Religion i dagens samfund

Transkript

1 Religion i dagens samfund 1 Konflikter mellem religiøs og sekulær livspraksis Foredrag, Kunst- og Kulturhøjskolen, Vejle Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde & Københavns Universiteter

2 Vi skal tale om konflikter mellem religiøs og sekulær livsform, jf Jeres program: 2 Forholdet mellem stat og kirke er til debat i Danmark. Som i andre europæiske lande bygger forholdet mellem stat og kirke i Danmark på en religionsmodel med trosfrihed og ret til at danne religiøse samfund. Samtidig har folkekirken som majoritetskirken en historisk særstilling. Denne religionsmodel er i Danmark og i mange andre lande ved at miste sin selvfølgelighed. Burkaforbud, ophævelse af blasfemiparagraffen, forbud mod bederum på skoler, ritual slagtning af dyr, frikadeller i børnehaver og omskæring af drengebørn fylder i den politiske debat.

3 Fra enkelt-emner til samfundsmodel: 3 Dagens konflikt emner Omskæring, Bederum, Burka, Rituel slagtning af dyr Læsning af hellige tekster, Fortælling om religiøs praksis, Afdækning af historien bag billedet i religiøse rum Gudstjeneste ved Folketingets åbning Samfundsmæssig oversættelse Flertal vs mindretal Statens omsorg for den enkelte vs familiens og gruppens rolle Samfundsmæssig model: individuelle og kollektive frihedsrettigheder med ét fælles, understøttet normsystem vs ét (NYT?) fælles, statsligt udviklet værdisæt

4 Ét fælles? 4

5 5

6 Nogle tal: 6 75% af danskerne er medlem af folkekirken 70% af de nyfødte bliver døbt (i Kbh under 50%) Ca det samme antal bliver konfirmeret 85% bliver kirkeligt begravet men rollefordelingen omkring begravelsen er uklar Ca 10% (nok) er grundlæggende muslimer, jøder, eller andre kristne trossamfund Ca 15% - og det er på mange måder det vigtigste og stigende tal er uden religiøs tilknytning eller identitet.

7 Konflikterne først én ad gangen: 7 Piger vs drenge Voksne vs børn Hvilke religioner hvilken betydning i religionen (proportionalitet) Omskæring vs dåb

8 Konfirmation civil og religiøs? statsborgerskab; indføre konfirmation, følge danske privatretlige regler men ikke ligestilling i praksis 1849: formel lige adgang til embeder (vender tilbage)

9 Vielse sekulær eller religiøs? 9 Pligt til at vie par af samme køn? Fraskilte? Ikke-medlemmer? Vielse som accept af religiøs ret?

10 Begravelse fælles, ateistisk, religiøs, folkekirke, frikirke, trossamfund -? 10

11 (Rituel) slagtning af dyr og frikadellekrig i børnehaverne mio danske grise om året 97% får halen kuperet 98% af ornerne kastreres Fjerkræ, får og geder, der slagtes i Danmark, slagtes efter religiøse ritualer, der gør dem halal og kosher. Det sikrer eksport til Mellemøsten. Det samme gælder i stigende grad oksekød Diskussionen drejer sig om bolt-pistol først eller forblødning. OG diskussionen drejer sig om, hvorvidt man må servere halal-kød i børnehaverne.

12 Anstændig / religiøs / I alle de riger og lande 12 På stranden På gade og vej I hjemmet I institutionen På kontoret På skolen Hilda Rømer og KFUK-pigerne

13 Alene eller sammen med andre, offentligt eller privat 13 På Rådhuspladsen? I skolen? I kantinen på arbejdspladsen?

14 Hvilke religiøse bygninger? 14

15 4 Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten 15 Jelling, 2. december 2000

16 6: Kongen skal høre til den evangelisklutherske kirke 16 Wittenberg 2017

17 66 Folkekirkens forfatning ordnes ved lov 17 MF Jesper Langballe (DF) i kronik i Berlingske 4. april 2013 Betænkning 1544/2014 om Folkekirkens Styrelse Indtil i dag er en 20 mand stor kommission mødtes i kirkeministeriet en gang om måneden med det endemål at adskille folkekirken fra folket. Jeg ved det, for jeg er selv medlem af kommissionen, indsat af Dansk Folkeparti. Kommissionen er nedsat af ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen. Formålet er at give folkekirken en såkaldt kirkeforfatning med en synode i spidsen noget, som folkekirken, trods flere forsøg, lykkeligt har undgået i de 163 år, der er gået, siden vi fik grundloven. Derfor har vi i dag verdens bedste og frieste kirkeordning. Det vil snart være slut, hvis

18 67 Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. 18 HVAD strider mod sædelighed og offentlig orden HVEM skal bestemme det lovgivningsmagten eller domstolene (ikke administrationen) HVILKEN BETYDNING har det

19 68 Ingen er pligtig at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse en den, som er hans egen. 19 Venstres partiprogram 1870 Skattelov, menighedsrådslov, valg til menighedsråd, (senere selveje) 1903 Kirkeskat som kildeskat 1969 (men ikke øvrige trossamfund) Kirkeskat vs brugerbetaling

20 69 De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov 20 Trossamfundsloven 17 december Trossamfund kan frit dannes med ethvert lovligt formål. 3. Et trossamfund har ret til at udøve sin religion, herunder ved overholdelse af religiøse ritualer og skikke samt religiøs undervisning, såfremt der ikke herved opfordres til eller foretages noget, der strider mod bestemmelser fastsat ved lov eller i medfør af lov.

21 70 Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt. 21 Grundtvig vs Ørsted på den grundlovgivende rigsforsamling Der er ikke noget til hinder for, at ansatte ved Danmarks Domstole kan bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiøse eller kulturelle grunde, så længe ansigtet ikke er tildækket (domstolsstyrelsen, 2007) Lov 2009:» 56. En dommer må i retsmøder ikke fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt.

22 76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne. Stk. 2. Frie grundskoler skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. RELIGIONSUNDERVISNING

23 De lutherske kirker i Norden på vej mod international standardmodel 23 Finland 1869 synode; 1917: statskirke; 1996 administrativt skel, men stadig statskirke; al lovgivningsmagt hos parlamentet Island: staten overtaget jorden, udbetaler lønnen, selvstændig ledelse Sverige 2000: juridisk og økonomisk adskillelse; stadig etableret ved lov Norge 2017: Selvstændigt retssubjekt, stadig lov-reguleret, men indre anliggender såsom vielsesritualer

24 Hvad skal stå i den næste grundlov eller bare den næste straffelov? 24