AVISEN NR. 1 MARTS 2016

Transkript

1 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE AVISEN NR. 1 MARTS 2016 Gode miljøforhold på virksomhederne fortsætter SIDE 6 Miljøafdelingen hvem er vi SIDE 8

2 Et nyt år med samme gode service forhåbentlig Generelt har vi stor fokus på at være kompetente, tilgængelige og løsningsorienterede uanset hvilke opgaver, der byder sig til på affald, miljø og klimaområdet. Dette fokus vil vi fastholde i Af Kathleen Kjærulff, miljøchef Brøndby Kommune En mere aktiv erhvervsservice Miljøafdelingen indtager en nøglerolle i forhold til det kommunale kendskab til virksomheder og erhvervsliv i Brøndby gennem en omfattende kontakt via miljøtilsyn, kontakter om affald, jordforureninger og virksomhedernes byggeprojekter. Derfor vil vi også i 2016 være en aktiv deltager i at gennemføre den mere målrettede erhvervsservice, som Brøndby Kommune nu fokuserer på at opbygge ved at samarbejde med og gennemføre tilsyn hos virksomhederne i en åben dialog. Vi vil bl.a. tage udgangspunkt i resultatet af vores erhvervsklimaundersøgelse i 2015, hvor der fx blev peget på sagsbehandlingstiderne. 50 Miljøtilsyn og hurtig sagsbehandling Kommunens opgave er at føre tilsyn samt sagsbehandle, meddele godkendelser mm., så Det er vigtigt, at have fokus på de områder, der har flest udfordringer med at leve op til miljøreglerne. virksomheder og borgere overholder love og regler på miljøområdet. Som en del af dette har vi fokus på en professionel dialog med borgere og virksomheder om den mest hensigtsmæssige løsning af jeres miljømæssige udfordringer. Vi vil fortsat have fokus på at give jer hurtige I N D H O L D SIDE 2 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 Et nyt år med samme gode service forhåbentlig Brøndbys erhvervsvenlighed er steget Brøndbys ordning for tømning af udskillere Gode miljøforhold på virksomhederne fortsætter Miljøafdelingen hvem er vi SIDE 10 Mindre kalk i vandet i Brøndby i 2016 SIDE 11 Vi får styr på vaskepladserne SIDE 12 Er dit affald registreret i affaldsdatasystemet? SIDE 13 Hvorfor brænde ressourcer af vi brænder da heller ikke penge! SIDE 14 Farligt Bygge- og anlægsaffald tag tyren ved hornene! SIDE 14 Hvad koster det at bruge Genbrugsstationen? SIDE 16 Brøndby virksomhed fik fint besøg 2

3 tilbagemeldinger og arbejde på en kort sagsbehandlingstid. Vores tilsynsindsat vil i 2016 hovedsageligt være rettet mod de ca. 50 virksomheder, hvor der er lovmæssigt krav om regelmæssige tilsyn. Vi fører tilsynene i 1. halvdel af året. Kampagner med alsidigt indhold Vi har i mange år gennemført kampagner om miljøforhold på virksomhederne. Nu er det blevet et lovkrav for alle landets kommuner, fordi kampagnerne giver mulighed for at forebygge og med begrænsede ressourcer at nå ud til mange virksomheder. Brøndby Kommunes kampagner vil løbe af stablen både i foråret og i efteråret. Kampagnerne vil have fokus på opfølgning på kampagne om vaskepladser fra 2015, autobranchen og servicestationer. Vi vil også have fokus på nogle borgerrettede kampagner om blødere vand, spildevand, klimaløsninger og affaldssortering. Stor tilfredshed med Brøndby Genbrugsstation Vi gennemførte i 2015 en brugerundersøgelse, der viser generel høj tilfredshed med Brøndby Genbrugsstation. Vi har netop taget et nyt skiltekoncept i brug, der skal gøre det nemmere at navigere på pladsen og understøtte, at mindre affald skal gå til forbrænding. Der vil også blive holdt kampagner på pladsen om mindre affald til forbrænding i løbet af året. Endvidere vil vi kigge på udvikling af Brøndby Genbrugs station, så pladsen kan holde sin høje standard for service til borgere og virksomheder. Fokus på byggeaffald I 2016 vil vi fortsat have fokus på sortering af bygge- og anlægsaffald samt identifikation og frasortering af de problematiske stoffer, der er i bygge- og nedrivningsaffaldet for at forebygge negative effekter på miljø og sundhed. Vi har i den forbindelse fokus på screening og kortlægning af farlige stoffer i forbindelse med nedrivnings- og renoveringsarbejder. Klimatilpasning De seneste år har primært handlet om at udarbejde planer for klimatilpasning, spildevand og risikostyring for havvandsstigninger. Opgaverne i 2016 vil være myndighedsbehandling forenet med udvikling af konkrete løsninger fx i forbindelse med konkrete nedsivningsprojekter i Kirkebjerg-området og Brøndby Strand. Alt i et innovativt samarbejde mellem kommune, bygherrer og forsyningsselskabet HOFOR. Affald Affaldsteamet arbejder med planlægningsopgaver, projekter, kampagner og ikke mindst drift af affaldsordningerne. Stort set alle opgaver er afledt af Affaldsplanen, og i 2016 bliver der sat øget fokus på indsamling af bioaffald fra virksomheder og generel korrekt sortering af affaldet fra virksomheder. Desuden fortsætter vi med at indføre mere sortering til genanvendelse ved institutioner og etageejendomme. Vi vil fortsat arbejde meget med kommunikationen, der indgår som et væsentligt element for, at det skal lykkes med en bedre sortering. Service til alle Generelt har vi stort fokus på at være kompetente og tilgængelige uanset hvilke opgaver, der byder sig til på miljø-, affalds- og klimaområdet. Har du input eller gode idéer til os, så kontakt os endelig. Vi tales ved i

4 Brøndbys erhvervsvenlighed er steget Virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsservice er steget, viser ny måling af det lokale erhvervsklima. Dermed kvitterer det lokale erhvervsliv for de tiltag, som Brøndby Kommune søsatte efter sidste erhvervsklimamåling. Af Eva V. Gottlieb og Henrik Ruø Jensen, Brøndby Kommune Der er både fremgang at spore inden for kategorien overordnet erhvervsvenlighed og dialog med kommunen i en dugfrisk erhvervsklimamåling, som Brøndby Kommune har lavet. 70 procent er tilfredse Ud af de 153 virksomheder, der har deltaget i erhvervsklimamålingen, er 70 procent af virksomhederne enten tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden, hvilket er en fremgang på 8 procent i forhold til sidst. 26 procent er hverken/eller, 5 procent er utilfredse og 1 procent er meget utilfredse. Jeg synes godt, vi kan være tilfredse med den pæne tilbagemelding. Ikke desto mindre er mit fokus naturligvis på de områder, hvor der er plads til forbedring. Det arbejde tager vi fat på nu. Hensigten med at gentage undersøgelsen med jævne mellemrum er netop, at vi løbende kan målrette vores indsats ved at lytte til ønsker fra erhvervslivet, siger fungerende borgmester Kent Magelund. Tilfredshedsundersøgelsen viser, at virksomhederne især vægter dialog, en løsningsorienteret tilgang, smidig sagsbehandling og enkle regler. Vi ved, at det handler om at gøre det nemt at være virksomhed i Brøndby og samtidig have stor forståelse for erhvervslivet, og det bekræfter undersøgelsen, fortsætter Kent Vi arbejder hårdt på at fjerne ethvert tilløb til kommunalt forhindringsløb for erhvervslivet. Magelund. Han fremhæver derfor ansættelsen af Eva Gottlieb som ny erhvervskonsulent, der med en række fagkompetente medarbejdere i ryggen, står klar til at tage imod henvendelser fra erhvervslivet, som et af de tiltag, der er iværksat efter ønske fra erhvervslivet. Vi arbejder hårdt på at fjerne ethvert tilløb til kommunalt forhindringsløb for erhvervslivet. Så uanset om en virksomhed har spørgsmål til erhvervsaffald, skal søge en byggetilladelse eller har andre ærinder hos Brøndby Kommune, kan de henvende sig ét sted. Det betyder, at de blot skal huske ét nummer: eller erhvervsservice@brondby.dk. Men kun hvis det er det nemmeste. Har man i forvejen en kontakt, eller ved hvor man skal henvende sig, kan man naturligvis fortsat gøre det. Det handler om, at ingen virksomhed skal løbe spidsrod i det kommunale system, siger Kent Magelund. Task Force Brøndby Kommunes ambitioner om at kunne give en hurtig tilbagemelding på henvendelser, er eksempelvis grunden til, at der er nedsat et team til at behandle forespørgsler fra virksomhederne. Task Force, som teamet kaldes, er sammensat af relevante medarbejdere fra Jobcenteret og Teknisk Forvaltning, som kan 4

5 afklare konkrete spørgsmål og give et bud på sagsbehandlingstid på forespørgsler om byggesager, miljøsager og andet. Derudover har der længe været løbende erfaringsudveksling og koordinering af miljøkrav, indsatser mv. på tværs af kommunerne på vestegnen. Og det er nu engang i dialog med erhvervslivet, at vi finder de bedste løsninger. Kommunens sagsbehandlingstider er et af de områder, der på baggrund af undersøgelsen fortsat skal arbejdes på at forbedre. På byggesagsområdet har der siden undersøgelsen i 2013 været en intens indsats på at forkorte sagsbehandlingstiden, hvilket vi mener også tydeligt afspejler sig i forbedringen af tilfredstilfredsheden med sagsbehandlingen og dialogen i denne forbindelse. På planområdet er der også tegn på forbedring, men her er billedet lidt mere uklart, siger planchef Ellen Hvidt Thelle. Nogle sager er meget komplekse. Jeg vil derfor ikke på forhånd love, at alle sagsbehandlingstider ændrer sig radikalt. Men vi bør som minimum give en hurtig tilbagemelding på, hvor lang tid en given sag vil tage. Nu skal vi lige have lejlighed til at dykke ned i undersøgelsen og prioritere vores indsatser. Heldigvis har en lang række virksomheder i forbindelse med klimamålingen givet input til forbedringer og tilkendegivet, at vi gerne må kontakte dem. Og det er nu engang i dialog med erhvervslivet, at vi finder de bedste løsninger, slutter Kent Magelund. HVEM HAR VI SPURGT? I undersøgelsen spurgte vi 306 virksomheder, som er udvalgt, fordi de har haft sager med et væsentligt sagsbehandlingsindhold indenfor områderne miljø, affald, lokalplaner eller byggesager inden for en periode på ca. 1½ år. Desuden har vi spurgt virksomheder, der har haft væsentlig kontakt med jobcenteret fx om fleksjob, praktik eller lignende. 153 af virksomhederne i undersøgelsen har svaret dvs. 50 %. Vi tror, at den meget store respons skyldes, at undersøgelsen er sendt direkte til den person i virksomheden, der har haft den primære kontakt med kommunen i sagen. Svarene bygger derfor på konkrete erfaringer med kommunens sagsbehandling, siger Miljøchef Kathleen Kjærulff. Den primære kontakt i de enkelte sager kan være både fra virksomheder i Brøndby eller fra fx entreprenører, arkitekter, vognmænd mv. i andre kommuner. Brøndbys ordning for tømning af udskillere Udvalgte virksomheder skal ikke længere sende årsrapporter for spildevand. Af Jens Murmann, Brøndby Kommune Brøndby Kommune har en ordning for tømning af virksomhedernes olie- og benzinudskillere (obu). De tilmeldte virksomheder får tømt deres obu ere med den frekvens tilsynsmyndigheden har fastsat. Samtidig får Brøndby Kommune en række data direkte fra slamsugeren, som virksomheden ellers selv skal sende. I de fleste virksomheders spildevandstilladelse er der et krav om, at virksomheden skal sende en årsrapport til kommunen med disse data. Efter en konkret vurdering har vi besluttet at fjerne kravet for udvalgte virksomheder, der er tilmeldt ordningen, så de ikke længere skal sende årsrapporter med data. Ændringen vil blive givet til den enkelte virksomhed som et påbud. Virksomheder der ikke ønsker at være tilmeldt vores ordning, skal søge om en dispensation til at træde ud af ordningen hos Brøndby Kommunes Miljøafdeling. De virksomheder der har fået dispensation til at træde ud af ordningen har fortsat selv ansvaret for at sende data til kommunen, og vil derfor ikke få ændringen. 5

6 Gode miljøforhold på virksomhederne fortsætter Færre håndhævelser tyder på, at det samlet går den rigtige vej med miljøarbejdet i virksomhederne, men flere autoværksteder har stadig store udfordringer. Af Jens Murmann og Morten Heegaard, Brøndby Kommune Hvert år udfører Miljøafdelingen tilsyn på en række virksomheder i Brøndby Kommune, og Miljøafdelingen har ligesom i de foregående år også i 2015 levet op til tilsynskravene fra Miljøstyrelsen. Flere tilsyn og færre håndhævelser I 2015 blev der udført 104 tilsyn på 86 virksomheder. 46 af tilsynene var basistilsyn, som er grundige tilsyn, hvor miljømedarbejderen gennemgår alle virksomhedens miljøforhold og kortlægger mulige forureninger til jord, luft og vand. Faremærkede kemikalier skal opbevares så spild ikke løber i kloakken. I 2015 blev der udført flere tilsyn på flere virksomheder end i Alligevel har vi givet færre jøafdelingen benytter sig også af mulighederne relt meget godt styr på deres miljøforhold. Mil håndhævelser end foregående år og tendensen for at vejlede virksomhederne, når vi alligevel er fra 2013 og 2014 fortsætter altså. Det skyldes på virksomheden. bl.a., at mange virksomheder er blevet bedre til at sortere deres affald og opbevare farligt affald Vi har i 2015 ikke haft politianmeldelser eller og råvarer rigtigt og forsvarligt. udstedt nogle forbud. Specielt på listevirksomhederne giver vi meget Beredskab og miljø arbejder sammen få håndhævelser. Disse virksomheder har gene Miljøafdelingen har flere gange i løbet af året VIRKSOMHEDSTYPE ANTAL VIRKSOMHEDER PR. 31/12/15 ANTAL VIRKSOMHEDER PR. 31/12/14 UDFØRTE TILSYN BESØGTE VIRKSOMHEDER I-mærkede listevirksomheder Øvrige listevirksomheder Gebyrpligtige bilag 1 virksomheder Autoværksteder (branchevirksomheder) Renserier virksomheder Rideskoler (landbrug) Andet (virksomhed) I alt Tabel 1. Virksomheder og tilsyn i Brøndby Kommune 6

7 været tilkaldt af Beredskabet og taget del i indsatsen med oprydning i forbindelse med uheld. Der har fx været tale om spild af en større mængde benzin på motorvejen, da en lastbilpunktering slog hul på en sidetank, spredning af asbest fra facaden af en brændende bygning og opsamling af en olieforurening af havnen, forårsaget af en brand i flere både. Autobranchen og miljøet Af de virksomheder, vi har besøgt i 2015, har cirka en fjerdedel været autoværksteder. Alligevel har autoværkstederne stået for over halvdelen af alle håndhævelser. Antallet af håndhævelser til autoværkstederne er halveret siden 2014, men nogen autoværksteder har stadig udfordringer med at leve op til miljøkravene. Det var især tilfældet indenfor bortskaffelse og sortering af almindeligt erhvervsaffald samt opbevaring og bortskaffelse af farligt affald. En hyppig årsag til forurening af jord og vandmiljø er mangelfuld opbevaring af farligt affald og farlige råvarer. Derfor er det vigtigt, at Miljøafdelingen forebygger forurening ved at fortsætte med at udføre tilsyn og oplyse virksomhederne om korrekt opbevaring af farligt affald og farlige råvarer. Vi vil fortsat have fokus på at hjælpe alle virksomheder med deres miljøarbejde og samtidig have et ekstra øje på autoværkstedernes udfordringer. Hvad er håndhævelse? Ordet håndhævelse dækker over de juridiske virkemidler Miljøafdelingen bruger til at regulere efter Miljøbeskyttelsesloven. HÅNDHÆVELSER Henstillinger 4 1 Påbud 1 3 Forbud 0 1 Indskærpelser Politianmeldelser 0 1 I alt Tabel 2. Håndhævelser i forbindelse med tilsyn Autoværksteder er en af de brancher vi føre mange tilsyn på. En henstilling bruges, når kommunen anmoder den ansvarlige om at bringe et utilfredsstillende forhold i orden. En henstilling kan ses som et godt råd fra kommunen. Hvis henstillingen ikke følges, kan det næste skridt være et påbud. Et påbud eller forbud bruges til at fastlægge nye regler og grænser for en person eller virksomhed. Hvis disse regler så overskrides, kan kommunen derefter indskærpe, at reglerne skal efterleves. En indskærpelse bruges, når kommunen påpeger, at der er et ulovligt forhold, og den ansvarlige skal bringe det i orden. Det kan også ses som en løftet pegefinger, og hvis forholdes ikke bliver bragt i orden, vil en politianmeldelse være det næste skridt. En politianmeldelse er, når et ulovligt forhold anmeldes til politiet, og det gør Miljøafdelingen som regel, når en indskærpelse ikke er efterkommet. Ved alvorlige tilfælde kan et ulovligt forhold føre direkte til en politianmeldelse. DE FORSKELLIGE VIRKSOMHEDSTYPER 42 virksomheder reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens 42, og er ikke reguleret af en nærmere bestemt bekendtgørelse som for eksempel godkendelsespligtige virksomheder. Det kan være butikker, tandlæger, supermarkeder, restauranter og kontorvirksomheder. 42 virksomheder skal ikke have regelmæssige miljøtilsyn og er ikke omfattet af brugerbetaling. I-mærkede og øvrige listevirksomheder er godkendelsespligtige virksomheder og er reguleret efter Godkendelsesbekendtgørelsen. De skal have en miljøgodkendelse for at få lov til at være i drift. Det er fx store maskinværksteder, virksomheder der overfladebehandler metal og affaldshåndterende virksomheder. Denne type virksomhed skal have miljøtilsyn minimum hvert 3. år og er omfattet af brugerbetaling. Gebyrpligtige bilag 1 virksomheder er virksomheder, som ikke reguleres af en særskilt bekendtgørelse. Det er fx små maskinværksteder og transportvirksomheder. De skal have miljøtilsyn minimum hvert 6. år og er omfattet af brugerbetaling. Autoværksteder og renserier er såkaldte branchevirksomheder og er reguleret efter en særskilt bekendtgørelse nemlig Autobranchebekendtgørelsen og Renseribekendtgørelsen. De skal have miljøtilsyn minimum hvert 6. år og er omfattet af brugerbetaling. Rideskolerne er reguleret efter bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold og skal have miljøtilsyn minimum hvert 6. år og er omfattet af brugerbetaling. 7

8 Miljøafdelingen hvem er vi Miljøafdelingen er en del af Teknisk Forvaltningen. Vi er opdelt i 4 teams: Jord og grundvandsteam, Strand og vandteam, Virksomhedsteam og Affalds team. Vi er 11 miljømedarbejdere til at varetage opgaverne. JORD OG GRUNDVAND Jordforurening 8, 19 og 72 B tilladelser Jordflytninger Forureningskortlagte grunde Drikkevandskvalitet Grundvand STRAND OG VAND Klimatilpasning - regnvand Nedsivningstilladelser Udledningstilladelser og afledning af regnvand Spildevandsplan Rotter Tilsyn med badevand Kathleen Kjærulff Miljøchef Anni Lautrup Svendsen Jens Murmann Miljøgodkendelser Anne Thane Christensen Henrik Ruø Jensen Miljøgodkendelser Henrik Puukka- Sørensen Tlf: Miljøtilsyn Miljøtilsyn Miljøtilsyn Miljøtilsyn Affaldstilsyn Mail: miljo@brondby.dk Tilsyn med bygge og Industrispildevand Jordforurening Gebyr for miljøtilsyn Anvisning af og anlægsaffald Olietanke Tilsyn med bygge og Jordforurening vejledning om affald Badevand Tilsyn med bygge og anlægsaffald Forureningskortlagte Affaldsregler Spildevandsplan anlægsaffald Olietanke grunde Brøndby genbrugs Rotter Erhvervsservice Tlf: Erhvervsservice station Tlf: Tlf: Mail: miljo@brondby.dk Tlf: Erhvervsaffaldsgebyr Mail: miljo@brondby.dk Mail: miljo@brondby.dk Mail: miljo@brondby.dk Tlf: Mail: affald@brondby.dk 8

9 AFFALD Affaldstilsyn Anvisning af affald Vejledning om håndtering af affald Affaldsregler Erhvervsaffaldsgebyr VIRKSOMHEDER Miljøtilsyn Gebyr for miljøtilsyn Miljøgodkendelser Industrispildevand Tilsyn med bygge- og anlægsaffald Olietanke Olieudskillere Støv og støj Mille Kofoed Lene Bisgaard Connie Askløf Susanne Svenné Pernille Jensen Morten Heegaard Anvisning af og Affaldstilsyn Drikkevandskvalitet Jordflytninger Jordanvisninger Miljøtilsyn vejledning om affald Anvisning af og Grundvand Jordforureninger Olietanke Gebyr for miljøtilsyn Vejledning om bygge vejledning om affald Nedsivning og anden Industrispildevand Anvisning af og Affaldstilsyn og anlægsaffald Affaldsregler håndtering af regn Udledningstilladelser vejledning om affald Anvisning af og Affaldsregler og Affaldskampagner vand Olietanke Asbestanvisninger vejledning om affald planer Tlf: Klimatilpasning Tlf: Tlf: Erhvervsaffaldsgebyr Affaldskampagner Mail: Tlf: Mail: Mail: Tlf: Affaldstilsyn Mail: Mail: Tlf: Mail: 9

10 Mindre kalk i vandet i Brøndby i 2016 Kalk i vandet er et stort problem flere steder i landet. Også i Brøndby hvor både borgere og virksomheder kæmper mod kalken. Meget kalk i vandet er en ekstraudgift for en del virksomheder. Af Astrid Skotte, HOFOR og Connie Askløf, Brøndby Kommune Nu gør Brøndby Kommune sammen med HO FOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, noget ved problemet. I oktober gik HOFOR i gang med at bygge et afkalkningsanlæg på Brøndbyvester Vandværk. Anlægget, der trækker en stor del af kalken ud af vandet, skal efter planen stå klar i sensommeren Senere på året vil vandet i Brøndby derfor indeholde langt mindre kalk end vandet i resten af hovedstads regionen. Brøndbyvester Vandværk bliver landets første vandværk med blødgøring. Første afkalkningsanlæg i Danmark Hårdt vand er vand med meget kalk. I Brøndby og det øvrige hovedstadsområde er vandet fra naturens hånd særlig hårdt, og det er et problem for både husholdninger, boligselskaber og virksomheder. Det viser flere repræsentative forbrugerundersøgelser foretaget i Brøndby og København. Det hårde vand er irriterende, synes borgerne. Og også dyrt og skadeligt for miljøet, siger Frank Brodersen, direktør for Miljø og Samarbejder i HOFOR, og fortsætter: Kalken betyder for eksempel, at vaskemaskinen, blandingsbatteriet og toilettet holder i kortere tid, end det kunne, og at vi må bruge store mængder afkalkningsmidler og sæbe. Også for boligselskaber og mange virksomheder er det hårde vand et problem, fordi der i dag bruges store ressourcer bl.a. på at fjerne kalk i varmeanlæg og på investeringer i lokale blødgøringsanlæg. Brøndbyvester Vandværk bliver det første vandværk i landet, der får et afkalkningsanlæg. Vi har i det foregående år kørt et forsøg, som dokumenterer, at vi med en ret enkel metode kan fjerne en stor del af kalken, så det hårde vand her i Brøndby bliver lige så blødt som i Vest- og Midtjylland. Det koster lidt, men besparelsen for forbrugerne er større end udgiften. Og også for miljøet og samfundsøkonomien er det blødere vand et klart plus, siger Frank Brodersen. Blødere vand en fordel for virksomhederne Meget kalk i vandet giver ekstraudgifter for en del virksomheder. Det gælder virksomheder, som bruger store mængder vand i processerne. Kalken i vandet aflejrer sig i varmevekslere, maskiner og udstyr det koster penge og besvær. Og med mindre kalk i vandet vil virksomheder med blødgøringsanlæg kunne spare på driftsomkostningerne. Taster Wine i Brøndby er en af Skandinaviens største virksomheder inden for vin og spiritus med blandt andet eget tapperi. Her giver det hårde vand udfordringer og ekstra omkostninger, forklarede ejendomsinspektør Finn Hagen til dagbladet Licitationen, der tilbage i september måned 2015 skrev om Danmarks første afkalkningsanlæg I Brøndby. Virksomheden bruger dagligt omkring 30 kubikmeter vand, og en stor del opvarmes. Det giver kalkaflejringer, som betyder, at varmevekslere skal afsyres. Anlægget, der trækker en stor del af kalken ud af vandet, skal efter planen stå klar efter sommerferien. Færre gener med aflejringer af kalk i vandrør. Vi bruger mange penge på grund af det hårde vand til rengøring, til salt, til kemikalier, til ekstra service, til egen afkalkning. Hvor meget tror jeg Fortsættes side 11 } 10

11 Vi får styr på vaskepladserne Miljøafdelingen gennemførte i efteråret 2015 en kampagne om, hvordan du skal bruge din vaskeplads. Vi besøgte 16 virksomheder og 26 steder med vaskeaktiviteter hos boligselskaber. Kampagnen viste, at der mangler vaskepladser hos en stor del af boligselskaberne. Af Susanne Svenné, Brøndby Kommune Formålet med denne kampagne var at øge virksomheder og boligselskabers viden om deres olieudskillere og vaskepladser, hvordan de vedligeholdes og bruges optimalt, så forurening af spildevand og jord undgås. Fokus var på brugen af sæbe og højtryksrenser, som begge har stor betydning for olieudskillerens effektivitet. Derudover gav kampagnen Brøndby Kommune mulighed for at kortlægge, hvor der foregår vaskeaktiviteter uden vaskepladser, hvor der mangler spildevandstilladelser, og hvor olieudskillere ikke er tilmeldt den kommunale tømningsordning. Hos virksomhederne konstaterede vi, at de generelt har styr på deres vaskepladser. Anderledes var det hos boligselskaberne, hvor man nogle steder vasker maskiner og køretøjer over en nedløbsrist. I Brøndby er der store områder, hvor spildevand og regnvand er separeret, og hvis det er tilfældet, er vaskevandet uønsket i regnvandsledningen. Via regnvandsledningen Fæstningskanalen. Store dele af kommunen leder regnvand til Fæstningskanalen, og derfor er miljøfremmede stoffer uønskede i regnvandet. føres vandet nemlig direkte til søer og vandløb eksempelvis Fæstningskanalen eller strandsøerne, hvor det forurener vandmiljøet. Udledning af vaskevand kræver en spilde vandstilladelse, og det var der kun få boligselskaber, der havde også selvom de havde en udmærket vaskeplads. Ved at give en spildevandstilladelse kan kommunen regulere, hvilke stoffer fx sæber, der ledes i vandmiljøet. Det er derfor vigtigt, at de vaskepladser, der ikke tidligere har fået spildevandstilladelser, får en. } Fortsat fra side 10 såmænd ikke, vi ved. Det er jo foranstaltninger, som simpelthen er nødvendige. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at det bliver en fordel for os, og vi glæder os over, at processen nu sættes i gang, udtalte Finn Hagen til Licitationen I september Mange virksomheder anvender lokale vandbehandlings- og blødgøringsanlæg i produktionen, og blødgøringsanlæg findes mange steder i tilknytning til storkøkkener, bagerier, vaskerier og varmeanlæg. Her anbefaler HOFOR, at man kontakter sin leverandør for at få indstillet anlægget omkring det tidspunkt, hvor vi begynder at afkalke vandet. Hvor blødt bliver vandet? Hovedstadsområdets grundvand er fra naturens hånd meget hårdt, fordi det pumpes op fra sjællandske kalklag meter under jordoverfladen. Hårdhedsgraden ligger på mellem dh, hvor det mange steder i Jylland er under det halve. HOFORs mål er at bringe kalkindholdet ned på 10 dh. HOFOR planlægger at bygge afkalkningsanlæg på alle sine vandværker. Men Brøndby bliver den første kommune, der får vand så blødt som det jyske. Du kan læse mere om afkalkning af vandet på 11

12 Er dit affald registreret i affaldsdatasystemet? Ved miljøtilsyn gennemgår vi dit affald via oplysninger fra affaldsdatasystemet. Af Mathias Hvam og Louise Svensson, Miljøavissamarbejdet Affaldsdatasystemet samler informationer om affaldsstrømmene i Danmark. Selvom din virksomhed producerer affald, er det ikke dig som affaldsproducent, der skal indberette til affaldsdatasystemet. Indberetningen bliver foretaget af de indsamlere og modtageanlæg, som overtager dit affald. Det er vigtigt, at du bruger en transportør, som er registreret i affaldsregisteret, eller en indsamlervirksomhed, som har taget indsamleruddannelsen. På den måde kan du sikre dig, at du gør dit til, at affaldet bliver korrekt håndteret og indberettet til affaldsdatasystemet. Der er brug for affaldsdata Både i Danmark og internationalt er der stort fokus på, at vi sammen skal blive bedre til at udnytte de ressourcer, naturen stiller til rådighed for os. For at det kan lade sig gøre, kræver det en masse planlægning på affaldsområdet. Den planlægning kræver information om affaldet i Danmark, og det er netop her, affalds datasystemet er vigtigt. Data i affaldsdatasystemet indeholder information om affaldets producent, transportør/ indsamler, modtager, behandling samt hvor affaldet befinder sig geografisk ved de forskellige led. Affaldsdatasystemet er et vigtigt værktøj for både offentlige myndigheder og private virksomheder, som skal kunne bruges i forskellige sammenhænge. Indberetningerne til Affaldsdatasystemet bliver blandt andet anvendt til fremskrivning af affaldsdata og -mængder og som en væsentlig indikator frem mod opfyldelse af 2022-målet på 50 % genanvendelse af husholdningsaffaldet. Korrekte indberetninger er afgørende, og Miljøstyrelsen arbejder derfor på, at samtlige indberetningspligtige selskaber og virksomheder indberetter deres data til systemet så retvisende som muligt. For at kunne følge affaldet i datasystemet er det nødvendigt at affaldet er korrekt klassificeret. Derfor skal du give transportøren nøje besked om hvilke typer affald det er han henter hos dig, så han kan angive den rigtige kode på affaldet, når det indtastes i registeret. Gennemgang af affaldsdata Når Brøndby Kommunes tilsynsteam kommer på miljøtilsyn på din virksomhed, medbringer vi et udtræk fra affaldsdatasystemet, med oplysninger om affald fra din virksomhed. Ud fra oplysninger kan vi følge udviklingen af affaldsstrømme fra din virksomhed. Vi tjekker op på, om data er korrekte, og hvilke årsager der kan være til udviklingen i affaldsstrømmen. Samtidig opfordrer vi til så meget genanvendelse som muligt. Minimering af affaldsmængden er til fordel for miljøet, men også det billigste for virksomheden. Som en ny funktion i affaldsdata systemet, kan du også tjekke virksomhedens økonomi knyttet til affaldet. Hvert år bliver danske kommuner vurderet og sammenlignet for deres indsats i forhold til genanvendelse af affald. Den årlige vurdering er udelukkende baseret på data fra affalds datasystemet. Det er derfor vigtigt, at kommunen medvirker til at sikre affaldsdata, så regeringens vurdering stemmer overens med virkeligheden. Du kan læse mere om Affaldsdatasystemet på Miljøstyrelsens hjemmeside: mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsdatasystemet/ 12

13 Hvorfor brænde ressourcer af vi brænder da heller ikke penge! Når virksomheder og borgere afleverer affald til forbrænding på genbrugsstationen, er det langtfra kun brændbart affald, der gemmer sig i sækkene. Halvdelen af affaldet kan genanvendes, og blev det sorteret korrekt, er der penge at spare. Af Mille Kofoed, Brøndby Kommune Der er masser af penge i det brændbare affald Da Brøndby Kommune i november gennemførte en kampagne om småt brændbart på genbrugsstationen, viste det sig, at halvdelen af det affald, som virksomheder og borgere afleverede til forbrænding, var gode genanvendelige materialer. Ressourcer som koster dyrt at brænde af, og som er billigere eller ligefrem giver en indtægt, hvis de genanvendes. Penge der også kan komme genbrugspladsens brugere til gode. Tre dage i træk stod pladsmedarbejdere og miljømedarbejdere fra kommunen og tog imod virksomheder og borgere, der gerne ville af med affald til forbrænding. Alle blev bedt om gennemgå affaldssækkene sammen med en medarbejder. Sækkene blev tømt, og kun det affald, der var egnet til forbrænding, fik lov at komme i containeren til småt brændbart. Nogle sække var fint sorteret, men mange indeholdt genanvendeligt træ, hård plast, plastfolie, papir, pap og metal. Nogle sække havde kun ganske lidt brændbart affald tilbage i bunden, når alle ressourcerne var taget ud. Desværre var der også en lille mængde elektronik, batterier og farligt affald i nogle af sækkene. Affald der skal til specialbehandling, så det ikke skader natur og mennesker. De fleste var positive Medarbejderne vejledte borgerne og virksomhedsfolkene om, hvilke containere som de mange ressourcer rettelig skulle lægges i. Som tak for velviljen fik alle udleveret en rulle klare sække og en æske lakridser. Det blødte lidt op for de personer, som var skeptiske over for at Begge containere til småt brændbart var spærret af en rullevogn, hvor to medarbejdere hjalp virksomheder og borgere med at sortere ressourcerne fra det brændbare. Alle fik en rulle klare sække som tak for velviljen. skulle bruge tid på sorteringen. De fleste var dog positive over for kampagnen. Pladsmedarbejderne var glade for resultatet, også selvom det er ærgerligt, at så mange ressourcer lander i den forkerte container. Medarbejderne Niko og Jane er enige om, at det var positivt den måde brugerne tog imod kampagnen og siger samstemmende; det bedste er at kunne hjælpe folk til at forstå, hvordan de skal gøre det rigtigt. Sortér affaldet hjemmefra! Kampagnen viste, at der er brug for mere fokus på sorteringen af det brændbare affald. Derfor gentager Brøndby Kommune kampagnen både sidst i februar og senere i år. Målet er, at både...halvdelen af det affald, som virksomheder og borgere afleverede til forbrænding, var gode genanvendelige materialer. virksomheder og borgere bliver bedre til at sortere ressourcerne fra til genanvendelse. Hvis affaldet er godt sorteret allerede hjemmefra, koster det mindre tid på genbrugsstationen. Og en bedre sortering af affald og ressourcer på genbrugsstationen giver i længden færre ud gifter til at komme af med affaldet. Besparelser der kommer virksomhederne og borgerne til gode. 13

14 Farligt Bygge- og anlægsaffald tag tyren ved hornene! Der har i de seneste år været et særligt fokus på farligt affald på bygge- og anlægsprojekter over hele landet. I Brøndby Kommune oplever vi derfor også oftere og oftere henvendelser fra byggerier, som har behov for hjælp med finde de farlige stoffer i affaldet og få det sorteret korrekt. Af Morten Heegaard, Brøndby Kommune Det er særligt i bygninger opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977, vi støder på byggematerialer med miljøfremmede stoffer. Der kan være tale om PCB og klorerede paraffiner i termoruder og fugemasse, tungmetaller i maling, vinyl og linoleum samt asbest i loft- og tagplader, fliseklæber og rørisolering. Står du derfor med en renovering eller nedrivning af en bygning fra denne periode, skal du foretage en screening af de berørte dele af bygningen for at finde byggematerialer med risiko for indhold af miljøfremmede stoffer. i bygningen, som er fra 1969, er taget, er byggeledelsens første træk at kontakte et rådgivningsfirma, som kan hjælpe med screening og kortlægning af miljøfremmede stoffer i de berørte dele af bygningen. Det kan være svært at finde ud af hvor mange prøver, der skal tages til analyse, og hvor de skal tages. Det afhænger af, hvor ensartet bygningen er. Kendskab til bygningens historik og erfaring fra lignende opgaver giver som regel et godt resultat, men man kan alligevel godt komme Den nemmeste og billigste måde at få sagen klaret på, er at gribe det rigtigt an fra starten ud for overraskelser af og til, når man begynder at skille bygningen ad. Hvis man ikke benytter et firma til screening og/eller kortlægning, kan man få et vejledende tilsyn fra en af kommunens miljømedarbejdere. Nedslibning af PCB-holdig maling er støvende, og der var derfor nødvendigt at etablere en kraftig udsugning af de berørte rum i bygningen. Her ses de huller der måtte skæres til udsugningsanlægget. Fotograf: Jan Ystrøm Kom godt i gang med undersøgelsen Den nemmeste og billigste måde at få sagen klaret på, er at gribe det rigtigt an fra starten. Så undgår du, at byggeriet må stoppe midt i det hele pga. kedelige overraskelser. Hvis du ikke selv har viden nok om problemstillingen, kan det være en fordel at kontakte en rådgivende virksomhed eller spørge kommunen om hjælp. Et eksempel på et projekt, der er grebet rigtigt an, er renoveringen af SOUC Centeret på Brøndby Møllevej. Renovering af SOCU Center Da beslutningen om at renovere fællessalen, køkkenområde nogle depotrum m.m. Screening Der blev i første omgang foretaget en screening, hvor der blev fundet PCB og bly i maling og gulvbelægninger. Efterfølgende blev der taget 18 prøver af forskellige materialer i de relevante dele af bygningen, og der blev fundet indhold af asbest, kviksølv og PAH er i koncentrationer, som kræver særlig håndtering under arbejdet. Der er mest tale om forurenede materialer, men et linoleumsgulv indeholdt så høje koncentrationer af bly, at der var tale om farligt affald, og der blev også fundet rørbøjninger og fliseklæber med asbest, der altid skal behandles som farligt affald. For at sikre at PCB ikke spreder sig i bygningen var det nødvendigt at isolere de enkelte rum grundigt, inden arbejdet gik i gang. Fotograf: Jan Ystrøm Kortlægning På baggrund af analyseresultaterne skrev rådgivningsfirmaet en kortlægningsrapport, som indeholdt oplysninger om, HVILKE miljøproblematiske stoffer der var fundet, HVOR de Fortsættes side 15 } 14

15 Hvad koster det at bruge Genbrugsstationen? Kommunerne driver sammen med Vestforbrænding 24 genbrugsstationer i hovedstadsområdet. Priserne for at benytte genbrugsstationerne er blevet reguleret for Af Henrik Puukka-Sørensen, Brøndby Kommune fra private husstande er ikke omfattet af affaldsgebyrerne på genbrugsstationerne. Læs mere om reglerne på web/affald-og-genbrug/genbrugsstationer Gebyrerne for engangsbilletter på genbrugsstationerne er uændrede i forhold til For årskort er der sket et fald i gebyrerne. Faldet i de foreslåede årskortgebyrer for 2016 i forhold til gebyrerne for 2015 svinger mellem 200 og kr. pr. årskort. Procentvis svarer det til et fald mellem 6 og 38 % afhængigt af branche og bilkategori. For aflevering af farligt affald sker en justering fra 36 til 40 kr./ pr. 10 kg. Det svarer til en stigning på 11 %. Ændringerne i gebyrernes størrelse for årskort er foreslået på baggrund af brugerundersøgelser på flere genbrugsstationer. For årskortkunderne viser undersøgelserne en reduktion i de medbragte affaldsmængder for nogle virksomhedskategorier. Endvidere viser undersøgelserne, at håndværksvirksomheder i højere grad medbringer affald fra private husstande. Affald afleveret af virksomheder, der stammer ENGANGSBILLET 2016 PERSONBIL Kr./besøg KASSEBIL Kr./besøg LADVOGN Kr./besøg Alle virksomhedskategorier ÅRSKORT VIRKSOMHEDSKATEGORI Bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere* der overvejende afleverer erhvervsaffald Øvrige bygge- og anlægshåndværkere samt anlægsgartnere* Liberalt erhverv og tilsvarende** (0-2 ansatte) Max. 8 besøg pr. år PERSONBIL Kr./bil/år KASSEBIL Kr./bil/år LADVOGN Kr./bil/år Øvrige virksomheder end de ovennævnte *** FARLIGT AFFALD Håndtering af farligt affald kr. pr. 10 kg udover de første 5 kg Alle priser er ekskl. moms } Fortsat fra side 14 var fundet, og HVORDAN de berørte materialer skulle håndteres, sorteres og bortskaffes. I dette tilfælde beskrev rapporten også hvilke krav, arbejdstilsynet stiller til, hvordan arbejdet skal udføres, og i hvilken rækkefølge det bør udføres. Der medfulgte desuden arbejdsinstrukser for hver enkelt opgave. Med en så grundig afrapportering er det meget nemmere for byggeledelsen at gennemføre renoveringen af bygningen hensigtsmæssigt uden at overtræde arbejdstilsynets regler. Dermed udsættes arbejderne og andre folk i bygningen ikke for unødig sundhedsfare. Det er også meget nemmere for kommunens miljømedar bejdere at overskue byggeprojektet og udstede de nødvendige tilladelser og affaldsanvisninger, når ansøgningerne følges af en gennemarbejdet kortlægningsrapport. 15

16 Brøndby virksomhed fik fint besøg 1. januar 2016 besøgte borgmester Kent Max Magelund Brøndby virksomheden Wodschow med en stor købmandskurv. Den blev givet som tak for hjælpen med at deltage i Brøndby Kommunes tilfredshedsmåling af det kommunale samarbejde med erhvervslivet. Det var medarbejder Eddie Andersens navn, der blev trukket ud i lodtrækningen, og som derfor blev den heldige vinder af kurven. Her ses han flankeret af Kent Max Magelund og adm. direktør Jan Zimmermann. Wodschow, der producerer højkvalitets røremaskiner til industrikøkkener og feinschmeckere, har 60 ansatte og har haft adresse i Brøndby i 40 år. Brøndby Kommunes måling af erhvervslivets tilfredshed med kommunens erhvervsservice blev målt første gang i Resultater fra den nye undersøgelse offentliggøres efter politisk behandling. I alt fire virksomheder i Brøndby blev udtrukket som vinder af en kurv. MILJØAVISEN I BRØNDBY udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion: Brøndby Kommune, Teknisk Forvaltning, Miljøafdelingen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontakperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Brøndby Kommune og Albertslund, Glostrup, Greve, Hvidovre og Solrød Kommuner Oplag: stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS CSR-certificering (den danske udgave af ISO for social ansvarlighed) og OHSAS arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.