HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr

Transkript

1 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr

2 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med udgravningen indplaceret 2013 Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt er tegninger digitaliseret af Egil Søbye/Tomas Hunniche og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund og opmålingsfiler opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Resumé Udgravning efter forudgående forundersøgelse i henhold til museumslovens 27 som følge af kommende anlægsarbejde på matrikel 1019 Elholm, Sønderborg. Ved udgravningen blev et område på 1410 m 2 undersøgt. Her blev lokaliseret Seks hele treskibede huse fra tiden omkring Kristi fødsel blev afdækket. Et af husene fandtes i to faser og havde samtidig staldende i vestenden. Et andet hus var nærmest spejlvendt og havde således stalddelen i østenden. Husene målte mellem 9 og 13 meter og var alle øst-vestvendte. 7 kogestensgruber, primært mod øst på feltet, blev afdækket.. Undersøgelsens baggrund Foranlediget af et kommende byggeri på matrikel 1019 Ulkebøl ejerlav, ved Elholm, foretog Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev en prøvegravning af området d. 30. maj Da prøvegravningen resulterede i fortidsminder heriblandt rester fra huse, hegn samt gruber, blev et udgravningsfelt afsat, og en arkæologisk udgravning planlagt. I henhold til museumslovens 27, stk. 4 skal bygherren afholde udgifterne ved en arkæologisk undersøgelse. Et budget på kr. maksimum ,28 Kr. inkl. moms blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen (KUAS) og af bygherre. Dette budget dækkede udgravning af hele området på 1400m 2. På kortet ses lokaliteten markeret på et kortudsnit på et preussisk målebordsblad over Slesvig opmålt i Kortet viser samtidig med gule felter hvor der i forvejen er registreret fortidsminder. Den røde pil markerer udgravningsfeltet. Kortet viser samtidig at der både øst og vest for feltet er registreret bebyggelse fra jernalderen (sb-317, 409). 3

4 Undersøgelsens resultat og betydning Det arkæologiske undersøgelsesområde androg 1400 m2. Der blev fundet spor fra seks Ø/Vorienterede, treskibede langhuse samt gruber herunder kogestensgruber. Alle huse har således samme orientering men kan ikke alle være samtidige. Der fandtes tre typer af huskonstruktioner på lokaliteten. Hus II og III er et hovedhus i II faser, blot rykket 3,5 meter. Ved 14 C datering er de dateret til tiden omkring Kristi fødsel. De tætstillede stolper i vestenden markerer formentlig staldenden, hvilket er en atypisk placering udenfor Als. Den ses dog også på pladsen Guderup på Als, hvor det blev iagttaget i tre tilfælde Eiseschmidt1997: 13ff). I luftline er der blot syv kilometer mellem de to landsbyer, så det er muligt man har kendt til hinandens eksistens. Hus IV minder i sin opbygning meget om I og II, blot er det tilsyneladende spejlvendt. Her ses tætstillede tagbærende stolpesæt i østdelen, hvilket indikerer, at man har haft kreaturer opstaldet. Denne type ses ligeledes på Guderupudgravningen (Ethelberg 2003:194). Hvor terrænet ved Hus II og III var plant, er der et mindre fald mod øst ved Hus IV. Dette kan forklare hvorfor man har vendt indretningen om, så man kunne slippe for ajlen i beboelsesdelen. En tredje type af huse er langhuse sat med fem sæt tagbærende i et forholdsvist fast mønster og uden spor efter stalddel. Længden er stort set den samme nemlig 9-10 meter og de målte alle omkring fire meter i bredden. Har de mon været rene beboelseshuse? Dateringsmæssigt placerer de sig formentlig indenfor de par århundreder omkring Kristi fødsel. Måske er det blot få generationer der har boet her, inden man af uvisse årsager har opgivet området og er flyttet til andre egne. Udgravningen har ramt den centrale del af den lille landsby, og man kan se hvordan anlægssporene tynder ud mod vest, nord og til dels mod øst. Kun mod syd ser der ud til at kunne ligge flere bebyggelsesspor udenfor feltet, hvilket man bør være opmærksom på hvis området skal anvendes til nye anlægsarbejder. Ved sidste opgørelse over udgravninger af bebyggelse fra perioden omkring Kristi fødsel var der blot registreret to lokaliteter i dette område. Med Guderup udgravningen fandt man et nyt bebyggelsestræk med den vestvendte stalddel. Nu er der kommet endnu et eksempel på dette, og det er måske et træk der hører til på Als. Flere af stolpehullerne var stenstøttede. 4

5 Selv om vi startede i fint sommervejr fik vi sidst på udgravningen store problemer med et kraftigt skybrud. Cand. mag. Gunvor Christiansen, Arkæologi Haderslev 13/

6 6

7 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Trelleborghus: Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Udskudshus: Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Grubehus: Hus med nedgravet gulv. Staklade: Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Diemen: Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 7 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4- stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv.

8 8

9