Fra hestesporl/ogn til elsporvogn og benzindreven bus

Transkript

1 Fra hestesporl/ogn til elsporvogn og benzindreven bus Træk af udviklingen i København og Omegn 4. Frederiksberg kom fra Vesterbrogade og gik ad Frederiksberg A116 til Frederiksberg Runddel til glæde for københavnerne, som derved fik en komfortabel transport til for- Udviklingen af den offentlige transport på Frederiksberg fulgte på nogle punkter andre veje lystelserne på Frederiksberg 1863 var Frederiksberg med i det nye, idet den første skinnevej S r* et.r Vincent'r Kunstlor lag til,4,116 Frederiksberg Have. Men også til glæde for Frederiksbergs beboere langs skinnevejen, som hermed havde nem transport til og end den københavnske. Allerede fra hestesporvognenes start i det indre København, herunder bl.a. Hovedbanegaarden, Tivoli og Det kongelige Teater. Behovet for flere linier viste sig snart. Det første frederiksbergske selskab, der blev dannet, var Frederiksberg Sporvejsselskab, som i 1872 etablercde en linie fra Smallegade ad Gammel Kongevej til Mdhuspladsen ry g og Fig. 1 - Kongens Nytorv i hestesporvognsperioden. Hesteomnibussen til højre for lysmasten i midten har stadig de keiferske styrehjul, så vi er senest i 1899 jfr teksten. Ovre ved træerne ses en hestesporvogn fra Sølvgadens Sporvejsselskab 28

2 ',,,tif'., a J,, i. rl t!4, ;,.'r I :t Fig.2 - De hævede styrehjul ses under forenden afhesteomnibussen til Kongens Ny- stem, hvor man på en almindelig side under passagen. Og på Strø- torv. Man valgte en for den tid smart løsning på benl'ttelse af skinnevejen, idet ruteforløbet på hesteomnibus forrest påmonterede et sæt nedsænkelige srytehjul, som kørte nede i skinnerne og derved tvang hesteomnibussen til at følge skinnerne. Man behøvede ikke vigespor, idet den get kørte man så med videre ad Strøget den ene side gav mange passagerer, men på den anden side ikke kunne bruge skinner på Strøget på grund af de snævre gader. En ingeniør Keifler opfandt et sy- modgående hesteomnibus blot hævede styrehjulene og kørte til hævede støttehjul som en almindelig hestevogn. Da skinnevejen i 1899 elektrificeret (herom blev senere) afkortedes den hestetrukne til kun at gå fra Rådhuspladsen til Kongens Nytorv. Her var der jo I' Fig. 3 - Hesteomnibus på Vesterbro Passage. Yderst til venstre ses en elmast til sporvognsledninger, så hesteomnibussen kørte på det tidspunkt alene på Strøget. Køreplaner fra tiden viser dog, at kørslen til staldene var medtaget, så måske kunne passagerer benytte omnibussen på denne strækning, f.eks. ved hesteskiftene i Smallegade 29

3 Fig 4 - Hesteomnibus nr. 6 på Strøget. Her er det krydset mellem Vimmelskaftet og Hyskenstræde/Klosterstræde ikke brug for sqnehjul, så de blev pillet af. For samlere af postkort er det muligt ved at gå på jagt blandt de store mængder af kort, der findes med motiver fra Kon- gens Nytorv og Rådhuspladsen, at finde afbildninger afingeniør Keiflers styrehjul, selv om det er i den tidlige tid for fotografier på postkort. Figur 1 viser et eksem- pel, og på figur 2 ses sqnehjulene på et forstørret udsnit. Selv om linien blev en strøglinie hestene stadig opstaldet i blev Smal- legade, så der findes afbildnin- Hilsen fra København Amagcrtorv mcd Nicolai Taarn Fig. 5 - Samme hesteomnibus nr. 6 nu på Amagertorv. Vognen er interessant derved, at den omkring 1972 kørte ved Ålholm Automobilmuseum og nu er bevaret på Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm -1t,

4 ,Å lå h g t( F a D Ved Klampenborgbanestationeu Li n 'å i, '/ ).) " I '/ ( Fig. 6 - Hestesporvogn nr.9 fra Falkonerall6ens Sporvejsselskab på Gyldenløvesgade på vej fra Rådhuspladsen mod Frederiksberg. Til venstre ses en af de små banegårde ved siden af den tidligere Hovedbanegaard. Fra den afbildede banegård gik toget til Klampenborg ger f.eks. ud for Tivoli (figur Strøglinien var meget 3). populær l{øbenhoun og blev først så sent som i 1913 benzindrevne busser. Disse ommoderniseret ved indsættelse af tales i næste artikel. Figur 4 og flørrebros [ørrebros Runddel Fig. 7 - Elektrisk frederiksbergsporvogn ved endestationen for Tværlinien på Nørrebros Runddel. Til venstre sesjagwejen, som sammen med forlængelserne Falkoner Al16 og All6gade udgjorde Tværliniens rute

5 Fig B - l(rydset mellem Fall<oner Al16/4ll6gade og Gammel l(ongevej. Som på det foregående billede er sporvognens overetage åben. Detvar ikke i publil<ums smag, så allerede fra oml<ring 1906 havde man monteret en delvis overdækning figur 5 viser hesteomnibussen Strøget. l{øbenhavn. Fred e på I 1884 etableredes et nyt sel- neralleens Sporvejsselskab. Der skab på Frederiksberg, Falko- kørtes dels en tværlinie fra Fre- li ksberg-rundd e I Fig. 9 - Endestationen fortværlinien ved indgangen til Frederiksberg Have. Sporvognen har nu fået sin delvise overdæl<ning af overetagen, ligesom der gøres forsøg med en sl<ærm til vognstyreren. Ved begge endestationer blev sporvognene vendt ved hjælp afen håndbetjent drejesl<ive 32

6 Fig Hovedlinien. På billedet af Godthåbsvej ved krydset med Nordre Fasanvej ervi tæt på endestationen, som var opsplittet i to: Til venstre og mod syd til Frederiksbergs Hospital på Nylandsvej, samt til højre og mod nord ud mod Mariendalsvej til Kr. Zahrtmanns Plads ellers er det småt med kort med deriksberg Runddel i syd til Nør- levarden og Gyldenløvesgade til rebro Runddel i nord, og dels en Mdhuspladsen. På figur 6 ses en selskabets vogne. linie ad Godthåbsvej via Åbou- vogn på Gyldenløvesgade, men I 1897 blev de to frederiks- Hal'ol5k apojfqligk f{ir[.re Egld=nlp.reJlade,lt Jlpbenh av L\ Fig Hovedlinien. Vogntog med åben bivogn på Cyldenløvesgade på vej over Søerne. Yderst til højre kan anes en linie 4-sporvogn på Farimagsgade -1-1

7 bergske selskaber sammenslut- til Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab. At det nye selskab også tog sig afelektriciteten var i erkendelse af, at ter her lå fremtiden. Man var ikke imponeret over akkumulatordriften på Nørrebrolinien i Københar,rr og mente, at strømmen til sporvogne skulle fremføres via ledninger. Der blev bygget et elektricitetsværk i et område bag All6gade, hvor der også blev plads til en sporvognsremise, og fra slutningen af L899 var man klar til at køre med elsporvogne på to linier, som stort set fulgte de gamle linier: En wærlinie mellem de to runddeler, som nævnt ovenfor, samt en hovedlinie, der gik ad Godthåbsvej osv. til Rådhuspladsen og fortsatte tilbage til Frederiksberg via Gammel Kongevej. Figtr 7-9 viser postkort fra wærlinien og figur viser eksempler fra hovedlinien. I Vanløse, som geografisk vel nærmest kan siges at ligge ude bag ved Frederiksberg i forhold Fig Hovedlinien, Rådhuspladsen med lndustribygningen i baggrunden. Der køres med to bivogne, så det er formentlig i slutningen af Første Verdenskrig, hvor energiforsyningen var under pres, og hvor sporvognskørslen derfor måtte indskrænkes. l(ortproducenten har skåret kortet dårligt til København, havde befolkningstallet omkring århundredskiftet nået en størrelse, som berettigede til etablering af en linie med hyppige afgange mod Hovedstaden. Ganske vist var der togforbindelse, men med alt for fa afgange. Et selskab, Vanløse Omnibus, begyndte kørsel ind til Smallegade i 1903, hvor passagerer så kunne stige på den elektriske sporvogn. På figur 14 ses en af hesteomnibusserne. Trods ondt Fig Endestationen på Søndre Fasanvej om hjørnet fra Smallegade. I baggrunden til venstre bag træerne ligger Zoologisk Have i økonomien holdt selskabet ud til 1914, hvor beboerne i Vanløse endelig blev knyt- tet direkte til København, idet den frederiksbergske hovedlinie blev forlænget fra Smallegade via Peter Bangs Vej og videre til Vanløse Station. Figur 15 viser en sporvogn på den første tur. h.-clililj Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets Aktieselskab sluttede sit virke i 1919, hvor det indgik i det kommunale Københavns Sporveje. De karakteristiske toetages frederiksbergsporvogne sås dog i gadebilledet helt frem til Fig 14 - En hesteomnibus fra Vanløse Omnibus på hjørnet af Bogholder A116 ogjernbane,4,116. Der benyttedes udrangerede hesteomnibusser fra Kjøbenhavns Omnibuskompagni. Billedet er fra o

8 Fig Åbningsdagen den 8. december 1914 for Hovedliniens forlængelse fra Smallegade via Peter Bangs Vej til Vanløse Station. Vogntoget passerer under æresporten påjernbane Al16. Et sådant lejlighedspostkort må være enhver postkortsamlers drøm!