Lavere omsætning på det danske pengemarked
|
|
- Ida Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 75 Lavere omsætning på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten i pengemarkedet er faldet i 2013 i forhold til 2012, hvilket især kan tilskrives et fald i omsætningen af usikrede pengemarkedslån. Dermed fortsætter tendensen, fra finanskrisen brød ud i , hvor der kom større fokus på risici ved usikrede interbank-lån. En lignende udvikling er set internationalt, fx i euroområdet. Omsætningen er især faldet for usikrede dag til dag-lån. Det skal ses i lyset af, at Nationalbanken af hensyn til fastkurspolitikken indførte negativ indskudsbevisrente i juli Indskudsbevisrenten gik fra at ligge over foliorenten til at ligge under, så penge- og realkreditinstitutterne fik et rentemæssigt incitament til at øge deres folioindestående i Nationalbanken. Institutterne fik samtidig større mulighed for at placere på folio, da foliorammerne blev forhøjet. Det større folioindestående har givet institutterne mulighed for i højere grad at håndtere daglige likviditetsudsving uden at benytte pengemarkedet. Uanset den lavere omsætning i pengemarkedet er den pengepolitiske transmission til dag til dag-renten intakt. Det øgede folioindestående har medført, at ændringer i likviditetsforholdene påvirker rentedannelsen i dag til dag-markedet i mindre grad end tidligere. Transmissionen til dag til dag-renten illustreres i en simpel økonometrisk model. De pengepolitiske instrumenters påvirkning af dag til dag-renten er første skridt i rentetransmissionen. Der har også været et tydeligt gennemslag fra den negative indskudsbevisrente til de lidt længere pengemarkedsrenter, der er bestemmende for kronekursen. Kronen har fortsat været stabil siden indførelsen af negativ indskudsbevisrente i juli I det følgende beskrives først udviklingen i omsætningen i pengemarkedet ifølge Nationalbankens årlige pengemarkedsundersøgelse. Herefter undersøges rentetransmissionen fra de pengepolitiske instrumenter til pengemarkedsrenterne nærmere.
2 76 GENNEMSNITLIG DAGLIG OMSÆTNING FORDELT PÅ PRODUKTER OG UDVIKLING I USIKREDE UDLÅN Figur 1 Mia. kr Usikrede lån Omsætning fordelt på produkter Repoer FX swaps Cita-swaps FRA Mia. kr. Omsætning i usikrede udlån Dag til dag 2 dage - 1 år Anm.: Venstre figur: Gennemsnitlig daglig omsætning i 2. kvartal 2012 og Omfatter både ind- og udlån for pengemarkedslån. Højre figur: Gennemsnitlig daglig omsætning i udlån i april de enkelte år. Omsætningen i de samlede udlån i 2008 og 2009 er estimeret på baggrund af T/N-stillernes indberetning vedrørende dag til dagmarkedet og indberetninger af den samlede omsætning fra et udsnit af T/N-stillerne. Kilde: Danmarks Nationalbank. OMSÆTNINGEN I PENGEMARKEDET Den samlede omsætning i pengemarkedslån og rentederivater udgjorde i 2. kvartal i år 126 mia. kr. dagligt 1, jf. boks 1 for beskrivelse af produkter på pengemarkedet. Der har været et generelt fald i omsætningen i pengemarkedslån på det danske pengemarked i forhold til sidste år. Det største omsætningsfald ses i markedet for usikrede ind- og udlån. Omsætningen i rentederivater er steget, hvilket skyldes en øget omsætning i Cita-swaps. Omsætning i pengemarkedslån Omsætningen i usikrede ind- og udlån er faldet med 40 pct. i 2013 i forhold til året før, jf. figur 1, venstre. Det kan hovedsageligt tilskrives et fald i dag til dag-lån, der dog udgør 77 pct. af de samlede usikrede indog udlån. Markedet for usikrede lån med længere løbetider er fortsat meget begrænset, jf. figur 2. Udlån over en uge udgør 15 mio. kr. i gennemsnit pr. dag svarende til 0,2 pct. af de samlede usikrede udlån. Dermed fortsætter tendensen, fra finanskrisen brød ud i , med lavere omsætning i det usikrede pengemarked i Danmark, jf. figur 1, højre. Samme udvikling ses i euroområdet, jf. ECB (2013). En del af faldet i den usikrede dag til dag-omsætning kan forklares ved, at Nationalbanken justerede de pengepolitiske instrumenter i forbindelse med indførelsen af negativ rente på indskudsbeviser i juli Pengemarkedsundersøgelsen for 2013 bygger på indberetning fra ni indberettere. I artiklen anvendes også statistik fra T/N-stilleres daglige indberetninger vedrørende omsætningen i dag til dagpengemarkedet.
3 77 GENNEMSNITLIG DAGLIG OMSÆTNING I PENGEMARKEDSLÅN FORDELT PÅ LØBETID OG PRODUKTER I 2013 Figur 2 Mia. kr Dag til dag 2 dage - 1 uge 1 uge - 1 måned 1 måned - 3 måneder Usikrede lån Repoer FX swaps Cita-swaps FRA 3 måneder - 1 år Anm.: Gennemsnitlig daglig omsætning i 2. kvartal Omfatter både ind- og udlån for pengemarkedslån. Intervallerne dækker fra intervallets start og til og med intervallets slut. Fx dækker 1 uge 1 måned over handler med en løbetid over 1 uge og til og med 1 måned. Kilde: Danmarks Nationalbank. Indskudsbevisrenten gik fra at ligge over foliorenten til at ligge under, så penge- og realkreditinstitutterne fik et rentemæssigt incitament til at placere på folio, jf. boks 2 for beskrivelse af de pengepolitiske instrumenter. 1 Institutterne fik samtidig større mulighed for at placere på folio, da foliorammerne blev forhøjet. Det større folioindestående har givet institutterne mulighed for i højere grad at håndtere daglige likviditetsudsving uden at benytte pengemarkedet. Omsætningen i de sikrede lån (repoer og FX swaps) faldt beskedent i 2013 i forhold til undersøgelsen for FX swaps med kroner indgås primært med dollar som den anden valuta, jf. figur 3, venstre. Det afspejler, at interbank-markedet for FX swaps generelt er dollarbaseret. 2 FX swaps mellem to andre valutaer end dollar går således ofte via swaps med dollar Jf. Jørgensen og Risbjerg (2012) for en mere detaljeret beskrivelse af indførelsen af negativ pengepolitisk rente. Det er første gang, at den årlige pengemarkedsundersøgelse siden dens indførelse i 2010 indeholder information om, hvilke valutaer der indgår i FX swaps med kroner. Bank for International Settlements, BIS, gennemfører hvert tredje år i samarbejde med 53 centralbanker en undersøgelse af omsætningen på de globale valuta- og derivatmarkeder, BIS Triennial Survey. Undersøgelsen bekræfter, at dollar også tidligere indgik i hovedparten af FX swaps. Omfanget af FX swaps med kroner er af samme størrelsesorden i BIS-undersøgelsen og pengemarkedsundersøgelsen. Hvis målet fx er at modtage pund, kan det ske ved, at danske kroner først swappes til dollar og dernæst swappes dollar til pund. Den overvejende del af FX swaps indgås, hvor der modtages valuta initalt (spot).
4 78 OMSÆTNING I FX SWAPS FORDELT PÅ VALUTA OG OMSÆTNING FORDELT PÅ MODPARTS PLACERING Figur 3 Pct Omsætning i FX swaps fordelt på valuta Euro Dollar Andre Pct Omsætning fordelt på modparts placering Usikrede Repoer FX swaps Cita-swaps FRA lån Indenlandske banker Udenlandske banker Anm.: Baseret på gennemsnitlig daglig omsætning i 2. kvartal I undersøgelsen ses kun på omsætning, hvor den ene valuta er danske kroner. Kilde: Danmarks Nationalbank. Generelt er der en overvægt af udenlandske banker, som er modparter i handel på pengemarkedet. For FX swaps er denne tendens meget klar, jf. figur 3, højre. Det hænger sammen med, at det især er udenlandske PRODUKTER I PENGEMARKEDSUNDERSØGELSEN FOR KRONER Boks 1 Pengemarkedet for kroner er markedet for pengemarkedslån og rentederivater i kroner med en løbetid op til og med 1 år mellem pengeinstitutterne. 1 Pengemarkedslån Pengemarkedslån anvendes til at fremskaffe eller placere likviditet og giver anledning til udveksling af kronelikviditet ved aftalens indgåelse og afslutning. Usikrede lån er kronelån uden sikkerhed med løbetider fra 1 dag til og med 12 måneder. Repoforretninger (repoer eller genkøbsforretninger) er kronelån mod sikkerhed med løbetider fra 1 dag til og med 12 måneder. Betegnelsen genkøbsforretninger dækker over, at sælger af obligationen (modtager af likviditeten) ved aftalens indgåelse samtidig forpligter sig til at købe værdipapirerne tilbage på et fremtidigt tidspunkt til en kurs, som aftales ved forretningens indgåelse. Reporenten er afspejlet i forskellen mellem de aftalte købs- og salgskurser. FX swaps er sikrede kronelån med løbetider fra 1 dag til og med 12 måneder. Sikkerheden foreligger her som valuta. FX swaps kan betragtes som samtidig indgåelse af en spot- og en terminsforretning i valuta. Ved afvikling af spothandlen udveksles fx kroner mod dollar, mens modsatrettede betalinger finder sted ved afviklingen af terminsforretningen. Hertil kommer kroneobligationer med restløbetid på op til og med 1 år, fx skatkammerbeviser og realkreditobligationer til finansiering af rentetilpasningslån. Disse er ikke omfattet af pengemarkedsundersøgelsen.
5 79 FORTSAT Boks 1 Rentederivater Der er ingen initial udveksling af likviditet ved rentederivater. Likviditetsudvekslingen begrænser sig til afregning af renteforskellen på et bestemt fastsat tidspunkt. Cita-swaps (Copenhagen Interest T/N Average) er korte renteswaps. Der byttes en variabel rente (T/N-renten) mod en fast rente, som fastsættes ved aftalens begyndelse. Ved aftalens udløb afregnes forskellen mellem den aftalte faste rente og den gennemsnitlige T/N-rente gennem aftalens løbetid. Cita-swaps benyttes både til at afdække renterisici og til positionstagning. Finansielle investorer anvender bl.a. Citaswaps til at afdække renterisikoen ved køb af korte værdipapirer, fx 1-årige realkreditobligationer. FRA (Forward Rate Agreement) er en aftale om forrentning af en fiktiv hovedstol i en på forhånd aftalt fremtidig periode til en på forhånd aftalt rentesats. Ved begyndelsen af den fremtidige periode foretages afregning af et beløb, der svarer til at anvende forskellen mellem den aftalte referencerente, fx Cibor, og den aftalte FRArente på hovedstolen. FRA indgås typisk for 3- og 6-månedersrenter via standardiserede kontrakter. Hvis Cibor i den fremtidige periode overstiger den aftalte FRA-rente, vil banken modtage et beløb, der kompenserer for forskellen. Hvis derimod renten er lavere end FRA-renten, skal banken betale. FRA benyttes både til at afdække renterisici og til positionstagning. 1 Jf. Mindested m.fl. (2012) og Danmarks Nationalbank (2009) for en mere detaljeret beskrivelse af pengemarkedet. banker, der har adgang til udenlandsk valuta, fx dollar. De kroner, udenlandske banker modtager via FX swaps, kan bl.a. placeres i usikrede indlån i banker i Danmark. Det er en del af forklaringen på, at udenlandske banker står for en stor del af omsætningen i usikrede lån. NATIONALBANKENS PENGEPOLITISKE INSTRUMENTER Boks 2 De pengepolitiske instrumenter er de ind- og udlånsfaciliteter, som Nationalbanken stiller til rådighed for penge- og realkreditinstitutterne, de pengepolitiske modparter. Modparterne har adgang til to faciliteter i Nationalbanken: markedsoperationer og indskud på foliokonto. Ved Nationalbankens ordinære markedsoperationer den sidste bankdag i hver uge kan modparterne låne mod pant og placere i indskudsbeviser. Hvis det er nødvendigt, foretager Nationalbanken herudover ekstraordinære markedsoperationer, hvor Nationalbanken køber eller sælger indskudsbeviser for at styre likviditeten i banksektoren. Foliokonti er anfordringskonti, hvor modparterne kan placere dag til dag. Der er fastsat en samlet ramme for modparternes indskud på foliokonti i Nationalbanken ved dagens slutning. Hvis modparternes placeringer på folio er større end den samlede ramme, konverteres folioindskud til indskudsbeviser. 1 For nærmere beskrivelse af de pengepolitiske instrumenter, se Danmarks Nationalbank (2009).
6 80 Omsætningen på rentederivatmarkedet De vigtigste rentederivater i pengemarkedet, Cita-swaps og FRA, benyttes af finansielle institutioner, institutionelle investorer og virksomheder til afdækning af renterisiko og til at tage positioner. Omsætningen ligger primært i løbetider over 1 måned, jf. figur 2. FRA-omsætningen er stort set uændret i 2013 i forhold til i 2012, hvorimod omsætningen i Cita-swaps er steget. Det skyldes ifølge markedsdeltagerne bl.a., at usikkerheden om udviklingen i pengemarkedsrenterne i perioden er øget lidt i forhold til den meget lave usikkerhed i 2012, hvorved incitamentet til afdækning af renterisici og positionstagning er øget lidt. Den danske fastkurspolitik og en normalt tæt sammenhæng mellem renterne i Danmark og euroområdet har betydet, at renterisici også i væsentligt omfang styres ved hjælp af det tilsvarende produkt i euro, Eonia-swaps. RENTETRANSMISSIONEN Uanset den lavere omsætning i pengemarkedet er der et tydeligt gennemslag fra den negative indskudsbevisrente til de korte pengemarkedsrenter, jf. figur 4. PENGEPOLITISKE RENTER OG MARKEDSRENTER Figur 4 Pct. 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, Dag til dag-renten 1-måneds Cita-swaprente Nationalbankens udlånsrente Indskudsbevisrenten Foliorenten Anm.: Daglige observationer. Dag til dag-renten er 5 dages glidende gennemsnit af T/N-renten. Kilde: Reuters EcoWin og Danmarks Nationalbank.
7 81 Rentetransmission i dag til dag-markedet Transmissionen fra de pengepolitiske renter til pengemarkedsrenterne undersøges nærmere i en regressionsmodel. 1 I modellen forklares dag til dag-rentens spænd til foliorenten. Dag til dag-renten i modellen er T/Nrenten, der er referencerente for usikrede dag til dag-lån. 2 Spændet til foliorenten er valgt for at undgå en kunstigt høj forklaringsgrad, som alene følger af, at den overordnede trend i renteniveauet for dag til dag-renten bestemmes af foliorenten. T/N-rentens spænd til foliorenten forklares med det teoretiske rentegennemslag fra de pengepolitiske renter (Rentegennemslag) og spændet mellem indskudsbevisrenten og foliorenten (Internt spænd). Sidstnævnte medtages for at beskrive påvirkningen fra likviditetsforholdene i pengemarkedet. Der tages også højde for, at T/N-renten kan påvirkes af markedsdeltagernes opfattelse af risikoen i markedet (VIX). Effekten af de forklarende variable tillades at være forskellig før og efter introduktionen af negativ indskudsbevisrente ved brug af en såkaldt dummyvariabel (D), der antager værdien 1 på dage fra indskudsbevisrenten blev negativ, mens den før har værdien nul. Den estimerede model kan sammenfattes i følgende ligning, der estimeres på daglige data: 3 (1) T/N-renten foliorenten = β 0 + β 1 (Rentegennemslag) + β 2 (Internt spænd) + β 3 VIX(-1) + Dβ D,0 + Dβ D,1(Rentegennemslag) + Dβ D,2(Internt spænd) + Dβ D,3VIX(-1) De forklarende variable og resultaterne fra regressionsanalysen forklares nærmere i det følgende. Rentegennemslag Der er betydelige udsving i T/N-renten fra dag til dag, jf. figur 5. Den største del af udsvingene er af teknisk karakter og knyttet til de pengepolitiske instrumenters udformning. Udsvingene opstår i forbindelse med Nationalbankens markedsoperationer, fordi de pengepolitiske modparter her får mulighed for at placere i indskudsbeviser til en anden rente og med længere løbetid end indskud på folio. Variablen "Rentegennemslag" inkluderes for at undersøge, om dag til dag-renten opfører sig som forudsagt ud fra de pengepolitiske renter. Denne sammenhæng er nærmere beskrevet i boks Modellen svarer i store træk til den, som opstilles i Andersen (2004). T/N-lån er dag til dag-lån med start 1. bankdag efter indgåelsesdagen og udløb 2. bankdag efter indgåelsesdagen. For at tage højde for autokorrelation og heteroskedasticitet i residualerne anvendes Newey-Weststandardfejl. Dataperioden strækker sig fra 2. juli 2007 til 30. august Estimationen starter i 2. halvår 2007, da løbetiden på indskudsbeviser i maj 2007 blev ændret fra 14 til 7 dage. Løbetiden på 14 dage betød, at forventninger til ECB's renteændringer kunne have stor påvirkning på T/N-renten, jf. Danmarks Nationalbank (2007). (-1) angiver, at det er værdien fra dagen før, som indgår.
8 82 PENGEPOLITISKE RENTER OG T/N-RENTEN Figur 5 Pct. 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4-0, T/N-renten Foliorenten Indskudsbevisrenten Nationalbankens udlånsrente Markedsoperationer Anm.: T/N-renten påvirkes, dagen før markedsoperationen gennemføres, da T/N-lån er dag til dag-lån, som begynder dagen efter indgåelsen. Markedsoperationer angiver derfor værdien af T/N-renten, dagen før markedsoperationen foretages. Kilde: Danmarks Nationalbank. Koefficienten til "Rentegennemslag" er højere efter introduktionen af negativ indskudsbevisrente, jf. tabel 1. Forøgelsen er statistisk signifikant. Gennemslaget herfra er altså intakt. Koefficienten efter introduktionen af negativ rente er 0,72 svarende til, at T/N-renten i gennemsnit stiger med 0,72 procentpoint, når "Rentegennemslaget" peger på en ESTIMATIONSRESULTATER FOR EFFEKTEN PÅ SPÆNDET MELLEM T/N- RENTEN OG FOLIORENTEN Tabel 1 Før negativ rente Efter negativ rente Konstant... -0,050* 0,010 (0,030) (0,021) Rentegennemslag... 0,545*** 0,717*** (0,025) (0,017) Internt spænd... 0,452*** 0,363*** (0,088) (0,066) VIX (-1)... 0,003** 0,003** (0,001) (0,002) Justeret R 2 : 0,82 Anm.: Baseret på daglige data. *, ** og *** angiver signifikansniveauer på henholdsvis 10, 5 og 1 pct. Standardafvigelse i parentes. "Koefficienter før negativ indskudsbevisrente" er koefficienter til de forklarende variable. "Koefficienter efter negativ indskudsbevisrente" viser estimater for summen af koefficienterne til de forklarende variable og til dummy-variabel*(forklarende variabel). Standardfejl og signifikansniveau er fundet via Wald-test. Spændet mellem T/N-renten og foliorenten, "Rentegennemslag" og "Internt spænd", er opgjort i procentpoint.
9 83 stigning på 1 procentpoint. Det er udtryk for, at det ikke udelukkende er "Rentegennemslaget", der bestemmer dag til dag-renten. TEKNISK VOLATILITET I DAG TIL DAG-RENTEN Boks 3 De tekniske udsving i dag til dag-renten kan nærmere forstås ud fra den teoretiske sammenhæng mellem pengemarkedsrenten og de pengepolitiske renter. Sammenhængen tilsiger, at på dage uden markedsoperationer vil dag til dag-renten være lig foliorenten, der er alternativrenten til dag til dag-lån i pengemarkedet for de pengepolitiske modparter. På dage med markedsoperationer har de pengepolitiske modparter ud over folio mulighed for købe (eller sælge) indskudsbeviser. Det betyder, at indskudsbevisrenten er alternativrente til renten på placeringer i pengemarkedet frem til næste markedsoperation. 1 Modparter med et likviditetsoverskud vil afveje afkastet ved at placere i indskudsbeviser mod løbende at placere i dag til dagpengemarkedet til næste markedsoperation. Ved placeringer i pengemarkedet fås som nævnt de følgende dage en rente lig foliorenten. Når indskudsbevisrenten ligger over foliorenten, skal dag til dag-renten på operationsdagen derfor være højere end indskudsbevisrenten, hvis det samlede afkast ved placering i pengemarkedet skal være lig med placeringen i indskudsbeviser. 2 I den nuværende situation med en negativ indskudsbevisrente, som ligger under foliorenten, skal dag til dag-renten på operationsdagen være lavere end indskudsbevisrenten. 3 Beregningen af den teoretiske dag til dag-rente kan illustreres med et eksempel for en fredag, hvor der gennemføres en ordinær markedsoperation. Antag, at der er 7 dage til næste markedsoperation. Dag til dag-renten om fredagen gælder 3 dage (fredag, lørdag og søndag). I de følgende 4 dage er dag til dag-renten lig med foliorenten. Modpartens afvejning mellem at placere i indskudsbeviser og i pengemarkedet kan derfor skrives som: (2) 3 Dag til dag-renten + 4 Foliorenten = 7 Indskudsbevisrenten Hvis foliorenten er 0 pct. og indskudsbevisrenten er -0,10 pct., er den teoretiske dag til dag-rente ud fra ovenstående ligning -0,23 pct. (= (7 (-0,10) 4 0)/3 pct.). "Rentegennemslag" vil have denne værdi på markedsoperationsdagen og værdien nul på de øvrige bankdage, hvor den teoretiske dag til dag-rente er lig foliorenten på 0 pct. Den tekniske volatilitet i dag til dag-renten har normalt ikke afsmitning på de lidt længere pengemarkedsrenter, som er bestemmende for kronekursen, jf. Andersen (2004) Ud over at købe og sælge indskudsbeviser har modparterne ved de ordinære markedsoperationer mulighed for at fremskaffe likviditet gennem lån i Nationalbanken. Ved en positiv nettostilling tenderer indskudsbevisrenten at være retningsgivende for pengemarkedsrenterne. Der blev i juni 2009 indført et spænd mellem Nationalbankens udlånsrente og indskudsbevisrenten, der indtil da havde været ens. Nettostillingen har været positiv siden indførelsen af dette spænd. Effekten på dag til dag-renten er kraftigere, des længere tid der er til næste annoncerede markedsoperation, og des færre dage der er til næste bankdag, dvs. des færre dage dag til dag-renten på dagen med markedsoperationen gælder. Hvis operationsdagen fx er en fredag, gælder dag til dag-renten på operationsdagen 3 dage (fredag, lørdag og søndag), og effekten fordeles over de tre dage. O/N-renten påvirkes på dagen, operationen finder sted, mens T/N-renten påvirkes, dagen før operationen finder sted, da T/N-renten er renten på et O/N-lån, der starter den følgende dag. Når modparternes samlede placering på folio og indskudsbeviser overstiger foliorammen, kan det betale sig for modparterne at låne ud i dag til dag-markedet til en lavere rente (mere negativ) end indskudsbevisrenten, da modparterne herved undgår at placere i indskudsbeviser frem til næste markedsoperation.
10 84 Internt spænd Renteeffekten fra de pengepolitiske renter fanges som udgangspunkt af "Rentegennemslag". "Internt spænd" medtages som forklarende variabel for at beskrive påvirkningen fra likviditetsforholdene i pengemarkedet. Mere præcist fanges effekten af, at de pengepolitiske modparters incitament til at købe indskudsbeviser frem for at placere på folio stiger med spændet. Indeståendet på folio vil dermed alt andet lige være mindre, des større spænd, hvilket vil påvirke dag til dag-rentens spænd til foliorenten i opadgående retning, jf. figur 6. 1 Koefficienten til "Internt spænd" før indførelsen af negativ indskudsbevisrente er som forventet positiv, og den er signifikant, jf. tabel 1. 2 Efter indførelsen af negativ indskudsbevisrente, hvor indskudsbevisrenten samtidig ligger under foliorenten, har modparterne både et rente- og likviditetsmæssigt incitament til at placere på folio frem for i indskudsbeviser. Foliorammerne er samtidig blevet udvidet. Det har betydet, at de pengepolitiske modparter har rigelig med placeringer på folio til at håndtere likviditetsudsving, og der forekommer derfor ikke lave indeståender på folio, som kan presse dag til dag-renten op, jf. figur 6. Spændet mellem indskudsbevisrenten og foliorenten fanger nu, at modparternes placering på folio ud over deres folioramme konverteres til indskudsbeviser, hvis det samlede folioindestående overstiger den samlede folioramme, jf. boks 2. Hvis modparterne vurderer, at der er en sandsynlighed for, at den samlede folioramme overskrides, kan de være villige til at låne ud til en lavere rente end ellers. Effekten fra "Internt spænd" er som forventet positiv, og den er stadig statistisk signifikant, jf. tabel 1. Koefficienten er mindre efter indførelsen af negativ indskudsbevisrente, men ændringen i koefficienten er ikke statistisk signifikant. 3 VIX Dag til dag-renten påvirkes af en række yderligere forhold, herunder markedsdeltagernes opfattelse af risikoen i det usikrede marked, renteforventninger mv. 4 VIX-indekset, der angiver den implicitte volatilitet i 1 De pengepolitiske modparter har ikke adgang til en stående udlånsfacilitet i Nationalbanken, hvor de kan låne på dag til dag-basis. Nationalbankens pengepolitiske instrumenter fastsætter dermed ikke en øvre grænse på dag til dag-renten. 2 Der er foretaget regressioner, hvor indestående på folio indgår som forklarende variable (ikke vist). Koefficienten hertil tenderer at blive insignifikant eller have modsat fortegn af det forventede i regressioner, hvor "Internt spænd" også indgår. I regressioner, hvor indestående på folio medtages som forklarende variabel i stedet for "Internt spænd", er koefficienten som forventet negativ, jf. figur 6, og signifikant før indførelsen af negativ indskudsbevisrente. 3 Hvis folioindestående medtages i stedet for "Internt spænd" i regressionen, er koefficienten hertil som forventet tæt på nul, jf. figur 6, og insignifikant efter indførelsen af negativ indskudsbevisrente (ikke vist). 4 Kreditrisikoen på usikrede dag til dag-lån trækker mod en højere rente end foliorenten. Kreditrisikoen er dog begrænset af den korte løbetid på lånene.
11 85 SAMMENHÆNG MELLEM INDESTÅENDE PÅ FOLIO OG SPÆNDET MELLEM T/N-RENTEN OG FOLIORENTEN Figur 6 Spænd mellem T/N-rente og foliorente, procentpoint 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0, Folioindestående, mia. kr. Før negativ rente Efter negativ rente Anm.: Daglige observationer for perioden 2. juli august Observationer fra dage, hvor Nationalbanken ikke foretager markedsoperationer. Kilde: Danmarks Nationalbank. optioner på det amerikanske aktieindeks S&P 500, er medtaget som forklarende variabel. VIX-indekset anvendes ofte som en indikator for finansiel uro og markedsdeltagernes generelle opfattelse af risikoen. En øget usikkerhed forventes at øge T/N-renten i forhold til folio, og koefficienten er i overensstemmelse hermed positiv. Ændringen i koefficienten ved indførelsen af negativ indskudsbevisrente er ikke statistisk signifikant. Sammenfattende kan modellen forklare størstedelen af variationen i dag til dag-renten både før og efter introduktionen af negativ indskudsbevisrente, og den er mindst lige så god til at forklare variationen efter som før. 1 Effekten fra "Rentegennemslag" øges ved indførelse af negativ indskudsbevisrente, hvilket understøtter, at rentegennemslaget er intakt efter indførelsen af negativ indskudsbevisrente. Rentetransmission til længere pengemarkedsrenter De pengepolitiske instrumenters påvirkning af dag til dag-renten er første skridt i rentetransmissionen til de længere pengemarkedsrenter, 1 Alternativt til at opstille en model med dummy-variable kan modellen estimeres på data henholdsvis før og efter introduktionen af negativ indskudsbevisrente. Forklaringsgraden af modellen (justeret R 2 ) er højest, når der estimeres på data efter.
12 86 RENTESPÆND MELLEM DANMARK OG EUROOMRÅDET Figur 7 Basispoint 10 0 Indførelse af negativ indskudsbevisrente Pengepolitisk spænd 1-måneders pengemarkedsspænd 3-måneders pengemarkedsspænd Anm.: Pengepolitisk spænd er indskudsbevisrenten fratrukket ECB's indlånsrente. Pengemarkedsspænd er forskellen mellem Cita-renten og Eonia-swaprenten. Kilde: Danmarks Nationalbank og Reuters EcoWin. hvor forventninger til fremtidige ændringer i de pengepolitiske renter spiller en stor rolle. Der har ligeledes været et tydeligt gennemslag fra den negative indskudsbevisrente til de lidt længere pengemarkedsrenter, fx Cita-rente, jf. figur 4. Rentespændet til euroområdet er bestemmende for kronens kurs over for euroen. Spændet mellem de længere pengemarkedsrenter i Danmark og euroområdet har fulgt udviklingen i spændet mellem Nationalbankens og ECB's pengepolitiske renter, jf. figur 7, og kronen har fortsat været stabil siden juli 2012.
13 87 LITTERATUR Andersen, Allan Bødskov (2004), Volatiliteten i dag-til-dag pengemarkedsrenten, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Danmarks Nationalbank (2007), Overgang til 7 dages løbetid på pengepolitiske lån og indskudsbeviser, Kvartalsoversigt, 1. kvartal. Danmarks Nationalbank (2009), Pengepolitik i Danmark. ECB (2013), Euro Money Market Survey, november. Jørgensen, Anders og Lars Risbjerg (2012), Negative renter, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, Del 1. Mindested, Palle Bach og Lars Risbjerg (2011), Udviklingstendenser på det danske pengemarked, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal, Del 1. Mindested, Palle Bach, Lars Risbjerg og Martin Wagner Toftdahl (2012), Det danske pengemarked ved lave renter, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal. Lovtidende (2013), Bekendtgørelse om tilsyn med fastsættelse af referencerenter, november.
Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner
117 Aktuelle tendenser i pengemarkedet for kroner Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I pengemarkedet for kroner udveksler pengeinstitutterne
Læs mereDet danske pengemarked ved lave renter
9 Det danske pengemarked ved lave renter Palle Bach Mindested, Martin Wagner Toftdahl, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken foretager årligt
Læs mereSENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET
SENESTE TENDENSER PÅ PENGEMARKEDET Af Jonas Lundgaard Christensen, Palle Bach Mindested, Bank- og Markedsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Aktiviteten på det
Læs mereKvartalsoversigt, 3. kvartal 2012, del 1. Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling
57 Negative renter Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken nedsatte i begyndelsen af juli 202 sine pengepolitiske renter til
Læs mereAnvendelsen af de pengepolitiske instrumenter
9 Anvendelsen af de pengepolitiske instrumenter INDLEDNING Nationalbankens praktiske udførelse af pengepolitikken sker gennem de pengepolitiske instrumenter. Begrebet dækker over de faciliteter, centralbanker
Læs mereRentevåbnet løser ikke vækstkrisen
. marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne
Læs mereUdviklingstendenser på det danske pengemarked
95 Udviklingstendenser på det danske pengemarked Palle Bach Mindested, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Et velfungerende pengemarked sikrer et klart gennemslag
Læs mereAktiviteten i det danske pengemarked
85 Aktiviteten i det danske pengemarked Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling og Henrik Arnt, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det danske pengemarked er markedet mellem penge- og realkreditinstitutter
Læs mereVolatiliteten i dag-til-dag pengemarkedsrenten
3 Volatiliteten i dag-til-dag pengemarkedsrenten Allan Bødskov Andersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING I denne artikel analyseres de daglige udsving i den danske dag-til-dag pengemarkedsrente
Læs mereKvartalsoversigt - 1. kvartal Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen
47 Cibor Morten Kjærgaard og Katrine Skjærbæk, Handelsafdelingen INDLEDNING Copenhagen Interbank Offered Rate, Cibor, har, ligesom andre internationale pengemarkedsreferencerenter som Libor og Euribor,
Læs merePenge- og valutamarkedet under finanskrisen
87 Penge- og valutamarkedet under finanskrisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Carina Moselund Jensen, Paul Lassenius Kramp og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,
Læs mereKRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015
KRONEN UNDER PRES I JANUAR-FEBRUAR 2015 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbanken har siden 1982 ført fastkurspolitik over for først D-mark og siden 1999 over for euro. 1 Det sker inden for rammerne af
Læs mereValuta- og derivatmarkederne i 2007
117 Valuta- og derivatmarkederne i 27 Rune Egstrup og Birgitte Damm Fischer, Statistisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Omsætningen på såvel det danske som det globale valutamarked er steget kraftigt.
Læs mereTilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet
N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder
Læs mereFinansrapport. pr. 31. juli 2014
pr. 31. juli ØKONOMI Assens Kommune 30. august 1 Resume I henhold til kommunens finansielle strategi skal der hvert kvartal gives en afrapportering vedrørende kommunens finansielle forhold på både aktiv
Læs mereRettens sagsnummer VL B-1458
Rettens sagsnummer VL B-1458 Rettens navn Vestre Landsret Besvaret af marts 2017 1 Spørgsmål nr. 1 2 Svar til spørgsmål 1-1 I den omtalte periode er det min grundlæggende opfattelse, at den finansielle
Læs mereKvartalsoversigt - 4. kvartal 2010
111 Valutamarkedet 2010 Maria Sinding-Olsen, StatistiskAfdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Hvert tredje år indsamler Bank for International Settlements, BIS, statistik over omsætningen på valutamarkederne
Læs mereMarkedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling
Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores
Læs mereRisk & Cash Management. 1. marts 2013. Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose 15. februar 2013
1. marts 2013 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose 15. februar 2013 Rentemarkedet DKK siden november og frem over Vores forventning til renteniveauet om 1 år NU November 2012
Læs merePENGEMARKEDET VED PRES PÅ KRONEN OG NEGATIVE RENTER
PENGEMARKEDET VED PRES PÅ KRONEN OG NEGATIVE RENTER Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen, Mark Strøm Kristoffersen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Indskudsbevisrenten
Læs mereLav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen
n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.
Læs mereOmsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 2004
83 Omsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 2004 Peter Askjær Drejer og Vibeke Buur Hove, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken har i april 2004 forestået en undersøgelse af omsætningen
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 13.
RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 13. SEPTEMBER 217 NR. 6 MONETÆRE OG FINANSIELLE TENDENSER SEPTEMBER 217 Stabil krone og få interventioner Kronen har de seneste seks måneder været stabil på et niveau, der
Læs mereFastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør
DANMARKS NATIONALBANK Fastkurspolitik, valutaindstrømning og negative renter i Danmark Per Callesen, Nationalbankdirektør Fastkurspolitik og historik Fastkurspolitik siden 1982 Kroner per euro 9.0 8.5
Læs mereKonjunkturNYT - uge 10
KonjunkturNYT - uge 1 3. marts 7. marts 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i januar, større stigning i omsætningen Stigende priser på enfamiliehuse i 213 Stort fald i antallet af konkurser
Læs mereOmsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 2001
59 Omsætning på valuta- og derivatmarkederne i april 200 Tina Christoffersen og Martin Seneca, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken har gennemført en undersøgelse af omsætningen i april 200 på
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion
Læs mereKonjunkturNYT - uge 44
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Stort set uændret bruttoledighed i september Stigning i konjunkturbarometeret for serviceerhverv i oktober, men fald i de øvrige erhverv Udlånet til erhverv
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling i porteføljen
Læs mereEr du til CIBOR eller CITA?
Er du til CIBOR eller CITA? Hvad har CIBOR og CITA med mit lån at gøre? En lang række boliglån, prioritetslån m.v. får fastsat deres rente med udgangspunkt i en CIBORrente. Renten på lånet bliver fastsat
Læs merePenge- og valutamarkedet under krisen
67 Penge- og valutamarkedet under krisen Anders Jørgensen, Handelsafdelingen, Paul Lassenius Kramp, Carina Moselund Jensen og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Pengemarkedet,
Læs mereBilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til
Læs mereLandbrugets gælds- og renteforhold 2007
Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes
Læs mereHVAD ER AKTIEOPTION? OPTIONSTYPER AN OTC TRANSACTION WITH DANSKE BANK AS COUNTERPARTY.
Information om Aktieoptioner Her kan du læse om aktieoptioner, der kan handles i Danske Bank. Aktieoptioner kan handles på et reguleret marked eller OTC med Danske Bank som modpart. AN OTC TRANSACTION
Læs mereHar kronen været en sikker havn under statsgældskrisen?
69 Har kronen været en sikker havn under statsgældskrisen? Anders Jørgensen og Christoffer C. Larsen, Handelsafdelingen, og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Betegnelsen "sikker
Læs mereKonjunkturNYT - uge 18
KonkturNYT - uge 8. april. maj Dank Faldende huspriser i februar Lille stigning i detailomsætningsindekset i ts Internationalt USA: Stigning i erhvervstilliden i fremstillingssektoren Euroområdet: Stigning
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 15.
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 15. DECEMBER 216 STRATEGIMEDDELELSE Strategi for statens låntagning og risikostyring i 217 Uændrede sigtepunkter for salg Fokus på 2- og 1-årige obligationer Staten vil fortsat
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereCentralbankernes tiltag og balancer under krisen
105 Centralbankernes tiltag og balancer under krisen Niels Arne Dam og Lars Risbjerg, Økonomisk Afdeling FRA LIKVIDITETSKRISE TIL KREDITKRISE Den finansielle krise har udviklet sig i etaper. Fra sommeren
Læs mereDet danske pengemarked
23 Det danske pengemarked Anders Mølgaard Pedersen, Økonomisk Afdeling, og Michael Sand, Handelsafdelingen INDLEDNING Artiklen beskriver det danske pengemarked og dets udvikling de seneste år. Ud over
Læs mereRente- og valutamarkedet
28. november 2011 Rente- og valutamarkedet Markedskommentarer og prognose Udsigter for den globale økonomi Der vil fortsat være fokus på det skrøbelige euroområde, der nu er i recession. Vi venter negativ
Læs mereHovedpunkter for statsgældspolitikken
7 Hovedpunkter for statsgældspolitikken Det danske statspapirmarked var velfungerende i 212. Efterspørgslen efter danske statspapirer var høj, og renterne var historisk lave. Det afspejlede Danmarks AAA-kreditvurdering,
Læs mereKvartalsrapport juli 2009 Faxe Kommune
Kvartalsrapport juli 29 Faxe Kommune Anbefalinger: Faxe Kommune har en lav gennemsnitlig rente og en passende varighed på porteføljen. Med de nuværende renteforventninger vurderes porteføljesammensætningen
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport oktober 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med de nuværende renteforventninger har Faaborg-Midtfyn
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015
DANMARKS NATIONALBANK PRESSEMØDE 16. SEPTEMBER 2015 Hovedbudskaber Valutamarkedet viser tegn på normalisering valutareserven er reduceret. Udstedelse af statsobligationer genoptages, og rammen for bankernes
Læs mereKapitel 6 De finansielle markeder
Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen
Læs mereHvordan virker pengepolitikken i Danmark?
49 Hvordan virker pengepolitikken i Danmark? Af Peter Askjær Drejer, Statistisk Afdeling Marianne Clausager Koch, Økonomisk Afdeling Morten Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling Morten Spange, Økonomisk
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende fordeling mellem fast og
Læs mereEvalueringsnotat finansiel styring 2013
Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport
Læs mereKvartalsrapport april 2010 Faxe Kommune
Faxe Kommune Kvartalsrapport april Kvartalsrapport april Faxe Kommune Anbefalinger: Med de nuværende renteforventninger vurderes Faxe Kommunes spredning mellem fast og variabel finansiering passende. En
Læs mereFinansrapport. pr. 1. april 2015
Finansrapport pr. 1. april 215 1 Indledning Finansrapporten giver en status på renteudviklingen samt bevægelserne indenfor aktivsiden med fokus på kassebeholdningen samt afkastet på de likvide midler.
Læs mereMarkedsdynamik ved lave renter
69 Markedsdynamik ved lave renter Louise Mogensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I perioder med lave obligationsrenter, fx i efteråret 2001, forekommer der selvforstærkende effekter i rentebevægelserne.
Læs mereLEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN
LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED
DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED
Læs mereJanuar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE
Januar 2019 VIRKSOMHEDERNES FINANSIERINGSMULIGHEDER - EN TEMPERATURMÅLING MED FOKUS PÅ SMV ERNE FORORD I takt med det økonomiske opsving i dansk økonomi gennem de seneste fem år har bankerne konsolideret
Læs merePRESSEMEDDELELSE. Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1
10. december 2003 PRESSEMEDDELELSE Første offentliggørelse af rentestatistik for MFI-sektoren i euroområdet 1 Den Europæiske Centralbank (ECB) offentliggør i dag en ny, harmoniseret rentestatistik. Fra
Læs mereFørst vil udviklingen i størrelsen af valutareserven og valutareservens bestanddele blive beskrevet kort.
28 Valutareserven Peter Kjær Jensen, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING Valutareserven består først og fremmest af Nationalbankens beholdning af udenlandske obligationer og bankindskud. Den giver Nationalbanken
Læs mereÆndringer af de pengepolitiske instrumenter
15 Ændringer af de pengepolitiske instrumenter BAGGRUND Danmarks Nationalbank gennemfører med virkning fra den 21. juni 1999 en række ændringer af de pengepolitiske instrumenter. Ændringerne vedrører ikke
Læs mereEkspertforudsigelser af renter og valutakurser
87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et
Læs mereProdukter i Alm. Brand Bank
Alm Brand Bank Produkter i Alm. Brand Bank De nye regler om investorbeskyttelse træder i kraft d. 1. november 2007. Ifølge disse er Alm. Brand Bank forpligtet til at informere vore kunder om de risici,
Læs mereRentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose oktober 2017
Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose oktober 2017 Rentemarkedet DKK Forventningen til renteniveauet om 1 år November 2016 Nu Grafen viser swapkurven for løbetider op til
Læs mereObligationsbaserede futures, terminer og optioner
Obligationsbaserede futures, terminer og optioner Her kan du læse om obligationsbaserede futures, terminer og optioner, og hvordan de bruges. Du finder også en række eksempler på investeringsstrategier.
Læs mereRentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose august 2016
Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose august 2016 Rentemarkedet DKK 1.6 1.4 1.2 1 0.8 0.6 0.4 0.2 September 2015 Forventningen til renteniveauet om 1 år Nu Grafen viser swapkurven
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 2015 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport januar 215 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Med det store rentefald de seneste kvartaler,
Læs mereKonjunkturNYT - uge 31
KonjunkturNYT - uge. juli. ust Danmark Stigende bruttoledighed i juni Faldende boligpriser i Lille stigning i erhvervstilliden i serviceerhvervene, industrien og detailhandlen, men fald i byggeriet Internationalt
Læs mereI n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r
I n f o r m a t i o n o m a k t i e o p t i o n e r Her kan du læse om aktieoptioner, og hvordan de kan bruges. Du finder også eksempler på investeringsstrategier. Aktieoptioner kan være optaget til handel
Læs mereAfrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012
ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal
Læs mereFokus på Forsyning. Datagrundlag og metode
Fokus på Forsyning I notatet gennemgås datagrundlaget for brancheanalysen af forsyningssektoren sammen med variable, regressionsmodellen og tilhørende tests. Slutteligt sammenfattes analysens resultater
Læs mereRegion Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem
Læs mereAabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Aabenraa Kommune Kvartalsrapport juli 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Der er ikke sket ændringer i Aabenraa Kommunes portefølje
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereRentemarkedet. - Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose marts 2018
Rentemarkedet - Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose marts 2018 Rentemarkedet DKK 1.6 1.4 1.2 1 0.8 Forventningen til renteniveauet om 1 år Nu Grafen viser swapkurven for løbetider op til
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport januar 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport januar 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Ved den forventede kommende låneoptagelse, anbefales det
Læs mereAktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb?
Aktiv rentestyring Har du realkreditlån, bankfinansiering, leasingaftaler eller planlægger du et virksomhedsopkøb? Din virksomhed påvirkes af bevægelser på rentemarkedet. Nordea Markets tilbyder skræddersyede
Læs mereFaxe Kommune Kvartalsrapport oktober 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faxe Kommune Kvartalsrapport oktober 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende porteføljefordeling og høj
Læs mereRisk & Cash Management. 6. januar Finansiel strategi. - rapportering pr. 31. december 2009
6. januar 2010 Finansiel strategi - rapportering pr. 31. december 2009 Indhold Nøgletal til risikostyring -side 3- Kommentarer til risikooverblik -side 4- Låneporteføljen -side 5- Placeringsporteføljen
Læs mereKonjunkturNYT uge 43. Omtrent uændret forbrugertillid i oktober oktober Internationalt. Danmark
KonjunkturNYT uge 43 3.- 7. oktober 7 Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Nettottal 7, 3 4 6 7 8 9 3 4 6 7 Danmark Omtrent uændret forbrugertillid i oktober Lille stigning i udlånet fra MFI-sektoren
Læs mereRente- og valutamarkedet 17. nov. 2008. Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro
Rente- og valutamarkedet 17. nov. 2008 Sønderjysk Landboforening, Agerskov Kro Indhold Status Låneporteføljen Drøftelse renteforventning - risici Styringsrenterne Realkredit rentekurven Skandinaviske valutaer
Læs mereKonjunkturNYT - uge 36
KonjunkturNYT - uge 36 1. september 5. september 214 Danmark Medicinalindustrien giver store udsving i industriproduktionen Omtrent uændret dankortomsætning i august Priserne på enfamiliehuse faldt i juni,
Læs mereDE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER
DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereRentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet
DI Ultimo august MOGR Rentemarginalen stiger mere i Danmark end i Euroområdet Rentemarginalen, der måler forskellen mellem udlåns- og indlånsrenten, er inden for det seneste år øget mere i Danmark end
Læs mereGENNEMSLAG FRA NATIONALBANKENS RENTER TIL PENGE- INSTITUTTERNES RENTER
GENNEMSLAG FRA NATIONALBANKENS RENTER TIL PENGE- INSTITUTTERNES RENTER Rasmus Kofoed Mandsberg, Finansiel Statistik, og Søren Lejsgaard Autrup og Lars Risbjerg, Økonomi og Pengepolitik INDLEDNING OG SAMMENFATNING
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs mereKonjunkturNYT - uge 6
KonjunkturNYT - uge 6 3. februar 7. februar 214 Danmark Lille stigning i industriproduktionen i 4. kvartal trods fald i december Faldende priser på enfamiliehuse i november Fald i det påbegyndte byggeri
Læs mereRisk & Cash Management. 3. december Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde: Renteprognose 15. november 2012
3. december 2012 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde: Renteprognose 15. november 2012 Rentemarkedet DKK siden september og frem over Vores forventning til renteniveauet om 1 år tember 2012
Læs mereBornholms Regionskommune
6. marts 2012 Bornholms Regionskommune Finansiel strategi - Rapportering pr. 29. februar 2012 Ordforklaring VaR = Value at Risk risiko hvor stor er vores risiko i kroner? Her: Med 95% sandsynlighed det
Læs mereDanmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K
Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske
Læs mereI n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r
I n f o r m a t i o n o m r å v a r e o p t i o n e r Her kan du finde generel information om råvareoptioner, der kan handles gennem Danske Bank. Råvarer er uforarbejdede eller delvist forarbejdede varer,
Læs mereKonjunkturNYT - uge 42
KonjunkturNYT - uge 13. oktober 17. oktober 1 Danmark Stort set uændret byggebeskæftigelse i 3. kvartal 1 Producent- og importpriserne steg i september Internationalt USA: Fald i detailhandlen og stigning
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport april 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Faaborg-Midtfyn Kommune Kvartalsrapport april 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faaborg-Midtfyn Kommune anbefales at indgå renteswap
Læs mereGlostrup Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Glostrup Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Glostrup Kommune har en passende andel af fast finansiering,
Læs mereI dette notat regnes på de samfundsøkonomiske og familieøkonomiske konsekvenser af det øgede rentespænd.
30.oktober 2008 Af Mie Dalskov, Signe Hansen og Frederik I. Pedersen, direkte tlf. 33557712 EFFEKT AF HØJERE RENTESPÆND TIL EUROOMRÅDET Det danske rentespænd til euroområdet er udvidet betragteligt i forbindelse
Læs mereDragør Kommune Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector
Dragør Kommune Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Dragør Kommune har en passende fordeling mellem fast
Læs mereValutareserven og styring af risiko under krisen
Valutareserven og styring af risiko under krisen Præsentation til Den Danske Finansanalytikerforening 25. april 2012 Søren Schrøder, Kapitalmarkedsafdelingen Agenda Udviklingen i valutareserven Resultatet
Læs mereLave renter og billige lån, pas på overophedning
Thorbjørn Baum, konsulent thob@di.dk, + 8 98 APRIL 7 Lave renter og billige lån, pas på overophedning Danske virksomheders omkostninger ved at låne er lavere end den økonomiske situation herhjemme tilsiger.
Læs mereKonjunkturNYT - uge 43
KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation
Læs mereBestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring til efterretning.
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 8. december 2011 Henrik Visborg Thune 15 Movias likviditetsstyring Indstilling: Det indstilles, at Bestyrelsen tager orienteringen om Movias likviditetsstyring
Læs mere