HAM1095 Strandelhjørnvej, Agerskov sogn, Nørre-Rangstrup herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr. 159.

Transkript

1 HAM1095 Strandelhjørnvej, Agerskov sogn, Nørre-Rangstrup herred, tidl. Haderslev amt. Sted nr Sb.nr Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland, bestilt af Energinet.dk. Indenfor det ca m 2 store felt blev der udgravet 26 bygninger tilhørende nogle gårde fra tiden omkring Kristi fødsel (sent førromersk jernalder til ældre romersk jernalder). Nr. 293

2 Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 4 Administrative data Topografi, terræn og undergrund... 5 Øvrige data... 5 Målesystem... 6 Udgravningsmetode Undersøgelsens resultater Litteraturliste Bilag 1. Udgravningens placering 2. Oversigtsplan over udgravningen 3. Arkæologisk tidstavle 4. Ordliste Abstract I forbindelse med udbygning af den eksisterende naturgasledning mellem Egtved og Ellund fandtes i 2011 en boplads fra slutningen af førromersk til ældre romersk jernalder. Landsbyen lå ved Strandelhjørn og bestod af mindst 26 huse, heraf 2 staklader, 19 økonomibygninger, 5 hovedhuse og spredte hegnsforløb. Kun en lille del af bopladsen blev dog frilagt. Specielt for denne lokalitet er fundet af tre ovne i lighed med fund fra Galsted-bopladsen. De to af ovnene fremkom i forbindelse med hhv. en hoved- og en økonomibygning. Dateringen er foretaget såvel på baggrund af hustypologi, keramikkronologi, stratigrafi som naturvidenskabelige dateringer og strækker sig fra omkring 100 f.kr. 130 e.kr Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 2

3 Anvendte forkortelser i teksten A 1:Anlægsnummer. Tal angivet med A foran refererer til et anlægsnummer et stolpehul, en grube etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (TO-nummer) man kan genfinde anlægget på. G 1: Gruppenummer. Tal angivet med G foran referer til et gruppenummer, f.eks. en gård med flere konstruktioner. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type gruppe det drejer sig om, og hvilke konstruktioner der indgår i gruppen. K 1: Konstruktionsnummer. Tal angivet med K foran referer til et konstruktionsnummer et hus, en staklade, et hegn etc. Nummeret kan genfindes i anlægsnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type konstruktion det drejer sig om, og hvilke anlæg der indgår i konstruktionen. x 1: Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i fundnummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO-1: Tegningsnummer. Det efterfølgende tal angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 3

4 Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med etableringen af den første naturgasledning i 1980 blev et større bopladsområde på omkring 1166 m2 lokaliseret ved Strandelhjørnvej. Arkæologerne fandt lidt keramik, enkelte grøfter og stolpehuller fra ældre romersk jernalder. Der blev ved den lejlighed dog ikke udskilt specifikke huse eller hegnsforløb. I forbindelse med udbygning af naturgasnettet i 2011 blev hele den 93 km lange strækning fra Egtved i nord til Ellund i syd forundersøgt. Søgegrøften blev lagt ca. 6 m øst for den vestlige tracékant og trukket med en gravemaskine med en 2,5 m bred rabatskovl. Ved forundersøgelsen i 2011 fandtes ved Strandelhjørnvej stolpehuller over en strækning på ca. 200 m. Blandt stolpehullerne kunne der udskilles flere treskibede huse, der antagelig stammede fra ældre romersk jernalder. Hertil kom et toskibet hus længst mod nord og en nord-syd orienteret økonomibygning længere mod syd, som mentes at kunne stamme fra middelalderen. De jordfaste fortidsminder var så væsentlige, at de jf. museumslovens 27 skulle udgraves, før nedlægning af det nye gasrør kunne påbegyndes. Administrative data Arkæologisk udgravning efter forudgående forundersøgelse i henhold til museumsloven 27 i forbindelse med udbygning af den eksisterende naturgashovedlinje fra Ellund ved grænsen i syd til Egtved i nord. Oprindeligt administrativt sagsnummer og navn: 10/3012 Naturgas Ellund-Egtved Bygherre: Energinet.dk Bygherres kontaktperson: Ole Michaelsen, Lautruphøj 7, 2750 Ballerup Sagens opståen: Udbygning af den eksisterende naturgashovedlinje Budget for undersøgelse: Beløb: ,82 kr Godkendt af KUAS: Regning for undersøgelse: Beløb: ,03 kr Evt. tilskud: Godkendt af KUAS: Den øvrige sagsbehandling blev foretaget af museumsinspektør Per Ethelberg og Hans Christian H. Andersen, Museum Sønderjylland-Arkæologi Haderslev. 4

5 Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Topografi, terræn og undergrund Strandelhjørnvej ligger kun lidt over 1 km nordøst for Rangstrup. Landsbyen er placeret på et højtliggende plateau, der udgør en del af Toftlund Bakkeø, som er fra næstsidste istid. Undergrunden består af lerblandet sand og selve lokaliteten ligger omkring 51 m over DNN. Terrænet falder herfra ned imod engområderne omkring Nips Å. Det ser ud, som om der igennem ældre romersk jernalder har eksisteret en række bopladser i forbindelse med plateauer på Toftlund Bakkeø ved Nips Å og Hyrup Bæk. Bopladserne Galsted (HAM j.nr.2908), Strandelhjørnvej (HAM j.nr. 1095), Galsted By (HAM j.nr. 1098) og Havnsøgård (HAM j.nr. 4698) fra ældre romersk jernalder ligger alle inden for en afstand af få kilometer. Koncentrationen af bopladser må skyldes særlig gunstige ressourcer i området. Syd for Galsted By ligger en anden boplads, Galsted Syd (HAM j.nr. 1097) fra yngre romersk jernalder. Man har således fortsat boet indenfor de samme ressourceområder efter år 200 e.kr. Strandelhjørnvej, set fra syd. Strandelhjørnvej samt lokaliterne ved Havnsøgaard og Galsted. Øvrige data Udgravningen fandt sted indenfor perioden d. 20/6-21/ Deltagere: Udgravningsassistenterne Hans Christian Petersen, Niels Michaelsen og Arne Hertz samt arkæologistuderende Hemming Zaramella. Udgravningen blev ledet af mag. Art. Lisbeth Christensen. Entrepenør: Poul Clausen. Alle lister er skrevet ind i MUD hovedsageligt af Hemming Zaramella. 5

6 Målesystem Før udgravnings start blev der etableret et tegningsgrid, bestående af tegninger der hver måler 20x10 m. Tegningsgriddet blev lagt over det arkæologiske område. I alt blev der oprettet 36 fladetegninger i M. 1:50. Alle anlæg blev på felterne indmålt med en robot station, af mærket Trimble S6 GNSS og indmålt i projektion UTM zone 32 ED 50. Udgravningsmetode Af udgravningsberetningen fra 1980 fremgår, at der blev afdækket tre felter, men øjensynligt er det kun de to, som er blevet opmålt. Det ene felt måler 15 x 25 m og omfatter den vestlige halvdel af traceet. Det andet felt måler 15 x 20 m og omfatter den østlige halvdel af traceet. Ved den gamle undersøgelse blev det forsøgt at undersøge pladsen efter en slags lynlåsprincip, hvor skiftevis den østlige og den vestlige halvdel af traceet blev udgravet. Dette har vist sig ikke at være den mest hensigtsmæssige strategi, idet man let mister overblikket over pladsens struktur. Det lykkedes da heller ikke dengang at udskille hustomter. En fornyet analyse af de opmålte planer sandsynliggjorde, at der på det største felt fandtes en hustomt fra ældre romersk jernalder, - antagelig i to faser. På grund af udgravningsmetoden var det imidlertid kun den vestlige halvdel af hustomten, som blev registreret. Det blev forsøgt at genfinde de tre felter fra udgravningen i Kun det ene af de tre felter fra 1980 blev genfundet. Et andet af felterne kunne placeres indenfor den nye udgravningsplan. Det sidste felt, som ikke blev opmålt må ligge udenfor det aktuelle gastracee. Der blev foretaget muldafrømning af feltet med en 2,5 m bred rabatskovl. Muldlaget havde en tykkelse af omkring 30 cm. Fladen blev samtidig fladeskovlet og alle fyldskifter målt op med robot station. Samtlige anlæg blev derefter snittet med skovl og anlæg med keramik efterfølgende tømt. Anlæg A656 med ovnene A654 og A655 blev først gravet med skovl og ske og registreret lag for lag. Til slut blev der lavet et stort snit med gravemaskine for at få anlæggene registreret i snit. Brønd A314 blev ligeledes først snittet med skovl og dernæst snittet med gravemaskine. Profiler blev registreret i M. 1:20 på stolpehulskema eller som særskilt tegning (anlæg større end 140 cm i diameter). Huse og udvalgte snit blev desuden fotograferet. Der blev hjemtaget 73 jordprøver ( , , , , 424, , , , 490, ) til såvel makrofossil- som C-14 analyser. Det var jordprøver fra såvel fylden i ovnene som fylden fra udvalgte tagbærende stolpehuller fra hustomterne. I alt 19 prøver blev sendt til vedbestemmelse til Thomas Bartholin og derefter videre til C-14 datering hos Jan Heinemeier, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet. Prøverne AAR , der stammede fra husene K2, K6, K8, K16 og K18 samt ovnene A654, A655, A522 og endelig grube A653. Det var muligt at beregne et vægtet gennemsnit af dateringerne og opnå et samlet mere præcist resultat på hus K2, hus K6, hus K8 og hus K16. Undersøgelsens resultater Formålet med undersøgelsen var dels at belyse bebyggelsesstrukturen og dels at opkvalificere resultaterne fra 1980/81-udgravningen. Palisadegrøfterne viste, at der ville være gode muligheder for at erkende en toftestruktur, hvilket blev understreget af, at der i den ene palisadegrøft i søgegrøften sås en tydelig indgang. 6

7 Der ville desuden ved den fornyede undersøgelse være mulighed for at indsamle materiale til en naturvidenskabelig datering af de forskellige bebyggelsesfaser. Bopladsen ligger indenfor Galsted-området kun ca m syd for Galsted bopladsen. I 1990 erne blev store dele af en jernalderlandsby ved Galsted udgravet. Jernalderens Galsted var en større landsby, der eksisterede op igennem de første to århundreder efter Kristi fødsel. Bebyggelsen havde først karakter af en indhegnet landsby, siden blev det en rækkelandsby. Lokaliteten blev fuldstændig undersøgt og er sidenhen blevet betragtet som typelokalitet for ældre romersk jernalders bebyggelse indenfor Over Jerstal-Kredsen. Over Jerstal-Kredsen er navnet på det regionale kulturområde, der i ældre romersk jernalder (50 f.kr. 200 e.kr.) ses i det sønderjyske område. Kendetegnende for Over Jerstal-kredsens byggeskik er det øst-vest orienterede, treskibede langhus med seks sæt tagbærende stolper, som står med samme indbyrdes afstand igennem hele huset. Treskibet langhus af Over Jerstal-typen. Resultater I 2011 blev ca m2 undersøgt. Udgravningen resulterede i 273 fundnr. (heraf 73 jordprøver og 183 fund med keramik), 153 tegninger og 79 fotos. Indenfor undersøgelsesområdet fandtes dele af i alt 26 bygninger, heraf fem hovedhuse, to staklader og 19 økonomibygninger. Der fandtes til gengæld kun enkelte gruber, en formodet brønd (A314), tre ovne samt dele af adskillige hegnsgrøfter. Hovedhuse Ingen af de fem hovedhuse blev fuldstændig frilagt. De følgende resonnementer må derfor tages med et vist forbehold. Husene K6, K10 og K16 tolkes som dele af huse af Over Jerstal-typen. Det ene af disse huse, hus K16, har efter alt at dømme været 5 m bredt og 16 m langt. I midten af huset ses to indgange, sat over for hinanden. Indgangene står i husets væglinje. Der er ingen spor efter vægstolper, men det skyldes formentlig, at væggene har stået på fodremme. C-14 dateringen på 80 f.kr.-20 e.kr. angiver at hustypen har sin oprindelse i slutningen af førromersk jernalder. Denne hustype er identisk med hovedhusene fra den ældste landsbyfase i Galsted. K6 er derimod kun 4 m bredt og tilmed en del yngre, idet det er C-14 dateret til e.kr. Hustypen har dermed en lang levetid, men bliver smallere i løbet af perioden. K6 er den yngste hustype, der er repræsenteret ved Strandelhjørnvej. Hus K8 udgør en variant af denne hustype med kun to sæt tagbærende 7

8 stolper i beboelsesdelen og består formentlig af to faser. K8 er C-14 dateret til 40 f.kr. 60 e.kr., dvs. omkring overgangen mellem per. B1/B2. Hovedhus K18, et øst-vest orienteret, treskibet langhus er omtrent samtidig med K8. Kun østenden med en ovn samt dele af vestenden blev udgravet. Det overlejrer en nord-syd orienteret bygning, hus K7, med ovn. Hovedhuset K 18 har oprindeligt været 5 m bredt og m langt. I vestenden stod de tagbærende stolper relativt tæt. Det vidner om, at denne del af huset formentlig har været indrettet som stald. Dette hovedhus er specielt bemærkelsesværdigt, idet der i østenden beboelsesdelen ses en modulkonstruktion. Tidlige modulbyggede huse fra ældre romersk jernalder havde rektangulære, nord-syd orienterede moduler. Hvert modul bestod af to sæt tagbærende stolper. Langhus K 18 fra Strandelhjørnvej, set i fladen. Grube A653 i østenden af hus K18 hører ikke med til huset men er yngre end dette. K18 er C-14 dateret til 40 f.kr. 60 e.kr. Ovn A654 er som hører sammen med huset er dog C-14 dateret til e.kr. Langhus K18 minder om to af langhusene fra den yngste landsbyfase ved Galsted, der dog kun har tre sæt tagbærende stolper i beboelsesdelen. Disse huse har heller ingen ovn. De tre sæt tagbærende stolper i østdelen har dog nøjagtig den samme placering i såvel Strandelhjørn- som Galstedhusene og har samme bredde på omkring 5 m. Jeg ser derfor blot Strandelhjørnhuset som en variant af Galstedhusene med et ekstra rum omkring indgangene. A: Modulbygget hovedhus med tre hovedrum fra Vestergård. Lig K18 fra Strandelhjørnvej. A B: Modulbygget hovedhus med to hovedrum fra Galsted. B 8

9 Således skal nogle af gårdsanlæggene fra rækkelandsbyen i Galsted, som ellers bliver dateret til 2. årh. e.kr. også dateres til 1. årh. e.kr. Det ser ud til, at husenes udseende både hænger sammen med deres størrelse, funktion og deres alder. Desuden har der været en større mangfoldighed i hovedhusenes udseende, så man ikke blot kan skelne mellem huse af Over Jerstal-typen og de modulbyggede huse. Det ser imidlertid ud til, at der sker en gradvis og regional udvikling af Over Jerstal-huset hen imod længere, smallere og mere differentierede huse med en mere kompliceret ruminddeling og flere funktioner. Ved overgangen til yngre romersk jernalder bliver husenes væggrøfter eller vægge på fodremme samtidig erstattet af regulære vægstolper. Økonomibygninger Spredt på Strandelhjørn-bopladsen lå resterne af to staklader. Stakladerne har formentlig været åbne og brugt til opbevaring af hø. 19 af de mindre, treskibede huse har haft tre til fire sæt tagbærende stolper. Bygningerne kan både være nord-syd og øst-vest vendte. Disse huse opfattes som økonomibygninger uden beboelse. Et af husene, hus K7 havde en ovn i nordenden. Husenes bredde varierede mellem 4 og 4,5 m og længden var mellem 9 og 14 m. Nogle af disse huse har været hegnshuse. Fra rækkelandsbyen fra Galsted kendes flere eksempler på hegnshuse med væggrøft. Brugen af væggrøfter kendes både fra førromersk og ældre romersk jernalder. Et af de mindre huse fra Galsted havde væggrøft og fire sæt tagbærende stolper. Der var to modstillede indgange i midten af huset, der målte 4,5 x 14 m. I fire huse af denne type har der været en ovn enten i øst- eller vestenden. Husene svarer i størrelse og konstruktion til flere af de mindre økonomibygninger fra Strandelhjørnvej, heriblandt hus K7 med ovn. Et enkelt af de mindre huse, hus K2, fra Strandelhjørnvej har haft en stavvæg rejst i en væggrøft. Huset var nord-syd orienteret og treskibet. Det målte 3,5 x 6,5 m og havde to sæt tagbærende stolper samt en nordvendt indgang. Bygningen var integreret i et hegn. Det var dog kun dele af det tilstødende hegn, der var bevaret. Hegnet var bygget af tætstående lodrette stolper i en palisadegrøft. Andre af husene på Strandelhjørnvej kan have haft væggrøfter, men disse er ikke bevaret. Hus K2 er det ældste hus på bopladsen og er C-14 dateret til f.kr. Treskibet langhus med væggrøft, K2 fra Strandelhjørnvej. Ovnene fra Galsted-området. Fra Galsted og Strandelhjørnvej kendes henholdsvis 12 og tre ovne. Der er her tale om mindst to forskellige ovntyper. Fem af husene i Galsted var udstyret med nedgravede, stensatte, rektangulære ovne. Der er kun et enkelt hus med ovn pr. gårdsenhed. Resten af ovnene lå i periferien af landsbyen. Anlæggene varierer i 9

10 størrelse og der er både større og mindre ovne såvel i som uden for husene. De kan være gravet indtil 70 cm ned under feltoverfladen. Ovnkuplen bestod af et skelet af fletværk af kviste, beklædt med ler. I Galsted blev der fundet mange lerfragmenter med grenaftryk i ovnene. Fragmenterne stammer fra ovnkupler, der er styrtet sammen. En ovn af denne type blev fundet i den nordligste del af udgravningsfeltet ved Strandelhjørnvej. Ovnen målte ca. 1,25 m i diameter, var 30 cm dyb og foret med sten i sider og bund. Den har haft en lerkuppel, for der sås et rødbrændt lerlag fra en sammenstyrtet ovnkappe. Ovnen tolkes som en form for avanceret mile eller jordovn, beklædt med sten. Anlægget har været forsynet med en kuppelformet overdækning af ler med aftrækshul øverst i midten i lighed med Galsted-ovnene. Øverst ses en ovn fra Galsted. Nedenunder ses ovn A522 fra Strandelhjørnvej i snit. Rekonstruktionstegning af ovn. En anden, mindre ovntype kendes fra Strandelhjørnvej, langhus K 7. Ovnen målte 0,9 x 1,0 i fladen og var mindst 30 cm dyb. Den var ligeledes beklædt med ler og knytnævestore marksten. Den mindre ovn kan dog blot have været en cirkulær ovn med stenforing i bunden og en lerkuppel som overbygning. Måske har den haft et aftrækshul i toppen eller blot en indfyringsåbning. Den tredje ovn i østenden af hus K18 blev først tolket som en stor og dyb mileovn. C-14 dateringerne har dog vist, at ovnen er gravet ned oveni en ældre grube. Selve ovnen er nærmest oval. Den målte 1,2 x 1,4 m og var ca. 60 cm dyb. Øverst sås en grubeformet fordybning, beklædt med marksten i mindst 5 lag. Det øverste stenlag var omgivet af ler og dækket af et rødbrændt lerlag. Det rødbrændte lag viser, at ovnen har været udstyret med en lerkuppel. Ovnen er dermed formentlig af samme type som ovn A 655 i hus K7 fra omkring Kristi fødsel. Ovnen A654 er C-14 dateret til ca e.kr. Rekonstruktion af kuppelovn. Ovne fra langhusene K7 og K18. 10

11 C-14 dateringen af ovnene viser alt i alt, at såvel jordovne/miler som kuppelovne fra Galsted og Strandelhjørnvej tilhører tiden omkring Kristi fødsel og formentlig ikke fortsætter op i 2. årh. e.kr. Gårdsanlæg I Galsted bestod et gårdsanlæg gerne af to øst-vest orienterede, treskibede langhuse samt flere nord-syd orienterede hegnshuse. Mens nogle huse var indrettet som stald og/eller lade, har andre fungeret som bolig. Atter andre huse har været opdelt i to hovedrum med plads til både beboelse og stald. Husenes størrelse og placering hænger sammen med deres funktion samt bondens status. Det ser ud til, at der er tale om gårde med flere byggefaser, der var separat indhegnede med palisadegrøfter. Men på grund af hegnenes dårlige bevaringsgrad kan der ikke udskilles nogen gårdsanlæg. Udgravningsfeltet havde kun en bredde på 23,5 m, og kun et nord-syd gående udsnit af landsbyen er således undersøgt. Da gårdene kun er undersøgt i gravningsfeltets bredde er det også svært at sige noget om størrelsen af de enkelte gårdsanlæg. Dateringen af landsbyen bygger såvel på hustypologi, keramik samt C-14 dateringer. Såvel huskonstruktionen, dateringerne samt den fundne keramik typer på, at store dele af landsbyen må have eksisteret samtidig med såvel den ældste landsbyfase som det yngste landsbykompleks i Galsted. Det vil sige fra omkring Kristi fødsel til ca. 130 e.kr. C-14 dateringerne af husene fra Strandelhjørnvej indikerer dog, at rækkelandsbyen i Galsted gennemgående må være lidt ældre end hidtil antaget og tilhøre tiden omkring e.kr. Rekonstruktionstegninger af den ældste og den yngste landsby fra Galsted. J. Andersen, Museum Sønderjylland. I den nordvestlige del af udgravningsfeltet blev der fundet en enkelt stærkt nedpløjet urne fra ældre romersk jernalder. Urnen må være samtidig med dele af bopladsen. Da urner normalt optræder i grupper, må den enlige urne udgøre resterne af en af flere familiegravpladser, knyttet til landsbyen. Ved at sammenligne med resultaterne fra Galsted-landsbyen, der som nævnt blev udgravet i sin helhed, kan man konkludere, at der ved Strandelhjørnvej formentlig har været tale om en rækkelandsby i landsbyens yngste fase. Om landsbyens døde er begravet på en eller flere gravpladser er uvist. Man kan heller ikke afgøre, hvor mange gårde og indbyggere Strandelhjørnvej-bebyggelsen omfattede. Udgravningsfeltet ved Strandelhjørnvej havde en længde på omkring 180 m men kun en bredde på 23,5 m. Derfor er kun et nordsyd gående udsnit af landsbyen således undersøgt. Landsbyen fortsætter både mod øst og vest uden for udgravningsfeltet. 11

12 Haderslev d Museumsinspektør Lisbeth Christensen Litteraturliste Christensen, L. 2012: Strandelhjørnvej. En landsby fra 1. og 2. årh. fra Galsted-området. I: Med graveske gennem Sønderjylland. Ethelberg, p. 2003: Gården og landsbyen i jernalder og vikingetid. Ethelberg, P., N. Hardt, B. Poulsen og A.B. Sørensen. Det Sønderjyske Landbrugs Historie.Jernalder, vikingetid og middelalder. Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Nr. 82 Haderslev, s Ethelberg, P. 2011: Grænselandets tidligste historie, set i lyset af den første rigsdannelse. Årbog for Museum Sønderjylland 2011, s Hertz, J. 1987: Danmarks længste udgravning. Arkæologi på naturgassens vej Rigsantikvarens Arkæologiske Sekretariat. Nationalmuseet og de danske naturgasselskaber, Poul Kristensens Forlag. s. 399, nr. 1559: Strandelhjørnvej, sb. 159, HAM j.nr

13 Bilag 1: Udgravningens placering (lokalitet HAM 1095) på gastraceet. 13

14 Bilag 2. Oversigtsplan over udgravningen ved Strandelhjørnvej. 14

15 Bilag 3 15

16 Bilag 4. 16

17 17