Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Transkript

1 Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen

2 Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente dit samtykke inden behandling med blodtransfusion. Informationen på de følgende sider kan læses, inden du giver samtykke til behandlingen. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes og skal fornyes ved hver indlæggelse. 2

3 Hvorfor gives der blodtransfusion? Ved en blodtransfusion får du den del af blodet, som du har brug for. Det kan dreje sig om røde blodlegemer, blodplader og/eller blodplasma. Røde blodlegemer (erytrocytter) bringer ilten rundt i kroppen. Røde blodlegemer gives, hvis hæmoglobinkoncentrationen (blodprocenten) er så lav, at vævene ikke tilføres tilstrækkelig ilt. Organismen har en stor reserve af røde blodlegemer, og derfor kan blodprocenten komme et godt stykke under normalområdet, før transfusion med røde blodlegemer er nødvendig. Blodplader (trombocytter) er nødvendige for, at blodet kan størkne (koagulere), og de er derved med til at forhindre eller standse blødninger. Blodplader anvendes især til patienter i kemoterapi. Kemoterapien hæmmer knoglemarven, hvor blodpladerne dannes. Blodplader anvendes også til patienter, der bløder meget kraftigt, for at erstatte de mistede blodplader. Organismen har en stor reserve af blodplader, og derfor kan antallet af blodplader i blodet komme et godt stykke under normalområdet, før transfusion med blodplader er nødvendig. Blodplasma (frisk frosset plasma) indeholder proteiner (koagulationsfaktorer) af betydning for blodets evne til at størkne. Blodplasma gives hovedsageligt ved store blødninger, hvor der kan opstå mangel på disse proteiner. Hvor kommer donorblodet fra? Donorblodet er fremskaffet ved tapning af frivillige, ubetalte bloddonorer. Landets bloddonorer er organiseret i Bloddonorerne i Danmark ( Hvad undersøges donorblodet for? Donorblodets blodtype kontrolleres, og blodet undersøges for HIV og smitsom leverbetændelse type B og C. Hvilke undersøgelser udføres der inden blodtransfusion? Før der gives en blodtransfusion, skal det sikres, at donorblodet passer til dig. Derfor bestemmes din blodtype, og der udføres en forligelighedstest (BF-test eller BAC-test). Hvorfor to stik? Blodtypebestemmelse og BF-test/ BAC-test skal udføres på hver deres blodprøve, og de to blodprøver skal tages uafhængigt af hinanden. Denne regel øger sikkerheden ved blodtransfusion. Når bioanalytikeren spørger om navn og personnummer, også selvom bioanalytikeren kender patienten, er det for at sikre, at oplysningerne på blodprøveetiketten er korrekte. 3

4 Hvorfor skal børn også stikkes to gange? Små børn kan ikke fortælle, hvem de er, og de kan ikke gøre opmærksom på symptomer, hvis de får en komplikation ved transfusionen. For at sikre en korrekt transfusionsbehandling er det derfor ekstra vigtigt, at der tages to uafhængige blodprøver på børn. Hvordan foregår en blodtransfusion? Transfusionen gives ind i en blodåre gennem et drop. Inden transfusionen startes, skal din identitet sikres. Du bliver derfor bedt om at sige dit navn og personnummer inden hver transfusion. Er en patient ikke selv i stand hertil, fx hvis patienten er et lille barn eller bevidstløs, skal en anden person, der kender patienten, medvirke ved kontrollen. Det kan være en pårørende eller personale. Identiteten kan også sikres elektronisk ved at læse stregkoden på dit armbånd. Er der risiko ved blodtransfusion? Som ved al anden behandling kan der ses bivirkninger i forbindelse med blodtransfusion. De mulige bivirkninger spænder fra helt harmløse til alvorlige, der kan være livsfarlige. De alvorlige bivirkninger er uhyre sjældne. Den tilstand, der giver anledning til transfusion, vil normalt altid være så alvorlig, at risikoen ved at undlade transfusion langt overstiger risikoen ved at give transfusionen. Hvad er risikoen for at få en livstruende transfusionskomplikation? Risikoen for, at en blodtransfusion resulterer i en livstruende komplikation, er ca. 1: Dette skal sammenholdes med risikoen for at dø eller få varige mén, hvis man ikke får den nødvendige transfusion. Risikoen kan sammenlignes med risikoen for at blive dræbt i trafikken, hvilket sker for 3-4 ud af danskere årligt. Kan eget blod anvendes? Anvendelse af patientens eget blod er af flere årsager betydeligt dyrere end anvendelse af donorblod. Af disse grunde anvendes denne behandlingsform ikke i Danmark. Forholdsregler ved mulig transfusionskomplikation Giv besked til sygeplejersken, hvis du under eller lige efter blodtransfusionen føler: alment ubehag får kulderystelser smerter åndenød hududslæt hurtig puls kvalme opkastning diarré rødfarvet urin. Disse symptomer kan være tegn på en af de øjeblikkelige bivirkninger som fx alvorlig overfølsomhedsreaktion, 4

5 overfyldning af blodkarrene eller ødelæggelse af donorblodlegemerne. Hvis du inden for tre måneder efter transfusionen får: feber kulderystelser gulsot rød eller meget mørkfarvet urin hududslæt appetitløshed åndenød bør du kontakte din læge og gøre opmærksom på, at du har fået blodtransfusion. Ofte har din læge ikke denne oplysning. De nævnte symptomer kan være tegn på en af de sene bivirkninger som fx forsinket ødelæggelse af donorblodlegemer, blødninger udløst af transfusionen eller smitsom leverbetændelse. Hjælp andre! Er du mellem 17 år og 60 år, og er du sund og rask, kan du melde dig som bloddonor. Du må ikke være kronisk syg eller have været behandlet for andre former for kræft end en bestemt type hudkræft eller en mild form for livmoderhalskræft. Ligeledes vil visse andre sygdomme kunne udelukke fra donorvirksomhed. Hjælp dig selv! Såfremt blodprocenten er lav før eller efter en operation, gavner det at spise fødevarer med et højt jernindhold som fx oksekød, indmad, makrel, nødder og havregryn. Eventuelt kan man tage jerntabletter efter samråd med lægen. 5

6 Fortæl familie og venner, at der altid er brug for nye bloddonorer. Tilmelding kan ske på Syddansk Transfusionsvæsen OUH Sønder Boulevard Odense C Tlf ode.blodbanken@rsyd.dk SVS Finsensgade Esbjerg Tlf blodbankensvs@rsyd.dk SHS Kresten Philipsens Vej Aabenraa Tlf blodbanken.aabenraa@rsyd.dk SLB Bloddonor.SLB@rsyd.dk Tlf Donortapningen Vejle Kabbeltoft 25, bygning M 7100 Vejle Donortapningen Kolding Skovbrynet Kolding 6

7 7

8 Syddansk Transfusionsvæsen Klinisk Immunologisk Afdeling Sdr. Boulevard Odense C Tlf Materiale nr: Ved revision kontakt KIA, OUH tlf