10 Dødislandskab, randmoræne G7 82,94 G, DS 0-5 Dødislandskab, randmorænelandskab G8 121,02 G 0-5 Bundmoræneflade, dødislandskab G9 135,40 S, G 0-5 Dødislandskab G10 67,82 DS >10 Bundmoræneflade, dødislandskab G11 52,15 G 5-10 Bundmorænefalde, lavbund G12 36,43 G 5-10 Bundmoræneflade, lavbund G13 36,43 G 5-10, >10 Bundmoræneflade G14 64,09 G, MS 5-10, > 10 Bundmoræneflade, dødislandskab G15 19,55 G 0-5, >10 Bundmoræneflade G16 155,82 S, G 0 Flyvesand, klitter G17 158,58 S, DS 0 Flyvesand, strandvolde G18 84,96 G 0 Flyvesand, bundmoræneflade G19 12,06 S 0-5 Dødislandskab GF1 34,96 Sand, finkornet 0-5 Dødislandskab GF2 124,68 Sand, finkornet 0-5 Dødislandskab GF3 198,41 G, DS, finkornet sand 0-5 Bundmoræneflade H1 249,67 DS, S, G 0-5, >10 Bundmoræneflade, dødislandskab H2 109,23 DS 0-5, 5-10, >10 Bundmoræneflade H3 83,46 DS, G, S 0-5 Bundmoræneflade H4 219,40 Ukendt 0-5, 5-10, >10 Marin flade, bundmoræneflade H5 199,04 G, DS, MS, 0-5, >10 Bundmoræneflade, ås H6 33,62 DS 0-5 Bundmoræne, lavbund H7 88,23 HS, DS, G 0-5 Marin flade 34 / 62

35 H8 186,84 DS 0-5, >10 Bundmoræneflade, tunneldal H9 70,11 HS, HG 0 Klitter, strandvolde HF1 76,48 Sand, finkornet 0-5 Bundmorænefladen HF2 131,22 Sand, finkornet >10 Dødislandskab HF3 111,17 Sand, finkornet 0-5 Bundmoræneflade Tabel 5.1. Potentielle fokusområder for sand og grus (både grovere materialer og mere finkornede materialer). 35 / 62

36 6. FASE 2 FOKUSOMRÅDER FOR SAND OG GRUS Der er i samarbejde med Region Hovedstaden udpeget 12 fokusområder, som vil blive gennemgået og beskrevet med hensyn til områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie samt mulige råstofpotentiale. Der er udpeget seks fokusområder i Gribskov Kommune G3-G8 og tre fokusområder i Halsnæs Kommune, H1-H3, som vil blive beskrevet som ét område, samt fokusområde H4. Desuden er der udvalgt to fokusområder for mere finkornede, sandede aflejringer i Halsnæs Kommune, HF1 og HF3. Der henvises til tabel 6.1 og bilagene 21.1 og Fokusområde Areal Lithologi Lerdæklag Landskabselement [ha] [m] G3 198,41 G, DS 0-5 Bundmoræneflade G4 61,63 G 5-10, >10 Bundmoræneflade G5 137,59 G 0-5 Dødislandskab G6 65,08 S, DS, DG 0-5, >10 Dødislandskab, randmoræne G7 82,94 G, DS 0-5 Dødislandskab, randmorænelandskab G8 121,02 G 0-5 Bundmoræneflade, dødislandskab H1 (H1-1) 249,67 DS, S, G 0-5, >10 Bundmoræneflade, dødislandskab H2 (H1-2) 109,23 DS 0-5, 5-10, >10 Bundmoræneflade H3 (H1-3) 83,46 DS, G, S 0-5 Bundmoræneflade H4 219,40 Ukendt 0-5, 5-10, >10 Marin flade, Bundmoræneflade HF1 76,48 Sand, finkornet 0-5 Bundmoræneflade HF3 111,17 Sand, finkornet 0-5 Bundmoræneflade Tabel 6.1. Fokusområder for sand og grus (både grovere materialer og mere finkornede materialer). For hvert af områderne er der udarbejdet et konceptuelt forståelsesprofil til eksemplificering af den geologiske opbygning. I beskrivelsen af områderne er der især fokuseret på det enkelte områdes råstofpotentiale, mulige sandede og grusede aflejringer og tykkelsen af dæklaget (overjorden) i området. Profilerne er optegnet i GS3D og er bearbejdet i MapInfo. Profilerne repræsenterer ikke blot et enkelt geologisk tværsnit, men er en samlet tolkning og forståelse af hele området. Sandlagene på profilerne er benævnt i henhold til nomenklaturen for DK-modellen for Sjælland (GEUS, 2009). Der henvises til figur 2.5 i afsnit 2. Der er afslutningsvist efter hver beskrivelse af fokusområderne foretaget en vurdering af det enkelte fokusområdes mulige råstofpotentiale i hhv. stort potentiale, potentiale og begrænset potentiale. Det samlede overblik over denne vurdering er angivet i tabel / 62

37 Fokusområde G3 G4 G5 G6 G7 G8 Råstofpotentiale Stort potentiale Begrænset potentiale Potentiale Stort potentiale Stort potentiale Potentiale H1-1 Stort potentiale H1-2 Stort potentiale H1-3 Stort potentiale H4 HF1 Potentiale Stort potentiale HF3 Stort potentiale Tabel 6.2. Oversigt over vurderet råstofpotentiale i fokusområderne. Vurderingen af fokusområderne har vist 8 områder med et stort råstofpotentiale, 3 områder med et potentiale og kun 1 område med et begrænset råstofpotentiale. Sandlagene i fokusområderne repræsenterer aflejringer fra flere isfremstød. Nederst ses sandlag KS4, der er aflejret i Mellem Weichsel i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst. Laget er et opad-finende sandlag, som hovedsageligt er begrænset til selve Alnarpdalen, men som også findes udenfor denne, bl.a. i lavninger i Prækvartæroverfladen. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel, KS3, KS2 og KS1. KS3 er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet), benævnes smeltevandssandet og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurderes at være grovere end KS4. Øverst ses KS1 og KS2 som et sammenhængende sandlag, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst. Disse sandlag vurderes at repræsentere fin til mellemkornede aflejringer med indslag af grus. Sandlagene KS1 og KS2 vurderes at være de mest interessante i råstofsammenhæng i fokusområderne, men enkelte steder vil også KS3 være interessant. 37 / 62

38 6.1. Gribskov Kommune Der er valgt at arbejde videre med seks fokusområder, G3-G8, indenfor Gribskov Kommune for de grovere sandede og grusede aflejringer, se bilag 21.1 med de udvalgte fokusområder i Gribskov Kommune Fokusområde nr. G3 Geografisk beliggenhed G3 omfatter et mindre højdedrag beliggende mellem Esrum Å mod vest, Gurre Å mod syd, Pandehave Å og naturområdet Rusland mod øst og endelig Dronningmølle mod nord. Området er ca. to km langt og knap en km bredt og har et areal på ca. 198 ha. Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie Geomorfologisk er området beskrevet som bundmoræneflade, overvejende med sandbund. I den sydligste del af området ved Villingerød er der moseområde ned mod Gurre Å. Ifølge jordartskortet findes der smeltevandssand i en meters dybde i hovedparten af området. I et mindre område langs den midterste del af områdets vestlige afgrænsning findes der moræneler i en meters dybde. I den sydvestligste og nordøstligste del af området samt i fire små lavtliggende områder spredt i området findes ferskvandstørv. På figur 6.1 ses et geologisk forståelsesprofil tværs gennem området fra vest mod øst. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -65 meter og udgøres af kalksandskalk fra Danien. Over kalken findes de kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne- og smeltevandsaflejringer. I boring DGU nr , hvor hele den kvartære lagserie er gennemboret, er der identificeret i alt tre lag af smeltevandssand, som er adskilt af smeltevandsler. Andre steder i området adskilles sandlagene af moræneler. Sandlagene svarer til KS2, KS3 og KS4 i Sjællandsmodellen /GEUS, 2009/. I den nordøstlige halvdel af området, der terrænmæssigt ligger højest, findes også det øvre lag af smeltevandssand, KS1. Over det øverste og under det nederste lag smeltevandssand findes nogle steder lag af moræneler. Sandlagene i dette fokusområde repræsenterer således aflejringer fra flere isfremstød. Nederst ses Sjællandsmodellens sandlag KS4, der er aflejret i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst i Mellem Weichsel. Laget vurderes at korrelere til Alnarpsandet, der er et opad-finende sandlag, som hovedsageligt er begrænset til selve Alnarpdalen, men som også findes udenfor denne, bl.a. i lavninger i Prækvartæroverfladen. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøstisen (Hovedfremstødet). KS3 kaldes også smeltevandssandet og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurderes at være grovere end KS4. 38 / 62

39 Øverst ses KS2, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød fra øst og sydøst. KS1 findes især i højere liggende områder og vurderes at være afsat i forbindelse med Bælthavfremstødet fra sydøst. Ved terræn ses flere mindre og to større, perifert beliggende områder med postglacialt ferskvandstørv. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på meter i området. Figur 6.1. Forståelsesprofil gennem fokusområde G3, se også bilag 22. Områdets råstofpotentiale beskrivelse og vurdering I to boringer i den nordlige, højtliggende del af området er der beskrevet forekomst af meter overvejende groft sand og grus fra terræn. Tæt på den ene boring (DGU nr ) er der i en anden boring (DGU nr ) beskrevet forekomst af 14 meter moræneler over forekomsten. I MEP-data er der dog ikke tegn på et så tykt overjordslag. I den østlige del af området, ligeledes på højdedraget, er der beskrevet 5-10 meter groft sand og grus. I øvrige boringer i området er der typisk beskrevet ca. 15 meter akkumuleret finsand, sand og grus. Nogle steder fra terræn, andre steder under nogle få meter overjord bestående af moræneler. Lag af smeltevandsler på et par meters tykkelse forekommer flere steder, typisk omkring kote 0 til -5 meter. De fleste boringer er ikke dybere end 20 meter, men de få boringer, der er dybere, viser også råstofpotentiale ned til 30 meters dybde. 39 / 62

40 Hvor der forekommer overjord, har denne generelt en tykkelse på 2-4 meter. Bortset fra DGU nr , hvor der er beskrevet 3,5 meter moræneler øverst i lagserien, er der god overensstemmelse mellem boringsoplysninger og jordartskortet. Der er ikke helt samme sammenhæng med MEP-dataene, som antyder et tyndt lavmodstandslag øverst i lagserien i hovedparten af området. Samlet set vurderes der at være stort potentiale for råstoffer i fokusområde G3. Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen I og særligt langs randen af fokusområdet findes der en række boringer, hvoraf hovedparten har gode lithologiske beskrivelser. Derudover er området dækket af geofysiske data i form af MEP og SkyTEM. Datagrundlaget i fokusområdet er således godt, om end de geofysiske data ikke understøtter boringsdataene fuldstændigt Fokusområde nr. G4 Geografisk beliggenhed G4 er beliggende vest for Valby Hegn ca. 1,7 km stik nord for Helsinge. Området er ca. 1,4 km langt og ca. 600 meter bredt og har et areal på ca. 61,6 ha. Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie Geomorfologisk er området beskrevet som bundmoræneflade, der grænser op til et moseområde mod nord. Langs områdets nordrand er der i overensstemmelse med den morfologiske beskrivelse beskrevet ferskvandstørv i en meters dybde. I den centrale og østlige del viser jordartskortet smeltevandsgrus, mens der i en stor del af det vestlige og sydlige område findes moræneler med enkelte mindre områder med tørv og et enkelt med smeltevandssand. På figur 6.2 ses et geologisk forståelsesprofil tværs gennem området fra vest mod øst. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -50 meter og udgøres kalksandskalk fra Danien. Over kalken findes de kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne- og smeltevandsaflejringer. Profilet er baseret på Sjællandsmodellen, som viser op til tre lag af smeltevandssilt, -sand eller grus (KS2, KS3 og KS4) i området. Over det øverste sandlag findes ca. 10 meter moræneler. I en markvandingsboring, DGU nr beliggende umiddelbart sydøst for fokusområdet, er hele den kvartære lagserie gennemboret. Der er her identificeret et 13 meter tykt øvre lag af moræneler og smeltevandssilt og herunder fem meter smeltevandssand svarende til KS2. Derunder findes der bortset fra seks meter smeltevandssilt 44 meter under terræn svarende til KS4, kun smeltevandsler over kalken. Sandlagene i fokusområde G4 repræsenterer aflejringer fra mellem og Sen Weichsel isfremstød. Nederst ses Sjællandsmodellens sandlag KS4, der er aflejret i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst.i Mellem Weichsel. Sandlaget vurderes at repræsentere et opad-finende sandlag, som hovedsageligt er begrænset til 40 / 62

41 selve Alnarpdalen, men som også findes udenfor denne, bl.a. i lavninger i Prækvartæroverfladen. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøstisen (Hovedfremstødet). KS3 kaldes også smeltevandssandet og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurderes at være grovere end KS4. Øverst ses KS2, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød fra øst og sydøst. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på ca. 70 meter i området. Figur 6.2. Forståelsesprofil gennem fokusområde G4, se også bilag 23. Områdets råstofpotentiale beskrivelse og vurdering DAPCO-boring DGU nr er den eneste boring, som ligger indenfor fokusområdet. Under det øvre lerlag er der i denne boring beskrevet grus fra 6-15 meter under terræn. Bedømt ud fra nærliggende boringer er dette den maksimale tykkelse af det potentielle råstoflag i området. Overjord bestående hovedsageligt af moræneler og kun i begrænset omfang af tørv, smeltvandssilt eller -ler vurderes at forekomme i hele området i en tykkelse på 5-10 meter. I den sydlige del af området muligvis endnu tykkere, da der i de to beskrevne DAPCO-boringer umiddelbart syd for fokusområdet udelukkende er beskrevet ler i de øverste 22 meter af lagserien. Beskrivelsen af smeltevandsgrus på jordartskortet ser ud fra de foreliggende boringsdata ikke ud til at afspejle et egentligt råstofpotentiale i de øvre jordlag. Samlet set vurderes der at være begrænset potentiale for råstoffer i fokusområde G4. 41 / 62

42 Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen Langs fokusområdets sydlige rand findes der en række DAPCO-boringer, hvor der enten udelukkende er beskrevet ler eller hvor den lithologiske beskrivelse er dårlig. En enkelt DAPCO-boring af middel kvalitet er beliggende indenfor fokusområdet. I denne boring er der beskrevet ni meter grus. Udover Sjællandsmodellen, jordartskortet og en markvandingsboring umiddelbart sydøst for området udgør den det eneste datagrundlag. Datagrundlaget er således meget sparsomt, og vurderingen derfor tilsvarende relativt usikker Fokusområde nr. G5 Geografisk beliggenhed G5 er beliggende umiddelbart øst for Helsinge og omfatter den østlige del af fredskovsområdet Høbjerg Hegn samt arealer nord og syd herfor. Området har et areal på ca. 137 ha og er beliggende i nordlig forlængelse af eksisterende råstofgraveområde. Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie Geomorfologisk er området beskrevet som dødislandskab, hvilket afspejles i de overfladenære jordarters variation. Der findes både moræneler, smeltevandsler, smeltevandssand, smeltevandsgrus og ferskvandstørv i området. På figur 6.3 ses et geologisk forståelsesprofil tværs gennem området fra nordvest mod sydøst. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -50 meter og udgøres af Danien Kalk. Over kalken findes de kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne- og smeltevandsaflejringer. Ifølge Sjællandsmodellen findes der op til fire kvartære sandlag, adskilt af lerlag i området. Der er ingen boringer, der kan verificere Sjællandsmodellen, og de geofysiske data i form af MEP og SkyTEM kan ikke opløse geologisen så detaljeret. I forbindelse med nærværende screening er det vurderet, at de to øverste sandenheder, KS1 og KS2, er sammenhængende. Det skal bemærkes, at KS1 og KS2 formodes at være tynde eller helt fraværende i områdets nordøstlige del, se nedenfor. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på ca. 70 meter i området. Sandlagene i dette fokusområde repræsenterer aflejringer fra flere isfremstød. Nederst ses sandlag KS4, der er aflejret i Mellem Weichsel i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst. Laget er et opad-finende sandlag, som hovedsageligt er begrænset til selve Alnarpdalen, men som også findes udenfor denne, bl.a. i lavninger i Prækvartæroverfladen. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel, KS3, KS2 og KS1. KS3 er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet), benævnes smeltevandssandet og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurderes at være grovere end KS4. Øverst ses KS1 og KS2 som et sammenhængende sandlag, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst. 42 / 62

43 Ifølge tidligere tolkninger, som understøttes af de heterogene aflejringer i en meters dybde, består området af istektonisk forstyrrede flager af moræne- og smeltevandsaflejringer, der formentlig er deformeret af is kommende fra øst /Geokon, 1986/. Dette svarer formodentligt til de yngste isfremstød fra øst og sydøst, det Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavfremstødet. Figur 6.3. Forståelsesprofil gennem fokusområde G5, se også bilag 24. Områdets råstofpotentiale beskrivelse og vurdering I selve fokusområdet findes kun en enkelt boring, som er beliggende i den sydlige del af området. Der er tale om en ni meter dyb råstofboring fra 1986, DGU nr , hvori der er beskrevet 5,5 meter grus og groft sand. Der er foretaget sigteanalyse og stentælling af prøver fra den øvre og nedre del af laget. Resultaterne findes i Jupiterdatabasen og i /Geokon, 1986/. Langs fokusområdets vestlige grænse, som udgøres af vejen gennem Høbjerg Hegn, findes der en række DAPCO-boringer fra 1950 erne. Boringerne er dårligt beskrevet, men viser overvejende ler fra terræn til ca. 30 meters dybde, dog med undtagelse af DGU nr i fokusområdets nordvestligste hjørne, hvor der er beskrevet ca. 20 meter groft sand og grus fra terræn. Ud fra de geofysiske data, boring DGU nr nord for fokusområdet og Sjællandsmodellen vurderes det, at der overvejende findes ler i de øverste 15 meter af lagserien i områdets nordøstlige del. I plantageområdet derimod, viser MEP resistiviteter på over 80 ohmm i de øverste 5-10 meter, hvilket tolkes som overvejende sandede og grusede aflejringer. 43 / 62

44 I hovedparten af plantageområdet og syd herfor forventes der ikke at forekomme overjord, mens der i hovedparten af området nordøst for plantagen formentlig findes overjord. Tykkelsen af overjorden kendes dog ikke. Bedømt ud fra de geofysiske data er råstofpotentialet størst i de øverste ca. 15 meter af lagserien, idet der herunder forekommer resistiviteter på under 40 ohmm. Samlet set vurderes der at være potentiale for råstoffer i fokusområde G5. Der må forventes stor variation i geologien over kort afstand. Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen Fokusområdets sydlige del er omfattet af en ældre råstofkortlægning, og råstofpotentialet er derfor sikkert belyst her. I Høbjerg Hegn og nord herfor findes udelukkende geofysiske data. Den meget heterogene geologi i området kan ikke opløses tydeligt i de geofysiske data, og beskrivelsen af geologien i DAPCO-boringerne langs med området må betegnes som usikker Fokusområde nr. G6 Geografisk beliggenhed G6 er beliggende ved Kagerup i kommunens sydlige del grænsende op til Hillerød Kommune mod syd og Gribskov mod øst. Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie Geomorfologisk er den sydlige del af fokusområdet tolket som randmorænebakke, mens den nordlige del er tolket som dødislandskab. Randmorænepartiet er den vestlige del af et større område med parallelle randmorænebakker, de såkaldte Gribskov Randmoræner, som er dannet i Sen Weichsel i forbindelse med Nordøst-isen (Hovedfremstødet). Jordarterne i en meters dybde er med undtagelse af ferskvandstørv i lavninger beskrevet som smeltevandsgrus i hele dette område, hvoraf fokusområdet og nordvest. På figur 6.4 ses et nordvest-sydøst gående, geologisk forståelsesprofil gennem området. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -50 til -55 meter og udgøres af Danien Kalk. Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræneog smeltevandsaflejringer. I forbindelse med screeningen er det ud fra MEP-data vurderet, at Sjællandsmodellens øvre sandlag, KS1, som ses på figur 6.4, kun forekommer nogle steder i området. Bedømt ud fra boringerne i området og resistivitetsforholdene skifter de øverste 30 meter af lagserien lithologi fra sand og grus til moræneler eller smeltevandsler indenfor korte afstande. Der synes dog at være en tendens til, at der generelt findes sand og grus omkring meter under terræn i en tykkelse på omkring 10 meter eller mere, svarende til Sjællandsmodellens KS3. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på ca meter i området. 44 / 62

45 Sandlagene i fokusområde G6 repræsenterer aflejringer fra isfremstød i Mellem og Sen Weichsel. Nederst ses store mægtigheder af sandlagene KS4, der er aflejret i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst i Mellem Weichsel og KS3, aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet). Øverst ses tynde sandlag af KS2 og KS1, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavfremstødet fra øst og sydøst. Beliggenheden tæt på et stort randmorænesystem, meget varierende modstandsforhold og markante lithologiske forskelle i boringsbeskrivelser indenfor korte afstande tyder på, at området er kraftigt påvirket af istektonik, der har deformeret lagserien kraftigt. Deformationen tolkes som nævnt at være sket fra øst i forbindelse med Nordøstisen i Sen Weichsel. Senere er randmorænebakkerne overskredet fra øst og sydøst af det Ungbaltiske fremstød med Bælthavfremstødet som det seneste. Figur 6.4. Forståelsesprofil gennem fokusområde G6, se også bilag 25. Områdets råstofpotentiale beskrivelse og vurdering Der er kun beskrevet groft sand og grus i den østlige del af området, bl.a. ved Kagerup Vandværk, DGU nr , hvor den største vertikalt sammenhængende mægtighed er beskrevet fra 6,7-25 meter under terræn og ved skovfogedboligen Bakkehus, hvor der findes smeltevandsgrus i tre tykke horisonter af to til tre meter mellemlejret af seks til otte meter moræneler. I den øvrige del af fokusområdet er det generelle billede, at der forekommer sand og grus fra meter under terræn og ned. De fleste boringer er stoppet indenfor 10 meter ned i dette lag. Det er derfor muligt, at forekomsten er tykkere end ca. 10 meter. I mange boringer i området er der beskrevet overjord bestående af moræneler. Tykkelsen varierer fra et par meter til ca. 12 meter, men er typisk omkring 10 meter. I flere boringer er der brønd de øverste 5-10 meter, og lithologien er dermed ikke beskrevet. 45 / 62

46 Samlet set vurderes der at være stort potentiale for råstoffer i fokusområde G6. Der må forventes stor variation i geologien over kort afstand samt et tykt lag overjord. Det skal nævnes, at området tilbage i 1981 har indgået i et større areal, som Hovedstadsrådet har fase 1 kortlagt og udpeget som forslag til råstofinteresseområde for grusindvinding /Hovedstadsrådet, 1981/. Området har ifølge bilag 21.1 ikke været gravet. Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen Afgrænsningen af fokusområdet er primært baseret på boringer og jordartskortet samt på geofysiske data i form af MEP. Datagrundlaget i den sydlige del af fokusområdet er sparsomt, da de geofysiske data er få, og da disse ikke er understøttet af boringsdata. Der er dog indikationer i de geofysiske data på, at der er sand- og grus forekomster i denne del af området, ligesom boringer umiddelbart syd og sydvest for fokusområdet indikerer forekomster i niveau og tykkelse som beskrevet i boringer primært i den nordlige del af området Fokusområde nr. G7 Geografisk beliggenhed G7 er beliggende i Gribskov umiddelbart sydvest for Esbønderup. Området er ca. 1,7 km langt og 600 meter bredt og har et areal på 83 ha. Den østlige afgrænsning af området støder op til Gillelejevej, den nordlige afgrænsning støder op til Frederiksværksvej og den vestlige afgrænsning støder op til jernbanen mellem Hillerød og Gilleleje. Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie Geomorfologisk er den østlige halvdel af området tolket som randmoræne og den vestlige halvdel af området som dødislandskab. Jordarterne i en meters dybde er ifølge jordartskortet hovedsageligt smeltevandssand og i den centrale del af området langs Frederiksværksvej findes også smeltevandsgrus. Der forekommer adskillige små områder med ferskvandstørv og i den vestlige del af området ses også mindre områder med moræneler. På figur 6.5 ses et geologisk forståelsesprofil gennem området fra sydvest til nordøst. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -80 meter og udgøres af Danien Kalk. Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne-, smeltevands- og interglaciale aflejringer. I forbindelse med screeningen er det ud fra boringer langs vejene vurderet, at der overordnet forekommer et øvre sandlag (KS1) som en sammenhængende 7-15 meter tyk enhed øverst i lagserien i hele fokusområdet. I Sjællandsmodellen forekommer KS1 kun i den østligste tredjedel af området og her under et ca. fem meter tykt lerlag. Det dybereliggende sandlag, KS2 forekommer i et 42 meter tykt lag i boring DGU nr umiddelbart sydøst for fokusområdet. Det tykke sandlag er kun overlejret af ca. syv meter moræneler. Kun 100 meter fra denne boring er der dog kun beskrevet ler i størstedelen af det samme interval, hvori sandet findes i DGU nr Lerlaget mellem KS1 og KS2 er ud fra boringerne langs Frederiksværksvej estimeret til 5-10 meters tykkelse. Lerlaget under KS2 er i DGU nr beskrevet som interglacialt 46 / 62

47 ler, det såkaldte Græsted ler. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på ca. 120 meter i den vestlige del og 140 meter i den østlige del af området. Sandlagene i dette fokusområde repræsenterer aflejringer fra Mellem Weichsel i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst, hvor KS4 blev aflejret, og fra de efterfølgende isfremstød i Sen Weichsel. KS4 har en forholdsvis stor mægtighed, mens det overlejrende sandlag KS3, aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen, har en mere begrænset mægtighed. Herover findes aflejringer KS2 og KS1 afsat i forbindelse med de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst. Beliggenheden i et randmorænesystem og markante lithologiske forskelle i boringsbeskrivelser indenfor korte afstande tyder på, at området er kraftigt påvirket af istektonik, der har deformeret lagserien kraftigt. Deformationen tolkes at være sket fra øst i forbindelse med Hovedfremstødet i Weichsel. Senere er randmorænebakkerne overskredet fra øst og sydøst i forbindelse med det Ungbaltiske Isfremstød og det efterfølgende Bælthavfremstød. Figur 6.5. Forståelsesprofil gennem fokusområde G7, se også bilag 26. Områdets råstofpotentiale beskrivelse og vurdering Der findes ingen boringer eller geofysik i selve fokusområdet. Langs Frederiksværksvej nord for fokusområdet findes en række DAPCO-boringer, som er udført i forbindelse med seismiske undersøgelser i 1950 erne. I boringerne er der beskrevet groft sand og grus fra under muldlaget til mellem ca. syv og 18 meter under terræn. Ved skovfogedboligen Thoruphus i områdets sydøstlige del er der beskrevet 42 meter mellemkornet sand under syv meter moræneler. 47 / 62

48 Vurderet ud fra geomorfologien må der forventes større variation i forekomsternes beskaffenhed, end boringerne langs nordranden af området antyder. Ifølge boringerne langs områdets nordrand er der ingen overjord udover muldlaget. Dette stemmer godt overens med jordartskortet. I selve fokusområdet må det forventes, at der forekommer overjord, hvor der på jordartskortet er beskrevet moræneler og tørv. At der forekommer moræneler fra terræn lige sydøst for området ved Thoruphus ses ikke på jordartskortet, som derfor ikke kan tages som sikker indikation på forekomst af overjord. Det er således ikke muligt at estimere tykkelsen af overjord nærmere. Samlet set vurderes der at være stort potentiale for råstoffer i fokusområde G7. Der må forventes stor variation i geologien over kort afstand, men til gengæld kan forekomsten være store. Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen Afgrænsningen af fokusområdet er baseret på en række DAPCO-boringer, hvis prøvebeskrivelse generelt er vurderet at være af middel kvalitet og en gammel boring fra 1932 ved Thoruphus, hvis geologiske beskrivelse er af god kvalitet. Vurderingen ud fra dataene er relativt sikker, men datagrundlaget er sparsomt, og det er usikkert, om den sparsomme geologiske beskrivelse af DAPCO-boringerne er retvisende. Dertil kommer at alle boringerne ligger uden for selv fokusområdet Fokusområde nr. G8 Geografisk beliggenhed G8 er beliggende mellem Annisse Nord og Helsinge på sydsiden af Hovedvej 267. Området har et areal på 202 ha. Den østlige afgrænsning af området støder op til et aktivt graveområde for sand og grus. Ammendrup Å, som løber mod sydøst, har sit udspring midt i området. Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie Geomorfologisk er den nordvestlige tredjedel af området tolket som bundmoræne, mens den østlige og sydlige del er et dødislandskab. Ifølge jordartskortet er der moræneler, lidt smeltevandsler og ferskvandstørv i en meters dybde i den centrale vestlige del af området. I den nordlige, sydlige og østlige del findes smeltevandssand og spredt i området findes også enkelte mindre områder med smeltevandsgrus. På figur 6.6 ses et geologisk forståelsesprofil gennem området fra nordvest til sydøst. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -40 meter og udgøres af Danien Kalk. Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne- og smeltevandsaflejringer. I fokusområde G8 findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet) og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer, hvorfor sandet vurde- 48 / 62

49 res stedvist at udgøre grovere aflejringer. Øverst ses KS1 og KS2 som et sammenhængende sandlag, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst. I forbindelse med screeningen er det vurderet, at Sjællandsmodellens to øvre sandlag, KS1 og KS2, overordnet forekommer som en sammenhængende enhed øverst i lagserien. Det dybereliggende sandlag, KS3, forekommer formentlig kun i begrænset omfang. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på meter i området. På baggrund af de heterogene aflejringer i en meters dybde, de øverste 30 meters resistivitesforhold og de geologiske forhold, som ligner dem, der er i fokusområde 5, vurderes området at bestå af istektonisk forstyrrede flager af moræne- og smeltevandsaflejringer, der formentlig er deformeret af is kommende fra øst. Figur 6.6. Forståelsesprofil gennem fokusområde G8, se også bilag 27. Områdets råstofpotentiale beskrivelse og vurdering Langs Hovedvej 267 findes en række DAPCO-boringer, som er udført i forbindelse med seismiske undersøgelser i 1950 erne. Langs nordranden af den vestlige og østlige tredjedel af området er der beskrevet overvejende groft sand og grus fra terræn til mellem 12 og 14 meter under terræn, mens der i den mellemste tredjedel er beskrevet sand og grus til ca. 18 meter under terræn. Ifølge boring DGU nr i den vestligste del af området kiler sand- og grusforekomsterne ud mod nordvest. Såvel MEP som SkyTEM viser resistiviteter på typisk ohmm, og særligt MEP viser stor variation i resistiviteten, typisk mellem 40 og 120 ohmm. Dette gælder hele intervallet fra 0 til 30 meter under terræn. Der må således forventes større variation i forekomsternes beskaffenhed, end boringerne langs nordranden af området antyder. Det er kun meget få steder, der findes resistiviteter over 200 ohmm, fx vest for Ammentorp i den nordøstlige del af området. 49 / 62

50 I forbindelse med en ældre råstofkortlægning fra 1986 er der på baggrund af geoelektriske sonderinger afgrænset områder, hvor der forekommer råstoffer uden overjord i et stort område syd for Helsinge. I fokusområdet er sådanne områder afgrænset øst for Ammentorp samt i den sydlige del vest for Annisse Nord /Geokon, 1986/. Ifølge boringerne langs områdets nordrand er der ingen overjord udover muldlaget. Dette stemmer godt overens med jordartskortet. I selve fokusområdet må det forventes, at der forekommer overjord, hvor der på jordartskortet er beskrevet smeltevandsler, moræneler og tørv. Det er ikke muligt at estimere tykkelsen af overjord ud fra de geofysiske data, men den er umiddelbart tolket at være under fem meter jf. bilag Samlet set vurderes der at være potentiale for råstoffer i fokusområde G8. Der må forventes stor variation i geologien over kort afstand. Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen Afgrænsningen af fokusområdet er baseret på en række DAPCO-boringer, der ligger langs Hovedvej 267 syd for Helsinge umiddelbart nord for fokusområdet samt på geofysiske data i form af MEP og SkyTEM i selve fokusområdet. Derudover er også resultaterne af den ældre råstofkortlægning fra 1986 inddraget ved afgrænsning af fokusområdet. Det er usikkert, om den sparsomme geologiske beskrivelse af DAPCO-boringerne er retvisende. Datagrundlaget i fokusområdet er sparsomt, da de geofysiske data ikke er understøttet af boringsdata. Der er dog indikationer i de geofysiske data på, at der er sand- og grus forekomster i området, specielt i den østlige del Halsnæs Kommune Fokusområde nr. H1 Geografisk beliggenhed H1 er beliggende mellem Frederiksværk og Kregme og omfatter desuden Arrenæs ud til Auderød. Fokusområdet er forholdsvis stort, og er derfor underinddelt i tre områder: H1-1 på Arrenæs omfattende området mellem Sonnerup Skov i syd til Auderød i nord, H1-2 omfattende området omkring Torsbakke mellem Frederiksværk og Kregme og H1-3 omfattende skovområdet mellem Karlsgave, Dunkehuse og Arresø. H1-1 har et areal på knap 250 ha, H1-2 har et areal på 109 ha og H1-3 har et areal på 83 ha, hvilket giver et samlet areal af H1 på 442 ha. Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie I litteraturen er området geomorfologisk beskrevet som isoverskredet randmorænebakke /Smed, 2014/. Af det geomorfologiske kort, bilag 19.4, fremgår området dog som bundmoræneflade, hvilket muligvis skyldes, at randmorænen er isoverskredet. Sonnerup Skov i den sydlige del af H1-1 er tolket som dødislandskab og den nordlige del af H1-2 og den sydlige del af H1-3 er tolket som issøbakke. H1-3 grænser endvidere op til en erosionsdal mod nord. 50 / 62

51 Ifølge jordartskortet er der smeltevandssand og kun mindre områder med moræneler i en meters dybde. Langs Arresøs kyster samt i små lavninger i terrænet i område H1-1 og H1-2 findes der ferskvandstørv. I den vestlige del af H1-3 er der beskrevet et aflangt strøg med smeltevandsgrus. På figur 6.7 ses et vest-øst gående geologisk forståelsesprofil gennem området. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -30 til -35 meter og udgøres af kalksandskalk fra Danien. Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne- og primært smeltevandsaflejringer. Nederst ses et tyndt sandlag, KS4, der er aflejret i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst i Mellem Weichsel. Herover findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøstisen (Hovedfremstødet). KS3 kaldes også smeltevandssandet og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer. Øverst ses KS2, der er afsat i forbindelse med Nordøstisen og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød fra øst og sydøst. KS1 findes især i højere liggende områder. Ved randmorænebakkerne ses øverst et tyndt dække af moræneler, der er afsat i forbindelse med, at Bælthavfremstødet fra sydøst overskred morænebakkerne, der blev opskubbet af Nordøst-isen. Der er mange dybe boringer i området, som dokumenterer tilstedeværelsen af de meget tykke sand- og gruslag, KS1, KS2 og KS3, som er skubbet op i randmorænen. Lerlag mellem disse er sporadisk forekommende og består hovedsageligt af smeltevandsler. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på meter i området. I H1-1 er tilstedeværelsen af mere end 30 meter sand fra terræn påvist i boringer samt i en tæt MEP-kortlægning i den centrale del af delområdet og i Tem-sonderinger i både den nordlige og sydlig del af området. I H1-2 er der i mange boringer påvist mere end 40 meter sand, de fleste steder fra terræn. I den vestligste del af området ud mod Roskilde Fjord aftager mægtigheden af sandet, sandsynligvis på grund af terrænets fald mod fjorden, og i den sydlige del af området ses mere ler mellem de to øverste sandlag, end i resten af H1. Dette ses både i boringer og i MEP-data. I H1-3 er der i boringer i den sydlige del beskrevet op til 60 meter sand og i den centrale og nordlige del er der typisk beskrevet meter sand. 51 / 62

52 Figur 6.7. Forståelsesprofil gennem fokusområde H1, se også bilag 28. Områdets råstofpotentiale beskrivelse og vurdering I hele fokusområdet ligger grundvandsspejlet omkring kote fem meter eller lavere, og der er således mere end 30 meter primært sandaflejringer over grundvandsspejlet. I den nordlige del af H1-1 findes et knap 4 ha stort tidligere graveområde, som nu henligger som sø og har gjort det i hvert fald siden Det tidligere graveområde fremgår ikke af bilag 21.2, men kan ses på luftfotos. I forbindelse med et upubliceret bachelorprojekt ved Københavns Universitet er der i år 2000 foretaget beskrivelse af geologien i skrænterne ned til søen (Ladegårdsøen). Af beskrivelserne fremgår det, at der hovedsageligt findes fin- og mellemkornet sand. På figur 6.8 er 20 meter lithologisk log fra gravens sydskrænt vist. 52 / 62

53 Figur 6.8. Log over geologien i den sydlige del af den tidligere grusgrav i H1-1 /Bernth, 2000/. I delområde H1-1 er der mange boringer, og det generelle billede er i lighed med loggen på figur 6.8, at aflejringerne veksler mellem finkortnet og mellemkornet sand. De groveste aflejringer findes formentlig i den nordlige halvdel af området, mens den sydlige del formentlig rummer mest finkornet sand. Grovere materialer vurderes ikke at forekomme i større mængde. I delområde H1-2 er det generelle billede også, at aflejringerne veksler mellem finkortnet og mellemkornet sand. Grovere materialer vurderes ikke at forekomme i større mængde. I delområde H1-3 ses flere steder groft sand og grus indenfor de øverste 30 meter i det lag, der svarer til KS1. Det dybereliggende sand er hovedsageligt fin- og mellemkornet. 53 / 62

54 Der forekommer ingen eller kun en meget begrænset mængde overjord i den nordøstlige halvdel af delområde H1-1, i den nordlige og vestlige del af delområde H1-2, samt i hovedparten af delområde H1-3. I den sydlige del af H1-1 og H1-2 findes enkelte boringer, der viser mellem ca. fem og ca. 20 meter overjord. Generelt må der forventes at forekomme en vis mængde overjord i disse dele af delområderne. Samlet set vurderes der at være stort og veldokumenteret potentiale for råstoffer i alle tre delområder i fokusområde H1. Det skal nævnes, at Hovedstadsrådet tilbage i 1981 har fase 1 kortlagt og udpeget området som forslag til råstofinteresseområde for grusindvinding /Hovedstadsrådet, 1981/. Kun en mindre del af området er, som nævnt, udgravet. Det vides ikke, hvornår gravningen har fundet sted. Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen Der findes mange geofysiske data og boringer i området. Mange af boringerne er velbeskrevet og fordelingen i området er forholdsvis god. Datagrundlaget for vurderingen af råstofpotentialet i området vurderes at være solidt på nær i Sonnerup Skov i den sydlige del af H1-1, hvor datagrundlaget er sparsomt. Vurderingen af, at der er et stort potentiale for råstofindvinding i området, er sikker, hvilket også understreges af, at området tidligere har været forslået som råstofinteresseområde /Hovedstadsrådet, 1981/ Fokusområde nr. H4 Geografisk beliggenhed H4 er beliggende nord for Ølsted mellem jernbanen mellem Hillerød og Hundested og hovedvej 211 mod vest og hovedvej 16 mod nordøst. Området omfatter Kregme Mose og er afgrænset af vej eller jernbane på alle sider og har et areal på 219 ha. Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie Geomorfologisk omfatter den centrale, lavtliggende del af området ved Kregme Mose en marin flade fra stenalderen, og omkring denne ses stenalderhavets kystlinje, som er mest markant i den nordvestlige del af området, hvor terrænet hæver sig ca. 10 meter over Kregme Mose. Omkring den marine flade er landskabet karakteriseret som bundmorænelandskab på bilag Den nordlige og vestlige del af området er dog beskrevet som smeltevandsslette af Per Smed /Smed, 1981/. Jordarterne i en meters dybde er beskrevet som ferskvandstørv på den marine flade og som smeltevandssand med mindre partier af moræneler omkring tørveaflejringerne. På figur 6.9 ses et nordvest-sydøst gående geologisk forståelsesprofil gennem området. Prækvartæroverfladen udgøres af kalksandskalk fra Danien. Fladen dykker fra kote ca. -25 i den sydlige del af området til kote ca. -40 meter i den nordlige del af området. Over kalken findes kvartære aflejringer, som består af vekslende lag af moræne- og smeltevandsaflejringer. 54 / 62

55 Sandlagene i fokusområde H4 repræsenterer aflejringer fra isfremstød i Mellem og Sen Weichsel. Nederst ses de 2 sandlag KS4, der er aflejret i forbindelse med det Gammelbaltiske Isfremstød fra sydøst i Mellem Weichsel og KS3, aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøstisen (Hovedfremstødet). Øverst ses tynde sandlag af KS2 og KS1, der er afsat i forbindelse med Nordøstisen og det efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavfremstødet fra øst og sydøst. Det øvre sandlag, KS1, forekommer ifølge Sjællandsmodellen /GEUS, 2009/ kun i den del af fokusområdet, som er beskrevet som smeltevandsslette /Smed, 1981/. Det dybereliggende sandlag KS2 har kun sporadisk forekomst, mens KS3 og KS4 er forekommende i hele fokusområdet imellem kote ca. -5 og ca. -25 meter ifølge Sjællandsmodellen. Over de dybere sandlag findes ca. 10 meter ler. Den kvartære lagserie har en samlet mægtighed på meter i området. Figur 6.9. Forståelsesprofil gennem fokusområde H4, se også bilag 29. Områdets råstofpotentiale beskrivelse og vurdering Der findes kun boringer langs vejene omkring fokusområdet og den geologiske beskrivelse af hovedparten af disse er dårlig. Boring DGU nr i udkanten af Ølsted i den sydligste del af området er den eneste boring, hvor der er beskrevet groft sand og grus indenfor de øverste 30 meter af lagserien. Forekomsten er 12 meter tyk og ligger under 12 meter moræneler. Allerede ca. hundrede meter nord derfor er lagets kornstørrelse reduceret til mest finkortnet sand i DGU nr I den vestlige del af området er der i boring DGU nr beskrevet mindst 14 meter finkornet smeltevandssand under mindst fem meter ler, og endelig er der i den nordøstlige del af området beskrevet ca. fire meter smeltevandssand under ca. seks meter moræneler i DGU nr / 62

56 Forekomst af sand og grus i fokusområdet forventes at findes i KS2 omkring kote 0 til -5 meter i en tykkelse på fire til mere end 14 meter. Der kan muligvis også forekomme råstoffer i KS1 i områdets højere liggende dele mod nord og øst. Der forventes intet eller kun nogle få meter ovejord udover muldlaget over KS1. Den mere udbredte forekomst i KS2 formodes at have et overjordsdække på ca meter. Samlet set vurderes der at være potentiale for råstoffer i fokusområde H4. Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen Afgrænsningen af fokusområdet er baseret på nogle få velbeskrevne boringer, der ligger langs kanten af området. Det er således forholdsvis sikkert, at der forekommer sand i både den vestlige og i den østlige del af området. Hele den centrale del af området består af hævet havbund, hvori der ikke er boret. Det er derfor usikkert, om der reelt er en råstofforekomst i dette lavtliggende område Fokusområde nr. HF1 Geografisk beliggenhed HF1 er beliggende i Halsnæs Kommune ved Torpmagle og ca. 2,5 km øst for Hundested. Området er ca. 1 km langt og 0,9 km bredt og har et areal på ca. 76 ha. Den sydlige afgrænsning af området støder op til hovedvej 16 (Amtsvejen) og den østlige afgrænsning støder op til Sverkilstrupvejen. Mod nord og vest støder området op til marker. Centralt i området ses et større skovområde og længst mod nord nogle mindre vådområder. Områdets geologiske opbygning og dannelseshistorie Geomorfologisk er størstedelen af området tolket som bundmoræneflade, hvor der længst mod vest ses en mindre lavning med et vådområde, der er angivet som mose. Området omfatter i den centrale til sydlige del af området et mindre højdeområde, der muligvis kan relateres til randmorænebakkerne længere mod vest ved Hundested. Ifølge jordartskortet findes der i 1 meters dybde hovedsageligt moræneler i den sydøstlige del af området og smeltevandssand og grus i den nordlige til nordvestlige del af området. Der forekommer små områder med ferskvandstørv i den nordlige del af området. På figur 6.10 ses et geologisk forståelsesprofil gennem området fra sydvest til nordøst. Prækvartæroverfladen findes omkring kote -30 meter og udgøres af Danien Kalk. Over kalken findes kvartære aflejringer, som overvejende består af vekslende lag af smeltevandsaflejringer og moræneaflejringer. I forbindelse med screeningen er det vurderet, at Sjællandsmodellens sandlag KS1, KS2 og KS3 forekommer i området som større sammenhængende sandlag, adskilt af tynde lag af moræneler og med et øvre morænelersdække på mellem 0 og 5 m. De 2 56 / 62

57 øverste sandlag KS1 og KS2 dominerer i den nordlige halvdel af området, hvor KS1 antager tykkelser mellem 10 og 15 m for derefter at aftage og kile ud mod syd. KS2 er tilstede i hele område med en tykkelse på mellem 10 og 35 m med de største tykkelser i den centrale og sydlige del af området. KS3 er tilsvarende KS2 tilstede i hele område, men fremstår med de største tykkelser i den sydlige del af området på mellem 10 og 20 m. Der er 2 boringer indenfor området DGU nr og I DGU nr beskrives sandede aflejringer fra terræn til 51,5 m u.t, hvorefter der kommer et lerlag til bund af boringen i 53 m u.t. Der beskrives indslag af ler i sandlagene og ud fra en gammalog ses 3 lerlag af ca. 1 til 1,5 m tykkelse i de øverste 20 m. Der er tolket alle 3 sandlag, KS1, KS2 og KS3, i denne boring, og det vurderes, at der i KS1 forekommer et par tynde lerlag, mens det nederste lerlag repræsentere KL2, som adskiller KS1 fra KS2. Boringen er filtersat nederst i KS3, og der beskrives et vandspejl ca. 16 m u.t. I boring DGU nr ses øverst en ca. 20 m dyb brønd, der nedefter går over i et sandlag, bestående af finkornet smeltevandsand til bund af boringen i 33 m u.t. Sandlaget tolkes som KS2, men det vurderes, at både KS1 og KS2 er tilstede i boringen. I boringer ca. 300 m syd for området og syd for Amtsvejen aftager sandlaget og de lerede aflejringer bliver dominerende. F.eks. i boringerne DGU nr og ses lerede aflejringer fra terræn til kalkoverfladen. Den kvartære lagserie har generelt en samlet mægtighed på ca. 40 m, dog øges mægtigheden ved højdeområdet centralt i området til ca. 50 til 60 m. I fokusområde HF1 findes aflejringer afsat i forbindelse med isfremstød i Sen Weichsel. KS3, der er aflejret i perioden mellem det Norske Isfremstød og Nordøst-isen (Hovedfremstødet) og beskrives som sandede delta- og flodaflejringer. Øverst ses store mægtigheder af KS1 og KS2 som et sammenhængende sandlag, der er afsat i forbindelse med Nordøst-isen og de efterfølgende Ungbaltiske Isfremstød og Bælthavsfremstødet fra øst og sydøst. Beliggenheden lige øst for det tolkede randmorænesystem ved Hundested tyder på, at også dette område kan være påvirket af istektonik, og at lagserien kan være kraftig deformeret. Randmorænebakkerne ved Hundested er dannet under Nordøst-isen og er efterfølgende overskredet af senere isfremstød fra den Ungbaltiske is og det efterfølgende Bælthavsfremstød. Dette ses bl.a. ved et tyndt dække af moræneler. 57 / 62

58 Figur Forståelsesprofil gennem fokusområde HF1, se også bilag 30. Områdets råstofpotentiale beskrivelse og vurdering Der findes 2 boringer, DGU nr og , i fokusområdet samt enkelte geofysiske Tem40 sonderinger og Schlumberger data. Det vurderes på baggrund af boring DGU nr , at de sandede aflejringer består af finkornet smeltevandssand. Det vurderes ligeledes, at de største mægtigheder af sandede aflejringer er relateret til højdeområdet i den centrale til sydlige del af HF1, hvor den samlede tykkelse af de sandede aflejringer vurderes at udgøre mindst m. Ifølge boringerne indenfor fokusområde HF1 vurderes der at være begrænset overjordsmægtigheder udover muldlaget. Dette stemmer godt overens med jordartskortet, hvor der kun angives forekomst af moræneler i den sydøstlige del af området. Det må dog forventes, at der forekommer overjord, hvor der på jordartskortet er beskrevet tørv, som det ses i få, små områder i den nordlige del af fokusområdet. Ud fra boringerne vurderes der således at være mellem 0 og 5 m overjord i fokusområdet. Samlet set vurderes der at være et stort potentiale for finkornede råstoffer i fokusområde HF1. Der forventes, at råstofferne hovedsageligt er relateret til højdeområdet. Datagrundlag og sikkerhed i vurderingen Afgrænsningen af fokusområdet er baseret på et par boringer, hvis prøvebeskrivelse generelt er vurderet at være af god til middel kvalitet samt få geofysiske sonderinger, der delvist støtter den geologiske tolkning. Vurderingen ud fra dataene er relativ sikker, selvom datagrundlaget er sparsomt. 58 / 62

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE I-50 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDE

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1, I-2 OG I-3 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe DALBY INTERESSEOMRÅDE I-1,

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - SKALLEBJERG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg og Slagelse kommuner KALUNDBORG OG SLAGELSE INTERESSEOMRÅDERNE I-100, I-271 OG I- 270 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand,

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-373 OG I-374 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune LOLLAND

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-372 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner EICKSTEDTLUND INTERESSEOMRÅDERNE I-261 OG-276 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved kommuner VENSLEV INTERESSEOMRÅDE I-279 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-137 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer

Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 arealer Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Boringsforslag til kortlægningsområde NY - 7 Til Fra Projektleder Annelise Hansen

Læs mere

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner OVERDREVSKOV OG LILLE EBBERUP INTERESSEOMRÅDERNE I-290, - 266, -282, -288, -289, -263, -264 OG -262 Region Sjælland

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-5 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE SENGELØSE Rekvirent

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-141 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-357, I-356, I-20 OG I-22

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-357, I-356, I-20 OG I-22 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-357, I-356, I-20 OG I-22 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune ØST FOR GLIM VESTLIGE DEL AF INTERESSEOMRÅDE I-134

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune ØST FOR GLIM VESTLIGE DEL AF INTERESSEOMRÅDE I-134 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune ØST FOR GLIM VESTLIGE DEL AF INTERESSEOMRÅDE I-134 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Næstved Kommuner SYDVESTSJÆLLAND INTERESSEOMRÅDERNE I-165 OG I-275 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten

Læs mere

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster.

Der indgår 11 kortlægningsområder i Gruppe 2-arealerne, hvor der vurderes at være en god chance for råstofforekomster. NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Region Sjælland Emne Afrapportering af kortlægningsområde I-138 Til Fra Projektleder Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE I-155, I-167 OG I-182 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED INTERESSEOMRÅDERNE

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - KIRKEBY SAND Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Herringløse. på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Herringløse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - FJELSTED Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - HØJES DONG Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Tyvelse. på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Tyvelse på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning Geofysik, boringer og modeller

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og Faxe kommuner BJERREDE INTERESSEOMRÅDERNE I-16, 1230, I-7, I-6 OG I-116

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og Faxe kommuner BJERREDE INTERESSEOMRÅDERNE I-16, 1230, I-7, I-6 OG I-116 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og Faxe BJERREDE INTERESSEOMRÅDERNE I-16, 1230, I-7, I-6 OG I-116 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Køge og

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Roskilde og Lejre Kommune ASSENDLØSE INTERESSEOMRÅDE I-236

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Roskilde og Lejre Kommune ASSENDLØSE INTERESSEOMRÅDE I-236 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Roskilde og Lejre Kommune ASSENDLØSE INTERESSEOMRÅDE I-236 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Roskilde og Lejre

Læs mere

Råstofgeologiske undersøgelser for sand, grus og sten i området ved Højby graveområde, Odsherred Kommune Fase 1

Råstofgeologiske undersøgelser for sand, grus og sten i området ved Højby graveområde, Odsherred Kommune Fase 1 NOTAT Projekt Højby graveområde, Odsherred Kommune Projektnummer 1321300088 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Råstofgeologiske undersøgelser for sand, grus og sten i området ved Højby

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE UGGELØSE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - ESPE Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder Mette

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HASLEV INTERESSEOMRÅDE I-8 Rekvirent

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - TURUP Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED - INTERESSEOMRÅDERNE I-163, I-178, I-179 OG I-180

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved Kommune NÆSTVED - INTERESSEOMRÅDERNE I-163, I-178, I-179 OG I-180 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED - INTERESSEOMRÅDERNE I-163, I-178, I-179 OG I-180 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Næstved NÆSTVED

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-23, I-25 OG I-26

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund Kommune NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-23, I-25 OG I-26 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund NORDFALSTER INTERESSEOMRÅDERNE I-23, I-25 OG I-26 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Guldborgsund NORDFALSTER

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - TARUP-DAVINDE Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Ringsted Kommune RINGSTED INTERESSEOMRÅDERNE I-229 (VEST OG ØST), I-231 OG I-230

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Ringsted Kommune RINGSTED INTERESSEOMRÅDERNE I-229 (VEST OG ØST), I-231 OG I-230 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Ringsted RINGSTED INTERESSEOMRÅDERNE I-229 (VEST OG ØST), I-231 OG I-230 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Ringsted

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - GELSTED Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Gundsømagle INTERESSEOMRÅDER ØSTRUP

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Gundsømagle INTERESSEOMRÅDER ØSTRUP Region Sjælland Fase kortlægning efter sand, grus og sten ved Gundsømagle INTERESSEOMRÅDER ØSTRUP Region Sjælland Fase kortlægning efter sand, grus og sten ved Gundsømagle INTERESSEOMRÅDER ØSTRUP Rekvirent

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Vordingborg Kommune VORDINGBORG INTERESSEOMRÅDE I-339

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Vordingborg Kommune VORDINGBORG INTERESSEOMRÅDE I-339 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Vordingborg VORDINGBORG INTERESSEOMRÅDE I-339 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Vordingborg VORDINGBORG INTERESSEOMRÅDE

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - KROGSBØLLE Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold

Læs mere

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner

Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse og Sorø kommuner SVINESKOV, GRØFTVANG OG NYRUP SKOV INTERESSEOMRÅDERNE I- 265, -267 OG -268 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - VOLDERSLEV Rekvirent Region Syddanmark Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Brylle, 2013-2014 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 7 Maj 2014 Foto: Jakob Fynsk REGION SYDDANMARK RÅSTOFKORTLÆGNING, SAND, GRUS OG STEN, FASE 2, NR. 7 BRYLLE Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse Kommune VEJLAGER INTERESSEOMRÅDE I-277

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse Kommune VEJLAGER INTERESSEOMRÅDE I-277 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse VEJLAGER INTERESSEOMRÅDE I-277 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Slagelse VEJLAGER INTERESSEOMRÅDE I-277

Læs mere

Råstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening. ved Glumsø. på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Glumsø på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 2.1 Råstofkortlægning 5 2.2 Grundvandskortlægning 5 3 Databehandling og tolkning

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - LANGESKOV Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDERNE I-79, I-78, I-76, I-82 OG I-81

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDERNE I-79, I-78, I-76, I-82 OG I-81 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk Kommune HOLBÆK INTERESSEOMRÅDERNE I-79, I-78, I-76, I-82 OG I-81 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Holbæk

Læs mere

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.

Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,

Læs mere

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen

Læs mere

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune KIRKE HYLLINGE INTERESSEOMRÅDE I-120

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune KIRKE HYLLINGE INTERESSEOMRÅDE I-120 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune KIRKE HYLLINGE INTERESSEOMRÅDE I-120 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Lejre Kommune KIRKE HYLLINGE

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg Kommune SYD FOR SVEBØLLE INTERESSEOMRÅDE I-96

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg Kommune SYD FOR SVEBØLLE INTERESSEOMRÅDE I-96 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg Kommune SYD FOR SVEBØLLE INTERESSEOMRÅDE I-96 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Kalundborg Kommune SYD

Læs mere

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10

Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 10 FYN - MELBY Rekvirent Rådgiver Region Syddanmark Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer 1321700127 Projektleder

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE

REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE REGION NORDJYLLAND, REGIONAL UDVIKLING - RÅSTOFPLANLÆGNING RÅSTOFPLANLÆGNING - SDR. HERREDS PLANTAGE Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Niels Mortensen Niels Bohrs

Læs mere

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P.

baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. En samlet opgørelse af råstofforekomster på land og til havs baseret på eksisterende data Ditlefsen, C., Lomholt, S., Skar, S., Jakobsen, P. R., Kallesøe, A.J., Keiding, J.K. & Kalvig, P. http://mima.geus.dk/

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø

Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks Aalborg Ø REGION NORDJYLLAND RÅSTOFPLANLÆGNING - GØTTRUP RIMME Rekvirent Region Nordjylland, Regional Udvikling - Råstofplanlægning att. Rikke Ellemann-Biltoft Niels Bohrs Vej 30 Postboks 8300 9220 Aalborg Ø 96

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - HOLBÆK KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Holbæk Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af CHG, GLA

Læs mere

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen,

Projektmedarbejdere Arense Nordentoft, Ulrich Jacobsen, Allan Petersen, NOTAT Projekt Region Sjælland råstofkortlægning, Gruppe 2 Projektnummer 1321400075 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Region Sjælland Afrapportering af kortlægningsområde NY-4 Annelise Hansen, Bettina

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 2-2011 SAND, GRUS, STEN Vindinge, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10 Region Sjælland Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten ved Faxe HESEDE SKOV INTERESSEOMRÅDE I-10

Læs mere

Råstofkortlægning Blære interesseområde

Råstofkortlægning Blære interesseområde Råstofkortlægning Blære interesseområde Vesthimmerlands Kommune April 2011 Regional Udvikling Vesthimmerlands Kommune Udgivet af Regional Udvikling Jordforureningsgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN. Butterup, Holbæk Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 9-2011 SAND, GRUS, STEN Butterup, Holbæk Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE

Region Hovedstaden. Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Region Hovedstaden Råstofkortlægning i 5 råstofinteresseområder RÅSTOFINTERESSEOMRÅDE LEDØJE Rekvirent Rådgiver

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Råstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND

Råstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND Råstofscreening på Midt-, Syd- og Vestsjælland ud fra geofysikdata REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Geofysikscreening 5 2.1 PACES 5 2.2 MEP 6 2.3 TEM 8 2.4 SkyTEM 8 3 Konklusion 10

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Fase 1 og 2 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune

Fase 1 og 2 kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune Region Sjælland Fase og kortlægning efter sand, grus og sten i Lolland Kommune NAKSKOV OG SYD FOR STOKKEMARKE INTERESSEOMRÅDERNE I-5, - 69, -7, -7 OG - Region Sjælland Fase og kortlægning efter sand, grus

Læs mere

Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND

Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND Råstofscreening ved Tune på Sjælland REGION SJÆLLAND 8. APRIL 2018 Region Sjælland 8. april 2018 www.niras.com Indhold 1 Indledning 3 2 Tidligere undersøgelser 5 3 Databehandling og tolkning 6 3.1 Geofysik

Læs mere

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger SSV-beregningen fra Lolland Introduktion til SSV-metoden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S. NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen

Læs mere

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan

Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan G R E V E K O M M U N E Notat vedr. opdatering af geologisk model i forbindelse med revision af indsatsplan Revision : 1.3 Revisionsdato : 2015-06-12 Sagsnr. : 106331-0001 Projektleder : JNKU Udarbejdet

Læs mere

Råstofkortlægning fase 2

Råstofkortlægning fase 2 Rødekro - Mjøls 2012 Råstofkortlægning fase 2 Sand, grus og sten nr. 2 Februar 2013 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning, sand, grus og sten, fase 2, nr. 2 Mjøls Grontmij A/S Udgivelsesdato : 8.

Læs mere

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent

SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 2011. Rekvirent SILKEBORG FORSYNING A/S NEDSIVNING AF REGNVAND, HÅRUP 0 Rekvirent Silkeborg Forsyning A/S att. Malene Caroli Juul Tietgensvej 8600 Silkeborg 890669 mcj@silkeborgforsyning.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Glim, Lejre Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Glim, Lejre Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 5-2011 SAND, GRUS, STEN Glim, Lejre Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning, Rapport

Læs mere