Hadprædikanter mellem religionsfrihed og ytringsfrihed

Transkript

1 Hadprædikanter mellem religionsfrihed og ytringsfrihed Religionsretlig reflektion over igangværende politiske initiativer 1

2 oversigt 1. Den danske religionsmodel bygger på materiel religionsfrihed. Grundloven begrænser politiske flertals ønsker om at regulere! 2. Det aktuelle politiske arbejde er befriende klargørende på ét punkt: vold er strafbart, og bliver ikke mindre strafbart af religiøs legitimering 3. Alle, også trossamfund, må kæmpe med åben pande. 4. Men *demokrati* er et særdeles ringe argument for at gribe ind i normative modeller, som netop er og skal være før- eller over eller a-demokratiske 5. Og dette kan ikke være et opgør med Shari a, kanonisk ret eller rabbiner lov. 2

3 Den danske religionsmodel Inden for *religion* Grl. 4, 6 og 66 Grl. 67, (68) og 69: Religionsfrihed: alene eller sammen med andre, offentligt eller privat, have, antage, skifte eller undlade at have. Forkyndelsesfrihed: forkyndelse, rituel praksis, undervisning (cfr), mv Nødvendig organisatoriske ramme; som trossamfundet selv lægger! Staten lovgiver om rel til samf. Uden for *religion* Grl. 70: ligebehandling i borgerlige anliggender (også mht ansættelse som højesteretsdommer) Undervisningspligt og skolefrihed (materiel, men ikke religiøst begrundet), social understøttelse (materiel, men ikke begrundet i diakoni); Ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed ommm 3

4 Undtagelser (1) Undtagelser er ikke en hovedvej for lovgivningsmagten men netop undtagelser! Dog at intet *læres eller foretages* - der skal helt konkret praksis til vanskeligt at forestille sig at man kan lovgive om konkret praksis. *sædelighed* betyder IKKE sittlichkeit, men depraveret seksualmoral i religionens navn 4

5 *offentlig orden* som undtagelse Der er ikke tale om en hvilken som helst religionsneutral lovgivning (selvom det længe har været holdningen både hos JM og kolleger) Hvis det var tilfældet ville grl. 67 som en af de få materielle frihedsrettigheder blive indholdstom. Jo tættere på, jo flere krav mht nødvendig, i et demokratisk samfund og derfor også proportionalt ikke af en hvilkensomhelst grund men aht andres friheder og rettigheder; sædlighed, sundhed mv, og offentlig orden. Strl. Samfundsordens-begreber. 5

6 Handling - holdning opfordring til Intet må foretages handling. Intet må læres holdning og talehandling. Og her bliver sproget helt afgørende! Jenny Fomsgaard og Åke Green Fallet vs. Hizbut-Tahir vs grl. 266 b: religiøs ytringsfrihed (lære, belæring) er materiel og vidtstrakt og grundlovsbeskyttet. 6

7 2. Vold og voldsmonopol Men selvom religiøs ytringsfrihed er og skal være særdeles vidtstrakt, så går efter min opfattelse jf. Hizb-ut-tahir-sagen grænsen ved anvendelse af religiøse tekster til opfordring til vold. Jeg støtter en præcisering i straffeloven, der gør opfordring til anvendelse af straffe efter Mose-lov (øje for øje) eller Ny Testamente (møllesten om halen) såvel som stening, håndsafhugning mv efter Shari a. Jeg støtter forbudet mod vold i familie og arbejdsrelationer, netop fordi handlingen tugt af børn og tyende, (som Søren Krarup i sin tid rigtigt anførte), er pålagt i de bibelske skrifter; og jeg ville støtte et forbud mod bibelsk begrundet forkyndelse af, at revselsretten skulle genindføres. 7

8 3 at kæmpe med åben pande A. Decorum krav til vielses-forrettere på rådhus, i kirke og i trossamfund har jeg ingen problemer med forudsat, at der henvises til eksisterende praksis, som grundlæggende handler om almindelige ordenskrav B. Og dermed adgang til at tilbagetage vielsesbemyndigelsen fra den pågældende, hvis den bliver misbrugt til andet end en religiøs festlig ramme om dansk ret selvfølgelig! Men hvad vil det sige??? C. Åbenhed om regnskaber mv over hele linien har jeg foreslået i alle mine religionsretlige arbejder siden 2001; Det er på tide, det bliver gennemført. Og trossamfundene er enige. 8

9 4. *demokrati* Men nu skal vi alle være demokratiske A. For at drive friskole hvordan kan I leve med det? B. For at drive folkeoplysning er det nu en god ide? C. Som forudsætning for at trossamfundet kan blive godkendt til vielsesbemyndigelse? D. Som forudsætning for fradragsret! E. Som indrejseforudsætning!! 9

10 4A demokrati og friskole Kina? Hvad er *øget fokus på demokratisk dannelse*? Hvad I alverden er *et indikatorbaseret tilsyn* Og hvad er *indikatorer i forhold til frihed og folkestyre* Og hvad gør en skole, når den *udviser risiko-adfærd*? Hvad er det for en *kulturel praksis* der kan være I strid med *frihedog folkestyre-kravet* og som lettere kan opdages, hvis man rekrutterer medarbejdere, der kan arabisk? (citater fra forståelsespapir af 10. maj om delaftale om frie skoler) 10

11 4B folkeoplysning og demokrati foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder og underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Et aktuelt eksempel:

12 Et 2016-eksempel: Xxx er en forening af xx hvis formål er på evangelisk-luthersk grund og så vidt muligt I forbindelse med præster at virke til troslivets vækkelse og de troendes sammenslutning i de helliges samfund xxx formål er i 2006 nyformuleret således: Lede til Jesus Leve i Ham Den tilknyttede organisation søger folkeoplysningsmidler: Foreningens formål er oplæring og forkyndelse om Jesus Kristus for børnene for herved at føre dem til ham, jf. Mattæusevangeliet 28, DFS er forpligtet på samme grundlag og mål som xx. Forkyndelsen skal være i overensstemmelse med Bibelen og den evangelisk-lutherske folkekirkes bekendelsesskrifter. 12

13 4.C. godkendelse som trossamfund GammeltoftII-udvalget Demokratisk styreform som forudsætning for godkendelse som trossamfund? To glidebaner: a) Det 20. århundrede blev netop friheden I trossamfund b) Måske skulle vi alligevel hellere holde os til grl. 69: de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes ved lov Kan man gøre et internt anliggende, der er beskyttet I grl. 69, til betingelse for at opnå noget, som skal tildeles alle trossamfund på lige fod? (katolik-sagen, praksis I trossamfundsudvalget, grundlæggende linie I dette arbejde). 13

14 4.D. demokrati og skat Regeringen finder det væsentligt, at skattebegunstigelser ikke omfatter foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder (enighedspapir13 maj 2016). Krav om efterlevelse af demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder som betingelse for Det kan jeg forstå på en fremragende kronik pinsedag i Politiken pinsedag, at andre ikke har problemer med. Det har jeg. 14

15 Ligningslovens 8A og 12 aktuelt 6. Religiøse samfund, trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, som er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer, kan godkendes både efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, uden yderligere betingelser, når kravene til vedtægterne i 5, og når kravet til gudsdyrkelse i stk. 2, er opfyldt. Stk. 2. Ved et trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til udtalelse. Antallet af myndige medlemmer skal mindst udgøre 50 for en menighed og 150 for et trossamfund. Fonde kan ikke godkendes som religiøse samfund mv., da fonde ingen medlemmer har. 15

16 Bekg om 8A og 12, 5 5. Er betingelserne i 1-4 opfyldt, kan godkendelse efter ligningslovens 8 A og 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. ske, hvis følgende krav er opfyldt og fremgår af vedtægter, fundats eller lignende: 1) Foreningens mv. formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode. 2) Et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv. eller religiøse samfund mv., som er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål. 3) Foreningen mv. er hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØSland, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet eller i et andet EU/EØS-land. 16

17 Svensk ret Statsbidrag får lämnas endast til trossamfunn som bidrar till att upprätthålla och stärka de grundläggande värderingar som samhället vilar på och är stabilt och har egen livskraft 17

18 Retstilstanden i Sverige Den katolske kirke og en sammenslutning af muslimske trossamfund modtager støtte sammen med mange andre, som ikke i deres grundvold er demokratiske. Det afgørende er ikke deres interne struktur, men at trossamfund udøver deres virksomhed med respekt for alle menneskers lige værd og at de bidrager til en normdannelse I samfundet som er I overensstemmelse med demokratiets ideer (citat fra JV-afgørelse) 18

19 Konkrete sager i Sverige: Jehovas Vidner afslag 1: demokrati-kravet og religionsfrihed er bredere end krav på statsbidrag. Högsta Domstolen 2012: at medlemmer ikke må stemme kan ikke danne grundlag for at afslå statslig støtte. Er der statsbidrag fører ligebehandling til, at undtagelser skal fortolkes meget snævert. Afslag 2 (28 jan 2016): forbud mod bloddonation til børn er I strid med børnekonventionen og dermed I strid med samfundets grundlæggende vurderinger. Verserer v högsta fv domstolen 19

20 EMD: Når der findes en adgang for trossamfund til fradragsret, følger det af EMRK praksis, at den skal tildeles alle trossamfund på lige fod; Se f.eks. Religionsgemeinschaften der Zeugen Jehovas vs Österreich, 40835/98, dom 25 sep

21 Grl. 69: Skelne mellem indre organisering (trossamfundets egne forhold) og ydre relation til staten, som er en lovgivningskompetence (fastlagt i grundloven, fordi den ellers ville være problematisk at hævde over for trossamfundene og fastlagt i grundloven for at præcisere, at det ikke er et administrativt anliggende). 21

22 til grin for sine egne penge Fradragsretten er ikke Bertel Haarders egne penge. Den modsvarer i dansk religionsret folkekirkens (økonomiske) særstilling. 22

23 Mine spørgsmål til alle disse punkter: 1. Hvad menes med *demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder*? 2. Hvad menes med *adfærd* når det kommer til demokrati-betingelsen? 3. Er det forbudt at modarbejde eller skal man efterleve? 4. Skal man endog kunne *stille krav om efterlevelse*? Så langt går end ikke svenskerne! 23

24 4.E. Indrejseforbud Danmark er medlem af Schengen. Danmark er medlem af EU (1979-ECJ-afgørelse om en hollandsk scientology-kvinde at være scientology er ikke i strid med offentlig orden). Danmark havde før da en nordisk pas-union. Jeg skal ikke kaste mig ud I det normative skoleridt. Jeg spørger bare, hvor realistisk det lige er? 24

25 5. *lovreligion* vi bevæger os ud i en øvelse, som egentlig handler om at tage lovreligionen ud af islam. Derfor kan det være, at det, vi kommer ud med, er ret nyt. (Martin Henriksen, Politiken, 19. maj 2016, p 4). Et opgør med voldselementet i lovdelen af religionerne er ikke nyt, men det er helt nødvendigt. Det er dét, man har stater til. Det tager ikke loven ud af hverken islam, den katolske og de ortodokse kirker eller jødedom; og det hverken kan eller skal stater begive sig ud i. Men vi skal være meget bedre til at finde balancen mellem religionens ret og statens ret i mangfoldige sager. Religion vil vedblive med at være både ritual og ret. 25