Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

Transkript

1 DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør

2 Fastkurspolitik og historik

3 Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro Market rate Central rate Fluctuation limits (+/ per cent) Note: The DEM/DKK rate has been converted to a EUR/DKK rate before 1 January euro = D-mark. Source: Bloomberg.

4 Episoder med valutapres Per cent of GDP 60 Last change of central parity Per cent, year-on-year Currency outflow Currency inflow Net foreign assets Real GDP growth (right-hand axis) Note: Source: Statistics Denmark and Danmarks Nationalbank.

5 Stabilitet i forhold til andre lande Denmark Sweden UK GDP, mean abs. deviation, , percentage points HICP, std. deviation, , percentage points Nominal effective exchange rate, std. deviation, , index points HICP, average year-on-year, , per cent Note: For GDP and HICP, the standard deviation is calculated on the yearly growth rate using quarterly and monthly data, respectively. Source: Eurostat.

6 Dansk økonomi sammenlignet med 1982 Per cent Per cent Inflation, y-o-y change Unemployment rate Current account, share of GDP Government net lending, share of GDP Net foreign assets, share of GDP (right-hand axis) Source: Statistics Denmark.

7 Valutaindstrømning i begyndelsen af 2015

8 Valutareserven Per cent of GDP Note: April is the only observation in 2nd quarter GDP in 2015 is a projection. Source: Statistics Denmark and Danmarks Nationalbank.

9 De pengepolitiske renter Pct. 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 jan 12 jul 12 jan 13 jul 13 jan 14 jul 14 jan 15 Indskudsbevisrente Udlånsrente Foliorente 1-måneds Cita-rente Source: Danmarks Nationalbank and Thomson Reuters.

10 Nettostillingen Source: Danmarks Nationalbank

11 Statens konto i Nationalbanken Per cent of GDP Note: GDP in 1st quarter 2015 is based on Danmarks Nationalbank s projections. Source: Statistics Denmark and Danmarks Nationalbank.

12 Rentespænd til Tyskland påvirket af udstedelsesstop Percentage points Suspension of issuance of government bonds dec 14 jan 15 feb 15 mar 15 apr 15 2-year spread 10-year spread Note: Maturity-adjusted interest rates. Source: Nordea Analytics.

13 Efterspørgslen efter kroner kom fra flere sider Mia. kr Januar Februar Marts Indland: Forsikring og pension Indland: Erhverv og investeringsforeninger Udland I alt Source: Danmarks Nationalbank.

14 Negative renter og finansielle effekter

15 Rentespænd til euroområdet Percentage points nov 14 dec 14 jan 15 feb 15 mar 15 apr 15 Monetary policy spread Currency swap spread Money market spread Note: Monetary policy spread is the difference between Nationalbankens rate of interest on certificates of deposit and ECB s deposit rate. Money market spread is the difference between the 3- month Cita swap rate and the 3-month Eonia swap rate. Currency swap spread is the 3-month implicit spread between kroner and euro via FX swaps. Sources: Nordea Analytics, Bloomberg, ECB and Danmarks Nationalbank.

16 Eksempel på en pensionskasses terminskontrakt Antagelser (som de så ud ca. midt i februar 2015) Valutakurs spot: Valutakurs 3 mdr. termin: Euro rente 3 mdr: DKK rente 3 mdr: 7,444 kr. pr. euro 7,410 kr. pr. euro -0,20 pct. -0,75 pct.

17 Pensionskassens afkast Pensionskassen indgår en terminskontrakt med en bank Kontrakten indebærer, at pensionskassen køber kroner og sælger euro om 3 måneder. Afkast herved: -1,83 pct. pr. år Afkast pr. 3 mdr: (7,410-7,444)/7,444 *100 = -0,457 pct. Afkast pr. år: -[(1+0,00457)^4-1]*100 = -1,83 pct.

18 Bankens afkast Banken køber dermed euro og sælger kroner om 3 måneder Banken er risikoneutral: Købe kroner og sælge euro spot: Låne euro: Udlåne kroner: 1,83 pct. 0,20 pct. -0,75 pct. 1,28 pct. pr. år

19 Nationalbankens afkast Nationalbanken forsvarer fastkurspolitikken og køber dermed euro og sælger kroner spot. Nationalbankens valutareserve øges Bankernes indskud i Nationalbanken øges Aktiv: Euroindskud -0,20 pct. Passiv: Kroneindskud: 0,75 pct. 0,55 pct. pr. år

20 Hvem er vindere og tabere? Bankerne tjener forskellen mellem valutakursdifferencen og rentespændet. I eksemplet 1,28 pct. pr. år. Nationalbanken tjener forskellen mellem de korte indskudsrenter i Danmark og euroområdet. I eksemplet 0,55 pct. pr. år. Taberne er pensionskasserne, hedgefonde mv. og investeringsfonde. I eksemplet -1,83 pct. pr. år.

21 Realkreditrenter

22 Pengeinstitutternes indlånsrenter på udestående forretninger fordelt på sektorer Pct. 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0,6-0,8 sep 13 okt 13 nov 13 dec 13 jan 14 feb 14 mar 14 apr 14 maj 14 jun 14 jul 14 aug 14 sep 14 okt 14 nov 14 dec 14 jan 15 feb 15 mar 15 Ikke-finansielle selskaber Finansielle selskaber i alt MFI'er Andre finansielle selskaber Forsikring og pension Offentlig forvaltning og service Husholdninger

23 Pengeinstitutternes gennemsnitlige rente på anfordringsindskud Pct. 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 sep okt nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb mar Private Private (korrigeret for udlånsrelaterede indlån) Erhverv

24 Seddel- og møntomløb Mia. kr Perioder med negativ indskudsbevisrente Seddel- og møntomløb Seddelomløb Omløb af 500 og kr. sedler Kilde: Danmarks Nationalbank.

25 Negative renter tekniske aspekter SKAT udsendte 27. februar 2015 et såkaldt styresignal, som slog fast at En renteindtægt i form af en negativ rente er skattepligtig for låntager En renteudgift i form af en negativ rente er fradragsberettiget for långiver SKAT har desuden fremsat lovforslag, der ændrer renten for afregning af selskabsskat. Erhvervs- og vækstministeren nedsatte i februar en arbejdsgruppe

26 Negative renter arbejdsgruppen Arbejdsgruppen skulle afdække betydningen af negative renter på realkreditlån Der blev bl.a. set nærmere på betydningen af negative renter for Nye og eksisterende realkreditlån Investor og låntager Rentetilpasningslån Lån finansieret med variabelt forrentede obligationer Her fastsættes kuponrenten regelmæssigt og på baggrund af en pengemarkedsbaseret referencerente, fx Cita eller Cibor. Arbejdsgruppen konkluderer, at der ikke er behov for lovgivning på området