EUROPA-KOMMISSIONEN. Arbejdsprogram. Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum

Transkript

1 EUROPA-KOMMISSIONEN 6. RAMMEPROGRAM Arbejdsprogram for særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum FORSKNINGSTEMA 1: Biovidenskab, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste December 2002

2 Indholdsfortegnelse 0. INDLEDNING... 4 I. KONCENTRATION OG INTEGRATION AF EF'S FORSKNINGSINDSATS FORSKNINGSTEMA 1: Biovidenskab, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste 1.1 Indledning Målsætninger, struktur og overordnet metode Teknisk indhold, herunder: i) Avanceret genomforskning og anvendelse heraf på sundhedsområdet a) Grundviden og basisredskaber inden for funktionel genomforskning i alle organismer Genekspression og proteomforskning Strukturel genomforskning Komparativ genomforskning og populationsgenetik Bioinformatik Tværfaglige metoder til funktionel genomforskning med henblik på undersøgelse af grundlæggende biologiske processer b) Anvendelse af viden og teknologier inden for genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste Rationel og fremskyndet udvikling af nye, sikrere og mere effektive lægemidler, herunder farmakogenomiske metoder Udvikling af ny diagnostik Udvikling af nye in vitro tests til erstatning for dyreforsøg Udvikling og afprøvning af nye forebyggende og terapeutiske redskaber, såsom somatiske gen- og celleterapier (især stamcellebehandling, f.eks. terapier vedrørende neurologiske og neuromuskulære forstyrrelser) og immunoterapi Innovativ post-genomforskning med store anvendelsesmuligheder 2

3 ii) Bekæmpelse af vigtige sygdomme a) Anvendelsesorienterede genomforskningsmetoder til opnåelse af viden og teknologi inden for lægevidenskab Bekæmpelse af hjerte-kar-sygdomme, diabetes og sjældne sygdomme Bekæmpelse af resistens over for antibiotika og andre lægemidler Hjerneforskning og bekæmpelse af sygdomme I nervesystemet Forskning i menneskets udvikling og i aldringsprocessen b) Bekæmpelse af kræft c) Bekæmpelse af de vigtigste fattigdomsrelaterede overførbare sygdomme Specifikke støtteaktioner som tværgående foranstaltning I forskningstema Forbindelser til andre forskningsemner som led i dette og andre forskningstemaer samt andre tiltag under 6. rammeprogram 1.5 Gennemførelsesplaner og lignende Oplysninger vedrørende forslagsindkaldelser II. BILAG A. Oversigt over forslagsindkaldelser B. Fælles kriterier for forslagsevaluering C. Liste over grupper af mållande for specifikke aktioner til støtte for internationalt samarbejde 3

4 0. INDLEDNING 1. Generelt Efter vedtagelsen af særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum" 1 og EF-traktatens regler for deltagelse og formidling 2 vedtog Kommissionen med bistand fra programudvalget dette arbejdsprogram, som indeholder en mere detaljeret gennemgang af målsætninger og teknologiske prioriteter samt tidsplanen for særprogrammets gennemførelse, navnlig for det første løbeår. Med hensyn til udvalgte forskningstemaer vil de nye instrumenter (integrerede projekter og ekspertisenetværk) være det prioriterede middel til at opfylde målsætningerne om kritisk masse, integration af forskningskapacitet, forenklet styring og merværdi på europæisk plan. De nye instrumenter vil blive anvendt fra begyndelsen under hvert forskningstema og, hvis det skønnes nødvendigt, som hovedmiddel, samtidig med at specifikke målrettede projekter og koordinerende aktioner fortsat anvendes. Navnlig vil det blive sikret, at overgangen mellem dette og de tidligere programmer bliver så smidig som mulig. Fællesskabets deltagelse i programmer, som gennemføres af flere medlemsstater (traktatens artikel 169), vil på nuværende stadium være begrænset til forskningsområdet "Biologiske videnskaber, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste". For yderligere oplysninger om reglerne for gennemførelsen af de nye instrumenter, se Cordis' hjemmeside ( Forskningsaktiviteter, som omfatter specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt, vil på dette stadium blive gennemført med anvendelse af specifikke målrettede forskningsprojekter, koordinerende aktioner og specifikke forskningsprojekter for små og mellemstore virksomheder (SMV). Vedrørende styrkelse af grundlaget for det europæiske forskningsrum vil gennemførelsen navnlig ske gennem specifikke målrettede forskningsprojekter og koordinerende aktioner. I hele programmets løbetid vil der blive gennemført specifikke støtteaktioner, herunder udbud, og koordinerende aktioner. Kommissionen har fået hjælp til at udforme dette arbejdsprogram fra rådgivende grupper og har baseret de udvalgte forskningstemaer på resultaterne af en indkaldelse af interessetilkendegivelser, som blev iværksat i begyndelsen af Flere oplysninger, bl.a. en liste over medlemmerne af de rådgivende grupper og resultaterne af indkaldelsen af interessetilkendegivelser, findes på Cordis' hjemmeside. 1 EFT L 294 af , s. y. 2 EFT L xx, xx.xx.2002, s. y. 4

5 2. Arbejdsprogrammets dækningsområde Dette arbejdsprograms dækningsområde er det samme som det, der er fastlagt i særprogrammet. Forslagsindkaldelserne under dette arbejdsprogram forventes afsluttet i 2003, og i mange tilfælde nævnes også indkaldelser med indsendelsesfrist i I bilag A findes en oversigt over disse indkaldelser. Nogle af særprogrammets forskningstemaer vil først blive behandlet på et senere tidspunkt og vil være omfattet af senere revisioner af arbejdsprogrammet. 3. Tværgående emner Adskillige tværgående emner er vigtige for alle arbejdsprogrammets dele. De er anført her og beskrives yderligere i de forskellige dele. Det bedes bemærket, at arbejde i relation til statistik i dette arbejdsprogram vil blive gennemført i tæt samarbejde med Eurostat, især de dele, som vedrører forskningstemaerne "Teknologi til informationssamfundet" og "Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund" samt delen vedrørende politisk orienteret forskning under titlen "Specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt". a) I arbejdsprogrammet er der lagt særlig vægt på de små og mellemstore virksomheders (SMV's) behov. Mindst 15 % af midlerne til de udvalgte forskningstemaer er afsat til SMV. For at opfylde denne målsætning vil der blive gennemført særaktioner såsom forslagsindkaldelser for SMV i forbindelse med de nye instrumenter, styrkelse af de nationale kontaktpunkter og specifikke uddannelses- og introduktionsforanstaltninger. Der er desuden taget hensyn til SMV i evalueringskriterierne, især for de nye instrumenter. Firmagrupper, som repræsenterer en flerhed af SMV, kan spille en aktiv rolle i de nye instrumenter, hvilket også vil bidrage til at opfylde ovennævnte målsætning. b) Forslagsstillere, der er etableret i associerede stater, kan deltage i programmet på lige fod med og med samme rettigheder og forpligtelser som forslagsstillere fra medlemsstaterne. I arbejdsprogrammet understreges vigtigheden af at inddrage associerede kandidatlande i EU s forskningspolitik og det europæiske forskningsområde. Der vil blive gennemført specifikke støtteaktioner for at fremme, tilskynde til og lette deltagelse af organisationer fra kandidatlandene i aktiviteterne under de udvalgte forskningstemaer. Disse aktioner omfatter informations-, forståelses- og uddannelsesaktiviteter, fremme af kompetence i kandidatlandene, støtte til forskere fra disse lande til deltagelse i konferencer og udarbejdelse af forslag, etablering og styrkelse af netværk eller ekspertisecentre mellem medlemsstaterne og kandidatlandene og mellem ekspertisecentre i forskellige kandidatlande, foranstaltninger til støtte for deltagelse af SMV fra kandidatlandene, evaluering af FTDsystemer og politikker på et særligt område, screening af forskningsinstitutioner, der er aktive på et særligt område, 5

6 forhåndsundersøgelser med det formål at fastlægge forskningspolitikker samt etablering af forskningssystemer på et bestemt område. c) Internationalt samarbejde er en vigtig dimension i det sjette rammeprogram. Som et bidrag til et europæisk forskningsområde, der er åbent for hele verden, vil dette samarbejde blive gennemført under det sjette rammeprogram på følgende tre måder: - Adgang til "Koncentration og integration af EF s forskningsindsats" for organisationer fra tredjelande med betydelig finansiering. - Særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde. - Internationale aktiviteter under overskriften Menneskelige ressourcer i særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, "Strukturering af det europæiske forskningsområde". De første to, som indgår i særprogrammet "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum", er omfattet af nærværende arbejdsprogram. De svarer også til den anden aktivitet, der er omfattet af traktatens artikel 164, som dækker samarbejde med tredjelande og internationale organisationer. Åbning af "Koncentration og integration af EF's forskningsindsats" for organisationer fra tredjelande Der er afsat midler til deltagelse af forskere, hold og institutioner fra tredjelande i projekter inden for de syv udvalgte forskningstemaer samt under "specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt". Under denne overskrift har de pågældende aktiviteter følgende overordnede formål: - At hjælpe europæiske forskere, virksomheder og forskningsorganisationer i EU og de lande, der er associeret med rammeprogrammet, til at få adgang til viden og ekspertise, som findes andre steder i verden. - At hjælpe til at sikre omfattende og sammenhængende europæisk deltagelse i forskningsinitiativer, der gennemføres på internationalt plan, for at udvide de eksisterende grænser for viden eller hjælpe til at løse store, globale problemer. Ethvert specielt emne vedrørende den internationale dimension af de syv udvalgte forskningstemaer og de specifikke aktiviteter vedrørende et bredere forskningsfelt findes i det relevante kapitel i dette arbejdsprogram. Deltagere fra alle tredjelande 3 og internationale organisationer kan deltage i alle aktiviteter under denne overskrift ud over det påkrævede mindsteantal deltagere. Deltagere fra udviklingslande, partnerlande i Middelhavsområdet, landene i det vestlige Balkan samt Rusland og de nye uafhængige stater (se landeliste i bilag C) kan modtage støtte til alle aktiviteter under denne 3 Der er for indeværende intet samarbejde med Afghanistan, Irak, Iran, Libyen, Myanmar og Nordkorea. Denne situation revideres i overensstemmelse med Kommissionens eksterne politikker. Se Cordis for ajourføringer. 6

7 overskrift 4. Der kan også ydes støtte til andre deltagere fra tredjelande på disse områder, hvis der i den relevante del af arbejdsprogrammet er åbnet mulighed herfor, eller hvis det er vigtigt for forskningsaktivitetens gennemførelse. Særlige foranstaltninger til støtte for internationalt samarbejde Der er afsat 315 mio. EUR til finansiering af "Specifikke aktiviteter til støtte for internationalt samarbejde". Til støtte for EU's eksterne relationer, herunder udviklingspolitikken, er disse foranstaltninger rettet mod følgende grupper af tredjelande: udviklingslande, partnerlande i Middelhavsområdet, lande i det vestlige Balkan samt Rusland og de nye uafhængige stater. Aktiviteter og forslagsindkaldelser under denne overskrift, som supplerer åbningen af de udvalgte forskningstemaer, er beskrevet i arbejdsprogrammets kapitel 10. Kravene til konsortiers sammensætning findes i denne del. Deltagelse og finansiering af enheder fra tredjelande under overskriften "Styrkelse af det europæiske forskningsrum" Der vil blive ydet aktiv støtte til internationalt samarbejde med partnere fra tredjelande og internationale organisationer om emner, hvor et sådant samarbejde er en fordel. Desuden kan enheder fra tredjelande og internationale organisationer få del i finansielle bidrag fra EU. Emner, som kan gøres til genstand for internationalt samarbejde, vil blive specificeret i de relevante indkaldelser. Det gælder navnlig for tredjelande, der har indgået samarbejdsaftaler med EU. d) Forskningsaktiviteter, der gennemføres under dette arbejdsprogram, skal overholde grundlæggende etiske principper og krav som beskrevet i beslutningen om særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum". Yderligere oplysninger herom findes i "Retningslinjer for evaluering af forslag" ( Arbejdsprogrammets bilag B indeholder uddybende oplysninger om, hvilke temaer der vil blive gjort til genstand for en gennemgang af etiske aspekter. e) I tilknytning til særprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration, "Strukturering af det europæiske forskningsrum", vil forskernes mobilitet blive fremmet i videst muligt omfang, især med henblik på etableringen af det europæiske forskningsrum f) Hvor det er muligt, vil arbejdsprogrammet styrke og øge kvinders rolle i videnskab og forskning i perspektiv af lige muligheder og kønsrelaterede aspekter i de forskellige forskningstemaer mio. EUR er afsat til deltagere fra målgruppen af tredjelande (se bilag C) inden for de udvalgte forskningstemaer og specifikke aktiviteter, der dækker et bredere forskningsfelt. 7

8 g) Der vil blive lagt særlig vægt på hensyn til forskningens etiske, sociale, juridiske, lovgivningsmæssige og bredere kulturelle aspekter, også af samfundsøkonomisk forskning og innovation, som måtte være et resultat af den eventuelle udbredelse, anvendelse og følge af de nyligt udviklede teknologier eller processer og scenarier under de udvalgte forskningstemaer. Dette arbejde vil blive suppleret med samfundsøkonomisk forskning, som udføres under temaet "Borgere og styreformer i et videnbaseret samfund". h) I den regelmæssige rapport, som Kommissionen skal forelægge Europa- Parlamentet og Rådet, vil den i detaljer beskrive de fremskridt, der er gjort med særprogrammets gennemførelse og især fremskridt i retning af at nå målsætningerne og opfylde prioriteterne. 4. Indsendelse af forslag Forslag skal indsendes i overensstemmelse med bestemmelserne i forslagsindkaldelsen 5. Før en forslagsstiller indsender et forslag, bør følgende konsulteres: Dette arbejdsprogram Den relevante forslagsindkaldelse, som findes i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den relevante vejledning for forslagsstillere. Disse og en række andre nyttige tekster, bl.a. regler for deltagelse og oplysninger om kontrakter, findes på Cordis' hjemmeside (se ovenfor). 5. Tværgående forslag Der opfordres til at indsende forslag på grundlag af forslagsindkaldelser, som for de udvalgte forskningstemaers vedkommende er inddelt efter tema. Kommissionen vil foretrække forslag, som vedrører flere end et tematisk område, hvis de pågældende områder er omfattet af dette arbejdsprogram. Særprogrammet er bygget op omkring en række udvalgte forskningsområder, som omfatter en lang række fagdiscipliner, og Kommissionen forventer at modtage forslag, som går på tværs af temagrænserne. For at komme i betragtning skal disse forslag være af relevans for særprogrammets målsætninger. Forslag vil ikke blive antaget, hvis de ikke hører under arbejdsprogrammets dækningsområde. Tværgående forslag kan inddeles i følgende kategorier: 5 Forslag til specifikke støtteaktioner, som ikke hører under en bestemt forslagsindkaldelse, kan kun indsendes til Kommissionen, når denne mulighed er anført i dette arbejdsprogram. 8

9 Forslag med et klart "tyngdepunkt". I lyset af arten af vore dages forskning vil en stor del af forslagene være delvist tværfaglige. De vil være omfattet af de almindelige procedurer for indsendelse af forslag og evaluering. I henhold til proceduren for forslag, der indeholder et betydeligt teknologisk eller tematisk element fra en anden del af programmet, vil behandlingen af dem tage udgangspunkt i det tema, der kan betragtes som forslagets hovedtema (dvs. dets "tyngdepunkt"). For forslag, hvis tyngdepunkt ikke umiddelbart kan fastslås, vil Kommissionen gennemgå indholdet og beslutte, under hvilket temaområde det skal behandles. Hvis et forslag overføres til et andet temaområde end det, det er indsendt under, vil det blive behandlet inden for rammerne af det nye temaområde. Hvis det nye tyngdepunkt dog ikke er genstand for et offentligt udbud på tidspunktet for overførslen, vil det med forslagsstillernes accept blive tilbageholdt til der offentliggøres et passende udbud, men kun hvis et sådant udbud er eksplicit omfattet af arbejdsprogrammet. Hvis forslaget antages, vil det blive behandlet og finansieret under det tematiske tyngdepunkt. Fælles forslagsindkaldelser. På nogle områder er det klart, at forslagene altid vil være af stor relevans for forskellige temaområder. I dette tilfælde udsteder Kommissionens forslagsindkaldelser, som er fælles for to eller flere programmer/temaområder med fælles budget. Denne procedure følges kun for klart afgrænsede områder, hvor forslagenes tværfaglighed kan fastslås på forhånd. Forslag af horisontal relevans. Der er her tale om forslag, som er af generel relevans for alle særprogrammets dele, men ikke af specifik relevans for den enkelte del. Hvis disse forslag er innovative og banebrydende, kan de overføres til den del af arbejdsprogrammet, som vedrører "Foregribelse af videnskabelige og teknologiske behov", når denne del åbnes for sådanne forslag. Forslag af horisontal relevans, som ikke opfylder dette kriterium, kan eventuelt behandles som forslag med et tyngdepunkt (se første punkt). 6. Evalueringskriterier og dertil relaterede aspekter I "Retningslinjer for evaluering af forslag" beskrives de grundprocedurer, der vil blive fulgt i evalueringen af forslag under alle det sjette rammeprograms programmer. Det sæt kriterier, som gælder for dette arbejdsprogram, findes i bilag B. Supplerende kriterier er tydeligt beskrevet i den relevante del af arbejdsprogrammet. Evalueringstærskler for hvert sæt kriterier findes i bilag B og vil blive anvendt, medmindre andet er tydeligt anført. Desuden beskrives det i bilag B, hvordan følgende forhold vil blive vurderet: kønsaspektet, etiske og/eller sikkerhedsmæssige aspekter og uddannelsesdimensionen. Forslag, som vedrører etiske forhold, og forslag, hvor det under den videnskabelige evaluering er blevet konstateret, at det indebærer overvejelser af etisk art, vil blive gjort til genstand for en separat gennemgang heraf, før der træffes beslutning om finansiering. "Retningslinjer for evaluering af forslag" 9

10 indeholder yderligere oplysninger om evalueringsproceduren generelt samt om proceduren for gennemgang af etiske aspekter. Arbejdsprogrammerne og dermed også de dertil knyttede forslagsindkaldelser kan indeholde en specifikation og begrænsning af juridiske enheders deltagelse i en indirekte aktion, afhængigt af deres aktiviteter og art samt det anvendte instrument og under hensyntagen til rammeprogrammets specifikke målsætninger. Forslagsindkaldelser kan omfatte en to-trinsevalueringsprocedure. Når dette er tilfældet, er det tydeligt anført i forslagsindkaldelsen. Yderligere oplysninger om denne proces findes i "Retningslinjer for evaluering af forslag". 7. Specifikke støtteaktioner Støtteaktiviteterne dækker færre temaer end ledsageforanstaltningerne i de foregående rammeprogrammer. Disse projekter skal aktivt bidrage til gennemførelsen af arbejdsprogrammets aktiviteter, analysen og formidlingen af resultater eller forberedelserne til fremtidige aktiviteter, således at det bliver muligt for EU at nå eller definere sine strategiske FTU-målsætninger. Der er derfor lagt stor vægt på støtteaktioner: som fremmer og letter formidling, overførsel, udnyttelse, vurdering og/eller bred introduktion af resultater fra tidligere eller nuværende programmer (fremfor alt standardformidlings- og -udnyttelsesaktiviteter i de enkelte projekter), som bidrager til at opfylde de strategiske målsætninger, især vedrørende det europæiske forskningsrum (f.eks. pilotinitiativer vedrørende benchmarking, kortlægning, netværk osv.), som forbereder kommende EU-FTU-aktiviteter (f.eks. via forberedende undersøgelser, sonderingsforanstaltninger, pilotaktioner osv.). Herved adskiller de sig fra forståelses- og informationsudvekslingsaktiviteter, f.eks. de årlige workshops og seminarer, som ville blive gennemført alligevel uden støtte fra Kommissionen. Sidstnævnte aktiviteter vil ikke komme i betragtning, hvis de ikke bidrager til at opfylde programmets strategiske målsætninger (i henseende til det europæiske forskningsrum, bedre koordinering, offentlig forståelse, forberedelse af fremtidige EU-initiativer osv.). 10

11 I. INTEGRATION OG STYRKELSE AF DET EUROPÆISKE FORSKNINGSRUM FORSKNINGSTEMA 1: Biovidenskab, genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste 1.1 INDLEDNING Kortlægningen af det menneskelige genom og mange andre genomer varsler en ny tidsalder inden for humanbiologi, som frembyder hidtil uanede muligheder for at forbedre menneskers sundhed og fremme industriel og økonomisk aktivitet. Arbejdet inden for dette forskningstema kan bidrage til at konkretisere disse fremskridt ved at integrere post-genomforskningen, herunder forskningen i de beslægtede molekylære mekanismer, med de mere veletablerede biomedicinske og bioteknologiske metoder og lette integrationen af forskningskapacitet (både offentlig og privat) i Europa for at skabe bedre sammenhæng og opnå kritisk masse. Integreret tværfaglig forskning, der muliggør et tæt samspil mellem teknologi og biologi, er af afgørende betydning, når genomdata skal omsættes til praktiske anvendelser. Derudover vil et vigtigt element være at inddrage centrale aktører, som f.eks. erhvervslivet, personale inden for sundhedssektoren og læger, politiske beslutningstagere, lovgivende myndigheder, patientsammenslutninger og eksperter i etiske spørgsmål, i gennemførelsen af dette tema. Der vil desuden, når det er relevant, blive lagt vægt på børnesygdomme og behandlingen heraf, ligesom forskningen skal tage højde for ligestilling mellem kønnene 6. Dette udvalgte forskningstema vil fremme og støtte tværfaglig grundforskning med det formål at udnytte genomdataenes fulde potentiale til at underbygge anvendelser i tilknytning til menneskers sundhed. På anvendelsessiden vil hovedvægten blive lagt på forskning, der sigter imod at bringe grundlæggende viden til anvendelse ( translationel tilgang), for at muliggøre reelle, konsekvente og koordinerede fremskridt på europæisk niveau inden for lægevidenskaben og forbedre livskvaliteten. Denne forskning vil også have konsekvenser for forskning inden for f.eks. landbrug og miljø, som behandles under andre udvalgte forskningstemaer; der skal tages behørigt hensyn til sådanne konsekvenser under gennemførelsen af de pågældende forskningstemaer. Arbejdsprogrammet beskriver de forskningsemner, der kan fremlægges projektforslag til. I afsnittet om teknisk indhold gennemgås først de emner, der er udvalgt til første indkaldelse, og herefter de emner, som anden indkaldelse forventes at komme til at omfatte. 6 Årsager, kliniske symptomer, følger og behandling af sygdomme og lidelser er ofte forskellige for mænd, kvinder og børn. Derfor skal alle aktiviteter, der finansieres under dette udvalgte forskningstema, tage højde for muligheden for sådanne forskelle i deres forskningsprotokoller, metoder og resultatanalyser. 11

12 1.2 MÅLSÆTNINGER, STRUKTUR OG OVERORDNET METODE Indholdet af dette arbejdsprogram og de forskningsområder, som er udvalgt til denne første indkaldelse og som forventes i anden indkaldelse 7, er fastlagt efter tilbagemeldinger fra forskellige sider, herunder en analyse af interessetilkendegivelser for Arbejdsprogrammet tager desuden også højde for, hvilke budgetmuligheder der er, hvor vigtige forskningstiltagene er, og hvilke sammenfald der kan være mellem forskningsemnerne. Ved udarbejdelsen af forslag bør ansøgerne tage hensyn til de overordnede problemstillinger, som angives i indledningen til programmet 8, samt følgende problemer, som gælder specifikt for dette område: Kønsforskelle inden for forskning Kønsforskelle spiller en særlig rolle for dette forskningsområde, eftersom der kan være forskelle mellem risikofaktorer, biologiske mekanismer, kliniske symptomer og sygdommes årsager og konsekvenser hos mænd og kvinder. Muligheden for kønsforskelle 9 skal derfor tages med i overvejelserne i alle former for forskning på sundhedsområdet, medmindre det kan godtgøres, at kønnet ikke betyder noget for patientgrundlagets sundhedstilstand eller forskningens målsætninger. Der skal tages højde for kønsproblematikken i forbindelse med: opstilling af forskningshypoteser, udarbejdelse af forskningsprotokoller, udvælgelse af forskningsmetodik samt resultatanalyse biologiske, prækliniske, epidemiologiske og adfærdsorienterede forskningsprojekter/undersøgelser af såvel dyr som mennesker brug af celler, væv og eventuelt andre præparater udvælgelse af særlige patientgrupper, med grundig begrundelse og angivelse af deltagernes køn. Disse aspekter inddrages også i evalueringsprocessen 10. Innovation og inddragelse af SMV er Biovidenskab og bioteknologi kan som frontteknologier bidrage væsentligt til den målsætning, der blev fastlagt på Lissabon-topmødet, om at Europa skal være verdens mest konkurrencedygtige videnbaserede økonomi inden I det udvalgte forskningstema lægges vægt på innovation og inddragelse af SMV er for at virkeliggøre Lissabon-målsætningen. Derfor skal projektkonsortier inddrage alle nødvendige kompetencer for at tage højde for innovationsrelaterede aspekter 12, f.eks Arbejdsprogrammet for forskningstema 1 med det nuværende indhold lægges kun til grund for første forslagsindkaldelse. De områder, som anden forslagsindkaldelse omfatter, skal revurderes, inden de offentliggøres formelt i EF-Tidende. Her i arbejdsprogrammet angives vejledende forskningsemner for anden indkaldelse, hvilket vil sige, at emnerne vægtes højere i processen, men ikke indebærer, at Kommissionen formelt forpligter sig til at medtage de pågældende emner. Se indledningen. Kønsproblematikken omfatter flere aspekter: hermed tænkes ikke blot på de grundlæggende biologiske forskelle, men også på de socialt og sociologisk betingede forskelle på, hvordan mænd og kvinder behandles, omgås og opfattes. Se afsnittene herom i Vejledning for forslagsstillere. Se også Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa. Se afsnittet herom i Vejledning for forslagsstillere. 12

13 teknologiformidling, intellektuel ejendomsret, kliniske forsøg osv., for at sikre optimal anvendelse af den viden, der opnås. Forskningsintensive og innovative SMV er spiller en central rolle for praksisanvendelsen af EU s viden på det bioteknologiske og biovidenskabelige område, og 15 % af budgettet er da også afsat til inddragelse af SMV er. Børns sundhed Hvor det er relevant, vil der blive lagt vægt på børnesygdomme. Der er ikke forsket meget i børns sygdomme, fordi de ikke selv kan indvilge i at deltage, hvilket er et grundkrav i al forskning med mennesker. Under forbehold af passende etiske hensyn bør der også tages højde for forskning med børn. Klinisk forskning og kliniske forsøg For at sikre et godt udfald i projekterne inden for det udvalgte forskningstema skal der udvikles anvendelser med sigte på menneskers sundhed og arbejdes på at forbedre patientorienterede strategier, og klinisk forskning forventes at indtage en vigtig rolle, når ansøgerne skal opfylde disse målsætninger 13. Denne kliniske forskning kan omfatte kliniske forsøg. Der ydes dog kun EU-støtte til fase I- og II-forsøg. Som led i partnerskabet mellem de europæiske lande og udviklingslandene vedrørende kliniske forsøg (EDCTP) er der dog mulighed for støtte til fase II og III-forsøg. Ved gennemførelsen af kliniske forskningsprojekter tilskyndes konsortierne til at inddrage små og mellemstore virksomheder, hvor det er relevant 14. Årsager, kliniske symptomer, følger og behandling af sygdomme og lidelser er ofte forskellige for mænd, kvinder og børn. Derfor skal alle aktiviteter, der finansieres under dette udvalgte forskningstema, tage højde for muligheden for sådanne forskelle i deres forskningsprotokoller, metoder og resultatanalyser, navnlig i forbindelse med klinisk forskning. Hensyntagen til etiske, sociale, juridiske og bredere kulturelle aspekter Etikken spiller en særlig rolle i forskningstema 1. Herunder behandles bl.a. etiske aspekter ved forskning med mennesker (kliniske forsøg med børn og voksne), brug af menneskelige stamceller fra embryoner, brug af biologisk materiale fra mennesker og forskning med dyr. Det vil være en god idé at inddrage eksperter i etik, jura og socialvidenskab aktivt i forskningsprojekterne. Tværfagligt samarbejde mellem alle berørte parter skal sikre, at der tages det fornødne hensyn til etiske og samfundsmæssige spørgsmål, og at fremtidige generationer og den øvrige verden tilgodeses. Det skal også give mulighed for gensidig læring og dialog, og sikre, at etikere løbende kan vurdere, om deres analyser og evalueringer ud fra en samfundsmæssig synsvinkel er relevante og fyldestgørende Se afsnittet herom i Vejledning for forslagsstillere. Se afsnittene herom i Vejledning for forslagsstillere. 13

14 Etisk bevidstgørelse og fremsynethed i forskningen Alle ansøgere skal på ansøgningsskemaet tage stilling til den foreslåede forsknings eventuelle etiske aspekter i forbindelse med forskningens målsætninger, metoder og mulige resultatkonsekvenser. Denne stillingtagen skal berettige forskningens tilrettelæggelse, redegøre for, hvordan etiske hensyn tilgodeses, og angive relevante nationale juridiske og/eller lovmæssige forhold i de(t) land(e), hvor forskningen 15, 16. foregår Støtte til politikker Som led i dette forskningsområde bidrages der også til den handlingsplan, der omhandles i Kommissionens meddelelse Biovidenskab og bioteknologi - En strategi for Europa 17, som blev udarbejdet som opfølgning på Det Europæiske Råds møde i Stockholm i marts TEKNISK INDHOLD i) Avanceret genomforskning og anvendelse heraf på sundhedsområdet a) Grundviden og basisredskaber inden for funktionel genomforskning i alle organismer Det strategiske mål er her at fremme den grundlæggende forståelse af genominformation ved at udvikle den videnbase, de redskaber og de ressourcer, som er nødvendige for at kortlægge funktionen af gener og genprodukter, der har betydning for menneskers sundhed, og at undersøge deres indbyrdes samspil og deres samspil med miljøet. Forskningen vil omfatte følgende: Som angivet i beslutningen om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: Integration og styrkelse af det europæiske forskningsrum ( Følgende forskningsområder finansieres ikke under 6. rammeprogram: forskning i reproduktiv kloning af mennesker. forskning, der sigter mod at ændre menneskers arvemasse på en måde, der gør, at ændringerne ikke kan nedarves. Der kan ydes tilskud til forskning i behandling af kønskirtelkræft. forskning, der sigter mod at skabe menneskelige embryoner alene til forskningsformål eller for at fremskaffe stamceller, herunder ved kerneoverførsel mellem kropsceller. Rådet og Kommissionen har udtrykt enighed om, at der inden 31. december skal opstilles detaljerede gennemførelsesbestemmelser for, hvilke forskningsaktiviteter der indebærer anvendelse af menneskelige embryoner eller stamceller fra menneskelige embryoner, der kan finansieres som led i 6. rammeprogram. Kommissionen har tilkendegivet, at den ikke før dette tidspunkt, hvor der er opstillet detaljerede gennemførelsesbestemmelser, vil stille forslag om støtte til sådanne forskningsaktiviteter, med undtagelse af undersøgelsen vedrørende lagrede eller isolerede menneskelig stamceller fra embryoner i kultur (dok /02, RECH 156, ATO 116 af 4. oktober 2002). Det må dog bemærkes, at denne bestemmelse muligvis ændres efter december 2003, hvis Rådet vedtager en beslutning på området. Se Bilag B: Fælleskriterier for evaluering af forslag etisk vurdering og Vejledning for forslagsstillere. Se afsnittet om SSA som tværgående foranstaltning i forskningstema 1. 14

15 Genekspression og proteomforskning Målene er at sætte forskerne bedre i stand til at afkode genernes og genprodukternes funktion og til at kortlægge de komplekse regulerende netværk, der kontrollerer de grundlæggende biologiske processer. Emner for første indkaldelse: : Udvikling af avanceret array-teknologi INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Der skal fokuseres på at opstille avanceret array-teknologi til præcis og følsom analyse af store sæt af proteiner, DNA og RNA og til funktionelle cellearrays : Udvikling og anvendelse af højkapacitetsredskaber til proteomforskning ved opstilling af et omfattende datasæt over protein-protein vekselvirkninger INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Der skal fokuseres på at udvikle og anvende højkapacitetsteknologi til proteomforskning via identifikation af protein-protein vekselvirkninger i komplekse biologiske præparater og/eller celler. Vejledende emner for anden indkaldelse: Global genekspressionsanalyse in situ i musemodeller og menneskeligt væv INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Strukturel genomforskning Målsætningen er at give forskere bedre mulighed for, hurtigere og mere effektivt end de kan i dag, at kunne fastslå 3-D-strukturen i proteiner og andre makromolekyler, hvilket er vigtigt for at belyse proteiners funktion og for fremstillingen af lægemidler. Emner for første indkaldelse: : Strukturbestemmelse af membranproteiner i tre dimensioner INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Forskningen skal fokusere på at udvikle og anvende nye teknologier for at afhjælpe de kapacitetsproblemer, som forhindrer hurtig fastlæggelse af membranproteiners og -proteinkompleksers struktur i høj opløsning : Supramolekylær analyse ved 3D-elektronmikroskopi in situ EKSPERTISENETVÆRK. Der skal fokuseres på at samle forskellig ekspertise fra akademi- og erhvervslaboratorier (også i små og mellemstore virksomheder) for at iværksætte et fælles aktivitetsprogram med henblik på at designe og udvikle metoder og nyt udstyr til supramolekylær strukturanalyse ved 3D-elektronmikroskopi af store proteinkompleksers topologi i cellen : Udvikling af ny hardware og software til indførelse af innovative automatiserede teknologier i synkrotonanlæg INTEGRERET 15

16 PROJEKT. Forskningen skal fokusere på at udvikle, sammensætte, standardisere og formidle højtintegrerede og automatiserede teknologiske platforme i synkrotonforskningscentre med høj kapacitet inden for genomstrukturforskning. Vejledende emner for anden indkaldelse: Komparativ strukturel biologi i virusreplikation INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Fastlæggelse af store proteinkompleksers struktur INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Komparativ genomforskning og populationsgenetik Målsætningerne er at give forskere mulighed for at anvende velkarakteriserede modelorganismer til at forudse og afprøve genfunktioner og at udnytte alle muligheder for at fastslå forholdet mellem genfunktioner og sundheds- eller sygdomstilstande ved hjælp af bestemte populationskohorter i Europa. Emner for første indkaldelse: : Integrerede redskaber til funktionel genomforskning i andre hvirveldyr end pattedyr med henblik på opstilling af modeller for menneskelige udviklings- og sygdomsmekanismer INTEGRERET PROJEKT. Der skal fokuseres på at styrke forskningen for at udvikle og anvende højkapacitetsredskaber, -teknologier og -metoder i forskning i andre hvirveldyr end pattedyr med henblik på indsamling af store datasæt om de genfunktioner, som ligger til grund for udviklingsog sygdomsmekanismer : Udvikling af in vivo-billeddannelsesteknik med henblik på fænotypebestemmelse og funktionsanalyse i celler og dyremodeller INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Der skal fokuseres på at udvikle, evaluere og anvende redskaber og metoder til in vivo-billeddannelse med høj opløsning i celler og i dyremodeller ved hjælp af ekspertise inden for biologi, kemi, fysik og bioteknologi. Vejledende emner for anden indkaldelse: RNA-interferensscreening i Arabidopsis i stor skala med henblik på identifikation af væsentlige genfunktioner, som ligger til grund for biologiske processer med sundhedsmæssig relevans INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Udvikling af nye molekylære redskaber og metoder til fænotypebestemmelse af mennesker INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Standardisering og integration af genom- og fænotypeinformation til karakterisering af bakterier med relevans for menneskers sundhed INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. 16

17 Samordning og standardisering af højkapacitetsredskaber og -metoder til genotypebestemmelse af mennesker i Europa INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Bioinformatik Målsætningerne er at give forskere adgang til effektive redskaber til forvaltning og fortolkning af de stadig mere omfangsrige genomdata og at stille disse til rådighed for forskersamfundet i lettilgængelig og brugbar form. Emner for første indkaldelse: : Udvikling af bioinformatikredskaber og -ressourcer med fokus på kommentering af det menneskelige genom og andre genomer EKPERTISENETVÆRK. Der skal fokuseres på at fremme samarbejdet mellem forskere og informatikere på det biovidenskabelige område, så man via et fælles aktivitetsprogram kan koordinere udformningen og udviklingen af nye integrerede bioinformatikredskaber og -metoder til kommentering af menneskelige og andre genomer. Vejledende emner for anden indkaldelse: Europæiske forskningsnetværk inden for bioinformatik og genomforskning INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Udvikling af en integreret softwareplatform, som tager højde for sammenhængen mellem genomers kortlægning, struktur og funktion INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Tværfaglige metoder til funktionel genomforskning med henblik på undersøgelse af grundlæggende biologiske processer Målsætningerne er at give forskerne mulighed for at undersøge grundlæggende biologiske processer ved at integrere ovenstående innovative metoder. Forskningen skal fokusere på analyse af grundlæggende biologiske processer med relevans for menneskers sundhed (herunder undersøgelser af mikroorganismer, planter og dyr, hvor dette er relevant). Forskningen skal være tværfaglig og omfatte de forskellige aspekter, som den funktionelle genomforskning dækker: genekspression, proteomforskning, genstrukturforskning, komparativ genomforskning og populationsgenetik samt bioinformatik. Emner for første indkaldelse: : Integreret genomsammenligning og -funktionsforskning til undersøgelse af cellecyklussen INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Der skal fokuseres på at anvende tværfaglige 17

18 forskningsmetoder inden for funktionel genomforskning i forskellige modelorganismer med henblik på at belyse de grundlæggende mekanismer, som styrer cellecyklussen : Funktionel genomforskning med henblik på differentiering af stamceller fra ikke-menneskelige embryoner INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Der skal fokuseres på at anvende forskningsmetoder vedrørende genomfunktioner til at forstå de grundlæggende biologiske processer, som bestemmer, hvordan stamceller fra ikke-menneskelige embryoner differentieres og fastholdes som bestemte celletyper : Funktionel genomforskning i erytrocytudvikling og -lidelser INTEGRERET PROJEKT. Der skal fokuseres på at anvende forskningsmetoder vedrørende genomfunktion til at afkode de grundlæggende mekanismer i normal og patologisk erytrocytdannelse : Tværfaglige metoder til funktionel genomforskning med henblik på undersøgelse af lymphangiogenese INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Der skal fokuseres på at anvende innovative højkapacitetsmetoder inden for genomfunktionsforskningen til at identificere nye gener og dermed relaterede genmodificerende faktorer, og undersøge disses rolle i lymphangiogenesen i hvirveldyrsmodeller : Epigenetik: kromatins funktion, ikke-kodende RNA, prægning og dæmpning EKSPERTISENETVÆRK. Det fælles aktivitetsprogram skal fokusere på at fremme et bæredygtigt samspil mellem forskellige forskningsområder inden for genregulering med henblik på at få indsigt i de mekanismer, som ligger til grund for epigenetisk regulering : Tværfaglige metoder til funktionel genomforskning med henblik på undersøgelse af kroniske inflammationssygdomme hos mennesker EKSPERTISENETVÆRK. Der skal fokuseres på at fremme samordning af forskningsaktiviteter for at forstå det molekylære grundlag for inflammation. Bestemte sygdomme med relevans for inflammatoriske tilstande kan inddrages i det fælles aktivitetsprogram, men der skal hovedsagelig lægges vægt på indsigten i de grundlæggende mekanismer for inflammation : Genfunktionsforskning i afkodning af ubiquitin-proteasom og/eller beslægtede transportveje EKSPERTISENETVÆRK. Hovedmålet er at skabe mulighed for samarbejde og fællesudnyttelse af forskningskapaciteterne i Europa ved at opstille et fælles aktivitetsprogram med sigte på at undersøge de grundlæggende aspekter i ubiquitin-proteasomet og/eller beslægtede transportveje samt disses sammenhæng med sygdomme. Vejledende emner for anden indkaldelse: Metoder i genomfunktionsforskning med dyremodeller med henblik på forskning i nyresygdomme hos mennesker INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. 18

19 Metoder i funktionel genomforskning med henblik på undersøgelse af peroxisomers rolle for sundhed og sygdom INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Funktionel genomforskning i det indre øres udvikling og sygdomme INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Funktionel genomforskning i nethindens udvikling og sygdomme INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Beskadigelse og reparationsmekanismer i sundt og sygt DNA INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Metoder i funktionel genomforskning i dyremodeller med henblik på undersøgelse af sygdomme i det menneskelige immunsystem INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Metoder i funktionel genomforskning i dyremodeller med henblik på undersøgelse af muskelsygdomme hos mennesker INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Store epidemiologiske undersøgelser af X-bundne syndromer INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Forskningsområder i første indkaldelse med STREP/CA/SSA: : Forskningen skal i forbindelse med STREP og CA fokusere på tværfaglig funktionel genomforskning (genekspression og proteomforskning, strukturel genomforskning, komparativ genomforskning, populationsgenetik og bioinformatik) i alle typer organismer med henblik på at afkode de mekanismer, som ligger til grund for følgende processer: transskriptionsaktivering, signaltransduktion, intracellulær kommunikation, ikke-kodende genominformations rolle og geners integrationsmekanismer. Forslag vedrørende in silico-forudsigelse af genfunktioner og simulering af komplekse regulerende netværk kan også antages. Der forventes også forslag vedrørende udvikling af nye redskaber og metoder, herunder standardisering af protokoller, for at lette opbygningen af ny viden om funktionel genomforskning. Emner, som allerede indgår i indkaldelser til nye instrumenter, antages ikke til specifikke målrettede forskningsprojekter/koordinerende aktioner : Specifikke støtteaktioner (SSA) kan gennemføres i form af workshops, konferencer, uddannelsesaktiviteter eller publikationer. De aktiviteter, der støttes, bør indgå i bredere forskningspolitiske målsætninger, men have en klar sammenhæng med den grundlæggende genomforskning. Aktiviteterne skal sigte mod at strukturere grundlæggende genomforskningsaktiviteter inden for vigtige områder, som endnu ikke er taget op eller som er helt nye, herunder møder om teknologisk fremtidsforskning med henblik på at identificere fremtidige muligheder på området. De bør desuden vedrøre muligheder for opstartsinitiativer eller styrke den 19

20 internationale dimension i grundlæggende genomforskning, f.eks. ved standardisering, strukturering af internationale genomtiltag eller sammenkædning af aktiviteter. Vejledende tværgående emner for anden indkaldelse med STREP/CA/SSA: Udvikling af redskaber og metoder til påvisning af mrna og proteiner med lav forekomst. Identifikation og karakterisering af multi-protein nanomaskiner. Funktionel genomforskning i programmeret celledød i alle former for eukaryotiske systemer. Komparativ genomforskning i protozoer med relevans for menneskers sundhed. b) Anvendelse af viden og teknologier inden for genomforskning og bioteknologi i sundhedens tjeneste Den strategiske målsætning inden for dette område er at fremme den europæiske bioteknologiindustris konkurrenceevne ved at udnytte de mangfoldige biologiske data, som genomforskningen og de bioteknologiske fremskridt resulterer i. Forskningstiltagene skal omfatte følgende: Teknologiske platforme til nyskabelser inden for nye diagnosticerings-, forebyggelses- og behandlingsredskaber: I forbindelse med forebyggelse og behandling af sygdomme sigtes der mod at fremme akademisk og industrielt samarbejde via teknologiske platforme, hvor tværfaglige metoder med genomforskningens nyeste teknologier kan bidrage til at gøre sundhedsområdet mere effektivt og omkostningseffektivt ved hjælp af mere præcis diagnosticering, patienttilpassede behandlingsmetoder og et mere effektivt udviklingsarbejde hvad angår nye lægemidler og behandlinger (f.eks. udvælgelse af nye lægemiddelemner) og andre nyskabende produkter på grundlag af de nye teknologier. Støtten skal navnlig føre til innovativ genomforskning i nystartede virksomheder og forskningsbaserede SMV er for at styrke Europas bioteknologiindustri. Inddragelse af SMV er skal være en integrerende del af projekterne og skal også afspejles i konsortierne. De teknologiske platformes innovationsaspekt skal fremgå via klare planer for resultatformidling og -udnyttelse. Eftersom EU er med i forskningsprogrammet Human Frontier, og dette tema har en række målsætninger til fælles hermed, ydes der i 2003 og 2004 også støttebeløb til medlemsstater uden for G8, som dermed får mulighed for at drage fuld nytte af programmet. Denne støtte kan, så længe den fortsat er i EU s interesse, fortsættes de efterfølgende to år i rammeprogrammet. Med henblik på at sikre et socialt ansvarligt valg, folkelig opbakning og et effektivt udviklingsarbejde i forbindelse med disse nye teknologier skal lovgivende 20

21 myndigheder, etikeksperter, patienter og samfundet som helhed inddrages aktivt og hurtigt i ovennævnte aktiviteter. Rationel og fremskyndet udvikling af nye, sikrere og mere effektive lægemidler, herunder farmakogenomiske metoder Der skal lægges vægt på at anvende og omsætte den viden og de metoder, genomforskningen har ført frem til, til konkrete lægemiddeldesign- og udviklingsanvendelser, herunder f.eks. kombinatorisk biosyntese, mere målrettede behandlingsmetoder og rationel lægemiddeldesign. Inden for dette område fokuseres på innovativt design og udvikling af nye, sikrere og mere effektive lægemidler på grundlag af genominformation. Emner for første indkaldelse: : Undersøgelse af nye lægemiddelkandidater til modvirkning af fejl i de molekylære signalmekanismer i proteinfosforylering INTEGRERET PROJEKT. Forskningen skal fokusere på identifikation af nye molekylære mål og undersøgelse/design af nye lægemiddelkandidater ved hjælp af genom- og proteomforskning. Det er afgørende, at projekterne dækker alle berørte videnskabelige områder og skaber samspil mellem forskningslaboratorier, kliniske centre og lægemiddelindustrien. Forskningen skal føre til nyskabende kemiske forbindelser, som modvirker fejl i reaktionsvejen til proteinfosforylering : Genombaserede individualiserede lægemidler EKSPERTISENETVÆRK. Arbejdet skal fokusere på at strukturere arbejdet med karakterisering af lægemiddelemner for at optimere de enkelte midlers udvælgelse, dosering og brugsmåder, og for at skabe et bedre forhold mellem de risici og fordele, midlerne indebærer; der skal tages højde for alle epidemiologiske, sociale, lovgivningsmæssige og økonomiske aspekter. Det indebærer et tæt samarbejde mellem forskningscentre og laboratorier, etiske og lovgivende myndigheder, sundhedspersonale og lægemiddelindustrien : Genombaserede lægemidler til behandling af psykiatriske lidelser INTEGRERET PROJEKT. Forskningen skal fokusere på funktionskarakterisering af molekylære mekanismer i psykiatribehandlingen, hvor der især skal lægges vægt på depression. Der skal i denne forbindelse tages højde for såvel etiske, sociale og juridiske som folkesundhedsmæssige aspekter. Forskningen skal føre frem til validerede farmakogenomiske metoder til symptombedring, prognosticering af reaktioner på medicinsk psykiatribehandling og reduktion af bivirkninger : Nye antivirale behandlingsmolekyler til modvirkning af virusreplikation og -integration INTEGRERET PROJEKT. Forskningen skal fokusere på udvikling af nyskabende antivirale behandlinger, herunder præklinisk testning og senere klinisk testning af de mest lovende emner. Det er afgørende, at projekterne dækker alle berørte videnskabelige områder og skaber samspil mellem forskningslaboratorier, kliniske centre og lægemiddelindustrien. Forskningen skal føre frem til nye antivirale lægemiddelemner, som kan indgå i kliniske undersøgelser. 21

22 : Udvikling af blodsubstitutter for kritiske blodkomponenter, navnlig til transport af ilt (forskningsområdet omfatter ikke hæmopoietiske stamceller) STREP : Nye lægemidler målrettet mod G-protein koblede receptorer via farmakogenomforskning STREP : Uddannelsesordninger med tværfaglige metoder til integration af præklinisk og klinisk forskning (f.eks. kurser, workshops) SSA. Vejledende emner for anden indkaldelse: Lægemidler til pædiatrien INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Computerstøttet modellering til lægemiddeludvikling og til kliniske forsøg INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Nyskabende behandlingsredskaber og -metoder til neurodegenerative sygdomme i CNS og PNS INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. Udvikling af ny diagnostik Nye diagnostiske tests og udvikling af nye redskaber og non-invasive metoder til tidlig diagnosticering, overvågning af sygdomsforløb og fortolkning af in-vivo data med henblik på at øge eksisterende behandlingers muligheder og effektivitet. Emner for første indkaldelse: : Non-invasive diagnostiske redskaber og metoder; udvikling af markører til præ- og neonatal diagnostik EKSPERTISENETVÆRK. Arbejdet skal fokusere på at strukturere tiltag vedrørende udvikling af non-invasive redskaber til prænatal diagnosticering og omsætning af genomdata til diagnosebrug; det indebærer et tæt samarbejde mellem akademikere, lægemiddelindustri, etiske og lovgivende myndigheder. Det er sigtet at udbygge det sæt markører, som giver mulighed for et informeret valg under graviditeten i forbindelse med risikoen for medfødte misdannelser : Udvikling af nyskabende non-invasive og repeterbare diagnosemetoder ved hjælp af bioinformatik STREP : Nye diagnostiske redskaber til prion-associerede sygdomme STREP. Vejledende emner for anden indkaldelse: Udvikling af genetiske tests med mulighed for harmonisering, validering og standardisering INTEGRERET PROJEKT ELLER EKSPERTISENETVÆRK. 22