KVALITATIV BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2013

Transkript

1 KVALITATIV BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2013 STATENS SCENEKUNSTSKOLE Udarbejdet januar 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG RESUMÉ... 3 RESUME... 4 DATAINDSAMLING... 4 GENNEMGANG AF SVARENE PÅ DE ENKELTE SPØRGSMÅL I UNDERSØGELSEN... 6 HVOR LANG TID GÅR DER FRA FÆRDIGGØRELSE AF UDDANNELSEN TIL FØRSTE UDDANNELSESRELEVANTE BESKÆFTIGELSE... 6 HVAD ER DIMITENDERNES FØRSTE UDDANNELSESRELEVANTE BESKÆFTIGELSE... 7 HVORDAN FINDER DIMITENDERNE DERES FØRSTE UDDANNELSESRELEVANTE BESKÆFTIGELSE... 8 I HVILKET OMFANG ARBEJDER DIMITTENDER INDEN FOR UDDANNELSESRELEVANTE OMRÅDER... 9 HVOR STOR EN DEL AF DIMITENDERNES INDKOMST STAMMER FRA UDDANNELSESRELATERET BESKÆFTIGELSE HVILKE ARBEJDSGIVERE HAR DIMITENDERNE HAFT I 2013, OG HVILKE ANGIVER DE SELV SOM DE VIGTIGSTE I HVILKET OMFANG OG HVOR ER DIMITENDERNE FASTANSAT I HVILKET OMFANG DRIVER DIMITENDERNE EGEN VIRKSOMHED, OG I HVILKET OMFANG INDEN FOR ET UDDANNELSESRELEVANT OMRÅDE I HVILKET OMFANG DELTAGER DIMITENDERNE I EFTERUDDANNELSESAKTIVITETER OG INDEN FOR HVILKE OMRÅDER HVILKE ANDRE FAGOMRÅDER ARBEJDER DIMITENDERNE INDEN FOR DIMITTENDERNES FORSLAG ELLER ØNSKER TIL TING, SOM DE GERNE VILLE HAVE LÆRT MERE OM I DERES UDDANNELSESFORLØB KONKLUSIONER LEDIGHEDSPROCENTEN REGIONAL BESKÆFTIGELSE ARBEJDSMARKEDSSTATUS INDKOMSTFORHOLD ANDRE VÆSENTLIGE RESULTATER AF DEN KVALITATIVE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE

3 INDLEDNING OG RESUMÉ Statens Scenekunstskole har siden 2005 udarbejdet rapporter om beskæftigelsessituationen for skolens dimittender. Rapporterne er baseret på dataudtræk for Danmarks Statistik om bl.a. de pågældende personers beskæftigelsesgrader, indkomstforhold mv. og findes på skolens hjemmeside scenekunstskolen.dk. Den væsentligste begrænsning i disse rapporter er fraværet af kvalitative data om, hvad dimittenderne beskæftiger sig med. Det er således ikke muligt at vurdere, om de reelt arbejder inden for de fagområder, som de er uddannet til på skolen. Derfor har skolen efter aftale med Kulturministeriet udarbejdet denne rapport, som omfatter skolens dimittender fra de seneste syv år fra 2007 og frem til Rapporten er en opfølgning på tilsvarende rapporter fra hhv (dimittender fra ) og 2006 (dimittender fra ), hvor der blev udarbejdet en tilsvarende analyse. Antallet af besvarelser fra koreografer er få, men de er medtaget i undersøgelsen, da deres kvalitative besvarelser kan være nyttige. Undersøgelsen omfatter de uddannelser og det antal dimittender, som er anført i tabel 1.1. (i parentes er antallet af dimittender anført) TABEL 1.1. ANTAL AF DIMITTENDER, SOM INDGÅR I UNDERSØGELSEN SAMT DET REELLE ANTAL DIMITTENDER FRA UDDANNELSE I alt I alt i % Skuespil 6 (8) 6 (7) 6 (8) 7 (8) 7 (8) 7 (8) 5 (8) 44 (55) 80 Dans 5 (10) 4 (9) 10 (15) 8 (15) 27 (49) 55 Danseformidling/ 7 (10)* 4 (5) 11 (15) 73 dansepædagogik (DAF) Musikalsk 4 (4) 4 (4) 8 (8) 100 akkompagnement til dans (MAD) Instruktion 1 (2) 1 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) 12 (14) 86 Scenografi 2 (2) 1 (2) 2 (2) 2 (2) 1 (2) 2 (2) 2 (2) 12 (14) 86 Koreografi 0 (2) 1 (2) 1 (2) 0 (2) 2 (8) 25 Lys 1 (2) 2 (2) 1 (2) 2 (2) 1 (1) 1 (2) 1 (2) 9 (13) 69 Lyd 2 (2) 1 (2) 0 (2) 2 (2) 2 (2) 1 (1) 2 (2) 10 (13) 77 Sceneproduktion 1 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) 2 (2) 1 (2) 13 (14) 93 Forestillingsledelse 2 (2) 2 (2) 1 (1) 2 (2) 2 (2) 1 (2) 1 (1) 11 (12) 92 og rekvisit Forsøgsuddannels 2 (4) 4 (5) 6 (9) 67 en til Sceneproducent I ALT 20 (32) 22 (29) 21 (34) 27 (29) 28 (36) 24 (28) 22 (36) 165 (224) 74 *deltidsstuderende. 3

4 Der er en samlet besvarelsesprocent på 74 % og besvarelsesprocenterne for alle uddannelser er høj, bortset fra koreografiuddannelsen. For første gang er det muligt at lave en særskilt undersøgelse på de fire uddannelsesretninger inden for teaterteknik: lys, lyd, sceneproduktion og forestillingsledelse/rekvisit. Fra 2012 har disse uddannelser hver haft en uddannelsesansvarlig til at planlægge uddannelsesområdet. Som det fremgår af tabel 1.1., er der optag på danse- og danseformidlingsuddannelserne og til danseakkompagnementsuddannelsen (MAD) kun hvert andet år. Danseakkompagnementsuddannelsen er en forsøgsuddannelse, som havde sine første dimittender i Sceneproducentuddannelsen var en forsøgsuddannelse i 2009 og RESUME Den vigtigste konklusion er, at 100 % af ( i %) dimittenderne fra Statens Scenekunstskole arbejder inden for det fagområde, som de er uddannet til (tabel 3.d.1.), og at 94 % af dimittenderne inden for en periode på tre måneder efter endt uddannelse finder beskæftigelse inden for eget fagområde (i %). Det fleste får stadig job ved at blive kontaktet, men stadig flere får beskæftigelse ved netværk/praktik. Der er tale om en generel tendens, jf. tidligere undersøgelser. Andel af indtjeningen som vedrører det fagområde, dimittenderne er uddannet sig til, er ved at bevæge sig op ad igen. Andelen af dimittender, som havde over 75 % deres indkomst fra eget fagområde, er i % og i 2010 på 58 %. Kun 29 % af dimittenderne har fastansættelser resten 71 % er freelancere. Dvs. korte ansættelsesforhold med mange forskellige arbejdsgivere dog primært inden for scenekunstområdet. I 2010 var 32 % af dimittenderne fastansatte dvs. et fald i antallet af fastansættelser. Kun 16 % af dimittenderne har egen virksomhed ( i 2010 var det 15 %). Dog er det nu ikke længere forbeholdt enkelte uddannelser at have den tradition. Også dansere og skuespillere har nu egen virksomhed. Det var ikke tilfældet i Procentvis er andelen, som tager efteruddannelse, faldet siden 2006 fra 48 % i 2003 til 37 % i Årsagen til faldet kan være, at A-kassen er begyndt at stille mere restriktive krav til typen af efteruddannelse, for at man stadig kan anses for at være til rådighed for arbejdsmarkedet. Noget andet er, at hvis det er svært at få tingene til at hænge sammen økonomisk, kan det også være svært at skabe et overskud til at tage på efteruddannelse. En stor andel af dimittenderne efterspørger undervisning i at lave projekt- og fondsansøgninger. DATAINDSAMLING Der er udarbejdet respondentlister på baggrund af skolens dimittendoversigter for Der er herefter søgt adresser og telefonnumre på de pågældende. Enkelte kunne ikke lokaliseres, f.eks. fordi de ikke længere bor i landet, eller fordi de har hemmelig adresse og/eller telefonnummer. Herefter er der forsøgt taget telefonisk kontakt, idet der er foretaget maksimalt tre opringningsforsøg pr. respondent. Også her har der været et vist frafald, fordi de pågældende ikke er truffet på telefonen eller ikke har ringet tilbage, hvilket også har været en mulighed. De personer, som er blevet truffet, har dog alle besvaret hele eller dele af spørgeskemaet. 4

5 Som det fremgår af tabel 2.1., så er den samlede svarprocent (målt som antal respondenter i % ) 74 %, hvilket er en flot svarprocent. Det er en stigning på 11 % fra sidste undersøgelse og gør derfor undersøgelsen ekstra valid. Svarprocenten dækker over en variation fra 25 % for koreografi til 100 % for danseakkompagnementsuddannelsen. Bortset fra koreografiuddannelsen har alle uddannelser en flot svarprocent, som danner grundlag for en god og valid analyse af beskæftigelsessituationen blandt skolens dimittender. TABEL 2.1. ANTAL RESPONDENTER FRA ALLE UDDANNELSERNE ANTAL DIMITTENDER ANTAL RESPONDENTER RESPONDENTER I % UDDANNELSE AF DIMITTENDER Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelsen til sceneproducent I ALT Metoden betyder dog, at besvarelsesprocenten for danse- og koreografiuddannelserne er lavere end de øvrige givetvis fordi de bor i ulandet og er vanskeligere at skaffe kontaktdata på. Vi har valgt at medtage dimittender fra Det betyder, at disse dimittender kun har været seks måneder på arbejdsmarkedet, hvilket kan få betydning for det samlede billede. 5

6 GENNEMGANG AF SVARENE PÅ DE ENKELTE SPØRGSMÅL I UNDERSØGELSEN HVOR LANG TID GÅR DER FRA FÆRDIGGØRELSE AF UDDANNELSEN TIL FØRSTE UDDANNELSESRELEVANTE BESKÆFTIGELSE TABEL 3.1. FRA FÆRDIGUDDANNELSE TIL FØRSTE JOB: SPØRGSMÅL: HVOR LANG TID GIK DER, FRA DU BLEV FÆRDIG MED DIN UDDANNELSE, TIL DU FIK DIT FØRSTE JOB INDEN FOR DIT FAGOMRÅDE? UDDANNELSE <1 MD. (ANTAL) 1 3 MD. (ANTAL) 3 6 MD. (ANTAL) 6 MD. 1 ÅR (ANTAL) >1 ÅR (ANTAL) Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelsen til Sceneproducent I ALT I ALT I % I ALT Den alt overvejende del af dimittenderne 84 % - finder beskæftigelse inden for fagområdet inden 1 måned efter færdiggørelse af uddannelsen. 94 % af dimittenderne har beskæftigelse inden 3 måneder efter færdiggørelse af uddannelsen. Dette er en stigning fra undersøgelsen i 2010, hvor 71 % havde beskæftigelse efter 1 måned og 88 % efter 3 måneder. Et stort antal respondenter oplyser, at de allerede var sikret beskæftigelse, inden de var færdige med uddannelsen. Det skal understreges, at det forhold at en dimittend har fået sin første uddannelsesrelevant beskæftigelse, ikke siger meget om dimittendens samlede beskæftigelsesgrad eller indtægt i perioden. Det skyldes bl.a., at der kun i meget begrænset omfang er tale om fastansættelser, jf. bl.a. afsnit 3.g. og den kvantitative beskæftigelsesundersøgelse fra 2012, hvor kun 54,9 % var fuldt beskæftiget og 69,2 % var næsten fuldt beskæftiget (under 20 % ledighed). 6

7 HVAD ER DIMITTENDERNES FØRSTE UDDANNELSESRELEVANTE BESKÆFTIGELSE TABEL 3.B.1. SPØRGSMÅL: HVILKEN TYPE JOB? (DIT FØRSTE JOB INDEN FOR DIT FAGOMRÅDE, EFTER DU BLEV FÆRDIG MED DIN UDDANNELSE?) UDDANNELSE SVAR Skuespil Hovedrolle 7 Stor rolle 13 Mellemstor rolle 12 Lille rolle 5 Birolle 5 Andet 2 Dans Danser 24 Underviser 2 Instruktion Instruktør 12 Scenografi Scenograf 11 Lyd Lyddesigner 9 Lydtekniker 1 Lys Lysdesigner 7 Lystekniker 1 Andet 1 Sceneproduktion Teknisk koordinator 2 Produktionsledelse 10 Scenemester 1 Forestillingsledelse & rekvisit Regissør 2 Forestillingsleder 5 Rekvisitør 1 Andet 1 Koreografi Koreograf 1 Andet 1 DAF Underviser 11 MAD Musikakkompagnatør til dans 8 Forsøgsuddannelsen til Producent 3 Sceneproducent Ledelsesfunktion på et teater 2 Andet 1 Det mest interessante i tabel 3.b.1. er bredden i ansættelserne for uddannelserne fra hhv. lyd, lys, sceneproduktion og forestillingsledelse, og at lys- og lysdimittenderne oplyser, at de primært får job som lys- og lyddesigner, i mindre grad som tekniker. Dernæst at danseuddannelsen uddanner til to arbejdsmarkeder: dans og undervisning. 7

8 HVORDAN FINDER DIMITTENDERNE DERES FØRSTE UDDANNELSESRELEVANTE BESKÆFTIGELSE TABEL 3.C.1. SPØRGSMÅL: HVORDAN FIK DU JOBBET? BLEV DU KONTAKTET, VAR DU SELV OPSØGENDE, KENDTE DU NOGEN, DER KENDTE NOGEN? UDDANNELSE BLEV SELV NETVÆRK 1 IGENNEM AUDITIO JOB ANDET KONTAKTET OPSØGENDE PRAKTIK N OPSLAG Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktio n Forestillingsledel se og rekvisit Forsøgsuddanne lsen til Sceneproducent I ALT I ALT % AF DET SAMLEDE ANTAL RESPONDENTER Den altovervejende del af dimittenderne 46 % oplyser, at de fik den første uddannelsesrelevante beskæftigelse, fordi de blev kontaktet. 41 % oplyser, at de fik deres første uddannelsesrelevante beskæftigelse via netværk/praktik. I undersøgelse fra 2010 fik 49% deres første beskæftigelse ved at blive kontaktet og 28 % fik deres første beskæftigelse via netværk/praktik. I undersøgelsen fra 2010 fik 74 % deres første beskæftigelse ved at blive kontaktet og 10 % via netværk/praktik. Det er en meget interessant udvikling, som bl.a. stiller store krav til samarbejdsevner og entreprenørskab. Beskæftigelse opnås ikke via de kanaler som er almindelige inden for andre beskæftigelsesområder, dvs. stillingsopslag eller audition (som er almindelig i udlandet). 1 Definitionen på netværk er respondentens personlige og faglige netværk. Netværket kan være opbygget inden respondenten startede på skolen, mens respondenten gik på skolen, og efter respondentens dimitterede. Dette er ikke blevet uddybet ved denne undersøgelse. 8

9 I HVILKET OMFANG ARBEJDER DIMITTENDER INDEN FOR UDDANNELSESRELEVANTE OMRÅDER TABEL 3.D.1. SPØRGSMÅL: HAR DU EFTER DU ER BLEVET FÆRDIGUDDANNET HAFT LØNNET ARBEJDE INDEN FOR DET FAGOMRÅDE, SOM DU BLEV UDDANNET TIL PÅ STATENS SCENEKUNSTSKOLE? UDDANNELSE JA (ANTAL) NEJ (ANTAL) JA (%) NEJ (%) Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelsen til Sceneproducent I ALT TABEL 3.D.2. SPØRGSMÅL: HAR DU I 2013 ARBEJDET INDEN FOR DET FAGOMRÅDE, SOM DU BLEV UDDANNET TIL PÅ STATENS SCENEKUNSTSKOLE? UDDANNELSE JA (ANTAL) NEJ (ANTAL) JA (%) NEJ (%) Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelsen til Sceneproducent I ALT % af dimittenderne har efter endt uddannelse haft lønnet arbejde inden for fagområdet. I undersøgelse fra 2010 var det 97 % af dimittenderne, som kunne sige ja til dette spørgsmål. 9

10 Andelen af personer med uddannelsesrelevant beskæftigelse i 2013 er kun lidt lavere end andelen for perioden som helhed. I 2013 var 95 % erhvervsaktive inden for det fagområde, de er uddannet til. Der er i 2013 et frafald på ni personer. De ni personer kommer fra mange forskellige uddannelser: dans, danseformidling, musikakkompagnement til dans, lys, lyd og forestillingsledelse. Der er en lille stigning i antallet af beskæftigede i forhold til undersøgelsen i 2010 og 2007, hvor antallet var 91 %. Det skal bemærkes, at flere af de personer, som ikke længere arbejder inden for fagområdet i besvarelserne, har angivet årsager, som ikke er relateret til jobudbuddet inden for fagområdet, men derimod til private forhold af forskellig art, f.eks. helbredsforhold, barsel mv. MAD-uddannelsen er en overbygningsuddannelse for professionelt uddannede musikere og vi ved, at visse af disse musikere i perioder alene beskæftiger sig med sin musikerkarriere og er i studiet for at indstille plader og derfor ikke har tid til at pleje den anden karriere som musikalsk akkompagnement til dans. HVOR STOR EN DEL AF DIMITTENDERNES INDKOMST STAMMER FRA UDDANNELSESRELATERET BESKÆFTIGELSE TABEL 3.E.1. SPØRGSMÅL: HVOR STOR EN DEL AF DIN INDTÆGT SIDEN DU BLEV FÆRDIGUDDANNET HAR DU (SKØNSMÆSSIGT) TJENT VED ARBEJDE INDEN FOR DET FAGOMRÅDE, SOM DU ER UDDANNET TIL? UDDANNELSE 0 % (ANTAL) 1 25 % (ANTAL) % (ANTAL) % (ANTAL) % (ANTAL) 100 % (ANTAL ) Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelsen til Sceneproducent I ALT I ALT I PROCENT 0 % 13 % 9 % 17 % 36 % 25 % 100 % I ALT Der er markante forskelle på indtægtsprofilerne mellem uddannelserne målt som andelen af dimittender, som tjener mere end 75 % af deres indtægt inden for fagområdet. De højeste andele findes hos: 10

11 o Instruktion (92 %) i 2009 var tallet 70 % o Lyd (100 %) (ikke særskilt opgjort i 2009) o Sceneproduktion (85 %) (Ikke særskilt opgjort i 2009) o Forestillingsledelse og rekvisit (73 %) (ikke særskilt opgjort i 2009) De laveste andele findes hos: o Dans (37 %) (i 2009 var tallet 50 %) o Danseformidling/dansepædagog (36 %). (i 2009 var tallet 33 %) o Koreografi (0 %). (I 2009 var tallet 0 %) o MAD (12,5 %). (I 2009 var tallet 0 %). Indtægtsprofilen for dansere bevæger sig op og ned. I undersøgelsen fra 2006 lå den på 11 %, i 2010 på 50 % og i 2013 på 37 %, som har over 75% af deres indtægter inden for fagområdet. Indtægtsprofilen for skuespillere bevæger sig ligeledes op og ned. I undersøgelsen fra 2006 lån den på 56 %, fra 2010 på 46 % og i 2013 på 64 %, som har over 75 af deres indtægter inden for fagområdet. TABEL 3.E.2. SPØRGSMÅL: HVOR STOR EN DEL AF DIN INDTÆGT HAR DU I 2013 (SKØNSMÆSSIGT) TJENT VED ARBEJDE INDEN FOR DET FAGOMRÅDE, SOM DU ER UDDANNET TIL? Uddannelse 0 % 1 25 % % % % 100 % I alt (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) (antal) Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelsen til sceneproducent I ALT I PROCENT 7 % 12 % 6 % 12 % 24 % 39 % 100 % Der er større spredning i størrelsen af indtægtsprofiler fra 2013 end i perioden som helhed (tabel 3.e.1). Andelen i øverste kvartil (dvs. gruppen af personer, som tjener % af deres indkomst inden for fagområdet) er på 63 %. I undersøgelsen fra 2010 var andelen 61 %. Dvs. en mindre stigning. Til gengæld var andelen i undersøgelsen fra 2007 på 79 %. 11

12 Andelen i nederste kvartil (dvs. personer som tjener 0-25 % af deres indkomst inden for fagområdet) på 19 %. I undersøgelsen fra 2010 var andelen 20 % og i undersøgelsen fra 2007 på 15 %. Indtægterne er således steget en lille smule siden 2010, men har ikke nået niveauet fra 2007, hvor der var højkonjunktur inden finanskrisen ramte Danmark og kultursektoren. Vi kan se den samme tendens i den kvantitative beskæftigelsesrapport fra HVILKE ARBEJDSGIVERE HAR DIMITTENDERNE HAFT I 2013, OG HVILKE ANGIVER DE SELV SOM DE VIGTIGSTE Identifikationen af dimittendernes arbejdergiver skal bl.a. gør det muligt at udpege de arbejdere, som er mest relevante for at kontakte med henblik på feedback om dimittendernes stærke og svage sider. Dette kan være et supplement til skolens aftagerpanel. ARBEJDSGIVERE I 2013 SPØRGSMÅL: HVILKE ARBEJDSGIVERE HAR DU HAFT I 2013 INDEN FOR DET FAGOMRÅDE, SOM DU BLEV UDDANNET TIL PÅ STATENS SCENEKUNSTSKOLE? (FOR DE ARBEJDSGIVERE, SOM ER NÆVNT MERE END ÉN GANG, ER ANTALLET AF NÆVNELSER ANFØRT) UDDANNELSE Skuespil Nationalmuseet x 7 MS Film Teatret Møllen Statens Scenekunstskole x 6 NørregadeTeatret Teater Republique Zentropa x 6 SF Film x 4 DR x 15 Mungo Park x 5 Det Kongelige Teater x 7 Folketeatret x 4 Aalborg Teater x 6 Dubberman x 2 Studio Hamburg Teater Momentum Akson Studios ZDF SDI Media x 7 Adapator Teatret Zeppelin Østre Gasværk x 2 Camp David x 4 Thy Teater x 2 Teater Nordkraft x 4 Louise Skov Teater Den Danske Filmskole x 4 Nørrebro Teater Tåstrup Teater Forum Teater Frans Jacobi Teater ZeBu Dramafonden x 2 Blenkov & Schønnemann Svalegangen Teater Slotsgården x 2 BEO Film Meta Film Linial Film Betty Nansens Teatret x 4 Respirator TV2 Amager Kulturhus Husets Teater Teater Grob x 2 STC Freezone Teater Bæstet M & M Productions Miso Film Det Lille Teater x 2 Søholm Park Teater 12

13 Actors in business Audio Resort x 2 Grønnegårds Teatret Café Teatret Radio Drama Nordisk Film x 4 Nimbus Film x 3 NOTA Roskilde Kulturskole De Medvirkende Forsøgsstationen Randers Egnsteater Københavns Kommune Silkeborg musik og teaterforening Aarhus Teater Super 16 Dawn Events Odense Teater Fridthjof Film x 3 Douglas Entertainment Metronome BaggårdTeatret x 2 Svendborg Gymnasium og HF Dans AFUK Dans og Cirkusskolen i Stockholm Uppercut Danseteater Cantabile 2 x 2 Dansehallerne x 2 Projektcentret x 2 Andersson Danse Charlottenborg Kunsthal Gladsaxe Gymnasium LAPCATS Galaxen Kulturhus Furesø Ungdomsskole Den Rytmiske Daghøjskole Gazart Teaterforeningen The Mob Kitt Johnson X act Don Gnu x 2 Vesterlund Efterskole x 2 Gaardbo Dans Statens Scenekunstskole Sceneindgangen Experimentet Teater Zebu DAF Dansehallerne x 5 Åben Dans Svendborg Kommune U kompagniet Odense Katedralskole Odense Symfoniorkester Syddansk Musikkonservatorium og Skuespilleruddannelse x 2 Copenhagen International School Skolerne i Oure Brent Street Performing Arts Force Majeure Black Box Dance Company x 2 Dansens Dag x 2 Svaleholm Dans Den Jyske Opera x 2 Dansk Danseteater x 3 Ellen Thielsgaard Mute Company x 2 Nordisk Sceneskole Festival i Norge Helena Davidsen Mette Martinsen x 2 Teater Republique NokNok Production NUT festival Ultimavez Company Jazz Festival Fors Works Stevs Efterskole Hotstepper Companí Aurinku Balleti Kari Huurs Den kreative skole i Silkeborg Balletskolen i Holstebro Sølager Den Alternative Skole (DAS) Hundested Skole Statens Scenekunstskole Stands og Dans Den Kongelige Ballet Hotel Proforma 13

14 MAD Det Kongelige Teater x 3 Statens Scenekunstskole x 5 Dansen hus x 2 Dansehallerne x 2 Skånsk Danseteater Instruktion Det Kongelige Teater x 6 Nørrebro Teater Aalborg Teater x 3 HUA Theater Am Halleschen Ufer Aveny T Teater Zeppelin Teater V Odense Teater ll De Medvirkende Dramatikeruddannelsen i Aarhus Husets Teater x 3 Statens Scenekunstskole Rytmisk Daghøjskole Mammutteatret Scenografi Don Gnu Tincan Company Aarhus Teater Får 302 x 2 Mungo Park Teatret Dyrelab Brøndby Ungdomsskole Nørregade Teatret Betty Nansen Teatret x 2 Svalegangen x 2 Hvidovre Musikskole MY CA Dance Company Thy Teater Teater Zebu Frank Hvam DR Nationaltheatret Oslo Rogaland Teater Kennedy Center Koreografi Martin Elgan Egne projekter Lys Københavns Musikteater Folketeatret Aalborg Teater x 3 Aarhus Teater Det Kongelige Teater x 2 Momoland Svalegangen Kerteminde Revyen Teater Katapult Vendsyssel Teater Holbergskolen Får 302 Aarhus Teater Café Teatret Teater Nordkraft Teater Slotsgården Malmö Universitet Dramafonden Thy Teater Teater Momentum STRIX Aalborg Teater x 2 Zangenbergs Teater Funny Business Ink (FBI) Who Cares Wins Teater Zeppelin Nepo Teatret Roskilde Festival Dramatikeruddannelsen Teater Design Copenhagen Opera Festival Teatercenter Aveny T. Riddersalen Teater Momentum Den Kongelige Opera Teater Katapult Sceneprojekt Odense Teater x 2 Uppercut Danseteater Mungo Park x 2 Statens Scenekunstskole Teatret ved Sorte Hest Global Stories Copenhagen Opera Festival 14

15 Aveny T. Betty Nansen Teatret Rogaland Teater Tivoli Zentropa Københavns Kommune Lyd Københavns Musikteater X 2 Teater Republique Teater V Folketeatret x 2 Aarhus Teater x 2 Statens Scenekunstskole Agenzy ASA Film Odense Teater Bellevue Teater The One and Only Company Café Teatret Holbæk Teater Det Kongelige Teater Teater Zebu x 3 Wing Man Sceneproduktion Teater Glad index Copenhagen Stage Statens Scenekunstskole x 2 Teatrenes Interesseorganisation (TIO) Copenhagen Opera Festival x 3 Tivoli Nørrebro Teater x 3 Det Færøske Kompagni Teater Bæstet Frederiksberg Kommune Teater V Sceneprojekt.dk Teater 770 Celcius Nordisk Film Forestillingsledelse Aarhus Tekniske Skole og rekvisit Teater Rio Rose Aarhus Teater x 2 Statens Scenekunstskole x 2 Malmö Opera Grønnegade Teater Det lille Teater Museet for Søfart Teater Zebu x 2 Cross Connection Ballet Company Drage Teater Black Box Theatre Norr Dans Den Jyske Opera Radio 24/7 Aalborg Teater x 2 Mungo Park Nordpol Teater Hund Livingstone Cabinet MY CA Dance Company Liminal Performance Bådteatret European Tour Production (ETP) Hvidovre Kommune Teater Momentum Teater Bæstet Martin Tullenius Mette Martinsen KONVERT Gorm Larsen Reklame Teater Republique x 2 Østre Gasværk x 2 Teater Avant Garden Teater Nordkraft Aalborg Teater Recoil Performance Group x 2 Den Danske Filmskole Hotel Proforma Opera Hedeland MY CA Dance Company Bellevue Teater Dansehallerne The One and Only Company Sjællands Symfoniorkester DR Teater Zeppelin The One and Only Company Teater Republique x 2 Hotel Proforma Aalborg Teater Nordisk Film Kitt Johnson X act 15

16 Forsøgsuddannelsen til sceneproducent Det Ny Teater Det Kongelige Teater x 3 Aarhus Teater MISO Film Dansk Skuespillerforbund Herlev Gymnasium og HF Anders Matthesen Det Kongelige Teater Mammutteatret Baggårdsteatret Odense Teater Kitt Johnson X act Sceneproducenterne Mammutteatret Teater Graenseloes Scenekunstområdet her markante arbejdsgivere. Dog kan man se, at især film, inkl. produktion, tv samt undervisning og andre områder som konsulentopgaver bidrager til listen af arbejdsgivere. TABEL 3.F.2. SPØRGSMÅL: HVILKE EN TIL TO AF DISSE ARBEJDSGIVERE HAR DU ARBEJDET DU MEST FOR? (FOR DE ARBEJDSGIVERE, SOM ER NÆVNT MERE END ÉN GANG, ER ANTALLET AF NÆVNELSER ANFØRT) UDDANNELSE SVAR Skuespil Nationalmuseet x 4 Det Kongelige Teater x 4 Mungo Park x 4 Aalborg Teater x 6 Studio Hamburg Østre Gasværk x 2 Thy Teater Actors in Business Grønnegårdsteatret Statens Scenekunstskole x 2 Radiodrama NOTA Randers Egnsteater DR x 3 Dans AFUK Uppercut Danseteater Andersson Dans Gazart Kitt Johnson X act Don Gnu Vesterlund Efterskole x 2 Teater Zebu Brent Street Performing Arts DAF Dansehallerne x 3 Odense Teater Zentropa Nimbus Film Baggårdsteatret Tåstrup Teater Folketeatret SF Film Teater Nordkraft Betty Nansen Teatret ll Teater Bæstet TV2 Miso Film Det lille teater Fridtjof Film Black Box Dance Company x 2 Dansk Danseteater x 2 Ellen Tielstgaard Nordisk Sceneskole Helena Davidsen Mette Martinsen x 2 Jazz Festival Companí Aurinku Balleti 16

17 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Skolerne i Oure Den kreative skole i Silkeborg Sølager MAD Det Kongelige Teater x 2 Dansens Hus Statens Scenekunstskole x 3 Skånsk Danseteater Instruktion Det Kongelige Teater x 2 Aalborg Teater x 2 Nørrebro Teater Teater Zeppelin Statens Scenekunstskole Scenografi Don Gnu Får 302 Teatret Dyrelab Mungo Park Betty Nansen Teatret MY CA Dance Company Teater Zebu Koreografi Martin Elgan Egne projekter Lys Folketeatret Aalborg Teater x 3 Det Kongelige Teater x 2 Københavns Kommune Mungo Park Lyd Teater V Bellevue Teater The One and Only Company Teater Zebu Aalborg Teater x 2 Mungo Park Livingstone Cabinet Folketeatret Teater Momentum Sceneproduktion Teater Glad Teatrenes Interesseorganisation Copenhagen Opera Festival Nørrebro Teater Teater V Nordisk Film x 2 Forestillingsledelse og Aarhus Teater x 2 rekvisit Malmö Opera Det lille teater Museet for Søfart Mammutteatret Odense Teater Får 302 Teater Slotsgården Teater Momentum Odense Teater Teater Zeppelin Svalegangen Aalborg Teater Teater Momentum Teater Katapult Teater Republique x 2 Østre Gasværk x 2 Teater Avent Garden Teater Nordkraft Recoil Performance Group 17

18 Forsøgsuddannelse til sceneproducent The One and Only Company Det Kongelige Teater x 2 Aalborg Teater Nordisk Film Aarhus Teater Miso Film Herlev Gymnasium og HF Det Kongelige Teater Odense Teater Kitt Johnson X act Scenekunstområdet er de primære arbejdsgivere. TABEL 3.F.3. SPØRGSMÅL: HVEM SYNES DU SELV VAR DIN VIGTIGSTE ARBEJDSGIVER I 2013? (F.EKS. DEN FAGLIGT MEST INTERESSANTE ELLER UDFORDRENDE) (FOR DE ARBEJDSGIVERE, SOM ER NÆVNT MERE END ÉN GANG, ER ANTALLET AF NÆVNELSER ANFØRT) UDDANNELSE SVAR Skuespil Nationalmuseet x 2 Mungo park x 3 Aalborg Teater x 4 Teater Momentum Østre Gasværk x 2 Teater Nordkraft x 2 Actors in Business Det Kongelige Teater x 6 NOTA DR x 4 Statens Scenekunstskole Roskilde Kulturskole De Medvirkende Forsøgsstationen Silkeborg Musik og Teaterforening Dans Cantabile 2 Charlottenborg Kunsthal Andersson Dans Gazart Odense Teater Zentropa x 2 Nimbus Film Fridthjof Film Baggårdsteatret Den Danske Filmskole Forum teater Blenkov & Schønnemann Beo Film Betty Nansen Teatret x 3 Teater Bæstet Miso Film Thy Teater Det lille teater Teater Slotsgården Projektcentret Dansk Danseteater x 2 Dansehallerne Ellen Thielsgaard 18

19 The Mob Don Gnu Vesterlund Efterskole x 2 Statens Scenekunstskole Experimentet Teater Zebu Brent Street Performing Arts Helena Davidsen Mette Martinsen x 2 Ultimavez Company Jazz Festival Black Box Dance Company Companí Aurinku Balleti DAF Dansehallerne x 2 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Skolerne i Oure Balletskolen i Holstebro Sølager Den Alternative Skole Den Kongelige Ballet MAD Det Kongelige Teater x 3 Statens Scenekunstskole x 4 Skånsk Danseteater Instruktion Det Kongelige Teater x 3 De Medvirkende Aalborg Teater Mammutteatret Statens Scenekunstskole Odense Teater Café Teatret Aarhus Teater Teatret Slotsgården Teater Momentum Scenografi Don Gnu Betty Nansen Teatret Aarhus Teater MY CA Dance Company Thy Teater Teater Zebu Nationaltheatret Oslo Aalborg Teater Dramatikeruddannelsen Aveny T. Teater Momentum Sceneprojekt.dk Koreografi Martin Elgan Egne projekter 19

20 Lys Københavns Musikteater Aalborg Teater Det Kongelige Teater x 2 Uppercut Danseteater Mungo Park Den Jyske Opera Lyd Musikteatret The One and Only Company Teater Zebu Aalborg Teater x 2 Mungo Park MY CA Dance Company Aarhus Teater Teater Momentum Sceneproduktion Copenhagen Stage Teatrenes Interesseorganisation (TIO) Copenhagen Opera Festival x 2 Tivoli Nørrebro Teater Teater V Nordisk Film Teater Republique Østre Gasværk Teater Avant Garden Teater Nordkraft Opera Hedeland Sjællands Symfoniorkester Forestillingsledelse og rekvisit Teater Rio Rose Malmö Opera Aarhus Teater Det lille teater Museet for søfart Det Kongelige Teater x 2 Aalborg Teater Tivoli Nordisk Film Forsøgsuddannelse til sceneproducent Aarhus Teater MISO Film Dansk skuespillerforbund Anders Matthesen Odense Teater Kitt Johnson X act 20

21 Mammutteatret De primære arbejdsgivere både som mest fagligt interessant eller udfordrende er inden for scenekunstområdet. Skuespillere peger dog også på TV (DR) og film, som interessante arbejdsgivere. Ligeledes er museums- og udstillingsområdet begyndt at blive nævnt, som interessante arbejdsgivere. Disse områder har måske gennem de senere år ændret formidlingsform til en mere visuel fortællerform, hvor mange af skolens uddannelser kan bidrage. I HVILKET OMFANG OG HVOR ER DIMITTENDERNE FASTANSAT SPØRGSMÅL: ER DU FASTANSAT? UDDANNELSE JA (ANTAL) NEJ (ANTAL) JA (%) NEJ (%) Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelse til Sceneproducent I ALT I undersøgelsen fra 2013 er 29 % fastansatte og 71 % løst ansatte (freelance). I undersøgelsen fra 2010 var 32 % fastansatte og 68 % løst ansatte. I undersøgelsen fra 2006 var fordelingen som i Bortset fra MAD og Instruktion er procenterne for fastansættelser inden for de forskellige uddannelsesretninger faldet siden Årsagen er, at den primære arbejdsgiver scenekunstområdet har færre faste ensembler, forestillinger mv. TABEL 3.G.2. SPØRGSMÅL: ER DU FASTANSAT? ÅRGANG JA (ANTAL) NEJ (ANTAL) JA (%) NEJ (%)

22 Der er ikke sammenhæng mellem årgang og fastansættelse, bortset fra at de nyuddannede fra sommeren 2013 har en langt lavere procent fastansættelse end de øvrige årgange. TABEL 3.G.3. SPØRGSMÅL: HVIS DU ER FASTANSAT, HVOR ER DET SÅ HENNE? UDDANNELSE SVAR Skuespil Det Kongelige Teater x 4 Mungo Park x 3 Randers Egnsteater Aalborg Teater x 2 Dans Brent Street Performing Arts Vesterlund Efterskole Companí Aurinku Balleti Dansk Danseteater DAF Skolerne i Oure Den kreative skole i Silkeborg MAD Det Kongelige Teater Instruktion Aarhus Teater Det Kongelige Teater Aalborg Teater Teater Momentum Scenografi Teater Momentum Aarhus Teater Lys Aalborg Teater Københavns Kommune Mungo Park Lyd Aalborg Teater x 2 Mungo Park Folketeatret Sceneproduktion Teatrenes Interesseorganisation (TIO) Tivoli Copenhagen Opera Festival Teater Republique Østre Gasværk Teater Avant Garden Teater Nordkraft 22

23 Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelse til Sceneproducent Malmö Opera Aarhus Teater InDEX Det Kongelige Teater Herlev Gymnasium og HF Det Kongelige Teaters Billedet fra 2010 og 2006 har ikke ændret sig Størstedelen af fastansættelser er hos de større institutionelle arbejdsgivere inden for fagområdet og ligeledes alt overvejende inden for scenekunstområdet. Dette afspejler beskæftigelsesstrukturen, hvor f.eks. skuespillerens arbejde inden for filmområdet i sagens natur ikke resulterer i fastansættelser. Flere steder dukker der også undervisningsjob op som fastansættelser. I HVILKET OMFANG DRIVER DIMITTENDERNE EGEN VIRKSOMHED, OG I HVILKET OMFANG INDEN FOR ET UDDANNELSESRELEVANT OMRÅDE TABEL 3.H1. HAR DE FÆRDIGUDDANNEDE EGEN VIRKSOMHED? SPØRGSMÅL: HAR DU EGEN VIRKSOMHED? UDDANNELSE JA (ANTAL) NEJ (ANTAL) JA (%) NEJ (%) Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelse til Sceneproducent I ALT Egen virksomhed betyder ikke nødvendigvis etablering af et APS., men at man er momsregistreret og ikke melder sig ind i dagpengesystemet ved ledighed. Og etablering af eget firma udelukker heller ikke en fastansættelse. Eget firma kan også være en bibeskæftigelse. Der er sket en lille stigning i antallet af egen virksomhed. I undersøgelsen fra 2010 svarede 20 ja til egen virksomhed svarende til 15 %. I 2013 har 26 svaret ja svarende til 16 %. Dette er dog et fald fra 23

24 undersøgelsen fra 2006, hvor 19 % svarede ja til egen virksomhed. Dog er traditionen stadig primært at være lønmodtager. Der er sket en interessant vækst i antallet af eget firma blandt danserne. I 2013 har 7 svaret ja (26 %) til egen virksomhed. I 2010 var der 0. Spredningen af egen virksomhed er også ændret siden undersøgelsen i I undersøgelsen fra 2010 var der 2-3 uddannelsesretninger, som havde tradition for egen virksomhed. I 2010 er etablering af egen virksomhed ikke forbeholdt enkelte uddannelsesretninger. 24

25 TABEL 3.H.2. SPØRGSMÅL: HVIS DU HAR EGEN VIRKSOMHED, ER DET SÅ INDEN FOR DET FAGOMRÅDE, DU BLEV UDDANNET TIL PÅ STATENS SCENEKUNSTSKOLE? UDDANNELSE JA (ANTAL) NEJ (ANTAL) JA (%) NEJ (%) Skuespil Dans MAD Instruktion Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forsøgsuddannelse til Sceneproducent I ALT Langt den overvejende del (96 %) af respondenterne med egen virksomhed angiver, at det er inden for det fagområde de er uddannet til, jf. den ovennævnte definition af fagområder. Dette er en stigning på 6 % siden undersøgelsen i TABEL 3.H.3. SPØRGSMÅL: HVIS DU KUNNE VÆLGE FRIT, HVILKEN TYPE AF BESKÆFTIGELSE FORETRÆKKER DU? UDDANNELSE FASTANSÆTTELSE EGEN VIRKSOMHED FREELANCE Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelse til Sceneproducent I ALT I ALT I % AF DET SAMLEDE ANTAL RESPONDENTER *Man skal her være opmærksom på dobbeltbesvarelser, da nogle respondenter har angivet, at de ønsker flere typer af beskæftigelse. 25

26 Af besvarelserne oven for kan man læse, at grundvilkåret med mange korte og løse ansættelser ikke er et ønske scenarium. Især skuespillerne kunne ønske sig flere fastansættelser. I HVILKET OMFANG DELTAGER DIMITTENDERNE I EFTERUDDANNELSESAKTIVITETER OG INDEN FOR HVILKE OMRÅDER TABEL 3.I.1. SPØRGSMÅL: HAR DU DELTAGET I EFTERUDDANNELSE, SIDEN DU BLEV FÆRDIGUDDANNET PÅ STATENS SCENEKUNSTSKOLE? Uddannelse Ja (antal) Nej (antal) Ja (%) Nej (%) Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktion Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddannelse til Sceneproducent I ALT Andelen af dimittender, som tager efteruddannelse er faldet til 37 %. I 2010 var andelen 43 % og i 2006 var andelen 48 %. Der er således tale om en generel tendens. Dimittender fra skuespil, dans, scenografi og danseformidling har en højere andel i at tage efteruddannelse end de øvrige grupper, mens dimittender fra de tidligere tekniske uddannelser som lys, lyd, sceneproduktion og forestillingsledelse har en lavere andel. Det kan skyldes, at dimittender fra disse uddannelser har den bedste andel af beskæftigelsen og derfor ikke har tid til efteruddannelse. Tidligere undersøgelser viser, at jo længere tid siden man dimitterede jo mere efteruddannelse tager man og denne undersøgelse dækker jo de sidste 7 års dimittender. 26

27 TABEL 3.I.2. SPØRGSMÅL: HVIS DU HAR DELTAGET I EFTERUDDANNELSE, SIDEN DU BLEV FÆRDIG PÅ STATENS SCENEKUNSTSKOLE, HVAD VAR DET SÅ EFTERUDDANNELSE INDEN FOR? UDDANNELSE SVAR Skuespil Filmtræning lll Sangtræning ll Filmkursus Ebeltoft llll Filmcoacher Castingkursus ll Meisner workshop Ledelse og coaching William Esper NY ll Clark Middleton Studio Cameron Studio Dubbingkursus lllll Projektledelse i mediebranchen Kommunikationstrænin g Skuespilleren som skabende kunstner Thomas Ostermeier Masterclass Maskekursus Improvisationstræning Finn Hesselager Willem Dafoe kursus Dans Devising Scenekunstnerisk moduluddannelse Danseren som entreprenør x 9 Fysisk teater Genopsættelseskursus DAF Kunst og kunstformidling ll Dansevidenskab Michel Platt kursus Ledelse Kursus i anerkendende feedback ll Danse workshop MAD Musikvidenskab Scenografi Sketch/tegne kursus x 3 Mawwell Renter kursus Forhandlingsteknik Mood Board Software x 3 Willem Dafoe kursus SDS Efteruddannelse Koreografi Danseworkshop Koreografi Artist Talk Willem Dafoe kursus Skuespillerkursus ll Contemporary dance Koreografisk metode Kreativ Dans og Metode Audition workshop Labans bevægelseslære Karriereplanlægning 27

28 Danseren som entreprenør Lys Pandoras Medieserver Lyd Softwareudvikling 3D animering Førstehjælpskursus Sceneproduktion Brandteknisk sikkerhed Kommunikation og ledelse x 3 Kunst og kulturledelse Forhandlingsteknik Merkonom Forestillingsledelse og HGS rekvisit Forsøgsuddannelse til Sceneproducent Konflikthåndtering Oversigten over efteruddannelsesforløb/kurser viser, at dimittenderne hovedsagelig tager kompetencegivende kurser eller redskabs -kurser, som giver konkrete færdigheder inden for et område. En påfaldende tendens er, at listen ikke indeholder nogen af Efteruddannelsens inspirationsseminarer, studierejser, konferencer eller kunstnermøder. Det kan tyde på, at de adspurgte ikke tænker på disse som efteruddannelse. HVILKE ANDRE FAGOMRÅDER ARBEJDER DIMITTENDERNE INDEN FOR SPØRGSMÅL: HVILKE ANDRE FAGOMRÅDER ARBEJDEDE DU INDEN FOR I 2013, UD OVER DET, SOM DU ER UDDANNET TIL PÅ STATENS SCENEKUNSTSKOLE? UDDANNELSE SVAR Skuespil Caster Kørelærer Telefondame på SSKS Dirigent Ufaglært tastearbejde Underviser x 2 Dans Underviser x 2 Biolog Massør Handicaphjælper Pædagogmedhjælper x 3 Håndværker Administration Ophænger på Projektleder x 2 Bartender Tjener Yoga underviser x 2 Programmør Konferencier Model 28

29 kunstudstilling DAF Koreograf Administrator Danser Fysioterapeut Handicaphjælper Pædagogmedhjælper Rengøring MAD Underviser i musik x 3 Organist Musiker x 3 Komponist Instruktion Foredragsholder Underviser Teaterchef Scenografi Reklamekonsulent Koreografi Underviser Tjener Lys Lydtekniker Scenetekniker VVS er Lyd Videodesigner/videotekniker Musiker Kok Sceneproduktion Underviser Administrator Forestillingsledelse og Underviser rekvisit Handicapmedhjælper Producent Forsøgsuddannelse til Sceneproducent Dirigent Det bemærkes, at nogle af de ansættelser, som nævnes af dimittenderne i svarende på dette spørgsmål, falder ind under den ovennævnte definition af de fagområde, som de er uddannet til. 29

30 DIMITTENDERNES FORSLAG ELLER ØNSKER TIL TING, SOM DE GERNE VILLE HAVE LÆRT MERE OM I DERES UDDANNELSESFORLØB TABEL 3.K.1. SPØRGSMÅL: KAN DU NÆVNE EN TIL TRE TING, SOM DU GERNE VILLE HAVE LÆRT MERE OM I DIN UDDANNELSE PÅ STATENS SCENEKUNSTSKOLE, OG SOM EFTER DIN MENING VILLE HAVE FORBEDRET DINE BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER ELLER SOM VILLE HAVE RUSTET DIG BEDRE TIL AT UDFØRE DE JOB, SOM DU HAR HAFT? SVAR Praktisk redskaber til selvstændig virksomhed, såsom budgetlægning, kommunikation, registrering af virksomhed mv. (entreprenørskab) Evaluering af undervisning Løbende coaching af dig ift. dine beskæftigelsesmuligheder Skuespil Dans DAF MAD Instruktion Scenografi Koreografi Lys Lyd Sceneproduktio n Forestillingsledelse og rekvisit Forsøgsuddann else til Sceneproducent I ALT I ALT I % AF DET SAMLEDE ANTAL RESPONDENTER *Man skal her være obs. på dobbeltbesvarelser, da nogle respondenter har angivet, at de ønsker flere typer af beskæftigelse. Andre respondenter har ikke angivet nogle ønsker inden for disse tre kategorier. Tabellen viser, at de dimittender fra de uddannelser, som har laveste beskæftigelse (skuespil, dans) samt dimittender fra uddannelserne scenografi og instruktion har et stort ønske om at få flere redskaber på uddannelsen til at drive egen forretning. Tabellen viser næsten det samme vedr. løbende coaching om beskæftigelsesmuligheder. 30

31 TABEL 3.K.2. SPØRGSMÅL: ANDET, SOM DU GERNE VILLE HAVE LÆRT MERE OM I DIN UDDANNELSE PÅ STATENS SCENEKUNSTSKOLE, OG SOM DU MENER VILLE HAVE FORBEDRET DINE BESKÆFTIGELSESMULIGHEDER ELLER SOM VILLE HAVE RUSTET DIG BEDRE TIL AT UDFØRE DE JOB, SOM DU HAR HAFT? UDDANNELSE SVAR Skuespil Castingtræning x 3 Auditiontræning x 2 Filmtræning x 11 Coachingtræning Projekt og fondsansøgning x 19 Produktion Branchekendskab x 5 Projektudvikling Mere internationalisering Dans Mere klassisk træning Networking x 5 Projekt og fondsansøgning x 14 Samarbejde med branchen x 2 Filosofi Kommunikation Stemme og skuespiltræning DAF Iværksætteri Pædagogik Branchekendskab Mere tværfaglighed x 2 Koreografi Mere klassisk træning Projekt og fondsansøgning x 2 MAD Inspirationsteknikker Udveksling Akkompagnement til ballet Instruktion Projekt og fondsansøgning x 7 Budgetlægning Branchekendskab Forhandlingsteknik Networking Scenografi Tekniske tegne og billedprogrammer Branchekendskab Projekt og fondsansøgning x 3 Mere IT 31

32 Iværksætteri Økonomistyring Koreografi Branchekontakt x 2 Lys Forberedelse på arbejdspres Teknikprogrammering Branchekontakt Lyd Mere information om freelancing Musik og lydstudier for rytmisk musik Dramaturgi Videoredigering Sceneproduktion Økonomistyring x 3 Ledelse x 4 Projekt og fondsansøgning Mere videnskabelig undervisning Flere eksamener Forestillingsledelse og Erhvervsøkonomi rekvisit Bogholderi Ledelse x 2 Mentorordning Fagforeningsviden Projekt og fondsansøgning Driftsafvikling Forsøgsuddannelse til Ledelse Sceneproducent Højere niveau Mere relevant praktik x 2 Coaching Næsten alle uddannelserne efterspørger redskaber til at skabe sin egen virksomhed/karrierer som freelancer/selvstændig kunstner. Redskaberne/fagene har forskellige navne, men dækker over det samme: Erhvervsøkonomi, bogholderi, økonomistyring, projekt- og fondsansøgninger, iværksætteri. Skolen har de senere år indført flere tiltag for at imødekomme dette behov, bl.a. gennem flere selvstændige projektarbejder, entreprenørielle undervisningstilbud, undervisning i projektledelse, projektansøgning etc. Dimittender fra denne undersøgelse har kun i mindre grad deltaget i disse nye tiltag. Fra undersøgelsen i 2010 var der et stort ønske fra mange af dimittenderne: stresshåndtering. Dette ønske ses ikke længere. Årsagen er måske at skolen nu har indført en stresspolitik og fået stresshåndring på skemaet. 32

33 KONKLUSIONER I det følgende gennemgås kort, i hvilket omfang og på hvilken måde denne undersøgelse uddyber, supplerer eller modsiger konklusionerne fra den kvantitative beskæftigelsesstatistik fra LEDIGHEDSPROCENTEN Konklusionen fra den kvantitative beskæftigelsesstatistik 2013 Ledighedsprocenten for dimittender fra Statens Scenekunstskole er relativt høj: I 2010: 14 %, i 2011, 14,2 % og i 2012 på 15,9 %. Ledighedsprocenten er kun overgået af Syddansk Musikkonservatorium og skuespillerskole, Skuespillerskolen ved Aarhus teater og Kunstakademiets Billedkunstskoler. Ser man på ledighedsprocenten fordelt på årgang 2002 og frem til 2011, viser den, at ledighedsprocenten falder, jo længere tid siden man har dimitteret. For dimittender i 2002 er ledighedsprocenten 11,8, og for dimittender fra 2011 er ledighedsprocenten 18,8. Man kan se, at ledighedsprocenten fluktuerer fra år til år. Visse årgange (f.eks og 2009) er helt ned på en ledighedsprocent på hhv. 11,1% og 10,1 %. Sammenligner man med den kvalitative undersøgelse, kan vi se, at de nyuddannede får relativt hurtigt job, men at deres beskæftigelsesmønster er præget af korte ansættelser efterfulgt af en ledighedsperiode, og dette afspejles i ledighedsprocenten. Ledighedsprocenterne afspejler tydeligt det arbejdsmarked, som skolen uddanner til. Ansættelserne er præget af korte, tidsbegrænsede ansættelser og meget få fastansættelser. Ansættelsesområdet er også sæsonbetinget, da de traditionelle teatre holder lukket i sommerferien, hvor der så bliver produceret revy i sommerlandet. Dimittender på Statens Scenekunstskole vil derfor typisk have kortere eller længere ledighedsperioder mellem jobs. Til gengæld er de fleste i gang og kun ganske få er helt ledige (100 %). I den kvalitative undersøgelse af beskæftigelsen er der derfor valgt at se på en række andre supplerende indikatorer: Hvor mange dimittender der finder arbejde inden for deres fagområde, hvor hurtigt de får deres første beskæftigelse inden for fagområdet, hvor stor en del af deres indkomst der stammer fra uddannelsesrelevant beskæftigelse. Andelen af dimittender, der finder uddannelsesrelevant beskæftigelse, ligger på et meget højt niveau: 100 % (165 respondenter) oplyser, at de har haft lønnet arbejde (i et eller andet omfang) inden for det fagområde, som de er uddannet til. I undersøgelsen fra 2010 var det 97 %. Hvor lang tid det tager dimittenderne at finde uddannelsesrelevant beskæftigelse, så fremgår det, at kun 6 % har efter tre måneder endnu ikke haft ansættelse inden for det fagområde, som de er uddannet til. Efter seks måneder er det kun 3 %, som endnu ikke har fundet beskæftigelse inden for sit fagområde. 5 % havde i 2013 ikke haft lønnet job i Da undersøgelsen indeholder tal for de nyuddannede fra 2013, kan dette være udslagsgivende. Andelen, som ikke havde lønnet og relevant job i det år undersøgelse, er blevet lavet er faldet fra 9 % til 5 %. De to ovennævnte spørgsmål giver kun begrænset viden om omfanget af de konkrete opgaver, dvs. hvor høj en beskæftigelsesgrad de medfører. Det er derfor suppleret med en indikator vedrørende andelen af dimittendernes indkomster, som kommer fra beskæftigelse inden for fagområdet. Som det fremgår af denne rapport, så varierer det ganske betydeligt mellem faggrupperne. Målt som andelen af dimittenderne, som tjener mere end 75 % af deres indtægt inden for fagområdet, er andelen således 100 % for lyd, 92 % for instruktion, 85 % for sceneproduktion, mens den er 37 % for dans, 36 % for danseformidling og 0 % for koreografi. 33

34 I vurderingen af dimittendernes aktivitet inden for det arbejdsområde, som de er uddannet til, skal det fremhæves, at halvdelen af dimittenderne sideløbende med deres lønnede ansættelser også ulønnet medvirker i andre uddannelsesrelevante aktiviteter. Det drejer sig f.eks. om deltagelse i konkurrencer inden for fagområdet, udvikling af egne eller medvirken i andres projektet, ulønnet medvirken i mindre filmprojekter bl.a. med henblik på promovering i forbindelse med lønnede filmopgaver. REGIONAL BESKÆFTIGELSE Konklusionen fra den kvantitative beskæftigelsesstatistik 2013 Undersøgelsen viser, at 71,4 % arbejder i region hovedstaden, 9,9 % arbejder i region Nord Jylland, 8,1 % arbejder i region Midtjylland, 6,2 % arbejder i region Syddanmark og 4,4 % arbejder i Region Sjælland. Oversigten over dimittendernes arbejdsgivere i denne rapport giver umiddelbart et billede af en lidt mere geografisk varieret beskæftigelsesstruktur. Det fremgår f.eks., at næsten alle inden for teateruddannelserne har haft job i Aalborg (Aalborg Teater eller forsøgsstationen m.fl.). Der er dog stadig en væsentlig overvægt af arbejdsgivere i region Hovedstaden, hvilket også afspejler en koncentration af beskæftigelsesmuligheder i dette område. Arbejdsgiverne i Region Hovedstaden er primært på det traditionelle scenekunstområde, men både for skuespillere, instruktører, lys, lyd, sceneproduktion og forestillingsledelse er arbejdsgiverne også (i mindre grad) tv-produktioner, filmproduktioner, speak og reklamer. ARBEJDSMARKEDSSTATUS Konklusionen fra den kvantitative beskæftigelsesstatistik 2013 I rapporten er arbejdsmarkedet opdelt i tre typer: lønmodtager i den offentlige sektor, lønmodtager i den private sektor og selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Dimittender fra Statens Scenekunstskole er 22 % offentlige ansatte, 9 % selvstændige og 69 % er privat ansatte. Undersøgelsen af arbejdsmarkedsstatus på Statens Scenekunstskole giver ikke megen mening, da ansættelsesformen netop er præget af korte, tidsbegrænsede ansættelser, hvor de denne ansættelse afløser den næste. Spørgsmålet fra den kvantitative beskæftigelsesstatistik tager udgangspunkt i, at man har en fastansættelse. Det må være svært for f.eks. en skuespiller at besvare dette spørgsmål, hvis man i 2013 har haft job på DR, et job på et privat teater, et job på Det Kongelige teater osv. Vores kvantitative undersøgelse viser, at hovedparten af dimittender fra skolen er freelancere med korte, tidsgrænsede ansættelser. INDKOMSTFORHOLD Konklusionen fra den kvantitative beskæftigelsesstatistik 2013 Dimittender fra Statens Scenekunstskole havde et gennemsnitlig erhvervs-/personlig indkomst i 2011 på henholdsvis og kr. Kun dimittender fra Den Danske Filmskole og Skuespillerskolen ved Aarhus Teater har en højere erhvervs-/personlig indkomst. Den kvalitative undersøgelse viser, at når dimittender fra skolen er i arbejde, får de en pæn betaling. Dimittenderne ligger derfor pænt i statistikken trods perioder med arbejdsløshed. Denne undersøgelse berører ikke dimitterendes samlede indkomstniveau i kroner, men alene den andel af deres indkomst, som hidrører fra beskæftigelse inden for fagområdet. Som nævnt tidligere varierer andelen betydeligt, og det synes at afspejle tidligere undersøgelser som viser, at det er instruktører, scenografer, lys, lyd, 34

35 sceneproduktion og forestillingsledelse, som har de højeste indtægter inden for det uddannelsesrelevante beskæftigelsesområde, mens dansere og koreografer har det laveste. ANDRE VÆSENTLIGE RESULTATER AF DEN KVALITATIVE BESKÆFTIGELSESUNDERSØGELSE Ud over de nævnte konklusioner er der i den kvalitative undersøgelse også en række resultater om forhold, som ikke er berørt i den kvantitative beskæftigelsesstatistik fra I afsnit 3.i er der en opgørelse over dimittendernes deltagelse i efteruddannelsesaktiviteter, som viser, at 37 % af dimittenderne har deltaget i efteruddannelse siden dimitterede fra skolen. Der er en væsentlig forskel mellem de faggrupper, som vælger at lade sig efteruddanne. Der er væsentlig forskel mellem faggrupperne mht. andelen af efteruddannelser, f.eks. tager dimittender fra skuespil, dans, scenografi og danseformidling (andel på %) mere efteruddannelse end dimittender fra de tekniske uddannelser som lys, lyd, sceneproduktion og forestillingsledelse (del på 7-11 procent). En anden tendens kan læses ved at sammenholde resultatet med undersøgelserne fra 2006 og 2010 er, at en stadig mindre andel af dimittenderne tager efteruddannelse. I 2006 var andelen 48 %, i 2010 var andelen 42 % og i 2013 var andelen 37%. Det indgår i undersøgelse også en opgørelse af, hvordan dimittenderne fik deres første ansættelse inden for deres fagområde. Den største andel fik deres ansættelse ved blive kontaktet (46 %), men en næsten lige så stor andel (41 %) af dimittenderne fik den via netværk/praktik. Sammenligner man med de tidligere undersøgelser fra 2006 og 2010, er der tale om en generel tendens, hvor større og større andel af dimittenderne får ansættelse via netværk/praktik og færre ved at blive kontaktet. I 2006 var fordelingen: 74 %/ 10%, i % /28 % og i %/41%. Undersøgelsen viser ligeledes, at beskæftigelse kun i meget begrænset omfang er opnået via de kanaler, som man almindeligvis bruger inden for andre beskæftigelsesområder dvs. brug af stillingsopslag. Endelig er der i forbindelse med denne undersøgelse blevet spurgt om dimittendernes forslag til områder/emner, som kunne styrkes/udbygges på de enkelte uddannelser for at forbedre beskæftigelsesmulighederne. Der er i afsnit 3k en ganske omfattende oversigt over emner, hvor dimittenderne har ønsker til at blive bedre klædt på til at drive og håndtere egen (kunstneriske) virksomhed/karriere, da de forlod skolen. De overvejende ønsker er: Lære at udarbejde projekt- og fondsansøgninger ca. 48 dimittender. Mere inden for iværksætteri og netværk ca. 16 dimittender Mere inden for økonomistyring, ledelse og forhandlingsteknikker ca. 11 dimittender. Ved sidste undersøgelse havde ønskerne en lidt anden vinkel mere vedrørende stresshåndtering (dette emne ønsker ingen i denne undersøgelse). Ønsker til selvpromovering ( f.eks. synlighed ved egen hjemmeside) det er heller ikke et ønske i denne undersøgelse. I denne undersøgelse og i undersøgelse fra 2010 er der stadig store ønsker om at blive klædt på til at drive og håndtere egen karriere og starte sine egne projekter ved at lære at skrive/lave projekt- og fondsansøgninger. Sidst nævnte ønske er dobbelt så stort i 2013 som i Ønskerne er generelle og ikke møntet på enkelte uddannelser. 02/01/2014 CWD 35