VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG
|
|
- Jesper Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG Civilingeniør Camilla Kjær Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Geolog Johanne Urup Civilingeniør, kemi, Kim Haagensen Rambøll ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET marts 2007
2
3 RESUMÉ Vandindvinding i bynære områder er typisk truet af en lang række potentielle forureningskilder herunder forurening med klorerede opløsningsmidler. Disse forureningskilder er opstået i relation med den industrielle udvikling og omfatter både punktkilder og kilder af mere diffus karakter. Denne artikel omhandler en metode til vurdering af varigheden af klorerede opløsningsmidler i indvindingsvandet til Frederiksberg Forsyning. Metoden udgør sammen med Frederiksberg Kommunes massive grundvandsovervågning, kortlægningsarbejde samt afværgeforanstaltninger mv. et godt redskab til at sikre den fremtidige vandindvinding - også i et så tæt bebygget område som Frederiksberg. BAGGRUND Frederiksberg Forsynings indvindingsboringer er alle placeret i tæt bebygget område i Frederiksberg Kommune samt i Københavns Kommune tæt på grænsen til Frederiksberg Kommune. Oplandet til Frederiksberg Forsynings indvindingsboringer indeholder derfor mange potentielle kilder til forurening af grundvandet, herunder klorerede opløsningsmidler. Der indvindes årligt 2,5 mio. m 3 vand til produktion af drikkevand fra disse boringer, og siden 1987 har der været påvist klorerede opløsningsmidler i boringerne til Frederiksberg Forsyning, se figur 1. Der har derfor været udført og udføres stadig en ihærdig indsats mod forureningskilderne indenfor oplandet til forsyningsboringerne, herunder afværgeforanstaltninger, monitering af grundvandet samt en ændring af indvindingsstrategien i På trods af dette, er det stadig nødvendigt at foretage aktiv kulfiltrering på vandværket, inden vandet sendes ud til forbrugerne. På sigt ønskes det at levere drikkevand uden brug af aktiv kul og det er derfor ønskværdigt at have et troværdigt bud på varigheden af klorerede opløsningsmidler i indvindingsvandet. Koncentration (µg/l) ,2 dichlorethan (1,2-DCA) Cis-1,2-dichlorethylen(Cis-1,2-DCE) Triclorethylen (TCE) Sum koncentration Figur 1. Udvikling i klorerede opløsningsmidler i indløb til kulfilter efter alm. vandbehandling.
4 FORMÅL Formålet med projektet har således været at belyse og tilvejebringe viden omkring forureningen med klorerede opløsningsmidler på Frederiksberg og foretage en risikovurdering af, hvor stort et problem klorerede opløsningsmidler fremadrettet forventes at være i forhold til indvinding af drikkevand på Frederiksberg. Varigheden af klorerede opløsningsmidler er i projektet defineret, ved en øvre grænse og en nedre grænse for summen af koncentrationen af klorerede opløsningsmidler. Ved disse grænser antages det, at klorerede opløsningsmidler ikke udgør noget problem mere. Den øvre grænse er sat til 1,0 µg/l, hvilket skyldes, at kvalitetskriteriet for enkeltstoffer er på 1 µg/l i drikkevand, mens den nedre grænse er sat til 0,3 µg/l og er sat i forhold et strengere krav for indholdet af vinylklorid. STRATEGI OG METODE Det er komplekst at vurdere varigheden af forureningen med klorerede opløsningsmidler, specielt fordi der på Frederiksberg findes mange forureningskilder, og der en lang række faktorer, som påvirker varigheden f.eks. transportveje fra jord til grundvand (geologi), muligheder for nedbrydning (redoxforhold), antal kendte forureningskilder, ukendte forureningskilder, kildestyrker, alder på forurening, nedbør og befæstningsgrad (nedsivningshastigheder), strømning i grundvandsmagasinet og vandindvinding. Den overordnede strategi til vurdering af varigheden af klorerede opløsningsmidler i indvindingsvandet til Frederiksberg Forsyning har fulgt fire faser: I) Indsamle teoretisk viden omkring opløsningsmidlernes nedbrydning og transport og herefter at indsamle eksisterende viden omkring hydrogeologi og redoxforhold indenfor oplandene til Frederiksberg Forsynings boringer. II) Indsamle eksisterende viden om forureningskilderne i oplandet til Frederiksberg Forsyning, samt foretage en vurdering af stofmasse ved kildeområderne og aldre af forureningerne. III) Udvikle en kildestyrkemodel, som beregner stofflux (kg/år) af klorerede opløsningsmidler til grundvandet som funktion af tiden ved hjælp af information fundet i I) og II). IV) Stoffluxen beregnet i III) anvendes som inddata til den kalibrerede og validerede grundvandsmodel opstillet i MIKE SHE systemet, som dækker en periode fra Stofmodellen kalibreres ved at justere på stoffluxen, således at modellens koncentrationsniveauer rammer de observerede koncentrationer på vandværket og i indvindingsboringer. Hydrogeologiske og redoxforhold De geologiske forhold i oplandet til indvindingsboringerne er beskrevet i den geologiske model for Frederiksberg og København /2/. Generelt ses et kvartært dæklag over kalken på mellem 10 og 20 m. I den nordlige del af området ved Bellahøj er dæklaget noget tykkere, op til 50 m, og i den sydlige område ved Søndermarken op til 40 m. Det kvartære dæklag består primært af moræneler, men i visse områder består dæklaget overvejende af sandede aflejringer, f.eks. i den nordøstlige del af Frederiksberg Kommune. Frederiksberg Forsynings
5 indvindingsboringer er alle etableret i Carlsbergforkastningen, som løber nordvest-sydøst igennem Frederiksberg Kommune, se figur 2. Det primære magasin består af kalk og smeltevandssand/grus aflejret oven på kalken, og der er generelt ingen sammenhængende sekundære sandmagasiner. Vest for forkastningszonen består grundvandsmagasinet af bryozokalk og øst for zonen af københavnerkalk. Redoxforholdene er generelt svagt reducerede i det primære grundvandsmagasin, og der ses ingen geografisk zonering af forholdene. Det vurderes derfor, at der ikke er grundlag for en zonering af nedbrydningen i det primære magasin. e BrønshøjBellahøj Degnemosen Grøndals Å FF4 FF3 FF2 F5(1) Utterslev Lersøparken FF5 FF1 Bispebjerg Søndermarken Nørrebro Fælledparken Nørrevold Vestervold Vesterbro meter Isla Vigerslev Estimerede størrelser af kilder indlagt i model Lille (50) Moderat (34) Mellemstor (26) Stor (13) Valby FF1 Indvindingsboring Primære boringer Zone for Carlsbergforkastning Kommunegrænse Lokal modelrand Figur 2. Oversigtskort med Frederiksberg Forsynings indvindingsboringer samt kortlagte lokaliteter, der er indlagt i modellen
6 Forureningskilder og kildestyrkemode På Frederiksberg, som ved andre byområde, er der en lang række potentielle forureningskilder med klorerede opløsningsmidler. Disse kilder er opstået i relation med den industrielle udvikling, og kan derfor i visse tilfælde føres helt tilbage til starten 1950 erne. Det antages, at tilgangen af nye kilder stopper omkring 1990 erne, grundet strammere miljølovgivning og udfasningen af den brede anvendelse af klorerede opløsningsmidler. Kilderne omfatter både punktkilder og kilder af mere diffus karakter. Frederiksberg Kommunes miljøafdelings arbejde med at opspore forureningskilder omfatter både historisk kortlægning af aktiviteter og tekniske undersøgelser af potentielle forureningskilder. Resultaterne af det gennemførte kortlægningsarbejde registreres i en database med oplysninger om placering, aktivitet og konstateret forurening for en lang række ejendomme på Frederiksberg, og hos Miljøkontrollen findes en tilsvarende database for kilder i Københavns Kommune. Datamængden i dette projekt er reduceret til at omfatte ejendomme, hvor der i kortlægningsgrundlaget er dokumenteret en forurening med klorerede opløsningsmidler i jord, eller hvor der i grundvand er påvist en forurening med klorerede opløsningsmidler. Datamængden er på denne baggrund reduceret til i alt 123 ejendomme, der omfatter ejendomme indenfor og i umiddelbar nærhed af oplandet til Frederiksberg Forsynings boringer, jf. figur 2. Der er herefter foretaget en grundig vurdering af stofmassen i udvalgte kildeområder på et begrænset antal ejendomme, og der er dernæst ekstrapoleret til de øvrige kildeområder, baseret på tilgængelige oplysninger om branche/aktivitet, driftsperiode og evt. undersøgelsesresultater. Generelt er det i de gennemgåede forureningsundersøgelser konstateret, at massen af stof i en given forureningskilde er i en størrelsesorden kg klorerede opløsningsmidler. Det er i forbindelse med dette projekt vurderet, at en stofmasse væsentligt under 1 kg ikke udgør en større grundvandsrisiko, og på denne baggrund er massen af stof i kildeområderne estimeret til en af følgende størrelsesordener 1 kg, 10 kg, 25 kg og 100 kg. På figur 2 ses de kilder, som er medtaget i modellen, og i hvilken størrelsesorden kildestyrken er vurderet. Der er udviklet en analytisk metode til estimering af kildestyrken fra kilderne i oplandet til grundvandet. Modellen inddrager den geologiske opbygning, infiltrationen og massen i kilden, og den er opbygget med tre bokse; en terrænnær boks af morænelerjord, der indeholder kilden, samt to underliggende bokse med henholdsvis moræneler og sand af varierende mægtigheder. Stoffordelingen mellem faserne jord, porevand og poreluft er baseret på beregningsmodellerne i JAGG. I den underliggende boks af moræneler er der medregnet en nedbrydning af stof med en nedbrydningshastighed på 0,005 d -1. Nedbrydningen er medtaget som en fuldstændig nedbrydning og alene knyttet til boksen af moræneler, idet reduktionskapaciteten og dermed potentialet for nedbrydning er væsentlig større i lerjord end i sandjord. På baggrund af de gennemførte vurderinger af størrelsesorden af stofmassen i et kildeområde, er der for hver enkelt forureningskilde overført en tidsmæssig variation af stoffluxen til den mættede zone i grundvandsmodellen. Starttidspunktet for kilden er skønnet ud fra aktivitetens start og driftsperiode. Grundvandsmodel Princippet i modelkonceptet er vist på figur 3, hvor den analytiske vurdering af kildestyrken bygger på tre-boks modellen, som giver en stofflux til den mættede zone. Transporten i den
7 mættede zone udføres derefter i en lokal grundvandsmodel opstillet i MIKE SHE-systemet. Stoftransportmodellen er en ækvivalent porøs medium model, hvor det antages, at transporten i opspækket kalk kan beskrives ved et sæt effektive parametre. Det er valgt at anvende en effektiv porøsitet for kalken på 15 %, som er en blanding af spækkeporøsitet og matricens porøsitet. Figur 3. Overordnet transportvej fra kilde til indvindingsboring. Modelkørslerne er opdelt i 3 faser Fase I repræsenterer perioden før 1990 og køres med årlig variation af indvinding og konstant nettonedbør Fase II køres med varierende klimadata. Modellen køres dels som en kvasistationær model med årlig variation af indvinding og som en dynamisk model med månedlig indvindingsdata. Fase III repræsenterer perioden 2005 og frem, og køres som en stationær model med konstant nettonedbør og indvindinger svarende til tilladelserne til Frederiksberg Forsyning (2,5 mio. m 3 ) Fase I og II udgør kalibreringsfase, hvor de simulerede koncentrationer i blandingsvandet på vandværket, samt i hver af de aktive indvindingsboringer i perioden 1988 til 2005, sammenholdes med det faktisk målte indhold af klorerede opløsningsmidler i samme periode. Modellen kalibreres primært ved at variere den stofflux, som introduceres i den mættede grundvandszone under forureningslokaliteterne. Variationer holdes på et niveau, hvor den resulterende stofflux antager realistiske værdier i forhold til den viden, der foreligger om forureningslokaliteterne. Efter, at modellen er kalibreret til et tilfredsstillende niveau, og er i stand til at simulere udviklingen i indholdet af klorerede opløsningsmidler i indvindingsboringerne, udføres en prædikativ simulering.
8 RESULTATER Der præsenteres kun den endelige kalibrerede model med og uden nedbrydning. I modellen med nedbrydning er der anvendt en 1. ordens nedbrydningskonstant på dag -1 svarende til en halveringstid på 19 år. Konstanten beskriver ikke kun fjernelse af moder stoffet, men hele nedbrydningskæden helt ned til total mineralisering. Resultaterne i denne artikel vises på gennembrudskurver, men ved præsentation på mødet vil der blive vist en kort film, som illustrerer den tidslige udvikling af foreningsfaner mod indvindingsboringerne. Kalibrering og modelresultater for fase I og II På figur 4 er vist de simulerede sum af koncentrationer for modellerne med og uden nedbrydning samt for den dynamiske model med nedbrydning, sammenholdt med målte værdier. Det ser umiddelbart ud til, at modellen overestimerer koncentrationen i blandingsvandet omkring , inden der observeres en tendens til en stigning af målte koncentrationer af klorerede opløsningsmidler omkring Mellem 2002 og 2003 simulerer modellen uden nedbrydning en topkoncentration på næsten 6µg/l, mens den kvasi-stationære og dynamiske model med nedbrydning simulerer en lavere topkoncentration. Ingen af modellerne rammer den høje målte sum af koncentrationer på 9 µg/l i marts For at analysere modelresultaterne nærmere ses der på de indvindingsboringer, som bidrager til blandingsvandet på vandværket. Her i artiklen ses der kun på boringerne FF2 og F5(1), som er beliggende meget tæt ved hinanden, og F5(1) har hovedsageligt indvindingsopland mod kommunegrænsen mod syd, se figur 2. Sammenligningen af modellerede og målte koncentra-tioner for de andre indvindingsboringer kan ses i /1/, hvor der er en bedre overensstemmelse end for FF2 og F5(1). Sum af koncentrationer (µg/l) Målt sum konc. i indløb Simuleret sum. konc. Simuleret sum. konc. (inkl nedbrydn) Dynamisk simuleret sum. konc. (inkl nedbrydn) Figur 4. Simuleret sum af koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i blandingsvand sammenholdt med målte værdier Figur 5 viser, at modelsimuleringerne rammer koncentrationsniveauet i indvindingsvandet fra boring F5(1) for lavt, idet de simulerede koncentrationer kun kommer op på ca. 10 µg/l, mens de målte koncentrationer af klorerede opløsningsmidler ligger mellem µg/l. For indvindingsboring FF2 på figur 6 er de simulerede værdier mellem 2-5 µg/l i perioden , mens det målte niveau fluktuerer mellem 0,5-9 µg/l med en ganske stor spredning. Der
9 er en del høje målte værdier i størrelsesorden 7-9µg/l, hvilket hænger sammen med en lavere indvinding i F5(1) i samme periode. F5(1) virker således som en form for beskyttelse af indvindingen i FF2, hvilket for den gældende periode ikke simuleres særlig godt af modellen. Dette skyldes igen, at modelsimuleringer beregner for lave koncentrationer i F5(1), og effekten er derfor mindre i modellen. Sum af koncentrationer (µg/l) Målt sum konc. i boring F5(1) Simuleret sum. konc. i F5(1) Simuleret sum. konc. i F5(1) (inkl nedbrydn) Dynamisk simuleret sum. konc. i F5(1) (inkl nedbrydn) Figur 5. Simuleret sum af koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i F5(1) sammenholdt med målte værdier Sum af koncentrationer (µg/l) Målt sum konc. i FF2 Simuleret sum. konc. i FF2 Simuleret sum. konc. i FF2 (inkl nedbrydn) Dynamisk simuleret sum. konc. i FF2 (inkl nedbrydn) Figur 6. Simuleret sum af koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i FF2 sammenholdt med målte værdier Selvom indvindingen i F5(1) generelt bidrager med en mindre vandmængde til Frederiksberg Forsyning end boringerne FF1 og FF2, giver den i modellen næsten samme massebidrag af klorerede opløsningsmidler til blandingsvandet som FF2 med en større indvinding. Da modellen klart simulerer alt for lave koncentrationer i F5(1) sammenholdt med de målte koncentra-
10 tioner, vil koncentrationen i blandingsvandet i virkeligheden være endnu mere styret af indvindingsstrategien for F5(1). Fra kalibreringssimuleringerne må det konkluderes, at selvom kildestyrkerne mod syd (har været justeret kraftig op i kildestyrkemodellen) har det ikke været nok til at ramme de meget høje koncentrationer i F5(1). Det er derfor sandsynligt, at der er ukendte kilder syd for FF2 mod grænsen til Københavns Kommune. Modellen er derfor et godt værktøj til den videre kildeopsporing og til at nærmere analysere den mulige beliggenhed og styrke af disse kilder sammen med en egentlig kortlægning. Varighedsvurdering fra modelsimulering På figur 7 er koncentrationen af klorerede opløsningsmidler vist i blandingsvandet for simuleringen med og uden nedbrydning, og på samme figur er kvalitetskriteriet 1 µg/l vist som øvre kriterium og 0,3 µg/l som nedre kriterium. For simuleringen uden nedbrydning kommer koncentrationen under 1 µg/l omkring år 2085 og under 0,3 µg/l omkring år 2103, mens for simuleringen med nedbrydning giver henholdsvis år 2075 og år 2091 for kravene 1 µg/l og 0,3 µg/l. Der sker således en reduktion af varigheden på ca. 10 år, hvis nedbrydningen medtages. I disse prædikative varighedskørsler er F5(1) taget ud af drift, hvilket skyldes en ny indvindingsstrategi hvor der indvindes fra 5 indvindingsboringer FF1-FF5 i stedet for kun FF1, F5(1) og FF2. Sum af koncentrationer (µg/l) Målt sum konc. i indløb Simuleret sum. konc. Simuleret sum. konc. (inkl nedbrydn) Kvalitetskriterie-Klorerede opl., enkeltstof Kvalitetskriterie-Vinylklorid Figur 7. Simuleret sum af koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i blandingsvand For fase I og II kørslerne havde nedbrydningen i det primære magasin en mindre betydning, hvilket skyldes en mindre opholdstid i magasinet af de klorerede opløsningsmidler, som har givet responsen i indvindingsboringerne i kalibreringsperioden. For den prædikative periode får kilder, som befinder sig længere væk fra indvindinger, en større betydning for koncentrationsudviklingen i indvindingen. Derved vil nedbrydningshastigheden af de klorerede
11 opløsningsmidler have en større betydning på varigheden, hvilket undersøges nærmere ved at se på koncentrationerne i de enkle indvindingsboringer FF1 FF5. I denne artikel vises kun resultaterne fra FF3 og FF5 (se figur 8 og 9). For FF1 og FF2 var der kun mindre forskelle mellem koncentrationsudviklingen for simulering med og uden nedbrydning, hvilket skyldes, at disse indvindinger modtager klorerede opløsningsmidler fra kilder med en relativ kort transporttid i magasinet. For indvindingsboringerne FF3, FF4 og FF5 er der ganske stor forskel i resultatet med og uden nedbrydning, hvilket indikerer, at de klorerede opløsningsmidler til disse indvindinger har haft en længere opholdstid i magasinet og sandsynligvis hidrører fra forureningskilder beliggende langt væk fra oppumpningerne. Sum af koncentrationer (µg/l) Målt sum konc. i FF3 Simuleret sum. konc. i FF3 Simuleret sum. konc. i FF3 (inkl nedbrydn) Figur 8. Simuleret sum af koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i FF3 Sum af koncentrationer (µg/l) Målt sum konc. i FF5 Simuleret sum. konc. i FF5 Simuleret sum. konc. i FF5 (inkl nedbrydn) Figur 9 Simuleret sum af koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i FF5 Boringerne FF1 og FF5 ligger ganske tæt ved hinanden i den nordlige del af Frederiksberg Kommune, men da oplandet er forskelligt, hentes vandet fra forskellige områder af magasinet. Maksimum koncentrationer i FF5 simuleres omkring , mens det for FF1 sker
12 omkring For FF5 rammer modellen det observerede niveau omkring 2005, men stiger derefter kraftigt. Dette kan kun verificeres ved at følge udviklingen i de kommende år. For FF3 og FF4 er der en betydelig forskel mellem simuleringen med og uden nedbrydning, hvilket igen indikerer længere opholdstider for de klorerede opløsningsmidler end ved FF1 og FF2. FF3 og FF4 er nyere indvindingsboringer og påvirker derved strømningsmønsteret væsentligt i forhold til situationen før Indvindingen trækker vestlige forureningsfaner over mod de to indvindingsboringer. Afstanden til disse kilder er relativ stor, hvilket stemmer overens med, at nedbrydning har en større betydning til trods for en halveringstid på 19 år. VURDERING OG KONKLUSION Hovedformålet med opgaven har været at give et bud på, hvornår der ikke længere forventes at være forhøjede koncentrationer af klorerede opløsningsmidler i Frederiksberg Forsynings indvindingsboringer. Konklusioner for dette er følgende: Ud fra den nuværende viden og modelkørslerne vurderes, at der vil gå mere end 50 år, før problemet med forhøjet indhold af klorerede opløsningsmidler i indvindingsboringerne er forsvundet. Modelsimuleringerne estimerer, at blandingsvandet fra de 5 indvindingsboringer vil have indhold under 1 µg /l for sum af klorerede opløsningsmidler omkring år alt efter nedbrydningsforholdene. Metoden har sammen med modellen vist sig som et godt værktøj til vurdering af varigheden af forurenede stoffer i indvindingsboringer, og som forventet er det fundet, at den største usikkerhed hidrører fra kildestyrkerne. I metoden er kildestyrkerne indgået som en kalibreringsfaktor med godt resultat. Dog viser modellen, at der må eksistere sydligt beliggende ukendte kilder eller kilder med en højere styrke end umiddelbart forventet ud fra data fundet i databaserne. Modellen vil være et godt værktøj til yderligere kildeopsporing og til at optimere grundvandsovervågning, som Frederiksberg Kommune i fremtiden forsat vil have i højsæde. Det er i projektet fundet, at man i fremtiden i højere grad bør fokusere på massebetragtninger og fluxen til grundvandsmagasinet ved forureningsundersøgelser. På baggrund af den viden, som indsamles ved feltundersøgelser og lign., estimere størrelsen af kilden i kg, vurdere den lokale befæstningsgrad mht. fluxen af kilden samt om muligt undersøge redoxforhold. Dette kan give godt bud på fluxen, herunder indenfor hvilket interval fluxen kan forventes at variere. Denne information er meget anvendelig ved modelkalibreringen og den efterfølgende varighedssimulering og usikkerhedsanalyse på varighedsvurderingen. REFERENCER /1/ Frederiksberg kommune. Klorerede opløsningsmidler, Varighed med klorerede opløsningsmidler, Foreløbig udgave. Januar 2007, Rambøll /2/ Københavns kommune og Frederiksberg kommune. Hydrologisk model for København og Frederiksberg, Opstilling og anvendelse af en integreret hydrogeologisk model for Københavns kommune og Frederiksberg kommune. December 2006, Rambøll
VENTILERING I UMÆTTET ZONE
VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereErfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier
Erfaringer med revurdering af afværgeanlæg med fokus på risikovurdering og opstilling af målsætninger og stopkriterier Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Mads Møller og Bertil Carlson, Orbicon
Læs mereVANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs merePRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER
PRIORITERING AF INDSATS MOD GRUNDVANDSTRUENDE FORURENINGER Er den hydrogeologiske kortlægning fra statens miljøcentre god nok? Civilingeniør Hans Skou Civilingeniør Jørn K. Pedersen Geolog Jørgen F. Christensen
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereGrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger
GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereStatus, erfaring og udviklingsmuligheder
Ventilering af umættet zone: Status, erfaring og udviklingsmuligheder Fagchef, Civilingeniør, Anders G. Christensen Civilingeniør, Nanna Muchitsch 22/10/2008 I:\inf\pr-toolbox\overheads\Firmapresentation_nov2005.ppt
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereRISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning
RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,
Læs mereANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG
ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør
Læs mereVERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S
VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereNy risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer. Morten Birch Larsen, COWI
Ny risikovurdering i forbindelse med revurdering af moniteringer Morten Birch Larsen, COWI Indhold Generelt om risikovurdering Værktøjer Processen Datagrundlag Beregninger Risikovurdering Fortsat monitering
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereMODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC
10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53
Læs mereForslag til handleplan 2 for forureningerne i Grindsted by
Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Mette Christophersen Afdeling: Jordforurening E-mail: Mette.Christophersen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 07/7173 Telefon: 76631939 Dato: 9. august 2011 Forslag
Læs mereIdeer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016
Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads
Læs mereHvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser
Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser Forbedringsprocesser Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Oplæg til ATV-MØDE 20. MAJ 2009 Disposition Omfanget
Læs mereBILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024
BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.
Læs mereVurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?
Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen Minakshi Dhanda, Region Hovedstaden Sine Thorling Sørensen, Region
Læs mereOPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER
OPTIMALT VALG AF AFVÆRGEMETODER FOR FANER - OVERVEJELSER OM STRATEGI OG METODER Gruppeleder, civilingeniør, ph.d. Thomas Hauerberg Larsen Orbicon ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK,
Læs mereFortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( )
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2017 på jordforureningsområdet x. januar 2017
Læs mereHVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel
HVOR SKAL VI HENTE DET RENE VAND OM 10 ÅR - Pesticider som eksempel Peter R. Jørgensen, PJ-Bluetech, Jesper Bruhn Nielsen og Jan Kürstein, NIRAS, Niels Henrik Spliid, Århus Universitet. ATV Vintermøde
Læs mereBilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs merePraktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering
Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering
Læs mereDynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model
Dynamisk udvikling i fordelingen af opløst PCE i sprækket kalkmagasin ved ændrede pumpningsforhold og udvikling af konceptuel model ATV Vintermøde 7. marts 2017 Annika S. Fjordbøge (asfj@env.dtu.dk) Klaus
Læs mereFortsat monitering af afværgeanlæg med passiv ventilation til sikring af indeklima på én lokalitet ( ).
Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling miljoe@regionh.dk Frederiksberg Kommunes kommentarer til Region Hovedstadens planlagte offentlige indsats i 2018 på jordforureningsområdet x. januar 2017
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereNationalt netværk af testgrunde
Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde
Læs mereForsyning Helsingør Vand A/S
Forsyning Helsingør Vand A/S Hellebæk Vandværk R I S I K O V U R D E R I N G I F O R H O L D T I L G A M L E D E P O T P Å S K I B S T R U P December 2015 383265-15_v1_Risikovurdering_Skibstrup notat.docx
Læs mereErfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager
Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra
Læs mereHvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder?
Hvad betyder geologi for risikovurdering af pesticidpunktkilder? Lotte Banke, Region Midtjylland; Kaspar Rüegg, Region Midtjylland og Søren Rygaard Lenschow, NIRAS www.regionmidtjylland.dk Gennemgang Fase
Læs mereBynær vandindvinding. Et praktisk eksempel. Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder
Bynær vandindvinding Et praktisk eksempel Annika Lindholm, vandkvalitetsspecialist og projektleder Disposition Forureningsudvikling, planlægning og tilladelser Ny Bagsværd kildeplads og vandværk Driftserfaringer
Læs mereSlutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe
WORKSHOP ATV VINTERMØDE 2017-10 ÅR MED STIMULERET REDUKTIV DECHLORERING ERFARINGER OG UDFORDRINGER Slutdokumentation og oprensningskriterier på et aktivt system Jernbanegade 29, Ringe Torben Højbjerg Jørgensen
Læs mereIdékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker
Idékatalog til pesticidhåndtering Partnerskabsprojekt med cases ved Aike og Læborg Vandværker ATV Vintermøde 7. marts 2017 Kemiingeniør Tove Svendsen, Region Syddanmark Civilingeniør Søren Rygaard Lenschow,
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereOplandsberegninger. Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia
Oplandsberegninger Oplandsberegninger Thomas Wernberg, Ph.d. Hydrogeolog, Alectia Disposition Indledning Oplandsberegninger hvorfor og hvordan AEM modeller Hvad er det? Sammenligning af oplande med forskellige
Læs mereFORSLAG TIL Vandforsyningsplan BILAG 1
FORSLAG TIL Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG 1 BILAG 1 INDHOLD 1. Geologiske forhold 1 2. Bagsværd Vandværk 5 2.1 Indvinding 5 2.2 Vandbehandling 6 3. Søborg Vandværk 8 3.1 Vandindvinding 8 3.2 Vandbehandling
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereNEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET
NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet
Læs mereDykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel?
Dykkende faner i dybe sandmagasiner en overset trussel? Sine Thorling Sørensen, Region Hovedstaden, Center for Regional Udvikling, Miljø Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon Mads Troldborg, The James Hutton
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereHvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?
Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels
Læs mereGrindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog
Grindstedværkets forureninger Indledning Variationer i poreluftens forureningsindhold - projektkatalog Jørgen Fjeldsøfor det videre arbejde Jørn K. Pedersen, Lone Dissing, geolog Christensen, geolog ingeniør
Læs mereATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER
ATV VINTERMØDE 2018 RISIKOSCREENING OG PRIORITERET MONITERINGSPROGRAM KRISTINE RASMUSSEN, MILJØKEMIKER AGENDA Rammer og formål med opgaven Risikoscreeningens proces Indledende screening Matrixanalyse Partikelbanesimulering
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereNaverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen
> Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup
Læs mereUDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING
UDPEGNING AF BORELOKALITETER BASERET PÅ INTEGRERET 3D GEOFYSISK-GEOLOGISK TOLKNING Geolog, geofysiker Ole Frits Nielsen COWI A/S Projektleder Max Jensen Krüger A/S ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD-
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereHvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen
Hvilke data bør indgå ved revurdering af pump & treat anlæg og hvordan måles effekten af indsatsen Workshop Vintermøde 2019, tirsdag den 5. marts Bertil Ben Carlson, Orbicon 1 Indhold Hvilke data er relevante
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereTeknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder
Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder ATV vintermøde 2015 Vi må da kunne bruge vores samlede erfaringer til noget fremadrettet. Nina Tuxen Sandra Roost Trine Skov Jepsen Katarina Tsitonaki
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereJørlunde Østre Vandværk
BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereErfaringer med brug af simple grundvandsmodeller
Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Erfaringer med brug af simple grundvandsmodeller Hydrogeolog Thomas Wernberg, ALECTIA Geolog Mads Kjærstrup, Miljøcenter Ringkøbing Introduktion til Analytiske
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereKÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6
Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført
Læs mereGeus udarbejder et forståelsesnotat
2. 1. REFERAT for WP3-møde i Partnerskab Odense Vest Mødetidspunkt: 7. maj 2018 Sted: Vandværksvej 7, Odense Deltagere: Peter S, Ida, Anders, Torben, Johan, Troels, Hans Peter, Jørgen og Anette Afbud:
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereIndsatser til grundvandsbeskyttelse i Frederiksberg Forsynings indvindingsopland
Notat 29. juni 2018 Sagsbeh.:JJ J.nr.: 09.08.00-G00-222-17 Vej Park og Miljø Indsatser til grundvandsbeskyttelse i Frederiksberg Forsynings indvindingsopland Baggrund Ved kommunalreformen i 2007 blev den
Læs mereNEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING?
NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING? Grundvandsdirektiv: Grundvand, der anvendes til indvinding må beskyttes på en sådan måde, at det undgås, at kvaliteten forringes ÅRSAGER TIL SALT I GRUNDVANDET
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereDNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen
DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereGuide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden
Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereVANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER
VANDINDVINDING BÆREDYGTIGHED VVM REDEGØRELSER TIL BRUG FOR INDVINDINGSTILLADELSER Sektionsleder Bo Lindhardt Akademiingeniør Annika Lindholm Gentofte Kommune ATV JORD OG GRUNDVAND VINTERMØDE OM JORD- OG
Læs merePesticidforurening ved Skelstoftegaard
Pesticidforurening ved Skelstoftegaard Roman Karol Koscianski, Region Sjælland Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde 2012 7. marts 2012 Eksempel på en sag med mange aktører over en lang periode Forureningsundersøgelser
Læs mereBilag 2 Specifikation af overvågningsprogram
Bilag 2 Specifikation af overvågningsprogram Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 2 2 Overvågningsprogram 3 3 Kildepladser og vandværker 5 Tranegilde Kildeplads 5 Ishøj Kildeplads 6 Thorsbro Kildeplads 7
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark Udfordringer for vandkvaliteten i kalkmagasinerne
Læs mereKOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?
KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse
Læs mere» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen
» Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereSammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg
Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg Baggrund Mange forureningskilder i Grindsted by der potentielt kan true drikkevandskvaliteten og Grindsted Å
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE
Til Greve Vandværk/Greve Kommune Dokumenttype Ansøgning om indvindingstilladelse Dato 8. August 2018 ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE Revision 02 Dato 07. august 2018 Udarbejdet af
Læs mereModelfortolkning af MTBE-transport i kalk
Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2017 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2017 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereForhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats
Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats ATV, Schæffergården, Gentofte 25. april 2017 Helle Okholm Hvorfor skal der forhandles? Hvad skal der forhandles om? Rammen for forhandlingerne?
Læs mereKortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Læs merePesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning
Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra
Læs mereSag 1 Pesticider i et dansk opland
Risikovurdering af punktkildeforureninger i moræneler DTU V1D Julie C. Chambon1, Poul L. Bjerg1, Peter R. Jørgensen2 og Philip J. Binning1 1 2 DTU Miljø PJ-Bluetech Sag 1 Pesticider i et dansk opland Hvidovre
Læs mereHvis du vil teste en idé
KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt
Læs mere