IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET

Transkript

1 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET September 21

2 IKKE-VESTLIGE INDVANDRERE & ARBEJDSMARKEDET Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Berit Toft Fihl Øvrig forfatter: Trine Rex Christensen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA Forlag Udgivet: September 21

3 Indhold Sammenfatning 5 1 Integration gennem beskæftigelse 18 2 Integration gennem uddannelse 46 3 Integration i kommuner 64 Litteraturliste 74

4 5

5 Sammenfatning Job-boom til indvandrere 7 Nytilkomne indvandrere hurtigere i job 7 Konjunkturen berører alle 9 Mange indvandrere på kontanthjælp 1 Uforklarlige kommunale forskelle 11 Flere efterkommere fremover 11 Lav tilknytning til arbejdsmarkedet 12 Uddannelse giver job 13 Færre efterkommere har uddannelse 14 Få mandlige efterkommere har uddannelse 15 Flere efterkommere vil fremover have en uddannelse 15 Fald i praktikpladser 16

6 6

7 Job-boom til indvandrere Siden midten af 199 erne har der været en stor stigning i beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere. I 1996 var hver tredje indvandrer fra ikke-vestlige lande i job. I 29 er det mere end hver anden indvandrer, der er i job. Det svarer til, at beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere er steget med 2 pct.point fra 33 pct. i 1996 til 54 pct. i 29 jf. figur 1 Figur 1 Flere ikke-vestlige indvandrere i job Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere, år KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. I samme periode steg beskæftigelsen for personer med dansk herkomst fra 75 til 78 pct. Indvandrere har bidraget positivt Indvandrere har således bidraget positivt til at mindske virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Siden 2 er ledigheden samtidig blevet væsentligt mindsket. Nytilkomne indvandrere hurtigere i job Tidligere var der klar sammenhæng mellem I 2 var der stor sammenhæng mellem det antal år, indvandrere havde opholdt sig i landet, og i hvor høj grad indvandrere var i job. Jo længere opholdstid i Danmark, jo større beskæftigelse, jf. figur 2. 7

8 Figur 2 Nytilkomne hurtigt i job Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere, år, pct., < 1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år > 1 år I alt KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Stor stigning for indvandrere med <3 års ophold I 29 er andelen af indvandrere fra ikke-vestlige lande med under 1 års ophold i landet, der er i beskæftigelse, steget markant. Der er i 29 ikke stor forskel på andelen i job blandt indvandrere, der har opholdt sig henholdsvis 2-3 år og 6-1 år i landet. Nytilkomne indvandrere, der har opholdt sig under 1 år i landet, er i 29 langt oftere i job end i 2. På trods af stigende beskæftigelse, faldende ledighed og en forbedret integration af nytilkomne er 43 pct. af ikke-vestlige indvandrere stadig uden for arbejdsstyrken, jf. figur 3. 8

9 Figur 3 Flere ikke-vestlige indvandrere i job Ikke-vestlige indvandrere, år Uden for arbejdsstyrken Ledige Beskæftigede KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Konjunkturen berører alle Den nuværende udvikling i beskæftigelsen skal ses i lyset af denne store beskæftigelsesfremgang for ikke-vestlige indvandrere siden 2. Det nuværende konjunkturtilbageslag berører således både ikkevestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk herkomst. Fuldtidsbeskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere er dog faldet mere end beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk baggrund fra 28 til 29, jf. tabel 1. Tabel 1. Indvandrere og efterkommere mest berørt Fuldtidsbeskæftigede, årige Fuldtidsbeskæftigelsesfrekvens Ændring Indvandrere fra ikke-vestlige lande 39,7 38,8 -,9 - Efterkommere fra ikke-vestlige lande 35,5 33,4-2,1 - Personer med dansk herkomst 64,5 64,1 -,4 KILDE: Danmarks Statistik (INDV1) og egne beregninger. Selv under konjunkturtilbageslag et kommer indvandrere i job I samme periode er beskæftigelsen dog øget for indvandrere, mens beskæftigelsen er faldet for personer med dansk herkomst. Således er antallet af fuldtidsbeskæftigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere øget med over 9 fuldtidspersoner fra 28 29, mens 9

10 Dagpenge Kontant- og starthjælp Revalidering Fleksjob Sygedagpenge Førtidspension fuldtidsbeskæftigelsen for personer med dansk herkomst er faldet med 2. fuldtidspersoner fra 28 til 29. Det er sket i en periode hvor er antallet af indvandrere og efterkommere steget med i alt 9.6 personer, mens antallet af personer med dansk herkomst er faldet med ca. 14. personer i samme periode. Nyledige indvandrermænd har sværere ved at finde job end nyledige mænd med dansk herkomst. Forskellen på andelen af indvandrermænd og mænd med dansk herkomst har dog ikke været mindre siden 22. Samtidigt er andelen af nyledige indvandrermænd, der finder job igen efter 3 måneder på niveau med sidst, der var konjunkturtilbageslag i Danmark i 22. For nyledige mænd med dansk herkomst er andelen, der finder job igen inden 3 måneder dog væsentlig lavere end sidst, der var konjunkturtilbageslag i Danmark. Mange indvandrere på kontanthjælp Indvandrere er overrepræsenteret på kontanthjælp Ikke-vestlige indvandreres lavere deltagelse på arbejdsmarkedet hænger sammen med, at indvandrere er overrepræsenteret på en række offentlige ydelser. Ikke-vestlige indvandrere er særligt overrepræsenteret i kontanthjælpssystemet, hvor 2 pct. af kontanthjælpsmodtagerne mellem 16 og 64 år er indvandrere, jf. figur 4. Figur 4 Mange indvandrere på kontanthjælp Ikke-vestlige indvandrere af alle ydelsesmodtagere, år, pct., Andel af hele befolkningen, år KILDE: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. 1

11 Uforklarlige kommunale forskelle Kommunerne spiller en væsentlig rolle i at medvirke til at få gjort flere indvandrere parate til arbejdsmarkedet og sikre, at der sker en matchning med ledige job. I Hørsholm, som har nogle af landets bedste rammevilkår, indgår 44 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken. På Lolland med nogle af landets dårligste rammebetingelser indgår 47 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, jf. figur 5. Figur 5 Stor forskel på erhvervsdeltagelse 8 Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, år, pct., Vallensbæk Billund Ishøj Hørsholm Århus Lolland 5 4 Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår 4 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere efterkommere fremover 15. flere efterkommere i 25 Størstedelen af efterkommere fra mindre udviklede lande er under 15 år i 29. I 25 vil der være 15. flere efterkommere i den erhvervsaktive alder, jf. figur 6. 11

12 Figur 6 Flere efterkommere i fremtiden 2 Indv. og efterkommere fra mindre udviklede lande, år, 1. pers Indvandrere Efterkommere KILDE: DREAM-modellen. I samme periode vil antallet af indvandrere falde med 5. personer. Efterkommere udgør dermed en større del af de unge, som virksomhederne skal rekruttere medarbejdere blandt. Lav tilknytning til arbejdsmarkedet Kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere tilknytning til arbejdsmarkedet end forældregenerationen, jf. figur 7. 12

13 Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Figur 7 Få efterkommere i arbejdsstyrken Andel i arbejdsstyrken, år, pct., Mænd Kvinder KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Indvandrerkvinder har en relativt lav erhvervsdeltagelse. Kvindelige efterkommere henter således efterslæbet i forhold til mændene, men fælles for begge grupper er, at erhvervsdeltagelsen stadig er markant lavere end blandt personer med dansk herkomst. Mandlige efterkommere har stort set ikke øget deres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til mandlige indvandrere. Uddannelse giver job En dansk uddannelse er den bedste vej til et job på det danske arbejdsmarked for både efterkommere fra ikke-vestlige lande og personer med dansk herkomst. Der er ingen forskel på efterkommeres og personer med dansk herkomsts erhvervsdeltagelse, når der er taget højde for om de pågældende her gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller ej, jf. figur 8. 13

14 Figur 8 Uddannelse giver efterkommere job Andel 3-64-årige i arbejdsstyrken, pct., 29 Beskæftigede Ledige Efterkommere Dansk fra ikke-vestlige herkomst lande Grundskole/gymnasial udd. Efterkommere Dansk fra ikke-vestlige herkomst lande Erhvervskompetencegivende udd. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Færre efterkommere har uddannelse Færre efterkommere har uddannelse Trods den markante betydning af uddannelse, så har godt kun hver anden efterkommer mellem 3-39 år taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den tilsvarende andel blandt personer med dansk herkomst er 76 pct., jf. figur 9. Figur 9 Færre efterkommere har en uddannelse Andel 3-39-årige, pct., 29 Uoplyst/ingen Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU + MVU LVU Dansk herkomst Ikke-vestlige efterkommere KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 14

15 Få mandlige efterkommere har uddannelse Efterkommere har et lavere uddannelsesniveau Både kvindelige og mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande har et lavere uddannelsesniveau end personer med dansk herkomst. Kvindelige efterkommere har i lighed med kvinder med dansk herkomst i højere grad taget en uddannelse end mænd. Blandt mandlige efterkommere fra Pakistan og Tyrkiet har mindre end hver tredje taget erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur 1. Figur 1 Mange efterkommere uden uddannelse Andel årige uden kompetencegivende uddannelse, pct., 29 Mænd Kvinder Dansk herkomst Pakistanske efterkommere Tyrkiske efterkommere KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere efterkommere vil fremover have en uddannelse I 24 viser en fremskrivning, at en stort set lige stor andel af kvindelige efterkommere og kvinder med dansk herkomst har en videregående uddannelse, jf. figur

16 Figur 11 Flere med videregående uddannelse Kvinder, andel af befolkningen, 16 år og derover, pct. Grundskole Gymnasium Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Dansk herkomst Efterkommere, mindre udviklede lande KILDE: DREAM-modellen og egne beregninger. Samtidig viser fremskrivningen af det samlede uddannelsesmønster hos kvinder, at i 24 vil kvindelige efterkommere have indhentet en væsentlig del af den forskel, der eksisterer i 29 på andelen, der har en kompetencegivende uddannelse blandt hhv. kvindelige efterkommere og kvinder med dansk herkomst. Mandlige efterkommere indhenter ligeledes mænd med dansk herkomst om end i noget mindre grad end sammenlignet med kvinderne. Fald i praktikpladser Konjunkturtilbageslaget i 28 har medført et fald i antallet af indgåede praktikpladser. Både personer med dansk herkomst og indvandrere og efterkommere er berørt af faldet i praktikpladser. Indvandrere og efterkommeres andel af det samlede antal praktikpladser, der indgås årligt falder en smule fra at udgøre 8 pct. af de samlede praktikpladser i 28 til at udgøre 7 pct. af praktikpladserne i 29. For indvandrere er det især mændene, der oplever en nedgang i antallet af indgåede praktikpladser fra 28 til 29. Det faldende antal praktikpladser på grund af konjunkturtilbageslaget medfører et stigende antal erhvervsskoleelever i skolepraktik. Det gælder også for indvandrere og efterkommere, hvor især indvandrerdrenge har oplevet en stor stigning i antallet i skolepraktik fra 28 til 29, jf. figur

17 Figur 12 Flere drenge i skolepraktik Antal indvandrere og efterkommere i gang med skolepraktik Mænd Kvinder KILDE: UNI-C Praktikpladssituationen (Erhvervsuddannelser) og egne beregninger. Flere praktikpladser i 1. halvår 21 Generelt er der i 1. halvår 21 indgået flere praktikpladsaftaler end i 1. halvår 29. Det kan hænge sammen med indførelsen af en forhøjelse af praktikpladspræmien i 29. Antallet af nye praktikpladser er dog ikke på niveauet for tilsvarende periode i 28. Stigning i indgåede aftaler gælder både for personer med dansk herkomst samt indvandrere og efterkommere. Især indgår mænd praktikplads aftaler i 21 Både for elever med dansk baggrund og elever med indvandrerbaggrund har mænd oplevet den største fremgang i antallet af indgåede praktikpladsaftaler fra 1. halvår 29 til 1. halvår

18 1. Integration gennem beskæftigelse 1.1 Sammenfatning Et overblik Flere indvandrere i job Lav arbejdsmarkedstilknytning Privat sektor driver vækst i job Lidt bedre end nabolande Danskkunsskaber afgørende Mange får kontanthjælp Få efterkommere i job Effekt af ændrede konjunkturer 4 Appendiks 1.1 Definition af herkomstgrupper 44

19 19

20 1.1 Sammenfatning 52. flere i job siden 2 Siden 2 er der kommet 52. flere ikke-vestlige indvandrere i job. Andelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse er således steget fra 43 pct. i 2 til 54 pct. i 29. I samme periode er andelen af personer med dansk herkomst i beskæftigelse stort set uændret på 78 pct. Tre fjerdele af de nye job er skabt i den private sektor, hvor ikkevestlige indvandrere er overrepræsenteret i forhold til deres andel af arbejdsstyrken. Det er særligt nytilkomne indvandrere, der nu i højere grad kommer i beskæftigelse end tidligere. Langt færre ledige Siden 2 er ledigheden samtidig blevet væsentligt mindsket. Den nuværende udvikling i beskæftigelsen skal ses i lyset af denne store beskæftigelsesfremgang for ikke-vestlige indvandrere siden 2. Det nuværende konjunkturtilbageslag berører således både ikkevestlige indvandrere, efterkommere og personer med dansk herkomst. Faldet i fuldtidsbeskæftigelsesfrekvensen er dog størst for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Selv under konjunkturtilbageslag et kommer indvandrere i job I samme periode er beskæftigelsen dog øget for indvandrere, mens beskæftigelsen er faldet for personer med dansk herkomst. Således er antallet af fuldtidsbeskæftigede ikke-vestlige indvandrere og efterkommere øget med over 9 fuldtidspersoner fra 28 til 29, mens fuldtidsbeskæftigelsen for personer med dansk herkomst er faldet med 2. fuldtidspersoner fra 28 til 29. Det er sket i en periode, hvor antallet af indvandrere og efterkommere er steget med i alt 9.6 personer, mens antallet af personer med dansk herkomst er faldet med ca. 14. personer i samme periode. Stor stigning i efterkommere fremover I 25 vil der være 15. flere efterkommere fra mindre udviklede lande, der er i den erhvervsaktive alder, end i dag. Efterkommere vil altså udgøre en større del af virksomhedernes rekrutteringsgrundlag de kommende år. 1.2 Et overblik 526. indvandrere og efterkommere 526. indvandrere og efterkommere bor i Danmark, heraf er 383. mellem 16 og 64 år. Det svarer til knap 11 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder, jf. tabel

21 Tabel 1.1 Et overblik over befolkningen årige, 29 Indvandrere og efterkommere, heraf 1. personer Andel af befolkningen, pct ,8 Ikke-vestlige indvandrere 217 6,1 Ikke-vestlige efterkommere 3,9 Vestlige indvandrere 127 3,6 Vestlige efterkommere 8,2 Dansk herkomst ,2 I alt ANM: Se appendiks 1.1 for en opgørelse over lande, der indgår i gruppen af vestlige henholdsvis ikke-vestlige lande. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Knap 65 pct. af årige indvandrere og efterkommere har en ikkevestlig baggrund. Flest indvandrere fra Tyrkiet og Irak Der er flest ikke-vestlige indvandrere fra Tyrkiet, Irak og Bosnien- Hercegovina. Blandt ikke-vestlige indvandreres børn efterkommerne i alderen år, som er født og opvokset i Danmark, stammer knap tre ud af fire enten fra Tyrkiet, Pakistan eller Jugoslavien. Blandt de yngre efterkommere er der desuden mange med irakisk eller libanesisk baggrund. Boks 1.1. Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere er ofte opdelt i borgere fra ikkevestlige lande og vestlige lande. Vestlige lande ligner Danmark økonomisk, politisk og kulturelt. Rapporten anvender dog samtidig en opdeling på mindre og mere udviklede lande. Denne analyse omhandler indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande eller fra mindre udviklede lande. Indvandrere er ikke født i Danmark. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Se også appendiks

22 Ikke-vestlige indvandrere omfatter både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, der har ophold i Danmark på grund af erhverv eller studie. Færre indvandrere Antallet af indvandrere i Danmark fra de ikke-vestlige lande stiger med 1-2 pct. per år. De sidste ti år har stigningstakten dog varieret meget. Derimod vokser antallet af efterkommere i den erhvervsaktive alder lidt hurtigere år for år, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Lavere vækst i antal indvandrere Årlig nettostigning, år, 1. personer Indvandrere fra ikke-vestlige lande (Venstre akse) Efterkommere fra ikke-vestlige lande (Højre akse) KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Efterkommerne er i gennemsnit væsentlig yngre end den øvrige befolkning. Mere end 7 pct. af efterkommerne er 15 år eller yngre, jf. figur

23 Figur 1.2 Få efterkommere i erhvervsaktiv alder Andel ikke-vestlige efterkommere, pct., årige 6-9- årige årige årige årige årige årige 4 år eller derover KILDE: Danmarks Statistik (Folketal) og egne beregninger. 15. flere efterkommere i 25 Frem mod 25 vil antallet af efterkommere fra mindre udviklede lande stige med 15. personer. I samme periode vil antallet af indvandrere falde med 5. personer, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Flere efterkommere i fremtiden 2 Indv. og efterkommere fra mindre udviklede lande, år, 1. pers Indvandrere Efterkommere ANM.: Se appendiks 1.1. for en opgørelse af lande, der indgår i henholdsvis gruppen af mere udviklede og mindre udviklede lande. KILDE: DREAM-modellen. 23

24 Efterkommere vil dermed udgøre en stigende andel af virksomhedernes rekrutteringsgrundlag. Det er derfor nødvendigt at have større fokus på, hvordan efterkommere klarer sig i uddannelsessystemet og efterfølgende på arbejdsmarkedet. 1.3 Flere indvandrere i job Stor stigning i beskæftigelsen Andelen af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse er steget fra 43 pct. i 2 til 54 pct. i 29, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Flere ikke-vestlige indvandrere i job Ikke-vestlige indvandrere, år Uden for arbejdsstyrken Ledige Beskæftigede ANM.: Der er ikke korrigeret for en ændret opgørelsesmetode i 23. Erhvervsfrekvensen i forhold til 22 for indvandrere fra ikke vestlige lande er,7 pct. lavere efter den nye opgørelsesmetode, mens den er,4 pct. lavere for personer med dansk herkomst. Samtidigt er der databrud i 29, da den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik overgår til at anvende e-indkomst som datagrundlag. Ændringen berører således antallet af beskæftigede, der er lavere i 29 efter den nye opgørelsesmetode. 29 tallet er opgjort i november 28. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. I samme periode er beskæftigelsen for personer med dansk herkomst uændret omkring 78 pct. Den stigende beskæftigelse fra 2 til 29 svarer til, at 52. indvandrere fra ikke-vestlige lande er kommet i arbejde. I samme periode faldt antallet af personer med dansk herkomst i beskæftigelse med godt 53. personer. Beskæftigelsesfremgangen fra 2 til 29 har i høj grad gavnet kvindelige indvandrere. Således er 28. af de indvandrere, som kom i beskæftigelse fra 2 til 29 indvandrerkvinder. Det svarer til, at 24

25 Dansk herkomst Ikkevestlige indvandrere Dansk herkomst Ikke- vestlige indvandrere beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige kvinder er steget fra 34 pct. i 2 til 49 pct. 29. I samme periode har kvinder med dansk herkomst haft en stort set uændret beskæftigelsesfrekvens. Stadig mange uden for arbejdsstyrken Derimod er der stadig 43 pct. af ikke-vestlige indvandrere, der er uden for arbejdsstyrken. Vejen til større beskæftigelse går således primært gennem, at flere indvandrere bliver en del af arbejdsstyrken og dermed et synligt rekrutteringsgrundlag for arbejdsstyrken. 1.4 Lav arbejdsmarkedstilknytning Lavere arbejdsmarkedstilkny tning Ikke-vestlige indvandrere har en lavere arbejdsmarkedstilknytning end personer med dansk herkomst både blandt kvinder og mænd, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Få indvandrere i arbejdsstyrken Andel årige i arbejdsstyrken, pct., Mænd Kvinder KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Lav andel af indvandrerkvinder i arbejdsstyrken Selv om beskæftigelsesfremgangen fra 2 til 29 var høj for indvandrerkvinderne, så har kvindelige ikke-vestlige indvandrere stadig den laveste erhvervsfrekvens. 77 pct. af kvinder med dansk herkomst er i arbejdsstyrken, mens det er 51 pct. blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere. Den tilsvarende andel for henholdsvis mænd med dansk herkomst og mandlige ikke-vestlige indvandrere er 81 pct. og 63 pct. Blandt ikke-vestlige indvandrere er det altså fortsat en særlig udfordring at øge kvinders erhvervsdeltagelse 25

26 Store forskelle i arbejdsmarkedstilkny tningen på tværs af lande Landebaggrund afgørende for job På tværs af de 2 største indvandringslande er der store forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen. Indvandrerne fra de vestlige lande har et langt bedre fodfæste på arbejdsmarkedet end indvandrere fra ikkevestlige lande men der er bemærkelsesværdige undtagelser. Generelt klarer indvandrere fra asiatiske lande sig lige så godt som eller bedre end indvandrere fra vestlige lande. Mens indvandrere fra f.eks. Irak, Somalia og Libanon har en lav tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. figur

27 Figur 1.6 Indvandreres erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens, år, >3 års ophold, pct., 29 Ikke-vestlige lande Mænd Danmark Storbritannien Sri Lanka Vietnam Sverige Norge Tyrkiet Tyskland Thailand Pakistan Island Polen Afghanistan Marokko Kina Jugoslavien Bosnien-Hercegovina Iran Irak Libanon Somalia Vestlige lande Kvinder Danmark Thailand Sverige Polen Kina Tyskland Norge Vietnam Storbritannien Sri Lanka Island Iran Bosnien-Hercegovina Tyrkiet Jugoslavien Afghanistan Marokko Pakistan Somalia Irak Libanon ANM.: I figuren indgår de 2 lande med flest indvandrere i Danmark. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kulturbaggrund har betydning Den store landespredning i andelen, der er tilknyttet arbejdsmarkedet, tyder på, at kulturbaggrund og opholdsgrundlag spiller en stor rolle for arbejdsmarkedstilknytningen. 27

28 Fra 25 til 29 er det især indvandrere fra Somalia og Afghanistan, der har oplevet en stor fremgang til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Mandlige indvandrere oftere en del af arbejdsstyrken I de fleste tilfælde har mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, ligesom mænd med dansk herkomst, en højere erhvervsdeltagelse end kvinderne fra de pågældende lande. Der er dog markant forskel på, hvor stor forskel, der er på erhvervsdeltagelsen for mandlige og kvindelige indvandrere, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Kultur afgørende for mænd og kvinder Forskel i erhvervsfrekvens for mænd og kvinder, år, pct.point, Forskellen mellem mænd og kvinder med dansk herkomst 1 Pakistan Afghanistan Iran Thailand -1-1 KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger, Kultur spiller en afgørende rolle for erhvervsdeltagelsen på tværs af køn. Der er stort set ingen forskel på erhvervsdeltagelsen hos mænd og kvinder fra Thailand. Kvinder fra Thailand har endda en lidt højere erhvervsdeltagelse end thailandske mænd. Derimod har kvinder fra Pakistan og Afghanistan en meget lavere erhvervsdeltagelse end mænd. Alder afgørende for job Få ældre indvandrere arbejder Alder har stor betydning for indvandreres erhvervsdeltagelse. Mens der er ca. 16 pct.point forskel på ikke-vestlige indvandreres og personer med dansk herkomsts beskæftigelse blandt årige, så er forskellen blandt 5-59-årige ca. 38 pct.point, jf. figur

29 Figur 1.8 Mange unge indvandrere arbejder 1 Andel beskæftigede, 29 Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere år år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 6-64 år KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Stor stigning for unge indvandrere Beskæftigelsen for årige ikke-vestlige indvandrere er siden 2 steget med knap 14 pct.point. Den store stigning i beskæftigelsen for årige kan indikere, at der er kommet en generation på arbejdsmarkedet, som i højere grad end tidligere har en tilknytning til arbejdsmarkedet, der ligner personer med dansk herkomst. De kommende år vil vise, om den nuværende gruppe af årige fortsat vil have en højere beskæftigelse end ældre indvandreregenerationer, eller der alene er tale om stigende beskæftigelse blandt unge indvandrere. Ældre indvandrere modtager førtidspension Den lave beskæftigelse blandt ældre indvandrere kan hænge sammen med, at en stor andel af indvandrere over 5 år modtager førtidspension. Ældre indvandrere modtager førtidspension Stigning i antallet på førtidspension Andelen af årige ikke-vestlige indvandrere, der modtager førtidspension, er fra 2 til 29 steget fra 5 pct. til 1 pct. 29 pct. af 5-59-årige ikke-vestlige indvandrere modtager førtidspension mod 11 pct. af den samme aldersgruppe med dansk herkomst, jf. figur

30 Figur 1.9 Mange indvandrere på førtidspension Andel af befolkningen, pct., 29 Førtidspension Dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere Efterløn Dansk herkomst 5-59 år 6-64 år Ikke-vestlige indvandrere KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 4 pct. af 6-64-årige ikke-vestlige indvandrere modtog i 29 førtidspension, mens 14 pct. med dansk herkomst i aldersgruppen modtager førtidspension. Blandt 6-64-årige er knap 36 pct. af personer med dansk herkomst på efterløn. Tilsvarende er 22 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen. Kriterierne for efterløn og førtidspension er vidt forskellige, og det er derfor ikke en formel mulighed for, at efterløn og førtidspension kan substituere hinanden. Alligevel kan de mange førtidspensionister blandt 6-64-årige indvandrere hænge sammen med, at færre indvandrere end personer med dansk herkomst har optjent retten til efterløn. 1.5 Privat sektor driver vækst i job Indvandrere ansættes i det private erhverv 77 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er kommet i arbejde fra 2 til 29, er blevet ansat inden for det private erhverv. Dermed er knap 5 pct. af alle ansatte inden for den private sektor ikkevestlige indvandrere. Det er en stigning fra lidt over 3 pct. i 2, jf. figur

31 Figur 1.1 Flest indvandrere i den private sektor Ikke-vestlige indvandreres andel af alle beskæftigede, år, pct., Offentlig sektor Privat sektor ANM.: 2: Sektoropdelingen er baseret på brancher. Offentlige og personlige tjenester samt energi- og vandforsyning indgår som offentlig sektor, mens resten er privat sektor. Ekskl. uoplyst branche. 29: Der opdeles efter markedsmæssig og ikke-markedsmæssig produktion. Således inkluderes Offentlige selskaber m.v. i den private sektor. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 88. indvandrere i det private Det svarer til, at der er 88. ikke-vestlige indvandrere ansat inden for den private sektor. Set i forhold til ikke-vestlige indvandreres andel af arbejdsstyrken på 4,5 pct., er ikke-vestlige indvandrere derfor overrepræsenteret inden for den private sektor. Andelen af beskæftigede med indvandrerbaggrund er markant lavere i den offentlige sektor, hvor 3,5 pct. af de ansatte har ikke-vestlig indvandrerbaggrund i 29. Samlet set er 3 ud af 4 indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i arbejde, beskæftiget i den private sektor. Vietnamesere i industrien En stor andel af indvandrerne fra Afghanistan, Kina og Pakistan er beskæftiget inden for handel og transport branchen. Mens indvandrere fra Bosnien-Hercegovina og Vietnam er beskæftiget i industrien m.m., jf. tabel

32 Tabel 1.2 Andelen af beskæftigede indvandrere, 29, pct. Mange indvandrere arbejder med handel Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Industri, råstofudvinding og forsynings virksomhed Offentlig administration, sundhed og undervisning Øvrige Tyrkiet 1,4 37,8 14,1 21,6 25,1 Irak 2,1 43,1 11,6 22,2 21, Bosnien- Hercegovina 3,4 27,5 25,2 24,6 19,3 Libanon 3, 4, 1,2 26,6 2,2 Iran 1,5 31,1 12,5 33,7 21,1 Jugoslavien 3, 27,6 22,1 22,8 24,6 Pakistan,6 45,2 6,7 2,3 27,3 Somalia 1,2 26,9 1,9 29,7 31,3 Vietnam 2,2 3,7 37, 12, 18,2 Kina,4 46,6 7,4 15,8 29,7 Afghanistan 1,8 49, 12,6 21,2 15,4 Alle ikkevestlige indvandrere 1,8 31,5 15,1 24, 27,6 ANM.: Tabellen viser fordelingen af beskæftigede indvandrere fra udvalgte lande fordelt på brancher, dvs. at en række summer til 1 pct. F.eks. for indvandrere fra Tyrkiet viser tabellen, hvor stor en anden af de beskæftigede tyrkere, der er beskæftiget inden for forskellige brancher. F.eks. har 1,4 pct. af indvandrere fra Tyrkiet job inden for bygge- og anlægsbranchen og 37,8 pct. af tyrkerne har job i handel og transport. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. De store forskelle mellem brancher kan blandt andet hænge sammen med beskæftigelsesstrukturen i de enkelte brancher. F.eks. er antallet af ikke-faglærte job større inden for f.eks. transport end inden for bygge- og anlægsbranchen, hvilket gør det sværere for bygge- og anlægsbranchen at ansætte ikke-vestlige indvandrere, da mange ikke har en dansk erhvervskompetencegivende uddannelse. Nye indvandrere kommer hurtigt i job Nytilkomne indvandrere hurtigere i job Beskæftigelsen er således steget kraftigt blandt indvandrere, der har opholdt sig i Danmark under 1 år. For indvandrere fra ikke-vestlige lande med mellem 1 og 3 års ophold er beskæftigelsen steget markant fra 2 til 29. I 29 er således mere end hver tredje indvandrer med under 1 års opholdstid i Danmark beskæftiget, jf. figur

33 Figur 1.11 Nytilkomne hurtigt i job Andel beskæftigede ikke-vestlige indvandrere, år, pct., < 1 år 1-2 år 2-3 år 3-6 år 6-1 år > 1 år I alt ANM.: Se anm. til figur 1.4. Uoplyst opholdstid er medtaget i I alt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. I 2 var der en tydelig sammenhæng mellem opholdstid og andelen, der var i beskæftigelse. I 29 er den sammenhæng mindre udtalt. Opholdstid har mindre betydning Det kan være et udtryk for, at opholdstid ikke længere har så betydning i forhold til beskæftigelse som tidligere. Det kan også være et udtryk for, at det er en anden type indvandrere, der får opholdstilladelse i Danmark i 29 end i 2. Udviklingen i de kommende år vil vise, om beskæftigelsen for grupperne med under 1 års ophold i Danmark vil fortsætte med at stige. Til sammenligning har indvandrere med over 1 års ophold kun haft en mindre fremgang i beskæftigelsen fra 2 til 29. Fremgangen i beskæftigelsen for indvandrere med under 1 års ophold skyldes altså ikke alene gode konjunkturer, da de må antages også at påvirke indvandrere med lang opholdstid. 1.6 Lidt bedre end nabolande Blandt nationale statsborgere har Danmark den næsthøjeste beskæftigelsesfrekvens blandt EU 15-landene, kun overgået af Holland. Danmark i Indvandrerne med statsborgerskab fra et land uden for EU har i 33

34 Island Grækenland Portugal Italien Danmark Storbritannien Norge Spanien Holland Tyskland Sverige Frankrig Belgien midtergruppen for integration til job Danmark en lavere beskæftigelse end i indvandrere i Sydeuropa og på Island, men en højere beskæftigelse end i Holland, Norge og Sverige, jf. figur Figur 1.12 Danmark i mellemgruppen Beskæftigelsesfrekvens for indvandrere uden for EU, år, pct., ANM.: Opgørelsen omfatter indvandrere med statsborgerskab uden for EU-27. Opgørelsen er ikke sammenlignelig med beskæftigelsestal fra Danmarks Statistiks registerdata, da Eurostats opgørelse er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor personer selv oplyser deres beskæftigelsesstatus. KILDE: Eurostat, Labour Force Survey. 1.7 Danskkundskaber afgørende Danskkundskaber en barriere Manglende danskkundskaber er sammen med manglende erhvervskompetencegivende uddannelse en afgørende kvalifikationsmæssig barriere for indvandreres muligheder på det danske arbejdsmarked, jf. Socialforskningsinstituttet (22). Chancen for at få vedvarende beskæftigelse er således fire gange større blandt dem, der taler bedst dansk, end blandt langvarige kontanthjælpsmodtagere, der ikke, eller kun meget dårligt, taler dansk, jf. Socialforskningsinstituttet (26). Forbedring af danskkundskaber I de senere år er danskkundskaberne blandt indvandrere forbedret. I første halvår 2 var det kun knap hver anden indvandrer og efterkommer fra ikke-vestlige lande, som selv vurderede at have gode danskkundskaber. I 2. halvår 29 var andelen steget til knap tre ud af fire, jf. figur

35 Figur 1.13 Danskkundskaber i bedring 1 Indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande, pct. Gode Hverken gode eller dårlige Har vanskeligheder halvår 2 2. halvår 29 ANM.: Opgørelsen baserer sig på en egen vurdering af evnen til at tale, skrive og forstå dansk. KILDE: Catinét (21). Både en bedre integrationsindsats og en stigende gennemsnitlig opholdstid i perioden bidrager til forbedringerne af indvandreres danskkundskaber. 1.8 Mange får kontanthjælp Lav beskæftigelse hænger sammen med overrepræsentation på offentlige ydelser Den lave arbejdsmarkedstilknytning blandt ikke-vestlige indvandrere betyder, at 35 pct. modtager overførselsindkomst. Kun en mindre del heraf er ledige og dermed en del af arbejdsstyrken. Der er særligt mange indvandrere, der modtager kontanthjælp årige ikke-vestlige indvandrere udgør 6 pct. af befolkningen, mens de udgør 2 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere, jf. figur

36 Dagpenge Kontant- og starthjælp Revalidering Fleksjob Sygedagpenge Førtidspension Figur 1.14 Mange indvandrere på kontanthjælp Ikke-vestlige indvandrere af alle ydelsesmodtagere, år, pct., Andel af hele befolkningen, år ANM.: Dagpenge inkluderer både ledige og aktiverede. Kontant- og starthjælp inkluderer aktiverede og ledige modtagere. Fleksjob er ekskl. ledighedsydelse. Opgørelsen er fra 1. kvartal 21. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. 27. modtager kontanthjælp Det svarer til, at ca. 27. indvandrere modtager kontanthjælp. Heraf udgør kvinderne 57 pct. Indvandrere er i mindre omfang overrepræsenteret blandt arbejdsløshedsdagpengemodtagere. 3 pct. af kontanthjælpsmodtag erne parate til job Af de 27. indvandrere på kontanthjælp er 8.1 vurderet af jobcentrene til at være parate til at tage et job. Både for ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk herkomst er andelen, der er vurderet parate til at tage et job større for mænd end kvinder. 35 pct. af ikke-vestlige mandlige indvandrere er vurderet jobparate, mens andelen for ikke-vestlige kvindelige indvandrere er 26 pct., jf. figur

37 Figur 1.15 Indvandrerkvinder mindre jobparate Andel på kontanthjælp vurderet jobparate, år, 1. kv. 21 Mænd Kvinder Ikke-vestlige indvandrere Dansk herkomst ANM.: Kontanthjælpsmodtagere omfatter starthjælpsmodtagere og er opgjort som bruttoledige, dvs. inkl. aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Jobcentrene har vurderet kontanthjælpsmodtagere som arbejdsmarkedsparate, dvs. værende i matchkategori 1-3 eller straksmatch. Opgørelsen er for 1. kvartal 21. KILDE: Jobindsats.dk. Både indvandrermænd og kvinder er vurderet mindre jobparate end kvinder og mænd med dansk herkomst. Store landevariationer En årsag til, at indvandrere fra forskellige lande i forskellig grad er i beskæftigelse, er, at der er stor forskel på i hvilket omfang indvandrere fra forskellige lande modtager offentlige ydelser, jf. figur

38 Irak Somalia Jugoslavien Bosnien- Hercegovina Iran Tyrkiet Libanon Pakistan Vietnam Kina Danmark Figur 1.16 Store variationer i overførselsforbrug Indvandrere, andel af hele herkomstgruppen, år, pct., 29 Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Sygedagpenge Øvrige ydelser ANM.: Opgørelsen er i fuldtidspersoner. Førtidspension er inklusiv skånejob. Kontanthjælp inkluderer både passive og aktiverede kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere. I figuren er udvalgt de ni største ikke-vestlige lande målt på antallet af indvandrere i aldersgruppen. Opgørelsen er foretaget i 29. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Danmarks Statistik og egne beregninger. Nogle oprindelseslande især overrepræsenteret Over 45 pct. af indvandrere fra Irak, Somalia og Jugoslavien modtager en form for offentlig forsørgelse. Der er stor forskel på, hvilke ydelser indvandrere fra forskellige lande modtager. En stor andel af indvandrere fra Somalia, Irak og Libanon modtager kontanthjælp, mens især indvandrere fra Iran og Bosnien- Hercegovina modtager førtidspension. Der skal fokus på helbredsproblemer Indvandrere har større selvvurderet helbredsproblemer En årsag til, at flere indvandrere modtager kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension end personer med dansk herkomst, kan være, at indvandrere generelt selv vurderer deres helbred som dårligere end personer med dansk herkomst, jf. Center for Folkesundhed (28). Indvandrere vurderer oftere, at de har langvarige sygdomme end personer med dansk herkomst. Blandt kvindelige indvandrere er der en større andel med dårligt selvvurderet helbred end andelen hos indvandrermænd. Indvandrere står mindre til rådighed Mange indvandrere fra ikke-vestlige lande står ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. 48 pct. af ikke-vestlige indvandrere, der er ledige, svarer således ikke 38

39 ja til, at de vil have et arbejde, at de har søgt arbejde inden for de sidste 4 uger og at de er i stand til at overtage arbejde inden for de kommende to uger, jf. figur 1.17 Figur 1.17 Indvandrere mindre til rådighed Andel ledige, der reelt står til rådighed, år, pct., Ikke-vestlige indvandrere Dansk herkomst KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik (AKU), Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 1.9 Få efterkommere i job Siden 2 er der kommet ca flere efterkommere fra ikkevestlige lande i job. Det svarer til, at 65 pct. af årige efterkommere er i job i 29. Efterkommere har lavere tilknytning til arbejdsmarkedet Efterkommere fra ikke-vestlige lande er født og opvokset i Danmark og har haft en dansk skolegang. Alligevel er efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet lavere end personer med dansk herkomst. Sammenlignet med indvandrere fra ikke-vestlige lande har kvindelige efterkommere en større arbejdsmarkedstilknytning end forældregenerationen, jf. figur

40 Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Ikke-vestlige indvandrere Ikke-vestlige efterkommere Figur 1.18 Få efterkommere i arbejdsstyrken Andel i arbejdsstyrken, år, pct., Mænd Kvinder KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Mandlige efterkommere har stort set ikke øget deres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til mandlige indvandrere. Mandlige efterkommere ikke bedre end forældre Mandlige efterkommere har altså ikke en højere deltagelse på arbejdsmarkedet, selv om de både er født og opvokset i Danmark, og derfor har haft mulighed for at kvalificere sig til arbejdsmarkedet gennem dansk uddannelse i modsætning til indvandrere. Det vil derfor være en stor politisk udfordring de kommende år at øge deltagelsen på arbejdsmarkedet for efterkommere fra ikke-vestlige lande. 1.1 Effekt af ændrede konjunkturer I løbet af de sidste 1 år er beskæftigelsesfrekvensen steget med over 1 pct.point. for ikke-vestlige indvandrere. Således er andelen af ikkevestlige indvandrere i beskæftigelse steget fra 43 pct. i 2 til 54 pct. i 29. Det svarer til 52. ikke-vestlige indvandrere. Til sammenligning har personer med dansk herkomst haft en stort set uændret på 78 pct. Både indvandrere og personer med dansk herkomst har dog haft et fald i beskæftigelsesfrekvensen under det nuværende konjunkturtilbageslag, jf. figur

41 Figur 1.19 Konjunktur berører alle Beskæftigelsesfrekvens, år, pct. Personer med dansk herkomst Indvandrere fra ikke-vestlige lande ANM.: Se anm. til figur 1.4. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatik omfatter beskæftigelsesoplysninger frem pr. november i året før. Dvs. at oplysninger for 29 er indsamlet i november 28. Dermed omfatter faldet i beskæftigelsen fra 28 til 29 perioden fra november 27 til november 28. KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger. Under det nuværende konjunkturtilbageslag er ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens faldet med 1,9 pct.point, mens beskæftigelsesfrekvensen er faldet med 1,6 pct.point fra 28 til 29 for personer med dansk herkomst. Ser man på udviklingen i beskæftigelsen frem til opgørelsestidspunktet sidst i november 28, så er indvandrere og personer med dansk herkomst under det nuværende konjunkturtilbageslag berørt stort set ens. En indikation af udviklingen i 29 kan Danmarks Statiststiks indikator for fuldtidsbeskæftigelse give. Fuldtidsbeskæftigelsesfrekvensen for indvandrere og efterkommere falder således mere end fuldbeskæftigelsesfrekvensen for personer med danskherkomst fra 28 til 29, jf. tabel

42 Tabel 1.3 Indvandrere og efterkommere mest berørt Befolkningen og fuldtidsbeskæftigede, årige Ændring Befolkningen - Indvandrere fra ikke-vestlige lande Efterkommere fra ikke-vestlige lande Personer med dansk herkomst Fuldtidsbeskæftigelsesfrekvens - Indvandrere fra ikke-vestlige lande 39,7 38,8 -,9 - Efterkommere fra ikke-vestlige lande 35,5 33,4-2,1 - Personer med dansk herkomst 64,5 64,1 -,4 ANM.: Indikatoren er baseret på den første version af det Centrale Oplysningsseddelregister Danmarks Statistik modtager fra SKAT (marts versionen). KILDE: Danmarks Statistik (INDV1) og egne beregninger. I samme periode er antallet af indvandrere og efterkommere vokset med 9.6 personer, mens antallet af personer med dansk herkomst er faldet med 14. fra 28 til 29. Det sker samtidigt med, at antallet af fuldtidsbeskæftigede indvandrere og efterkommere er øget med over 9 fuldtidspersoner, mens fuldtidsbeskæftigelsen for personer med dansk herkomst er faldet med 2. fuldtidspersoner fra 28 til 29. Andel af ledige indvandrere faldet Gennem de sidste 5 år er andelen af ledige ikke-vestlige indvandrere faldet kraftigt, jf. figur

43 Figur 1.2 Indvandrere har højere ledighed Ledige som andel af arbejdsstyrken, år, pct. Personer med dansk herkomst Ikke-vestlige indvandrere ANM.: Se anmærkning til figur KILDE: Danmarks Statistik (RAS) og egne beregninger Dog er ledigheden for indvandrere stadig lidt over tre gange større end for personer med dansk herkomst. Indvandrere har hidtil uanset konjunkturer haft et højere ledighedsniveau end personer med dansk herkomst. Både indvandrere og personer har oplevet en stigende ledighed under konjunkturtilbageslaget, jf. jobindsats.dk. Nyledige indvandrermænd har lidt sværere ved at finde job end mænd med dansk herkomst. Således fik 15 pct. af indvandrermænd fra et ikke-vestligt land, der mistede arbejdet, job igen, inden der var gået tre måneder. For mænd af dansk herkomst var det 23 pct. af de nyledige mænd, der fandt job igen efter senest tre måneder, jf. figur

44 Figur 1.21 Ledige indvandrere finder ikke ligeså nemt job Andel mænd, der bliver selvforsørgende efter maks. 13 ugers ledighed, pct. Ikke-vestlige indvandrere Dansk herkomst kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal ANM.: Omfatter dagpengemodtagere. Personerne har mindst 4 ugers selvforsørgelse forud for ledighedsperioden. Ledighedsperioden er på mindst 4 ugers varighed og det efterfølgende krav til selvforsørgelse er mindst 4 uger. I 4. kvartal er andelen af nyledige, der bliver selvforsørget traditionelt lavere end i de øvrige kvartaler. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Forskellen på, hvor hurtigt nyledige indvandrermænd og mænd med dansk herkomst finder job, har dog ikke tidligere været mindre. Andelen af nyledige indvandrermænd, der finder job igen efter 3 måneder er på niveau med sidst, der var konjunkturtilbageslag i Danmark i 22. For nyledige mænd med dansk herkomst er andelen, der finder job igen inden 3 måneder dog væsentlig lavere end sidst, der var konjunkturtilbageslag i Danmark. Kvinder finder hurtigere job end mænd Forskellen er også indsnævret for nyledige kvinder med indvandrerbaggrund og kvinder med dansk herkomst. I 4. kvartal 29 fandt både kvinder med indvandrerbaggrund og dansk herkomst oftere job end mændene. Både nyledige kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande og med dansk herkomst fandt i 4. kvartal 29 oftere end dagpengemodtagere job, inden der var gået tre måneder. Appendiks 1.1 Definition af herkomstgrupper Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Efterkommere er født Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske 44

45 i Danmark statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Denne opdeling følger definitionerne fra Danmarks Statistik, jf. Danmarks Statistik. Ikke-vestlige indvandrere omfatter både flygtninge, familiesammenførte of indvandrere, der har ophold i Danmark på grund af erhverv eller studie. I rapporten fokuseres hovedsageligt på indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Vestlige lande Ikke-vestlige lande Vestlige lande omfatter EU-landene, resten af Norden, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande. Fra 27 indeholder denne ikke længere Bulgarien og Rumænien. I befolkningsfremskrivningsprognosen DREAM er dog anvendt en lidt anderledes opdeling i mere og mindre udviklede lande. Mere udviklede lande Mindre udviklede lande Mere udviklede lande omfatter alle europæiske lande. Desuden indgår landene USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand. Mindre udviklede lande omfatter alle øvrige lande. 45

46 2. Integration gennem uddannelse 2.1 Sammenfatning Uddannelse giver job Efterkommere i uddannelsessystemet Fortsat få i erhvervsuddannelse Voksen- og efteruddannelse 62

47 47

48 2.1 Sammenfatning Uddannelse betaler sig Især mandlige efterkommere uden uddannelse En kompetencegivende uddannelse giver job til både ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk herkomst. Tilsvarende har begge grupper job, der svarer til deres uddannelsesniveau. Virksomheder ansætter altså medarbejdere, der har en relevant uddannelse. Færre efterkommere fra ikke-vestlige lande har en kompetencegivende uddannelse end personer med dansk herkomst. Det er til trods for, at efterkommere også er opvokset i landet og har haft mulighed for at deltage i uddannelsessystemet. Særligt har mange mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande ikke en kompetencegivende uddannelse. En fremskrivning viser, at i 24 vil en lige stor andel kvindelige ikkevestlige efterkommere og kvinder med dansk baggrund have taget en videregående uddannelse. Kvindelige efterkommere indhenter stor del af uddannelsesforskel Mandlige efterkommere gør mindre fremskridt I 24 vil kvindelige efterkommere således have indhentet en stor del af den forskel, der er i 29 til andelen blandt kvinder med dansk baggrund, der har en kompetencegivende uddannelse. I 24 skønnes det dog, at kvinder med dansk herkomst vil have den højeste andel med en kompetencegivende uddannelse. Mandlige ikke-vestlige efterkommere indhenter samtidigt noget af uddannelsesforskellen i forhold til mænd med dansk herkomst. I 24 er der dog fortsat en forskel på 24 pct.point, der har en kompetencegivende uddannelse blandt mænd. Nedgangen i antallet af nye praktikpladser berører både personer med dansk baggrund samt indvandrere og efterkommere under konjunkturtilbageslaget. Det begyndende stigende antal nye praktikpladsaftaler i 1. halvår 21 gavner dog også indvandrere og efterkommere. VEU er udbredt blandt indvandrere og efterkommere Både beskæftigede indvandrere og efterkommere anvender voksen- og efteruddannelse i stor udstrækning, og er særligt overrepræsenterede i voksen- og efteruddannelse på folkeskoleniveau. 2.2 Uddannelse giver job Uddannelse betaler sig Der er stort set ingen forskel på personer med dansk herkomst og ikkevestlige indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet, når der tages højde for forskelle i uddannelsesniveau, jf. figur

49 Figur 2.1 Dansk uddannelse giver indvandrere job Andel 3-64-årige i arbejdsstyrken, pct., 29 Beskæftigede Ledige Indvandrere fra Dansk ikke-vestlige herkomst lande Grundskole/gymnasial udd. Indvandrere fra Dansk ikke-vestlige herkomst lande Erhvervskompetencegivende udd. ANM.: Opgørelsen indeholder kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Færre uden uddannelse på arbejdsmarkedet Både indvandrere og personer med dansk herkomst uden en kompetencegivende uddannelse har en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end indvandrere og personer med dansk herkomst med en dansk kompetencegivende uddannelse. Virksomheder ansætter altså medarbejdere, der har en relevant uddannelse, mens etnisk baggrund ingen rolle spiller. Den lavere erhvervsdeltagelse blandt indvandrere skyldes primært en for svag uddannelsesmæssig baggrund, så mange indvandrere ikke kan leve op til de kompetencekrav, som virksomhederne stiller til konkrete job. Job og uddannelse følges ad Både beskæftigede personer med dansk herkomst og indvandrere har job på kvalifikationsniveau, der modsvarer deres danske uddannelse. Således er 73 pct. af indvandrere fra ikke-vestlige lande med en lang videregående dansk uddannelse lønmodtagere på et højt kvalifikationsniveau. For personer med dansk herkomst er andelen 72 pct., jf. figur

50 Figur 2.2 Uddannelse giver indvandrere gode jobs Beskæftigede 3-64-årige, pct., 29 Lønmodtager på grundniveau Lønmodtager på ml. niveau Lønmodtager på højt niveau Selvstændige m.v Indv. Dansk Indv. Dansk Indv. Dansk Indv. Dansk Grundskole/ Gymnasial udd. Erhvervsfaglig udd. Kort/mellemlang videregående udd. Lang videregående udd. ANM.: Opgørelsen indeholder kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 2.3 Efterkommere i uddannelsessystemet Integration af efterkommere fra ikke-vestlige lande begynder før folkeskolen og fortsætter i folkeskolen. Kompetencer, som elever tilegner sig før og igennem folkeskolen, er afgørende for, at den enkelte elev har gode muligheder for at klare sig i det efterfølgende uddannelsessystem og dermed er en attraktiv velkvalificeret fremtidig arbejdskraft for virksomhederne. 9 pct. tosprogede elever i folkeskolen I 28/29 var der lidt over 6. tosprogede elever i folkeskolen. Det svarer til ca. 9 pct. af elever i folkeskolen, jf. Undervisningsministeriet (29). Karaktererne ved afgangen fra folkeskolen kan bruges som indikator for, hvilket udbytte eleven har fået ud af at gå i folkeskole. Har lavere karakterer Indvandrere og efterkommere har lavere karakterer end elever med dansk herkomst, når de forlader folkeskolen, jf. figur

51 Figur 2.3 Lavere karakterer i folkeskolen Gennemsnit af karakterer ved folkeskolens afgangsprøve, 28/29 Kvinder Mænd Dansk herkomst Indvandrere Efterkommere ANM.: Baseret på 7-trinsskalaen. Der skelnes ikke mellem indvandrere og efterkommere med vestlig og ikke-vestlig baggrund. KILDE: Undervisningsministeriet. Selv om efterkommere er født og opvokset i Danmark forlader de ikke folkeskolen med karakterer som personer med dansk herkomst. Indvandrere og efterkommere er med det udgangspunkt dårligere klædt på til at gå videre i uddannelsessystemet og videre ind på arbejdsmarkedet end personer med dansk herkomst. Færre efterkommere har en uddannelse Ikke-vestlige efterkommere opnår i mindre grad en kompetencegivende uddannelse end personer med dansk herkomst. Det er tilfældet på trods af, at efterkommere er født og opvokset i Danmark og har gået i grundskolen. Alt andet lige har efterkommere og personer med dansk herkomst haft samme mulighed for at kvalificere sig til arbejdsmarkedet gennem uddannelsessystemet årige har lavere uddannelsesniveau Blandt 3-39-årige efterkommere har godt hver anden taget en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den tilsvarende andel blandt personer med dansk herkomst er 76 pct., jf. figur

52 Figur 2.4 Færre efterkommere har en uddannelse Andel 3-39-årige, pct., 29 Uoplyst/ingen Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU + MVU LVU Dansk herkomst Ikke-vestlige efterkommere ANM.: Opgørelsen omfatter kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse. KVU, MVU og LVU er forkortelser for henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. MVU er inklusiv bachelorer, og LVU er inkl. forskeruddannelser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Den lavere andel med kompetencegivende uddannelse hænger sammen med, at færre efterkommere har taget en erhvervsuddannelse eller en kort/mellemlang videregående uddannelse. Derimod er andelen, der tager en lang videregående uddannelse, næsten ens. Både kvindelige og mandlige efterkommere har et lavere uddannelsesniveau end personer med dansk herkomst. Men som kvinder med dansk herkomst har kvindelige efterkommere i højere grad taget end uddannelse end mænd. Blandt mandlige efterkommere fra Pakistan og Tyrkiet har mere end 2 ud af 3 ikke taget en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. figur

53 Figur 2.5 Mange efterkommere uden uddannelse Andel årige uden kompetencegivende uddannelse, pct., 29 Mænd Kvinder Dansk herkomst Pakistanske efterkommere Tyrkiske efterkommere ANM.: Opgørelsen omfatter kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger Der er behov for at sætte målrettet ind på uddannelsesområdet for at sikre, at især mandlige efterkommere i fremtiden får en kompetencegivende uddannelse. Forskellen er mindre for årige Blandt unge mellem år er der også en stor forskel i andelen af ikke-vestlige efterkommere og personer med dansk herkomst, der har en kompetencegivende uddannelse. Således har godt 45 pct. af ikkevestlige efterkommere mellem 25 og 29 år en kompetencegivende uddannelse. Tilsvarende har godt 66 pct. af personer med dansk baggrund en kompetencegivende uddannelse. Sammenlignet med aldersgruppen 3-39 år er det dog en lille indsnævring af forskellen mellem efterkommere og personer med dansk herkomst. 53

54 Stigning i uddannelsesniveauet Fra 2 til 29 har der været en stigning i efterkommere og personer med dansk herkomst, der er i gang med uddannelsesaktiviteter og forskellen mellem de to grupper er stort set udjævnet, jf. figur 2.6. Figur 2.6 Flere unge i gang med uddannelse Andel 2-24-årige under uddannelse, pct. 2/21 29/ Dansk herkomst Ikke-vestlige efterkommere ANM.: Antallet af elever opgjort pr. 1. oktober i året. Befolkningstallet er fra 1. januar det efterfølgende år. Omfatter elever på uddannelser fra grundskoleniveau til erhvervskompetencegivende uddannelser. KILDE: Danmarks statistik og egne beregninger Ses der isoleret på elever på de erhvervskompetencegivende uddannelser er en lidt større andel af unge med dansk herkomst i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse end unge ikke-vestlige efterkommere. Flere kvindelige efterkommere får lange uddannelser I 24 viser en fremskrivning, at en stort set lige stor andel af kvindelige efterkommere og kvinder med dansk herkomst har en videregående uddannelse, jf. figur

55 Figur ½2.7 Flere med videregående uddannelse Kvinder, andel af befolkningen, 16 år og derover, pct. Grundskole Gymnasium Erhvervsuddannelse Videregående uddannelse Dansk herkomst Efterkommere, mindre udviklede lande ANM.: Se boks 1.1. KILDE: DREAM-modellen og egne beregninger. I 24 er andelen af kvinder med en længerevarende uddannelse ens Samtidig viser fremskrivningen af det samlede uddannelsesmønster hos kvinder, at i 24 vil kvindelige efterkommere således have indhentet en stor del af den forskel, der er i 29 til andelen blandt kvinder med dansk baggrund, der har en kompetencegivende. I 24 skønnes det, at 56 pct. af de kvindelige efterkommere vil have en kompetencegivende uddannelse. Tilsvarende skønnes 7 pct. af kvinder med dansk herkomst at have en kompetencegivende uddannelse. Mandlige efterkommere med en kompetencegivende uddannelse skønnes samtidigt at stige frem til 24 og dermed mindske den forskel, der eksisterer i 29 til mænd med dansk herkomst. Indsnævringen af forskellen er dog ikke så markant som for kvinder. I 24 skønnes knap 4 pct. af de mandlige efterkommere at have en kompetencegivende uddannelse. Tilsvarende skønnes 64 pct. af mænd dansk herkomst at have en kompetencegivende uddannelse, jf. DREAMmodellen. Hvis det antages, at efterkommere fra mindre udviklede lande får samme uddannelsesadfærd som efterkommere fra mere udviklede lande, vil det medføre, at flere efterkommere fra mindre udviklede lande fik en kompetencegivende uddannelse. Et andet uddannelsesmønster vil medfører lidt flere med en uddannelse Scenariet viser således et fald i 24 på 4.1 efterkommere, der vil have grundskole eller gymnasiet som højest fuldførte uddannelse. Samtidig vil knap 3. flere efterkommere fra mindre udviklede lande have en erhvervsfaglig uddannelse og 1.9 en form for videregående uddannelse i 24, jf. specialkørsel fra DREAM-modellen. Et højere uddannelsesniveau medfører overordnet set en stigning i 55

56 erhvervsdeltagelsen. Det øgede uddannelsesniveau i fremskrivningen medfører en stigning i arbejdsstyrken på knap 1.4 efterkommere i 24. Uddannelse giver job for efterkommere En kompetencegivende uddannelse betaler sig også for efterkommere, idet væsentligt flere med en kompetencegivende uddannelse deltager på arbejdsmarkedet end blandt efterkommere uden en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 2.8. Figur 2.8 Uddannelse giver efterkommere job Andel 3-64-årige i arbejdsstyrken, pct., 29 Beskæftigede Ledige Efterkommere Dansk fra ikke-vestlige herkomst lande Grundskole/gymnasial udd. Efterkommere Dansk fra ikke-vestlige herkomst lande Erhvervskompetencegivende udd. ANM.: Kun personer, der har gennemført en dansk uddannelse, indgår i opgørelsen. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Efterkommere med en uddannelse er tilknyttet arbejdsmarkedet i samme udstrækning som personer med dansk herkomst. Andelen af ledige efterkommere er en smule større end for personer med dansk herkomst. 2.4 Fortsat få i erhvervsuddannelse I 29 udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mellem 25 og 29 år ca. 4 pct. af de unge i denne aldersgruppe med en erhvervsuddannelse. Efterkommere og indvandrere under 25 år udgør i 29 henholdsvis 4 og 5 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne. Efterkommere Indvandrere er således overrepræsenteret på erhvervsuddannelserne i 56

57 underrepræsenteret forhold til gruppens andel af befolkningen under 25 år, mens andelen af efterkommere er underrepræsenteret på erhvervsuddannelserne i forhold til deres andel af befolkningen under 25 år, der er 6,4 pct. Stort frafald på erhvervsuddannelserne En større andel af efterkommere og indvandrere forlader folkeskolen med utilstrækkelige færdigheder end unge med dansk herkomst. Det forringer væsentligt mulighederne for at gennemføre en erhvervsuddannelse. Stort frafald for ikkevestlige Således har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere et frafald på 45 pct. på erhvervsuddannelsernes grundforløb sammenlignet med 35 pct. for personer med dansk herkomst. Frafaldet er større for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere end for personer med dansk herkomst uanset karakterer fra folkeskolen i dansk og matematik, jf. figur 2.9. Figur 2.9 Højere frafald for ikke-vestlige unge 5 Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct. Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst Alle Karakter under 7 Karakter over 7 ANM.: Inkluderer både indvandrere og efterkommere. Simpelt gennemsnit for skriftlige og mundtlige fag inden for matematik og dansk. Baseret på 13-trins-skalaen. KILDE: DA (29). Der er den samme tendens blandt indvandrere og efterkommere og personer med dansk baggrund. Der er et højere frafald blandt grupperne med karakterer under 7 fra folkeskolen end for personer med over 7 i karakter. Karaktererne fra folkeskolen har derfor betydning både for personer med dansk herkomst og for indvandrere og efterkommere. Større frafald hos mænd For personer med ikke-vestlig herkomst er frafaldet større hos mænd end for kvinder, jf. figur

58 Figur 2.1 Forskelle på tværs af køn og herkomst 5 Frafald ved udgangen af 28 for tilgang i 27, pct. Alle Mænd Kvinder Alle Dansk herkomst Ikke-vestlig herkomst KILDE: DA (29). Praktikpladser Konjunkturtilbageslaget i 28 har medført et fald i antallet af indgåede praktikpladser. Både personer med dansk herkomst og indvandrere og efterkommere er berørt af faldet i praktikpladser. Indvandrere og efterkommeres andel af det samlede antal praktikpladser, der indgås årligt er stort set uændret fra 28 til 29. I 28 udgør indvandrere og efterkommere 8 pct. af de samlede praktikpladser i 28 og tilsvarende 7 pct. af praktikpladserne i 29. Størst fald i praktikpladser for mænd i 29 For indvandrere er det især mændene, der oplever en nedgang i antallet af indgåede praktikpladser fra 28 til 29. Således falder antallet af indgåede praktikpladser med 36 pct. for indvandrermænd, mens indvandrerkvinder har et fald på 24 pct. i antallet af nye praktikpladser fra 28 til 29. Faldet i indgåede praktikpladser medførte et fald på ca. 2 pct. for både mænd og kvinder med dansk baggrund. Tilsvarende medførte faldet i indgåede praktikpladser fra 28 til 29 et fald på ca. 3 pct. for både kvindelige og mandlige efterkommere. Flere praktikpladser i 1. halvår 21 Generelt er der i 1. halvår 21 indgået flere praktikpladsaftaler end i 1. halvår 29. Det kan hænge sammen med indførelsen af en forhøjelse af praktikpladspræmien i 29. Antallet af nye praktikpladser er dog ikke på niveauet for tilsvarende periode i

59 Både personer med dansk herkomst samt indvandrere og efterkommere har en stigning i antallet af indgåede praktikpladser. Der er således indgået 1.74 nye aftaler om praktikpladser for indvandrere og efterkommere i 1. halvår 21. Det svarer således til en stigning i forhold til niveauet for 1. halvår 29, hvor der blev indgået 891 nye praktikpladsaftaler for indvandrere og efterkommere. Især indgår mænd praktikplads aftaler i 21 Både for elever med dansk baggrund og elever med indvandrerbaggrund har mænd oplevet den største fremgang i antallet af indgåede praktikpladsaftaler fra 1. halvår 29 til 1. halvår 21. Mænd med dansk herkomst har således en fremgang på 2 pct. i antallet af indgåede aftaler fra 29 til 21, mens mandlige indvandrere oplever en fremgang i praktikpladser på godt 4 pct. fra 1. halvår 29 til 1. halvår 21. Indvandrere og efterkommeres fordeling på uddannelsesretninger inden for erhvervsuddannelserne ligner den fordeling, der er for personer med dansk herkomst, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Lille forskel i praktikvalg Andel af igangværende aftaler om praktik indenfor 12 uddannelsesretninger, pct., 29 Indvandrere og efterkommere Dansk herkomst Bil, fly og andre transportmidler 7, 8,6 Bygge og anlæg 15,4 21,4 Bygnings- og brugerservice 1,9,9 Dyr, planter og natur 7,9 6,5 Krop og stil 3,2 3,8 Mad til mennesker 1,2 8,3 Medieproduktion 1,4 1,9 Merkantil 24,8 24,5 Produktion og udvikling 9,1 9,1 Strøm, styring og it 8,8 1,3 Sundhed, omsorg og pædagogik 8,3 1,6 Transport og logistik 2,1 3, Bil, fly og andre transportmidler 7, 8,6 ANM: Der skelnes ikke mellem vestlige og ikke-vestlige lande. KILDE: UNI-C Praktikpladssituation (Erhvervsuddannelser) og egne beregninger. Dog vælger indvandrere og efterkommere i mindre grad bygge- og anlægsuddannelserne og i højere grad sundhed, omsorg og pædagogik end personer med dansk herkomst. 59

60 Skolepraktik Det faldende antal praktikpladser på grund af konjunkturtilbageslaget medfører et stigende antal erhvervsskoleelever i skolepraktik. Det gælder også for indvandrere og efterkommere, hvor især indvandrerdrenge har oplevet en stor stigning i antallet i skolepraktik fra 28 til 29, jf. figur Figur 2.11 Flere drenge i skolepraktik Antal indvandrere og efterkommere i gang med skolepraktik Mænd Kvinder ANM.: Der skelnes ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. KILDE: UNI-C Praktikpladssituationen (Erhvervsuddannelser) og egne beregninger. I den samme periode er indvandrere og efterkommeres andel af elever i skolepraktik dog faldet fra 27 pct. i 27 til 19 pct. i 29. Det hænger sammen med, at antallet af personer med dansk herkomst i gang med skolepraktik er mere fordoblet fra 28 til 29. Kvindelige indvandrere og efterkommere vælger især skolepraktik inden for produktion og udvikling, sundhed, omsorg og pædagogik samt de merkantile retninger, jf. figur

61 Produktion og udvikling Sundhed, omsorg og pædagogik Merkantil Krop og stil Mad til mennesker Bygge og anlæg Dyr, planter og natur Medieproduktion Figur 2.12 Indvandrerkvinder vælger produktion Andel af alle kvinder i skolepraktik, pct., 29 Dansk herkomst Indvandrere og efterkommere ANM.: Der skelnes ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere. KILDE: UNI-C Praktikpladssituationen (Erhvervsuddannelser) og egne beregninger. Vælger forskelligt i skolepraktik Til forskel fra kvindelige indvandrere og efterkommere kommer kvinder med dansk herkomst stort set ikke i skolepraktik inden for sundhed, omsorg og pædagogik. Kvinder med dansk herkomst er i skolepraktik, primært inden for merkantil samt bygge- og anlæg. Kvindelige indvandrere i skolepraktik er koncentreret inden for uddannelsesretningerne tandklinikassistent og laboratorietekniker, jf. tabel 2.2. Tabel 2.2 Tandlægeområdet er populært Andel af kvinder i skolepraktik fordelt på uddannelser med flest kvinder i skolepraktik, pct., 29 Dansk Herkomst Udenlandsk herkomst Beklædningshåndværker 8, 3,4 Detailhandel med specialer 7,5 5,8 Frisør 8,3 3,1 Kontoruddannelse, generel 17,5 14,4 Kontoruddannelse med specialer 7,2 7,2 Laboratorietandtekniker 1,7 28,8 Tandklinikassistent 1,2 29,1 ANM: Der skelnes ikke mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere. KILDE: UNI-C Praktikpladssituationen (Erhvervsuddannelser) og egne beregninger. 61

62 Kvinder med dansk herkomst i skolepraktik er sammenlignet med kvindelige indvandrere spredt ud på flere uddannelser. Kvinder med dansk herkomst er især i skolepraktik inden for kontoruddannelse generelt, beklædningshåndværker og frisør. Det kunne tyde på, at kvinder med indvandrerbaggrund ikke søger så bredt på uddannelserne, som kvinder med dansk herkomst. 2.5 Voksen- og efteruddannelse Indvandrere og efterkommere bruger relativt mere VEU Indvandrere og efterkommere er den gruppe af beskæftigede, der generelt anvender voksen- og efteruddannelse mest. Aktiviteten i voksen-og efteruddannelsessystemet er 4 pct. større for beskæftigede indvandrere og dobbelt så stor for efterkommere end for beskæftigede i den øvrige befolkning. Beskæftigede indvandrere er særligt overrepræsenterede i voksen- og efteruddannelse på et folkeskoleniveau. Dvs. der hvor man har muligheden for at indhente den basale viden, som de ikke opnåede i folkeskolen, fordi de kom til landet som store børn eller voksne, jf. figur Figur 2.13 Indvandrere og efterkommere catcher op 25 Antal årselever pr. 1. beskæftigede, 27 Almen Erhvervsrettet Videregående Dansk herkomst Indvandrere Efterkommere ANM.: Se boks 2.1. Der skelnes ikke mellem indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikkevestlige lande. Eksklusive sprogkurser. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 62

63 Færre indvandrere i videregående VEU Relativt færre indvandrere end personer med dansk herkomst deltager i videregående voksen- og efteruddannelse. Det hænger sammen med, at færre indvandrere har en uddannelse på et videregående niveau end personer med dansk herkomst. Uddannelsesniveauer i voksen- og efteruddannelse Boks 2.1 Inden for almen voksen- og efteruddannelse kan man erhverve almene færdigheder på folkeskole og et gymnasialt niveau, såsom sprog, matematik o.l. Det omfatter ikke sprogkurser for indvandrere. Det foregår på Almen VoksenUddannelser (AVU) og Forberedende VoksenUndervisning (FVU). I erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan man erhverve jobrettede/erhvervsfaglige færdigheder. Den erhvervsret-tede voksen- og efteruddannelse er primært rettet mod faglærte og ufaglærte og er typisk rettet direkte mod en jobfunktion. Det foregår typisk på ArbejdsmarkedsUddannelserne (AMU). Den videregående voksen- og efteruddannelse dækker over kurser under diplom- og masteruddannelser, HD/ED samt øvrige enkeltfag på videregående niveau. 63

64 3. Integration i kommuner 3.1 Sammenfatning Plads til forbedret integration 67 Appendiks 3.1 Kommunernes rammevilkår 7

65 65

66 3.1 Sammenfatning Indvandrere er tilknyttet arbejdsmarkedet meget forskelligt i de enkelte kommuner. I nogle kommuner har indvandrere en høj deltagelse på arbejdsmarkedet, mens den i andre kommuner er væsentligt lavere. Forskellige herkomstgrupper kan forklare noget af forskellen. men ikke det hele En årsag til forskellene mellem kommunernes resultater kan være, at kommunerner skal integrere forskellige herkomstgrupper af indvandrere, der overordnet er tilknyttet arbejdsmarkedet i forskelligt omfang. Men det forklarer ikke hele forskellen mellem kommunerne. Således svinger beskæftigelsen for hhv. tyrkiske og irakiske mænd på tværs kommunerne. Der er derfor et beskæftigelsespotentiale i kommunerne, hvis kommuner med lave beskæftigelsesandele øger beskæftigelsen til andelen i de kommuner, der har højere beskæftigelsesandele. 66

67 3.2 Plads til forbedret integration Kommunerne og jobcentrene spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at integrere indvandrerne på arbejdsmarkedet. Kommunerne gennemfører det treårige introduktionsprogram for nytilkomne indvandrere. Ligesom jobcentret har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen over for de mange ikke-vestlige indvandrere, der modtager kontanthjælp og starthjælp. 43 pct. af alle ikke-vestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet, men niveauet svinger mellem kommunerne. Hvis det fortsat skal lykkes at øge indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet, har kommunernes indsats derfor afgørende betydning. Kommunerne har forskellige rammebetingelser for at nedbringe antallet af indvandrere på overførselsindkomst og få flere i job, jf. appendiks 3.1. Rammevilkår har ingen betydning Rammevilkårene har imidlertidig stort set ingen betydning for kommunernes resultater på integrationsområdet. I Hørsholm, som har nogle af landets bedste rammevilkår, indgår 44 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken. På Lolland med nogle af landets dårligste rammebetingelser indgår 47 pct. af ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Stor forskel på erhvervsdeltagelse 8 Andel ikke-vestlige indvandrere i arbejdsstyrken, år, pct., Vallensbæk Billund Ishøj Hørsholm Århus Lolland 5 4 Bedste rammevilkår Dårligste rammevilkår 4 ANM.: Rammevilkårene er baseret på alle forsørgelsesydelser inkl. førtidspension. Kommuner med under 1 ikke-vestlige indvandrere er udeladt. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 67

68 Gladsaxe Brøndby Vejle Esbjerg Høje Tåstrup Frederiksberg Århus København Odense Aalborg Hele landet Der er et potentiale for kommunerne Der vil være godt 18.5 flere indvandrere i arbejdsstyrken, hvis alle kommuner havde den samme andel af indvandrere i arbejdsstyrken som de bedste kommuner inden for hver af de 1 klynger af sammenlignelige kommuner. Det svarer til, at ikke-vestlige indvandreres erhvervsdeltagelse stiger fra 54 til 65 pct. Forskelle for samme indvandrergruppe Knap halvdelen af alle ikke-vestlige indvandrere mellem år bor i kun ti kommuner. 3 pct. af årige med dansk herkomst bor i de samme 1 kommuner. På tværs af de ti kommuner er der stor forskel på ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkedstilknytning. Andelen tilknyttet arbejdsmarkedet svinger fra 63 til 5 pct. Stor forskel for samme gruppe Selv for en gruppe med en given landebaggrund er der markante forskelle i andelen, der er i beskæftigelse. Der er således 15 pct.points forskel i andelen af tyrkiske indvandrermænd i beskæftigelse i henholdsvis Gladsaxe og Aalborg, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Få tyrkiske mænd i job i Aalborg Beskæftigelsesfrekvens for tyrkiske mænd, > 6 års ophold, år, pct., ANM.: Opgørelsen er for de 1 største ikke-vestlige indvandrerkommuner. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. For irakiske mænd er der en endnu større forskel på beskæftigelsen mellem de største indvandrerkommuner. 2 pct.point flere er i beskæftielse i Vejle end der er i Odense, jf. figur

69 Vejle Gladsaxe Aalborg Frederiksberg Høje Tåstrup Århus Brøndby Esbjerg København Odense Hele landet Figur 3.3 Flest irakiske mænd i arbejde i Vejle Beskæftigelsesfrekvens for irakiske mænd, > 6 års ophold, år, pct., ANM.: Opgørelsen er for de 1 største ikke-vestlige indvandrerkommuner. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Flere af de store indvandrerkommuner har en beskæftigelsesfrekvens på omkring 5 pct. Hvis Ålborg havde den samme beskæftiglesesfrekvens som Gladsaxe, så ville 25 flere tyrkere være i job. På samme vis ville antallet af irakiske mænd i job øges med 141 i Odense, hvis Odense havde samme den beskæftigelsesfrekvens som for Vejle. Odense har for både tyrkiske og irakiske mænd en lav beskæftigelse. 69

70 Appendiks 3.1 Kommunernes rammevilkår I tilknytning til Arbejdsmarkedsstyrelsens portal har SFI og AKF i samarbejde udarbejdet et redskab, der gør det muligt at sammenligne resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i landets 98 kommuner. Kommunerne bliver rangordnet ud fra befolkningens karakteristika bl.a. køn, alder, helbred, uddannelse, etnisk oprindelise, familie-, boligog arbejdsmæssige forhold og lokale arbejdsmarkedsforhold (kommunens ledighedsprocent, sæsonvariationen i kommunens ledighed og andelen af jobåbninger). På baggrund af disse karakteristika beregnes antallet af dage af året, årige borgere i den enkelte kommune i gennemsnit må forventes at modtage forsørgelsesydelser, og kommunerne rangordnes herudfra. Kommunen med det laveste antal dage har således de bedste rammevilkår. Rangordningen er lavet for i alt fem kategorier af ydelser; alle forsørgelsesydelser inklusiv førtidspension, alle forsørgelsesydelser eksklusiv førtidspension, kontanthjælpsydelser, arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. I kapitel 3 benyttes en enkelt af disse kategorier (alle forsørgelsesydelser inkl. førtidspension) til at sammenligne kommuner med nogenlunde ens rammevilkår. Tabel 3.1 viser en oplistning af kommunernes rang. Rang 1 indikerer mest ugunstige rammevilkår, mens rang 98 indikerer mest gunstige rammevilkår. Tabel 3.1 Rammevilkår baseret på kommuner Kommuner Alle forsørgelsesydelser inkl. førtidspension København 34 72,2 Frederiksberg 76 56,8 Ballerup 71 58,9 Brøndby 16 79, Dragør 97 35,8 Gentofte 95 39,7 Gladsaxe 83 53, Glostrup 8 56,2 Herlev 7 6,2 Albertslund 35 72,5 Hvidovre 6 64, 7

71 Høje-Taastrup 74 58,4 Lyngby-Taarbæk 93 4,8 Rødovre 47 68,1 Rudersdal 92 42,6 Ishøj 18 78,5 Tårnby 84 52,2 Vallensbæk 98 32,6 Allerød 96 39,1 Furesø 89 46,4 Fredensborg 79 56,3 Frederikssund 78 56,5 Halsnæs 23 76, Gribskov 66 62,1 Helsingør 45 68,5 Hillerød 82 55,1 Hørsholm 88 46,5 Egedal 94 4,2 Lejre 9 46,4 Greve 73 58,5 Køge 51 65,9 Roskilde 75 57,7 Solrød 91 45,2 Odsherred 14 79,5 Faxe 57 64,6 Holbæk 61 63,6 Kalundborg 13 79,6 Ringsted 42 69,9 Slagelse 8 83,5 Sorø 58 64,6 Lolland 4 1,1 Guldborgsund 9 83,4 Næstved 41 7,4 Stevns 67 62,1 Vordingborg 12 79,9 Bornholm 5 91,5 Assens 27 75, Faaborg-Midtfyn 33 72,8 Kerteminde 29 73,3 Middelfart 46 68,2 71

72 Nyborg 21 76,7 Odense 11 8,6 Svendborg 17 78,7 Langeland 3 13,8 Nordfyns 26 75,4 Ærø 7 86,9 Haderslev 19 78,4 Sønderborg 39 71,5 Tønder 24 75,8 Aabenraa 37 72,3 Esbjerg 31 72,9 Fanø 38 72,1 Billund 55 64,7 Varde 68 61,9 Vejen 54 65,3 Fredericia 36 72,4 Hedensted 85 51,9 Horsens 48 66,5 Kolding 62 63, Vejle 64 62,2 Herning 72 58,8 Holstebro 69 61,9 Ikast-Brande 5 66,1 Lemvig 63 62,2 Ringkøbing-Skjern 81 56, Struer 59 64,3 Syddjurs 44 68,7 Norddjurs 1 82,4 Favrskov 86 51,9 Odder 77 56,7 Randers 2 77,4 Samsø 2 112,4 Silkeborg 56 64,7 Skanderborg 87 5,7 Århus 43 69,7 Morsø 15 79,1 Skive 49 66,3 Thisted 52 65,7 Viborg 65 62,2 72

73 Brønderslev-Dronninglund 22 76,3 Frederikshavn 6 87,3 Hjørring 25 75,6 Mariagerfjord 32 72,9 Læsø 1 149,8 Rebild 53 65,4 Jammerbugt 28 73,6 Aalborg 4 71,3 Vesthimmerland 3 73, Alle kommuner 68, Anm.: Forventet antal dage på ydelsen henviser til det antal dage, som en borger i alderen årige i gennemsnit skulle forventes at modtage offentlige ydelser under hensyntagen til den enkelte kommunes rammevilkår. Alle forsørgelsesydelser omfatter førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge. Kilde: Socialforskningsinstituttet og AKF (26). 73

74 Litteraturliste

75 75

76 Litteraturliste Catinét (21), Integrationsstatus 2. halvår 29, København Center for Folkesundhed (28), Etniske minoriteters sundhed Danmarks Statistik, Varedeklaration: Indvandrere og efterkommere ( uppe/emne.aspx?sysrid=86571) Dansk Arbejdsgiverforening (29), Arbejdsmarkedsrapport 29, København Socialforskningsinstituttet (22), Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsmarkedet Casestudie fra Vestegnen, København Socialforskningsinstituttet (26), Integration på arbejdsmarkedet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, 14:26 arbejdspapir, København Socialforskningsinstituttet og AKF (26), SFI: 6:15, De nye kommuners rammevilkår, København Undervisningsministeriet (21), Elevernes herkomst i grundskolen 28/29, København 76