Jørlunde Østre Vandværk
|
|
|
- Jonas Hedegaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BNBO AFRAPPORTERING Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt m³/år, og indvindingen er fordelt ligeligt på boringerne. Boringerne er filtersat i et frit magasin bestående af kalksandskalk og sand uden dæklag af mættet let. Arealet af BNBO er beregnet til 4201 m² Beregning af BNBO I nedenstående tabel 29.1 ses data anvendt ved beregning af BNBO. Tabel 29.1: Data anvendt ved beregning af BNBO Vandværk Jørlunde Østre Vandværk Borings ID Magasintype frit frit Magasinbjergart s zk/s Dæklagstykkelse (m) 0 0 Magasintykkelse (m) 32 33,8 Indvinding (m³/år) Transmissivitet (m²/s) 0,0033 0,0024 Gradient (-) 0,0029 0,0029 Effektiv porøsitet (-) 0,15 0,15 Ana. frekvens (dage) BNBO radius (m) Areal af BNBO (m²) П Areal BNBO (m²) Analytisk beregning Der foreligger for begge boringer information om specifik kapacitet i Jupiter databasen, og transmissiviteten er beregnet på baggrund af denne. Transmissiviteten på kildepladsen er middel og er beregnet til at ligge i intervallet 2,5 x 10-3 m²/s til 3,3 x 10-3 m²/s. C:\Users\dmikk\Desktop\BNBO\BNBO RAPPORT_SEPTEMBER.2014_reduceret.docx
2 234 BNBO AFRAPPORTERING Tykkelsen af grundvandsmagasinet er i boringerne bestemt ud fra boreprofilerne, mens gradienten på grundvandsspejlet er bestemt ud fra det af grundvandsmodellen beregnede potentialekort. Den effektive porøsitet er skønnet ud fra magasinbjergarten - se afsnit Numerisk beregning Grundvandsmodellen er ligeledes anvendt til at beregne BNBO, men det endelige BNBO er primært baseret på de analytisk beregnede områder. Ifølge /8/ sker der en del grundvandsdannelse til denne indvinding tæt på boringerne og inden for BNBO. Der sker dog også grundvandsdannelse langt øst for kildepladsen og uden for BNBO Bestemmelse af de endelige BNBO Størrelsen af de beregnede BNBO (cirkler) fremgår af tabel 29.1 og figur BNBO er efterfølgende tilpasset grundvandsstrømningen på baggrund af partikelsimulering og potentialekort. Arealet af det strømningstilpassede BNBO er det samme som de cirkulære beregnede BNBO. Bestemmelsen af BNBO kan karakteriseres med usikkerhedsklasse "god" i henhold til karakteriseringen i Tabel da der foreligger en god beskrivelse af de geologiske forhold i boringen baseret på boreprofil, og transmissiviteten er bestemt ved anvendelse af lokale data. Figur 29-1: Udstrækning af beregnet og endeligt BNBO ved Jørlunde Østre Vandværk
3 BNBO AFRAPPORTERING Arealanvendelse og forureningstrusler Et oversigtskort over arealet inklusive registrerede potentielle forureningskilder ses på figur Figur 29-2: Oversigtskort med beliggenhed af potentielle forureningskilder ved Jørlunde Østre Vandværk Generel arealanvendelse BNBO er beliggende i et parcelhusområde med tilhørende haver og indkørsler. Det nordøstlige hjørne af BNBO er et markareal Kortlagte lokaliteter Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for det beregnede BNBO Andre potentielle kilder til grundvandsforurening Ifølge kommunens BBR-register er der ingen private spildevandsanlæg indenfor BNBO. Det skal bemærkes, at oplysningerne i BBR til tider kan være forældede og i så fald ikke beskriver de faktiske forhold. Der er ligeledes ingen registrering af olietanke i BBR registeret. Som det gælder for spildevandsanlæggene, kan oplysningerne i BBR dog være utidssvarende. C:\Users\dmikk\Desktop\BNBO\BNBO RAPPORT_SEPTEMBER.2014_reduceret.docx
4 236 BNBO AFRAPPORTERING På de opdyrkede arealer er der risiko for nedsivning af nitrat, idet kvælstof, der tilføres de øverste jordlag som gødning, omsættes til nitrat og i nogen grad kan udvaskes til grundvandet. Ligeledes er der risiko for spild af pesticid. Der er ifølge kommunens oplysninger ingen registrering af jordvarmeanlæg indenfor BNBO Sårbarhedsvurdering Lertykkelse og sårbarhed Den mættede lertykkelse over det øverste grundvandsmagasin med drikkevandsinteresser er i hele BNBO under 5 meter. Arealet med BNBO er af Frederikssund Kommune inddelt i to sårbarhedsklasser. Fra centrum af BNBO til den nordøstlige og nordvestlige kant er området vurderet at ligge i sårbarhedsklasse 5, kendetegnet ved en stor grundvandsdannelse og spændte grundvandsforhold i kalken, evt. med tilstedeværelse af sekundære grundvandsmagasiner. Den resterende del af BNBO er i sårbarhedsklasse 3 med mellemstor grundvandsdannelse på mm Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) NFI udlagt i forbindelse med Naturstyrelsens kortlægning og hele BNBO ligger inden for NFI. Indenfor NFI gælder der særlige restriktioner for den mulige fremtidige arealanvendelse, som dermed kun kan ændres til virksomheder og anlæg på tilladelseslisten (se /2/), og kun såfremt tekniske tiltag sikrer grundvandsbeskyttelse Risikovurdering Eksisterende arealanvendelse Kortlagte lokaliteter Der er ingen forureningskortlagte arealer inden for det beregnede BNBO. Øvrige potentielle forureningskilder Håndtering af pesticider, både landbrugsmæssigt og til private formål, kan udgøre risici for grundvandet Mulig fremtidig arealanvendelse BRIBE risikovurderinger Resultater af beregninger med udvaskningsmodellen BRIBE er gengivet nedenfor. Rød farvekode viser, at arealanvendelsen som udgangspunkt ikke kan tillades in-
5 BNBO AFRAPPORTERING 237 den for BNBO, mens grøn farvekode viser, at arealanvendelsen som udgangspunkt godt kan tillades. Tabel 29.2: Resultater af beregning i udvaskningsmodellen BRIBE Arealanvendelse Kritisk stof Vurderet sandsynlig spildmængde (l) Beregnede max. koncentrationer (µg/l) Tilladeligt spild (l) Grundvandskvalitetskriterium (µg/l) Asfaltfabrikker Garverier Mindre oplag af olie og benzin Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser Kalkværker Biogasanlæg Pesticider, uheld ved privat brug Jordvarmeanlæg Dieselolie og fyringsolie Acetone Diesel og fyringsolie Dieselolie Fyringsolie Anioniske detergenter Round up (glyphosat) 5 l mg/l Trim Toxan Plænerens (MCPA) 1 l, mg/l Mostanol (70 % EtOH, 30% isopropanol) Tilladelig spildmængde beregnes 13 % opløsning. Tilladelig spildmængde beregnes Typisk l 14 1 Typisk l Tilladelig spildmængde beregnes Fuld rådnetank på 5000 m³ med 1,1 mg/l LAS l med mg/l 0,4 0,1 1 l med mg/l 1,3 0,1 ca. 300 l i anlæg, 90 l isopropanol 0 10 Arealanvendelser, som ikke er i konflikt med grundvandsbeskyttelsearealanvendelser, som ikke er i konflikt med grundvandsbeskyttelse Renserier, der kun anvender kulbrinter, jordvarmeanlæg med op til 90 l isopropanol, træimprægneringsvirksomhed, der kun benytter sig af vakuumimprægnering og komposteringsanlæg, hvor der kun komposteres have- og parkaffald, samt nedsivningsanlæg for husspildevand. Arealanvendelser, som kan være i konflikt med grundvandsbeskyttelse Asfaltfabrikker, renserier, der anvender klorerede kulbrinter, garverier, mindre oplag af olie, lufthavne, flyvestationer og flyvepladser, kalkværker, biogasanlæg, større produktion af glas og mineraluld, gylletanke, privat og landbrugsmæssig brug af pesticider, shredderanlæg, anlæg for nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald, autoophugningspladser, autolakererier, benzinstationer o. lign., overfladebehandling af metaller og plast med kemikalier, overfladebehandling med organiske opløsningsmidler, større oplag af organiske eller uorganiske produkter, kemikalier o. lign., herunder plantebeskyttelsesmidler, virksomheder der fremstiller skumplast og andre polymere materialer, større nedgravede tanke med olie og ke- C:\Users\dmikk\Desktop\BNBO\BNBO RAPPORT_SEPTEMBER.2014_reduceret.docx
6 238 BNBO AFRAPPORTERING mikalier, mindre oplag af benzin - med indhold af MTBE, svømmehaller, svømmebade og badelande undtagen skøjtebaner, som kan tillades, samt jordvarmeanlæg der indeholder ethylenglykol Grundvandsbeskyttende tiltag indenfor BNBO Anbefaling af tiltag Det anbefales, at landbrugsmæssig pesticidanvendelse så vidt muligt begrænses i den del af BNBO, som ikke allerede er omfattet af 25 m zonerne. Der er 2 store landbrugsarealer i den nordlige del af BNBO, hvor mindre dele anbefales inddraget i denne sammenhæng, og der kan blive problemer med defigurering. Samtidig anbefales det, at der forhandles pesticidfrit havebrug på de matrikler, der ligger inden for BNBO. Nedenstående tabel 29.3 viser den samlede opgørelse over de foreslåede indsatser inden for BNBO. Tabel 29.3: Opgørelse af de samlede mulige erstatninger Omkostningerne ved fuldstændig erstatning for at gøre området pesticidfrit er overkommelige Konsekvenser ved lukning af en indvindingsboring eller et vandværk Forsyningen er sårbar overfor forureningsrisici, da der kun er to indvindingsboringer, som står meget tæt og i samme magasin, men da der er etableret en ringforbindelse til Jørlunde By's vandværk allerede, er dette problem håndteret.
Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
KATRINEDAL VAND- VÆRK
KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling
NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET
NOTAT INDLEDNING RESUME AF PROJEKTET Dato 14-02-2014 Charlotte Bamberg Xiulan He Sebastian Ravn Morten Bak Helle Pernille Hansen Rambøll Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7700 Indhold 1.
Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Erfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen. ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus
Erfaringer med BNBO og mbl. 24 i Egedal Kommune v. Eva Birch Karlsen ATV Gå-hjem-møde Øst d. 6. maj 2019 Roskilde Rådhus BNBO i Egedal Kommune I Egedal Kommune er der 73 almene drikkevandsboringer. Vandet
Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN
GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet
Grundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version
Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding
Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning
Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder
Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.
NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har
Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA
»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse
Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Indvindingsforhold Geologiske forhold
Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.
Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:[email protected]
TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR
Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen
Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013
Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) Vandrådets temaaften d. 11. Juni 2013 Dagsorden 19.00 19.10 Velkomst og indledning om BNBO hvad er det? - Vandrådet 19.10 19.25 BNBO - Hvorfor og hvordan? - BNBO
BNBO Udredning. Resumé. Randers Kommune. Beregning af boringsnære beskyttelsesom- Dato råder (BNBO) PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE-
BNBO Udredning Sag Randers Kommune Projekt Projektnr. 1047790016 Beregning af boringsnære beskyttelsesom Dato råder (BNBO) 20140711 Emne Fyrrebakkens Vandværk PMD/DOS/JCJE/ULA/ OKJ/CTH/KIOL/TE Initialer
Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord
Allerød Kommune Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød Telefon 48 10 01 00 E-mail [email protected] Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer
Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Delindsatsplan. Dalbyover Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Dalbyover Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
LEMMING VANDVÆRK. Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/
LEMMING VANDVÆRK LEMMING VANDVÆRK Forsidefoto fra Vandforsyningsplanen /1-1/ INDHOLD 1. Generelt 1 2. Vandindvinding 2 3. Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 6 4.1 Råvand 6 4.2 Rentvand
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO).
Århus 1. juni 2012 Til alle kommuner Att.: Grundvand Hermed fremsendes invitation til møde og informationsmateriale om Udpegning af boringsnære bestkyttelsesområder (BNBO). I forbindelse med kommunernes
Administrationsgrundlag - GKO
Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel
GRUNDVANDSREDEGØRELSE
GRUNDVANDSREDEGØRELSE I Bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse 1 og i Vejledning
Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015
1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre
KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?
KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse
Bilag 1 Vandværksskemaer
Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første
Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune
Tillæg nr. 2 Redegørelse Byvækst i områder med særlige drikkevandsintereser (OSD) Bilag l Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Offentliggørelse Holbæk Kommune har vedtaget Tillæg nr. 2 til OSD-redegørelsen
Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Dette notat beskriver beskrives beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grunde for beregningerne af BNBO.
NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til [Navn] Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat beskriver
