Fra hestesporvogne til elsporvogn og benzindreven bus

Transkript

1 Fra hestesporvogne til elsporvogn og benzindreven bus Træl< af udvildingen i!(øbenhavn og Omegn 5. Andre trafi l<fiormer. Afslutning stillede Benz i Tyskland (senere en del af Mercedes-Benz koncer- nen) den første benzindrevne 1. De benzindrevne busser Udviklingen af den offentlige transport stoppede ikke med indførelsen af elektriske sporvogne til afløsning afhestesporvognene. Allerede i 1895 frem- bus, som nærmest var en gammeldags diligence med motor. I de efterfølgende år blev busserne større og kunne typisk transportere mellem 10 og 20 passagerer. I Danmark startede den første busrute med benzindrevne i Den gik mellem Nykøbing Falster og Nysted og blev efterfulgt af flere, herunder busser også i 1904 en på Amager, som bør omtales her, idet der eksisterer flere postkort med afbildede busser på ruten. Bussen udgik fra Strandgade på Christianshavn og medførte post til Dragør. Imidlertid øn- at, ar Fig. 1 - Ahrensbergs Minde med dragørbussen medtages til venstre. På sl<iltet yderst til JO venstre står, at gods

2 H J \) :F\ ) TJ ffift".ffiæ --,"t;; DRAOøR. HO-IEL DRAGøR q'. Y,dcgø/' /Or'li EdY. Rffis Dras,E-,Eu rt /.o"r-åg- {r&æræ =,/to' =,il,a * irjlrr.-"1 -r/oo.g, ''4 "'4 å-/"'t" -4'!//q44aødrtt Dragør, Havnepladsen, med Hotel Dragør i baggrunden. Der benyttedes forskellige bilmærker. I 1905 (billedet) ser det ud til at være det franske mærke Berliet Ea 'Slrpgei.' Fig.3 - Forsøgsdrift i 1905 med en bus fra Berliner Motorwagen-Fabrik. Forsøgsbussen kryd set Am age rto rv/ K øb m ager skede selskabet "De kjøbenhavnske Sporveje" ikke konkurrence om PassagertransPorten langs sit rutenet, så først fra 348 ses ved i den anden der tages passagerer med mod endestation Dtagøt. Lige ved remisen lå beværtningen Ahrensbergs Minde, var Hotel Dragør ved Dragør for li- som blev "passager-endestation" for ruten. På figur 1 ses en bus nie 2 ved Sundby Remise kunne ved denne endestation. Rutens sporvognsendestationen K gade ende Havn. På figur 2 ses bussen klar til afgatg herfra. Begge billeder viseq at der kun var plads til få Passagerer - Posrbefordringen

3 l1 -r 1l tr I Lf ts P'' Fig.4 - Forsøgsbussen A120O af mærl<et De Dion-Bouton på Strøglinien i Østergade. l(ortet er stemplet ,altsåindendenofficiellestartpåbusdriften.dererendnuil<kemonterettagrel<lamer Fig. 5 - Strøglinien. Den allersidste tur den 5. november 1913 med hesteomnibussen i retning mod Rådhuspladsen. Vognen ergodt læsset, så der køres med firspand. Dereftergil< turen hjem til staldene i Smallegade, idet busserne tog over. Billedet er taget ved Sl<oubogades udmunding i Vimmelsl<aftet var detvæsentlige. På den tidvar der restriktioner på bilkørsel, bl.a. måtte der de allerfleste steder i landet ikke køres med "de larmende uhyrer" om natten, så og enden på den første benzindrevallerede i 1907 opsagde Postvæ- ne rute i nærværende artikelsesenet befordringsaftalen. Dertil rie. kom, at Amagerbanen åbnede Også i det indre København samme år, så dette blev hermed forsøgte man sig tidligt med en tiden var ikke rigtig moden, 38

4 benzindreven bus. Frederiksberg Sporveje. som drev hesteomni- busruten fra Mdhuspladsen ad Strøget til Kongens Nytorv, indsatte en bus på prøve i Den kunne ikke medtage så mange passagerer som hesteomnibusserne, og da det viste sig, at den brugte lige så lang tid på ruten som de hestedrerme, var den for dyr i drift, og bussen blev returneret til fabrikken. På figur 3 ses bussen på Amagertorv. Men specielt på det snævre Strøget var det selvfølgelig kun et spørgsmål om tid, før de hestetrukne måtte overgive sig til de benzindrer,rre. I foråret l9l3 prø- vekørte Frederiksberg Sporveje på Strøget en bus fra den franske automobilfabrik De Dion-Bou- Fig. 6 - To strøgbusser ved endestationen på Kongens Nytorv. I baggrunden ses et linie 7-vogntog på Hovedvagtsgade som en del af en sløjfekørsel ved endestationen. Dette skete fra 29. sept I 1919 indgik busserne i Københavns Sporveje. Billedet er således taget inden for dette tidsrum ton med succes og bestilte snart yderligere 9 busser. På figur 4 ses prøvebussen på Østergade. Den fik selvfølgelig betegnelsen Nr. 1 og kan i dag ses på Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm. Den 5. november l9l3 var så dagen, hvor de gamle, men elskede rumlekasser havde deres sidste tur, og det blev en hel lille folkefest. Figur 5 viser den sidste hesteomnibus på ruten passere Vimmelskaftet. Billedet er fra et privat postkort, som efterfølgende blev frankeret og sendt til Norge - et af undertegnedes lmdlingsbrevkort! Figur 6 viser to busser i normal drift ved endestationen på Kongens Nytorv. 2. Bådfarten på Søerne Allerede i 1892 blev der ansøgt om tilladelse til passagertransport på Søerne ad en nord-sydgående rute, idet der blev argumenteret, at hestesporvognene ikke kunne klare de mange passagerer. Tilladelsen blev givet i 1893, og fra juli 1894 var man klar med stoppesteder undervejs og indkøbte både fra Hamburg til en rute, der startede nordpå Fig.7 -fil venstre under træet ses endestationen ud for Willemoesto hjørnetårne gade - let kendelig på de et stoppested lige efter på Nørrebrosiden for at slutte i bunden af Peblinge Sø ved Søpavillonen på Gyldenløvesgade. Man beglmdte med petroleumsmotorer, men de lugtede fælt og var ustabile, så i 1895 (eller kilderne er ikke enige) gik man over til akkumulatordrift ligesom de første elektriske sporvogne hos Nørrebros Elektriske Sporvej. på Sortedam Sø ved Østerbrogade ud for W'illemoesgade, passerede under Fredensbro ved Sølvgade, hvor der var et stoppested, Der blev opstillet en ladestation i en baggård i Willemoesgade, og kabler blev så ført under Østerbrogade ned til bådene. Fra 1903 gik man så over til benzinmotorer med støtte fra Nordisk Ben- og derefter havde zinkompagni. Alt stoppested igen lige før Dronning Louises Bro ved Søtorvet. Videre under broen nu på Peblinge Sø og til i alt var Båd- man ikke måtte sejle i L9L7 påt grund af benzinrestriktioner i forbindelse med Verdenskrigen. i 1919 sluttede det hele. Postkort med motiver fra Bådfarten er ikke sjældne og kan absolut anbefales som en lille samleniche. Bådene ændrede udseende i løbet afårene, ogjeg formoder, at det skete i forbindelse med ændringerne i driftsformen. På de tidlige kort ses en eller to små åbne kahytter på bådene, og på de sene kort er der monteret en lav ekstra ræling på bådene. På de sene kort er der også ofte påsat en reklame i forstavnen for Så farten, som var registreret som et aktieselskab, ikke en overskuds- Svane Margarine fra Otto Mønsted - et kærkomment bidrag til den slunkne pengekasse. forretning. Helt galt gik det, da Her følger en tur fra Øster- 39

5 Fig. 8 - så sejler vi! fil højre ses husrækken langs Sortedam Dossering Købon havr Dsn SoldrnfeldtEte Sliflelre ---: Fig. 9 - Båden, som er af den tidlige type med to kahytter, er ud for Den Soldenfeldtske Stiftelse, som var forbeholdt to kvindegrupper. Den ene gruppe skulle være "værdige og trængende aldrende Lærerinder, Husjomfruer, Syjomfruer og andre Fruentimmer i lignende Stillinger, som have Ophold her i Staden". Den anden var "værdige og trængende aldrende Tjenestepiger i Staden" i ken inde bagved, og på figur 10 Louises Bro for på figur 12 og13 endestationen er vi ved Fredensbro, hvor man at slutte på Peblinge Sø. Samlet Østerbrogade, og på til tider måtte dukke sig, hvis pris 10 Øre. brogade i nord til Søpavillonen syd. På figur 7 nordpå ved figur 8 sejler vi ses så sydpå. På 9 ervi på højde med figur Fælledpar- der var for meget vand i søen. Så er vi på figur 11 ved Dronning 40

6 Fna Sortedamssøen Fredensbro t' Fig Fredensbro. Båden er af den sene type med ekstra ræling og med reklame for Svane Margarine I * ---$,, vå.\,x.* -I t Fig Vi er nu ved stoppestedet på Nørrebrosiden og ser tilbage mod Dronning Louises Bro og Sø- torvet. Billedet er ikke fra Sortedams Sø, men Peblinge 3. Afslutning Jeg har nu i fem afsnit skrevet om de tidlige offentlige transportmidler i København og omegn, som de ses på gamle postkort, og jeg håber, at andre har fået lyst til at prøve at samle inden for emnet enten bredt eller mere snævert f.eks. en eller flere linier. Hvis man vil have en lidt bredere Sø samling end lige en enkelt linie, kan man medrage bygninger, si- frustrerende at have en stak kort fra en linie uden srarr og slut. degader og historiske begivenheder langs ruten, ligesom der ofte både har kørt er hestesporvogn og senere en elektrisk sporvogn på dele af ruten. Før man vælger snak. Et godt sted at å overblik over, hvad der findes afkort på en linie, er en linie, bør man sikre sig, at man kan få den ene eller begge endestationer med. Det er ret 41 Det leder frem til lidt kilde- som gennemgår et utal af linier med billeder. Det skal dog bemærkes, at nogle billeder er gamle fotografier, da det ikke

7 Fra Peblingerøen t 3 -* Fig så er turen tæt på at slutte! Vi er ved at lægge til kaj ved Cyldenløvesgade :] t] PA I ILLOH L H +] ILSE- N T KÅ HJOT} NHAVN +o \,l t. -rilr s ra+ i r'+tlhai Fig Søpavillonen. Kortet er det ældste i undertegnedes samling med en båd fra Bådfarten (båden til venstre ved endestationen). Kortet er stemplet 1 0. november ses har været tanken, at det skulle et postkortkatalog. End- len "Sporvogne i Danmark 1863L972". Det er dyrt, men til gen- videre har gæld står der nærmest alt, hvad der er værd at vide om emnet. Det er rigt illustreret. være Sporvejshistorisk Selskab udgivet liniebøger med et væld afoplysninger og en del billeder. Selskabet er også i gang med en kæmpeudgivelse med tit- Nærværende arrikelserie er begrænset til København og 42 omegn, men også postkort med sporvogne fra Århus og Odense findes i stor mængde, ligesom der også er en del kilder for dem, som måtte have lyst til at starte. Go' fornøjelse med samleriet