Våbenlov - Sanktionspåstande i våbenlovssager-7

Transkript

1 Våbenlov - Sanktionspåstande i våbenlovssager-7 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: våben, eksplosiver, fyrværkeri Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: Status: Historisk Udskrevet:

2 RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 6/2005 Rettet februar 2012 J.nr. RA Sanktionspåstande i våbensager Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i våbensager 2.1. Nedsættelsesgrunde Indledning Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt 2.2. Konfiskation 2.3. Gentagelsesvirkning 3. Strafpåstande 3.1. Blank- og stikvåben Våbenlovens 4, stk Knive undtaget fra forbuddet i våbenlovens 4, stk Det stedlige anvendelsesområde for forbuddet i våbenlovens 4, stk Anerkendelsesværdigt formål Straffen for overtrædelse af våbenlovens 4, stk Anvendelse af bødestraf Anvendelse af frihedsstraf Andre tilfælde med særlig formildende omstændigheder Særlig skærpende omstændigheder Flere overtrædelser mv Besiddelse af kniv på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder 3.2. Slag- og stødvåben Våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 9, jf. våbenlovens 4, stk. 2, nr Besiddelse af slag- og stødvåben på offentligt tilgængelige steder, herunder uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende Besiddelse af slag- og stødvåben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder 3.3. Skydevåben eller andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer Våbenloven Straffelovens 192 a Anvendelse af straffelovens 192 a, stk. 1, eller våbenloven Besiddelse af særdeles farlige våben, herunder visse skydevåben Besiddelse af andre skydevåben Offentligt tilgængeligt sted Bopæl mv Strafpositioner Straffelovens 192 a, stk Våbenloven - 1 -

3 Besiddelse af ammunition til skydevåben RM 6/2005 Indholdsfortegnelse. Side 2 Rettet februar Andre overtrædelser under særlig skærpende omstændigheder, straffelovens 192 a, stk Varetægtsfængsling i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1 og Gasvåben Besiddelse på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder af gasvåben Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af gasvåben Besiddelse af gasammunition Spraydåser til selvforsvarsbrug 3.5. Signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Besiddelse på bopælen af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Besiddelse af ammunition til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben 3.6. Opbevaring af våben 3.7. Øvrige overtrædelser 4. Ikrafttræden og ophævelse af tidligere retningslinjer om behandlingen af våbenlovssager - 2 -

4 Afsnit 1. Side 1 Rettet februar Indledning I nærværende meddelelse fastsættes retningslinjer om strafpåstandene i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a og våbenloven på de områder, hvor der i praksis eller lovforarbejder er grundlag for det. Denne meddelelse blev oprindeligt udsendt i Ved meddelelsen skete en forhøjelse af bødepåstandene under hensyn til løn- og prisudviklingen siden Rigsadvokatens bødekatalog fra Forhøjelsen, der var nævnt i de almindelige bemærkninger pkt i forslaget til lov nr. 445 af 9. juni 2004 om ændring af bl.a. lov om euforiserende stoffer, skete som udgangspunkt med 32 pct. Den seneste ændring af våbenlovgivningen ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv. og forvaltningsloven (Styrket indsats mod bandekriminalitet mv.) er indarbejdet i meddelelsen. Lovændringen, der trådte i kraft den 15. juni 2009, medførte en yderligere skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben samt andre våben (end skydevåben) og eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Retningslinjerne i meddelelsen er udarbejdet på baggrund af tilkendegivelser i forarbejderne til lovændringen og retspraksis. Rigsadvokatmeddelelsen blev ændret i juni 2010 på baggrund af Højesterets domme af 15. december 2009 (U H og U H) vedrørende ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted. Samtidig blev meddelelsens bemærkninger om, hvornår der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med besiddelse af kniv, udbygget. Rigsadvokatmeddelelsen er senest ændret på baggrund af Højesterets domme af 25. juni 2010, 15. november 2010 og 16. september 2011 vedrørende ulovlig besiddelse af skydevåben. Der er i afsnit 2 nedenfor fastsat retningslinjer om nedsættelse af bøden til sigtede under 18 år og til sigtede med særlig lav indtægt. I afsnit 3 findes retningslinjerne om strafpåstanden angivet for de enkelte bestemmelser i våbenloven/våbenbekendtgørelsen og straffelovens bestemmelser om våben, hvor Rigsadvokaten har grundlag for at fastsætte generelle retningslinjer. Endvidere omtales muligheden for at anvende retshåndhævelsesarrest i våbenlovssager omfattet af straffelovens 192 a. Ikrafttræden og ophævelse omtales i afsnit 4. Det er i øvrigt hensigten løbende at foretage revision af denne meddelelse i det omfang, ny lovgivning eller domspraksis giver anledning til udsendelse af nye retningslinjer for anklagemyndighedens sanktionspåstande i sager om overtrædelse af våbenloven. Der kan derfor forventes udsendt rettelser, som bliver lagt ind på Rigsadvokatens hjemmeside og AnklagerNet

5 Afsnit 2. Side 1 Rettet juni Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i våbensager 2.1. Nedsættelsesgrunde Indledning Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) er der gennemført en modernisering af straffelovens strafferammer mv. I lovforslagets pkt er det nævnt, at Rigsadvokaten efter vedtagelsen af lov nr. 475 af 31. maj 2000 om ændring af færdselsloven (Bødefastsættelse) foretog en forenkling af de vejledende retningslinjer for nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne på færdselslovens område. Der blev således indført en ordning med nedsættelse af bøder til det halve for personer mellem 15 og 18 år uden en konkret vurdering af indtægtsforholdene og til personer med en indtægt, der er mindre end tre fjerdedele af dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget. Der er i forslaget til loven under pkt om Justitsministeriets overvejelser vedrørende bøder bl.a. anført følgende: Justitsministeriet har overvejet spørgsmålet om udmåling af bøder til personer med særlig lav indtægt i lyset af den forenkling og ændring af bødepraksis efter færdselsloven, som er omtalt ovenfor under pkt Rigsadvokaten har oplyst, at han er ved at revidere det vejledende bødekatalog. Rigsadvokaten vil i den forbindelse foretage en tilsvarende forenkling mv. inden for hele det område, der er omfattet af det vejledende bødekatalog. På dette grundlag fastsættes retningslinjer om nedsættelse af bøder, der svarer til ordningen på færdselslovens område, jf. nedenfor Bøder til unge under 18 år og til personer med særlig lav indtægt Bøden til unge under 18 år skal generelt nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager. Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde. Bøden til personer med særlig lav indtægt kan hvis den sigtede fremlægger den fornødne dokumentation for sine indtægtsforhold nedsættes til det halve beløb i overensstemmelse med retningslinjerne i afsnit i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager. Opmærksomheden henledes på, at rigsadvokaturen udsender rettelsesblade til Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2000 om sanktionspåstande i færdselssager med oplysning om det indtægtsbeløb, der kan be

6 Afsnit 2. Side 2 Rettet juni 2007 grunde nedsættelse af bødestraffen. Dette sker normalt i januar måned, således at det nye indtægtsbeløb gælder for overtrædelser begået efter årsskiftet. Det bemærkes, at det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med en særlig lav indtægt Konfiskation I medfør af bekendtgørelse nr. 850 af 27. oktober 1993, som ændret ved bekendtgørelse nr. 887 af 19. september 2000, 1 og 2, kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af ulovlige våben mv. Udenretlig konfiskation kan endvidere vedtages af pengeudbytte indvundet ved en strafbar handling i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde. Konfiskation af våben kan i øvrigt ske efter straffelovens regler Gentagelsesvirkning Af Rigsadvokatens vejledning om bødetakster i politisager (bødekataloget), som blev udsendt i juni 1991, fremgår, at der tillægges overtrædelser af våbenloven gentagelsesvirkning, såfremt den seneste overtrædelse er begået inden for de seneste 5 år. Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) skete bl.a. en ændring af straffelovens om straffens fastsættelse. Den nye bestemmelse i straffelovens 84 indebærer en skærpelse i forhold til den tidligere gældende bestemmelse i 81, idet også overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, kan tillægges gentagelsesvirkning ( 84, stk. 1), ligesom gentagelsesvirkningen først ophører, når der er forløbet 10 år ( 84, stk. 3) mod hidtil 5 år. Det fremgår af bemærkningerne til lovens 84, at de ændrede betingelser for anvendelse af forhøjede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde finder anvendelse i forhold til bestemmelser i straffelovgivningen samt i særlovgivningen, hvor den tidligere gældende bestemmelse i straffelovens 81 ikke er fraveget. Hvor der i våbenlovgivningen er fastsat forhøjede sidestrafferammer i gentagelsestilfælde, ophører gentagelsesvirkningen således først, når der, før den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Hvis der er tale om en bøde, regnes fristen fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse, mens fristen ved en betinget dom regnes fra den endelige dom

7 Afsnit 2. Side 3 Rettet juni 2007 De nye regler trådte i kraft den 2. april Tidligere blev det bl.a. på grundlag af en afgørelse truffet af førstekammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol antaget, at det er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 7 at anvende skærpede regler om forhøjet straf i gentagelsestilfælde i en situation, hvor gentagelsesvirkningen af en tidligere dom var udløbet i henhold til de tidligere gældende regler forud for ikrafttrædelsen af de skærpede regler om gentagelsesvirkning. Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid ved en dom af 29. marts 2006 (sag nr /01) ændret førstekammerets afgørelse, og denne afgørelse er fulgt af Østre Landsret i U Ø, der omhandlede gentagelsesvirkningen i forbindelse med spirituskørsel. I den sag havde T i januar 2000 for bl.a. spirituskørsel vedtaget en bøde og 2 års frakendelse af førerretten. I oktober 2005 havde han kørt spirituskørsel med en promille på 2,25. Østre Landsret fandt, at straffen for det nye forhold efter ændringen af færdselsloven ved lov nr. 363 af 24. maj 2005, der trådte i kraft den 1. september 2005, skulle bedømmes som et 2. gangstilfælde af spirituskørsel, uanset at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen i januar 2000 efter den tidligere praksis udløb i januar 2005 og således før vedtagelsen af lov nr. 363 af 24. maj Østre Landsret anførte bl.a. følgende i præmisserne: Det forhold, at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen den 17. januar 2000 efter den tidligere praksis udløb den 17. januar 2005, og således før vedtagelsen og ikrafttrædelsen af lov nr. 363 af 24. maj 2005, indebærer ikke, at forholdet ikke fuldt ud skal bedømmes efter den nye lov. Der henvises i den forbindelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. marts 2006 i sagen Achour mod Frankrig Det må antages, at Østre Landsrets dom i U Ø og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom, der vedrørte overtrædelse af narkotikalovgivningen, indebærer, at reglen i straffelovens 84, stk. 3, om 10 års gentagelsesvirkning kan anvendes, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse truffet før lovændringens ikrafttræden den 2. april 2004 var ophørt efter den tidligere gældende regel om gentagelsesvirkning i 5 år. Det må således antages, at både afgørelser fra før og efter den 2. april 2004 tillægges gentagelsesvirkning efter de nye regler, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse med en 5-årig gentagelsesvirkning fra før 2. april 2004 var udløbet ved ikrafttræden af lov nr. 218 af 31. marts For så vidt angår gentagelsesvirkningen af overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, må det også på baggrund af de ovennævnte domme antages, at bestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde kan anvendes, selv om den tidligere afgørelse vedrører et forhold begået før den 2. april 2004, mens gerningsmanden endnu ikke var fyldt 18 år

8 Afsnit 2. Side 4 Rettet juni 2007 For så vidt angår skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde inden for de i øvrigt gældende strafferammer dvs. når spørgsmålet om skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde ikke er en følge af en lovbestemmelse om forhøjet straf i gentagelsestilfælde anvendes straffelovens 81, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen. Det er således fortsat ikke udtrykkeligt angivet i straffeloven, hvor længe tidligere afgørelser kan have betydning for strafudmålingen. Det fremgår dog af forarbejderne til den nye bestemmelse i 84, at de foreslåede skærpelser vil kunne få en vis betydning for den vægt, domstolene i forbindelse med strafudmåling inden for normalstrafferammen tillægger en straffedom, der ligger længere tilbage i tid, eller som vedrører forhold, der er begået, før den pågældende fyldte 18 år

9 Afsnit 3.1. Side 1 Rettet juni Strafpåstande 3.1. Blank- og stikvåben Der er i våbenbekendtgørelsens 15 (tidligere 14) fastsat regler om, hvilke knive der ikke kan besiddes lovligt uden våbentilladelse. Disse regler gælder uanset, hvor kniven besiddes, herunder i tilfælde hvor en kniv alene besiddes på bopælen. Knive med tværstillet greb beregnet til stød, springknive, faldknive, enhåndsbetjente foldeknive og butterflyknive, halsknive, kasteknive, kasteøkser og lignende kan således ikke besiddes lovligt uden våbentilladelse, jf. våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr Det samme gælder for dolke og knive med en klinge over 12 cm, medmindre de alene anvendes i erhverv, til husholdningsbrug eller ved jagt, lystfiskeri eller sportsdykning, og kniven er udformet hertil, jf. våbenbekendtgørelsens 15, stk. 3, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1. Våbenlovens 4, stk. 1, som er nærmere omtalt i det følgende afsnit, regulerer spørgsmålet om besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende. Hvis overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, sker med en kniv, der ikke lovligt kan besiddes efter våbenbekendtgørelsens 15, skal der rejses tiltale for overtrædelse af begge bestemmelser. I afsnit er der redegjort nærmere for anvendelsesområdet for våbenlovens 4, stk. 1. I afsnit er der fastsat nærmere retningslinjer om strafpåstanden ved overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, herunder ved samtidig overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, mens afsnit indeholder retningslinjer om strafpåstanden i de tilfælde, hvor det alene er våbenbekendtgørelsens 15, som er overtrådt Våbenlovens 4, stk. 1 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 fik våbenlovens 4, stk. 1, følgende ordlyd: På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Bestemmelsen fik sin nuværende ordlyd ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 og lov nr. 555 af 24. juni For så vidt angår førstnævnte lov kan der særligt henvises til Folketingets Retsudvalgs betænkning af 16. marts 2004 over lovforslaget (lovforslag L 97 af 26. november 2003)

10 Afsnit 3.1. Side 2 Rettet juni Knive undtaget fra forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev den dagældende undtagelse vedrørende foldeknive med en klinge på højst 7 cm på offentligt tilgængelige steder indskrænket til at omfatte foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position. Det er herefter fortsat tilladt at bære en foldekniv med en klinge på højst 7 cm, uden at der foreligger et særligt anerkendelsesværdigt formål, forudsat at klingen ikke kan fastlåses i udfoldet position. Kravet om, at klingen ikke må kunne låses i udfoldet position, blev indført for at begrænse muligheden for at anvende foldeknive som stikvåben Det stedlige anvendelsesområde for forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 blev det stedlige anvendelsesområde for forbuddet mod at bære kniv mv. på offentligt tilgængelige steder udvidet til også at omfatte uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende. Det blev således forbudt at bære kniv eller dolk bortset fra de i afsnit nævnte foldeknive på uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende, uanset om der er offentlig adgang til det pågældende sted eller ej. Der henvises til Folketingets Retsudvalgs betænkning af 16. marts 2004 over lovforslaget (lovforslag L 97 af 26. november 2003). Ved uddannelsessteder forstås steder, hvor der foregår undervisning, såsom folkeskoler, gymnasier, universiteter, tekniske skoler, produktionsskoler mv., uanset om der er tale om private uddannelsessteder. Uddannelsessteder dækker såvel undervisningslokaler som andre områder på disse steder (f.eks. et sportsområde eller en fællessal). Ved ungdomsklubber forstås klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge, jf. lov om social service, men også andre klubordninger og lignede fritidstilbud til større børn og unge er omfattet af bestemmelsen, uanset om ordningerne drives i kommunalt, amtskommunalt eller privat regi eller som selvejende institutioner. Ved fritidsordninger forstås dagtilbud til større børn og unge, jf. lov om social service. Ifølge bemærkningerne i Retsudvalgets betænkning vil det dog fortsat være tilladt at bære kniv eller dolk de opregnede steder, hvis besiddelsen sker som led i undervisningen eller øvrige aktiviteter, der naturligt hører hjemme i disse sammenhænge. Udtrykket steder, hvortil der er almindelig adgang blev ved lovændringen erstattet af offentligt tilgængelige steder. Herved blev ordlyden og anvendelsesområdet for bestemmelsen bragt i overensstemmelse med straffebestemmelsen i våbenlovens dagældende 10, stk

11 Afsnit 3.1. Side 3 Rettet juni 2010 Ved offentligt tilgængelige steder forstås steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restaurationer (herunder diskoteker, værtshuse og lignende), butikker og butikscentre i åbningstiden, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Besiddelsen af kniv i køretøjer, som befinder sig på et offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af forbuddet. Anvendelsen af udtrykket offentligt tilgængelige steder i 4, stk. 1, i stedet for det hidtidigt anvendte steder, hvortil der er almindelig adgang, har i øvrigt ikke betydning for bestemmelsens anvendelsesområde Anerkendelsesværdigt formål Forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1, omfatter ikke besiddelse af knive eller dolke til erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller anden besiddelse, som har et lignende anerkendelsesværdigt formål. Udtrykket anerkendelsesværdigt formål stammer fra lov nr. 861 af 23. december 1987, hvor 4, stk. 1, blev indsat i loven. Om baggrunden for denne ændring er der bl.a. anført følgende i lovforslaget (lovforslag nr. 92 af 18. november 1987, de almindelige bemærkninger pkt. 3): Det foreslås derfor at gøre forbuddet mere generelt, således at det for alle personer bliver forbudt at bære kniv eller dolk (bortset fra visse lommeknive) på offentligt sted, medmindre besiddelsen har et nærmere angivet konkret formål, der i lovteksten foreslås afgrænset således, at det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Bag denne afgrænsning ligger, at det kun skal være tilladt at bære kniv på offentligt sted, såfremt der er en særlig, acceptabel grund til det. Efter bestemmelsen er det således forbudt at gå med kniv, hvis den bæres blot til pynt eller lignende, eller den ikke skal bruges til noget bestemt. Det vil heller ikke være tilladt at bære kniv f.eks. med henblik på at skulle forsvare sig eller andre, hvis der eventuelt skulle opstå en truende situation. Efter Justitsministeriets opfattelse er det ud fra de hidtidige erfaringer navnlig i de her nævnte tilfælde, hvor kniven ikke bæres med et forud fastlagt bestemt formål, at der kan opstå farlige situationer med risiko for, at der tilføjes andre personer legemsskade. Skal kniven derimod anvendes som værktøj i (lovligt) erhverv eller bruges i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, er det tilladt at bære den på offentligt sted. Det gælder også, når kniven bæres, mens den pågældende person er på vej direkte til eller fra den pågældende aktivitet. Opregningen i lovteksten er ikke udtømmende, jf. ordene eller andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Således vil kniv også kunne bæres som led i anden lovlig fritidsaktivitet. Dette gælder f.eks. for spejdere og andre, der dyrker friluftsvirksomhed og i den forbindelse anvender kniv. Herudover vil der være en række andre tilfælde, hvor det ud fra formålet med bestemmelsen er tilladt at bære kniv på offentligt sted. Her tænkes navnlig på situationer, hvor det i forbindelse med transport af kniv fra ét sted til et andet ikke kan undgås, at kniven medbringes på (passerer) offentligt område. Kniven er f.eks. købt i en forretning og skal bringes hjem til bopælen. Med hensyn til beviset for, om bestemmelsen er overtrådt, må udgangspunktet tages i den almindelige processuelle grundsætning, at anklagemyndigheden har bevisbyrden. Det er således ikke tiltalte, der selv skal bevise, at kniven bæres som led i erhverv mv. Noget andet er, at sigtede/tiltalte for at kunne unddrage sig strafansvar i praksis i almindelighed ikke vil kunne nøjes med at hævde, at kni

12 Afsnit 3.1. Side 4 Rettet juni 2010 ven skal bruges til et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne påstand. Denne samlede bedømmelse vil medføre, at der forekommer en række situationer, hvor personer normalt aldrig lovligt vil kunne bære en kniv. Det vil f.eks. gælde tilskuere til sportskampe, gæster på værtshuse og personer, der går i byen for at more sig. Knive, der anvendes som værktøj i lovligt erhverv eller i forbindelse med jagt, lystfiskeri og sportsudøvelse, kan således lovligt besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Det samme gælder for knive, der anvendes i forbindelse med anden lovlig fritidsaktivitet, f.eks. spejdere og andre, som dyrker friluftsvirksomhed, herunder vandreture, skovture og lignende. Selv om det er anklagemyndigheden, der har bevisbyrden for, at våbenloven er overtrådt, kan tiltalte som nævnt i forarbejderne ovenfor i almindelighed ikke unddrage sig strafansvar ved blot at hævde, at kniven skal bruges til et af de formål, der fritager for straf, hvis der ikke samtidig foreligger omstændigheder f.eks. med hensyn til påklædning, tid og sted, måden kniven bæres på, knivens art mv., der underbygger denne påstand. Hvis det f.eks. oplyses, at kniven besiddes med henblik på fiskeri eller jagt, vil det kunne være relevant at undersøge, om den pågældende har fisketegn/jagttegn, om vedkommende har medbragt andet fiskegrej/jagtudstyr osv. Knivens art kan også være af afgørende betydning, idet det svækker troværdigheden af tiltaltes forklaring, hvis knivens udformning ikke er forenelig med oplysningerne om formålet med besiddelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der efter rigsadvokaturens opfattelse sjældent vil kunne foreligge et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen af knive, der ikke kan besiddes lovligt efter våbenbekendtgørelsens 15, jf. afsnit 3.1. Det er ligeledes lovligt at besidde en kniv direkte på vej til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, f.eks. i forbindelse med en fisketur eller en spejderlejr. Efter rigsadvokaturens opfattelse kan der endvidere foretages ophold eller ærinder undervejs, når dette ud fra en samlet vurdering af omstændighederne må anses for rimeligt. I denne vurdering vil bl.a. indgå formålet med og stedet for opholdet/ærindet, varigheden heraf, knivens placering og troværdigheden af besidderens forklaring om omstændighederne omkring besiddelsen af kniven. F.eks. vil et ophold med henblik på at tanke benzin eller foretage indkøb på vej i sin bil til eller fra den aktivitet, hvor kniven skal anvendes, normalt ikke udgøre en overtrædelse af våbenloven, hvis kniven forbliver i bilen. Det samme gør sig efter rigsadvokaturens opfattelse gældende, hvis en netop indkøbt husholdningskniv medbringes på den videre indkøbstur i en taske eller lignende eller ligger i bilen, mens der foretages andre ærinder. Derimod vil det som udgangspunkt være en overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, hvis en kniv, der opbevares på en lettilgængelig måde, f.eks. i en lomme, medbringes på en restaurant. Der vil endvidere normalt aldrig foreligge et anerkendelsesværdigt formål, når en kniv medbringes til f.eks. sportskampe eller i nattelivet ved eller på f.eks. et diskotek eller et værtshus

13 Afsnit 3.1. Side 5 Rettet juni 2010 Fra retspraksis kan der henvises til følgende domme, hvor domstolene direkte eller indirekte har taget stilling til, om der foreligger et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen: TfK Ø, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en halskniv med klinge på 7,5 cm i dørlommen og en dolk, som lå i bagagerummet sammen med en række andre effekter. Byretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens 4, stk. 1, vedrørende begge knive. Landsretten frifandt tiltalte for besiddelsen af dolken, idet tiltaltes forklaring om, at en kammerat havde anbragt dolken i bilen, uden at han havde bemærket det, ikke kunne afvises. Derimod fandt landsretten tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, for besiddelsen af halskniven, som tiltalte ifølge sin forklaring havde lagt i dørlommen, da hans kammeret havde tabt den, hvorefter han havde glemt den. TfK /3V, hvor tiltalte, der tidligere var straffet ni gange for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, var i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på 10 cm, som han efter det oplyste anvendte til at rense negle med og spise med. Både byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. TfK V, hvor tiltalte i sin bil på offentlig vej havde været i besiddelse af en foldekniv med en klinge på 8,5 cm. Tiltalte havde brugt kniven som et stykke værktøj på en forlygte for 2-3 måneder siden, og det skyldtes en forglemmelse, at kniven fortsat befandt sig i bilen. Både byretten og landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. TfK V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på over 7 cm. Tiltalte benyttede kniven i forbindelse med sit arbejde som skomager og havde efter sin forklaring ved en forglemmelse medbragt kniven uden for værkstedet og var nu på vej til arbejde. Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, idet tiltalte efter det oplyste ikke reparerede sko andre steder end på sit værksted, og det således ikke var nødvendigt for arbejdets udførelse, at han bar knive andre steder end på værkstedet. TfK /2V, hvor tiltalte havde været i besiddelse af en hobbykniv med låsbart blad i sin bil på en offentlig parkeringsplads. Kniven lå i bilen, da tiltalte kørte ud til en anholdelse af sin svoger. I landsretten forklarede tiltalte, at han havde været i lære som tømrer den pågældende dag. Landsretten fandt ligesom byretten tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. TfK Ø, hvor tiltalte havde medbragt knive og et skarpladt skydevåben i forbindelse med, at han og hans kæreste skulle afgive vidneforklaring i retten om en sag, hvor de havde været udsat for et meget alvorligt overfald i deres hjem, og hvor de var af den opfattelse, at de ikke fik tilstrækkelig beskyttelse i retten. Både byret og landsret fandt tiltalte skyldig i bl.a. besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted

14 Afsnit 3.1. Side 6 Rettet juni 2010 U Ø, hvor landsretten konfiskerede en kniv, som tiltalte benyttede i sit hverv som kok på en sushibar. Retten fandt, at tiltalte ved at medtage kniven, da han efter arbejdstid gik i byen, og ved at færdes med kniven i den indre by indtil kl den følgende morgen, havde udvist en sådan mangel på forståelse for forsvarlig omgang med arbejdsredskaber, der kan benyttes som våben, at det var påkrævet at konfiskere kniven. For så vidt angår knive, der bæres som religiøse symboler, henvises til U Ø, hvor landsrettens flertal fandt, at den omstændighed, at tiltalte bar en kniv (kirpan) som troende sikh, ikke kunne anses som et andet lignende anerkendelsesværdigt formål omfattet af våbenlovens 4, stk. 1. Herudover kan nævnes en utrykt dom afsagt af Vestre Landsret den 7. oktober 2009, hvor tiltalte i sin bil på en motorvejsrasteplads ved Padborg havde været i besiddelse af en enhåndsbetjent låsbar foldekniv med klinge på 8,9 cm lang og en totenschlæger. I byretten var sagen blevet fremmet uden tiltaltes tilstedeværelse i medfør af retsplejelovens 855, stk. 3, nr. 3. I landsretten forklarede tiltalte, at han af sikkerhedsgrunde brugte den låsbare foldekniv, når han grillede i haven eller var på skovture, idet han tidligere havde skåret sig på en rigtig køkkenkniv. Han forklarede endvidere, at han havde brugt kniven dagen før, hvor han havde været til et grillselskab hos en bekendt i Tyskland, og at han var kørt fra Fyn medbringende en engangsgrill og forskellige madvarer. Vedrørende totenschlægeren forklarede han, at den var købt i Tyskland til hans søns brug, og at han havde glemt den lå i bilen. Landsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. Landsretten henviste herved bl.a. til, at det ikke alene på grundlag af tiltaltes oplysninger, som først var fremkommet i landsretten, kunne lægges til grund, at hans besiddelse af den pågældende foldekniv udelukkende skyldtes, at han havde brugt den til at grille med ved et selskab i Tyskland. Efter en samlet vurdering, herunder at tiltalte også havde en totenschlæger i bilen, fandt landsretten det således godtgjort, at tiltalte ikke havde haft et anerkendelsesværdigt formål med sin besiddelse af kniven. Endelig kan der henvises til den ene af de to knivsager, hvor Højesteret afsagde dom den 15. december 2009 (U H). Sagen vedrørte besiddelse af et multiværktøj med et integreret låsbart knivblad på 7,3 cm, der blev opbevaret i handskerummet i en bil, der holdt på offentligt tilgængeligt sted. Det blev under sagen bl.a. oplyst, at tiltalte ikke brugte kniven, men at han jævnligt brugte multiværktøjets øvrige funktioner på sit arbejde som pædagogmedhjælper og til andre formål af praktisk karakter. Han havde sidst brugt det for ca. en uge siden og havde ikke planer om at bruge det senere den pågældende dag. Det var Højesterets opfattelse, at der ikke havde foreligget et anerkendelsesværdigt formål med besiddelsen af kniven, og at tiltalte derfor var skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. I den anden knivsag, hvor Højesteret afsagde dom den 15. december 2009 (U H), var anken begrænset til strafudmålingen. Tiltalte var i Højesteret fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, ved i sin bil om natten foran et diskotek at have været i besiddelse af to hobbyknive

15 Afsnit 3.1. Side 7 Rettet juni Straffen for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1 Bestemmelsen i våbenlovens 10, stk.2 ( tidligere 10, stk. 3) er senest ændret ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 (lovforslag L 171 af 28. marts 2008). Bestemmelsen der som følge af ophævelsen af den hidtidige 10, stk. 2, ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, blev til stk. 2 har følgende ordlyd: Stk. 2. Overtrædelse af 4, stk. 1, straffes med fængsel indtil 2 år, under særlig formildende omstændigheder dog med bøde. Ændringen, der har virkning for overtrædelser begået den 1. juli 2008 eller senere, indebar en væsentlig skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted. Der er i forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 fastsat nærmere retningslinjer om strafniveauet ved overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1. Retningslinjerne er imidlertid suppleret af Højesterets domme af 15. december 2009 i to sager om ulovlig besiddelse af kniv (U H og U H). Nedenfor i afsnit redegøres nærmere for forarbejdernes retningslinjer om de tilfælde, hvor der kan anvendes bødestraf, ligesom der redegøres for Højesterets domme af 15. december 2009 og de retningslinjer, som efter Rigsadvokatens opfattelse kan udledes heraf. Afsnit indeholder retningslinjer om anvendelse af frihedsstraf, mens afsnit og indeholder bemærkninger om henholdsvis straffelovens regler om formildende omstændigheder og straffen under skærpende omstændigheder. Endelig indeholder afsnit enkelte bemærkninger om straffen ved flere overtrædelser Anvendelse af bødestraf Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008, at førstegangstilfælde af overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, som altovervejende hovedregel straffes med en frihedsstraf på 7 dages fængsel. Det fremgår endvidere, at der i tilfælde af særlig formildende omstændigheder kan anvendes bødestraf i stedet for frihedsstraf. For så vidt angår spørgsmålet om, hvornår der foreligger særlig formildende omstændigheder, er der i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt anført følgende: Hvis der foreligger særlig formildende omstændigheder, kan der både for lovovertrædere over og under 18 år i førstegangstilfælde idømmes bøde i stedet for fængsel. Der kan således forekomme tilfælde, hvor frihedsstraf i førstegangstilfælde vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt

16 Afsnit 3.1. Side 8 Rettet juni 2010 Særlig formildende omstændigheder kan navnlig tænkes at foreligge i tilfælde, hvor en person oprindelig har haft et anerkendelsesværdigt formål (i våbenlovens forstand) med at bære eller besidde kniv på offentligt tilgængeligt sted, men på grund af f.eks. et svinkeærinde eller en forglemmelse efterfølgende er kommet i en situation, hvor det ikke (længere) er lovligt at bære eller besidde den pågældende kniv. Der kan således efter omstændighederne foreligge særlig formildende omstændigheder, hvis der f.eks. er tale om en person, som efter en arbejdsdag, fisketur, spejdertur eller lignende, hvor vedkommende lovligt har båret eller været i besiddelse af en kniv, foretager et restaurationsbesøg med kniven i lommen eller tasken i stedet for at tage direkte hjem og dermed overtræder forbuddet i våbenlovens 4, stk. 1. Hvis en person bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter f.eks. i værtshusmiljøer i aften eller nattetimerne vil der dog kun sjældent foreligge særlig formildende omstændigheder, uanset om den pågældende person tidligere på dagen har haft et anerkendelsesværdigt formål med at bære kniven. Det følger endvidere af forarbejderne, at det ikke kun er i førstegangstilfælde, at der kan foreligge særlig formildende omstændigheder. Også i andengangstilfælde både for lovovertrædere over og under 18 år kan der foreligge sådanne formildende omstændigheder, at der alene bør idømmes en bøde, mens dette kun i helt sjældne tilfælde vil gøre sig gældende i tredjegangstilfælde, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets 3. Højesteret har den 15. december 2009 afsagt dom i to sager om overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, hvor der var spørgsmål om særlig formildende omstændigheder (U H og U H). Dommene er nærmere beskrevet i Rigsadvokaten Informerer nr. 3/2010, hvor dommene også er medtaget som bilag. Den første sag vedrørte besiddelse af et multiværktøj med et integreret låsbart knivblad på 7,3 cm, der blev opbevaret i handskerummet i en bil. Det blev under sagen bl.a. oplyst, at tiltalte ikke brugte kniven, men at han jævnligt brugte multiværktøjets øvrige funktioner på sit arbejde som pædagogmedhjælper og til andre formål af praktisk karakter. Han havde sidst brugt det for ca. en uge siden og havde ikke planer om at bruge det senere den pågældende dag. I den anden sag var der tale om to hobbyknive, som blev fundet ved en ransagning af tiltaltes bil, der holdt foran et diskotek om natten. Tiltalte befandt sig på stedet, fordi han havde lovet at køre for nogle venner, som var til fest på diskoteket. Knivene lå i lommen i førersædets dør sammen med andre effekter til brug for hans fritidsjob på en tankstation. Det blev under sagen bl.a. oplyst, at hobbyknivene tilhørte tiltaltes arbejdsplads, hvor han anvendte dem til at åbne kasser. Knivene lå i bilen, fordi han var kommet til at tage dem med fra arbejdet og efterfølgende havde glemt, at de lå der. Han havde været på arbejde 2-3 dage tidligere og skulle på arbejde igen 1-2 dage senere. Højesteret fandt i begge sager efter en samlet bedømmelse, at der forelå særlig formildende omstændigheder, således at udgangspunktet om en ubetinget fængselsstraf måtte fraviges. I sagen vedrørende de to hobbyknive gjaldt dette uanset tiden og stedet for lovovertrædelsen (foran et diskotek ved nattetide)

17 Afsnit 3.1. Side 9 Rettet juni 2010 Højesteret fastsatte herefter i begge sager straffen til en bøde på kr. med henvisning til forarbejdernes bemærkninger om straffen under særlig formildende omstændigheder. Højesteret anførte følgende vedrørende forståelsen af våbenlovens 10, stk. 2: Det er i forarbejderne til bestemmelsen forudsat, at der i førstegangstilfælde som altovervejende hovedregel idømmes en kort ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel. Indførelsen af denne strafskærpelse er i forarbejderne ledsaget af en bemærkning om, at fastsættelse af straffen fortsat vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder. Bestemmelsen om, at der ved overtrædelse af 4, stk. 1, under særlig formildende omstændigheder straffes med bøde, er i forarbejderne begrundet med, at der kan forekomme tilfælde, hvor en frihedsstraf i førstegangstilfælde vil forekomme urimelig henset til de omstændigheder, hvorunder kniven har været medbragt. Spørgsmålet er derfor, om en frihedsstraf i et førstegangstilfælde og under omstændigheder som i den foreliggende sag må anses for urimelig i lyset af det foran anførte. Ved afgørelsen heraf må der tages hensyn til, at formålet med forbuddet og strafskærpelsen navnlig har været at undgå, at unge, når de bevæger sig ud i aften- og nattelivet, tager kniv med. Formålet har ikke været at forhindre almindelig brug af knive som værktøj. Til illustration af, hvornår der foreligger særlig formildende omstændigheder, er det i forarbejderne anført, at det navnlig kan tænkes i tilfælde, hvor en person fra en situation, hvor der var et anerkendelsesværdigt formål med at have kniven et offentligt tilgængeligt sted, på grund af en forglemmelse eller et svinkeærinde er kommet i en situation, hvor det ikke længere er lovligt at have kniven. Der kan således efter forarbejderne foreligge særlig formildende omstændigheder, hvis der f.eks. er tale om en person, som efter en arbejdsdag, fisketur, spejdertur eller lignende, hvor vedkommende lovligt har båret eller været i besiddelse af en kniv, går på restauration med kniven i lommen eller tasken i stedet for at tage direkte hjem og dermed overtræder forbuddet i 4, stk. 1. Det er hertil i forarbejderne føjet, at hvis en person bærer kniv på steder eller under omstændigheder, hvor der er en nærliggende risiko for, at der kan opstå tilspidsede situationer af potentiel voldelig karakter f.eks. værtshusmiljøer i aften- eller nattetimerne vil der dog kun sjældent foreligge særlig formildende omstændigheder, uanset om den pågældende person tidligere på dagen har haft et anerkendelsesværdigt formål med at bære kniven. Det følger heraf, at der i overensstemmelse med den linje, der er fulgt i hidtidig byrets- og landsretspraksis ved afgørelsen af, om der i førstegangstilfælde skal anvendes straf af 7 dages fængsel eller bøde, må tages hensyn til en lang række forhold. Knivens art er således relevant for den samlede bedømmelse der er f.eks. forskel på en springkniv og en hobbykniv og på en dolk og en kniv i et multiværktøj. Det er også af betydning, om vedkommende har kniven på sig, med sig eller i sin bil mv. om det er i lommen på almindeligt tøj eller arbejdstøj, i en taske eller pakke, i en bildørs sidelomme eller værktøjskasse osv. Tiden og stedet, hvor vedkommende befinder sig med en kniv uden anerkendelsesværdigt formål, spiller en rolle. I bedømmelsen indgår endvidere, hvorfor vedkommende befinder sig i den pågældende situation, og hvorfor kniven er med der er f.eks. forskel på, om den med vilje er taget med til et offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål eller ved en forglemmelse er kommet med hjemmefra samt hvad der er forklaret herom og troværdigheden heraf. Efter afsigelsen af Højesterets domme af 15. december 2009 i de to knivsager er det rigsadvokaturens opfattelse, at der ved anklagemyndighedens fremtidige behandling af sager om besiddelse af kniv på offentligt tilgængeligt sted i højere grad bør lægges vægt på, om frihedsstraf i et førstegangstilfælde og henset til sagens samtlige konkrete omstændigheder må anses for urimelig i den pågældende sag. Uanset det, der er anført i forarbejderne, bør der således ikke lægges afgørende vægt på, i hvilket omfang den faktiske hovedregel på området bliver idømmelse af bøde- eller fængselsstraf

18 Afsnit 3.1. Side 10 Rettet juni 2010 Ved vurderingen må det som anført i Højesterets præmisser tages i betragtning, at formålet med knivforbuddet og strafskærpelsen navnlig har været at undgå, at unge tager kniv med sig ud i aften- og nattelivet, og at formålet ikke har været at forhindre almindelig brug af knive som værktøj. Det følger endvidere af Højesterets præmisser, at der skal tages hensyn til en lang række konkrete forhold ved afgørelsen af, om der i førstegangstilfælde skal anvendes straf af 7 dages fængsel eller bøde, herunder: knivens art (er det f.eks. en kniv, som normalt ikke kan besiddes uden tilladelse, jf. våbenbekendtgørelsens 15), hvordan kniven nærmere er besiddet (har vedkommende haft kniven på sig, med sig eller i sin bil, i lommen på almindeligt tøj eller arbejdstøj, i en taske eller pakke, i en bildørs sidelomme eller værktøjskasse osv.), tiden og stedet, hvor vedkommende befinder sig, og hvorfor vedkommende befinder sig i den pågældende situation, og hvorfor kniven er med (er kniven f.eks. med vilje medtaget til et offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål, eller er kniven ved en forglemmelse medtaget hjemmefra), samt troværdigheden af tiltaltes forklaring herom. Med hensyn til spørgsmålet vedrørende tiden og stedet for overtrædelsen, jf. ovenfor, bemærkes, at den omtalte sag vedrørende de to hobbyknive må anses for et grænsetilfælde, således som det også kommer til udtryk i Højesterets præmisser. I tilfælde, hvor gerningsmanden er antruffet i nattelivet ved eller på f.eks. et diskotek eller værtshus, vil det klare udgangspunkt derfor også fremover være, at der bør nedlægges påstand om fængselsstraf. I de tilfælde, hvor ovennævnte vurdering fører til, at der ikke bør nedlægges påstand om fængselsstraf i førstegangstilfælde, skal strafpåstanden være en bøde på kr. eller kr. afhængig af, om forholdet samtidig udgør en overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1 (tidligere 14, stk. 1). I de tilfælde, hvor vurderingen fører til, at der bør nedlægges påstand om fængselsstraf i førstegangstilfælde, skal der nedlægges påstand om fængsel i 7 dage, jf. nedenfor Anvendelse af frihedsstraf I de sager, hvor frihedsstraf efter en vurdering af sagens samtlige konkrete omstændigheder ikke kan anses for urimelig, jf. afsnit , og der ikke i øvrigt er grundlag for formildelse af straffen, jf. afsnit , skal der nedlægges påstand om fængselsstraf. Det vil f.eks. som det klare udgangspunkt gælde i tilfælde, hvor gerningsmanden er antruffet i nattelivet ved eller på f.eks. et diskotek eller værtshus

19 Afsnit 3.1. Side 11 Rettet juni gangstilfælde Frihedsstraffen i førstegangstilfælde forudsættes fastsat til ubetinget fængsel i 7 dage, jf. forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 (lovforslag L 171 af 28. marts 2008, de almindelige bemærkninger pkt og de specielle bemærkninger til lovforslagets 3). Dette gælder uanset, om kniven tillige måtte være omfattet af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1 (tidligere 14, stk. 1). For unge under 18 år kan straffen efter forarbejderne dog gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne for at anvende samfundstjeneste i øvrigt er opfyldt. Før lovændringen i 2008 var straffen en bøde på kr. eller kr. afhængig af, om der tillige var tale om en overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1 (tidligere 14, stk. 1). 2. gangstilfælde Frihedsstraffen i andengangstilfælde forudsættes fastsat til ubetinget fængsel i 14 dage, jf. forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 (lovforslagets almindelige bemærkninger pkt og de specielle bemærkninger til lovforslagets 3). Dette gælder som udgangspunkt også for unge under 18 år. Før lovændringen i 2008 var straffen for overtrædelser uden særlig formildende omstændigheder fængsel i 7 dage, der kunne gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. 3. gangstilfælde Frihedsstraffen i tredjegangstilfælde forudsættes fastsat til ubetinget fængsel i mindst 20 dage, jf. forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 (lovforslagets specielle bemærkninger til lovforslagets 3). Før lovændringen i 2008 var straffen fængsel i mindst 14 dage. 4. gangstilfælde eller mere Fjerdegangstilfælde og derover er ikke omtalt i forarbejderne til lovændringen i I lovforslaget vedrørende ændringen i 2004 er nævnt en dom, hvor der i et 4. gangstilfælde blev idømt 20 dages fængsel (lovforslag L 97 af 26. november 2003)

20 Afsnit 3.1. Side 12 Rettet juni 2010 Endvidere kan der henvises til U Ø, hvor tiltalte i maj 2007 i sin bil på et offentligt tilgængeligt sted uden anerkendelsesværdigt formål havde båret en foldekniv med en klinge på over 7 cm, der kunne fastlåses i udfoldet position. Der var tale om et 4. gangstilfælde, og byretten idømte tiltalte fængsel i 20 dage, idet en reststraf på 131 dage ikke blev udløst. I landsretten blev straffen ændret til fængsel i 5 måneder, der tillige omfattede reststraffen. For så vidt angår straffen i 5. gangstilfælde (forud for lovændringerne i 2004 og 2008) henvises til dommen i TfK /1Ø, hvor tiltalte, der tidligere var straffet fire gange for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, blev idømt fængsel i 30 dage for at have overtrådt våbenlovens 4, stk. 1, samt våbenbekendtgørelsens 14, stk. 1, nr. 5, (i dag 15, stk. 1, nr. 5) ved at have båret en enhåndsbetjent foldekniv med en klingelængde på 7,2 cm på gaden. Endvidere henvises til TfK /3V vedrørende et 10. gangstilfælde (forud for lovændringen i 2008). Tiltalte, der i perioden tidligere var straffet ni gange for overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, blev idømt fængsel i 80 dage for på offentligt tilgængeligt sted at have været i besiddelse af en foldekniv med en låsbar klinge på 10 cm. Strafskærpelsen i gangstilfælde ved lovændringen i 2008 må efter Rigsadvokatens opfattelse have en afsmittende virkning for strafniveauet i sager om 4. gangstilfælde og derover Andre tilfælde med særlig formildende omstændigheder Der kan også i andre end de tilfælde, der er nævnt i afsnit , foreligge særlig formildende omstændigheder, som efter en konkret vurdering giver grundlag for at undlade at søge en sag afgjort med frihedsstraf. Det følger f.eks. af den almindelige bestemmelse i straffelovens 83, at straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme eller under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor. Endvidere kan nævnes straffelovens 82, nr. 4, hvorefter det ved straffens fastsættelse kan indgå som en formildende omstændighed, at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder en handling. Et eksempel herpå kan efter rigsadvokaturens opfattelse være tilfælde, hvor en person, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og som uden kendskab til dansk lovgivning rejser ind i Danmark i besiddelse af en kniv, der ikke er lovlig efter dansk ret. Et andet eksempel kan være, hvor ulovlig besiddelse af kniv konstateres ved en sådan persons udrejse af Danmark efter et kortere ophold her f.eks. som turist

21 Afsnit 3.1. Side 13 Rettet juni 2010 Det er rigsadvokaturens opfattelse, at der i de fleste af sådanne situationer på grund af det manglende kendskab til dansk lovgivning næppe vil være grundlag for at idømme frihedsstraf. Endvidere vil det være vanskeligt at indlede strafforfølgning med henblik på frihedsstraf af en person uden tilknytning her til landet, idet varetægtsfængsling ikke kan anvendes, hvis sagen medfører straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, jf. retsplejelovens 762, stk. 3. Sådanne sager kan i stedet søges afgjort ved udenretlig vedtagelse af bøde og konfiskation. Det er endvidere rigsadvokaturens opfattelse, at der i tilfælde af mindre betydningsfulde overtrædelser, og såfremt omstændighederne, herunder den pågældendes betalingsmuligheder, taler herfor, kan være grundlag for at meddele den pågældende et tiltalefrafald, jf. bekendtgørelse nr. 621 af 25. juni 2001 om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale 1, nr. 1, litra e. I øvrigt kan om et lignende tilfælde henvises til U Ø, hvor tiltalte, der anvendte kniv som et arbejdsredskab, under en erhvervsmæssig begrundet rejse til udlandet havde medbragt en foldekniv med en klingelængde på over 7 cm i sin håndbagage, hvilket blev opdaget i lufthavnens sikkerhedskontrol. Det var som følge af hans erhverv et anerkendelsesværdigt formål, at han havde medbragt kniven, men ikke at denne efter indtjekning blev opbevaret i håndbagagen. Han blev derfor fundet skyldig i overtrædelse af våbenlovens 4, stk. 1, men da det utvivlsomt skyldtes en forglemmelse, at han ikke havde anbragt kniven i sin kuffert, lod landsretten bødestraffen bortfalde i medfør af straffelovens 83, 2. pkt Særlig skærpende omstændigheder Hvis overtrædelsen begås under særlig skærpende omstændigheder, kan der eventuelt være grundlag for at anse overtrædelsen for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 2, hvorefter den, der overtræder våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, uden at forholdet falder ind under stk. 1 om besiddelse mv. af skydevåben og andre særlig farlige våben og eksplosivstoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag L 211 af 29. april 2009), og det fremgår af forarbejderne til lovændringen, at straffelovens 192 a, stk. 2, kan omfatte overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, der angår andre våben end skydevåben eller særdeles farlige våben eller eksplosivstoffer. Efter omstændighederne vil f.eks. springknive, springstiletter, faldknive og faldstiletter efter våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 3 og 4, således kunne være omfattet. Ved vurderingen af, om der foreligger særlig skærpende omstændigheder, bør der ifølge forarbejderne til lovændringen først og fremmest lægges vægt på våbnets farlighed. Herudover vil der bl.a. kunne lægges vægt på, hvilken mængde der f.eks. indføres, besiddes eller overdrages, herunder om der er tale om en mere systematisk overtrædelse af våbenlovgivningen, hvor forholdet har karakter af et illegalt erhverv, om våbnene opbevares eller anvendes under sådanne forhold, at der er en nærlig

22 Afsnit 3.1. Side 14 Rettet juni 2010 gende risiko for, at de vil blive anvendt, herunder i voldelige opgør mv., om de er skaffet illegalt, om de bæres i forbindelse med indbrud eller brugstyveri, og om gerningsmanden tidligere har begået tilsvarende lovovertrædelser. Der henvises i øvrigt til afsnit om andre overtrædelser under særlig skærpende omstændigheder, jf. straffelovens 192 a, stk Flere overtrædelser mv. Der er hverken i forarbejderne til ændringsloven fra 2004 eller ændringsloven fra 2008 bemærkninger om straffen ved besiddelse af flere ulovlige våben eller ved flere tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse til samtidig pådømmelse. Hvis overtrædelsen består i samtidig besiddelse af flere ulovlige våben, eller hvis flere tilfælde af ulovlig våbenbesiddelse er til samtidig pådømmelse, finder straffelovens 88 anvendelse, og der skal således fastsættes en samlet straf for samtlige forhold. Hvis der undtagelsesvis er tale om et tilfælde, hvor der måtte blive idømt bødestraf, vil det således bero på en konkret vurdering, om bøden skal fastsættes ved en sammenlægning af normalbøderne for de enkelte overtrædelser (absolut kumulation) eller til et mindre beløb (modereret kumulation). Det er i forarbejderne til tidligere ændringer af våbenloven forudsat, at der sædvanligvis vil blive anvendt modereret kumulation (lovforslag L 97 af 26. november 2003, de almindelige bemærkninger pkt. 3.1) Besiddelse af kniv på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder Ved lovændringen i 2004 blev der også tilsigtet en skærpelse af straffene for overtrædelse af våbenbekendtgørelses 15, stk. 1, nr. 1-7 (tidligere 14, stk. 1, nr. 1-7), om besiddelse af ulovlige knive mv. samt slag- og stødvåben på bopælen eller andre steder, hvortil der ikke er almindelig adgang (lovforslag L 97 af 26. november 2003). Der er siden lovændringen i 2004 udarbejdet nye våbenbekendtgørelser, senest bekendtgørelse nr. 997 af 19. oktober 2009, der trådte i kraft den 15. november Bestemmelsen i bekendtgørelsens 14 blev herved flyttet til gangstilfælde Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 1, 2 og 8, ved ulovlig besiddelse mv. af skarpe våben eller spidse våben, hvis klinge overstiger 12 cm (nr. 1), knive med tværstillet greb beregnet til stød (push daggert) (nr. 2), kastestjerne, kasteknive, kasteøkser og lignende (nr. 7), kårdestokke og andre tilsvarende våben, der fremtræder som en anden genstand mv. (nr. 8) kr

23 Afsnit 3.1. Side 15 Rettet juni 2010 Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 3-6, dvs. ulovlig besiddelse mv. af springknive, springstiletter (nr. 3), faldknive, faldstiletter (nr. 4), enhåndsbetjente foldeknive, der er konstrueret således, at klingen i normal stand kan foldes ud ved brug af én hånd, og foldeknive med todelt skæfte, hvis klinge kan foldes ud ved brug af én hånd (butterflyknive) (nr. 5), og knive, der er konstrueret til at hænge om hals eller skulder, og som fra denne placering kan trækkes ved brug af én hånd (nr. 6) kr. Gentagelsestilfælde Straffebestemmelsen vedrørende 15, stk. 1, i våbenbekendtgørelsens 44, stk. 4, har efter den seneste ændring følgende affattelse: Stk. 4. Overtrædelse af 15, stk. 1, straffes med bøde. Er den pågældende tidligere mere end én gang dømt for overtrædelse af 15, stk. 1, er straffen fængsel indtil 2 år, under særligt formildende omstændigheder dog bøde. Der skal således efter bekendtgørelsen idømmes frihedsstraf i 3. gangstilfælde, hvorimod de ovennævnte bødetakster kan anvendes i 2. gangstilfælde. Særlig skærpende omstændigheder Hvis overtrædelsen begås under særlig skærpende omstændigheder, kan der eventuelt være grundlag for at anse overtrædelsen for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 2, hvorefter den, der overtræder våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, uden at forholdet falder ind under stk. 1 om besiddelse under særlig skærpende omstændigheder af skydevåben og andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer, straffes med fængsel indtil 6 år. Der henvises til afsnit og afsnit om andre overtrædelser under særlig skærpende omstændigheder, jf. straffelovens 192 a, stk

24 Afsnit 3.2. Side 1 Rettet juni Slag- og stødvåben Våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 9, jf. våbenlovens 4, stk. 2, nr. 7 Ved lov nr. 217 af 31. marts 2004 fik strafskærpelsen i våbenlovens 10, stk. 3 (nu 10, stk. 2), også virkning for overtrædelser af den dagældende våbenlovs 4, stk. 2, om besiddelse af stød- og slagvåben. På baggrund af lov nr. 555 af 24. juni 2005, følger forbuddet mod at erhverve, besidde, bære eller anvende slag- eller stødvåben herefter alene af våbenbekendtgørelsen 15, stk. 1, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i den nugældende våbenlovs 4, stk Besiddelse af slag- og stødvåben på offentligt tilgængelige steder, herunder uddannelsessteder, ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende 1. gangstilfælde Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 9, jf. våbenlovens 4, stk. 2, - dvs. ulovlig besiddelse på offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende af slag- og stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lignende kr. 2. gangstilfælde og mere Der henvises til strafpåstandene beskrevet i afsnit , gentagelsestilfælde Besiddelse af slag- og stødvåben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder 1. gangstilfælde Overtrædelse af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 9, dvs. ulovlig besiddelse af slag- og stødvåben, herunder knojern, totenschlægere, gummiknipler og lignende kr. 2. gangstilfælde og mere Straffebestemmelsen vedrørende 15, stk. 1, i våbenbekendtgørelsens 44, stk. 4, har følgende affattelse: Stk. 4. Overtrædelse af 15, stk. 1, straffes med bøde. Er den pågældende tidligere mere end én gang dømt for overtrædelse af 15, stk. 1, er straffen fængsel indtil 2 år, under særligt formildende omstændigheder dog bøde. Det er således i bekendtgørelsen forudsat, at der idømmes frihedsstraf i 3. gangstilfælde, hvorimod de ovennævnte bødetakster forudsættes anvendt i 2. gangstilfælde

25 Afsnit 3.3. Side 1 Rettet februar Skydevåben eller andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer Våbenloven indeholder nærmere regler om, hvornår skydevåben og andre våben og eksplosivstoffer kan besiddes lovligt. Ulovlig besiddelse af sådanne genstande straffes efter våbenlovens 10, stk. 1. Hvis våbenbesiddelsen er sket under særlig skærpende omstændigheder, skal overtrædelsen tillige henføres under straffelovens 192 a. Nedenfor i afsnit gennemgås våbenlovens regler, mens bestemmelsen i straffelovens 192 a gennemgås i afsnit I afsnit er der nærmere redegjort for, hvornår en våbenlovsovertrædelse må anses for omfattet af straffebestemmelserne i henholdsvis våbenlovens 10, stk. 1, og straffelovens 192 a, stk. 1. Sanktionsniveauerne fremgår af afsnit Afsnit vedrører besiddelse af ammunition til skydevåben. I afsnit er bestemmelsen i straffelovens 192 a, stk. 2, behandlet, og afsnit vedrører varetægtsfængsling i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1 og Våbenloven Det følger af våbenlovens 2, stk. 1, 1. pkt., jf. 1, stk. 1, at det er forbudt uden tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende: 1) skydevåben samt genstande, der fremtræder som skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil, 2) dele, der er specielt konstrueret eller modificeret til et skydevåben, og som er væsentlige for anvendelsen af våbnet, herunder aftagelige magasiner, bundstykker, baskyler, løb, låsestole, piber, rammer, slæder og tromler, 3) ammunition til skydevåben, derunder også patronhylstre, tændskruer, fænghætter, brandrør og projektiler, 4) håndgranater, bomber, miner og lignende våben, der virker ved en gennem eksplosion fremkaldt trykpåvirkning eller udslyngning af smålegemer, 5) patroner, ampuller og spraydåser samt lignende genstande, der ved en gennem eksplosion af stoffer er beregnet til at virke skadevoldende, bedøvende eller irriterende i kortere tid efter eksponeringen, 6) eksplosivstoffer (eksplosive stoffer og eksplosivstofholdige genstande), 7) armbrøster og slangebøsser, 8) signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben, 9) lyddæmpere, såfremt de er konstrueret til montering på skydevåben, 10) optisk elektroniske sigtemidler med lysstråle eller med elektronisk lysforstærknings- eller infrarødt udstyr, såfremt de er konstrueret til montering på skydevåben eller armbrøster. Formuleringen genstande, der fremtræder som en skydevåben og som følge af konstruktionen eller det anvendte materiale kan ombygges hertil blev indsat i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, ved lov nr. 538 af 26. maj Loven trådte i kraft den 28. juli Ændringen indebar, at der også kræves tilladelse til besiddelse af disse genstande, selv om der ikke er tale om våben, som umiddelbart kan anvendes til at affyre ammunition. Ifølge forarbejderne til ændringsloven (lovforslag nr. L 147 af 25. februar 2010, de specielle bemærkninger til bestemmelsen) omfatter forbuddet genstande, der opfyl

26 Afsnit 3.3. Side 2 Rettet februar 2012 der begge de betingelser, der er angivet i bestemmelsen, dvs. genstande, der både fremstår som et skydevåben og faktisk også kan ombygges hertil. Attrapvåben er ifølge forarbejderne kun omfattet af forbuddet, hvis de på baggrund af genstandens konstruktion eller det anvendte materiale kan ombygges til et skydevåben. Det er ikke tilstrækkeligt, at de som replikaer (kopier) ligner et originalt våben. Genstande, der ikke fremstår som et skydevåben, men som er væsentlige for frembringelsen af et sådant våben, er omfattet af forbuddet i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 2, der blev indsat ved samme lovændring, hvis genstandene er specielt konstrueret eller modificeret til et skydevåben. Ved lov nr. 538 af 26. maj 2010 blev våbendele, der før lovændringen var omfattet af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, udskilt til en selvstændig bestemmelse i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 2. Ved ændringen blev det præciseret, at forbuddet i praksis ikke kun omfatter de dele til skydevåben, der er nævnt i lovteksten, men alle dele, der er væsentlige for anvendelse af et skydevåben, hvis de er specielt konstrueret eller modificeret hertil. I forhold til den tidligere gældende bestemmelse i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, blev det endvidere tilføjet, at også løb, rammer, slæder, tromler og bundstykker anses som vitale våbendele. Angivelsen af eksempler på væsentlige dele til skydevåben er dog ikke udtømmende. Undtaget fra forbuddet i våbenlovens 1, stk. 1, er ifølge lovens 1, stk. 2: a) luft- og fjederbøsser, bortset fra de i stk. 1, nr. 7, nævnte (armbrøster og slangebøsser) og ammunition hertil, b) kulsyredrevne hardball- og paintballvåben, c) indstikningspatroner af kaliber ikke over 4,5 mm og dertil hørende ammunition med kugleformet projektil og patronlængde ikke over 12 mm, d) slagteapparater, der udelukkende kan anvendes til slagtning, og ammunition, der udelukkende kan anvendes dertil, og e) pyrotekniske artikler. De genstande, der er nævnt i 1, stk. 2, litra a-c, må dog ikke besiddes mv. af personer under 18 år, jf. våbenlovens 2, stk. 1, 2. pkt. Vestre Landsret har i en utrykt ankedom afsagt den 6. september 2011 fastslået, at en kulsyredrevet luft/fjederpistol er omfattet af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, idet pistolen hverken kan anses for en luft- eller fjederpistol i egentlig forstand eller en hardball- eller paintballpistol. Forladevåben fremstillet før 1870 og bagladevåben fremstillet før 1870, som ikke kan anvende enhedspatroner, er undtaget fra forbuddet i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. Dette følger af våbenbekendtgørelsens

27 Afsnit 3.3. Side 3 Rettet februar 2012 Endvidere er skydevåben, som er deaktiveret (gjort varigt ufunktionsdygtigt) ved gennemskæring af hele våbnet på langs med undtagelse af skæftet og kolben, eller som undtagelsesvist er godkendt som deaktiveret på anden vis, ikke omfattet af forbuddet i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. Dette følger af våbenbekendtgørelsens 43 a, der blev indsat ved bekendtgørelse nr. 941 af 23. juli Den angivne fremgangsmåde for deaktivering svarer til Justitsministeriets hidtidige praksis på området. Der henvises nærmere til forarbejderne til lov nr. 538 af 26. maj 2010 (lovforslag nr. L 147 af 25. februar 2010, de specielle bemærkninger til den foreslåede bestemmelse i våbenlovens 1, stk. 4). I U Ø blev et tjekkisk militærgevær, der var deaktiveret på anden vis, ikke anset for omfattet af forbuddet i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1. Dette skete med henvisning til, at der ifølge våbenteknikerens forklaring i sagen alene var en teoretisk mulighed for, at våbnet ville kunne gøres brugbart. Samtidig blev to deaktiverede belgiske haglgeværer, som relativt let kunne gøres brugbare, anset for omfattet af våbenlovens forbud. Indehavere af jagttegn og medlemmer af skytteforeninger, der har en våbenpåtegning til glatløbede haglgeværer på medlemsbeviset, kan uanset forbuddet i våbenlovens 2, stk. 1, til eget brug erhverve, besidde, bære og anvende visse glatløbede haglgeværer samt våbendele og ammunition hertil, jf. våbenlovens 2 a, stk. 1 og 2. Endvidere kan tidligere indehavere af jagttegn, der opfylder betingelserne for at erhverve jagttegn, fortsat besidde visse glatløbede haglgeværer og våbendele hertil, jf. våbenlovens 2 a, stk. 4. I dette tilfælde vil besiddelse af ammunition og anvendelse af skydevåbnene dog være i strid med våbenloven. Overtrædelse af våbenlovens 2, stk. 1, 1. pkt., jf. 1, stk. 1, straffes efter bestemmelsen i våbenlovens 10, stk. 1, der har følgende ordlyd: 10. Med bøde, fængsel eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder 1-2 a, 2 c, 2 d og 5, stk. 1, 6, stk. 1, 7, 7 b, stk. 1, og 7 c, stk. 1. På samme måde straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed overtræder 7 a, stk. 2. Om forholdet mellem våbenloven og straffelovens 192 a, stk. 1, se nedenfor afsnit Om strafpositioner for overtrædelse af våbenlovens 10, se afsnit Straffelovens 192 a Overtrædelse af våbenlovlovningen under særlig skærpende omstændigheder straffes efter bestemmelsen i straffelovens 192 a. Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, der trådte i kraft den 15. juni Samtidig blev våbenlovens dagældende 10, stk. 2, om besiddelse af skydevåben under særlig skærpende omstændigheder ophævet, da dette nu er omfattet af straffelovens 192 a, stk

28 Afsnit 3.3. Side 4 Rettet februar 2012 Straffelovens 192 a fik følgende ordlyd ved den nævnte lovændring: 192 a. Med fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ved under særlig skærpende omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i 1) skydevåben eller 2) andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstoffet på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade. Stk. 2. Den, der i øvrigt overtræder lovgivningen om våben om eksplosivstoffer under særlig skærpende omstændigheder, straffes med fængsel indtil 6 år. Ved lovændringen blev strafferammen i straffelovens 192 a, stk. 1, forhøjet fra fængsel indtil 4 år til fængsel indtil 6 år, ligesom der blev indført en minimumsstraf på fængsel i 1 år. Endvidere blev anvendelsesområdet i straffelovens 192 a, stk. 1, udvidet til at omfatte både skydevåben og andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer, ligesom anvendelsesområdet blev udvidet til også at omfatte besiddelse på ikke offentligt tilgængeligt sted. Bestemmelsen i straffelovens 192 a blev på flere punkter ændret under Folketingets behandling af lovforslaget. I det oprindelige lovforslag var anvendelsesområdet for straffelovens 192 a, stk. 1, begrænset til besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition og andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer på offentligt tilgængeligt sted. Andre overtrædelser af våbenloven under særlig skærpende omstændigheder var i det oprindelige lovforslag omfattet af straffelovens 192 a, stk. 2. Sager om besiddelse af skydevåben på bopælen og besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted uden tilhørende ammunition var således omfattet af 192 a, stk. 2, i det oprindelige lovforslag. Under Folketingets behandling af lovforslaget blev anvendelsesområdet for straffelovens 192 a, stk. 1, imidlertid udvidet som ovenfor anført, således at også besiddelse af skydevåben uden ammunition og besiddelse af skydevåben på bopælen blev omfattet af denne bestemmelse. Skydevåben i straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, omfatter ifølge forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger pkt ) både skydevåben, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, og andre skydevåben. Der henvises herom til afsnit og Alle skydevåben omfattet af det generelle forbud i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, kan som udgangspunkt være omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1. Det gælder uanset, om det pågældende skydevåben er i samlet eller adskilt stand, hvis de adskilte dele hurtigt og enkelt kan samles til et funktionsdygtigt skydevåben, jf. forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. L 211 af 29.april 2009, de almindelige bemærkninger pkt ). Ved andre våben, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 2, forstås typisk våben, som har karakter af egentlig krigsmateriel, og som ikke lovligt kan besiddes af andre end militæret, herunder hjemmeværnet, jf. forar

29 Afsnit 3.3. Side 5 Rettet februar 2012 bejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger afsnit ). Som eksempler nævnes i forarbejderne morterer, håndgranater, bomber og miner. Panserværnsraketter anses også for at være våben, der på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt Derimod anses rørbomber ikke for at være af særdeles farlig karakter, jf. U /2 Ø. Eksplosivstoffer skal for at være omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 2, være i en sådan mængde og af en sådan farlighed, at det vil kunne bruges til at forvolde betydelig skade, jf. forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger afsnit ). I TfK V blev et tilvirket fyrværkeribatteri med 36 skud fyldt med stålkugler anset for egnet til at forvolde betydelig skade i straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 2 s forstand, men forholdet blev alene henført til våbenloven, idet landsretten ikke fandt, at der forelå særlig skærpende omstændigheder i forbindelse med besiddelsen. Der er tale om besiddelse i bestemmelsens forstand, selv om våbnet alene har befundet sig ganske kortvarigt i tiltaltes varetægt, jf. U Ø, hvor en riffel kun havde befundet sig kortvarigt i tiltaltes lejlighed, men hvor tiltalte havde tilladt, at våbnet befandt sig i lejligheden, og han havde ladet sig fotografere med det. Om forholdet mellem våbenloven og straffelovens 192 a, stk. 1, se nedenfor afsnit Om strafpositioner for overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1, se afsnit Bestemmelsen i straffelovens 192 a, stk. 2, er nærmere omtalt i afsnit Anvendelse af straffelovens 192 a, stk. 1, eller våbenloven Som nævnt i afsnit straffes overtrædelser af våbenlovens 2, stk. 1, 1. pkt., jf. 1, stk. 1, om ulovlig besiddelse af skydevåben mv. efter bestemmelsen i våbenlovens 10, stk. 1, med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Besiddelse under særlig skærpende omstændigheder af skydevåben og andre våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, straffes efter bestemmelsen i straffelovens 192 a, stk. 1, med fængsel fra 1 år indtil 6 år, jf. ovenfor afsnit Det afgørende for, om en våbenlovsovertrædelse tillige skal henføres under straffelovens 192 a, stk. 1, er således, om våbenbesiddelsen er sket under særlig skærpende omstændigheder

30 Afsnit 3.3. Side 6 Rettet februar Besiddelse af særdeles farlige våben, herunder visse skydevåben Besiddelse af særdeles farlige skydevåben og andre våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, er omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1 og 2. Med særdeles farlige skydevåben sigtes først og fremmest til automatiske skydevåben. Disse våben er karakteriseret ved, at våbnet bliver ved med at afgive skud, så længe aftrækkeren påvirkes, således at der kan afgives skud i byger, hvorved en person kan dræbe eller kvæste mange mennesker på kort tid, jf. forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (lovforslag nr. L 98 af 28. november 1996, de almindelige bemærkninger pkt. 12.). Det fremgår af afsnit , hvilke våben der i øvrigt anses for at være særdeles farlige. Det drejer sig bl.a. om bomber, håndgranater og panserværnsraketter. Særdeles farlige skydevåben og andre våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade har som udgangspunkt været omfattet af straffelovens 192 a, siden bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 411 af 10. juni 1997 (først stk. 1 og senere stk. 2). Der er efter Rigsadvokatens opfattelse ikke grundlag for at antage, at lov nr. 501 af 12. juni 2009 skulle indebære en mere lempelig vurdering af disse overtrædelser. Det er således Rigsadvokatens opfattelse, at besiddelse mv. af disse våbentyper fortsat som udgangspunkt er omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1. Dette gælder uanset, om der er tale om besiddelse på offentligt tilgængeligt sted eller besiddelse på bopælen Besiddelse af andre skydevåben Besiddelse af andre skydevåben end de særdeles farlige skydevåben er omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1. Andre skydevåben omfatter også halvautomatiske våben, repetervåben og enkeltskudsvåben. Halvautomatiske våben er våben, som kun afgiver et skud ved påvirkning af aftrækkeren, men som genlader automatisk, mens repetervåben er våben, hvor man ud over at påvirke aftrækkeren, skal betjene endnu en mekanisme, før et skud kan afgives, jf. forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (lovforslag nr. L 98 af 28. november 1996, de almindelige bemærkninger pkt. 12.) og lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger pkt ). Forud for lovændringen i 2009 var det af betydning, om der var tale om besiddelse på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder eller besiddelse på offentligt tilgængeligt sted, idet kun sidstnævnte var omfattet af straffelovens 192 a. Sondringen mellem besiddelse på offentligt og ikke offentligt tilgængeligt sted blev imidlertid ophævet ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, hvorefter det blev afgørende for anvendelsen af straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, om våbenbesiddelsen er sket under særlig skærpende omstændigheder. Besiddelsesstedet må dog efter Rigsadvokatens opfattelse fortsat

31 Afsnit 3.3. Side 7 Rettet februar 2012 tillægges en vis vægt ved vurderingen af, om der er tale om besiddelse under særlig skærpende omstændigheder. Nedenfor i afsnit ses nærmere på besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, mens afsnit vedrører besiddelse på bopælen mv Offentligt tilgængeligt sted Ved offentligt tilgængelige steder forstås i den foreliggende sammenhæng steder, hvortil der er almindelig adgang, herunder veje, parker, offentlige transportmidler, restauranter, butikker, butikscentre, forlystelsessteder og offentlige kontorer. Besiddelse af skydevåben i en bil, der befinder sig på offentligt tilgængeligt sted, er også omfattet af begrebet. En regel om besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted under særlig skærpende omstændigheder blev indsat i straffelovens 192 a som stk. 1 ved lov nr. 500 af 17. juni Også besiddelse af skydevåben uden tilhørende ammunition var på dette tidspunkt omfattet af bestemmelsen. I forarbejderne (lovforslag nr. L 171 af 28. marts 2008, de almindelige bemærkninger afsnit ) anføres bl.a. følgende om bestemmelsens anvendelsesområde: På den ovenfor anførte baggrund er der herudover efter Justitsministeriets opfattelse også behov for at styrke det strafferetlige værn mod ulovlig besiddelse mv. af skydevåben på offentligt tilgængelige steder, således at der sker en betydelig skærpelse af straffene på dette område. Dette bør efter Justitsministeriets opfattelse både omfatte tilfælde, hvor skydevåben besiddes med tilhørende ammunition, og hvor skydevåben besiddes uden ammunition. Også besiddelse af et ikke-skarpladt våben vil således kunne være en medvirkende faktor til, at en konflikt f.eks. optrappes og udvikler sig betydeligt mere voldeligt, end det ellers ville have været tilfældet, hvis våbnet f.eks. anvendes til trusler eller lignende, og hvis andre aktører i konflikten også er i besiddelse af våben. Hertil kommer, at det i nogle tilfælde formentlig vil kunne være mere eller mindre tilfældigt, om våbnet bæres sammen med ammunitionen eller ej, og navnlig hvis der er tale om personer fra kriminelle miljøer, vil disse antagelig ofte i praksis meget hurtigt kunne fremskaffe ammunition til et våben, de har med sig. En strafskærpelse, der omfatter besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængelige steder både med og uden ammunition, vil endvidere afspejle, at enhver besiddelse af ulovlige skydevåben på offentligt tilgængelige steder er en særdeles alvorlig overtrædelse af våbenlovgivningen, der potentielt indebærer en betydelig risiko for andre menneskers liv eller helbred. Den foreslåede bestemmelse er udformet således, at der skal være tale om besiddelse mv. af skydevåben i strid med våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder på offentligt tilgængelige steder. Hermed sigtes først og fremmest til det pågældende skydevåbens farlighed, hvilket bør fastlægges med udgangspunkt i våbenlovens regulering af skydevåben, som er baseret på en generel vurdering af våbnenes farlighed. Det er således forudsat, at besiddelse mv. af skydevåben på offentligt tilgængelige steder som udgangspunkt vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, medmindre der er tale om skydevåben, som det alene er forbudt at besidde for personer under 18 år Besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted med og uden ammunition har således uanset våbnets karakter siden lov nr. 500 af 17. juni 2008 som udgangspunkt været omfattet af straffelovens

32 Afsnit 3.3. Side 8 Rettet februar a. Det kan efter Rigsadvokatens opfattelse ikke antages, at dette udgangspunkt skulle være ændret ved lov nr. 501 af 12. juni For så vidt angår besiddelse af skydevåben med tilhørende ammunition kan nævnes U H, hvor Højesteret fandt, at tiltalte, der havde båret en skarpladt pistol på gaden, skulle straffes efter straffelovens 192 a, stk. 1. Efter Rigsadvokatens opfattelse må anvendelsen af straffelovens 192 a, stk. 1, også anses for at være udgangspunktet, når der ikke samtidig besiddes ammunition, jf. ovennævnte forarbejder. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted under særlige konkrete omstændigheder ikke kan anses for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1. I forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 (lovforslag nr. L 171 af 28. marts 2008, de almindelige bemærkninger, afsnit ) nævnes bl.a. det tilfælde, hvor en person transporterer våbnet for en anden, som har våbentilladelse, f.eks. et medlem af en skytteforening, som efter skydetræning har et hastende ærinde og derfor beder et familiemedlem, som ikke har våbentilladelse, om at transportere våbnet til bopælen. Endvidere nævnes det tilfælde, hvor en person har tilladelse til at besidde skydevåbnet, men besidder det på offentligt tilgængeligt sted under omstændigheder, der er i strid med tilladelsen Bopæl mv. For så vidt angår besiddelse af skydevåben på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder beror spørgsmålet om, hvorvidt forholdet kan anses for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, på en samlet konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder. Der kan i den forbindelse lægges vægt på de momenter, der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (den tidligere bestemmelse i våbenlovens 10, stk. 2, om overtrædelser begået under særlig skærpende omstændigheder) og til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (den gældende bestemmelse i straffelovens 192 a). I forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (lovforslag nr. L 98 af 28. november 1996, de almindelige bemærkninger pkt ) er der således anført følgende om særlig skærpende omstændigheder ved besiddelse på bopælen: Hvis der er tale om besiddelse på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder, vil de særligt skærpende omstændigheder, som kan medføre, at overtrædelsen henføres under den nye bestemmelse i 10, stk. 2, f.eks. være besiddelse af flere våben, især hvis der er tale om særligt farlige våben som f.eks. pistoler eller halvautomatiske rifler Det er også en særligt skærpende omstændighed, at våbnene besiddes på tilholdssteder for rockergrupper eller hos personer med tilknytning til rockermiljøet, således at der er risiko for, at våbnene vil blive anvendt i f.eks. opgør mellem forskellige grupper. Det vil endvidere være en skærpende omstændighed, hvis besidderen har anskaffet sig våbnene på strafbar vis, f.eks. ved tyveri eller hæleri

33 Gentagelsestilfælde skal også betragtes som en særligt skærpende omstændighed RM 6/2005 Afsnit 3.3. Side 9 Rettet februar 2012 Endvidere er der anført følgende i forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (justitsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål A vedrørende lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009): Er forbrydelsen vedrørende skydevåbnet begået på et ikke offentligt tilgængeligt sted, vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om der er tale om et enkelt eller flere våben sammenholdt med våbnenes farlighed og opbevaringsmåden, om våbnet findes på tilholdssteder for kriminelle grupperinger med den deraf følgende fare for, at våbnet vil blive brugt i forbindelse med kriminalitet, om våbnet er anskaffet på strafbar vis f.eks. ved tyveri eller hæleri og om der er tale om gentagelsestilfælde. I sidste ende vil det afhænge af rettens konkrete vurdering af de foreliggende omstændigheder, om f.eks. ulovlig besiddelse af et skydevåben i det enkelte tilfælde ikke sker under særlig skærpende omstændigheder, således at forholdet vil være omfattet af våbenlovens 10 og ikke af straffelovens 192 a og dermed heller ikke af minimumsstraffen. Om de tilfælde, hvor der i almindelighed ikke kan anses for at foreligge særlig skærpende omstændigheder, anføres i forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (lovforslag nr. L 98 af 28. november 1996, de almindelige bemærkninger pkt ) bl.a. følgende: Det er ikke hensigten med lovændringen, at personer uden kriminel baggrund i øvrigt, som igennem en længere årrække i strid med våbenloven har haft et skydevåben liggende ubenyttet og måske glemt på bopælen, skal idømmes frihedsstraf. Der kan her f.eks. være tale om personer, som har arvet et våben Efter ændringen af straffelovens 192 a ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 har Højesteret afgjort i alt otte sager om besiddelse af skydevåben på bopælen. Af afgørelserne i disse sager følger det, at straffelovens 192 a, stk. 1, finder anvendelse, hvis overtrædelsen ud fra en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder må anses for at være begået under særlig skærpende omstændigheder. I den forbindelse kan der lægges vægt på de momenter, der er anført i de ovenfor nævnte forarbejder fra 1997 og Endvidere skal der efter Højesterets domme lægges vægt på, om besiddelsen af skydevåbnet efter en samlet vurdering kan anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at det vil blive brugt til fare for andre. Forholdet blev af Højesteret anset for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, i følgende fire sager: U H. Der var tale om en tiltalt, som opbevarede en skarpladt pistol anskaffet ved hæleri på bopælen under hovedpuden i sin seng. Højesteret udtalte, at det måtte bero på en samlet vurdering af de foreliggende omstændigheder, om besiddelse af skydevåben på bopælen måtte anses for at være begået under særlig skærpende omstændigheder som nævnt i straffelovens 192 a, stk. 1. Der kunne herved lægges vægt på de momenter, der er nævnt i forarbejderne til lov nr. 411 af 10. juni 1997 (den tidligere bestemmelse i våbenlovens 10, stk. 2, om overtrædelser begået under særlig skærpende omstændigheder) og til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (den gældende bestemmelse i straffelovens 192 a). Efter sagens omstændigheder, navnlig at pistolen var umiddelbart tilgængelig og klar til brug, og at

34 Afsnit 3.3. Side 10 Rettet februar 2012 tiltalte havde skaffet sig pistolen på strafbar vis, fandt Højesteret, at overtrædelsen var omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1. I U H havde tiltalte været i besiddelse af en skarpladt pistol og yderligere ammunition, som blev opbevaret umiddelbart tilgængeligt. Tiltalte var blevet pålagt at opbevare våbnet, og han havde tidligere været medlem af en rockergruppe, som han fortsat skyldte penge, og som havde kontaktet ham efter udmeldelsen. Højesteret henviste i præmisserne til det, der var anført i U H, og tilføjede, at våbenbesiddelsen efter en samlet vurdering måtte anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbnet ville blive brugt til fare for andre. I U H havde tiltalte været i besiddelse af et oversavet funktionsdygtigt jagtgevær med ammunition, der blev opbevaret i et skab. Tiltalte var tidligere straffet flere gange for overtrædelse af våbenloven og for personfarlig kriminalitet, herunder for røveri i 2003, hvor der blev truet med et oversavet jagtgevær. I U H havde tiltalte været i besiddelse af en funktionsduelig halvautomatisk pistol med ammunition, der blev opbevaret i et skab. Han havde ikke ønsket at forklare, hvordan han var kommet i besiddelse af pistolen, eller hvad formålet med erhvervelsen var. Endvidere havde han samtidig været i besiddelse af en mindre mængde kokain med henblik på videresalg. I de to sidstnævnte sager fandt Højesteret ligeledes, at våbenbesiddelsen efter en samlet vurdering måtte anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbnet ville blive brugt til fare for andre. I de fire øvrige sager om besiddelse af skydevåben på bopælen blev forholdet af Højesteret henført under våbenloven, idet der alene forelå skærpende omstændigheder og ikke særlig skærpende omstændigheder: I U H var der tale om en tiltalt, som havde været i besiddelse af et oversavet haglgevær med ammunition, som var placeret i et hulrum bag en væg i badeværelset. Han havde haft våbnet i adskillige år, han var ikke tidligere straffet, og der forelå ikke oplysninger om, at han havde aktuel tilknytning til et kriminelt miljø. I U H var der tale om besiddelse af en pencilpistol uden ammunition, som blev opbevaret i en taske hos tiltaltes forældre sammen med kokain og en radioscanner. Der blev endvidere fundet heroin og hash på værelset. Tiltalte var tidligere straffet flere gange, bl.a. for vold af særlig farlig karakter ved brug af en foldekniv i forbindelse med røveri og for overtrædelse af våbenlovgivningen. I U H havde den tiltalte opbevaret to jagtvåben uden ammunition i et uaflåst loftsrum i garagen

35 Afsnit 3.3. Side 11 Rettet februar 2012 I U H var der tale om opbevaring af en funktionsduelig pistol fra 2. verdenskrig med ammunition, og den tiltalte var i 1999 dømt for besiddelse af skydevåben og for røveri med skydevåben/attrapskydevåben. På den anden side forelå der oplysninger om, at hans adfærd efter 2001 havde været god, og han havde ikke siden 2001 havde haft tilknytning til et kriminelt miljø. Hertil kom, at pistolen blev opbevaret i adskilt stand. Sammenfattende skal der således som anført ved vurderingen af, om besiddelse af skydevåben på bopælen er omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, nr. 1, eller våbenloven, efter retspraksis lægges vægt på, om våbenbesiddelsen efter en samlet vurdering kan anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbnet vil blive brugt til fare for andre. Ved denne vurdering kan der efter Rigsadvokatens opfattelse navnlig lægges vægt på følgende momenter: a) Hvilken type skydevåben der er tale om Besiddelse af særdeles farlige skydevåben er efter Rigsadvokatens opfattelse som udgangspunkt omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, jf. afsnit ovenfor. Endvidere finder Rigsadvokaten, at der må være en vis formodning for, at anskaffelse af militære skydevåben, pistoler, revolvere og oversavede haglgeværer, herunder oversavede pumpguns, mv. sker med et kriminelt sigte og dermed under særlig skærpende omstændigheder, jf. straffelovens 192 a, stk. 1, jf. også pkt. f nedenfor. Dette gælder ikke mindst, hvis tiltalte ikke ønsker at forklare, hvordan han eller hun er kommet i besiddelse af skydevåbnet, eller hvad formålet med erhvervelsen har været, jf. U H. Derimod kan ulovlig besiddelse på bopælen af jagtvåben, herunder jagtrifler og jagtgeværer (glatløbede haglgeværer), salonrifler samt gamle pistoler og revolvere som udgangspunkt næppe anses for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1. b) Antallet af skydevåben Er der tale om besiddelse af mange skydevåben, herunder egentlige våbenlagre, bør straffelovens 192 a, stk. 1, efter Rigsadvokatens opfattelse som udgangspunkt finde anvendelse. c) Ammunition til skydevåbnet og opbevaringsmåden Højesteret ses i flere tilfælde at have lagt vægt på, at skydevåbnet blev opbevaret umiddelbart tilgængeligt og klar til brug, jf. U H og U H. Skydevåbnet behøver dog ikke at være skarpladt, jf. U H og U H. Hvis tiltalte slet ikke er i besiddelse af ammunition til skydevåbnet, vil overtrædelsen ofte alene være omfattet af våbenloven. d) Om tiltalte tidligere er straffet for lignende kriminalitet Er den tiltalte tidligere straffet for besiddelse af skydevåben og/eller grov personfarlig kriminalitet under anvendelse af våben/attrapvåben, bør forholdet som udgangspunkt anses for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1, jf. U H

36 e) Tiltaltes øvrige personlige forhold RM 6/2005 Afsnit 3.3. Side 12 Rettet februar 2012 Hvis tiltalte er rocker/bande-relateret eller tilhører en anden kriminel gruppering, bør forholdet efter Rigsadvokatens opfattelse som udgangspunkt henføres til straffelovens 192 a, stk. 1. Det samme gælder efter Rigsadvokatens opfattelse, hvis det kan lægges til grund, at tiltalte sælger narkotiske stoffer, laver røverier eller anden alvorlig kriminalitet, hvor der typisk kan være en risiko for, at et medbragt skydevåben vil blive anvendt, jf. U H. Omvendt kan der i andre tilfælde foreligge gode personlige forhold, som taler for, at straffelovens 192 a, stk. 1, ikke skal finde anvendelse, jf. U H. f) Tiltaltes formål med våbenbesiddelsen Hvis det kan lægges grund, at våbnet er anskaffet med henblik på kriminalitet, til beskyttelse mod en konkretiseret trussel eller til andre formål, hvor der må antages at være en reel risiko for, at våbnet vil blive anvendt, bør straffelovens 192 a, stk. 1, efter Rigsadvokatens opfattelse som udgangspunkt finde anvendelse. g) Hvordan tiltalte har anskaffet våbnet Hvis tiltalte har anskaffet sig våbnet på kriminel vis, kan dette sammen med andre omstændigheder tale for at anvende straffelovens 192 a, stk. 1, jf. U H. Som tidligere nævnt vil det dog altid bero på en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, om en overtrædelse af våbenlovens forbud mod besiddelse af skydevåben kan anses for at have indebåret en nærliggende risiko for, at våbnet vil blive brugt til fare for andre, således at forholdet er omfattet af straffelovens 192 a, stk Strafpositioner Straffelovens 192 a, stk. 1 Straffen for under særlig skærpende omstændigheder at være i besiddelse af skydevåben er efter straffelovens 192 a, stk. 1, fængsel fra 1 år indtil 6 år. Er der tale om besiddelse af særdeles farlige skydevåben (f.eks. maskinpistoler) eller andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer, jf. 192 a, stk. 1, nr. 1 og 2, følger det af forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger pkt og ), at straffen i førstegangstilfælde bør fastsættes til fængsel i mindst 1 år og 8 måneder til 2 år. Det kan efter Rigsadvokatens opfattelse ikke antages, at denne strafposition skulle være ændret som følge af udvidelsen af anvendelsesområdet i den vedtagne affattelse af straffelovens 192 a, stk. 1, jf. afsnit , eller som følge af Højesterets domme, jf. afsnit Fra retspraksis kan nævnes U Ø, hvor straffen for en banderelateret persons besiddelse af en skarpladt maskinpistol blev fastsat til fængsel i 2 år

37 Afsnit 3.3. Side 13 Rettet februar 2012 Er der tale om andre skydevåben, jf. 192 a, stk. 1, nr. 1, skal straffen som udgangspunkt fastsættes til fængsel i 1 år. Dette gælder uanset, om der er tale om besiddelse på offentligt eller ikke offentligt tilgængeligt sted, jf. herved U H, U H, U H og U H, og uanset om der besiddes ammunition til skydevåbnene. I gentagelsestilfælde skal straffen fastsættes højere. For så vidt angår besiddelse af andre skydevåben på offentligt tilgængeligt sted fremgår det af forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009, at straffen i gentagelsestilfælde forudsættes fastsat til fængsel i 1 år og 4 måneder til fængsel i 1 år og 8 måneder (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger pkt ). For så vidt angår besiddelse af andre skydevåben på bopælen mv. følger det af forarbejderne til både lov nr. 411 af 10. juni 1997 (lovforslag nr. L 98 af 28. november 1996, de almindelige bemærkninger pkt ) og lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger pkt vedrørende straffen for overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 2, i det oprindelige lovforslag), at der i gentagelsestilfælde skal ske en betydelig skærpelse af straffen. Der fremkom ingen tilkendegivelser om det konkrete strafniveau i gentagelsestilfælde, da besiddelse af skydevåben på bopælen mv. under særlig skærpende omstændigheder i det endelige forslag til lov nr. 501 af 12. juni 2009 blev flyttet fra 192 a, stk. 2, til 192 a, stk. 1, nr. 1. Rigsadvokaten er imidlertid af den opfattelse, at strafniveauet i dette tilfælde bør fastsættes i samme niveau som strafniveauet i gentagelsestilfælde ved besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, idet der efter Højesterets praksis også i førstegangstilfælde er sket en ligestilling af de to overtrædelser, jf. ovenfor. Straffen i gentagelsestilfælde ved besiddelse af skydevåben på bopælen mv. bør således efter Rigsadvokatens opfattelse som udgangspunkt fastsættes til fængsel mellem 1 år og 4 måneder og 1 år og 8 måneder ligesom straffen i gentagelsestilfælde ved besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted, jf. ovenfor. I U H, hvor tiltalte tidligere var straffet flere gange for overtrædelse af våbenloven og for personfarlig kriminalitet, stadfæstede Højesteret strafudmålingen på fængsel i 1 år og 3 måneder, hvilket var i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand. Rigsadvokaten var dog afskåret fra at påstå skærpelse i Højesteret, idet anklagemyndigheden havde påstået stadfæstelse i landsretten. Det er derfor Rigsadvokatens opfattelse, at denne sag ikke udelukker et strafniveau som anført ovenfor. Efter Rigsadvokatens opfattelse kan der også i andre tilfælde end gentagelsestilfælde efter en konkret vurdering være grundlag for, at straffen fastsættes i et højere niveau end udgangspunktet på fængsel i 1 år

38 Afsnit 3.3. Side 14 Rettet februar 2012 Det følger således af forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger pkt ), at der i sager, hvor der foreligger organiseret ulovlig indførsel af skydevåben, organiseret ulovlig handel med våben og ulovlige våbenlagre, forudsættes fastsat væsentligt strengere straffe end de angivne udgangspunkter for strafudmålingen. Har et våben eller eksplosivstof ikke blot været i gerningsmandens besiddelse, men også været anvendt enten på offentligt eller ikke offentligt tilgængeligt sted, forudsættes straffen også fastsat noget over det angivne strafniveau (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger pkt ). Fra retspraksis kan nævnes TfK /2Ø, hvor straffen for besiddelse af syv skydevåben med ammunition på bopælen blev udmålt til fængsel i 1 år og 3 måneder, heraf 1 år, der blev undtagelsesvis gjort betinget bl.a. med henvisning til, at våbnene blev opbevaret i aflåste våbenskabe, at tiltalte ikke havde nogen tilknytning til det kriminelle miljø, og at han var ustraffet. Fastsættelsen af straffen vil dog som i alle andre straffesager bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde. Minimumsstraffen på 1 års fængsel i straffelovens 192 a, stk. 1, kan fraviges i medfør af den almindelige regel i straffelovens 83, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende taler herfor Våbenloven I de tilfælde, hvor der ikke foreligger særlig skærpende omstændigheder ved besiddelse af skydevåben, skal straffen fastsættes efter våbenlovens 10, stk. 1, der hjemler bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år. Anvendelse af våbenlovens 10, stk. 1, vil navnlig være relevant for så vidt angår besiddelse på bopælen og andre ikke offentlig tilgængelige steder af skydevåben, der ikke er af særdeles farlig karakter. I tilfælde uden skærpende omstændigheder er udgangspunktet bødestraf, idet der ikke ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 var tilsigtet nogen ændringer af straffen i disse tilfælde (lovforslag nr. L 211 af 29. april 2009, de almindelige bemærkninger pkt ). Bødepåstanden ved besiddelse af håndskydevåben på bopælen uden skærpende omstændigheder er kr. Hvis der foreligger skærpende omstændigheder er strafferammen som nævnt fængsel indtil 2 år. I U H, U H og U H fandt Højesteret som nævnt ovenfor i afsnit , at forholdet ikke kunne anses for omfattet af straffelovens 192 a, stk. 1. Efter Højesterets opfattelse var der dog tale om overtrædelser af våbenloven under skærpende omstændigheder, idet våbnene var blevet opbevaret uforsvarligt. Under hensyn til den betydelige skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben på bopælen mv. under særlig skærpende omstændigheder (straffelovens 192 a), der blev gennemført ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, fandt Højesteret, at straffen i tilfælde, hvor der alene

39 Afsnit 3.3. Side 15 Rettet februar 2012 foreligger skærpende omstændigheder (våbenlovens 10), som udgangspunkt bør fastsættes til fængsel i 4-6 måneder. I de nævnte højesteretsdomme blev straffen for besiddelse af en pencilpistol uden ammunition udmålt til fængsel i 10 måneder inklusiv en reststraf på 124 dage, mens straffen for besiddelse af et oversavet haglgevær med ammunition blev udmålt til fængsel i 6 måneder, og straffen for besiddelse af to jagtvåben uden ammunition blev udmålt til fængsel i 4 måneder. Er der tale om et gentagelsestilfælde, bør straffen som udgangspunkt forhøjes til fængsel i ca. 8 måneder, jf. U H Besiddelse af ammunition til skydevåben Besiddelse af skarp ammunition uden tilhørende skydevåben, jf. våbenlovens 1, stk. 1, nr. 2, straffes som udgangspunkt med en bøde på 700 kr Andre overtrædelser under særlig skærpende omstændigheder, straffelovens 192 a, stk. 2 Straffelovens 192 a, stk. 2, omfatter de overtrædelser af våbenlovgivningen, der begås under særlig skærpende omstændigheder, og som ikke er omfattet af 192 a, stk. 1, nr. 1 eller 2. Ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 blev anvendelsesområdet for den nye bestemmelse i straffelovens 192 a, stk. 1, væsentligt udvidet under lovforslagets behandling i Folketinget. Samtidig blev anvendelsesområdet for straffelovens 192 a, stk. 2, tilsvarende begrænset. Besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted uden ammunition og besiddelse af skydevåben samt andre særdeles farlige våben og eksplosivstoffer på bopælen eller andre ikke offentligt tilgængelige steder er således ikke omfattet af straffelovens 192 a, stk. 2, som det var tiltænkt ved lovforslagets fremsættelse, men derimod af 192 a, stk. 1, jf. nærmere afsnit Straffelovens 192 a, stk. 2, omfatter herefter overtrædelser af våbenlovgivningen under særlig skærpende omstændigheder, der angår andre våben end skydevåben eller særdeles farlige våben eller eksplosivstoffer. Efter omstændighederne vil f.eks. springknive, springstiletter, faldknive og faldstiletter efter våbenbekendtgørelsens 14, stk. 1, nr. 3 og 4, kunne være omfattet, jf. lovforslagets bemærkninger pkt Ved vurderingen af, om der foreligger særlig skærpende omstændigheder, bør der ifølge forarbejderne til lovændringen først og fremmest lægges vægt på våbnets farlighed. Herudover vil der bl.a. kunne lægges vægt på, hvilken mængde der f.eks. indføres, besiddes eller overdrages, herunder om der er tale om en mere systematisk overtrædelse af våbenlovgivningen, hvor forholdet har karakter af et illegalt erhverv, om våben eller eksplosivstoffer opbevares eller anvendes under sådanne forhold, at der er en nærliggende risiko for, at de vil blive anvendt, herunder i voldelige opgør mv., om våben

40 Afsnit 3.3. Side 16 Rettet februar 2012 eller eksplosivstoffer er skaffet illegalt, om våben eller eksplosivstoffer bæres i forbindelse med indbrud eller brugstyveri, og om gerningsmanden tidligere har begået tilsvarende lovovertrædelser. Det følger endvidere af forarbejderne til lovændringen, at straffen for overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 2, afhænger af de konkrete omstændigheder, f.eks. våbnets eller eksplosivstoffets farlighed, mængden af våben eller eksplosivstoffer, og hvilke forhold våben eller eksplosivstoffer opbevares under Varetægtsfængsling i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1 og 2 Ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 er retsplejelovens 762, stk. 2, nr. 2, om retshåndhævelsesarrest blevet ændret med virkning fra den 15. juni 2009, således at henvisningen til straffelovens 192 a, stk. 1, er erstattet af en henvisning til straffelovens 192 a, stk. 2. Ændringen indebærer, at der i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 2, er mulighed for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen i medfør af retsplejelovens 762, stk. 2, nr. 2. Det er en betingelse for varetægtsfængsling efter denne bestemmelse, at der foreligger en særligt bestyrket mistanke om overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 2, der efter oplysninger om forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage, og at hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Af forarbejderne til lovændringen fremgår det, at varetægtsfængsling i sager om overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 2, vil kunne anvendes i tilfælde, hvor det ud fra de konkrete omstændigheder skønnes, at det med henblik på at fastholde en fornøden fasthed og konsekvens i retshåndhævelsen er påkrævet at fængsle den formodede gerningsmand, selv om der ikke foreligger en endelig dom. Den samtidige indførelse af en minimumsstraf på 1 års fængsel i straffelovens 192 a, stk. 1, indebærer, at der i disse tilfælde vil være grundlag for retshåndhævelsesarrest i medfør af retsplejelovens 762, stk. 2, nr. 1. Det er en betingelse for varetægtsfængsling efter denne bestemmelse, at der foreligger en særligt bestyrket mistanke om overtrædelse af straffelovens 192 a, stk. 1, og at hensynet til retshåndhævelsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sigtede ikke er på fri fod. Varetægtsfængsling efter 762, stk. 2, nr. 1, forudsætter endvidere, at gerningsmanden forventes idømt en straf på minimum 1 års fængsel som er minimumsstraffen i straffelovens 192 a, stk. 1 eller en anden strafferetlig foranstaltning af tilsvarende indgribende betydning. Der kan herved henvises til U H, hvor Højesteret udtalte, at en forventet straf på 1 års fængsel lige netop opfylder det krav, der som minimum må stilles til varigheden af den straf, der er en forudsætning for varetægtsfængsling efter bestemmelsen. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 501 af 12. juni 2009, at denne adgang til varetægtsfængsling efter retsplejelovens 762, stk. 2, nr. 1, var baggrunden for, at der ikke længere var behov for at medtage straffelovens 192 a, stk. 1, i opregningen i retsplejelovens 762, stk. 2, nr

41 Afsnit 3.4. Side 1 Rettet juni Gasvåben I medfør af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 4, jf. 2, stk. 1, er det er forbudt at indføre eller tilvirke håndgranater, bomber, patroner og lignende som våben fremtrædende genstande, der indeholder eller er beregnede til at indeholde faste stoffer, væsker eller luftarter, som ved spredning virker skadevoldende, bedøvende eller irriterende, såvel som dele af sådanne våben eller ammunitionsgenstande samt redskaber til at bringe dem i virksomhed. Bl.a. gaspatroner og gaspistoler anses for omfattet af denne bestemmelse Besiddelse på bopælen og andre ikke offentligt tilgængelige steder af gasvåben Under henvisning til prisudviklingen, jf. afsnit 1, fastsættes følgende: Besiddelse på bopælen af gasgevær, gaspistol, gasrevolver, gashåndbombe og øvrige gasvåben, der kan henføres under våbenlovens 1, stk. 1, nr. 4, uden skærpende omstændigheder kr. Såfremt der foreligger skærpende omstændigheder (såsom at våbnet er ladt, at der foreligger flere våben, at der foreligger tidligere overtrædelser af våbenloven mv.) nedlægges påstand om en skærpet bøde efter en konkret vurdering eller frihedsstraf Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af gasvåben Henset til faren ved gasvåben bør det ved strafudmålingen tillægges betydning som en skærpende omstændighed, at våbnet er besiddet på offentligt tilgængelige steder. Er der tale om besiddelse af et uladt gasvåben, og foreligger der ikke i øvrigt skærpende omstændigheder, vil der dog efter en konkret vurdering kunne nedlægges påstand om bøde, jf. ovenfor om besiddelse på bopælen. Er der imidlertid tale om et ladt våben, eller foreligger der i øvrigt én eller flere skærpende omstændigheder, må der i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering for at afgøre, om der skal nedlægges påstand om en skærpet bøde eller frihedsstraf Besiddelse af gasammunition Under henvisning til prisudviklingen, jf. afsnit 1, fastsættes følgende: Besiddelse af gasammunition alene, jf. våbenlovens 1, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr kr

42 Afsnit 3.4. Side 2 Rettet juni Spraydåser til selvforsvarsbrug I medfør af våbenlovens 1, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsen 15, stk. 1, nr. 11, er det forbudt uden tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende spraydåser til selvforsvarsbrug, herunder tåregasampuller, spraydåser og patroner. Spraydåser til selvforsvarsbrug indeholdende peberekstrakt eller andre, bl.a. for øjnene, irriterende stoffer er efter justitsministeriets praksis omfattet af bestemmelsen. Under henvisning til prisudviklingen, jf. afsnit 1, fastsættes følgende: Ulovlig besiddelse på bopælen af spraydåser til selvforsvarsbrug uden skærpende omstændigheder, jf. våbenlovens 1, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr kr. Det bemærkes, at tilstedeværelsen af skærpende omstændigheder bør medføre påstand om en skærpet bøde. I de seneste år har der udviklet sig en praksis for besiddelse på offentlige steder af spraydåser omfattet af våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr. 11. På baggrund af praksis fastsættes følgende: Ulovlig besiddelse af spraydåser til selvforsvarsbrug på offentligt tilgængeligt sted, uden skærpende omstændigheder, jf. våbenlovens 1, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens 15, stk. 1, nr kr. Der henvises i den forbindelse til afgørelsen i TfK , hvor en tiltalt var skyldig i overtrædelse af bekendtgørelse af våben og ammunition mv. ved at have besiddet en spraydåse til selvforsvarsbrug på offentligt sted. Tiltalte, der endvidere havde overtrådt politivedtægtens 3, stk. 1, blev i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand idømt en bøde på kr., heraf kr. for besiddelsen af gassprayen. Også ved ulovlig besiddelse på offentligt tilgængeligt sted, bør tilstedeværelsen af skærpende omstændigheder medføre påstand om en skærpet bøde

43 Afsnit 3.5. Side Signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Ved lov nr. 363 af 2. juni 1999 blev våbenloven ændret, idet signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben nu direkte nævntes i lovteksten. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det primære formål med lovforslaget var at skærpe våbenlovgivningen, idet disse våben findes i forskellige udformninger, der oftest har en betydelig lighed med egentlige skydevåben, og idet de under visse omstændigheder kan være farlige. Inddragelsen under våbenlovens almindelige kontrolordning har derfor til formål at begrænse udbredelsen af disse våben. Det er ifølge våbenlovens 1, stk. 1, nr. 7, forbudt at indføre eller tilvirke signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben. Et kombineret gas- og signalvåben er et våben, hvortil der kan anvendes både gasammunition og signalammunition. Er der tale om udstyr, der udelukkende er konstrueret til affyring af nødraketter og nødblus, er udstyret ikke omfattet af bestemmelsen Besiddelse på bopælen af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Der er ikke tidligere fastsat vejledende retningslinjer om straffen for besiddelse af signalvåben eller kombinerede gas- og signalvåben. Disse våben må imidlertid sidestilles med gasvåben, jf. afsnit , og der fastsættes følgende: Besiddelse på bopælen uden tilladelse af signalvåben eller kombinerede gas- og signalvåben uden skærpende omstændigheder, jf. våbenlovens 1, stk. 1, nr kr. Såfremt der foreligger skærpende omstændigheder (såsom at våbnet er ladt, at der foreligger flere våben, at der foreligger tidligere overtrædelser af våbenloven mv.) nedlægges påstand om en skærpet bøde efter en konkret vurdering eller frihedsstraf Besiddelse på offentligt tilgængelige steder af signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Henset til faren ved gas- og signalvåben bør det ved straffens udmåling tillægges betydning som en skærpende omstændighed, at våbnet er besiddet på offentligt tilgængeligt sted. Er der tale om besiddelse af et uladt signalvåben eller kombineret gas- og signalvåben, og foreligger der ikke i øvrigt skærpende omstændigheder, vil der dog efter en konkret vurdering kunne nedlægges påstand om bøde, jf. ovenfor om besiddelse på bopælen

44 Afsnit 3.5. Side 2 Er der imidlertid tale om et ladt våben, eller foreligger der i øvrigt én eller flere skærpende omstændigheder, må der i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering med henblik på at afgøre, om der skal nedlægges påstand om en skærpet bøde eller frihedsstraf Besiddelse af ammunition til signalvåben og kombinerede gas- og signalvåben Vedrørende besiddelse af gasammunition henvises til afsnit , hvorefter bødepåstanden er 700 kr. Besiddelse af ammunition til signalvåben alene straffes efter fyrværkeriloven med en bøde i samme størrelsesorden

45 3.6. Opbevaring af våben RM 6/2005 Afsnit 3.6. Side 1 Rettet juni 2010 Ifølge våbenbekendtgørelsen 21, stk. 1, skal våben og ammunition, der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, og stk. 2, litra a-d og i våbenbekendtgørelsens 15, opbevares forsvarligt og på et sted, der er utilgængeligt for uvedkommende. Efter 21, stk. 3, skal opbevaring af indtil 25 af de våben, der er nævnt i våbenlovens 1, stk. 1, nr. 1, eller indtil 10 særligt farlige våben, jf. stk. 8, ske i et sikringsskab, der skal opfylde særlige krav. Der er ikke tidligere fastsat vejledende retningslinjer om straffen for overtrædelse af 21, stk. 3. Bøden er fastsat under hensyntagen til den takst, der anvendes i de større politikredse, og bygger på den besparelse, der opnås ved manglende indkøb af godkendt sikringsskab efter retningslinjerne i våbenbekendtgørelsen. I sådanne sager om ulovlig opbevaring af skydevåben bør nedlægges påstand som følger: Uforsvarlig opbevaring af lovligt besiddet våben uden skærpende omstændigheder, jf. bekendtgørelsens 21, stk kr. Foreligger der skærpende omstændigheder, f.eks. i form af, at våbnet er ladt, at der findes flere uforsvarligt opbevarede våben mv., nedlægges påstand om en skærpet bøde. Det bemærkes, at personer tilhørende samme husstand kan anvende samme sikringsskab, jf. våbenbekendtgørelsens 21, stk

46 Afsnit 3.7. Side Øvrige overtrædelser Nærværende meddelelse indeholder retningslinjer om sanktionspåstandene ved udvalgte våbengrupper, idet bemærkes, at der kun er fastsat retningslinjer for de almindeligst forekommende våbentyper, ligesom der ikke er fastsat retningslinjer for overtrædelse af mere formel karakter, så som manglende fornyelse af våbentilladelse mv. For de våbentyper og andre overtrædelser af våbenlovsbestemmelserne, der ikke er fastsat retningslinjer for, må der i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af bødepåstanden

47 Afsnit 4. Side 1 Rettet februar Ikrafttræden og ophævelse af tidligere retningslinjer om behandlingen af våbenlovssager Retningslinjerne vedrørende besiddelse mv. af skydevåben samt andre våben (end skydevåben) og eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, der er gennemført ved lov nr. 501 af 12. juni 2009, gælder for overtrædelser, der er begået den 15. juni 2009 eller senere, jf. nærmere afsnit ovenfor. Jørgen Steen Sørensen