At være ung og hivsmittet

Transkript

1 At være ung og hivsmittet Arbejdsopgave Tidsforbrug 60 minutter Forberedelse Kopiering af artiklen At være ung og hiv-smittet og 2 Fakta om hiv eller deling af denne pdf med deltagerne. I kan også arbejde med artikelerne på Beskrivelse Historien om Kasper er en stærk historie, som ofte påvirker de unge meget. Historien er god at arbejde med i undervisningen, fordi den via den personlige fortælling sætter fokus på vigtige emner som ansvar, smitte og mulige konsekvenser ved usikker sex. Samtidig afliver den mange af de myter, der stadig er forbundet med hiv, og den er således ikke en skræmmehistorie. Tværtimod viser Kaspers historie, at det godt nok er en alvorlig sag at blive smittet med hiv, men det er også muligt at blive behandlet og få et godt sex- og kærlighedsliv. Og vigtigst fortæller den, at man ikke skal dø af hiv. Arbejdsspørgsmålene, der er knyttet til artiklerne At være ung og hiv-smittet og Fakta om hiv, lægger op til refleksion over de mulige og forskellige konsekvenser, der kan være ved at få en sexsygdom, og hvad man kan gøre for at undgå at få en sexsygdom. De lægger også op til diskussion af myter, samfundsmæssige tabuer og den stigmatisering, der kan være forbundet med at få en sexsygdom. Eleverne inddeles i grupper, og grupperne arbejder med ét eller flere af arbejdsspørgsmålene. Opgaven afsluttes med en fælles opsamling på spørgsmålene. Vi anbefaler, at du inddrager den fælles refleksionsøvelse Hvad er seksualitet? i denne arbejdsopgave. Denne øvelse sætter fokus på normer for seksualitet og åbner for en betragtning af seksualitet og sex som noget dynamisk og mangfoldigt. Du spørger ud i klassen: Hvad er seksualitet? og skriver udsagn og definitioner på tavlen. Du stiller spørgsmål undervejs til de udsagn og definitioner, som deltagerne kommer med, for at sikre en refleksion og en nuancering af deres udsagn. Væsentlige diskussionspunkter til artiklen er for eksempel: Sexsygdomme som et stigma, og den smittede som stigmatiseret. I Kaspers historie er der flere eksempler, for eksempel ekskærestens og omverdenens reaktion, samt behovet for at holde det hemmeligt. I kan med fordel snakke om andre former for stigma. Se boks om stigma og stigmatisering. Myter og fakta om hiv og aids. Unges forestillinger om hiv og aids er ofte stærkt overdrevne, både hvad angår risiko for smitte samt konsekvenser ved sygdommen. Risikoadfærd og sikker sex. Et væsentligt budskab er, at man ikke på forhånd kan vide, om folk er smittet med en sexsygdom. Man kan ikke se det på folk, folk ved det ikke nødvendigvis selv, og man behøver ikke at have meget sex med mange partnere for at blive smittet. Derfor er det vigtigt at vide, hvordan man beskytter sig ved forskellige former for sex. Andre forslag Læs mere om hiv og aids hos AIDS-Fondet. På deres hjemmeside kan I desuden læse om hiv-fobi og tage en hiv-fobi test:

2 Arbejdsark At være ung og hiv-smittet I skal tage udgangspunkt i Kaspers historie i artiklen At være ung og hiv-smittet og artiklen 2 Fakta om hiv. Artiklerne findes også elektronisk på Artiklen At være ung og hiv-smittet : ( Artiklen 2 Fakta om hiv : ( Spørgsmål til Kaspers historie: Hvad mener I, er de vigtigste budskaber i Kaspers historie? Hvad tror I, det betyder for Kaspers liv, kærlighedsliv og sexliv, at han er blevet smittet med hiv? Hvilke fordomme er I stødt på om mennesker, der er smittet med en sexsygdom? Hvor kommer fordommene fra? Hvordan kan man forklare, at mennesker, der smittes med en sexsygdom som hiv, bliver stigmatiseret? Hvordan kommer denne stigmatisering til udtryk? Hvordan mener I, at man skal oplyse unge om prævention og sexsygdomme? Er I overraskede over, at lægen fortæller Kasper som det første, at han ikke skal dø? Hvorfor (ikke)? Er I enige med Kasper i, at det er naturligt, når man har været kærester længe og har tillid til hinanden, at droppe præventionen? Hvorfor tror I, at eks-kæresten reagerer, som han gør? Hvad kunne Kasper have gjort for ikke at blive smittet? Hvad kan andre unge bruge Kaspers historie til? Stigma, stigmatisering Græsk ord for mærke, brændemærke. En sociologisk betegnelse for en negativ stempling af mennesker eller grupper på baggrund af særlige egenskaber (fysiske eller mentale), udseende eller handlinger og holdninger, der betragtes som uforenelige med samfundets eller en anden majoritets herskende forestillinger og normer om, hvordan et individ eller en gruppe bør være. Stigmatisering beskriver den proces, hvor en persons eller en gruppes udseende, handlinger, holdninger eller andre egenskaber på enten usagt og/eller eksplicit plan bliver miskrediteret. Teorien om stigma og stempling er især udviklet af den amerikanske sociolog Erving Goffman ( ), der undersøgte, hvordan stigmatiserede personer, for eksempel sygdomsramte og seksuelle afvigere håndterer kontakten til omverden.

3 Artikel Artiklen findes også elektronisk på At være ung og hiv-smittet. ( At være ung og hiv-smittet Kasper blev smittet med hiv for fire år siden, og han har det fint. Behandlingen virker, og han tænker ikke så meget over det mere. Det sværeste ved sygdommen har været også at skulle bære omgivelsernes sorg. Jeg har en god og en dårlig nyhed til dig Sådan lyder det en torsdag for fire år siden, da Kasper er hos lægen for at få resultatet af sine prøver. Han er 21 år og har netop afsluttet et kæresteforhold med en sønderjysk gårdmandssøn. Vi havde været kærester et halvt års tid, men det var meget problematisk, fordi han ikke var sprunget ud, og hans forældre ikke vidste, at han var homoseksuel. Derfor blev jeg altid præsenteret som hans ven fra efterskolen, når jeg var på besøg. Til sidst blev det for meget, og jeg gav ham et ultimatum: Enten sprang han ud, eller også sprang han fra, fortæller Kasper. Gårdmandssønnen vælger at springe fra, men kærestesorgen bliver snart afløst af mere alvorlige problemer. Kort efter bliver Kasper nemlig syg. Han får røde pletter over hele kroppen og smerter i sine led. Jeg røg ind og ud af sygehuset i Sønderborg, men ingen kunne finde ud af, hvad jeg fejlede. Først troede de, at det var en sjælden gigtsygdom kaldet Granulomatose, og jeg blev sendt til gigthospitalet i Gråsten for at blive udredt. Jeg er en meget fysisk aktiv person, så tanken om, at jeg havde en sygdom, der ville resultere i, at jeg ville ende i rullestol i løbet af få år, skræmte mig meget, siger Kasper. På hospitalet tager de også en række prøver for sexsygdomme, og dermed er vi tilbage i lægens konsultation. Den gode nyhed er, at Kasper ikke har gigt. Den dårlige, at han er hiv-positiv! Det er den dag og de ord, jeg husker tydeligst i mit liv. På en absurd måde var jeg lettet over, at jeg ikke ville ende i rullestol. Men samtidig begyndte jeg med det samme at tude og tænkte: Fuck, jeg skal dø alligevel. Jeg var 21 år, og mit liv var gået i stykker. Mit første spørgsmål til lægen var: Hvornår skal jeg dø?, men desværre var han ikke særlig god til at komme med svar. Han vidste ikke ret meget om hiv og kunne kun svare, at med behand-lingsformer ville jeg kunne leve år, hvilket ikke beroligede mig overhovedet. Det betød jo, at jeg allerede havde levet halvdelen af mit liv, husker Kasper. Brød sammen på gårdspladsen Lægen henviser i stedet Kasper til sygehuset i Odense, hvor de er eksperter på området. Derefter bliver han sendt hjem med et liv, der med ét slag er totalt forandret. Min mor hentede mig i bil. Hun spurgte, hvordan det var gået, og jeg fortalte, at jeg ikke havde Granulomatose, men sagde ikke andet. Det var enormt svært at sige, så vi smalltalkede bare på turen hjem, selv om hun godt kunne mærke, at der var noget galt. Først da vi kom ind på gårdspladsen, brød jeg tudende sammen og fortalte hende, at jeg havde hiv, hvorefter hun også begyndte at græde. Det var også min mor, der fortalte det til min far. Jeg kunne simpelt hen ikke få mig selv til det. Jeg var ved at kaste op ved tanken om at sige ordene. Det var som om, at når jeg først fik det sagt, så blev det pludselig virkeligt. Men min mor var fantastisk. Hun skulle ellers have været på arbejde senere den dag, men tog fri, og i stedet tilbragte vi hele dagen sammen, fortæller Kasper. Forløsning i Odense Efter en weekend fyldt med bange tanker, tårer og frustration tager Kasper til Odense, hvor han omsider får svar på nogle af sine mange spørgsmål. Det var bare det rareste i verden at komme til sygehuset i Odense, hvor de er eksperter i at behandle hiv. Det første, de sagde til mig, var: Du skal ikke dø af det her, og det fik mig til at slappe af. Kasper bliver indlagt på hospitalets patienthotel, hvor han de næste dage bliver observeret og gennemgår en lang række prøver. Lægerne undrer sig over hans symptomer, som ikke er typiske for hiv. De synes snarere, det minder om typiske tegn på en anden sexsygdom syfilis og det viser sig da også, at Kasper ud over hiv har syfilis i tredje stadie. Derfor bliver han på hospitalet i 14 dage, hvor han får penicillin sprøjtet direkte ind i blodet. Hospitalet hjælper ham også med en anden vigtig ting: Smitteopsporing. Fortsættes på næste side...

4 ...Fortsat fra forrige side Det med smitteopsporingen var enormt vigtigt for mig også for at komme videre. Sygehuset tilbyder at sende et anonymt brev ud til dem, man har været sammen med, men jeg valgte selv at ringe til min ekskæreste med en sygeplejerske siddende ved siden af. Dels for at han kunne tale med hende, hvis han havde brug for det, dels for at jeg kunne spørge hende, hvis han spurgte om noget omkring hiv, jeg ikke kunne svare på. Ekskæresten droppede kontakten Da han hørte, det var mig, blev han først glad. Da jeg så sagde, at jeg havde fået konstateret hiv, blev der helt stille i den anden ende. Jeg blev ved med at tale og anbefalede ham bl.a. at tage kontakt til sin egen læge, men han sagde fortsat ikke noget. Efter et stykke tid spurgte jeg så: Hvordan har du det?, hvortil han svarede: Er du sikker på, at du også havde hiv, da vi var sammen?. Jeg var helt sikker. Jeg havde kun været sammen med ham, så for mig var smitteopsporingen hurtigt overstået. Kaspers ekskæreste siger, at han har brug for at tænke tingene igennem og lægger på. To dage senere sender han en besked til Kasper på datingsitet boyfriend.dk og meddeler, at han ikke længere ønsker nogen som helst form for kontakt. Siden har Kasper intet hørt fra ekskæresten. Men jeg var ikke vred på ham, hverken dengang eller nu. Jo, måske lige den dag jeg fik at vide, at jeg havde hiv. Der havde jeg lyst til at skrige og slå. Men jeg er et meget omsorgsfuldt menneske og tænkte, at det var værre for ham end for mig. Han skulle leve skjult med, at han var homoseksuel, og nu havde han så også hiv. Jeg tror, at han droppede kontakten, fordi han forsøgte at fortrænge det og nok også, fordi han havde skyldfølelse over at have smittet mig. Det vigtigste var, at jeg havde fået rene linjer. Hvad han derefter gjorde, var ikke mit ansvar længere, forklarer Kasper, som ikke fortryder, at han og ekskæresten ikke brugte kondom: Vi havde været kærester i et halvt år, da vi droppede kondomerne. For mig var det en helt naturlig ting, når man har været kærester så længe at have tillid til hinanden. Jeg havde selv fået taget en hiv-test lige inden, at vi blev kærester, og troede, at han havde gjort det samme. Medfølelse, nej tak! Efter at Kasper har fortalt det til ekskæresten kommer turen til hans venner, hvilket skal vise sig ikke at blive helt let. Jeg har kun fortalt det til mine nærmeste venner og først efter et stykke tid. Reaktionen hos den første ven, jeg fortalte det til, overbeviste mig om, at det skulle være sådan. Det var utrolig svært både at få det sagt, men også at skulle rumme deres sorg over at få det at vide og alle deres spørgsmål. Jeg skulle ikke blot være stærk for mig selv, men også for dem. Og jeg hader medlidenhed. Det er MIN sygdom ikke deres, lyder det bestemt fra Kasper som tilføjer: Mine to små søstre på 13 og 15 år ved det heller ikke. Jeg synes, det ville være for meget at forlange, at for eksempel en pige på 13 år skulle til at forholde sig til, at hendes storebror havde en alvorlig sygdom. Kasper ærgrer sig over, at for eksempel sygehuset i Odense ikke har oprettet en gruppe af hiv-patienter, som kan støtte hinanden. I København findes der godt nok en mandegruppe, men den består mest af ældre mænd, og jeg havde jo behov for at møde nogle hiv-smittede på min egen alder, siger han. Sexlivet gik i stå En anden ting, der er svært at håndtere, når man får at vide, at man har hiv, er ens sexliv. Mange hiv-smittede oplever således, hvordan deres sexliv går fuldstændig i stykker i en periode, hvilket også skete for Kasper. Jeg tror, at der gik mellem et halvt og et helt år, hvor jeg slet ikke var i seng med nogen. Et af problemerne, når man går i byen og møder nogen, er jo, hvornår man skal sige, at man har hiv. Til at starte med havde jeg derfor kun sex med andre hiv-smittede og ignorerede konsekvent dem på boyfriend.dk, der ikke var hiv-positive. Senere gjorde jeg det til et princip altid at skrive i første mail, at jeg var hiv-smittet. De fleste var afvisende, når de fik det at vide. Nogle svarede slet ikke tilbage. Andre skrev, at de var glade for min ærlighed, men at de ikke magtede at have et forhold til én, der havde hiv. På et tidspunkt var jeg også i byen og mødte en fyr, som jeg bare var sammen med en enkelt nat. Jeg fortalte ikke, at jeg havde hiv, men selv om vi brugte beskyttelse, havde jeg det så dårligt over det bagefter og følte, at jeg havde forrådt ham. Så nu siger jeg det altid, hvis jeg møder nogen i byen og kan mærke, at det udvikler sig hen imod, at vi går hjem sammen. Desværre har Kasper også oplevet, at bøssemiljøet er nogle af de første og værste til at stigmatisere folk, der har hiv. Han mener, at det bl.a. skyldes, at hiv til at begynde med blev anset for at være en sygdom, der kun smittede blandt bøsser. Der er utrolig meget uvidenhed om sygdomme og i bøssekredse. Før jeg selv blev smittet, vidste jeg også kun det, man tror, man ved om hiv: At man dør af den, at det kun er bøsser, der får den, og at det kun er folk med mange partnere, der bliver smittet. Ingen af delene er rigtige. En pille om dagen resten af livet I begyndelsen af 2010 er Kaspers immunforsvar så svækket af hiv, at han begynder sin behandling. Hos raske ligger det såkaldte CD4- tal, der måler immunforsvarets styrke, på , og i Danmark starter man i dag hiv-behandlingen, når CD4-tallet kommer ned under 300. Derefter er der ingen vej tilbage. Behandlingen består af en enkelt pille, der skal tages hver eneste dag resten af ens liv på nogenlunde samme tidspunkt hver dag. Glemmer man bare en enkelt pille, kan man risikere, at kroppen danner resistens imod medicinen. Det var hårdt, for medicinen kan godt give en masse bivirkninger i indkøringsfasen. Man bliver utrolig træt og føler sig nærmest lidt småfuld, så man ikke tænker særlig hurtigt. Men nu går det rigtig fint. Fortsættes på næste side...

5 ...Fortsat fra forrige side Jeg går til kontrol hver tredje måned. Det kan man kun gøre I København, på Skejby Sygehus i Århus og i Odense. Og man skal af sted to gange, fordi man skal have taget nogle blodprøver 14 dage før, så det er lidt besværligt. Ved kontrollerne snakker man om, hvordan det går. Her handler det ikke bare om ens helbred, men også for eksempel om ens sexliv, og man har altid mulighed for at komme til at tale med en psykolog, siger Kasper. Dropper ikke mig, men min sygdom Kasper har haft kærester, siden han fik at vide, han var hiv-smittet, men er i øjeblikket single. Jeg havde en kæreste for to år siden. Han var ikke selv hiv-smittet, men det var en, som jeg kendte i forvejen, så det var let at få det sagt. Og han svarede straks at: Det er jo ikke noget problem, så skal vi bare bruge kondom., så det var virkelig dejligt. Jeg har også oplevet det omvendte med en fyr, som jeg var forelsket i og også havde kysset lidt rundt med. Da jeg fortalte ham, at jeg havde hiv, fik jeg den kolde skulder. Igen tror jeg, at det skyldes uvidenhed omkring hiv. Folk tror, at det er meget sværere at leve sammen med en hiv-smittet, end det faktisk er. Så det var hårdt, for det er jo ikke mig, folk dumper, men min sygdom, fortæller Kasper, der er blevet mere alvorlig i sit sexliv end tidligere. Før var sex noget utroligt uforpligtende noget for mig. Men nu er det ikke længere bare for sjov, men mere seriøst. Og selv om min sygdom bliver holdt i skak af medicinen, og nogle undersøgelser for eksempel viser, at man så har så lidt smittestof i kroppen, at man ikke længere smitter, ville jeg aldrig dyrke ubeskyttet sex. Jeg ville simpelt hen ikke kunne leve med det, hvis jeg smittede nogen, understreger han. Kasper vil dog ikke anbefale, at alle også folk uden hiv skal dyrke sikker sex uanset hvad. - Den er svær. Jeg blev selv smittet, fordi jeg stolede for meget på min ekskæreste. Men jeg tror ikke, at jeg ville have gjort tingene anderledes i dag. Og hvad skulle jeg have gjort? Skulle jeg have forlangt dokumentation på bordet for, at han var testet? Hvis man vil have et forhold, så må det bygge på tillid. Gladere og lidt mere utålmodig Oplevelsen med ekskæresten har gjort Kasper mere skeptisk over for andre, og han har siden haft svært ved at stole fuldstændigt på nogen. Men bortset fra det fylder hiv ikke meget i hans liv. I starten fylder det 90, ja måske 100 %, af ens liv, men lige nu fylder det kun de fem minutter om aftenen, jeg bruger på at tage min pille. På den måde er jeg stadig glad for, at det var hiv og ikke Granulomatose, som jeg havde, for hiv er forholdsvis nemt at leve med. Jeg føler, at jeg er kommet videre og er blevet endnu bedre til at se muligheder frem for begrænsninger i mit liv. Jeg er også blevet meget bedre til at leve i nuet. Hvis jeg har en dårlig dag, hvor alting er irriterende, så ser jeg mig i spejlet og tænker Jamen Kasper, hvorfor er du egentlig sur? Du har det jo rigtig godt. Så ja, jeg er blevet en gladere person, men samtidig lidt mere utålmodig. Jeg kan godt gå lidt i panik, hvis jeg føler, at min liv står i stampe og føle, at det har jeg ikke tid til, slutter Kasper.

6 Artikel Artiklen findes også elektronisk på Fakta om hiv. ( Fakta om hiv Hiv er en forkortelse for Human Immundefekt Virus. Når man er smittet med hiv, er man smittet med et virus. Hiv er ikke særlig udbredt blandt flertallet i Danmark, men er mere udbredt i nogle enkelte grupper. Det er mindre end halvdelen af dem, der bliver smittet med hiv, der kan mærke symptomer samtidig med, at de er blevet smittet. Mange hiv-smittede får først symptomer flere år efter, at de er blevet smittet. 267 personer blev testet positive for hiv i 2011, men de var ikke alle sammen blevet smittet i Man ved ikke, hvor mange der bliver smittet hvert år, men antallet af hiv-smittede, der bliver fundet hvert år, har ligget stabilt i mere end ti år. Hvordan undgår du hiv? Hvis man er to drenge eller en dreng og en pige, der har samleje eller analsex, beskytter kondom mod hiv, hvis man bruger det fra begyndelsen og hele tiden. Hvis man er to piger, kan man bruge slikkelapper ved oralsex og kondom på sexlegetøj. Hvis du har haft ubeskyttet sex, kan du gå til lægen eller på en sexsygdomsklinik for at blive undersøgt. Det er vigtigt for ikke at smitte andre, hvis du er blevet smittet. De første tre måneder efter, at man selv er blevet smittet, er man meget smitsom og kan risikere nemt at smitte andre, hvis man har ubeskyttet sex. En hiv-test består af en blodprøve, og der går cirka en uge, fra du får taget blodprøven, til du kan få et svar. Der er cirka hiv-smittede i Danmark, anslår Statens Serum Institut, der holder øje med sygdommen. Hvordan smitter hiv? Hiv smitter seksuelt ved sex i skeden, i endetarmen og i munden. Virusset findes i sperm, præsperm, skedesekret og blod. Det smitter især igennem sæd og blod, men det smitter ikke lige så nemt, hvis det er præsperm eller skedesekret. Hiv smitter ikke, hvis man kysser, men kan smitte, hvis man får sæd eller blod i munden. Da hiv også kan smitte gennem blod, kan man blive smittet, hvis man modtager blod, der stammer fra en hiv-smittet, eller hvis man bruger en kanyle, som har været brugt af en hiv-smittet. Hiv kan også smitte et barn ved fødslen, hvis moren er smittet. Konsekvenser Hiv nedbryder det immunforsvar, som kroppen bruger til at bekæmpe sygdomme med. Hiv-smitte kan ikke helbredes. Efter at man er smittet, vil ens krop langsomt få sværere ved at modstå almindelige infektioner som forkølelse, lungebetændelse eller diarré. Efter flere år som hiv-smittet kan det ske, at man dør af ganske almindelige sygdomme, som andre nemt kan overleve. Hvis man bliver testet og kommer i behandling i tide, kan man leve i mange år. Nogle smittede får influenzaagtige symptomer et par uger efter smittetidspunktet, men de forsvinder hurtigt igen, og det er ikke alle, der får dem. Herefter kan den smittede gå rundt i årevis uden at mærke noget som helst, men alligevel smitte andre.