Energioptimering af storkøkken-køleskabe og -frysere

Transkript

1 Slutrapport Hovedrapport 1 Slutrapport: Energioptimering af storkøkken-køleskabe og -frysere Et projekt udført i et samarbejde mellem Gram Commercial A/S og Teknologisk Institut i samarbejde med Energistyrelsen og en køber-bruger-gruppe. Per Henrik Pedersen Lasse Søe Søren Gundtoft

2 Slutrapport Hovedrapport 2 Teknologisk Institut, August 2003

3 Slutrapport Hovedrapport 3 1. SAMMENFATNING OVERSIGT TERMINOLOGI INDHOLD BESKRIVELSE AF APPARATERNE UDVIKLINGSFORLØB PROJEKTINDHOLD En praktisk del En teoretisk del Field test En informationsdel Projektudførende DE NYE APPARATER KABINET KØLESYSTEM Fordamper og kondensator Kompressorer Ventilatorer GENFORDAMPNING Elektrisk genfordampning Varm-gas-genfordampning RESULTATER FRA TEST AF PROTOTYPER Fryseskabet Køleskabet TEST AF 0-SERIE APPARATER K F FIELD TEST AF 0-SERIE APPARATER RESULTATER FOR K660 OG K660 PLUS RESULTATER FOR F660 OG F660 PLUS INDKØRINGSFEJL ( BØRNESYGDOMME ) SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE APPENDIKS OVERSIGT...39 APPENDIKS A: SIMULERINGSRESULTATER, FRYSESKAB - F APPENDIKS B: SIMULERINGSRESULTATER, KØLESKAB - K

4 Slutrapport Hovedrapport 4 APPENDIKS C: LABORATORIEFORSØG MED STANDARDSKABE (K600 OG F600)...60 APPENDIKS D: INDLEDENDE FIELD TEST I STILLING...71 APPENDIKS E: PILOT FIELD TEST PÅ ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL...81 APPENDIKS F: KANTVARME...91 APPENDIKS G: PAPER TIL NORDISK KØLEMØDE APPENDIKS H: LABORATORIEFORSØG MED STANDARD- OG 0-SERIE SKABE APPENDIKS I: FIELD TEST APPENDIKS J: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE...147

5 Slutrapport Hovedrapport 5 1. Sammenfatning I dette projekt er udviklet, testet og markedsført nye energibesparende og miljøvenlige storkøkkenkøle- og fryseskabe. De nye skabe bliver produceret og markedsført af Gram Commercial A/S i Vojens, og de nye køleskabe forbruger ca. 74 % mindre energi end de tidligere markedsførte skabe. De nye fryseskabe forbruger ca. 47 % mindre energi end de tidligere markedsførte skabe. Test i storkøkkener viser, at de nye køleskabe forbruger 1,62 kwh/dag, mens de tilsvarende gamle skabe forbruger 6,26 kwh/dag. Dette svarer som nævnt til en besparelse på ca. 74 %. Tilsvarende test viser, at de nye fryseskabe forbruger 4,02 kwh/dag, mens de tilsvarende gamle skabe forbruger 8,23 kwh/dag.. Dette svarer til en besparelse på ca. 51 %, men eftermontering af en anden ventilator vil reducere dette denne besparelse til ca. 47 %. Samtidig er man gået over til at benytte et naturligt kølemiddel (propan R290) og blæsemiddel i isoleringen (cyclopentan) i stedet for HFC-stoffer, som benyttedes tidligere. De nye skabe er konkurrencedygtige, idet meromkostningerne er minimale i produktionen. Endvidere har skabene fået et flot design. Gram Commercial har investeret mange ressourcer i nye produktionsmaskiner, og en stor del af de nye produkter eksporteres til andre lande, især UK, Tyskland og Holland. Resultaterne fra projektet er overført på andre køle- og fryseskabe hos Gram Commercial, og information om disse nye produkter kan findes på producentens hjemmeside: Formål Projektet er udføret i et samarbejde mellem Gram Commercial A/S og Teknologisk Institut med økonomisk støtte fra Energisstyrelsen. En køber-brugergruppe har været tilknyttet projektet. Formålet var at udvikle, teste og kommercialisere energibesparende storkøkkenapparater, hvor energiforbruget er reduceret med mindst 35 %, hvilket fuldt ud er opnået. Et anden målsætning har været at benytte et naturligt kølemiddel, som hverken nedbryder ozonlaget eller er kraftige drivhusgasser. Det formål er ligeledes opfyldt, idet der benyttes R290 (propan) som kølemiddel mod tidligere R134a (HFC-134a) og R404A (en blanding af HFC-stoffer). En tredje målsætning har været, at de nye apparater skal være mindst lige så attraktive for brugerne, og det menes ligeledes at være opfyldt, idet kølekapaciteten er lige så stor som i de gamle apparater, og apparaterne er lette at rengøre, idet de hovedsagelig er fremstillet af rustfrit stål. Der er indført et nyt design for apparaterne for at gøre dem mere nutidige.

6 Slutrapport Hovedrapport 6 En fjerde målsætning har været at teste de nye apparater i storkøkkener for at måle energiforbruget i forbindelse med normal brug, samt finde og rette eventuelle børnesygdomme. Metode Der er taget udgangspunkt i de skabe, som der sælges flest af i Danmark. Det er køleskabet K660 og fryseskabet F660, som har et bruttovolumen på 660 liter og kompressor og køleanlæg foroven i skabet. Besparelserne er opnået uden at ændre på isoleringstykkelsen. Derimod er der ændret på kølesystemet, således det er mere effektivt, der er ændret på design ved døren, således at kantvarme (i fryseskabet) kan reduceres, og kuldebro er mindsket. Der benyttes mere effektive ventilatorer, og der er indført en ny styring af disse. Endelig er der indført en ny teknologi for genfordampning af vandet fra afrimningen, således at denne fordamper vha. varmen fra trykgassen fra kølesystemet, tidligere benyttedes et varmelegeme på 100 W, som var tilsluttet synkront med kompressoren. Foto 1: Det nye kabinet til K660 og F660. Der er tale om det nyt design af fronten af skabet. De overordnede dimensioner af kabinet og isoleringstykkelse er uændrede i forhold til de tidligere modeller af K660 og F660.

7 Slutrapport Hovedrapport 7 2. Oversigt 2.1 Terminologi I nærværende rapport skelnes mellem standard, prototype og 0-serie efter følgende forskrift: Standard er en betegnelse for det eksisterende produkt altså det gamle køleskab og det gamle fryseskab, som har været i produktion til og med Prototype er en fællesbetegnelse for nye skabe altså forskellige varianter af de nye produkter. Prototyper fremstilles for at vurdere deres egenskaber ved laboratorietest. 0-serie er en betegnelse for den første egentlige produktionsserie af det nye køle- og fryseskab. 2.2 Indhold Denne rapport beskriver udviklingsforløbet og de opnåede resultater i perioden fra projektstart i efteråret 2000 frem til afslutningen af field-test af 9 nye fryseskabe og 10 nye køleskabe i sommeren Beskrivelse af apparaterne Gram Commercial A/S er den eneste danske producent af storkøkken-køleskabe og frysere. Der er tale om en selvstændig virksomhed, som tidligere var en del af Gram A/S. Gram Commercial A/S ejes af VT Holding og er i vækst, og virksomheden har investeret i nye produktionsmidler og i udvikling af nye produkter. Gram Commercial beskæftiger ca. 150 personer, og størstedelen af produktionen eksporteres. Gram Commercial har ca. 50 % af markedet i Danmark, og er kendt for at fremstille gedigne og pålidelige produkter med omfattende garanti. Gram Commercial A/S har et omfattende produktprogram med mange varianter. De mest solgte skabe i Danmark er fryseskabet F660 og køleskabet K660. Herudover sælges mange andre skabe og køleborde. I projektet blev der i starten taget udgangspunkt i F600 og K600. Det er skabe som er ca. 15 cm. kortere i højden sammenlignet med 660-skabene. Bortset fra dette er skabene identiske, og kølesystemerne er ens. Undervejs i projektet blev det besluttet at gå over til 660-skabe, idet Gram Commercial og køberbrugergruppen (se afsnit 3.1.4) vurderede, at disse skabe er mere interessante.

8 Slutrapport Hovedrapport 8 I projektmaterialet indgår således beregninger, simuleringer og målinger for både 600-skabe og 660-skabe. Det kan måske skabe lidt forvirring, men i den afsluttende field-test er der udelukkende tale om 660-skabe både for de gamle modeller og de nye modeller. Figur 1: principiel opbygning af Gram K660 og F660. De viste effekter er for standardudgaven af F660 og er gældende når de enkelte komponenter er tilsluttet (i ON-tilstand). Enheden er Watt. 3. Udviklingsforløb 3.1 Projektindhold De væsentlige elementer i projektet har været følgende: En praktisk del For at skabe et referencegrundlag for det videre udviklingsarbejde er der foretaget målinger af energiforbrug og relevante driftstekniske parametre på to typer standardskabe: et køle- og et fryseskab (K600 og F600), jf. appendiks C. Målingerne er foretaget i laboratoriet hos Teknologisk Institut og Gram. Der er desuden udført målinger på de samme to typer standardskabe, opstillet hos en bruger, dvs. under realistiske driftsforhold, jf. appendiks D. Der er også foretaget indledende målinger på to K660-standardskabe på Odense Universitetshospital for at få erfaringer med denne type og for at afprøve nyt koncept for måleudstyr til brug for den egentlige field test af nye og standardskabe. Senere blev der fremstillet flere varianter af prototyper, som blev testet i klimakammer på Teknologisk Institut og hos Gram En teoretisk del

9 Slutrapport Hovedrapport 9 Samtidig med den praktiske del er der opstillet teoretiske beregningsmodeller for apparaterne. Der er udviklet en dynamisk simuleringsmodel for såvel fryse- som køleskab, jf. hhv. appendiks A og B. Modellerne er afstemte med de udførte laboratoriemålinger og har være anvendt til at undersøge alternative løsninger, specielt i relation til energiforbruget. Ved hjælp af simuleringsmodellerne har det på en rationel måde være muligt at optimere den endelige konstruktion ud fra et overordnet krav om at opnå størst mulig energibesparelse i relation til kostprisen. Foruden simuleringsmodellerne, som har spillet en central rolle i udviklingsforløbet, har der været anvendt andre teoretiske modeller. Her kan eksempelvis henvises til et omfattende arbejde med at optimere konstruktionen af tætningslister, karm og kant-varme til opvarmning af dørkarmen, jf. appendiks F Field test. Der er gennemført en field test af 10 nye køleskabe og 9 nye fryseskabe samt af de gamle skabe. ID Type Kunde Montage dato 1 F660 DSB Minibar 2630 Taastrup F660 Novo Nordisk 2880 Bagsværd F660 Novo Nordisk 2880 Bagsværd K660 Sophieholm 2800 Lyngby F660 KAS Glostrup 2630 Taastrup K660 Toftehaven 2750 Ballerup K660 Alkatel Kirk 2750 Ballerup K660 Odense Universitetshospital 5000 Odense C K660 Odense Universitetshospital 5000 Odense C K660 Brædstrup Sygehus 8740 Brædstrup K660 - PLUS Bomi Revalideringsinstitution 4000 Roskilde F660 - PLUS Bomi Revalideringsinstitution 4000 Roskilde K660 - PLUS Teglværksgården 3140 Ålsgårde F660 - PLUS Hyltebjerggård 2720 Vanløse F660 - PLUS Tamu-Centret 2791 Dragør F660 - PLUS Restaurant Balkonen 1620 København V F660 - PLUS Restaurant Balkonen 1620 København V K660 - PLUS Nordfyns Ungdomsskole 5471 Søndersø F660 - PLUS Nordfyns Ungdomsskole 5471 Søndersø K660 - PLUS Odense Zoo 5000 Odense C F660 - PLUS Odense Zoo 5000 Odense C K660 - PLUS Odense Universitetshospital 5000 Odense C K660 - PLUS Odense Universitetshospital 5000 Odense C K660 - PLUS TWIN Dandy A/S 7100 Vejle K660 - PLUS IT-Højskolen 7000 Fredericia K660 - PLUS Sophiegaarden 7100 Vejle F660 - PLUS Sophiegaarden 7100 Vejle F660 - PLUS TWIN McDonald's 2800 Kgs. Lyngby K660 - PLUS TWIN McDonald's 2800 Kgs. Lyngby Tabel 1: Placering af apparater til field test. Skabe med ID fra 1 til 10 er standardapparater ( den gamle model ), mens ID fra 11 til 29 er de nye skabe. TWIN betyder, at skabene er bredere og mindre dyb end de normale skabe. Hoveddimensionerne er de samme som for de normale skabe. Monteringsdato er den dag, hvor måleudstyret er monteret.

10 Slutrapport Hovedrapport 10 Der er udviklet måleudstyr til field testen. Dette udstyr er hovedsagelig placeret i en kasse, som er anbragt skjult ovenpå skabet, og udstyret er nedtaget ved afslutning af testen i sommeren Foruden energiforbruget måles temperaturer i skabet samt i omgivelserne. Ligeledes måles antallet af døråbninger. For flere detaljer: se appendix E. Endelig er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne af de nye skabe for at få deres vurdering af de nye apparater En informationsdel Som et led i udviklingsarbejdet er der afholdt to informationsmøder med en udvalgt brugergruppe. Formålet var dels at informere om projektet dels at få indmeldinger om den praktiske brug af storkøkkenapparater. Et andet formål har været at få afsat nogle af de 20 nye apparater i 0-serien og finde nyere (mindre end 1 år gamle) standardapparater til field-testen. Medlemmerne i Køber-bruger-gruppen er: Lonny Lund Hansen, Eurest Henrik Orth, McDonalds Danmark Hanne Juler Rasmussen, Jensens Bøfhus Tine Skriver, Horesta Marianne Overvad, Vejle Amts Miljøvenlige storkøkkener Anders Nielsen, Vejle Amts Miljøvenlige storkøkkener Anni Petersen, NESA Rina Sapru, Energistyrelsen Dorte Maimann, Energistyrelsen Flemming Frederiksen, Ken Hallum Storkøkkener Anders Laugesen, Ken Hallum Storkøkkener Lau Lindholt, Brønnum A/S Søren Andersen, Maskinmester, Odense Universitetshospital Lars Torstensen, Bent Brandt A/S Projektet blev præsenteret på Nordisk Køledage i København i august En artikel herfra er vist i appendiks G. Denne artikel er ligeledes trykt i fagtidskriftet ScanRef 5/2001 (Scandinavian Refrigeration) Projektudførende Projektet er udført af Gram Commercial A/S og Teknologisk Institut. Følgende personer har deltaget i arbejdet: Gram Commercial A/S: Jesper Hansen, Bent Olsen, Torben Svanberg Nielsen, Finn Jensen, Bent Lage og Anders Sjøgård. Teknologisk Institut: Søren Gundtoft, Lasse Søe, Niels Marqvorsen og Per Henrik Pedersen.

11 Slutrapport Hovedrapport 11 Sidstnævnte har været projektleder. Testrapporter og spørgeskemaundersøgelsen har været diskuteret med Marianne Overvad, Vejle Amts Storkøkkener og Annie Petersen, NESA. 4. De nye apparater I de følgende beskrives de væsentligste ændringer i forhold til standardskabene. 4.1 Kabinet Som udgangspunkt er benyttet de eksisterende kabinetter med 60 mm isolering. Isoleringen består af polyurethanskum, og blæsemidlet er ændret fra HFC-134a til cyclopentan. Herudover er der foretaget én større og nogle små ændringer: Karmen Karmen i kabinettet er totalt redesignet, drevet frem af to formål: Det ene, at kunne nedsætte eleffekten af det elektriske varmelegeme, der er placeret i fryseskabet dørkarm, og samtidig reducere den del af el-effekten, som trænger ind i skabet og dermed belaster kølesystemet. Det andet formål var at reducere kuldebroen fra yderside til inderside i kabinettet. Arbejdet har været baseret på en teoretisk model (FEM-beregning) for varmestrømmene i konstruktionen, jf. appendiks F, og i mindre grad forsøg med prototyper og detailmålinger. Resultatet er følgende: El-effekten har kunnet nedsættes fra ca. 57 W hvoraf ca. 40% trængte ind i skabet til ca. 15 W hvoraf 31% trænger ind i skabet. Dette gælder for fryseskabet og den variant af køleskabet, der leveres med kantvarme (-5 C-skabet). Kuldebroen er ændret ved at der i højere grad er anvendt plast i karmkonstruktionen frem for metal. Herved er varmeindtrængningen i fryseren reduceret fra 24 W til 13 W (ved en temperaturdifferens på 45 K). Rørvarme Herudover er der eksperimenteret med at ændre konstruktionen, således at rørvarmen kunne undværes. Der er tale om et lille varmelegeme på 8 W, som skal sikre, at afrimningsvandet ikke fryser til is, inden det forlader kabinettet. Senere forsøg har dog vist, at det er problematisk helt at undvære dette varmelegeme, hvorfor den er bibeholdt i 0-serien. Varmelegemet er dog kun aktiveret samtidig med, at afrimningsfunktionen er aktiveret. Derfor er energiforbruget beskedent. Der er sat en kraftigere fjeder i dørophænget for at sikre en bedre dørlukning. Der er udviklet et nyt design for skabet. Dette design er udført af Christian Bjørn Design.

12 Slutrapport Hovedrapport Kølesystem Fordamper og kondensator Der er kun små ændringer i fordamper og kondensator for de to apparater. Disse ændringer er uden væsentlig betydning for driften og energiforbruget. I den aktuelle situation skulle vælges en ny kondensator, da den eksisterende (med flade rør) ikke kunne klare det større trykkrav ved skift af kølemiddel fra R404A til R290 (propan). Den nye kondensator har runde rør. Den nominelle ydelse på fryser-kondensatoren STN9227 er opgivet til at være 1025 W med en 250 mm ventilator, og i prototyperne anvendes en 230 mm ventilator, hvilket reducerer ydelsen til ca. 950 W. Man kunne have valgt en kondensator med større areal, men denne var forholdsvis dyrere og vil øge mængden af kølemiddel Kompressorer Valget af kompressorer til de nye skabe har været baseret på mange beregninger og overvejelser. Den endelige løsning blev følgende: Til begge apparater er valgt propan-kompressorer med konstant omdrejningstal. Denne løsning er valgt på følgende baggrund: Der fandtes ikke (foråret 2001) en kulbrinte-kompressor med variabelt omdrejningstal med tilstrækkelig kølekapacitet til fryseskabet, ligesom der ikke har være udsigt til, at en sådan ville kunne forventes på markedet inden for en i forhold til projektet overskuelig tid Fra Grams side har det stor betydning (for produktion, service, lager mv.), at der anvendes samme kølemiddel for begge apparater. Sidstnævnte betød, at en løsning med variabelt omdrejningstal til køleskabet, en løsning, der faktisk kunne købes på markedet, her TLV-kompressorer fra Danfoss til R600a, blev fravalgt. Som det fremgår vil der, hvis teknikken med variabelt omdrejningstal vælges, kunne opnås yderligere besparelser i forhold til de allerede opnåede. I størrelsesordenen 2%-point for køleskabet og 5%-point for fryseskabet. Sidstnævnte er baseret på en tænkt kompressor med tilstrækkelig kapacitet. 2-5% ved at skifte til variabelt omdrejningstal synes måske ikke af meget, men faktisk kan der opnås store energibesparelser på kompressorens effektforbrug ved at vælge variabelt omdrejningstal. Men da kompressoren kun optager en del af det samlede effektforbrug, reduceres besparelsen. Samtidig spiller ind, at gangtiden bliver længere, og da bl.a. kondensatorblæseren kører synkront med kompressoren reduceres besparelsen (den relative) yderligere. I fravalget af teknikken med variabelt omdrejningstal indgik også det forhold, at der skulle udvikles en speciel styring til formålet, hvilket sammen med merprisen på kompressorer med variabelt omdrejningstal også talte imod løsningen. Variabelt omdrejningstal er dog fortsat en interessant teknik, hvis der skal opnås yderligere optimering af apparaterne.

13 Slutrapport Hovedrapport 13 Det endelige valg blev Danfoss SC12CNX til fryseskabet og Danfoss TL5CNK til køleskabet. Der er tale om nyudviklede kompressorer til propan. Kompressorerne kører med fast omløbstal (knap 3000 rpm.) og er mere effektive end de kompressorer, som hidtil er benyttet. Kølekapaciteten er mindst ligeså stor som i de gamle skabe. Derved er der ikke gået på kompromis på nedkølingshastigheder m.v. Kølemiddelmængde Kølemiddelmængden i det nye køleskab er 102 g propan (R290). Kølemiddelmængden i den nye fryser er 92 g propan (R290) Ventilatorer Lige som for kompressorernes vedkommende er der arbejdet meget med optimering af ventilatorerne. Specielt fordamper-ventilatorerne har været undersøgt grundigt. I forhold til kondensatorventilatoren er fordamper-ventilatoren speciel interessant, da man i nogen grad skal betale for energiforbruget mere end én gang: Dels det direkte forbrug, men også for den forøgelse af kuldebelastningen, som ventilatoren giver anledning til. Som det fremgår af laboratorie-forsøgene (appendiks C) blev der i lang tid satset på en løsning med jævnstrømsventilatorer. Køleteknisk synes konceptet også tilfredsstillende, men det blev fravalgt på et forholdsvist sent tidspunkt på grund af problemer med et for højt støjniveau, som det, trods flere forsøg, ikke viste sig muligt at løse inden for tidsplanen. Den endelige beslutning faldt derfor ud til fordel for vekselstrømsventilatorer. De nye vekselstrømsventilatorer er mere effektive end de gamle ventilatorer. Derfor medfører de et mindre elforbrug (se afsnit 4.4, 5.1 og 5.2). 4.3 Genfordampning Elektrisk genfordampning Dette begreb dækker over et system, som ved hjælp af varmen fra et elektrisk varmelegeme anvendes til genfordampning af kondensatet fra afrimning af fordamperne i køle- og fryseskabene. Det eksisterende system består af et kar, som er placeret under kabinettet. Kondensatet ledes til karret via en plastslange. Fordampningen fremmes af et elektrisk varmelegeme på 100 W, som er tilsluttet synkront med kompressoren, eller som kan bringes til at være permanent tilsluttet, hvis der er meget store kondensatmængder.

14 Slutrapport Hovedrapport 14 I projektet diskuteredes et nyt system, som består af de samme komponenter, men med en anden styring: En termostatføler, anbragt i kontakt med varmelegemet afbryder dette, når/hvis temperaturen kommer over ca. 50 C, dvs. når varmelegemet ikke længere er væskeberørt. Herved opnås en behovstyring, hvorved der spares energi i forhold til det eksisterende system. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvor stor energibesparelsen er praksis, da den nu vil afhænge af behovet. Ved field-testene i Stilling blev kondensatstrømmen målt til en mængde svarende til en nødvendig middel varmeeffekt på 2-3 W. I fugtige omgivelser, vil den nødvendige effekt naturligvis være større. Ved prøverne i laboratoriet, hvor der ikke er døråbninger, men dog nogen luftskifte som følge af temperatursvingningerne ved ON/OFF-driften af kølekompressoren, blev der ikke observeret målelige mængder af kondensat i genfordampningsbakken. I simuleringerne og vurderingen af den samlede energibesparelse, er der regnet med en effekt i praksis på i gennemsnit 10 W. Det viste sig senere (i forbindelse med field testene), at visse køleskabe benyttes meget kraftigt. På Odense Universitetshospital måltes hhv. 256 og 292 antal døråbninger per døgn. De tilsvarende kondensatmængder måltes til 578 og 617 gram/døgn, svarende til hhv. 2,26 og 2,11 gram pr. døråbning. Dette svarer til en kontinuerlig effekt til genfordampning på ca. 18 W. Derfor udvikledes et system for behovsstyret genfordampning, hvor en svømmer-styret kontakt sørger for at aktivere et varmelegeme, hvis væskeniveauet stiger over en vis grænse Varm-gas-genfordampning Det er kendt, at man kan anvende den varme trykrørs-gas til genfordampning. På et konkurrerende produkt findes en sådan løsning. I det aktuelle tilfælde lader princippet sig dog ikke uden videre anvende, da kompressoren befinder sig over fordamperen og drypbakken under denne. I projektet er der udviklet et system, hvor der er udviklet en plastbeholder til at sætte på bagsiden af skabet. Trykrøret føres fra kompressoren ned i denne beholder, hvor røret danner en varmespiral, når kølesystemet kører. Herved fordampes afrimningsvandet, som fra inder-skabet ledes ned i denne beholder. Dette princip blev valgt til 0-serien, og er senere sat i produktion hos Gram. I visse tilfælde med store kondensatmængder i køleskabene, har varmeeffekten fra trykrøret ikke været stor nok til at fordampe vandet, og der er sket overløb. Derfor er der udviklet et behovsstyret fordampningssystem med et lille varmelegeme. Dette system er eftermonteret på alle køleskabe. 4.4 Resultater fra test af prototyper Fryseskabet Nedenfor i tabel 2 er vist specifikationer for standardskabet og de to prototyper af fryseskabet. Komponent Standard Prototype I Prototype II Kompressor SC12CL SC12CNX SC12CNX Kølemiddel R404A R290 (propan) R290 (propan)

15 Slutrapport Hovedrapport 15 Kantvarme 57W 15W 15W Kondensator STVF14221 STN9227 (950 W) STN9227 (950 W) (1000W) Kondensatorventilator 1 x 36W 1 x 20W 1 x 20W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator 1 x 36W 2 x 5,7W 1 + 6W tab i 1 x 20W traffo Afrimning 1 x 350W 1 x 350W 1 x 350W Genfordampning 100W (100W) (0 W) Rørvarme 8W 0W 0W Tabel 2: Specifikationer for de 3 afprøvede fryseskabe (F600). I figur 2 er vist måleresultater af standardskabet og prototyper af fryseskabet. 8 7,8 7 6 Energiforbrug [kwh/24h] ,78 3,54 3,15 3, Standard Prototype I Prototype I* Prototype I** Prototype II Figur 2: Målt energiforbrug for 5 test af F600-skabe. De fem test er baseret på tre kabinetter, som beskrevet i tabel 2. Der er udført tre forskellige målinger på prototype 1 (tre forskellige styringsstrategier, se appendiks C) Køleskabet I tabel 3 er vist specifikationer af standardskabet og to prototyper af køleskabet. Komponent Standard Prototype I Prototype II Kompressor FR7.5G TL5CNK TL5CNK Kølemiddel R134A R290 (propan) R290 (propan)

16 Slutrapport Hovedrapport 16 Kantliste/karm - kuldebro Kun indvendig plast 24W ved 45 K Vinkelformet plastliste 12,7W ved 45 K Vinkelformet plastliste 12,7W ved 45 K Kantvarme 0W 0W 0W Kondensator STVF14121 STN8224 (830 W) STN8224 (830 W) (665 W dt 15 K) Kondensatorventilator 1 x 36W 1 x 20W 1 x 20W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator 1 x 36W (2 x 24W) 1 x 10W Afrimning 0W 0W 0W Genfordampning 100W (100W) (0W) Rørvarme 0W 0W 0W Tabel 3: Specifikationer for de 3 afprøvede K600 skabe I figur 3 er vist måleresultaer af standardskabet og de to prototyper af køleskabet. 3 2,7 2,5 Energiforbrug [kwh/24h] 2 1,5 1 1,01 0,69 0,5 0 Standard Prototype I Prototype II Figur 3: Målt energiforbrug for 3 afprøvede køleskabe (K600). 5. Test af 0-serie apparater Efter de vellykkede test af prototyperne af K600 og F600 diskuteredes, hvilke principper de kommende apparater skulle benyttes. De valgte principper går igen fra prototyperne på nær en vigtig nyskabelse:

17 Slutrapport Hovedrapport 17 I de afsluttende faser af forsøgene med prototyperne fremkom en ny ide til styring af fordamperventilatorerne. Denne ide blev implementeret i 0-serie apparaterne og indgår nu i de markedsførte apparater fra Gram. Fordamperventilatoren kører når kompressoren kører. I kompressorens OFF-perioder er ventilatoren slukket i 5 minutter og derefter tændt i et minut. Herved opnås tre vigtige egenskaber: En jævn temperaturfordeling i skabet Et minimalt energiforbrug At kølesystemets termostat føler den rigtige temperatur i skabet. For yderligere beskrivelse af styringen: se appendiks C og H. 5.1 K660 Specifikationer: Komponent Standard (K600) 0-serie (K660) Kompressor FR7.5G TL5CNK Kølemiddel R134a R290 (propan) Skabsvolumen 600 liter 660 liter Kantliste/karm - kuldebro Kun indvendig plast 24W ved 45 K Vinkelformet plastliste 12,7W ved 45 K Kantvarme 0W 0W Kondensator STVF14121 (665 W dt 15 K) STV9227 (1025 W dt 15 K) Kondensatorventilator 1 x 36W 1 x 20W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator 1 x 36W 1 x 10W Afrimning 0W 0W Rørvarme 0W 0W Genfordampning 100W 0W (vha. kompressorens trykrør) Tabel 4: Specifikationer for K600 standard- og K660 0-serieskabet K600 standard- og K660 0-serieskabet er konstrueret efter samme princip og med samme isoleringstykkelse, men 0-serieskabet har et rumvolumen på 660 liter hvor standardskabets volumen er 600 liter. Der er desuden foretaget en mindre konstruktiv ændring af standardskabets kantliste/dørkarm, således at varmetransporten i den eksisterende kuldebro minimeres. FR7.5G kompressoren er udskiftet med kompressoren TL5CNK, der ved en fordampningstemperatur på -9 C har en kuldeydelse, der er ca. 100 W højere. HFC kølemidlet R134a er udskiftet med propan.

18 Slutrapport Hovedrapport 18 0-serieskabet er monteret med en større kondensatorflade og en mindre fordamperflade. Kondensatorventilatoren med 36 W effektoptag er udskiftet med en ventilator med et nominelt effektoptag på 20 W. Fordamperventilatoren med et effektoptag på 36 W er udskiftet med én 10 W ventilator. Genfordampning af den kondensat-mængde, der under afrimning opsamles i genfordampningsbakken, sker på 0-serien, vha. kompressorens trykrør, hvor standardskabet er monteret med et 100W elvarmelegeme, der kører synkront med kompressoren. Resultater kwh/24h Standard Model O-serie Figur 4: Målt energiforbrug for standard- og 0-seriekøleskabet ved 25 C og 60% RH (uden døråbninger) De første målinger der blev foretaget på K600 standard køleskabet viste et energiforbrug pr. døgn på 2,70 kwh/24h ved rumkonditioner 25 C og 60% RH (klimaklasse 3). De forbedringer der er udført på 0-serien, reducerede energiforbruget med ca. 70% til 0,80 kwh/24 timer. Test af 0-seriekøleskabet K660 ved termostat sætpunkt 6 C og rumkonditioner 30 C og 55% RH (klimaklasse 4) resulterede i et energiforbrug på 1,03kWh/24h og en middeltemperatur af prøvepakkerne på 4,78 C. For yderligere informationer om denne test: se appendix H 5.2 F660

19 Slutrapport Hovedrapport 19 Specifikationer: Komponent Standard (F600) 0-serie (F660) Kompressor SC12CL SC12CNX Kølemiddel R404A R290 (propan) Skabsvolumen 600 liter 660 liter Kantvarme 57W 15W Kondensator STVF14221 STV7321 (780W) (1000W) Kondensatorventilator 1 x 36W 1 x 20W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator 1 x 36W 1 x 20W Afrimning 1 x 350W 1 x 350W Rørvarme 8W 8W (under afrimning) Genfordampning 100W 0W (vha. kompressorens trykrør) Tabel 5: Specifikationer for F600 standard- og F660 0-serieskabet F600 standard- og F660 0-serieskabet er konstrueret efter samme princip og med samme isoleringstykkelse, men 0-serieskabet har et rumvolumen på 660 liter hvor standardskabets volumen er 600 liter. Der er desuden foretaget en mindre konstruktiv ændring af standardskabets kantliste/dørkarm, således at varmetransporten i den eksisterende kuldebro minimeres. SC12CL kompressoren er udskiftet med kompressoren SC12CNX, hvis kuldeydelse ved en fordampningstemperatur på 30 0 C er ca. 80 W lavere end for den nuværende kompressor. De 80 W svarer dog omtrent til den reduktion, der er opnået i kuldebelastning af fordamperen (ny tætningliste, 15 W i kantvarme mod før 57 W, nye ventilatorer), således at fryseren opnår samme frysekapacitet. 0-serien er monteret med en større kondensator og en lidt mindre fordamper. Kondensatorventilatoren med 36W effektoptag er udskiftet med en ventilator med et nominelt effektoptag på 20W. Fordamperventilatoren med et effektoptag på 36W er udskiftet med en ventilator med et effektoptag på 20W. Genfordampning af den kondensat mængde, der under afrimning opsamles i genfordampningsbakken, sker på 0-serien, vha. kompressorens trykrør, hvor standardskabet er monteret med et 100W elvarmelegeme der kører synkront med kompressoren. Resultater

20 Slutrapport Hovedrapport kwh/24h Standard Model 0-serie Figur 5: Målt energiforbrug for standard- og 0-seriefryseskabet ved 25 C og 60% RH (uden døråbninger). De første målinger der blev foretaget på F600 standard fryseskabet viste et energiforbrug pr. døgn på 7,80 kwh/24h ved rumkonditioner 25 C og 60% RH (klimaklasse 3). De forbedringer der er udført på 0-serien, reducerede energiforbruget med ca. 58% til 3,26 kwh/døgn. Test af 0-seriefryseskabet F660 ved rumkonditioner 30 C og 55% RH (klimaklasse 4) og en middeltemperatur af prøvepakkerne på -18 C resulterede i et energiforbrug på 3,69 kwh/24h. 6. Field test af 0-serie apparater Field testen omfattede i alt 29 skabe placeret hos 19 forskellige slutbrugere. Den geografiske placering samt typen af slutbrugere er forsøgt varieret, således at forskellige forbrugsmønstre og dermed belastninger på skabene opnås. I løbet af september og november 2001 blev der monteret måleudstyr på fire af de oprindelige F660 fryseskabe og seks af de oprindelige køleskabe. Opstillingen af de nye K660 PLUS køleskabe og F660 PLUS fryseskabe begyndte i løbet af april I tabel 1 ses en oversigt over placeringen af samtlige skabe, der er med i field testen. Af tabellen fremgår det desuden, hvilken skabstype, der er opstillet, og hvornår måleudstyret er monteret. Der er monteret måleudstyr på i alt ti nye køleskabe og ni nye fryseskabe.

21 Slutrapport Hovedrapport 21 Den første aflæsning af måleudstyret, monteret på de oprindelige skabe, blev foretaget i januar 2002, mens den første aflæsning på de nye skabe først blev gennemført i juni Måleudstyret på samtlige skabe er blevet aflæst 3 gange, men på grund af de forskudte opstillingstidspunkter er 4. aflæsning ikke foretaget på alle skabe. I løbet af de udførte aflæsninger blev en række problemer, der alle har indflydelse på resultatet af field testen, registreret. Hovedparten af problemerne skyldes uhensigtsmæssig betjening af skabene såsom åbne skabsdøre, slukning af skabe og bortskaffelse af måleudstyr, mens en mindre del var forårsaget af defekt måleudstyr og fejl på selve skabet. De registrerede problemer er alle anført i oversigtstabellerne med måleresultater. Måleudstyr Samtlige skabe i field testen blev monteret med måleudstyr til registrering af nedenstående størrelser: Temperaturen af luften til køleaggregatets kondensator Temperaturen af luften målt midt i skabet Det totale energiforbrug Det totale antal driftstimer Antal starter og samlet driftstid for kompressoren Antal døråbninger og samlet døråbningstid. Foto 2 viser placeringen af målekassen, hvor al måleudstyr er samlet. Til højre for målekassen ses køleaggregatets kondensator. Skabet er et nyt K660 PLUS køleskab, placeret på Odense Universitetshospital (ID 23). Foto 2: placering af måleudstyr på K660 plus-køleskab på Odense Universitetshospital

22 Slutrapport Hovedrapport Resultater for K660 og K660 PLUS Der er udført 4 aflæsninger på samtlige seks oprindelige K660 køleskabe, mens kun fire ud af de i alt ti nye K660+ energieffektive køleskabe er aflæst 4 gange. De resterende køleskabe er aflæst 3 gange. Skabet med ID 29 er pga. lukning af McDonald's i Kgs. Lyngby udgået af field testen. I følgende oversigtstabeller er de nævnte værdier anført: ID nr. skabets ID, hvorfra skabets opstillingssted vha. tabel 1 kan identificeres. Aflæsning første, anden, tredje eller fjerde aflæsning. Dage antal dage, måleperioden løber over. Energiforbrug skabets gennemsnitlige energiforbrug pr. døgn. Termostatindstilling den af brugeren indstillede sætpunktstemperatur. Temperatur køl middeltemperaturen målt inden i skabet. Temperatur omgivelser middeltemperaturen målt uden for skabet. Desuden er evt. problemer, der betyder, at den aktuelle måling ikke kan anvendes i den efterfølgende databehandling og analyse, anført. Efter 4. aflæsning foretages der ved hvert ID nr. en summation af hele måleperiodens samlede antal dage, ligesom gennemsnitsværdierne for energiforbruget, antallet af døråbninger, den aflæste termostatindstilling, temperaturen i skabet og omgivelsestemperaturen anføres. I de tilfælde, hvor der i løbet af en måleperiode er opstået fejl eller defekter, der har medført, at de registrerede måledata ikke har været anvendelige, er den samlede brugbare måleperiode anført i parentes.

23 Slutrapport Hovedrapport 23 K660 - oprindelig køleskab ID Aflæsning Dage [-] Energiforbrug [kwh/24h] Døråbninger [1/24h] Termostatindstilling [ C] Temp. køl [ C] Temp. omgivelser [ C] Måling ikke brugbar - temperaturloggere ikke startet , ,5 26, , ,7 26, , ,8 25,0 4 Sum/middel (505) 621 4, ,7 25, , ,2 26, , ,0 26, , ,6 30, Måling ikke brugbar - skabet har været repareret 6 Sum/middel (357) 621 7, ,2 27, , ,1 22, , ,8 22, , ,4 24, , ,6 21,4 7 Sum/middel 621 6, ,2 22, , ,2 1) 27, , ,3 30, , ,2 27, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 8 Sum/middel 436 7, ,2 28, , ,7 37, , ,7 39, , ,6 32, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 9 Sum/middel 436 7, ,7 36, , ,5 20, , ,4 19, , ,6 21, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 10 Sum/middel 568 4, ,5 20,3 Tabel 6: Måleresultater for det oprindelige K660 køleskab. 1) Defekt temperaturlogger. Derfor er gennemsnitstemperaturen for aflæsning 2 og 3 anvendt.

24 Slutrapport Hovedrapport 24 K660 PLUS - nyt køleskab ID Aflæsning Dage [-] Energiforbrug [kwh/24h] Døråbninger [1/24h] Termostatindstilling [ C] Temp. køl [ C] Temp. omgivelser [ C] , ,8 26, Måling ikke brugbar - skabet har været repareret , ,7 23, , ,6 23,1 11 Sum/middel (277) 381 1, ,7 23, , ,7 22, ,02 Defekt +3 +3,8 23, ,75 Defekt +3 +2,7 23, ,57 Defekt +3 +2,8 24,8 13 Sum/middel 394 1,72 Defekt +3 +3,2 23, , ,8 23, , ,2 25, , ,5 21, , ,0 21,6 18 Sum/middel 397 1, ,1 22, , ,2 26, , ,9 27, Måling ikke brugbar - slukket i vinterperiode Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 20 Sum/middel (138) 397 1, ,0 27, , ,9 24, Måling ikke brugbar - dørlukkemekanisme + ventilator , ,8 24, , ,1 23,9 22 Sum/middel (311) 397 2, ,9 24, , ,5 24, , ,6 25, , ,3 24, , ,6 24,0 23 Sum/middel 397 2, ,5 24, Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme , ,9 23, ,41 Defekt +5 +4,5 23,7 24 Sum/middel (259) 310 1,42 Defekt +4 +3,7 23, , ,9 24, , ,2 22, , ,4 22, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 25 Sum/middel 310 1, ,2 22, , ,2 27, , ,7 24,2

25 Slutrapport Hovedrapport , ,8 25, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 26 Sum/middel 310 1, ,6 25, , ,2 23, Skab fjernet Skab fjernet Skab fjernet 29 Sum/middel 51 1, ,2 23,4 Tabel 7: Måleresultater for det nye K660 PLUS køleskab. De gamle køleskabe forbruger i gennemsnit 6,26 kwh/døgn, mens de nye skabe forbruger 1,62 kwh/døgn. Dette svarer til en besparelse på 74 %. Figur 6 viser skabenes energiforbrug i kwh pr. døgn optegnet som funktion af forskellen mellem temperaturen inden i og uden for skabet. Den øverste kurve er en lineær tendenslinie for måleresultaterne for det oprindelige køleskab, mens den nederste er en tilsvarende tendenslinie for måleresultaterne for det nyudviklede PLUS skab. Energiforbrug vs. temperaturdifferens mellem omgivelser og skab y = 0.19x Energiforbrug [kwh/24h] K660+ K660 y = 0.06x Temperaturdifferens [K] Figur 6: Energiforbruget som funktion af differensen mellem temperaturen målt inden i og uden for skabet for køleskabene K660 og K660 PLUS. De to stiplede tendenslinier er optegnet uden angivelse af skæringspunktet på y-aksen, der beskriver skabenes energiforbrug når temperatur forskellen inde i og uden for skabet er nul. Dette såkaldte "tomgangs-energiforbrug" er beregnet vha. det i projektet tidligere udviklede simuleringprogram. De to fuldtoptrukne tendenslinier er derimod optegnet med angivelse af skabenes energiforbrug ved en temperaturdifferens på 0K. Som det ses af figuren er der særdeles god overensstemmelse mellem de to forskellige tendenslinier.

26 Slutrapport Hovedrapport 26 Tidligere i projektet blev der i laboratoriet udført en række målinger af energiforbruget for såvel det oprindelige som det nye køleskab. Målingerne blev udført med hensyntagen til retningslinierne i den europæiske prøvningsnorm EN441, der bl.a. ved klimaklasse 3 foreskriver, at energiforbruget måles ved en omgivelsestemperatur på 25 C og en temperatur inden i skabet på 5 C, hvilket svarer til en temperaturdifferens på 20 K (K står for Kelvin. Betegnelsen benyttes af teknikere til at bl.a. at beskrive temperaturforskelle). Ved hjælp af ovenstående måledata og tilhørende tendenslinier er det muligt at beregne og sammenligne energiforbruget for det oprindelige og det nye køleskab ved en temperaturdifferens på 20 K. Denne direkte sammenligning af skabenes energiforbrug er naturligvis vedhæftet en vis fejlmargin, da den kølebelastning, der er forårsaget af den varierende mængde ikke allerede nedkølede fødevarer, der placeres i skabet, ikke er medtaget. Forbrugsmønstret og dermed også det ekstra energiforbrug til nedkøling af fødevarer er forsøgt beskrevet ved at registrere antallet af døråbninger, og som det fremgår af figur 7 indikerer den udførte databehandling en vis sammenhæng mellem de to faktorer. K660 K660 PLUS Reduktion i energiforbrug Energiforbrug ved laboratoriemåling 2,70 0,80 70% [kwh/24h] Energiforbrug ved field test måling 5,38 1,55 71% [kwh/24h] Afvigelse i forhold til laboratoriemåling 99% 94% 1% Tabel 8: Sammenligning af energiforbrug målt i laboratoriet og under field test. Tallene er knyttet til en temperaturforskel på 20 K mellem temperatur inden i- og udenfor skabet. Som det fremgår af tabel 8, er den procentuelle reduktion i energiforbruget målt i laboratoriet og under field testen næsten ens. Field testmålingerne viser dog, at den absolutte værdi for energiforbruget - både for det oprindelige og det nye skab - er næsten det dobbelte af energiforbruget målt i laboratoriet. Under målingerne udført i laboratoriet er skabene fyldt med allerede nedkølede testpakker, og der foretages ingen udskiftning af disse, ligesom der heller ikke foretages døråbninger på skabet. Under field testen udsættes skabene for daglig brug med både døråbninger og indfyldning af varme madvarer, hvilket giver en ekstrabelastning på køleaggregatet og dermed også et øget energiforbrug. Som det fremgår af figur 7, hvor skabenes energiforbrug er optegnet som funktion af antal døråbninger, er der som forventet en vis overensstemmelse mellem antal døråbninger og energiforbruget. Jo flere døråbninger, jo større energiforbrug og vice versa.

27 Slutrapport Hovedrapport 27 Energiforbrug vs. døråbninger Energiforbrug [kwh/24h] K660 y = x R 2 = K660+ y = x R 2 = Døråbninger [1/24h] Figur 7: Energiforbrug som funktion af antal døråbninger for K660 og K660 PLUS. Kondensatmængde I løbet af første og anden måleperiode blev der på flere af de nye K660 PLUS skabe konstateret problemer med overløb fra skabenes kondensatopsamlingsbakke. Genfordampningen af kondensatet sker ved hjælp af varmeveksling med køleaggregatets trykrør. Energioptimeringen betyder imidlertid, at kompressorens gangtid og dermed også energien til genfordampning reduceres kraftigt. I forbindelse med field testmålinger er der udført måling af kondensatmængde på tre K660 PLUS køleskabe - ét skab placeret hos Dandy A/S i Vejle og to skabe placeret på Odense Universitetshospital. Målingerne på skabet hos Dandy er udført ad to gange. Som det fremgår af figur 8, blev der under første måleperiode registreret en kondensatmængde på mere end 2 liter i døgnet. En nærmere gennemgang af skabet viste dog, at en defekt dørlukkemekanisme betød, at døren i lange perioder stod på klem. Efter udskiftning af lukkemekanismen blev der foretaget endnu en måling, hvor mængden af kondensat varierede mellem 166 og 352 gram pr. døgn, der svarer til en kontinuerlig effekt til genfordampning ca. på mellem 5 og 10W.

28 Slutrapport Hovedrapport 28 Dandy A/S - kondensatmængde pr. døgn 2500 Før reparation af dør Kondensat mængde [g/24h] Efter reparation af dør Måleperiode [døgn] Figur 8: Kondensatmåling på K660 PLUS køleskab placeret hos Dandy A/S. Ligesom hos Dandy A/S opstod der på Odense Universitetshospital problemer med overløb fra kondensatopsamlingbakken. Der er over en periode på seks døgn foretaget måling af kondensatmængden fra to nye K660 PLUS køleskabe (ID 22 & 23), placeret på Odense Universitetshospital. Middel kondensatmængden blev målt til dels 578 og 617 gram pr. døgn, der svarer til en kontinuerlig effekt til genfordampning på ca. 18W. Brugen af skabene er tilnærmelsesvis identisk, dog er der registreret en forskel i antallet af døråbninger på 256 og 292. Kondensatmængden pr. døråbning for de to skabe bliver 2,26 og 2,11 gram pr. døråbning. Gram har som tidligere nævnt udviklet et behovsstyret genfordampningssystem, der sikrer mod overløb af kondensat. Dette system er eftermonteret på alle de køleskabe, som deltog i field testen, og systemet er implementeret i produktionen hos Gram Commercial (på køleskabe). Ved normal brug af køleskabet vil dette system ikke være i drift, idet den varme, komprimerede kølemiddelgas vil fordampe kondensatet. Ved meget kraftig brug af køleskabet på varme, fugtige sommerdage vil systemet være aktiv.

29 Slutrapport Hovedrapport 29 Foto 3: K660 PLUS køleskab opstillet hos Odense Universitets Hospital med opsamling af kondensat.

30 Slutrapport Hovedrapport Resultater for F660 og F660 PLUS Der er udført 4 aflæsninger på 3 af de i alt 4 oprindelige F660 fryseskabe. Det sidste skab er blevet fjernet fra opstillingsstedet og er derfor udgået fra field testen. 6 af de i alt 9 opstillede nye F660 PLUS energieffektive fryseskabe er aflæst 4 gange, 2 er blevet aflæst 3 gange og et er pga. lukning af McDonald's i Kgs. Lyngby udgået af field testen. Som det fremgår af tabel 10, har aflæsningsrunderne for de nye F660 PLUS fryseskabe været præget af en del fejl, dvs. betjeningsfejl, defekt måludstyr og fejl på selve skabene. I nedenstående oversigtstabeller er følgende værdier oplyst: ID nr. skabets ID, hvorfra skabets opstillingssted vha. tabel 1 kan identificeres. Aflæsning første, anden, tredje eller fjerde aflæsning. Dage antal dage, måleperioden løber over. Energiforbrug skabets gennemsnitlige energiforbrug pr. døgn. Termostatindstilling den af brugeren indstillede temperatur. Temperatur køl middeltemperaturen målt inden i skabet. Temperatur omgivelser middeltemperaturen målt uden for skabet. Desuden er evt. problemer, der betyder, at den aktuelle måling ikke kan anvendes i den efterfølgende databehandling og analyse, anført. Efter 4. aflæsning foretages der ved hvert ID nr. en summation af hele måleperiodens samlede antal dage, ligesom gennemsnitsværdierne for energiforbruget, antallet af døråbninger, den aflæste termostatindstilling, temperaturen i skabet og omgivelsestemperaturen anføres. I de tilfælde, hvor der i løbet af en måleperiode er opstået fejl eller defekter, der har medført, at de registrerede måledata ikke har været anvendelige, er den samlede brugbare måleperiode anført i parentes.

31 Slutrapport Hovedrapport 31 F660 - oprindelig fryseskab ID Aflæsning Dage [-] Energiforbrug [kwh/24h] Døråbninger [1/24h] Termostatindstilling [ C] Temp. køl [ C] Temp. omgivelser [ C] Skab fjernet Skab fjernet Skab fjernet Skab fjernet 1 Sum/middel 0 Skab fjernet , ,5 23, , ,6 23, , ,6 23, , ,7 23,3 2 Sum/middel 621 7, ,6 23, , ,8 24, , ,6 23, , ,0 24, , ,9 23,7 3 Sum/middel 621 8, ,8 23, , ,3 25, , ,1 25, , ,5 26, , ,6 24,5 5 Sum/middel 617 9, ,4 25,0 Tabel 9: Måleresultater for de oprindelige F660 fryseskabe.

32 Slutrapport Hovedrapport 32 F660 PLUS - nyt fryseskab ID Aflæsning Dage [-] Energiforbrug [kwh/24h] Døråbninger [1/24h] Termostatindstilling [ C] Temp. køl [ C] Temp. omgivelser [ C] , ,2 25, , ,3 28, , ,6 24, , ,1 23,3 12 Sum/middel 381 3, ,0 25, , ,5 26, , ,8 27, , ,7 24, , ,5 23,3 14 Sum/middel 394 4, ,7 25, Måling ikke brugbar - defekt fordamperventilator Måling ikke brugbar - defekt fordamperventilator Måling ikke brugbar - defekt fordamperventilator Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme 15 Sum/middel (0) 381 Måling ikke brugbar - defekt fordamperventilator , ,5 26, Måling ikke brugbar - skab har været slukket , , Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme 16 Sum/middel (131) 394 4, ,0 20, , ,6 1) 24, , ,6 1) 26, , ,6 16, Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme 17 Sum/middel (230) 394 4, ,6 22, , ,5 23, Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme , ,8 20, , ,7 21,6 19 Sum/middel (327) 397 3, ,7 21, Måling ikke brugbar - skab har været slukket , ,7 27, Måling ikke brugbar - skab slukket i vinterperiode Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 21 Sum/middel (70) 397 4, ,7 27, Fejl skabsdøren har stået åben en weekend , ,6 25, , ,2 26, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 27 Sum/middel (253) 310 4, ,4 25, Måling ikke brugbar - skabet har været slukket Skab fjernet

33 Slutrapport Hovedrapport Skab fjernet Skab fjernet 28 Sum/middel (0) 51 Skab fjernet Tabel 10: Måleresultater for de nye F660 PLUS fryseskabe. 1) Defekt temperaturlogger. Derfor er temperaturen fra aflæsning 3 anvendt. Det gennemsnitlige energiforbrug for de gamle fryseskabe er målt til 8,53 kwh/døgn, mens energiforbruget for de nye fryseskabe er målt til 4,17 kwh/døgn. Dette svarer til en reduktion på 51 %. Figur 9 viser måleresultaterne for F660 fryseskabene. Skabenes energiforbrug i kwh pr. døgn er optegnet som funktion af forskellen mellem temperaturen inden i og uden for skabet. De øverste kurve er lineære tendenslinier for måleresultaterne for det oprindelige fryseskab, mens de nederste er tilsvarende tendenslinier for måleresultaterne for det nyudviklede PLUS skab. I field testen indgik oprindeligt 4 stk. af de "gamle" F660 fryseskabe, men allerede efter første aflæsning blev en af skabene fjernet fra opstillingsstedet og udgik derfor fra field testen. Pga. det begrænsede antal af skabe, har det ved optegning af tendenslinien for F660 skabene været nødvendigt at bestemme skabets såkaldte "tomgangsforbrug", der er skabets energiforbrug ved en differens mellem temperaturen inden i og uden for skabet på 0K. De to stiplede tendenslinier i figur 9 er optegnet uden angivelse af skabenes "tomgangsforbrug", hvilket for F660 skabet medfører, at energiforbruget beregnet ved temperaturdifferenser lavere end 24,5K bliver negativt, hvilket ikke i praksis kan forekomme. Optegnes tendenslinierne med angivelse af skabenes "tomgangsforbrug" (tendensliniens hvor skæringen med y-aksen angives) fås en sammenhæng mellem temperaturdifferensen og skabenes energiforbrug som anført ved de fuldtoptrukne kurver. Som det ses af både figur 7 og figur 9 er der ved både K660, K660+ og F660+ skabene god overensstemmelse mellem tendenslinierne bestemt med og uden angivelse af skabets "tomgangsforbrug". Dette er ikke tilfældet med F660, og dette kan tilskrives de få skabe i målingen, samt at to af disse skabe har haft meget få døråbninger, idet de har være benyttet til oplagring af forskningsprøver.

34 Slutrapport Hovedrapport 34 Energiforbrug vs. temperaturdifferens mellem omgivelser og skab 12 y = 0.39x F660 Energiforbrug [kwh/24h] y = 0.01x F660+ y = 0.09x y = 0.05x Temperaturdifferens [K] Figur 9: Energiforbruget som funktion af differensen mellem temperaturen målt inden i og uden for skabet for fryseskabet F660. De to stiplede tendenslinier er optegnet uden angivelse af skæringspunktet på y-aksen, der beskriver skabenes energiforbrug når forskellen mellem temperaturen inde i og uden for skabet er nul, hvilket medfører, at F660 skabets energiforbrug bliver negativt ved en temperaturdifferens lavere end 24,5K. De to fuldtoptrukne tendenslinier er derimod optegnet med angivelse af skabenes energiforbrug ved en tænkt temperaturdifferens på 0K. Tidligere i projektet blev der i laboratoriet udført en række målinger af det nominelle energiforbrug for såvel det oprindelige som for det nye fryseskab. Målingerne blev udført med hensyntagen til den europæiske prøvningsnorm EN441, der bl.a. for klimaklasse 3 foreskriver, at energiforbruget måles ved en omgivelsestemperatur på 25 C og en temperatur målt inden i skabet på -18 C, hvilket svarer til en temperaturdifferens på 43K. Ved hjælp af ovenstående måledata og de tilhørende fuldtoptrukne tendenslinier er det muligt at beregne og sammenligne energiforbruget for det oprindelige og det nye fryseskab ved en temperaturdifferens på 43K. Denne direkte sammenligning af skabenes energiforbrug er naturligvis vedhæftet en vis fejlmargin, da den kølebelastning, der er forårsaget af den varierende mængde og ikke allerede frosne fødevarer, der placeres i skabet, ikke er medtaget. Forbrugsmønstret og dermed også det ekstra energiforbrug til nedfrysning af fødevarer er forsøgt beskrevet ved at registrere antallet af døråbninger, og den udførte databehandling viser også en vis sammenhæng mellem de to faktorer, se figur 10.

35 Slutrapport Hovedrapport 35 F660 F660 PLUS Reduktion i energiforbrug Energiforbrug ved laboratoriemåling 7,80 3,26 58% [kwh/24h] Energiforbrug ved field test måling 8,15 3,86 53% [kwh/24h] Afvigelse i forhold til laboratoriemåling 4% 18% -5% Tabel 11: Sammenligning af energiforbrug målt i laboratoriet og under field test. Som det fremgår af tabellen, er den procentuelle reduktion i energiforbruget, som blev målt under field testen, ca. 5%-point mindre end målt i laboratoriet. Energiforbrug vs. døråbninger F660 Energiforbrug [kwh/24h] F660+ y = 0.079x R 2 = y = x R 2 = Døråbninger [1/24h] Figur 10: Energiforbrug som funktion af antal døråbninger for F660 & F660 PLUS. 6.3 Indkøringsfejl ( børnesygdomme ) Et af formålene med at gennemføre field testen er at identificere børnesygdomme, dvs. de fejl, som kan opstå, når man benytter ny teknologi og ændrer i konstruktionen. Serviceafdelingen ved Gram Commercial har siden lanceringen af de nye skabe løbende holdt statistik over antallet og typen af de fejl, der er opstået på alle nye skabe, der har forladt fabrikken. Af statistikken fremgår, at der i løbet af de to første måleperioder specielt er 4 gennemgående problemer. Efterhånden som problemerne er blevet registeret, er de blevet analyseret og løst, og antallet af fejl på de nye energioptimerede skabe er bragt ned på et niveau svarende til de gamle skabe.

36 Slutrapport Hovedrapport 36 De 4 fejl er: Fordamperventilatorerne placeret i fryseskabene. Af endnu ukendte årsager opstod der uregelmæssige driftsproblemer med ventilatorerne. Problemet er midlertidig løst ved at montere den samme ventilator som i de gamle skabe. Den nye ventilatortype (der har et lavere energiforbrug end den gamle) er ved at blive analyseret hos producenten. Der er i den forbindelse gennemført en konsekvensberegning ved at anvende den gamle ventilator. Beregningen er baseret på følgende data: SC12CNX kompressorens nominelle kuldeydelse i designpunktet er 360W. Udfra de under field testen registrerede data fastlægges kompressorens gangtid til 9,24 h/24h. Fryseskabet er monteret med 15W kantvarmelegeme. Udfra de under field testen registrerede data fastlægges fryseskabets samlede energiforbrug til 4,17 kwh/24h. Fordamperventilatoren kører synkront med kompressoren, men i de perioder hvor kompressoren er slukket tændes fordamperventilatoren i 1 minut og slukkes i 5 minut etc.. Fordamperventilatorens øgede effektoptag vil udover direkte at påvirke skabets energiforbrug også bevirke at køleanlæggets driftstid øges da den effekten ventilatoren tilføres skal fjernes af køleanlægget. Udfra kendskabet til kompressorens nominelle kuldeydelse og fordamperventilatorens ekstra effektoptag kan køleanlæggets og ventilatorens ekstra driftstid beregnes. Driftstiden øges med 0,4 h/24h hvilket medfører, at skabets totale energiforbrug stiger fra 4,17 kwh/24h til 4,54 kwh/24h. Energibesparelsen i forhold til det oprindelige F660 fryseskab reduceres således fra 51% til 47%. Styringen. Der er registeret forskellige fejl, der alle vedrører den nye styring. Problemet er løst ved en omfattende fejlfinding og en efterfølgende opdatering af den elektroniske styring. Dørens lukkemekanisme. En for lille fjederkraft betød, at døren i flere tilfælde ikke lukkede helt. Problemet er løst ved konstruktion af en helt ny lukkemekanisme. Genfordampning af kondensat. Som beskrevet opstod der problemer med genfordampning af kondensatet på en række køleskabe, hvor fugtbelastningen var speciel høj. Problemet er løst ved at montere et behovsstyret varmelegeme i kondensatopsamlingsbakken. Behovsstyringen sikrer, at energiforbruget til genfordampning holdes på et absolut minimum. Samtlige køleskabe, der har deltaget i field testen, har i forbindelse med afmontering af måleudstyr fået monteret det nye behovsstyret varmelegeme. Det ekstra energiforbrug til genfordampning af kondensat afhænger naturligvis af den aktuelle kondensatmængde, men målinger fortaget hos Odense Universitets Hospital viser at energibesparelse maksimalt reduceres fra 72 til 64% i forhold til det oprindelige køleskab. 6.4 Spørgeskemaundersøgelse

37 Slutrapport Hovedrapport 37 Som led i afslutningen af projektet blev der uddelt spørgeskema til samtlige deltagere i field testen. Der blev uddelt 9 spørgeskemaer vedr. køleskabet K660+, hvoraf 8 blev besvaret, og der blev uddelt 8 spørgeskemaer vedr. fryseskabet F660+, hvoraf 4 blev besvaret. De besvarede spørgeskemaer er vedlagt som bilag til denne rapport. Besvarelsesprocenten for køleskabene er 88%, mens den for fryseskabene er 50%. Selvom besvarelsesprocenten ikke giver optimalt grundlag for analysen, så giver det dog et godt fingerpeg. Spørgeskemaerne for de to skabstyper er identiske og består af i alt 26 spørgsmål, der besvares med et ja eller et nej samt en evt. uddybende kommentar. Spørgsmålene kan inddeles i følgende hovedgrupper: Design Energiforbrug Indretning Betjeningspanel Brugsanvisning Temperaturkontrol Støj, kondens/rim eller mekaniske problemer Diverse/generelt. Sammen med spørgeskemaerne blev der fremsendt en kort introduktion til projektet, og de resultater og energibesparelser, der på daværende tidspunkt var opnået. Herunder gives et kort sammendrag af resultaterne for de to typer af skabe. I appendiks J er givet besvarelserne på de specifikke spørgsmål, ligesom selve spørgeskemaet er vedlagt som bilag. K660 PLUS Hos nogle af opstillingsstederne, der er en blanding af storkøkkener, restauranter og caféer, er køleskabene placeret, så de er synlige for kunderne, og det afspejles tydeligt, i den betydning skabets design tillægges. Kun en fjerdedel af de adspurgte svarer, at skabets design havde betydning, da de købte skabet, men alle var til gengæld enige om, at skabets design er pænt. Skabets lave energiforbrug har for alle de adspurgte haft stor betydning, da de besluttede at købe skabet, og 75% er tilfredse med energibesparelsen. De resterende 25% har ikke taget stilling til spørgsmålet. Generelt er der stor tilfredshed med skabets indretning, men flere påpeger, at hyldeknægtene, der anvendes til montage af hylderne, er for skarpe. Ses der bort fra de skarpe hyldeknægte, er alle enige om, at skabet er meget nemt at rengøre. Ifølge besvarelserne fungerer temperaturkontrollen optimalt, hvilket også afspejles i, at ingen har oplevet, at fødevarerne, der opbevares i køleskabet, ændrer smag eller udseende. Betjeningspanelet, der primært benyttes, når temperaturen i skabet skal ændres, er let at betjene, og i hovedparten af de tilfælde, hvor der har været behov for at anvende brugsanvisningen, har denne været tilstrækkelig. En af de adspurgte kunne ikke løse problemet med at skabet slukkede af sig selv og fandt derfor ikke brugsanvisningen tilstrækkelig.

38 Slutrapport Hovedrapport 38 Ved gennemgang af besvarelserne optræder følgende 3 hovedproblemer, der virker forstyrrende på den daglige drift og skabets driftssikkerhed, og de har gjort det nødvendigt at tilkalde service. Overløb fra kondensatbakken medfører vand på gulvet. Dørens lukkemekanisme fungerer ikke optimalt, og døren skal ofte have et ekstra skub for at lukke helt. Skabet slukker af sig selv, men tænder ikke igen af sig selv, hvilket kan betyde, at skabets indhold må kasseres pga. for høj temperatur. På spørgsmålet om, hvorvidt man vil anbefale skabet til andre, svarer 5 ud af 6 ja, dog forudsætter en af ja-sigerne, at de fejl, der optræder, naturligvis skal rettes. Nej-sigeren giver ingen begrundelse for, hvorfor det blev et nej, men på spørgeskemaet er følgende problemer nævnt: skabet er for dybt, antallet af hylder burde være 6 i stedet for 5, hyldeknægtene er for skarpe, og der har været overløb af kondensat. F660 PLUS Til trods for at ingen af de opstillede fryseskabe er placerede, så de er synlige for kunderne, havde skabets design alligevel betydning for 3/4 af de adspurgte, da de købte skabet. Alle er imidlertid enige om, at skabets design er pænt. Alle har tillagt skabets lave energiforbrug stor betydning, da de besluttede at købe skabet, og alle er tilfredse med den i introduktionen oplyste energibesparelse. Der er stor tilfredshed med skabets indretning, og alle er enige om, at skabet er meget nemt at rengøre. Til trods for at alle mener, at skabets temperaturkontrol fungerer som forventet, har én af de adspurgte oplevet, at fødevarerne, der opbevares i fryseskabet, har ændret smag eller udseende, hvilket, såfremt fødevarerne har været forsvarligt indpakkede, kun kan være forårsaget af store temperatursvingninger i skabet. Behandling af måledata fra field testen har afsløret problemer med fordamperventilatoren, der sikrer luftcirkulationen i skabet, hvilket har bevirket, at temperaturen i skabet i perioder stiger voldsomt. Betjeningspanelet, der primært benyttes, når temperaturen i skabet skal ændres, er let at betjene, og i alle de tilfælde, hvor der har været behov for at anvende brugsanvisningen, har denne været tilstrækkelig. Ved gennemgang af besvarelserne optræder følgende 2 hovedproblemer, der virker forstyrrende på den daglige drift og skabets driftssikkerhed, og de har gjort det nødvendigt at tilkalde service. Dørens lukkemekanisme fungerer ikke optimalt, og døren skal ofte have et ekstra skub for at lukke helt. Skabet slukker af sig selv og tænder ikke igen af sig selv, hvilket kan betyde, at skabets indhold må kasseres pga. for høj temperatur. På spørgsmålet om, hvorvidt man vil anbefale skabet til andre, svarer alle de adspurgte ja.

39 Slutrapport Hovedrapport Appendiks oversigt A. Simuleringsresultater, fryseskab - F600 B. Simuleringsresultater, køleskab - K600 C. Laboratorieforsøg - K600 & F600 D. Indledende field-test i Stilling E. Field-test i Odense og måleudstyr F. Kantvarme G. Artikel til Nordisk Kølemøde H. Laboratorieforsøg med standardskabe og 0-serie I. Resultater fra fiels test J. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

40 Slutrapport Appendix A 40 Appendiks A: Simuleringsresultater, fryseskab - F600 Indhold Nærværende rapport beskriver simuleringsresultater af fryseskabet, F600, i den udformning og med de komponenter, der blev fastlagt (i hovedtræk) på projektmødet hos Gram den 30. januar Prototype model Tabel A1 viser en oversigt over den prototype, som blev fastlagt på mødet den 30. januar. Komponent Standard model Prototype model Kompressor SC12CL SC12CNX Kølemiddel R404A R290 (propan) Kantliste/karm - kuldebro Kun indvendig plast 24 W ved 45 K Vinkelformet plastliste 12,7 W ved 45 K Kantvarme 57 W (40% ind i skabet) 15 W (31% ind i skabet) Kondensator STVF14221 (1000W) STN8224 (830 W) Kondensatorventilator 36 W 20 W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator(er) 36 W 2 x 7 W + 6 W tab i traffo Genfordampning 100 W ved kompr. = ON 10 W som middelværdi Rørvarme 8 W 0 W Tabel A1: Oversigt over ændringer Kompressorer Flere kompressorer er undersøgt. Figur A1 viser kuldeydelse for nogle af de potentielle typer.

41 Slutrapport Appendix A 41 t_c = 35 C Q1 [W] TL5CNK SC12CL Fordamper SC10CNX SC12CNX NL9CNK TLV"28"K( 2000) TLV"28K"( 4000) t_e [ C] Figur A1: Kuldeydelse for udvalgte kompressorer SC12CL SC12CNX SC10CNX NL9CNK TLV 28 K TL5CNK Nuværende kompressor, kølemiddel R404A Valgt til prototypen. Kølemiddel: R290. Kuldeydelsen (ved 30 C) er ca. 80 W lavere end forden nuværende kompressor. De 80 W svarer dog omtrent til den reduktion, der er opnået i kuldebelastning af fordamperen (ny tætningliste, 15W i kantvarme mod før 57W, nye ventilatorer). Svarer til SC12CNX men med kun 10 cm 3. Kompressoren har dog noget lavere COP end 12 eren, jf. fig. 2. Svarer ydelsemæssigt godt til SC10CNX, men med noget højere COP. Kompressorer med variabelt omdrejningstal findes ikke med den nødvendige kuldeydelse. For at undersøge hvilket besparelsespotentiale der er ved at anvende variabelt omdrejningstal, er der foretaget en opskalering af en TLV-kompressor med R600a. En TLV med 28 cm 3 svarer til, at kompressoren ved 4000 rpm har samme ydelse som den valgte SC12CNX. Virkningsgraderne forudsættes identiske med en TLV6-kompressor. I diagrammet er indlagt en fordamperkarakteristik, og ved hjælp af denne kan ses, at fordampningstemperaturen ved skift fra 4000 rpm til 2000 rpm hæves fra ca. 31,5 til 28,5 C. Den resulterende COP-forbedring ses af Figur A2 til at være ca. 30%. Kompressoren er for lille, med to stk. i en twin-løsning har tilstrækkelig ydelse.

42 Slutrapport Appendix A 42 t_c = 35 C COP1 [-] 2,00 1,90 1,80 1,70 1,60 1,50 1,40 1,30 1,20 1,10 1,00 0,90 0,80 0,70 0, TL5CNK SC12CL SC10CNX SC12CNX NL9CNK TLV6K(2000) TLV6K(4000) t_e [ C] Figur A2: COP for udvalgte kompressorer Bemærk følgende (ved 30 C): NL9CNK og TLV en har en højere COP end den valgte kompressor, men førstnævnte er for lille, og den anden findes ikke i Danfoss-programmet. Energibesparelse, statisk belastning Der er udviklet en dynamisk simuleringsmodel med hvilken de forskellige forbedringstiltag er undersøgt. Omgivelsesbetingelserne er +25 C og en relativ fugtighed på 60%. I Tabel A2 ses hovedresultater. Løsning 00 er standard modellen. Løsning 0 er prototypen. Som det fremgår, er energibesparelsen beregnet til 54%. Løsning 1 til 6 viser, hvor meget der ville være sparet, hvis et givet forbedringstiltag IKKE var blevet iværksat. Eksempelvis ses, at energibesparelsen reduceres fra de 54% til kun 34%, hvis standard skabets dørsamling/kantvarme bibeholdes på prototypen. Som det fremgår, er der især 3 tiltag, der bidrager til besparelsen: Dørkarm/kantvarme, genfordampning og nye indvendige ventilatorer. Løsning 7 10 er simuleringsresulater, med nogle af de andre kompressorløsninger. Som det fremgår, kunne der opnås en yderligere besparelse ved at anvende en TLV-kompressor eller en NL9CNK-kompressor. Men ingen af de to er store nok i kuldeydelse.

43 Slutrapport Appendix A 43 Effektforbrug Kuldebelastning 0) Ny - SC12CNX 1) Gl. dør/tætning 2) Gl. rørvarme Løsning Luftskifte, sensibelt PHI_t_ls_m W 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3 0,4 0,1 0,2 0,2 0,1 0,3 0,3 Indv. ventilator P_vent_i_m W 9,4 10,0 9,5 9,4 9,4 9,4 36,0 36,0 10,5 10,0 10,0 11,5 9,3 14,0 Vægge PHI_w_m W 80,7 81,0 80,7 80,7 80,7 80,7 81,2 81,5 81,5 81,3 81,3 82,5 80,7 80,6 Kuldebro PHI_bro_m W 12,9 24,5 12,9 12,9 12,9 12,9 13,0 24,6 13,1 13,0 13,0 13,2 12,9 12,9 Kantvarme, til skab PHI_kant_el_m W 4,7 22,8 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 22,8 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,7 Varer (koldere ved start end slut) PHI_va_m W 0,3-0,7-0,6 0,3 0,3 0,3 0,7 0,7-1,4 1,2 1,2 0,9-1,6-1,4 Rørvarme (50%) PHI_ror_m W 0,0 0,0 4,0 0,0 0,0 0,0 0,0 4,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total fordamperbelastning PHI_eu_m W 108,2 138,0 111,5 108,2 108,2 108,2 135,9 170,0 108,4 110,3 110,3 112,9 106,1 111,0 Styring P_styr W 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 2,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0 Udvendig ventilator P_vent_u_m W 7,0 8,7 7,2 7,0 12,5 7,0 8,5 17,4 10,1 8,5 8,5 12,9 6,6 7,1 Genfordampning P_genf_m W 10,0 10,0 10,0 34,8 10,0 10,0 10,0 48,4 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Kompressor P_com_m W 96,1 119,5 98,76 96,11 96,1 95,8 117,9 164,3 82,9 100,2 89,3 95,7 89,1 98,3 Kantvarme P_kant W 15,0 57,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 57,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 Rørvarme P_ror W 0,0 0,0 8,0 0,0 0,0 0,0 0,0 8,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Indvendig ventilator P_vent_i_m W 9,4 10,0 9,5 9,4 9,4 9,4 36,0 36,0 10,5 10,0 10,0 11,5 9,3 14,0 Afrimning P_afr_m W 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 15,4 8,3 15,4 Total E_el-tot W 160,9 228,6 171,8 185,7 166,5 160,6 210,9 348,6 151,9 167,2 156,3 168,5 146,3 167,8 kwh/24h 3,86 5,49 4,12 4,46 4,00 3,85 5,06 8,37 3,65 4,01 3,75 4,04 3,51 4,03 Besparelse % Merforbrug ved gl. komponent Mer % Kompressoreffekt i pct. af total P_com_pct % Effektfaktor, middel COP - 1,288 1,284 1,286 1,288 1,288 1,292 1,284 1,13 1,493 1,259 1,411 1,342 1,285 1,287 Effektfaktor, forbedring dcop % Kondensat kond g/24h 5,6 6,1 5,8 5,6 5,6 5,5 6,5 7,8 2,9 4,0 4,0 2,4 5,6 6,0 Effekt til genfordampning PHI_genf W 0,16 0,18 0,17 0,16 0,16 0,16 0,19 0,23 0,08 0,12 0,12 0,07 0,16 0,17 Overhedningsvarme, middel E_ohf W Gantid, relativ, trin-1 duty1 % Gantid, relativ, trin-2 duty2 % , Fordampningstemp, ON t_em_on C -32,0-32,1-32,1-32,0-32,0-32,0-32,1-32,9-29,3-30,5-30,5-27,9-32,1-32,1 Kondenseringstemp, ON t_cm_on C 36,5 36,5 36,5 36,5 36,5 34,6 36,5 35,6 34,1 35,0 34,9 32,4 36,4 36,5 Tabel A2: Oversigt over simuleringsresultater 3) Gl. genfordamp. 4) Gl. kond.vent. 5) Gl. kond. 6) Gl. indv.vent. 00) Nuværende F600 7) TLV"28" 8) SC10CNX 9) NL9CNK 10) 2 x TL5CNK 11) Afrimning: 200W 12) 2 x 7 W perman. Yderst til højre i Tabel A2, ses 2 simuleringer af andre tiltag: Den første omhandler en forbedring af afrimningssystemet. Den viser, at man kan opnå yderligere 4 %-point i energibesparelse, hvis afrimningseffekten kan reduceres fra de nuværende 370 W til 200 W. Overslag, baseret på kondensatproduktionen viser, at dette burde kunne lade sig gøre, men der er ikke fundet nogen praktisk løsning endnu. Den sidste løsning viser, hvor meget besparelsesprocenten reduceres, hvis det viser sig nødvendigt at køre med begge 7 W s ventilatorer permanent. Som det er tænkt nu, frakobles den ene i kompressorens OFF-perioder, men målingerne på prototyperne kan vise, at der herved ikke kan opnås en tilstrækkelig luftomrøring i kabinettet, dvs. pakketemperaturerne bliver for uens. Nedkølingskapacitet I det følgende vises resultaterne af en simulering, hvor standard modellen og prototypen er udsat for et nedkølingsforløb, dvs. pakkerne (i alt 57 stk. á 1 kg) er ved simuleringsstart varme, dvs. 20 C. Den tid, hvor pakkerne netop kommer under 18 C er for standard modellen 5,39 timer og for prototypen 5,29 timer. Konklusion: prototype modellen, har altså iht. til simuleringerne samme kapacitet som standard modellen.

44 Slutrapport Appendix A Temperatur Time (hours) Forklaring: Øverste kurve: Pakketemperatur Næste kurve: Lufttemperatur Konstant kurve: -18 C Nederste kurve: Fordampningstemperatur Figur A3: Nedkølingsforløb, standard model, pakketemperaturer Temperatur Time (hours) Figur A4: Nedkølingsforløb, prototype model, pakketemperaturer Dynamisk belastning I det følgende vises resultaterne af simulering under realistiske driftsforhold forstået på den måde, at der med simulatoren er forsøgt skabt driftsforhold svarende til driften i praksis. Prototype og standard modellen er begge undersøgt. Prototypen er desuden undersøgt med en variabelomdrejningstals-kompressor, TLV 28. Belastningsprogram Fryseren belastes efter et program, som forventes at afspejle den praktiske drift. Pakker: 40 pakker, som ikke udskiftes; 10 pakker som udskiftes med varme pakker (+20 C) kl. 10:00 og 2 pakker, som udskiftes 6 gange, jf. Figur A6. Døråbninger: Hver halve time fra 7:00 til 14:00 hver gang á 20 s med et luftskifte på 60h -1. Omgivelsestemperaturen er stadig +25 C og 60% i relativ fugtighed.

45 Slutrapport Appendix A 45 Standard model Temperatur Forklaring: Øverste kurve: Lufttemperatur Mellemste kurve: Fordampervægtemp. Nederste kurve: Fordampningstemperatur Konstant kurve: Sætpunkt for termostaten Time (hours) Figur A5: Fordampningstemperatur mv., standard model Temperatur Time (hours) Figur A6: Pakketemperturer, standard model 5000 Omdrejningstal Time (hours) Figur A7: Omdrejningstal, standard model

46 Slutrapport Appendix A 46 Størrelse Enhed Talværdi Energiforbrug kwh/24h 9,448 Fordampningstemp. ON C -32,6 COP - 1,134 Gangtid % 57,6 Tabel A3: Nøgleresultater, Standard model Prototype model 20 Temperatur Time (hours) Figur A8: Fordampningstemperatur mv., prototype model Forklaring til kurverne, Figur A8: Se teksten til venstre for Figur A Temperatur Time (hours) Figur A9: Pakketemperatur, prototype model

47 Slutrapport Appendix A Omdrejningstal Time (hours) Figur A10: Omdrejningstal, prototype model Nøgleresultater: Størrelse Enhed Talværdi Energiforbrug kwh/24h 4,62 Fordampningstemp. ON C -31,8 COP - 1,292 Gangtid % 44,9 Tabel A4: Nøgleresultater, prototype model Variabel omdrejningstal TLV28 TLV en kører her med en 2-trins-styring med følgende indstilling: 2000 rpm: Slutte/Bryde = -19/-24 C 4000 rpm: Slutte/Bryde = -17/-21 C 20 Temperatur Time (hours) Figur A11: Fordampningstemperatur mv., TLV

48 Slutrapport Appendix A Temperatur Time (hours) Figur A12: Pakketemperatur, TLV 5000 Omdrejningstal Time (hours) Figur A13: Omdrejningstal, TLV Nøgleresultater: Størrelse Enhed Talværdi Energiforbrug kwh/24h 4,322 Fordampningstemp. ON C -28,6 COP - 1,523 Gangtid % 64,8 Tabel A5: Nøgleresultater, Variabel omdrejningstal, TLV 28 Vurdering Energibesparelse: Prototype model contra Standard model : 51% COP-forbedring: Prototype model contra Standard model : 14% Konklusion: Energibesparelsen i praksis, 51%, bliver ikke helt så høj, som beregnet for stationær drift (54%).

49 Slutrapport Appendix A 49 Energibesparelse: TLV model contra Prototype model : 6% COP-forbedring: TLV model contra Prototype model : 18% Konklusion: Variabel omdrejningstal giver altså her anledning til en 18% energibesparelse på kompressorens energiforbrug. Men på grund af de andre el-forbrugeres bidrag til det samlede el-forbrug reduceres total-besparelsen til 6%. Konklusion Simuleringerne viser, at vi skulle kunne nå over 50% i energibesparelse med bevarelsen af den nuværende kapacitet (kuldeydelse). Anvendelse af teknologien med variabel omdrejningstal kan forbedre energibesparelsen med yderligere 2-3%-point (ca. 5% relativt) men der findes ikke en kompressor på markedet, og teknikken vil kræve udvikling af en ny styring.

50 Slutrapport Appendix B 50 Appendiks B: Simuleringsresultater, køleskab - K600 Nærværende rapport beskriver simuleringsresultater af køleskabet, K600, i den udformning og med de komponenter, der blev fastlagt (i hovedtræk) på projektmødet hos Gram den 30. januar Prototype model Tabel B1 viser en oversigt over den prototype model, som blev fastlagt på mødet den 30. januar. Komponent Standard model Prototype model Kompressor FR 7.5 G TL5CNK Kølemiddel R134A R290 (propan) Kantliste/karm - kuldebro Kun indvendig plast 24 W ved 45 K Vinkelformet plastliste 12,7 W ved 45 K Kantvarme 0 W 0 W Kondensator STVF14121 (665 W dt 15 K) STN8224 (830 W) Kondensatorventilator 36 W 20 W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator(er) 36 W 2 x 7 W + 6 W tab i traffo Genfordampning 100 W ved kompr. = ON 10 W som middelværdi Rørvarme 0 W 0 W Tabel B1: Oversigt over ændringer Kompressorer Flere kompressorer er undersøgt. Figur B1 viser kuldeydelse for nogle af de potentielle typer.

51 Slutrapport Appendix B 51 Kuldeydelse vs. fordampertemperatur v. 35 C kondensering Kuldeydelse [W] FR 7.5 G TL5CNK TL4CNK TLV9K (4000) TLV8K (4000) NLE10KK Fordamper Fordampertemperatur [ C] Figur B1: Kuldeydelse for udvalgte kompressorer FR 7.5 G TL5CNK TL4CNK TLV9K TLV8K NLE10KK Nuværende kompressor, kølemiddel R134a. Valgt til prototypen. Kølemiddel: R290. Kuldeydelsen ved 9 C er ca. 100 W højere end for den nuværende kompressor. I samme driftspunkt forbedres COP en ca. 6%. Svarer til TL5CNK, men med 1 cm 3 mindre slagvolumen. Ved gennemførslen af simuleringerne blev CECOMAF data for TL5CNK kompressoren anvendt - naturligvis med en korrektion for den mindre slagvolumen. Kuldeydelse ved -9 C er ca. 70 W mindre end for den nuværende kompressor. Kompressor med variabelt omdrejningstal i området 2000 til 4000 rpm. Kølemiddel R600a. Kuldeydelsen ved 4000 rpm og -9 C er ca. 80 W højere end for den nuværende kompressor. I samme driftspunkt forbedres COP en ca. 13%. Svarer til TLV9K, men med 1 cm 3 mindre slagvolumen. Ved gennemførslen af simuleringerne blev CECOMAF data for TLV9K kompressoren anvendt -naturligvis med en korrektion for den mindre slagvolumen. Kuldeydelsen ved 4000 rpm og -9 C er ca. 25 W lavere end for den nuværende kompressor. Speciel energioptimeret kompressor til R600a. Kuldeydelsen ved 9 C er ca. 35 W mindre end for den nuværende kompressor. I samme driftspunkt forbedres COP en ca. 15%.

52 Slutrapport Appendix B 52 COP vs. fordampertempertur v. 35 C kondensering 5,00 4,50 4,00 3,50 COP [ - ] 3,00 2,50 2,00 FR 7.5 G TL5CNK TL4CNK TLV9K (4000) TLV8K (4000) NLE10KK 1,50 1,00 0,50 0, Fordampertemperatur [ C] Figur B2: COP for udvalgte kompressorer Energibesparelse, statisk belastning Der er udviklet en dynamisk simuleringsmodel, med hvilken de forskellige forbedringstiltag er undersøgt. Omgivelsesbetingelserne er +25 C og en relativ fugtighed på 60%. I tabel B2 ses hovedresultaterne. Løsning 00 er standard modellen. Løsning 0 er prototype modellen med den valgte TL5CNK kompressoren. Som det fremgår, er energibesparelsen beregnet til 54%. Løsning 1 til 5 viser, hvor meget der ville være sparet, hvis et givet forbedringstiltag IKKE var blevet iværksat. Eksempelvis ses det, at energibesparelsen reduceres fra de 54% til 52%, hvis den gamle kantliste/karm bibeholdes på den nye model. Som det fremgår af tabel B2, er det især de nye fordamperventilatorer, der bidrager til besparelsen. Løsning 6 9 er simuleringsresultater med prototype modellen, men hvor TL5CNK kompressoren er udskiftet med den angivne kompressor. Som det fremgår, kunne der opnås en yderligere besparelse ved anvendelse af følgende kompressorer: TL4CNK, TLV9K, TLV8K og NLE10KK. TL4CNK og TLV8K kompressorerne har begge mindre kuldeydelse end den nuværende FR7.5G kompressor, og den omdrejningstalsregulerede TLV9K kompressor kræver udvikling af en ny styring.

53 Slutrapport Appendix B 53 Løsning 00) Nuværnde K600 0) Ny - TL5CNK (R290) 1) Gl. kantliste/karm 2) Gl. kondensator 3) Gl. kond. Ventilator 4) Gl. fordamp. Ventilator 5) Gl. genfordampning 6) Ny - TL4CNK (290) 7) Ny - TlV9K (R600a) 8) Ny - TLV8K (R600a) 9) Ny - NLE10KK (R600a) 10) 14 W fordamp. vent. 11) EN441 (uden genfordamp.) Kuldebelastning Effektforbrug Luftskifte, sensibelt PHI_t_Is_m W 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,1 Indvendig ventilator P_vent_i_m W 36,0 7,9 8,0 7,9 7,9 36,0 7,9 8,0 8,4 8,5 8,0 14,0 7,9 Vægge PHI_w_m W 36,3 35,5 35,6 35,5 35,5 36,1 35,5 35,5 35,7 35,8 35,5 35,7 35,5 Kuldebro PHI_bro_m W 11,4 5,7 10,7 5,7 5,7 5,8 5,7 5,7 5,7 5,7 5,6 5,7 5,7 Varer (koldere ved start end slut) PHI_va_m W 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Total fordamperbelastning PHI_eu_m W 83,8 49,1 54,4 49,2 49,1 78,1 49,1 49,3 49,8 50,1 49,2 55,5 49,1 Traffo P_traffo W 0,0 6,0 6,0 6,0 6,0 0,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,0 Styring P_styr W 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Udvendig ventilator P_vent_u_m W 8,5 2,5 2,7 2,5 4,5 3,9 2,5 2,9 4,0 4,4 2,8 2,8 2,5 Genfordampning P_genf_m W 23,7 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 12,4 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 0,0 Kompressor P_com_m W 42,8 23,2 25,7 24,6 23,2 36,9 23,2 21,7 15,8 15,4 20,2 26,2 23,2 Indvendig ventilator P_vent_i_m W 36,0 7,9 8,0 7,9 7,9 36,0 7,9 8,0 8,4 8,5 8,0 14,0 7,9 Total E_el_tot W 112,9 51,6 54,4 53,1 53,5 88,9 53,9 50,6 46,2 46,4 49,0 61,0 41,6 kwh_24h kwh/24h 2,71 1,24 1,3 1,3 1,3 2,1 1,3 1,2 1,1 1,1 1,2 1,5 1,0 Besparelse % 54,4 51,8 53,0 52,6 21,3 52,2 55,2 59,1 58,9 56,6 46,0 63,2 Merforbrug ved gl. komponent Mer % Kompressoreffekt i pct. af total P_com_pct % Effektfaktor, middel COP_m - 1,96 2,12 2,12 2,00 2,12 2,12 2,12 2,28 3,16 3,25 2,44 2,12 2,12 Effektfaktor, forbedring dcop % Kondensat kond g/24h 4,6 3,4 3,7 3,3 3,4 5,4 3,4 2,9 1,8 1,4 2,9 0,4 3,4 Effekt til genfordampning PHI_genf W 0,14 0,10 0,11 0,10 0,10 0,16 0,10 0,08 0,05 0,04 0,08 3,63 0,10 Gantid, relativ, trin-1 duty1 % Gantid, relativ, trin-2 duty2 % Fordampningstemp, ON t_em_on C -8,4-9,8-9,8-9,5-9,8-9,8-9,8-7,9-4,9-4,2-8,2-9,8-9,8 Kondenseringstemp, ON t_cm_on C 35,5 33,2 33,2 36,1 33,2 33,2 33,2 32,0 30,4 29,9 32,6 33,2 33,2 Tabel B2: Oversigt over simuleringsresultater Yderst til højre i tabel B2, ses 2 simuleringer af andre tiltag: Den første løsning 11) viser, at besparelsesprocenten reduceres med 8.4 procentpoint, hvis det viser sig nødvendigt at køre med begge 7 W s fordamperventilatorer permanent. Som det er tænkt nu, frakobles den ene i kompressorens OFF-perioder, men målingerne med prototyperne kan vise, at der herved ikke kan opnås en tilstrækkelig luftomrøring i kabinettet, dvs. pakketemperaturerne bliver for uens. Den sidste løsning viser det forventede energiforbrug ved EN441 testen, hvor der i løbet af målingerne udført på det nuværende skab ikke blev opsamlet kondensat i drypbakken. Energiforbruget til genfordampning af kondensat er derfor sat til nul, hvilket betyder, at besparelsesprocenten ved udførelse af EN441 testen bliver ca. 63%. Nedkølingskapacitet I det følgende vises resultaterne af en simulering, hvor standard modellen og prototypen er udsat for et nedkølingsforløb, dvs. pakkerne (i alt 57 stk. á 1 kg) er ved simuleringsstart varme, dvs. 20 C. Den tid, hvor pakkerne netop kommer under 5 C er for standard modellem 3 timer og 24 minutter og for prototype modellen 3 timer og 21 minutter. Konklusion: Prototype modellen, har altså iht. til simuleringerne samme kapacitet som standard modellen.

54 Slutrapport Appendix B Temperatur Forklaring: Øverste kurve: Pakketemperatur Konstant kurve: 5 C Næste kurve: Lufttemperatur Nederste kurve: Fordampningstemperatur Time (hours) Figur B3: Nedkølingsforløb, standard model, pakketemperaturer 30 Temperatur Time (hours) Figur B4: Nedkølingsforløb, prototype model, pakketemperaturer Dynamisk belastning I det følgende vises resultaterne af simulering under realistiske driftsforhold forstået på den måde, at der med simulatoren er forsøgt skabt driftsforhold svarende til driften i praksis. Prototype og standard modellen er begge undersøgt. Prototypen er desuden undersøgt med en variabel omdrejningstalsreguleret kompressor, TLV9K. Belastningsprogram Køleskabet belastes efter et program, som forventes at afspejle den praktiske drift. Pakker: 40 pakker, som ikke udskiftes; 10 pakker, som udskiftes med varme pakker (+25 C) kl. 10:00 og 2 pakker, som udskiftes med varme pakker (+25 C) hver time fra kl. 8:00 til 13:00 gange, jf. figur B6.

55 Slutrapport Appendix B 55 Døråbninger: Hver halve time fra 7:00 til 14:00 hver gang á 20 s med et luftskifte på 60h -1. Omgivelsestemperaturen er stadig +25 C og 60% i relativ fugtighed. Effekten til genfordampning afhænger i den gamle model af kompressorens køretid, mens der i den nye model afsættes konstant 10 W. Standard model 20 Temperatur 10 0 Forklaring: Øverste kurve: Lufttemperatur Mellemste kurve: Fordampervægtemp. Nederste kurve: Fordampningstemperatur Konstant kurve: Sætpunkt for termostaten Time (hours) Figur B5: Fordampningstemperatur m.v., standard model 30 Temperatur Time (hours) Figur B6: Pakketemperturer, standard model 5000 Omdrejningstal Time (hours) Figur B7: Omdrejningstal, standard model

56 Slutrapport Appendix B 56 Størrelse Enhed Talværdi Energiforbrug kwh/24h 3,06 Fordampningstemp. ON C -8,3 COP - 1,96 Gangtid % 28,1 Tabel B3: Nøgleresultater, standard model Prototype model 20 Temperatur Time (hours) Figur B8: Fordampningstemperatur m.v., prototype model Forklaring til kurverne, figur B8: Se teksten til venstre for figur B3. 30 Temperatur Time (hours) Figur B9: Pakketemperatur, prototype model

57 Slutrapport Appendix B Omdrejningstal Time (hours) Figur B10: Omdrejningstal, prototype model Nøgleresultater: Størrelse Enhed Talværdi Energiforbrug kwh/24h 1,43 Fordampningstemp. ON C -9,69 COP - 2,12 Gangtid % 16,1 Tabel B4: Nøgleresultater, prototype model Variabelt omdrejningstal TLV9K TLV en kører her med en 2-trinsstyring med følgende indstilling: 2000 rpm: Slutte/Bryde = 2/4 C 4000 rpm: Slutte/Bryde = 3/5 C 10 Temperatur Time (hours) Figur B11: Fordampningstemperatur m.v., TLV9K

58 Slutrapport Appendix B Temperatur Time (hours) Figur B12: Pakketemperatur, TLV9K 5000 Omdrejningstal Time (hours) Figur B13: Omdrejningstal, TLV9K Nøgleresultater: Størrelse Enhed Talværdi Energiforbrug kwh/24h 1,37 Fordampningstemp. ON C -5,08 COP - 3,15 Gangtid % 30,5 Tabel B5: Nøgleresultater, variabelt omdrejningstal, TLV9K Vurdering Energibesparelse: Prototype model contra Standard model : 53% COP-forbedring: Prototype model contra Standard model : 8% Konklusion: Energibesparelsen i praksis, 53%, bliver ikke helt så høj som beregnet for stationær drift (54%). Energibesparelse: TLV9K model contra Standard model : 55% COP-forbedring: TLV9K model contra Standard model : 60%

59 Slutrapport Appendix B 59 Konklusion Simuleringerne viser, at vi skulle kunne nå over 50% i energibesparelse med bevarelsen af den nuværende kapacitet (kuldeydelse). Det er her vigtigt at bemærke, at energiforbruget for prototype modellen vil variere med behovet for genfordampning af kondensat. Anvendelse af teknologien med variabel omdrejningstal kan forbedre energibesparelsen med yderligere 2 procentpoint, men teknikken vil kræve udvikling af en ny styring.

60 Slutrapport Appendix C 60 Appendiks C: Laboratorieforsøg med standardskabe (K600 og F600) Indledning Der er i alt afprøvet 3 forskellige modeller for både fryse- og køleskabet. Først blev standard skabene testet, derefter prototype I og til sidst prototype II, en revideret udgave af den første prototype. I forbindelse med prototype I blev flere forskellige styringsstrategier vedr. fordamperventilatorerne afprøvet. For at eliminere evt. fejlmålinger er der fremstillet 2 stk. af samtlige prototypeskabe, hvor det ene er afprøvet hos Gram Commercial og den anden hos Teknologisk Institut i Århus. Laboratoriemålingerne sker under stabile og repeterbare driftsforhold, og er derfor særdeles anvendelige i forbindelse med nærværende optimeringsopgave, da de giver mulighed for følgende: Sammenligning af skabenes energiforbrug før og efter energioptimeringen. Identifikation af evt. driftsproblemer, fungerer styring som forventet, dannes der dug på dørkarmen, er støjniveauet fra f.eks. fordamperventilatorerne steget, etc. Registrering af diverse data til justering og verificering af de opstillede dynamiske simuleringsmodeller, der anvendes til at designe prototypeskabene, se evt. appendiks A og B. At sikre, at temperaturen af de madvarer, der placeres i skabene overholder veterinærmyndighedernes krav. Fastlægge temperaturfordelingen i skabet. Køleanlæggets energiforbrug afhænger bl.a. i temperaturen af den koldest pakke - jo lavere temperatur, jo højere energiforbrug. Måleopstilling Figur C1 viser den principielle opbygning af det klimakammer hos Teknologisk Institut i Århus, hvor laboratoriemålingerne er udført. Én ventilator placeret i den ene ende af kammeret skaber en luftstrøm på langs af kammeret. For at sikre ensartet lufttemperatur og -flow er der som vist på skitsen placeret en trykfordelingsplade i hver ende af kammeret. Trykfordelingsplade Figur C1: Opbygning af klimakammer Målingerne foretages med hensynstagen til retningslinierne i prøvningsstandarden EN441, der gælder for køle-/fryseskabe, hvilket betyder, at både køle- og fryseskabene pakkes med standard prøvepakker efter nedenstående pakkeplan, se figur C2. De såkaldte M-pakker er testpakker indeholdende en termotråd type T til registrering af pakkens kernetemperatur. Der anvendes i alt 166 testpakker med en samlede vægt af 156 kg.

61 Slutrapport Appendix C 61 Set fra oven Front Set fra oven 5 M-pakker Figur C2: Pakkeplan jf. EN441 Ud over temperaturen af M-pakkerne registreres og lagres nedenstående målepunkter, der refererer til figur C3 hvert 30. sekund. Ud fra de mange temperatur- og effektmålinger kan køleanlæggets driftspunkter fastlægges og derefter anvendes til verificering af de dynamiske modeller. Temperaturmålinger: Sugerør, T1 Trykrør, T2 Kompressor chassis, T3 Kondensatorrør, T4 Udløbsrør fra kondensator, T5 Indløbsrør til fordamper, T6 Udløbsrør fra fordamper, T7 Udløbsrør fra væskeudskiller, T8 Effekt- og energiforbrugsmålinger Kompressor Fordamperventilator Total

62 Slutrapport Appendix C 62 uden for skab T2 P1 T1 P2 T4 T3 T5 Styring Lys T6 P2 P4 T7 T8 Inde i skab Uden for skab Figur C3: PI-diagram for køleaggregat Der er desuden foretaget øjebliksmålinger af de resterende komponenters effektoptag; kondensatorventilator, afrimnings-, genfordampnings-, tøvandsvarme-, kantvarmelegeme, belysning og styring. Styringsbeskrivelse - K600/F600 Figur C4 viser den principielle opbygning af det testede standard fryseskabe F600. De på figuren anført talværdier er de enkelte komponenters nominelle effektoptag i Watt. Figur C4: Principel opbygning af fryse-/køleskab

63 Slutrapport Appendix C 63 Fordamper og kondensator er begge af lameltypen, og der anvendes ventilatorer ved dem begge. Fordamperventilatoren har dels til opgave at sikre en effektiv varmeveksling i fordamperen, men skal også sikre en god luftomrøring i skabet, hvilket sikrer en nogenlunde jævn temperaturfordeling, hvorfor den i standardskabet kører hele tiden. Under fordamperen er der for fryserens vedkommende monteret et afrimningsvarmelegeme, som tilsluttes hver 12 time og er aktivt, indtil der er gået en halv time eller indtil en temperaturføler monteret på fordamperen når op på +15 C. Kondensatet ledes gennem et opvarmet afløbsrør (som permanent tilføres 8 W vha. et indbygget el-varmelegeme) til en genfordampningsbakke anbragt under skabet, hvor der i kompressoren ON-perioder tilføres 100 W for at genfordampe kondensatet. For at holde karmen og tætningslisten frost- og dugfri er der i standard fryseren hele vejen rundt langs dørkarmen indbygget et elektrisk varmelegeme på 57 W. I det følgende beskrives de forskellige styringsstrategier, der er afprøvet. Beskrivelsen indeholder ikke de alarmer og nøddriftstilstande, der er indbygget i styringen. Udarbejdelsen af de forskellige strategier er nærmere beskrevet i appendiks A og B vedr. dynamisk simulering. Standardstyring Normaldrift: Kompressoren ON/OFF styres vha. termostat placeret i skabet Kondensatorventilatoren kører synkront med kompressoren Fordamperventilatoren kører hele tiden Genfordampningsvarmelegemet tændes synkront med kompressoren Rørvarmelegemet, der kun er monteret på fryseskabet, er tændt hele tiden Afrimning - automatisk 2 gange i døgnet: Afrimningstiden er maximal 30 minutter, dog bliver afrimning afsluttet, hvis fordamperføleren bliver opvarmet til +15 C. Fryseskabets afrimningsvarmelegeme tændes. Køleskabet har ikke noget afrimningsvarmelegeme. Efter endt afrimning startes kompressoren. Under afrimning slukkes fryseskabets fordamperventilatorer og efter endt afrimning startes de/den først, når fordamperføleren måler -3 C. Køleskabets fordamperventilatorer kører under hele afrimningsforløbet. Prototype I styring Normaldrift: Kompressoren ON/OFF styres vha. termostat placeret i skabet. Kondensatorventilatoren kører synkront med kompressoren.

64 Slutrapport Appendix C 64 Fordamperventilatorerne: Der er afprøvet 3 forskellige styringsstrategier. Den første, hvor begge ventilatorer kører synkront med kompressoren, den anden, hvor begge ventilatorer kører hele tiden og den sidste, hvor én ventilator kører synkront med kompressoren og én kører hele tiden. Genfordampningsvarmelegemet behovsstyres. Afrimning - automatisk 2 gang i døgnet: Afrimningstiden er maksimalt 30 minutter. Dog bliver afrimning afsluttet, hvis fordamperføleren bliver opvarmet til +15 C. Fryseskabets afrimningsvarmelegeme tændes. Køleskabet har ikke noget afrimningsvarmelegeme. Efter endt afrimning startes kompressoren. Under afrimning slukkes fryseskabets fordamperventilatorer, og efter endt afrimning startes de/den først, når fordamperføleren måler -3 C. Køleskabets fordamperventilatorer kører under hele afrimningsforløbet. Prototype II styring Normaldrift: Kompressoren ON/OFF styres vha. termostat placeret i skabet. Kondensatorventilatoren kører synkront med kompressoren. Fordamperventilatoren kører, når kompressoren kører. I kompressorens OFF perioder er ventilatoren for F600 skabets vedkommende slukket i 6 minutter og tændt i 1 minut, hvor den ved K600 skabet er slukket i 5 minutter og tændt i 1 minut. Genfordampningsvarmelegemet behovsstyres. Afrimning - automatisk 2 gang i døgnet: Afrimningstiden er maximal 30 minutter. Dog bliver afrimning afsluttet, hvis fordamperføleren bliver opvarmet til +15 C. Fryseskabets afrimningsvarmelegeme tændes. Køleskabet har ikke noget afrimningsvarmelegeme. Efter endt afrimning startes kompressoren. Under afrimning slukkes fryseskabets fordamperventilatorer og efter endt afrimning startes de/den først, når fordamperføleren måler -3 C. Køleskabets fordamperventilatorer kører under hele afrimningsforløbet.

65 Slutrapport Appendix C 65 Køleskab K600 Specifikationer Komponent Standard Prototype I Prototype II Kompressor FR7.5G TL5CNK TL5CNK Kølemiddel R134A R290 (propan) R290 (propan) Kantliste/karm - kuldebro Kun indvendig plast 24W ved 45 K Vinkelformet plastliste 12,7W ved 45 K Vinkelformet plastliste 12,7W ved 45 K Kantvarme 0W 0W 0W Kondensator STVF14121 STN8224 (830 W) STN8224 (830 W) (665 W dt 15 K) Kondensatorventilator 1 x 36W 1 x 20W 1 x 20W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator 1 x 36W (2 x 24W) 1 x 10W Afrimning 0W 0W 0W Genfordampning 100W (100W ) (0 W) Rørvarme 0W 0W 0W Tabel C1: Specifikationer for de 3 afprøvede K600 skabe De 3 afprøvede modeller, standard, Prototype I og Prototype II tager alle udgangspunkt i det samme skab. Dog er der foretaget en mindre konstruktiv ændring af standardskabets kantliste/dørkarm, således at varmetransporten i den eksisterende kuldebro minimeres. FR7.5G kompressoren er udskiftet med kompressoren TL5CNK, der ved en fordampningstemperatur på -9 C har en kuldeydelse, der er ca. 100 W højere. HFC kølemidlet R134A er udskiftet med propan. De to prototyper er monteret med en større kondensatorflade og en mindre fordamperflade. Kondensatorventilatoren med 36 W effektoptag er blevet udskiftet med en bedre ventilator med et nominelt effektoptag på 20 W. Fordamperventilatoren med et effektoptag på 36 W er på prototype I blevet udskiftet med to ventilatorer på hver 24 W og på prototype II blevet udskiftet med én 10 W ventilator. Styringsstrategien for de 3 modeller er beskrevet ovenfor.

66 Slutrapport Appendix C 66 Resultater 3 2,7 2,5 Energiforbrug [kwh/24h] 2 1,5 1 1,01 0,69 0,5 0 Standard Prototype I Prototype II Figur C5: Målt energiforbrug for 3 afprøvede K600 skabe De første målinger der blev foretaget på K600 standard køleskabet viste et energiforbrug pr. døgn på 2.70 kwh/24h. De forbedringer der blev udført på den første prototype, reducerede energiforbruget med ca. 62% til 1,01 kwh. Efter en grundig analyse af de registrerede testresultater blev prototype I s 2 fordamperventilator forsøgsvist udskiftet med en enkelt ventilator med et væsentligt lavere energiforbrug. Samtidig blev styringen af fordamperventilatoren ændret. Målingerne på prototype II viste en yderligere reduktion af energiforbruget til 0,69 kwh/24h, hvilket svarer til ca. 12%-point. Efter hver måleserie behandles de registrerede måledata, og der optegnes en række kurver, der bl.a. som vist i figur C6, C7 og C8 beskriver luftens temperatur og relative fugtighed i klimakammeret, skabets effektforbrug og prøvepakkernes temperatur, alle som funktion af tiden.

67 Slutrapport Appendix C EN441 - Energitest Gram K600 Prototype-2 - Termostat: 4 C - 230V blæser (10W) - 6min OFF/1 min ON 60 Temperatur [ C] og Relativ fugtighed [% RH] :00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00:00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 Tid Luft fugtighed Rum [%] Temp. Rum [ C] Figur C6: Lufttemperatur og relativ fugtighed i klimakammer EN441 - Energitest Gram K600 Prototype-2 - Termostat: 4 C - 230V blæser (10W) - 6min OFF/1 min ON Effekt [W] :00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00:00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 Tid Effekt Total [W] Effekt Kompressor [W] Effekt Ford.blæser [W] Figur C7: Kompressorens, fordamperventilatorens og skabets totale effektoptag

68 Slutrapport Appendix C 68 7 EN441 - Energitest Gram K600 Prototype-2 - Termostat: 4 C - 230V blæser (10W) - 6min OFF/1 min ON Temperatur [ C] :00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00:00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 Tid Temp. Prøvepakke 2 [ C] Temp. Prøvepakke 7 [ C] Middel temp Prøvepakker [ C] Figur C8: Temperatur af M-prøvepakkerne Fryseskab F600 Specifikationer Komponent Standard Prototype I Prototype II Kompressor SC12CL SC12CNX SC12CNX Kølemiddel R404A R290 (propan) R290 (propan) Kantvarme 57W 15W 15W Kondensator STVF14221 STN9227 (950 W) STN9227 (950 W) (1000W) Kondensatorventilator 1 x 36W 1 x 20W 1 x 20W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator 1 x 36W 2 x 5,7W 1 + 6W tab i 1 x 20W traffo Afrimning 1 x 350W 1 x 350W 1 x 350W Genfordampning 100W (100W) (0W) Rørvarme 8W 0W 0W Tabel C2: Specifikationer for de 3 afprøvede F600 skabe De 3 afprøvede modeller, standard, Prototype I og Prototype II, tager alle udgangspunkt i det samme skab, dog er der foretaget en mindre konstruktiv ændring af standardskabets kantliste/dørkarm således, at varmetransporten i den eksisterende kuldebro minimeres.

69 Slutrapport Appendix C 69 SC12CL kompressoren er udskiftet med kompressoren SC12CNX, hvis kuldeydelse ved en fordampningstemperatur på -30 er ca. 80 W lavere end for den nuværende kompressor. De 80 W svarer dog omtrent til den reduktion, der er opnået i kuldebelastning af fordamperen (ny tætningliste, 15 W i kantvarme mod før 57 W, nye ventilatorer), således at fryseren opnår samme frysekapacitet. De to prototyper er monteret med en større kondensator og en mindre fordamper. Kondensatorventilatoren med 36W effektoptag er blevet udskiftet med en bedre ventilator med et nominelt effektoptag på 20W. Fordamperventilatoren med et effektoptag på 36W er på prototype I blevet udskiftet med to ventilatorer på hver 24W og på prototype II med 10W ventilator. Styringsstrategien for de 3 modeller er beskrevet ovenfor.. Resultater 8 7,8 7 6 Energiforbrug [kwh/24h] ,78 3,54 3,15 3, Standard Prototype I Prototype I* Prototype I** Prototype II Figur C9: Målt energiforbrug for de 5 afprøvede F600 skabe. De første målinger på standard fryseskabet viste et energiforbrug på 7.0 kwh/24h. Efter at de første forbedringer var blevet udført, blev prototype I afprøvet, og energiforbruget faldt med ca. 47% til 3,7 som vist i figur C9. I forbindelse med test af den første prototype blev der afprøvet 3 forskellige styringsstrategier. Prototype I, hvor begge fordamperventilatorer kører hele tiden, prototype I* hvor én ventilator kører synkront med kompressoren og én kører hele tiden, og prototype I** hvor begge ventilatorer kører synkront med kompressoren.

70 Slutrapport Appendix C 70 Som det ses af figur C9, havde prototype I** det laveste energiforbrug, men dynamiske tests, hvor der blev sat varmepakker ind i skabet antydede, at der kunne opstå problemer. Blev de varme pakker sat ind i skabet i de perioder, hvor fordamperventilatorerne pga. styringen stod stille, betød det, at termostaten placeret inde i skabet ikke opdagede de varme pakker og derfor ikke tændte for køleanlægget og fordamperventilatorerne. Uden tvungen luftcirkulation i skabet tager nedkølingen af varmepakkerne uacceptabelt lang tid. Prototype II s styring blev derfor ændret således, at fordamperventilatoren i kompressorens OFF perioder står stille i 5 minutter og køre i 1 minut etc., hvilket medførte en stigning i energiforbruget fra 3,15 til 3,18 kwh/24h. Energiforbruget fra standard skabet er sammenlignet med prototype II reduceret fra 7,0 til 3,18 kwh/24h svarende til ca. 54%.

71 Slutrapport Appendix D 71 Appendiks D: Indledende field test i Stilling Formål Kondensatet fra fordamperen ledes til en genfordampningsbakke, som er monteret under skabet. Herfra genfordampes kondensatet vha. varmen fra et elektrisk varmelegeme med en effekt på 100 W. Varmelegemet er permanent indkoblet, dvs. det forbruger 100 W = 2,4 kwh/24h. Standardapparaterne forbruger i praksis 3-4 kwh/24h og 8-10 kwh/24h, så forbruget til genfordampningsvarmelegemet udgør en forholdsvis stor del heraf. 100 W svarer til fordampningsvarmen af en kondensatstrøm på ca. 3,5 l vand pr. dag. Så det vil være interessant at se, hvor stor den faktiske kondensatproduktion er i praksis! For at undersøge behovet for den genfordampningskapacitet, blev det besluttet at gennemføre et måleprogram på nogle eksisterende skabe, opstillet i praktisk drift hos en bruger Døråbninger har ligeledes betydning for energiforbruget. Ved en døråbning vil kold luft fra skabet strømme ud for neden og varme luft ind for oven, hvilket medvirker til en kuldebelastning af køleanlægget, en belastning, som afhænger direkte af, hvor mange gange døren åbnes og i hvor lang tid pr. åbning. Samtidig med luftskiftet fås en fugtbelastning, idet den indstrømmende (fugtige) luft indeholder mere vanddamp end den udstrømmende (tørre) luft. Denne fugtbelastning bidrager sammen med luftskiftet i øvrigt og indsættelse af fugtige varer til kondensatdannelsen, jf. ovenstående. Måleprogrammet blev derfor også gennemført for at få en indikation af, hvad der er typisk brug mht. antal døråbninger. Måleprogram Skabe og bruger Field-testene blev gennemført hos Red//Green i Stilling ved Skanderborg, en forholdsvis nybygget kontor-, lager- og distributionsbygning med mellem 80 og 150 medarbejdere med tilhørende kantine. I kantinekøkkenet er opstillet 2 skabe: Et F600 fryseskab og et K600 køleskab. Køleskabet er af en speciel udgave, hvilket betyder, at termostaten kan sættes ned til til 5 C, dvs. med ekstraudstyr i form af afrimningsfunktion og kantvarme i dørkarmen. Her kørte skabet dog normalt, dvs. med en indstilling på +5 C. Kantinepersonalet udgøres af to medarbejdere, den ene på fuld tid, den anden på 30 timer/uge. Der serveres morgenmad og frokost og ofte også aftensmad, når der er kunder på besøg og til medarbejdere på 2-holdsskift undertiden 3-holdsskift. Frokosten består af en varm ret, der tilberedes om formiddagen. Figur 1 viser de to apparater opstillet i køkkenet.

72 Slutrapport Appendix D 72 Foto D1: Foto af skabe, Red//Green, Stilling Målinger og måleudstyr Hvert skab blev forsynet med følgende måleudstyr: a) El-forbrugsmåler: Summeret forbrug i kwh + Øjebliksværdi i kw + Netspænding i V b) 3 stk. Timetællere og antal start-tællere for: Kompressor Døråbninger Afrimning

73 Slutrapport Appendix D 73 c) 3 stk temperaturdataloggere (Samplingstid: 5 min) Omgivelsestemperatur, målt ved gællepladen foran på kabinettet øverst på skabet, ved luftindtaget til kondensatoren (se foto D1) Lufttemperaturen, målt ved termostatføleren, dvs. øverst i skabet Lufttemperaturen, målt på en af hylderne ca. midt i skabet d) Kondensatmængde Vha. en plastslange blev kondensatet ledt uden om genfordampningsbakken og ind i en specielt tilvirket opsamlingsdunk, som så blev vejet og tømt flere gange under måleperioden. e) Relativ fugtighed Målt med hårhygrostat. Måleperiode Opstart: 19. december, 2000 Afslutning: 10. januar, 2001 Måleprogram Køkkenpersonalet blev indledningsvist informeret kort om formålet med målingerne. Den 27. december blev begge kondensatorer renset med støvsuger. Resultater Måledata Måledata ses i tabel D1 og D2. Oversigter over temperaturforløb ses på figur D2 og D3.

74 Slutrapport Appendix D 74 Dato: dd.mm.åå Middel- Fryser hh:mm 12:00 08:30 13:30 14:40 07:25 14:30 08:15 10:10 10:30 værdier Aflæste data Fyldning, skøn % Display viser C Timetæller h 92,2 97, Energiforbrug kwh 38,8 40,9 62, Øjebliksværdi kw 0,65 0,68 0,106 0,410 0,665 0,65 0,68 OFF=0; ON=1; Afrimn.= Spænding V Relativ fugtighed lokale (ca.) % Kondensat, aftappet L 0 0,30 0,275 0,15 0,145 0,105 0,13 0,525 Døråbninger h 0 0 0,2 0,2 0,3 0,4 0,5 0,9 Døråbninger Kompressor h 0 0,1 27, ,7 171,4 198,8 285 Kompressor Afrimning h 0 0,3 2 6,4 8,5 11,2 12,9 17,7 Afrimning Beregnede data Tidsforskel, siden sidste h 92,5 5,0 49,2 136,8 55,1 89,8 49,9 144,3 Tidsforskel, siden sidste døgn 0,21 2,05 5,70 2,30 3,74 2,08 6,01 Timetællerforskel h 5,0 48,8 137,0 55,0 89,0 50,0 145,0 Effektforbrug, middel kw 0,42 0,42 0,44 0,41 0,42 0,41 0,44 0,46 0,43 kwh/24h 10,1 10,1 10,5 9,9 10,0 9,9 10,6 11,0 10,3 Kondensat L/24h 0,078 0,000 0,134 0,026 0,063 0,028 0,063 0,087 0,07 Fordampningsvarme W 2,2 0,0 3,8 0,7 1,8 0,8 1,8 2,5 1,89 Gangtid, kompressor min ,7 Relativ gangtid % ,1 Startfrekvens 1/h 1,53 1,49 1,62 1,45 1,48 1,15 1,45 Antal døråbninger pr. dag 1/dag 10,3 2,3 10,5 1,3 16,8 8,0 8,2 Åbningstid pr. dag min/dag 5,9 0,0 2,6 1,6 2,9 4,0 2,8 Åbningstid s 34,3 0,0 15,0 72,0 10,3 30,0 26,9 Kondensat pr. døråbning ml/- 13,1 11,5 6,0 21,0 3,7 10,9 11,1 Afrimning, antal pr. dag -/24h 2,0 1,9 2,2 1,9 1,9 2,0 2 Afrimningstid min 25,5 24,0 25,2 23,1 25,5 24,0 24,6 Temperatur luft til kondensator C 23,3 24,6 22,6 22,7 24,9 25,7 24,0 Temperatur luft midt i skab C -21,9-22,2-21,8-22,0-21,4-21,7-21,8 Temperatur luft ved termostat C -20,5-20,6-20,5-20,5-20,5-20,5-20,5 Tabel D1: Målte og beregnede data, fryser Kommentarer: Energiforbruget ligger på ca. 10 kwh/24h Kondensatstrømmen er ca. 70 g/24h svarende til en nødvendig genfordampningseffket på 2 W Døråbninger: Ca. 10 gange om dagen Kompressorens relative gangtid: 54%

75 Slutrapport Appendix D 75 Dato: dd.mm.åå Middel- Køleskab hh:mm 12:00 08:30 13:30 14:40 07:30 14:35 08:10 10:00 10:40 værdier Aflæste data Fyldning, skøn % Display viser C Timetæller h 92,2 97, Energiforbrug kwh 18, ,8 57,5 68,7 86,7 96,9 127 Øjebliksværdi kw 0,091 0,101 0,102 0,102 0,096 0,098 0,096 OFF=0; ON=1; Afrimn.= Spænding V Relativ fugtighed lokale % Kondensat, aftappet L 0 0,52 0,43 0,38 0,185 0,195 0,24 0,75 Døråbninger h 0 0 0,2 0,2 0,6 0,7 1 1,5 Døråbninger Kompressor h , ,5 98,5 114,1 160 Kompressor Beregnede data Tidsforskel, siden sidste h 92,5 5,0 49,2 136,8 55,1 89,6 49,8 144,7 Tidsforskel, siden sidste døgn 0,21 2,05 5,70 2,30 3,73 2,08 6,03 Timetællerforskel h 5 48, Effektforbrug, middel kw 0,197 0,160 0,220 0,202 0,203 0,201 0,205 0,208 0,21 kwh/24h 4,72 3,84 5,27 4,86 4,88 4,82 4,91 4,99 4,96 Kondensat L/24h 0,134 0,000 0,210 0,067 0,081 0,052 0,116 0,124 0,11 Fordampningsvarme W 3,8 0,0 5,9 1,9 2,3 1,5 3,3 3,5 3,06 Gangtid, kompressor min 15,0 15,5 16,2 13,3 18,7 17,0 16,0 Relativ gangtid % ,0 Startfrekvens 1/h 1,44 1,11 1,11 1,26 1,00 1,12 1,17 Antal døråbninger pr. dag 1/dag 33,2 3,5 29,6 4,0 35,6 21,7 21,3 Åbningstid pr. dag min/dag 5,9 0,0 10,5 1,6 8,7 5,0 5,3 Åbningstid s 10,6 0,0 21,2 24,0 14,6 13,7 14,0 Kondensat pr. døråbning ml/- 6,3 19,0 2,7 13,0 3,2 5,7 8,3 Temperatur luft til kondensator C 23,1 23,1 21,4 21,5 23,1 23,8 22,7 Temperatur luft midt i skab C 4,3 3,7 4,0 3,7 3,6 3,4 3,8 Temperatur luft ved termostat C 4,3 4,2 4,2 4,1 4,2 4,1 4,2 Tabel D2: Målte og beregnede data, køleskab Kommentarer: Energiforbruget ligger på ca. 5 kwh/24h Kondensatstrømmen er ca. 110 g/24h svarende til en nødvendig genfordampningseffket på 3 W Døråbninger: Ca gange om dagen Kompressorens relative gangtid: 31%

76 Slutrapport Appendix D Field Test, Stilling, dec jan Temperatur i fryser F Temperatur [ C] Dato Temp. Skab Midten [ C] Temp. Termostat [ C] Temp. Ude [ C] Temp. Ude (køleskab)[ C] Figur D2: Temperaturer, fryseskab Field Test, Stilling, dec jan Temperatur i køleskab K Temperatur inde i skab [ C] Dato Figur D3: Temperaturer, køleskab Temp. Skab Midten [ C] Temp. Termostat [ C] Temp. Ude [ C]

77 Slutrapport Appendix D 77 Behandling af måledata Temperaturer, en typisk arbejdsdag: På figur D5 og D6 ses temperaturforløbene for en typisk arbejdsdag, her den 3. januar Læg mærke til følgende: Temperaturen i omgivelserne er højest midt på dagen bortset fra weekends og helligdage - hvilket sandsynligvis skyldes den højere aktivitet i køkkenet Temperaturen i omgivelserne svinger i takt med startfrekvensen af kompressoren og stiger voldsomt, når kompressoren slår fra! Dette skyldes sandsynligvis en vis tilbagestråling fra kondensatoren til temperaturmålerne, der er anbragt ca. 50 mm foran denne, og at denne varmestråling bliver overdøvet af den konvektive køling, når kondensatorblæseren kører. Bemærk afrimningen 2 gange pr. døgn. For fryseren kl. 03 og 15 og for køleskabet kl. 00 og 12. Energiforbrug Energiforbrug som funktion af døråbningsfrekvensen er vist på figur D4. 12 Field Test, Stilling, dec jan Døråbninger Energiforbrug [kwh/24h] Antal døråbniger pr. dag [-/24h] Fryser F600 Køleskab K600 Lineær (Køleskab K600) Lineær (Fryser F600) Figur D4: Energiforbrug som funktion af døråbninger Kommentar: For fryseren anes en svagt stigende tendens med stigende døråbningsfrekvens. Rengøringen af kondensatorerne ca. midt i måleperioden havde ingen målelig virkning på energiforbruget.

78 Slutrapport Appendix D 78 Field Test, Stilling, dec jan Temperatur i fryser F Januar 2001 Temperatur inde i skab [ C] 10 7,5 5 2,5 0-2,5-5 -7, , , , Temperatur udenfor skab [ C] :00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 22:00 00:00 Dato Temp. Skab Midten [ C] Temp. Termostat [ C] Temp. Ude [ C] Figur D5: Temperaturer i fryser, den 3. januar (1. arbejdsdag efter nytårsferien) Field Test, Stilling, dec jan Temperatur i køleskab K Januar Temperatur inde i skab [ C] Temperatur udenfor skab [ C] :00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 22:00 00:00 Dato Temp. Skab Midten [ C] Temp. Termostat [ C] Temp. Ude [ C] Figur D6: Temperaturer i køleskab, den 3. januar (1. arbejdsdag efter nytårsferien)

79 Slutrapport Appendix D 79 Kondensatmængder Som det ses af figur D7, stiger kondensatmængden som funktion af døråbningsfrekvensen. Dette skyldes sandsynligvis luftskiftet i forbindelse med døråbningerne, men også den afdampning, der sker fra de indsatte varer. 0,25 Field Test, Stilling, dec jan Kondensatmængde 0,20 Kondensat [L/24h] 0,15 0,10 0,05 0, Døråbninger [1/24h] Fryser F600 Køleskab K600 Figur D7: Kondensatproduktion som funktion af døråbningsfrekvens Sammenligning med laboratoriemålinger Målingerne af energiforbrug er sammenlignet med målinger på standardskabene. Tabel D3 viser resultatet. Som det fremgår, er der god overensstemmelse, hvis der korrigeres for køleskabets forbrug til afrimning og kantvarme. Opstilling Labtest Fieldtest Labtest Fieldtest Termostatindstilling C Energiforbrug kwh/24h Temperatur rum C Relativ fugtighed rum % Gangtid kompressor % Temperatur luft ved termostat C Døråbninger antal/24h Effekt kantvarme W 57 Energiforbrug kwh/24h 1.37 Effekt afrimning (gennemsnit) W 14.7 Energiforbrug kwh/24h 0.35 Korrigeret energiforbrug kwh/24h Tabel D3: Sammenligning med laboratoriemålinger

80 Slutrapport Appendix D 80 Konklusion Kondensatmængder Luftens relative fugtighed i køkkenet lå i måleperioden omkring 35%, hvilket sandsynligvis er mere tørt, end normalt for storkøkkener. En forklaring kan være, at køkkenent var i direkte forbindelse med kantinens opholdsrum, dvs. med stor luftudveksling med denne. Den nødvendige genfordampningseffekt er for den aktuelle driftssituation i Stilling kun ca. 2-3% af de faktisk afsatte effekt, nemlig 100 W. Dette tyder på, at der kan opnås en stor besparelse for tilsvarende driftssituationer, hvis genfordampningseffekten på en eller anden måde behovsstyres. Energiforbrug Energiforbrugene blev målt til ca. 5 og 10 kwh/24h for hhv. køle- og fryseskab. Dette svarer godt resultaterne for laboratoriemålingerne, når man for køleskabets vedkommende korrigerer for, at der ved field-testen i Stilling var tale om den særlige udgave med afrimning og kantvarme.

81 Slutrapport Appendix E 81 Appendiks E: Pilot field test på Odense Universitetshospital Indledning Denne rapport beskriver resultater af en pilot field test i projektet "Energibesparende køle- og fryseskabe til storkøkkener". Projektet er udført i et samarbejde mellem Gram Commercial og Teknologisk Institut og er støttet af Elsparefonden. De testede skabe er standard storkøkken køleskabe af typen K660. Formålet med field testen er at afprøve testudstyr og målemetode, inden en egentlig field test igangsættes. Beskrivelse af køleskabe Skabene der er testet er standard storkøkken køleskabe af typen K660. Skabet er indvendigt udført i henhold til gastronorm normen, således at målene passer til kantiner og andet køkkengrej der er lavet i henhold til samme norm. Hele skabet er udvendigt såvel som indvendigt udført i rustfrit stål AISI 316 (tidligere 18/10). Skabene står på ca. 15 cm høje ben for at lette rengøring under skabene. Skabene er opbygget med kompressor og den blæserkølede kondensator placeret ovenpå selve skabet. Fordamperen er placeret øverst i skabet bag et gitter, og luften cirkuleres forbi fordamperen med en ventilator, når skabet er lukket. Over døren sidder et betjeningspanel, hvor den ønskede temperatur kan indstilles. Betjeningspanelet er forsynet med et display, der udlæser den aktuelle temperatur i skabet. Beskrivelse af måleudstyr og metode Målinger Energiforbrug Energiforbruget måles med en Landis & Gyr Dialog elmåler. Denne elmåler har indbygget software, som udover energiforbruget bl.a. udlæse antal spændingsudfald, driftstid i minutter mv. Elmåleren placeres strømkredsen, således at al forbrug skal gå gennem måleren. kan i Driftstimer Driftstiden er i pilot testen udlæst fra ovenstående elmåler. puls- Driftstimer kompressor Den samlede driftstid for kompressoren måles med en kombineret time / tæller, som er placeret parallelt med kompressoren i strømkredsen. Tælleren er elektronisk og tæller både den samlede driftstid og antallet af ter. star-

82 Slutrapport Appendix E 82 Døråbning i timer / Antal døråbninger Den samlede døråbningstid og antallet af åbninger kan måles med en timetæller af samme type som tælleren til totalt antal driftstimer for kompressoren. Timetælleren er placeret med sin egen kontakt ved siden af dørkontakten til lyset. Kontakten er aktiveret lige så længe som døren står åben. På denne måde måles både det totale antal timer døren har været åben samt antal gange døren er åbnet. Dette instrument har været anvendt på den første prototype med godt resultat. Temperatur i omgivelserne Temperaturen i omgivelserne er målt med en TinyTag datalogger. Loggeren er placeret ovenpå skabet med føleren placeret i luftstrømmen forsiden af kondensatoren. på Temperatur i skabet Temperaturen i skabet måles ligeledes med TinyTag loggere. Der måles to steder: Lige under fordamperen og omtrentlig midt i skabet. Der anvendes loggere med ekstern føler. Føleren til loggeren er ført ind i skabet via en gennemføring i toppen af skabet, således at selve loggeren er placeret på toppen af skabet. Kasse Elmåler og timetællere er monteret i en kasse, som skydes ind mellem køleskabet og vægudtaget. Dette gør montagen af måleudstyret meget hurtig, og sikrer at udstyret efter endt brug let kan afmonteres igen. Der foretages ingen større konstruktive indgreb i de skabe, der skal måles på. Eneste indgreb er at der skal monteres en ekstra dørkontakt på skabene. Måleprocedure I første del af field testen aflæses de opstillede skabe hver måned. Dette gøres de første 3 måneder for at kunne følge hurtigt op på evt. fejl og for at kunne indregulere skabene. Herefter sættes aflæsningsfrekvensen ned til hver tredje måned. Ved hvert besøg aflæses først selve målerkassen, med kwh-tæller og timetællere. Herefter åbnes skabet og fyldningsgraden registreres. I pilot testen blev kwh-tælleren herefter aflæst elektronisk, men dette vil ikke blive gjort i fremtiden, da softwaren til dette fungerer uhensigtsmæssigt på Windows baserede Pc er. Derefter aflæses dataloggerne med den tilhørende software, og de programmeres til den kommende testperiode. Loggerne sættes til at måle temperaturen for hver 15 minutter i de første 3 måneder. Herefter sættes intervallet ned til en måling hver hele eller hver halve time. Dette gøres for at spare plads i loggernes hukommelse når aflæsningsfrekvensen sættes ned til en gang hver tredje måned.

83 Slutrapport Appendix E 83 Testresultater I tabel E1 ses hovedresultaterne fra testen BKF 854 Skab 1 Skab 2 T ford [ C] 5,2 4,5 T køl [ C] 4,4 3,8 T omg [ C] 29,0 30,8 Fyldningsgrad [-] 3 3 Driftstimer [h] ~ 600 ~ 600 Køretid kompressor akkumuleret [h] 359,4 367 Kompressorstarter [-] Døråbninger [-] Døråbninger / 24 h [-] Døråbningstid akkumuleret [h] 23,3 20,2 Døråbningstid / 24 h [min] Energiforbrug totalt [kwh] Energiforbrug /24h [kwh] 6,68 7,45 Tabel E1 Hovedresultater Forklaring: T ford T køl T omg Fyldning Gennemsnitstemperatur i køleskabet målt lige under fordamperen med en datalogger over hele måleperioden med en måling for hver 15 minutter. Gennemsnitstemperatur i køleskabet målt midt i skabet med en datalogger over hele måleperioden med en måling for 15 minutter. Gennemsnitstemperatur i omgivelserne målt med en datalogger over hele måleperioden med en måling for hver 15 minutter. Ved hvert besøg registreres fyldningsgraden af køle-fryseskabet. Nr. brugt i tabellen under Fyldning Fyldningsgrad 0 30% % % Tabel E2 Tabel over fyldningsgrad. Alle manuelt indsamlede data indtastes ved aflæsningen i en Access database, der udvikles specielt til dette formål. Temperaturer opsamles med speciel software til dataloggerne. Hjemme eksporteres temperaturdataene derefter til Excel, hvor de behandles. Resultater fra databehandlingen overføres derefter til Access databasen, således at alle resultater fremgår af denne. Dataanalyser Skab nr 1 Herunder følger temperaturkurver for skab nr. 1. Logger 001: Fordamper i skab nr. 1

84 Slutrapport Appendix E 84 40, ,0 20,0 Temperature C 10,0 0-10,0-20,0-30,0-40, : S/N Time (starting :00:00)

85 Slutrapport Appendix E 85 Logger 002: Temperatur midt i skab nr ,0 25,0 20,0 Temperature C 15,0 10,0 5,0 0-5, : S/N Time (starting :00:00) Lægges de to foregående grafer over hinanden fås følgende billede: 40,0 Temperatur ved fordamper og midt i skab Temperature C Temperature C 35,0 30,0 Temperature C 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0-5,0 06h 12h 18h 27Su 06h 12h 18h 28Mo 06h Time (starting :00:00) Billedet viser tidsrummet fra den 26/5 kl 06:00 til den 28/5 kl. 06:00 Den røde kurve er temperaturen ved fordamperen og den grønne er temperaturen midt i skabet. Temperaturerne følger hinanden nøje.

86 Slutrapport Appendix E 86 Omgivelsestemperaturen har været temmelig høj i måleperioden: Logger 003: temperaturved kondensatoren skab nr 1. 34, ,0 Temperature C 30,0 28,0 26,0 24,0 22, : S/N Time (starting :00:00) Ses på omgivelsestemperaturen i perioden fra den 26/5 kl. 06:00 til den 28/5 kl 06:00 ses følgende billede: 32, ,0 30,0 Temperature C 29,0 28,0 27,0 26,0 25, :00 18: :00 18: :00 S/N Time (starting :00:00) Temperaturen varierer cyklisk svarende til døgnets rytme. Der er ingen særlig sammenhæng mellem temperaturerne inde i skabet og temperaturerne i omgivelserne.

87 Slutrapport Appendix E 87 Skab nr. 2 Logger nr. 004: Temperatur ved fordamper i skab nr. 2 30, ,0 20,0 Temperature C 15,0 10,0 5,0 0-5, : S/N Time (starting :00:00) Logger 005: Temperatur midt i skab nr. 2 25, ,0 Temperature C 15,0 10,0 5,0 0-5, : S/N Time (starting :00:00)

88 Slutrapport Appendix E 88 Ved at lægge de to foregående kurver over hinanden fås følgende billede: 30,0 Temperatur ved fordamper og midt i skab Temperature C Temperature C 25,0 Temperature C 20,0 15,0 10,0 5,0 0-5,0 06h 12h 18h 27Su 06h 12h 18h 28Mo 06h Time (starting :00:00) Billedet viser tidsrummet fra den 26/5 kl 06:00 til den 28/5 kl. 06:00 Den grønne kurve er temperaturen ved fordamperen og den røde er temperaturen midt i skabet. Igen ses det at temperaturerne følges nøje ad. Her er det dog værd at bemærke at temperaturen i midten af skabet ofte ser ud til at være koldere end temperaturen ved fordamperen. Logger 006: Temperatur i omgivelserne for skab nr ,0 32,0 31,0 Temperature C 30,0 29,0 28,0 27,0 26,0 25,0 24, : S/N Time (starting :00:00) Som det ses har temperaturen her en stor del af tiden været over loggerens maksimale måleområde på +30 C. Den maksimale temperatur loggeren kan registrere er +31,7 C.

89 Slutrapport Appendix E 89 Herunder ses et udsnit af det foregående billede. Der er tale om tidsrummet 26/5 kl 60:00 til 28/5 kl 06:00 33, ,0 31,0 Temperature C 30,0 29,0 28,0 27,0 26,0 25, :00 18: :00 18: :00 S/N Time (starting :00:00) Som det ses er aflæsningen ofte oppe på den maksimale aflæsning. Hvis dette billede er korrekt, hvad det må forventes at være, betyder det at den anvendte logger ikke bør anvendes til måling af temperaturen i omgivelserne. Der var ved aflæsningen meget varm i det køkken, hvor det pågældende skab var placeret, men det kan ikke afvises at der kan optræde tilsvarende høje temperaturer i andre køkkener, særligt ikke om sommeren. Konklusioner og anbefalinger Målemetode og -udstyr Metode Selve målemetoden ser ud til at fungere tilfredsstillende. Ved den første aflæsning tog aflæsningen ½ time pr. skab, men dette forventes at kunne nedbringes, når procedurer er indarbejdede. Brugere Fra maskinmesteren på Odense Universitetshospital er der et ønske om at føleren til den logger, som måler temperaturen midt i skabet er længere. Dette skyldes at føleren er så kort at den ikke kan nå ind midt i skabet. Dette har betydet at målingen foregik lige omkring den øverste hylde. Det er desværre ikke muligt at skaffe føleren længere, så enten må det accepteres at målingen foregår højere oppe i skabet, eller også må selve loggeren flyttes ind i skabet. Det kan blive problematisk at finde en placering inde i skabet, men dette vurderes umiddelbart at være den bedste løsning.

90 Slutrapport Appendix E 90 Loggere Loggeren, som måler omgivelsestemperaturen skal være af en anden type. Den nuværende types temperaturområde går fra 30 til +30 C. Dette er for lavt, der er tilsyneladende behov for temperaturer op til mindst + 40 C. Teknologisk Institut råder over loggere, der har en intern temperaturføler. Disse loggere frigives fra en anden opgave i september måned Loggeren til omgivelsestemperaturen bør placeres foran kondensatoren i stedet for bag den. Softwaren til programmering og aflæsning af dataloggere synes at have problemer med at køre korrekt sammen med Windows Der er også fundet fejl i den nyeste programversion, som er downloadet fra producentens hjemmeside. Der arbejdes på en løsning på dette problem. Elmåler Den elektroniske aflæsning af elmåleren fungerer utilfredsstillende. Selve læsehovedet og den software der skal bruges er i og for sig gode nok, men softwaren er DOSbaseret, hvilket betyder at PC-en skal genstartes i DOS-tilstand for at softwaren virker korrekt. Dette er meget tidskrævende. Samtidigt gemmes den aflæste log-fil med et fast navn. Dette betyder, at hvis to elmålere aflæses umiddelbart efter hinanden så overskrives den første aflæsning automatisk af den næste. Dette sker uden forudgående advarsel. Dette betyder at man i praksis skal afslutte aflæsningsprogrammet og gemme den hentede logfil med et nyt navn, før den næste aflæsning. Dette giver stor risiko for at data mistes utilsigtet. Den største fare ved dette er at målingen af den totale driftstid mistes. Det foreslås derfor at den elektroniske aflæsning af elmåleren opgives. Ved en manuel aflæsning af kwh-tælleren er opløsningen 1 kwh. Den største fejlaflæsning kan derfor i praksis ikke overstige 1 kwh. Da forbruget på denne type udstyr tilsyneladende ligger i området ~ 10 kwh pr 24 timer og aflæsningsfrekvensen nok ikke vil blive hyppigere end hver måned vil forbruget typisk ligge i størrelsesorden 300 kwh mellem to aflæsninger. En fejlaflæsning på 1kWh vil dermed blive i størrelsesorden 0,33%, hvilket er mindre end elmålerens egen tolerance. Dermed er en sådan aflæsning absolut acceptabel. For at få oplysninger om den totale driftstid foreslås det at der i målerboksen placeres en timetæller. Disse kan fås til priser i størrelsesorden 200,- kr. pr stk.

91 slutrapport Appendix F 91 Appendiks F: Kantvarme Formål For at undgå kondens, især i fryseskabet, er der i karmen indstøbt et elektrisk varmelegeme, som hæver overtemperaturen op over luftens dugpunkt. Varmelegemets el-forbrug belaster det samlede forbrug, og endda til dels i dobbelt forstand: For det første naturligvis det direkte forbrug, og for det andet som en ekstra kuldebelastning, idet noget af varmen trænger ind i skabet og dermed giver anledning til en ekstra belastning af fordamperen. Sidstnævnte bidrag skal dog reduceres med kølesystemets COP-faktor, så bidraget reduceres noget. I projektet er der arbejdet intensivt med 1) at reducere el-effekten til varmelegemet og 2) at nedsætte den del af varmestrømmen fra varmelegemet, der strømmer ind i skabet. Arbejdet foregik i foråret 2001 og i det følgende beskrives tre delopgaver. Metode Arbejdet har været baseret på et beregningsprogram, hvormed varmestrømmene og temperaturforholdene i karmen kan beregnes, et såkaldt FEM-program. Programmet er relativt prisbilligt og let at arbejde med, men kan også kun anvendes til beregning i 2 dimensioner. Se mere om programmet PDEase2D her: FEM-beregningerne er så i det omfang, det har været muligt, løbende sammenlignet og verificeret ved målinger på prototyperne, dvs. målinger af relevante overfladetemperaturer. Opgave 1: Reduktion af el-effekten Problemstilling Målinger i laboratoriet (Århus, jan. 2001) viste, at man netop kan undgå kondensdannelse på dørrammen, hvis el-effekten til kantlisten indjusteres til 27 W (standardværdien er 57W). Dette resultat gælder ved en omgivelsestemperatur på 25 C med en relativ fugtighed på 60%, hvilket svarer til et dugpunkt på 16,8 C. Nærværende afsnit indeholder en vurdering af dette resultat, foretaget ved sammenligning med en FEM-beregning Overfladetemperaturer, uden el-varme Figur F1 viser en beregning af overfladetemperaturen på de ca. 40 mm af forkanten af kabinettet, dvs. de 40 mm ud af de 60 mm, som ikke er dækket af tætningslisten. En temperaturføler (tynd termotråd) anbragt ca. 2/3 inde, regnet fra forkanten (fra venstre på figur F1) viser, at temperaturen her er ca. 10 C, dvs. svarende til simuleringsresultatet. Stort set hele forkanten er til-dugget!

92 slutrapport Appendix F 92 F600 ydre 2, L = 0, ydre 2, L = 0, Curves: a: Temp Area: 0, a <=X<=0,1 X 5,859<=f(X)<=16,91 From (0,0,047) to (0,04,0,047) PdzPlt16Elev: Gr=10 err=7,038e :19:16 Middeltemperatur: 11,5 C Figur F1: Temperatur af forkant, ca. 40 mm, uden elvarme Overfladetemperaturer, med 50% el-varme, dvs. 27 W Fugur F2 viser den en beregning med reduceret el-effekt, ca. 28 W. F600 ydre 2, L = 0, ydre 2, L = 0, a Cur ves : a: Temp Area: 0, <=X<=0,1 19,13<=f (X) <=22,52 X From (0,0,047) to (0,04,0,047) PdzPlt16Elev: Gr=10 err=7,88e :58:33 Middeltemperatur: 21,5 C. Figur F2: Beregning med 28 W (svarende til 7 W pr. lb. meter)

93 slutrapport Appendix F 93 Målinger af overfladetemperaturen med 28 W er vist på figur F3. Figur F3: Måling af overfladetemperaturer (se talværdierne i tabellen) Som det fremgår, er der god overensstemmelse mellem de målte og beregnede temperaturer. Temperaturen af den indvendige plastliste er vist på figur F F600 indre 7, L = 0,040 a indre 7, L = 0, Curves: a: Temp A rea: -0, <=X<=0,1 Y -17,42<=f (Y )<=5,256 From (0,062,0,047) to (0,062,0,087) PdzPlt12Elev: Gr=10 err=7,88e :58:32 Figur F4: Overfladetemperatur på den 40 mm brede indvendig plastliste Temperaturen er over nul (>0 C) for de ca. 20 mm af listen, der er tættest på døren. Dvs. den er forholdsvis varm i forhold til lufttemperaturen i skabet.

94 slutrapport Appendix F 94 Konklusion 1. El-effekten til kantvarmelegement kan reduceres til ca. 50% af den nuværende værdi, uden at dette (ved +25 C, 100% RH) giver anledning til kondensdannelse på den udvendige karm. 2. Der er god overensstemmelse mellem model og målinger. Det er selvfølgelig besnærende at reducere el-effekten svarende til ovenstående! Men der kan måske opnås en bedre løsning ved en helt ny konstruktion af samlingen. Muligvis endda helt uden brug af elvarme. Dette beskrives i de følgende afsnit. Opgave 2: Ny konstruktion Problemstilling Nærværende afsnit beskriver resultatet af en FEM-beregning af temperaturfordelingen i forslaget til en ny karm-tætningsliste-dør-konstruktion, som blev diskuteret på projektmøde i Århus den 2. maj Listen mv. er skitseret på figur F5. Kravet er, at overfladetemperaturerne ikke på noget sted må kommer under 17 C (dugpunktet ved prøvningsbetingelserne +25 C, 60%). Et el-varmelegeme med en effekt på 15 W på 4,1 m i længden og med kvadratisk snit 4 x 4 mm 2 er anbragt i dør-plastlisten, tæt på magnetlisten. Spørgsmålet, der søges besvaret, er, om der vil blive dugproblemer med den påtænkte konstruktion, og om det er nødvendigt med varmelegemet, især i for køleskabets vedkommende? Antagelser Ind- udvendig varmeovergangstal er sat til 10 W/m 2 K dog kun 4 i spalten udvendigt mellem dør og karm. Varmekonduktiviteter: Isolering: 0,02 W/mK Indvendigt aluminiumskabinet: 200 W/mK Udvendigt rustfast stålkabinet: 14 W/mK Tætningsliste og plastdele: 0,2 W/mK Luft i tætningliste: 0,02 W/mK Magnetliste: 10 W/mK Resultater Der regnes specielt på temperaturerne i tætningslisten, dvs. den del af denne, der vender ud mod den omgivende luft (et 11 mm langt stykke) plastlisten, dvs. den del af karmlisten, der er synlig, dvs. blotlagt for den omgivende luft

95 slutrapport Appendix F 95 et snit igennem døren, ud for dørkakket, se "dørsnit", figur F5. En oversigt over resultaterne ses i tabel F1. Isotermer ses desuden på figur F6. Skab Køle Køle Fryser Fryser Fryser Fryser Varme Nej Nej Nej Ja Ja Nej Dør-indhak Ja Nej Nej Nej Ja Ja Tætningliste - Max C 23,2 22,7 18,3 23,4 24,0 19,3 - Min C 19,6 19,4 11,8 21,4 22,2 12,5 Plastliste, karm - Max C 23,3 23,3 21,1 30,6 31,0 21,2 - Min C 19,8 19,6 12,6 24,9 25,4 13,2 Dørsnit - Max C 23,8 23,9 22,8 22,7 - Min C 17,9-17,6-16,8-16,9 Figur nr Tabel F1: Resultater, kritiske overfladetemperaturer Dørhakket giver anledning til lidt større varmeindstrømning, pga den lavere isoleringstykkelse. For det udsnit af den indvendig dør på 0,094 m (længden i den lodrette kabinetsplade i døren, jf. Figur ) giver dette anledning til følgende merindstrømning: Fryser: Med dørhak: Middeltemp, indv. overfladetemperatur: -16,8 C, dvs. (-16,8-(-20))*10*0,094*1,5 = 4,5 W Uden dørhak: Middeltemp, indv. overfladetemperatur: -17,6 C, dvs. (-17,6-(-20))*10*0,094*1,5 = 3,4 W Dvs. en merindstrømning på ca. 1,1 W, hvilket er ca. 1% af de ca. 80 W, der strømmer igennem isoleringen. Konklusion Fryseskabet skal have monteret varmelegeme og 15 W synes passende Køleskabet skal måske køre med varme Sidstnævnte "måske" skyldes, at marginen til grænsen på 17 C er lille, jf C. Den lidt forøgede varmeindstrømning pga. dørhakket, kan vi "leve med"!

96 slutrapport Appendix F 96 Figur F5: Snit gennem karm, tætningsliste og dør Plot af temperaturer F/K 600 Temp Y b a a d c j l bc g m i d e k f h k l k l m m m Contours: min: 5,665 a: 6 b: 7 c: 9 d: 10 e: 12 f: 13 g: 15 h: 16 i: 18 j: 19 k: 21 l: 22 m: 24 max: 24,74 X PdzMon02Cont :09:41 Figur F6: Køleskab, med dørhak, uden varme

97 slutrapport Appendix F 97 F/K 600 aetn Y a b d l m a c e f i k j a b k c d g h l k l m Contours: min: 5,607 a: 6 b: 7 c: 9 d: 10 e: 12 f: 13 g: 15 h: 16 i: 18 j: 19 k: 21 l: 22 m: 24 max: 24,65 X PdzPlt04Cont: Gr=4 err=6,634e :22:15 Figur F7: Køleskab, uden dørhak, uden varme F/K Y a l b c d h k c a b e d a g k f i l j k m m Contours: min: -18,51 a: -18 b: -16 c: -12 d: -8 e: -4 f: -2 g: 2 h: 6 i: 10 j: 12 k: 16 l: 20 m: 24 max: 24,16 X PdzPlt04Cont: Gr=3 err=8,634e :30:22 Figur F8: Fryseskab, uden dørhak, uden varme

98 slutrapport Appendix F 98 F/K Y a b c d e j b g d e c h f i k l k l Contours: min: -18,43 a: -18 b: -14 c: -10 d: -6 e: -2 f: 2 g: 6 h: 10 i: 14 j: 18 k: 22 l: 26 m: 30 max: 30,68 X PdzPlt04Cont: Gr=3 err=9,506e :48:44 Figur F9: Fryser, uden dørhak, med varme F/K Y b d e g c k h a f b c d e i l m j l Contours: min: -18,42 a: -18 b: -14 c: -10 d: -6 e: -2 f: 2 g: 6 h: 10 i: 14 j: 18 k: 22 l: 26 m: 30 max: 31,11 X PdzPlt04Cont: Gr=3 err=9,553e :59:39 Figur F10: Fryser, med dørhak, med varme

99 slutrapport Appendix F 99 F/K Y a c b d j k l b c d g b f h e i k l m m m Contours: min: -18,5 a: -18 b: -16 c: -12 d: -8 e: -4 f: -2 g: 2 h: 6 i: 10 j: 12 k: 16 l: 20 m: 24 max: 24,32 X PdzPlt04Cont: Gr=3 err=8,768e :08:57 Figur F11: Fryser, med dørhak, uden varme Opgave 3: Optimal placering af varmelegemet I nærværende afsnit beskrives en undersøgelse af, hvor varmelegemet bør placeres set i lyset af kravene: a) Højest mulig overfladetemperatur og b) mindst mulig varmeindtrængning i kabinettet. 3 mulige placeringer Figur F12 viser de 3 mulige placeringer, som er undersøgt

100 slutrapport Appendix F 100 Figur F12: 3 mulige placeringer af varmelegemet I forhold til tidligere beregninger, er der indsat en "luftspalte" omkring magnetlisten i karmen. Desuden er der regnet på en ny placering "Placering-3", hvor elvarmelegemet sidder forholdsvist tæt på ydervæggen og metal-kabinetspladen.

101 slutrapport Appendix F 101 Placering-1: Over magnetlisten F/K 600 Temp 0,039<=X<=0,188 0,078<=Y<=0,241-18,36<=c(X,Y)<=27,61 Vol= 0,1158 Y c 0.1 c e h 0.1 k 0.1 m m X PdzPlt04Cont: Gr=10 err=1,378e-5 Contours: min: -18,36 a: -18 b: -16 c: -12 d: -8 e: -4 f: 0 g: 4 h: 6 i: 10 j: 14 k: 18 l: 22 m: 24 max: 27, :40:51 F/K 600 Vandret snit gennem taetningsliste Vandret snit gennem taetningsliste a Curves: a: Temp Area: 0, ,039<=X<=0,188 X 23,06<=f(X)<=24,38 From (0,12,0,11) to (0,13,0,11) PdzPlt05Elev: Gr=10 err=1,378e :40:51 Figur F13: Placering-1

102 slutrapport Appendix F 102 Placering-2: Ved siden af magnetlisten F/K 600 Temp Y 0,039<=X<=0,188 0,078<=Y<=0,241-18,25<=c(X,Y)<=39,33 Vol= 0, f c l k X j PdzPlt04Cont: Gr=9 err=1,489e-5 f h Contours: min: -18,25 a: -18 b: -14 c: -10 d: -4 e: 0 f: 4 g: 10 h: 14 i: 18 j: 24 k: 28 l: 32 m: 36 max: 39, :58:55 F/K 600 Vandret snit gennem taetningsliste Vandret snit gennem taetningsliste a Curves: a: Temp Area: 0, ,039<=X<=0,188 X 22,93<=f(X)<=25,56 From (0,12,0,11) to (0,13,0,11) PdzPlt05Elev: Gr=9 err=1,489e :58:55 Figur F14: Placering-2

103 slutrapport Appendix F 103 Placering-3: Tættest på ydervæggen F/K 600 Temp 0,039<=X<=0,188 0,078<=Y<=0,241-18,3<=c(X,Y)<=41,02 Vol= 0,1203 Y b c d e f g j l k X PdzPlt04Cont: Gr=9 err=1,512e-5 Contours: min: -18,3 a: -18 b: -14 c: -10 d: -4 e: 0 f: 6 g: 10 h: 14 i: 20 j: 24 k: 30 l: 34 m: 40 max: 41, :14:45 F/K 600 Vandret snit gennem taetningsliste Vandret snit gennem taetningsliste a Curves: a: Temp Area: 0, ,039<=X<=0,188 X 22,09<=f(X)<=23,79 From (0,12,0,11) to (0,13,0,11) PdzPlt05Elev: Gr=9 err=1,512e :14:45 Figur F15: Placering-3

104 slutrapport Appendix F 104 Resultater Placering Over Placering-2 Ved siden Placering-1 Yderst Placering-3 Min. temp. tætningsliste 23,1 22,9 22,1 Max.temp. i varmelegeme 27,6 39,3 41,0 Tabel F2: Resultater af beregningen Konklusion Ikke den store forskel. Varmelegemet er dog koldest, hvis det sidder over magnetlisten. Sammenfatning Beregningerne, som beskrevet i dette appendiks, har været medvirkende til udvikling af en helt ny konstruktion af karm, tætningsliste og dør.

105 Slutrapport Appendix G 105 Appendiks G: Paper til Nordisk Kølemøde 2001 Energioptimering af storkøkkenapparater Søren Gundtoft 1), Jesper Hansen 2), Bent Olsen 2), Per Henrik Pedersen 1) og Lasse Søe 1) fra hhv. Teknologisk Institut 1) og Gram Commercial A/S 2). Abstract Der findes i Danmark ca storkøkken køleskabe og frysere, dvs. apparater beregnet for storkøkkener i kantiner, restauranter og tilsvarende. Apparaterne har et noget større energiforbrug end køle- og fryseskabe til privat brug. Det større energiforbrug skyldes bl.a., at der som regel er en højere temperatur og luftfugtighed i et storkøkken end i et husholdningskøkken. Den højere temperatur medfører, at kølekapaciteten skal være større og den højere luftfugtighed gør, at der skal placeres varmelegemer i karmen for at undgå fugtdannelse, som vil være grobund for bakteriedannelse. Brugen at et professionelt køle-fryseskab er desuden langt mere intensiv med mange døråbninger, vareudskiftninger osv., hvilket også medvirker til et større forbrug. I nærværende artikel beskrives resultaterne af et udviklingsprojekt, hvor der ved en gennemgribende analyse baseret på anvendelsen af såvel avancerede teoretiske simuleringsværktøjer som omfattende laboratorie- og fieldtests er opnået en betydelig reduktion af energiforbruget. Projektet har fået støtte fra Energistyrelsen og er udarbejdet i samarbejde mellem Teknologisk Institut og Gram Commercial A/S. Udgangspunktet, dvs. energistrømme i de nuværende produkter Figur 1 viser en skitse af et typisk fryseskab i storkøkkenskala. Figur 1: Principskitse, fryseskab, eksisterende version. Tallene viser effektforbruget i W (ved ON)

106 Slutrapport Appendix G 106 I forhold til et almindeligt fryseskab er der flere energiforbrugere : Der bruges elektrisk energi til drift af kondensatorventilator, fordamperventilator, automatisk afrimning, kantvarme, genfordampning og rørvarme. Sidstnævnte holder kondensat-afløbsrøret isfrit. De på figuren viste talværdier er maksimal-elforbrug. Kondensatorventilatoren (udvendig ventilator) trækker således ca. 36 W, når den kører, men da den kører synkront med kompressoren, bliver middel-effektforbruget noget lavere, i det aktuelle tilfælde ca. 40% heraf. Fordamper og kondensator er begge af lameltypen, og der anvendes ventilatorer ved dem begge. Fordamperventilatoren har dels til opgave at sikre en effektiv varmeveksling i fordamperen, men skal også sikre en god luftomrøring i skabet, dvs. en nogenlunde jævn temperaturfordeling, hvorfor den kører hele tiden, dvs. også i kompressorens stilstandsperioder. Ved at anvende tvungen konvektion (vha. ventilatorer) på varmefladerne, kondensator og fordamper, opnås relativt gode varmeovergangstal, og man kan derfor nøjes med lidt mindre varmeflader, dvs. billigere komponenter, sammenlignet med naturlig konvention, som er den gængse praksis for mindre apparater. Under fordamperen er der for fryserens vedkommende monteret et afrimningsvarmelegeme, som tilsluttes hver 12 time og er aktivt, indtil der er gået en halv time eller indtil en temperaturføler monteret på fordamperen når op på 15 C, hvad der måtte komme først! Kondensatet ledes gennem et opvarmet afløbsrør (som permanent tilføres 8 W vha. et indbygget el-varmelegeme) til en genfordampningsbakke anbragt under skabet, hvor der i kompressoren ON-perioder tilføres 100 W for at genfordampe kondensatet. Hvis apparatet er anbragt i meget fugtige omgivelser, kan de 100 W tilsluttes permanent vha. en lus. For at holde karmen og tætningslisten frost- og dugfri er der i fryseren hele vejen rundt langs karmen indbygget et elektrisk varmelegeme på 57 W. Figur 2 viser energistrømmene i fryseren. Læg mærke til, at nogle af de tilførte el-energistrømme også indirekte belaster køleanlægget. Det gælder f.eks. el-effektforbruget til fordamperventilatoren, dvs. de 36 W. Disse 36 W tilføres ventilatoren, og skal så fjernes igen af køleanlægget. Dvs. energiforbruget til dette (til kompressoren) bliver noget større, dog korrigeret med køleanlæggets effektfaktor. Ligeledes vil en del af den tilførte el-effekt til kantvarmelegemet strømme ind i skabet, og resten ud til omgivelserne. En analyse baseret på en FEM-beregning af varmestrømmene i kantlisten i den eksisterende konstruktion viser, at ca. 40% af el-effekten strømmer ind i skabet. Målsætning Projektet har som målsætning, at de nye apparater skal have mindst 35% mindre energiforbrug, og at der skal bruges naturlige kølemidler, dvs. der ikke skal benyttes kølemidler, som er kraftige drivhusgasser og dermed omfattet af Kyoto-protokollen.

107 Slutrapport Appendix G 107 Figur 2: Energistrømme, eksisterende og ny model (hhv. til venstre og højre) Optimering Begrænsninger og muligheder Optimeringsopgaven kan gribes an på flere måder: Man kan f.eks. opstille det mål, at man vil reducere energiforbruget med en vis procent og så undersøge, hvordan dette kan gøres billigst muligt! En ny og mere energioptimal kompressor, f.eks. med variabel omdrejningstal, vil reducere energiforbruget med nogle procent, men merprisen er også interessant. Hvis man kan opnå lige så mange procent ved en anden konstruktiv forbedring for færre midler, vil dette selvfølgelig være at foretrække. Heri ligger optimeringsopgaven. Det vanskelige ved optimeringsarbejdet er, at de forskellige ændringer griber ind i hverandre. I projektets optimeringsfase har der ikke være tale om enten eller jf. ovenstående eksempel, idet der er foretaget flere tiltag. Den således foretagne teknisk-økonomiske optimering har desuden være påvirket af produktionsmæssige muligheder, markedsmæssige forhold samt ønsket om ikke at få en al for lang tidsplan for projektet. Det har desuden været et hovedkrav, at produkterne, set fra brugernes side, ikke måtte have en ringere performance, f.eks. i form af en lavere køle- eller frysekapacitetsreserve og ej heller måtte stille større krav til service og vedligeholdelse. Beregningsmodeller I projektet i det væsentlige anvendt to computer-beregningsprogrammer: En dynamisk simuleringsmodel og et FEM-program: Den dynamiske simuleringsmodel er anvendt i forbindelse med undersøgelse af forskellige konstruktive forbedringstiltag. Det interessante ved modellen er, at den er dynamisk, dvs. modellen beregner en række relevante tilstandsstørrelser over tiden, f.eks. luftens temperatur i kabinettet og fordampningstemperaturens variation, når kompressoren starter og stopper, der indsættes nye varer, fordamperventilatoren slås fra osv. Figur 3 viser som eksempel et plot fra simuleringen over 24 timer.

108 Slutrapport Appendix G Temperatur Tid (timer) Figur 3: Simuleringsresultater, luft- og fordampningstemperatur i fryseren. Der er 2 afrimningsperioder Særlig relevant er modellen i forbindelse med undersøgelse af forskellige principper til styring af kompressoren. Endelig integreres og midles relevante dynamiske størrelser, f.eks. energiforbruget til komponenterne og det samlede energiforbrug. En introduktion til dynamisk simulering af køletekniske apparater kan ses i ref./1/ og en anden anvendelse kan ses i ref. /2/. F600-prototype Temp l m h j c d Y d 0.0 k f g d c 0.0 e d X Figur 4: Udsnit af konstruktionsforslag til karm og dør med tætningliste og beregnede isotermer: a) I døren er varmelegemet anbragt 3 forskellige steder, benævnt hhv. 6. prot. (længst til venstre), 4. prot. (lige over magnetlisten) og 5. prot. (helt ude i hjørnet af karmen). b) Viser de beregnede isotermer beregnet for 4. prot.

109 Slutrapport Appendix G 109 En statisk simuleringsmodel en såkaldt FEM-beregning - af varmestrømmene i kabinettet har været til stor nytte. Figur 4 viser resultatet af en sådan beregning. Et kritisk krav til konstruktionen af karm, dør og tætningsliste er, at der ikke må forekomme dug på noget sted, dvs. overfladetemperaturen må ikke komme under luftens dugpunkt, der ved prøvebetingelserne +25 C, 60% RH er ca. +17 C. Med regnemodellen kan hurtigt og billigt undersøges forskellige varianter, hvilket er mange gange billigere end opbygning og laboratorietest af prototyper. Forbedringstiltag De væsentlige forbedringstiltag er følgende (numrene i parentes refererer til de forskellige tiltag, jf. figur 5): Kompressorer og kølemiddel. Der anvendes nye energioptimerede Danfoss-kompressorer, og kølemidlet er ændret fra R134a (køler) og R404A (fryser) til propan, dvs. R290. Fyldningen er mindre end 150 g. Kondensatorer/ventilatorer (4+5): Kondensatorerne er ikke ændret væsentligt i energimæssig henseende, men der anvendes nye effektive ventilatorer med 20W i energiforbrug mod tidligere 36W. Kantliste/karm (1): Ny konstruktion som er energioptimeret mht. kuldebro og elektrisk kantvarme. Fordamper/fordamperventialtorer(6): Ny fordamper og nye jævnstrømsventilatorer (2 stk.) med et effektforbrug på 2 x 7 = 14 W internt i skabet og ca. 6 W i en eksternt placeret strømforsyning mod tidligere 36 W internt. Elforbruget er altså reduceret fra 36 til 20W, men hertil kommer effekten af, at den interne kølebelastning er reduceret fra 36 til nu 14 W. Genfordampning (3): Rekonstrueret system, hvor især styringen af effekten er forbedret i retning af behovsstyring, dvs. der tilføres kun el-varme, hvis vandstanden i genfordampningsbakken når over et vist niveau. Rørvarme (2): Hvor afrimningskondensatet fra fordamperen føres ud igennem kabinettet, er der i den gamle version monteret et lille varmelegeme på 8 W, som skal forhindre kondensatet i at fryse til is og dermed blokere afløbet. I den nye version er konstruktionen ændret, så der i realiteten er indført en kunstig kuldebro, som godt giver anledning til et lidt større kuldeindfald igennem væggen, men som til gengæld forhindrer tilfrysning en løsning, der også er billigere at producere. Figur 5 viser, hvor stor indvirkning de forskellige tiltag har på det samlede energiforbrug for fryseren.

110 Slutrapport Appendix G 110 Merforbrug i fht. "Ny model" [%] F600: Merforbrug ifht. "Ny model", hvis komponent-x udskiftes med den "gamle" version ) Gl. dør/tætning 2) Gl. rørvarme 3) Gl. genfordamp. 4) Gl. kond.vent. Tiltag 5) Gl. kond. 6) Gl. indv.vent. Figur 5: Figuren viser, hvor meget energiforbruget ville være højere for den nye model, hvis det pågældende tiltag ikke blev iværksat. Figuren gælder for fryseren. Læg mærke til, at den nye kondensator faktisk giver anledning til et lidt højere energiforbrug (under 1% - svært at se på figuren!), hvilket skyldes, at der blev valgt en model med lidt lavere kapacitet, men som kunne holde til trykket. Der fandtes en model med større kapacitet i den aktuelle underleverandørs produktprogram, men den ville være væsentligt dyrere. Variabelt omdrejningstal Små hermetiske kompressorer fås nu med variabelt omdrejningstal til et markedsmæssig interessant forhold mellem mulig energibesparelse og pris. Energibesparelsen opstår som følge af to forhold: Dels har en kompressor med variabelt virkningsgrad en højere virkningsgrad ved lavt omdrejningstal og dels giver den termodynamiske effekt af højere fordampningstemperatur og lavere kondenseringstemperatur ved lavt omdrejningstal en højere COP. I det aktuelle projekt har flere muligheder været undersøgt, men variabel omdrejningstal blev i sidste ende fravalgt, da der til fryseren ikke fandtes en kompressor med tilstrækkelig kapacitet på markedet. På figur 6 ses resultatet af en analyse af alternative kompressorløsninger til fryseren. 7) TLV 28 yderst til venstre på figuren er en tænkt opskalering af den største TLV-kompressor fra Danfoss til en størrelse som ved maksimalt omdrejningstal svarer til den valgte løsning, SC12CNX. Som man ser, kan der hentes yderligere ca. 5-6% på energiforbruget, hvis en sådan kompressor fandtes! Simuleringsresultatet er foretaget under simulerede realistiske driftsforhold, dvs. med døråbninger, vareudskiftning mv. COP som middel, dvs. beregnet som middel over længere tid er ca. 18% større end for den valgte løsning, men de 18% slår altså kun igennem med ca. en tredjedel. Løsning 8) er den lidt mindre SC10CNX-kompressor, men den har en anelse for lille kapacitet. NLkompressoren, nr. 9) har lidt bedre COP end den valgte, men for lav kuldeydelse, og yderst til højre ses en twinløsning, dvs. med to TL5-kompressorer. Når sidstnævnte giver et merforbrug, skyldes dette især, at gangtiden bliver noget længere og at effektforbruget til kondensatorblæseren ikke i den aktuelle simulering blev nedreguleret, svarende til drift med kun én kompressor, men kørte 100% hele tiden.

111 Slutrapport Appendix G 111 F600: Merforbrug i fht. SC12CNX Merforbrug i fht. "Ny model" [%] ) 2 x TL5CNK 9) NL9CNK 8) SC10CNX 7) TLV"28" Tiltag Figur 6: Merforbrug i forhold til ny model ved at anvende alternative kompressorløsninger. Figuren gælder for fryseren. Miljømæssige forhold I de nye produkter anvendes propan (R290) som kølemiddel i stedet for R134a. Isobutan (R600a) kunne også være en mulighed, men der findes ikke (til fryseren) en sådan kompressor med tilstrækkelig stor kuldeydelse på markedet. Propan stiller så til gengæld lidt større trykkrav end isobutan, hvilket bl.a. har medført en lidt dyrere kondensatorkonstruktion i forhold til den gamle model. Projektets miljømæssige effekt er opnået i form af den væsentlige reduktion af energiforbruget. For køle- og fryseskabe gælder generelt, at CO 2 -emissionen i forbindelse med energiforbruget under driften er mange gange større end den CO 2 -emission, der udsendes i forbindelse med fremstillingen af apparaterne. Field test Teknologisk Institut har været involveret i flere tilsvarende projekter og har gode erfaringer med at afslutte projekterne med omfattende field tests. I det aktuelle projekt indebærer dette, at en serie af de nye produkter og en lidt mindre serie af de gamle produkter til sammenligning - opstilles ude hos udvalgte kunder. Apparaterne er monteret med indbygget dataloggerudstyr for måling af energiforbrug og relevante temperaturer, og der måles over en periode på et år. Hensigten er dels af fange eventuelle børnesygdomme, men også at påvise og markedsføre den estimerede energibesparende effekt. Konklusion Projektet er så vidt fremskredet (primo maj 2001), at de første prototyper er under afprøvning i laboratoriet. Disse test har indtil videre påvist de simulerede besparelser på over 50% på energiforbruget, men også påvist behov for mindre justeringer. Det synes dog rimeligt at antage, at de endelige produkter vil kunne sendes på markedet med energibesparelser på mindst de 35%, hvilket var det oprindelige mål for projektet.

112 Slutrapport Appendix G 112 Referencer /1/ Gundtoft, S. Simulering af hermetiske kompressorer med variabelt omdrejningstal Dansk VVS, nr /2/ Pedersen, P. H.; Poulsen, C. S.; Gundtoft, S. Commercial Refrigerators and Freezers with iso-butane IIR Natural Working Fluids, Oslo, juni /3/ Pedersen, P. H.; Poulsen, C. S.; Gundtoft, S. Refrigerators and Freezers with variable speed compressors. IIR Congress of Refrigeration, Sidney, sept

113 Slutrapport Appendix G 113 Appendiks H: Laboratorieforsøg med standard- og 0-serie skabe Indledning Der er i alt afprøvet 4 forskellige modeller for både fryse- og køleskabet. Først blev standard skabene testet, derefter prototype I og II og til sidst 0-serien der repræsenter de færdig optimerede skabe. Standard- og de to prototypeskabe var baseret på skabe med et rumindhold på 600 liter (K600 & F600), mens 0-serieskabene både frys og køle har et rumindhold på 660 liter (K660 & F660). I forbindelse med prototype I blev flere forskellige styringsstrategier vedr. fordamperventilatorerne afprøvet. Den endelige strategi anvendt på 0-serien er nærmere beskrevet i afsnittet "Styringsstrategier - K660/F660". For at eliminere evt. fejlmålinger er der fremstillet 2 stk. af samtlige prototype og 0-serieskabe, hvor det ene er afprøvet hos Gram Commercial og den anden hos Teknologisk Institut i Århus. Begge O-serie skabe er testet under konditioner, svarende til den europæiske standard EN441 klimaklasse 3 (25 C & 60% RH) og 4 (30 C & 55% RH). Nærværende dokument omhandler kun målingerne udført på 0-seriefryse- og køleskabet. For yderligere information omkring de testede standard- og prototypeskabe henvises til appendiks C. Laboratoriemålingerne sker under stabile og repeterbare driftsforhold, og er derfor særdeles anvendelige i forbindelse med nærværende optimeringsopgave, da de giver mulighed for følgende: Sammenligning af skabenes energiforbrug før og efter energioptimeringen. Identifikation af evt. driftsproblemer - fungerer køleanlægget og styringen som forventet, dannes der dug på dørkarmen, er støjniveauet fra f.eks. fordamperventilatorerne steget, etc. At sikre, at temperaturen af de madvarer, der placeres i skabene overholder veterinærmyndighedernes krav. Fastlægge temperaturfordelingen i skabet. Køleanlæggets energiforbrug afhænger bl.a. i temperaturen af den koldest pakke - jo lavere temperatur, jo højere energiforbrug. Måleopstilling Figur H1 viser den principielle opbygning af det klimakammer hos Teknologisk Institut i Århus, hvor laboratoriemålingerne er udført. Én ventilator placeret i den ene ende af kammeret skaber en luftstrøm på langs af kammeret. For at sikre ensartet lufttemperatur og -flow er der som vist på skitsen placeret en trykfordelingsplade i hver ende af kammeret. Trykfordelingsplade Figur H1: Opbygning af klimakammer

114 Slutrapport Appendix G 114 Målingerne foretages med hensynstagen til retningslinierne i prøvningsstandarden EN441, der gælder for køle-/fryseskabe, hvilket betyder, at både køle- og fryseskabene pakkes med standard prøvepakker efter nedenstående pakkeplan. De såkaldte M-pakker er testpakker indeholdende en termotråd type T til registrering af pakkens kernetemperatur. Der anvendes i alt 205 testpakker med en samlede vægt af 195 kg. Set fra oven Front Set fra oven 5 M-pakker Hul 46 4 Hul Hul Hul 12 Hul Figur H2: Pakkeplan jf. EN441 Ud over temperaturen af M-pakkerne registreres og lagres nedenstående målepunkter, der refererer til figur H3 hvert 30. sekund. Ud fra de angivne temperatur- og effektmålinger kan køleanlæggets driftspunkter fastlægges og efterfølgende analyseres. Temperaturmålinger: Sugerør, T1 Trykrør, T2 Kompressor chassis, T3 Trykrør efter genfordampningsbeholder, T4 Kondensatorrør, T5 Udløbsrør fra kondensator, T6 Indløbsrør til fordamper, T7 Udløbsrør fra fordamper, T8 Termostatføler, T9 Effekt- og energiforbrugsmålinger

115 Slutrapport Appendix G 115 Kompressor Fordamperventilator Total Måleopstilling i laboratoriet 0-serie skabe uden for skab T2 P1 T1 T5 T3 T6 Styring Lys T7 T4 P2 P4 T8 T9 Inde i skab Drypbakke Figur H3: PI-diagram for køleaggregat I\PRP\koel\storkøkken\målinger\køleanlæg.vsd Styringsbeskrivelse - K660/F660 Figur H4 viser den principielle opbygning F660. De på figuren anført talværdier er de enkelte komponenters nominelle effektoptag i Watt. Figur H4: Principel opbygning af fryse-/køleskab

116 Slutrapport Appendix G 116 Fordamper og kondensator er begge af lameltypen, og der anvendes ventilatorer ved dem begge. Fordamperventilatoren har dels til opgave at sikre en effektiv varmeveksling i fordamperen, men skal også sikre en god luftomrøring i skabet, hvilket sikrer en nogenlunde jævn temperaturfordeling. Under fordamperen er der for fryserens vedkommende monteret et afrimningsvarmelegeme, som tilsluttes hver 12 time og er aktivt, indtil der er gået en halv time eller indtil en temperaturføler monteret på fordamperen når op på +15 C. Kondensatet ledes gennem et opvarmet afløbsrør (som permanent tilføres 8 W vha. et indbygget el-varmelegeme) til en genfordampningsbakke anbragt på udvendig på bagsiden af skabet. Genfordampning af kondensatet sker vha. kompressorens trykrør der er ført igennem genfordampningsbakken. For at holde karmen og tætningslisten frost- og dugfri er der i standard fryseren hele vejen rundt langs dørkarmen indbygget et elektrisk varmelegeme på 57 W. I det følgende beskrives først standardskabenes og derefter 0-serieskabenes styringsstrategi. Beskrivelsen indeholder ikke de alarmer og nøddriftstilstande, der er indbygget i styringen. Udarbejdelsen af styringsstrategien for 0-serien er nærmere beskrevet i appendiks A og B vedr. dynamisk simulering. Standardstyring Normaldrift: Kompressoren ON/OFF styres vha. termostat placeret i skabet Kondensatorventilatoren kører synkront med kompressoren Fordamperventilatoren kører hele tiden Genfordampningsvarmelegemet tændes synkront med kompressoren Rørvarmelegemet, der kun er monteret på fryseskabet, er tændt hele tiden Afrimning - automatisk 2 gange i døgnet: Afrimningstiden er maximal 30 minutter, dog bliver afrimning afsluttet, hvis fordamperføleren bliver opvarmet til +15 C. Fryseskabets afrimningsvarmelegeme tændes. Køleskabet har ikke noget afrimningsvarmelegeme. Efter endt afrimning startes kompressoren. Under afrimning slukkes fryseskabets fordamperventilatorer og efter endt afrimning startes de/den først, når fordamperføleren måler -3 C. Køleskabets fordamperventilatorer kører under hele afrimningsforløbet. 0-seriestyring Normaldrift: Kompressoren ON/OFF styres vha. termostat placeret i skabet.

117 Slutrapport Appendix G 117 Kondensatorventilatoren kører synkront med kompressoren. Fordamperventilatoren kører, når kompressoren kører. I kompressorens OFF perioder er ventilatoren for F600 skabets vedkommende slukket i 6 minutter og tændt i 1 minut, hvor den ved K600 skabet er slukket i 5 minutter og tændt i 1 minut. Afrimning - automatisk 2 gang i døgnet: Afrimningstiden er maximal 30 minutter. Dog bliver afrimning afsluttet, hvis fordamperføleren bliver opvarmet til +15 C. Fryseskabets afrimningsvarmelegeme tændes. Køleskabet har ikke noget afrimningsvarmelegeme. Efter endt afrimning startes kompressoren. Under afrimning slukkes fryseskabets fordamperventilatorer og efter endt afrimning startes de/den først, når fordamperføleren måler -3 C. Køleskabets fordamperventilatorer kører under hele afrimningsforløbet. Køleskab K660 Specifikationer: Komponent Standard (K600) 0-serie (K660) Kompressor FR7.5G TL5CNK Kølemiddel R134A R290 (propan) Skabsvolumen 600 liter 660 liter Kantliste/karm - kuldebro Kun indvendig plast 24W ved 45 K Vinkelformet plastliste 12,7W ved 45 K Kantvarme 0W 0W Kondensator STVF14121 (665 W dt 15 K) STV9227 (1025 W dt 15 K) Kondensatorventilator 1 x 36W 1 x 20W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator 1 x 36W 1 x 10W Afrimning 0W 0W Rørvarme 0W W Genfordampning 100W 0W (vha. kompressorens trykrør) Tabel H1: Specifikationer for K600 standard- og K660 0-serieskabet K600 standard- og K660 0-serieskabet er konstrueret efter samme princip og med samme isoleringstykkelse, men 0-serieskabet har et rumvolumen på 660 liter hvor standardskabets volumen er 600 liter. Der er desuden foretaget en mindre konstruktiv ændring af standardskabets kantliste/dørkarm, således at varmetransporten i den eksisterende kuldebro minimeres.

118 Slutrapport Appendix G 118 FR7.5G kompressoren er udskiftet med kompressoren TL5CNK, der ved en fordampningstemperatur på -9 C har en kuldeydelse, der er ca. 100 W højere. HFC kølemidlet R134A er udskiftet med propan. 0-serieskabet er monteret med en større kondensatorflade og en mindre fordamperflade. Kondensatorventilatoren med 36 W effektoptag er udskiftet med en ventilator med et nominelt effektoptag på 20 W. Fordamperventilatoren med et effektoptag på 36 W er udskiftet med én 10 W ventilator. Genfordampning af den kondensat mængde der under afrimning opsamles i genfordampningsbakken, sker på 0-serien, vha. kompressorens trykrør, hvor standardskabet er monteret med et 100W elvarmelegeme der kører synkront med kompressoren. Styringsstrategien for de 2 modeller er beskrevet ovenfor.. Resultater 0-serie køleskabet K660 er som nævnt indledningsvist blevet af testet under to forskellige rumkonditioner dels ved en lufttemperatur på 25 C og en relativ luftfugtighed på 60% RH og dels ved 30 C og 55% RH. Standard køleskabet K600 er kun blevet testet ved 25 C og 60% RH, hvorfor en sammenligning af energiforbruget mellem standard og 0-serien kun kan ske her kwh/24h Standard O-serie Model Figur H5: Målt energiforbrug for standard- og 0-seriekøleskabet ved 25 C & 60%RH De første målinger der blev foretaget på K600 standard køleskabet viste et energiforbrug pr. døgn på 2.70 kwh/24h ved rumkonditioner 25 C og 60% RH. De forbedringer der er udført på 0-serien, reducerede energiforbruget med ca. 70% til 0,80 kwh.

119 Slutrapport Appendix G 119 Test af 0-seriekøleskabet K660 ved termostat sætpunkt 6 C og rumkonditioner 30 C og 55% RH resulterede i et energiforbrug på 1,03kWh/24h og en middeltemperatur af prøvepakkerne på 4,78 C. Efter hver måleserie behandles de registrerede måledata, og der optegnes en række kurver, der bl.a. som vist i figur H6, H7 og H8 beskriver luftens temperatur og relative fugtighed i klimakammeret, skabets effektforbrug og prøvepakkernes temperatur, alle som funktion af tiden. 70 EN441 - Energitest Gram K660 0-serie 60 Temperatur [ C] og Relativ fugtighed [% RH] :00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 22:00 00:00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 Tid Luft fugtighed Rum [%] Temp. Rum [ C] Figur H6: Lufttemperatur og relativ fugtighed i klimakammer

120 Slutrapport Appendix G EN441 - Energitest Gram K660 0-serie Effekt [W] :00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 22:00 00:00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 Tid Effekt Total [W] Effekt Kompressor [W] Effekt Ford.blæser [W] Figur H7: Kompressorens, fordamperventilatorens og skabets totale effektoptag 9 EN441 - Energitest Gram K660 0-serie Temperatur [ C] :00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 22:00 00:00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 Tid Temp. Prøvepakke 1 [ C] Temp. Prøvepakke 7 [ C] Middel temp Prøvepakker [ C] Figur H8: Temperatur af M-prøvepakkerne

121 Slutrapport Appendix G 121 Fryseskab F660 Specifikationer: Komponent Standard (F600) 0-serie (F660) Kompressor SC12CL SC12CNX Kølemiddel R404A R290 (propan) Skabsvolumen 600 liter 660 liter Kantvarme 57W 15W Kondensator STVF14221 STV7321 (780W) (1000W) Kondensatorventilator 1 x 36W 1 x 20W Fordamper 7 rækkers 6 rækkers Fordamperventilator 1 x 36W 1 x 20W Afrimning 1 x 350W 1 x 350W Rørvarme 8W 8W (under afrimning) Genfordampning 100W 0W (vha. kompressorens trykrør) Tabel H2: Specifikationer for F600 standard- og F660 0-serieskabet F600 standard- og F660 0-serieskabet er konstrueret efter samme princip og med samme isoleringstykkelse, men 0-serieskabet har et rumvolumen på 660 liter hvor standardskabets volumen er 600 liter. Der er desuden foretaget en mindre konstruktiv ændring af standardskabets kantliste/dørkarm, således at varmetransporten i den eksisterende kuldebro minimeres. SC12CL kompressoren er udskiftet med kompressoren SC12CNX, hvis kuldeydelse ved en fordampningstemperatur på -30 er ca. 80 W lavere end for den nuværende kompressor. De 80 W svarer dog omtrent til den reduktion, der er opnået i kuldebelastning af fordamperen (ny tætningliste, 15 W i kantvarme mod før 57 W, nye ventilatorer), således at fryseren opnår samme frysekapacitet. 0-serien er monteret med en større kondensator og en mindre fordamper. Kondensatorventilatoren med 36W effektoptag er udskiftet med en ventilator med et nominelt effektoptag på 20W. Fordamperventilatoren med et effektoptag på 36W er udskiftet med en ventilator med et effektoptag på 20W. Genfordampning af den kondensat mængde der under afrimning opsamles i genfordampningsbakken, sker på 0-serien, vha. kompressorens trykrør, hvor standardskabet er monteret med et 100W elvarmelegeme der kører synkront med kompressoren. Styringsstrategien for de 2 modeller er beskrevet ovenfor.

122 Slutrapport Appendix G 122 Resultater 0-serie fryseskabet F660 er som nævnt indledningsvist blevet af testet under to forskellige rumkonditioner, dels ved en lufttemperatur på 25 C og en relativ luftfugtighed på 60% RH og dels ved 30 C og 55% RH. Standard fryseskabet F600 er kun blevet testet ved 25 C og 60% RH, hvorfor en sammenligning af energiforbruget mellem standard og 0-serien kun kan ske her kwh/24h Standard 0-serie Model Figur H9: Målt energiforbrug for standard- og 0-seriefryseskabet ved 25 C & 60%RH De første målinger der blev foretaget på F600 standard fryseskabet viste et energiforbrug pr. døgn på 7,80 kwh/24h ved rumkonditioner 25 C og 60% RH. De forbedringer der er udført på 0-serien, reducerede energiforbruget med ca. 58% til 3,26 kwh. Test af 0-seriefryseskabet F660 ved rumkonditioner 30 C og 55% RH og en middeltemperatur af prøvepakkerne på -18 C resulterede i et energiforbrug på 3,69 kwh/24h.

123 Slutrapport Appendix G 123 Appendiks I: Field test Resume Med nærværende rapport afsluttes projektets field test, der i alt har omfattet 29 skabe fordelt på følgende typer: 6 stk. "oprindelige" K660 køleskabe 10 stk. "nye" K660+ køleskabe 4 stk. "oprindelige" F660 fryseskabe 9 stk. "nye" F660+ fryseskabe Rapporten indeholder måledata og observationer fra hele måleperioden, der blev påbegyndt i september 2001, hvor alle de oprindelige køle- og fryseskabe fik monteret måleudstyr. På grund af forsinkelser i produktionen blev montagen af måleudstyr på de nye energieffektive skabe først afsluttet i juli 2002, hvilket betyder, at måleperioden for skabene ikke er identisk. Det vurderes, at dette ikke har den store indflydelse på slutresultat, idet målingerne viser, at der ikke er stor sæsonsvingninger i omgivelsestemperaturen. De indsamlede måledata viser klart, at der er en stor energibesparelse ved at installere de nye modeller. Det gennemsnitlige energiforbrug uden hensyntagen til antallet af døråbninger og temperaturforskellen inden i- og udenfor skabene blev under field testen målt til: K660 køleskabe (oprindelige) = 6,26 kwh/dag K660 PLUS køleskabe (nye) = 1,62 kwh/dag Besparelse = 74% F660 fryseskabe (oprindelige) = 8,53 kwh/dag F660 PLUS fryseskabe (nye) = 4,17 kwh/dag Besparelse = 51% I løbet af sommeren 2002 opstod der hos nogle af opstillingsstederne problemer med overløb fra K660+ køleskabenes kondensopsamlingsbakke. Problemerne opstod primært på skabe med et ekstraordinært stort antal døråbninger. Samtlige K660+ skabe har derfor i forbindelse med afslutningen af field testen fået eftermonteret et behovsstyret genfordampningsvarmelegeme. Hos Odense Universitetshospital, hvor skabsdøren i gennemsnit åbnes 267 gange i døgnet, blev kondensmængden målt til 617 gram pr. døgn, hvilket betyder, at skabets energiforbrug efter montering af genfordampningsvarmelegemet kun stiger fra 1,62 til 2,05 kwh/24h. Besparelsen i forhold til det oprindelige K660 køleskab bliver således ca. 67%. Af endnu ukendte årsager opstod der uregelmæssige driftsproblemer med ventilatorerne. Problemet er midlertidig løst ved at montere den samme ventilator som i de gamle skabe. Den nye ventilatortype (der har et lavere energiforbrug end den gamle) er ved at blive analyseret hos producenten. Der er i den forbindelse gennemført en konsekvensberegning ved at anvende den gamle ventilator.

124 Slutrapport Appendix G 124 Beregningen viser, at skabets totale energiforbrug stiger fra 4,17 kwh/24h til 4,54 kwh/24h. Energibesparelsen i forhold til det oprindelige F660 fryseskab reduceres således fra 51% til 47%. Indledning Den nu afsluttede field test omfatter i alt 29 skabe placeret hos 19 forskellige slutbrugere. Den geografiske placering samt typen af slutbrugere er forsøgt varieret, således at forskellige forbrugsmønstre og dermed belastninger på skabene opnås. I løbet af september og november 2001 blev der monteret måleudstyr på fire af de oprindelige F660 fryseskabe og seks af de oprindelige køleskabe. Opstillingen af de nye K660 PLUS køleskabe og F660 PLUS fryseskabe begyndte i løbet af april I tabel I7 ses en oversigt over placeringen af samtlige skabe, der er med i field testen. Af tabellen fremgår det desuden, hvilken skabstype, der er opstillet, og hvornår måleudstyret er monteret. Der er monteret måleudstyr på i alt ti nye køleskabe og ni nye fryseskabe. Den første aflæsning af måleudstyret, monteret på de oprindelige skabe, blev foretaget i januar 2002, mens den første aflæsning på de nye skabe først blev gennemført i juni Måleudstyret på samtlige skabe er blevet aflæst 3 gange, men på grund af de forskudte opstillingstidspunkter er 4. aflæsning ikke foretaget på alle skabe. I løbet af de udførte aflæsninger blev en række problemer, der alle har indflydelse på resultatet af field testen, registreret. Hovedparten af problemerne skyldes uhensigtsmæssig betjening af skabene såsom åbne skabsdøre, slukning af skabe og bortskaffelse af måleudstyr, mens en mindre del var forårsaget af defekt måleudstyr og fejl på selve skabet. De registrerede problemer er alle anført i oversigtstabellerne med måleresultater.

125 Slutrapport Appendix G 125 Måleudstyr Samtlige skabe i field testen blev monteret med måleudstyr til registrering af nedenstående størrelser: Temperaturen af luften til køleaggregatets kondensator Temperaturen af luften målt midt i skabet Det totale energiforbrug Det totale antal driftstimer Antal starter og samlet driftstid for kompressoren Antal døråbninger og samlet døråbningstid. Foto I1 viser placeringen af målekassen, hvor al måleudstyr er samlet. Til højre for målekassen ses køleaggregatets kondensator. Skabet er et nyt K660 PLUS køleskab, placeret på Odense Universitetshospital (ID 23). Foto I1: Placering af målekasse.

126 Slutrapport Appendix G 126 Resultater for K660 og K660 PLUS Nærværende kapitel er inddelt i fire underkapitler, hvor en oversigt over måleresultaterne præsenteres først. Herefter analyseres energiforbruget dels som funktion af differensen mellem temperaturen inden i og uden for skabene og dels som funktion af antallet af døråbninger. Skabenes evne til at fastholde temperaturen diskuteres, og til sidst vurderes problemer med overløb fra skabenes kondensatopsamlingsbakke. Måleresultater Der er udført 4 aflæsninger på samtlige seks oprindelige K660 køleskabe, mens kun fire ud af de i alt ti nye K660+ energieffektive køleskabe er aflæst 4 gange. De resterende køleskabe er aflæst 3 gange. Skabet med ID 29 er pga. lukning af McDonald's i Kgs. Lyngby udgået af field testen. I følgende oversigtstabeller er de nævnte værdier anført: ID nr. skabets ID, hvorfra skabets opstillingssted vha. tabel I7 kan identificeres. Aflæsning første, anden, tredje eller fjerde aflæsning. Dage antal dage, måleperioden løber over. Energiforbrug skabets gennemsnitlige energiforbrug pr. døgn. Termostatindstilling den af brugeren indstillede sætpunktstemperatur. Temperatur køl middeltemperaturen målt inden i skabet. Temperatur omgivelser middeltemperaturen målt uden for skabet. Desuden er evt. problemer, der betyder, at den aktuelle måling ikke kan anvendes i den efterfølgende databehandling og analyse, anført. Efter 4. aflæsning foretages der ved hvert ID nr. en summation af hele måleperiodens samlede antal dage, ligesom gennemsnitsværdierne for energiforbruget, antallet af døråbninger, den aflæste termostatindstilling, temperaturen i skabet og omgivelsestemperaturen anføres. I de tilfælde, hvor der i løbet af en måleperiode er opstået fejl eller defekter, der har medført, at de registrerede måledata ikke har været anvendelige, er den samlede brugbare måleperiode anført i parentes.

127 Slutrapport Appendix G 127 K660 - oprindelig køleskab ID Aflæsning Dage [-] Energiforbrug [kwh/24h] Døråbninger [1/24h] Termostatindstilling [ C] Temp. køl [ C] Temp. omgivelser [ C] Måling ikke brugbar - temperaturloggere ikke startet , ,5 26, , ,7 26, , ,8 25,0 4 Sum/middel (505) 621 4, ,7 25, , ,2 26, , ,0 26, , ,6 30, Måling ikke brugbar - skabet har været repareret 6 Sum/middel (357) 621 7, ,2 27, , ,1 22, , ,8 22, , ,4 24, , ,6 21,4 7 Sum/middel 621 6, ,2 22, , ,2 1) 27, , ,3 30, , ,2 27, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 8 Sum/middel 436 7, ,2 28, , ,7 37, , ,7 39, , ,6 32, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 9 Sum/middel 436 7, ,7 36, , ,5 20, , ,4 19, , ,6 21, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 10 Sum/middel 568 4, ,5 20,3 Tabel I1: Måleresultater for det oprindelige K660 køleskab. 1) Defekt temperaturlogger. Derfor er gennemsnitstemperaturen for aflæsning 2 & 3 anvendt.

128 Slutrapport Appendix G 128 K660 PLUS - nyt køleskab ID Aflæsning Dage [-] Energiforbrug [kwh/24h] Døråbninger [1/24h] Termostatindstilling [ C] Temp. køl [ C] Temp. omgivelser [ C] , ,8 26, Måling ikke brugbar - skabet har været repareret , ,7 23, , ,6 23,1 11 Sum/middel (277) 381 1, ,7 23, , ,7 22, ,02 Defekt +3 +3,8 23, ,75 Defekt +3 +2,7 23, ,57 Defekt +3 +2,8 24,8 13 Sum/middel 394 1,72 Defekt +3 +3,2 23, , ,8 23, , ,2 25, , ,5 21, , ,0 21,6 18 Sum/middel 397 1, ,1 22, , ,2 26, , ,9 27, Måling ikke brugbar - slukket i vinterperiode Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 20 Sum/middel (138) 397 1, ,0 27, , ,9 24, Måling ikke brugbar - dørlukkemekanisme + ventilator , ,8 24, , ,1 23,9 22 Sum/middel (311) 397 2, ,9 24, , ,5 24, , ,6 25, , ,3 24, , ,6 24,0 23 Sum/middel 397 2, ,5 24,4

129 Slutrapport Appendix G Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme , ,9 23, ,41 Defekt +5 +4,5 23,7 24 Sum/middel (259) 310 1,42 Defekt +4 +3,7 23, , ,9 24, , ,2 22, , ,4 22, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 25 Sum/middel 310 1, ,2 22, , ,2 27, , ,7 24, , ,8 25, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 26 Sum/middel 310 1, ,6 25, , ,2 23, Skab fjernet Skab fjernet Skab fjernet 29 Sum/middel 51 1, ,2 23,4 Tabel I2: Måleresultater for det nye K660 PLUS køleskab. Energiforbrug Figur I1 viser skabenes energiforbrug i kwh pr. døgn optegnet som funktion af forskellen mellem temperaturen inden i og uden for skabet. Den øverste kurve er en lineær tendenslinie for måleresultaterne for det oprindelige køleskab, mens den nederste er en tilsvarende tendenslinie for måleresultaterne for det nyudviklede PLUS skab.

130 Slutrapport Appendix G 130 Energiforbrug vs. temperaturdifferens mellem omgivelser og skab y = 0.19x Energiforbrug [kwh/24h] K660+ K660 y = 0.06x Temperaturdifferens [K] Figur I1: Energiforbruget som funktion af differensen mellem temperaturen målt inden i og uden for skabet for køleskabene K660 og K660 PLUS. De to stiplede tendenslinier er optegnet uden angivelse af skæringspunktet på y-aksen, der beskriver skabenes energiforbrug når temperatur forskellen inde i og uden for skabet er nul. Dette såkaldte "tomgangs-energiforbrug" er beregnet vha. det i projektet tidligere udviklede simuleringprogram. De to fuldtoptrukne tendenslinier er derimod optegnet med angivelse af skabenes energiforbrug ved en temperaturdifferens på 0K. Som det ses af figuren er der særdeles god overensstemmelse mellem de to forskellige tendenslinier. Tidligere i projektet blev der i laboratoriet udført en række målinger af energiforbruget for såvel det oprindelige som det nye køleskab. Målingerne blev udført med hensyntagen til retningslinierne i den europæiske prøvningsnorm EN441, der bl.a. foreskriver, at energiforbruget måles ved en omgivelsestemperatur på 25 C og en temperatur inden i skabet på 5 C, hvilket svarer til en temperaturdifferens på 20K. Ved hjælp af ovenstående måledata og tilhørende tendenslinier er det muligt at beregne og sammenligne energiforbruget for det oprindelige og det nye køleskab ved en temperaturdifferens på 20K. Denne direkte sammenligning af skabenes energiforbrug er naturligvis vedhæftet en vis fejlmargin, da den kølebelastning, der er forårsaget af den varierende mængde ikke allerede nedkølede fødevarer, der placeres i skabet, ikke er medtaget. Forbrugsmønstret og dermed også det ekstra energiforbrug til nedkøling af fødevarer er forsøgt beskrevet ved at registrere antallet af døråbninger, og som det fremgår af Figur indikerer den udførte databehandling en vis sammenhæng mellem de to faktorer.

131 Slutrapport Appendix G 131 K660 K660 PLUS Reduktion i energiforbrug Energiforbrug ved laboratoriemåling 2,70 0,80 70% [kwh/24h] Energiforbrug ved field test måling 5,38 1,55 71% [kwh/24h] Afvigelse i forhold til laboratoriemåling 99% 94% 1% Tabel I3: Sammenligning af energiforbrug målt i laboratoriet og under field test. Som det fremgår af tabel I3, er den procentuelle reduktion i energiforbruget målt i laboratoriet og under field testen næsten ens. Field testmålingerne viser dog, at den absolutte værdi for energiforbruget - både for det oprindelige og det nye skab - er næsten det dobbelte af energiforbruget målt i laboratoriet. Under målingerne udført i laboratoriet er skabene fyldt med allerede nedkølede testpakker, og der foretages ingen udskiftning af disse, ligesom der heller ikke foretages døråbninger på skabet. Under field testen udsættes skabene for daglig brug med både døråbninger og indfyldning af varme madvarer, hvilket giver en ekstrabelastning på køleaggregatet og dermed også et øget energiforbrug. Som det fremgår af figur I2, hvor skabenes energiforbrug er optegnet som funktion af antal døråbninger, er der som forventet en vis overensstemmelse mellem antal døråbninger og energiforbruget. Jo flere døråbninger, jo større energiforbrug og vice versa. Energiforbrug vs. døråbninger Energiforbrug [kwh/24h] K660 y = x R 2 = K660+ y = x R 2 = Døråbninger [1/24h] Figur I2: Energiforbrug som funktion af antal døråbninger for K660 og K660 PLUS.

132 Slutrapport Appendix G 132 Temperatur Figur I3 viser temperaturen målt inden i et oprindeligt K660 køleskab (ID 9), placeret på Odense Universitetshospital. Temperaturen indstillet på skabets frontpanel er 5 C, og den målte middeltemperatur er 3,7 C, men som det fremgår af figuren, varierer temperaturen mellem 0 C og 15 C. Temperaturspidserne, der beskriver lufttemperaturen inden i skabet og ikke temperaturen af de allerede nedkølede varer, opstår, når skabet fyldes med et stort parti varme produkter. Temperaturstigningen af de allerede nedkølede varer afhænger således af deres antal og type; jo flere allerede nedkølede varer, jo lavere temperaturstigning og vice versa Temperature C : S/N Time (starting :14:39) Figur I3: Temperatur målt inden i skabet et oprindeligt K660 køleskab placeret på Odense Universitetshospital. Temperaturen indstillet på skabets frontpanel er 5 C. Figur I4 viser temperaturen målt inden i et nyt K660 PLUS køleskab (ID 23), som ligeledes var placeret på Odense Universitetshospital. Temperaturen indstillet på skabets frontpanel er 4 C, og den målte middeltemperatur er 3,6 C. Som det fremgår af figuren, varierer temperaturen mellem 1 C og 8 C.

133 Slutrapport Appendix G Temperature C : S/N Time (starting :05:34) Figur I4: Temperatur målt inden i skabet et nyt K660 PLUS køleskab placeret på Odense Universitetshospital. Temperaturen indstillet på skabets frontpanel er 4 C. Kondensatmængde I løbet af første og anden måleperiode blev der på flere af de nye K660 PLUS skabe konstateret problemer med overløb fra skabenes kondensatopsamlingsbakke. Genfordampningen af kondensatet sker ved hjælp af varmeveksling med køleaggregatets trykrør. Energioptimeringen betyder imidlertid, at kompressorens gangtid og dermed også energien til genfordampning reduceres kraftigt. I forbindelse med field testmålinger er der udført måling af kondensatmængde på tre K660 PLUS køleskabe - ét skab placeret hos Dandy A/S i Vejle og to skabe placeret på Odense Universitetshospital.

134 Slutrapport Appendix G 134 Målingerne på skabet hos Dandy er udført ad to gange. Som det fremgår af Figur, blev der under første måleperiode registreret en kondensatmængde på mere end 2 liter i døgnet. En nærmere gennemgang af skabet viste dog, at en defekt dørlukkemekanisme betød, at døren i lange perioder stod på klem. Efter udskiftning af lukkemekanismen blev der foretaget endnu en måling, hvor mængden af kondensat varierede mellem 166 og 352 gram pr. døgn, der svarer til en kontinuerlig effekt til genfordampning ca. på mellem 8 og 10W. Dandy A/S - kondensatmængde pr. døgn 2500 Før reparation af dør Kondensat mængde [g/24h] Efter reparation af dør Måleperiode [døgn] Figur I5: Kondensatmåling på K660 PLUS køleskab placeret hos Dandy A/S. Ligesom hos Dandy A/S opstod der på Odense Universitetshospital problemer med overløb fra kondensatopsamlingbakken. Der er over en periode på seks døgn foretaget måling af kondensatmængden fra to nye K660 PLUS køleskabe (ID 22 & 23), placeret på Odense Universitetshospital. Middel kondensatmængden blev målt til dels 578 og 617 gram pr. døgn, der svarer til en kontinuerlig effekt til genfordampning på ca. 18W. Brugen af skabene er tilnærmelsesvis identisk, dog er der registreret en forskel i antallet af døråbninger på 256 og 292. Kondensatmængden pr. døråbning for de to skabe bliver 2,26 og 2,11 gram pr. døråbning. Gram har udviklet et behovsstyret genfordampningssystem, der sikre overløb af kondensat. Dette system er monteret på alle de skabe der deltog i field testen, og er implementeret i produktionen hos Gram Commercial.

135 Slutrapport Appendix G 135 Foto I2: K660 PLUS køleskab opstillet hos Odense Universitets Hospital med opsamling af kondensat.

136 Slutrapport Appendix G 136 Resultater for F660 og F660 PLUS Nærværende kapitel er inddelt i fire underkapitler, hvor en oversigt over måleresultaterne præsenteres først. Herefter analyseres energiforbruget dels som funktion af differensen mellem temperaturen inden i og uden for skabene og dels som funktion af antallet af døråbninger. Skabenes evne til at fastholde den indstillede temperatur på skabets frontpanel diskuteres. Måleresultater Der er udført 4 aflæsninger på 3 af de i alt 4 oprindelige F660 fryseskabe. Det sidste skab er blevet fjernet fra opstillingsstedet og er derfor udgået fra field testen. 6 af de i alt 9 opstillede nye F660 PLUS energieffektive fryseskabe er aflæst 4 gange, 2 er blevet aflæst 3 gange og et er pga. lukning af McDonald's i Kgs. Lyngby udgået af field testen. Som det fremgår af tabel I5, har aflæsningsrunderne for de nye F660 PLUS fryseskabe været præget af en del fejl, dvs. betjeningsfejl, defekt måludstyr og fejl på selve skabene. I nedenstående oversigtstabeller er følgende værdier oplyst: ID nr. skabets ID, hvorfra skabets opstillingssted vha. tabel I7 kan identificeres. Aflæsning første, anden, tredje eller fjerde aflæsning. Dage antal dage, måleperioden løber over. Energiforbrug skabets gennemsnitlige energiforbrug pr. døgn. Termostatindstilling den af brugeren indstillede temperatur. Temperatur køl middeltemperaturen målt inden i skabet. Temperatur omgivelser middeltemperaturen målt uden for skabet. Desuden er evt. problemer, der betyder, at den aktuelle måling ikke kan anvendes i den efterfølgende databehandling og analyse, anført. Efter 4. aflæsning foretages der ved hvert ID nr. en summation af hele måleperiodens samlede antal dage, ligesom gennemsnitsværdierne for energiforbruget, antallet af døråbninger, den aflæste termostatindstilling, temperaturen i skabet og omgivelsestemperaturen anføres. I de tilfælde, hvor der i løbet af en måleperiode er opstået fejl eller defekter, der har medført, at de registrerede måledata ikke har været anvendelige, er den samlede brugbare måleperiode anført i parentes.

137 Slutrapport Appendix G 137 F660 - oprindelig fryseskab ID Aflæsning Dage [-] Energiforbrug [kwh/24h] Døråbninger [1/24h] Termostatindstilling [ C] Temp. køl [ C] Temp. omgivelser [ C] Skab fjernet Skab fjernet Skab fjernet Skab fjernet 1 Sum/middel 0 Skab fjernet , ,5 23, , ,6 23, , ,6 23, , ,7 23,3 2 Sum/middel 621 7, ,6 23, , ,8 24, , ,6 23, , ,0 24, , ,9 23,7 3 Sum/middel 621 8, ,8 23, , ,3 25, , ,1 25, , ,5 26, , ,6 24,5 5 Sum/middel 617 9, ,4 25,0 Tabel I4: Måleresultater for de oprindelige F660 fryseskabe.

138 Slutrapport Appendix G 138 F660 PLUS - nyt fryseskab ID Aflæsning Dage [-] Energiforbrug [kwh/24h] Døråbninger [1/24h] Termostatindstilling [ C] Temp. køl [ C] Temp. omgivelser [ C] , ,2 25, , ,3 28, , ,6 24, , ,1 23,3 12 Sum/middel 381 3, ,0 25, , ,5 26, , ,8 27, , ,7 24, , ,5 23,3 14 Sum/middel 394 4, ,7 25, Måling ikke brugbar - defekt fordamperventilator Måling ikke brugbar - defekt fordamperventilator Måling ikke brugbar - defekt fordamperventilator Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme 15 Sum/middel (0) 381 Måling ikke brugbar - defekt fordamperventilator , ,5 26, Måling ikke brugbar - skab har været slukket , , Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme 16 Sum/middel (131) 394 4, ,0 20, , ,6 1) 24, , ,6 1) 26, , ,6 16, Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme 17 Sum/middel (230) 394 4, ,6 22, , ,5 23, Måling ikke brugbar - defekt dørlukkemekanisme , ,8 20, , ,7 21,6 19 Sum/middel (327) 397 3, ,7 21,7

139 Slutrapport Appendix G Måling ikke brugbar - skab har været slukket , ,7 27, Måling ikke brugbar - skab slukket i vinterperiode Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 21 Sum/middel (70) 397 4, ,7 27, Fejl skabsdøren har stået åben en weekend , ,6 25, , ,2 26, Måleudstyr fjernet i forbindelse med aflæsning 3 27 Sum/middel (253) 310 4, ,4 25, Måling ikke brugbar - skabet har været slukket Skab fjernet Skab fjernet Skab fjernet 28 Sum/middel (0) 51 Skab fjernet Tabel I5: Måleresultater for de nye F660 PLUS fryseskabe. 1) Defekt temperaturlogger. Derfor er temperaturen fra aflæsning 3 anvendt. Energiforbrug Figur I6 viser måleresultaterne for F660 fryseskabene. Skabenes energiforbrug i kwh pr. døgn er optegnet som funktion af forskellen mellem temperaturen inden i og uden for skabet. De øverste kurve er lineære tendenslinier for måleresultaterne for det oprindelige fryseskab, mens de nederste er tilsvarende tendenslinier for måleresultaterne for det nyudviklede PLUS skab. I field testen indgik oprindeligt 4 stk. af de "gamle" F660 fryseskabe, men allerede efter første aflæsning blev en af skabene fjernet fra opstillingsstedet og udgik derfor fra field testen. Pga. det begrænsede antal af skabe, har det ved optegning af tendenslinien for F660 skabene været nødvendigt at bestemme skabets såkaldte "tomgangsforbrug", der er skabets energiforbrug ved en differens mellem temperaturen inden i og uden for skabet på 0K. De to stiplede tendenslinier i figur I6 er optegnet uden angivelse af skabenes "tomgangsforbrug", hvilket for F660 skabet medfører, at energiforbruget beregnet ved temperaturdifferenser lavere end 24,5K bliver negativt, hvilket ikke i praksis kan forekomme. Optegnes tendenslinierne med angivelse af skabenes "tomgangsforbrug" (tendensliniens hvor skæringen med y-aksen angives) fås en sammenhæng mellem temperaturdifferensen og skabenes energiforbrug som anført ved de fuldtoptrukne kurver. Som det ses af både figur I1 og figur I6 er der ved både K660, K660+ og F660+ skabene god overensstemmelse mellem tendenslinierne bestemt med og uden angivelse af skabets "tomgangsforbrug".

140 Slutrapport Appendix G 140 Energiforbrug vs. temperaturdifferens mellem omgivelser og skab 12 y = 0.39x F660 Energiforbrug [kwh/24h] y = 0.01x F660+ y = 0.09x y = 0.05x Temperaturdifferens [K] Figur I6: Energiforbruget som funktion af differensen mellem temperaturen målt inden i og uden for skabet for fryseskabet F660. De to stiplede tendenslinier er optegnet uden angivelse af skæringspunktet på y-aksen, der beskriver skabenes energiforbrug når forskellen mellem temperaturen inde i og uden for skabet er nul, hvilket medfører, at F660 skabets energiforbrug bliver negativt ved en temperaturdifferens lavere end 24,5K. De to fuldtoptrukne tendenslinier er derimod optegnet med angivelse af skabenes energiforbrug ved en temperaturdifferens på 0K. Tidligere i projektet blev der i laboratoriet udført en række målinger af det nominelle energiforbrug for såvel det oprindelige som for det nye fryseskab. Målingerne blev udført med hensyntagen til den europæiske prøvningsnorm EN441, der bl.a. (for klimaklasse 3) foreskriver, at energiforbruget måles ved en omgivelsestemperatur på 25 C og en temperatur målt inden i skabet på -18 C, hvilket svarer til en temperaturdifferens på 43K. Ved hjælp af ovenstående måledata og de tilhørende fuldtoptrukne tendenslinier er det muligt at beregne og sammenligne energiforbruget for det oprindelige og det nye fryseskab ved en temperaturdifferens på 43K. Denne direkte sammenligning af skabenes energiforbrug er naturligvis vedhæftet en vis fejlmargin, da den kølebelastning, der er forårsaget af den varierende mængde og ikke allerede frosne fødevarer, der placeres i skabet, ikke er medtaget. Forbrugsmønstret og dermed også det ekstra energiforbrug til nedfrysning af fødevarer er forsøgt beskrevet ved at registrere antallet af døråbninger, og den udførte databehandling viser også en vis sammenhæng mellem de to faktorer, se Figur I7.

141 Slutrapport Appendix G 141 F660 F660 PLUS Reduktion i energiforbrug Energiforbrug ved laboratoriemåling 7,80 3,26 58% [kwh/24h] Energiforbrug ved field test måling 8,15 3,86 53% [kwh/24h] Afvigelse i forhold til laboratoriemåling 4% 18% -5% Tabel I6: Sammenligning af energiforbrug målt i laboratoriet og under field test. Som det fremgår af tabellen, er den procentuelle reduktion i energiforbruget, som blev målt under field testen, ca. 5%-point mindre end målt i laboratoriet. Energiforbrug vs. døråbninger F660 Energiforbrug [kwh/24h] F660+ y = 0.079x R 2 = y = x R 2 = Døråbninger [1/24h] Figur I7: Energiforbrug som funktion af antal døråbninger for F660 & F660 PLUS.

142 Slutrapport Appendix G 142 Temperatur Figur I8 viser temperaturen målt inden i et oprindeligt F660 fryseskab placeret hos KAS Glostrup i Taastrup. Temperaturen indstillet på skabets frontpanel er -20 C, og den målte middeltemperatur er -23,3 C Temperature C : S/N Time (starting :09:54) Figur I8: Temperatur målt inden i skabet oprindeligt F660 fryseskab placeret hos KAS Glostrup i Taastrup sætpunkt -20 C. Figur I9 viser temperaturen målt inden i et nyt F660 PLUS fryseskab placeret på Plejehjemmet Hyltebjerggården i Vanløse. Temperaturen indstillet på skabets frontpanel er -20 C, og den målte middeltemperatur er -21,8 C.

143 Slutrapport Appendix G Temperature C : S/N Time (starting :43:00) Figur I9: Temperatur målt inden i skabet nyt F660 PLUS fryseskab placeret på plejehjemmet Hyltebjerggård i Vanløse sætpunkt -20 C. I forbindelse med laboratoriemålingerne på F660 PLUS fryseskabet blev der gentagne gange observeret uregelmæssige driftsproblemer med fordamperventilatoren, der i perioder ikke fungerede. Problemet kan enten være en fejl i selve ventilatormotoren eller i den styringsenhed, som tænder og slukker ventilatoren. Temperaturspidserne, der beskriver lufttemperaturen inden i skabet og ikke temperaturen af de allerede frosne varer, opstår formentlig, når skabet fyldes med et stort parti varme produkter. Temperaturstigningen af de allerede frosne varer afhænger således af deres antal og type. Jo flere allerede frosne varer, jo lavere temperaturstigning og vice versa. Figur I10 viser temperaturforløbet under en laboratorietest af et F660 PLUS fryseskab med defekt fordamperventilator. Som det ses af figuren, svigter/standser fordamperventilatoren ca. kl. 5:00, hvilket bevirker, at lufttemperaturen inden i skabet (temp. termostat) bliver konstant -18 C, mens fordampertemperaturen falder fra ca. -28 C til -42 C. Fra kl. 5:00 kører kølekompressoren hele tiden kun afbrudt af en automatisk afrimning kl. 10:00. Temperaturforløbet, som fremgår af figur I10, minder end ikke tilnærmelsesvis om temperaturforløbet optegnet i figur I9. Temperaturspidserne skyldes altså ikke en defekt fordamperventilator men det daglige brug af skabet.

144 Slutrapport Appendix G 144 EN441 - Energitest Gram F660 0-serie Temperatur [ C] :00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16:00 18:00 20:00 Tid Temp. Indløb ford. Temp. Udløb ford. Temp. Termostat Figur I10: Laboratorietest af F660 PLUS fryseskab med defekt fordamperventilator. Indkøringsfejl Serviceafdelingen ved Gram Commercial har siden lanceringen af de nye skabe løbende holdt statistik over antallet og typen af de fejl, der er opstået på alle nye skabe, der har forladt fabrikken. Som det ses af statistikken, var der i løbet af de to første måleperioder specielt 4 gennemgående problemer. Efterhånden som problemerne er blevet registeret, er de blevet analyseret og løst, og antallet af fejl på de nye energioptimerede skabe er bragt ned på et niveau svarende til de gamle skabe. De 4 fejl er: Fordamperventilatorerne placeret i fryseskabene. Af endnu ukendte årsager opstod der uregelmæssige driftsproblemer med ventilatorerne. Problemet er midlertidig løst ved at montere den samme ventilator som i de gamle skabe. Den nye ventilatortype (der har et lavere energiforbrug end den gamle) er ved at blive analyseret hos producenten. Der er i den forbindelse gennemført en konsekvensberegning ved at anvende den gamle ventilator. Beregningen er baseret på følgende data: SC12CNX kompressorens nominelle kuldeydelse i designpunktet er 360W. Udfra de under field testen registrerede data fastlægges kompressorens gangtid til 9,24 h/24h. Fryseskabet er monteret med 15W kantvarmelegeme. Udfra de under field testen registrerede data fastlægges fryseskabets samlede energiforbrug til 4,17 kwh/24h. Fordamperventilatoren kører synkront med kompressoren, men i de perioder hvor kompressoren er slukket tændes fordamperventilatoren i 1 minut og slukkes i 5 minut etc..

145 Slutrapport Appendix G 145 Fordamperventilatorens øgede effektoptag vil udover direkte at påvirke skabets energiforbrug også bevirke at køleanlæggets driftstid øges da den effekten ventilatoren tilføres skal fjernes af køleanlægget. Udfra kendskabet til kompressorens nominelle kuldeydelse og fordamperventilatorens ekstra effektoptag kan køleanlæggets og ventilatorens ekstra driftstid beregnes. Driftstiden øges med 0,4 h/24h hvilket medfører, at skabets totale energiforbrug stiger fra 4,17 kwh/24h til 4,54 kwh/24h. Energibesparelsen i forhold til det oprindelige F660 fryseskab reduceres således fra 51% til 47%. Styringen. Der er registeret forskellige fejl, der alle vedrører den nye styring. Problemet er løst ved en omfattende fejlfinding og en efterfølgende opdatering af den elektroniske styring. Dørens lukkemekanisme. En for lille fjederkraft betød, at døren i flere tilfælde ikke lukkede helt. Problemet er løst ved konstruktion af en helt ny lukkemekanisme. Genfordampning af kondensat. Som beskrevet i kapitel 0 opstod der problemer med genfordampning af kondensatet på en række køleskabe, hvor fugtbelastningen var speciel høj. Problemet er løst ved at montere et behovsstyret varmelegeme i kondensatopsamlingsbakken. Behovsstyringen sikrer, at energiforbruget til genfordampning holdes på et absolut minimum. Samtlige køleskabe, der har deltaget i field testen, har i forbindelse med afmontering af måleudstyr fået monteret det nye behovsstyret varmelegeme. Det ekstra energiforbrug til genfordampning af kondensat afhænger naturligvis af den aktuelle kondensatmængde, men målinger fortaget hos Odense Universitets Hospital viser at energibesparelse maksimalt reduceres fra 72 til 64% i forhold til det oprindelige køleskab. Opstillingssteder I nedenstående tabel er samtlige opstillingssteder anført. ID Type Kunde Montage dato 1 F660 DSB Minibar 2630 Taastrup F660 Novo Nordisk 2880 Bagsværd F660 Novo Nordisk 2880 Bagsværd K660 Sophieholm 2800 Lyngby F660 KAS Glostrup 2630 Taastrup K660 Toftehaven 2750 Ballerup K660 Alkatel Kirk 2750 Ballerup K660 Odense Universitetshospital 5000 Odense C K660 Odense Universitetshospital 5000 Odense C K660 Brædstrup Sygehus 8740 Brædstrup K660 - PLUS Bomi Revalideringsinstitution 4000 Roskilde F660 - PLUS Bomi Revalideringsinstitution 4000 Roskilde K660 - PLUS Teglværksgården 3140 Ålsgårde F660 - PLUS Hyltebjerggård 2720 Vanløse F660 - PLUS Tamu-Centret 2791 Dragør F660 - PLUS Restaurant Balkonen 1620 København V F660 - PLUS Restaurant Balkonen 1620 København V K660 - PLUS Nordfyns Ungdomsskole 5471 Søndersø F660 - PLUS Nordfyns Ungdomsskole 5471 Søndersø

146 Slutrapport Appendix G K660 - PLUS Odense Zoo 5000 Odense C F660 - PLUS Odense Zoo 5000 Odense C K660 - PLUS Odense Universitetshospital 5000 Odense C K660 - PLUS Odense Universitetshospital 5000 Odense C K660 - PLUS TWIN Dandy A/S 7100 Vejle K660 - PLUS IT-Højskolen 7000 Fredericia K660 - PLUS Sophiegaarden 7100 Vejle F660 - PLUS Sophiegaarden 7100 Vejle F660 - PLUS TWIN McDonald's 2800 Kgs. Lyngby K660 - PLUS TWIN McDonald's 2800 Kgs. Lyngby Tabel I7: Opstillingssteder for field test køle- og fryseskabene.

147 Slutrapport Appendix G 147 Appendiks J: Spørgeskemaundersøgelse Introduktion Som led i afslutningen af projektet "Energioptimering af storkøkkeners køle- og fryseudstyr", der udføres som et samarbejde mellem Gram Commercial og Teknologisk Instituts Center for Køle- og Varmepumpeteknik, blev der uddelt spørgeskema til samtlige deltagere i field testen. Der blev uddelt 9 spørgeskemaer vedr. køleskabet K660+, hvoraf 8 blev besvaret, og der blev uddelt 8 spørgeskemaer vedr. fryseskabet F660+, hvoraf 4 blev besvaret. De besvarede spørgeskemaer er vedlagt som bilag til denne rapport. Besvarelsesprocenten for køleskabene er 88%, mens den for fryseskabene er 50%, hvilket sammenholdt med antallet af udsendte spørgeskemaer, der naturligvis er begrænset af antallet af deltagere i field testen, ikke giver det bedste statistiske grundlag for analysen. For at opnå en så høj besvarelsesprocent som muligt, blev der ca. en måned efter afleveringsfristen for spørgeskemaerne udsendt et rykkerbrev til samtlige field test deltagere. Spørgeskemaerne for de to skabstyper er identiske og består af i alt 26 spørgsmål, der besvares med et ja eller et nej samt en evt. uddybende kommentar. Spørgsmålene kan inddeles i følgende hovedgrupper: Design Energiforbrug Indretning Betjeningspanel Brugsanvisning Temperaturkontrol Støj, kondens/rim eller mekaniske problemer Diverse/generelt. Sammen med spørgeskemaerne blev der fremsendt en kort introduktion til projektet, og de resultater og energibesparelser, der på daværende tidspunkt var opnået. Besvarelserne holdes adskilt, således at K660+ køleskabet gennemgås først, og derefter gennemgås F660+ fryseskabet. Hver gennemgang indledes med en overordnet sammenfatning af besvarelserne for det aktuelle skab.

148 Slutrapport Appendix G 148 Spørgeskemaer vedrørende K660+ køleskabet Sammenfatning Hos nogle af opstillingsstederne, der er en blanding af storkøkkener, restauranter og caféer, er køleskabene placeret, så de er synlige for kunderne, og det afspejles tydeligt, i den betydning skabets design tillægges. Kun en fjerdedel af de adspurgte svarer, at skabets design havde betydning, da de købte skabet, men alle var til gengæld enige om, at skabets design er pænt. Skabets lave energiforbrug har for alle de adspurgte haft stor betydning, da de besluttede at købe skabet, og 75% er tilfredse med energibesparelsen. De resterende 25% har ikke taget stilling til spørgsmålet. Generelt er der stor tilfredshed med skabets indretning, men flere påpeger, at hyldeknægtene, der anvendes til montage af hylderne, er for skarpe. Ses der bort fra de skarpe hyldeknægte, er alle enige om, at skabet er meget nemt at rengøre. Ifølge besvarelserne fungerer temperaturkontrollen optimalt, hvilket også afspejles i, at ingen har oplevet, at fødevarerne, der opbevares i køleskabet, ændrer smag eller udseende. Betjeningspanelet, der primært benyttes, når temperaturen i skabet skal ændres, er let at betjene, og i hovedparten af de tilfælde, hvor der har været behov for at anvende brugsanvisningen, har denne været tilstrækkelig. En af de adspurgte kunne ikke løse problemet med at skabet slukkede af sig selv og fandt derfor ikke brugsanvisningen tilstrækkelig. Ved gennemgang af besvarelserne optræder følgende 3 hovedproblemer, der virker forstyrrende på den daglige drift og skabets driftssikkerhed, og de har gjort det nødvendigt at tilkalde service. Overløb fra kondensatbakken medfører vand på gulvet. Dørens lukkemekanisme fungerer ikke optimalt, og døren skal ofte have et ekstra skub for at lukke helt. Skabet slukker af sig selv, men tænder ikke igen af sig selv, hvilket kan betyde, at skabets indhold må kasseres pga. for høj temperatur. På spørgsmålet om, hvorvidt man vil anbefale skabet til andre, svarer 5 ud af 6 ja, dog forudsætter en af jasigerne, at de fejl, der optræder, naturligvis skal rettes. Nejsigeren giver ingen begrundelse for, hvorfor det blev et nej, men på spørgeskemaet er følgende problemer nævnt: skabet er for dybt, antallet af hylder burde være 6 i stedet for 5, hyldeknægtene er for skarpe, og der har været overløb af kondensat.

149 Slutrapport Appendix G 149 Besvarelser Design: Spørgsmål nr % af de adspurgte mener, at skabets design er pænt (fordeling: 0 ikke besvaret, 8 ja, 0 nej). Spørgsmål nr. 4 - For 25% af de adspurgte havde skabets design betydning, da de købte det (fordeling: 0 ikke besvaret, 2 ja, 6 nej). Energiforbrug: Spørgsmål nr. 5 - For 100% af de adspurgte havde skabets lave energiforbrug betydning, da de købte det (fordeling: 0 ikke besvaret, 8 ja, 0 nej). Spørgsmål nr. 6-75% af de adspurgte mener, at skabets energibesparelse lever op til deres forventninger, mens 25% ikke har besvaret spørgsmålet (fordeling: 2 ikke besvaret, 6 ja, 0 nej). Indretning: Spørgsmål nr % af de adspurgte er tilfredse med de 5 trådhylder, der leveres med skabet, mens 25% ønsker flere hylder (fordeling: 0 ikke besvaret, 6 ja, 2 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte er tilfredse med trådhyldernes kvalitet (fordeling: 0 ikke besvaret, 8 ja, 0 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte er tilfredse med trådhyldernes monteringsmåde, mens 13% mener, at de anvendte hyldeknægte er for skarpe, og 13% mener, at hyldeknægtene er for svære at montere (fordeling: 0 ikke besvaret, 6 ja, 2 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte har oplevet problemer i forbindelse med rengøring af skabet, fordi hyldeknægtene er for skarpe, eller fordi skabet synes for dybt (fordeling: 0 ikke besvaret, 3 ja, 5 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte mener, at lyset i skabet er tilstrækkeligt (fordeling: 0 ikke besvaret, 0 ja, 8 nej). Betjeningspanel: Spørgsmål nr % af de adspurgte synes, at betjeningspanelet er let at betjene (fordeling: 0 ikke besvaret, 8 ja, 0 nej). Brugsanvisning: Spørgsmål nr % af de adspurgte har haft brug for brugsanvisningen hovedsageligt til at stille temperaturen i skabet, men i et tilfælde fordi skabet uden årsag slukkede (fordeling 0 ikke besvaret, 3 ja, 5 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte fandt brugsanvisningen tilstrækkelig (fordeling: 0 ikke besvaret, 7 ja, 1 nej).

150 Slutrapport Appendix G 150 Temperaturkontrol: Spørgsmål nr % af de adspurgte mener, at temperaturene i skabet er passende (fordeling: 0 ikke besvaret, 8 ja, 0 nej). Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har oplevet, at de varer, der opbevares i skabet, ændrer smag eller udseende (fordeling: 0 ikke besvaret, 8 ja, 0 nej). Støj, kondens/rim eller mekaniske problemer: Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har observeret rimdannelse på eller i skabet (fordeling: 0 ikke besvaret, 0 ja, 8 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte har haft problemer med overløb fra kondensbakken (fordeling: 1 ikke besvaret, 4 ja, 3 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte har/har haft problemer med dørens lukkemekanisme, enten fordi døren skal have et ekstra skub for at lukke ordentligt, eller fordi døren ikke kan stå åben af sig selv (fordeling: 1 ikke besvaret, 4 ja, 3 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte har haft problemer i forbindelse med skabet, hvilket nødvendiggjorde service. Problemerne har f.eks. været vand på gulvet pga. overløb fra kondensbakken, og at skabet uden årsag slukkede (fordeling: 0 ikke besvaret, 5 ja, 3 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte har haft andre problemer med skabet, end de i spørgsmål 19 og 20 anførte - lyset i skabet var tændt hele tiden (fordeling: 1 ikke besvaret, 1 ja, 6 nej). Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har været generet af støj fra kompressoren/ ventilatoren placeret oven på skabet (fordeling: 0 ikke besvaret, 0 ja, 8 nej). Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har været generet af støj fra ventilatoren, som er placeret inden i skabet (fordeling: 0 ikke besvaret, 0 ja, 8 nej). Diverse/generelt: Spørgsmål nr. 1-75% af de adspurgte synes, at der er noget godt ved skabet, eksempelvis at det er nemt at rengøre, at det er pænt, og at energiforbruget er lavt (fordeling: 1 ikke besvaret, 6 ja, 1 nej). Spørgsmål nr. 2-63% af de adspurgte synes, at der er noget dårligt ved skabet, eksempelvis at det er for dybt, at hyldeknægtene er for skarpe, at skabsdørens lås kan låses op uden nøgle, eller at det er for let at komme til at slukke i forbindelse med rengøring (fordeling: 1 ikke besvaret, 5 ja, 2 nej). Spørgsmål 7-13% af de adspurgte savner andre funktioner. Én af de adspurgte savner en fodpedal til at åbne skabsdøren med (fordeling: 0 ikke besvaret, 1 ja, 7 nej). Spørgsmål 25-88% af de adspurgte vil anbefale skabet til andre. Én af de adspurgte forudsætter dog, at anbefalingen kun kan ske, såfremt de skarpe hyldeknægte udskiftes, og at dørens lukkemekanisme udformes således, at den kan stå åben af sig selv (fordeling: 0 ikke besvaret, 7 ja, 1 nej). Spørgsmål 26-38% af de adspurgte havde følgende kommentarer i forbindelse med brugen af skabet: skabet er for dybt, ofte slukker køleskabet selv for strømmen, og man skal selv tænde for at starte det igen (fordeling: 0 ikke besvaret, 3 ja, 5 nej). Spørgeskemaer vedrørende F660+ fryseskabet

151 Slutrapport Appendix G 151 Sammenfatning Til trods for at ingen af de opstillede fryseskabe er placerede, så de er synlige for kunderne, havde skabets design alligevel betydning for 3/4 af de adspurgte, da de købte skabet. Alle er imidlertid enige om, at skabets design er pænt. Alle har tillagt skabets lave energiforbrug stor betydning, da de besluttede at købe skabet, og alle er tilfredse med den i introduktionen oplyste energibesparelse. Der er stor tilfredshed med skabets indretning, og alle er enige om, at skabet er meget nemt at rengøre. Til trods for at alle mener, at skabets temperaturkontrol fungerer som forventet, har én af de adspurgte oplevet, at fødevarerne, der opbevares i fryseskabet, har ændret smag eller udseende, hvilket, såfremt fødevarerne har været forsvarligt indpakkede, kun kan være forårsaget af store temperatursvingninger i skabet. Behandling af måledata fra field testen har afsløret problemer med fordamperventilatoren, der sikrer luftcirkulationen i skabet, hvilket har bevirket, at temperaturen i skabet i perioder stiger voldsomt. Betjeningspanelet, der primært benyttes, når temperaturen i skabet skal ændres, er let at betjene, og i alle de tilfælde, hvor der har været behov for at anvende brugsanvisningen, har denne været tilstrækkelig. Ved gennemgang af besvarelserne optræder følgende 2 hovedproblemer, der virker forstyrrende på den daglige drift og skabets driftssikkerhed, og de har gjort det nødvendigt at tilkalde service. Dørens lukkemekanisme fungerer ikke optimalt, og døren skal ofte have et ekstra skub for at lukke helt. Skabet slukker af sig selv og tænder ikke igen af sig selv, hvilket kan betyde, at skabets indhold må kasseres pga. for høj temperatur. På spørgsmålet om, hvorvidt man vil anbefale skabet til andre, svarer alle de adspurgte ja.

152 Slutrapport Appendix G 152 Besvarelser Design: Spørgsmål nr % af de adspurgte mener, at skabets design er pænt (fordeling: 0 ikke besvaret, 4 ja, 0 nej). Spørgsmål nr. 4 - For 75% af de adspurgte havde skabets design betydning, da de købte det (fordeling: 0 ikke besvaret, 3 ja, 1 nej). Energiforbrug: Spørgsmål nr. 5 - For 100% af de adspurgte havde skabets lave energiforbrug betydning, da de købte det (fordeling: 0 ikke besvaret, 4 ja, 0 nej). Spørgsmål nr. 6-75% af de adspurgte mener, at skabets energibesparelse lever op til deres forventninger, mens 25% ikke har besvaret spørgsmålet (fordeling: 1 ikke besvaret, 3 ja, 0 nej). Indretning: Spørgsmål nr. 8 - Alle de adspurgte er tilfredse med de 5 trådhylder, der leveres med skabet (fordeling: 0 ikke besvaret, 4 ja, 0 nej). Spørgsmål nr. 9 - Alle de adspurgte er tilfredse med trådhyldernes kvalitet (fordeling: 0 ikke besvaret, 4 ja, 0 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte er tilfredse med trådhyldernes monteringsmåde (fordeling: 1 ikke besvaret, 3 ja, 0 nej). Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har oplevet problemer i forbindelse med rengøring (fordeling: 0 ikke besvaret, 0 ja, 4 nej). Spørgsmål nr Alle de adspurgte mener, at lyset i skabet er tilstrækkeligt (fordeling: 0 ikke besvaret, 0 ja, 4 nej). Betjeningspanel: Spørgsmål nr Alle de adspurgte synes, at betjeningspanelet er let at betjene (fordeling: 0 ikke besvaret, 4 ja, 0 nej). Brugsanvisning: Spørgsmål nr % af de adspurgte har haft brug for brugsanvisningen dels til at stille temperaturen i skabet og i et tilfælde, fordi skabet uden årsag slukkede (fordeling: 0 ikke besvaret, 2 ja, 2 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte fandt brugsanvisningen tilstrækkelig (fordeling: 1 ikke besvaret, 3 ja, 0 nej).

153 Slutrapport Appendix G 153 Temperaturkontrol: Spørgsmål nr Alle de adspurgte mener, at temperaturene i skabet er passende (fordeling: 0 ikke besvaret, 4 ja, 0 nej) Spørgsmål nr % af de adspurgte har oplevet, at de varer, der opbevares i skabet, ændrer smag eller udseende. Der er dog ikke anført hvilken ændring (fordeling: 0 ikke besvaret, 3 ja, 1 nej). Støj, kondens/rim eller mekaniske problemer: Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har observeret rimdannelse på eller i skabet (fordeling: 0 ikke besvaret, 0 ja, 4 nej). Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har haft problemer med overløb fra kondensbakken (fordeling: 1 ikke besvaret, 0 ja, 3 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte har/har haft problemer med dørens lukkemekanisme, fordi døren skal have et ekstra skub for at lukke ordentligt (fordeling: 0 ikke besvaret, 3 ja, 1 nej). Spørgsmål nr % af de adspurgte har haft problemer i forbindelse med skabet, der nødvendiggjorde service. Problemerne var dels, at skabet uden årsag slukkede og at der var en defekt fordamperventilator (fordeling: 0 ikke besvaret, 2 ja, 2 nej). Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har haft andre problemer med skabet end de i spørgsmål 19 og 20 anførte (fordeling: 1 ikke besvaret, 0 ja, 3 nej). Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har været generet af støj fra kompressoren/ ventilatoren placeret oven på skabet (fordeling: 0 ikke besvaret, 0 ja, 4 nej). Spørgsmål nr Ingen af de adspurgte har været generet af støj fra ventilatoren, som er placeret inden i skabet (fordeling: 0 ikke besvaret, 0 ja, 4 nej). Diverse/generelt: Spørgsmål nr. 1-75% af de adspurgte synes, at der er noget godt ved skabet, eksempelvis at det er nemt at rengøre, at det er pænt, enkelt at betjene, at døren suger sig godt til og at temperaturreguleringen er god (fordeling: 1 ikke besvaret, 3 ja, 0 nej). Spørgsmål nr. 2 - Ingen af de adspurgte synes, at der er noget dårligt ved skabet (fordeling: 2 ikke besvaret, 0 ja, 2 nej). Spørgsmål 7-25% af de adspurgte savner andre funktioner, f.eks. en lås på skabsdøren, der fungerer (fordeling: 0 ikke besvaret, 1 ja, 3 nej). Spørgsmål 25 - Alle de adspurgte vil anbefale skabet til andre (fordeling: 0 ikke besvaret, 4 ja, 0 nej). Spørgsmål 26-50% af de adspurgte havde følgende kommentarer i forbindelse med brugen af skabet: døren lukker ikke altid nok/ofte sker det, at man kommer til skabet og temperaturen er steget/vidste ikke, at der var mulighed for at vælge mellem et bredt eller smalt skab/det ville være smart med en bip lyd, der indikerer, at temperaturen i skabet er for høj (fordeling: 0 ikke besvaret, 2 ja, 2 nej).

154 Slutrapport Appendix G 154 Bilag: Spørgeskemaet Introduktion De har nu i næsten et år deltaget i testen af Gram Commercials nye storkøkkenkøle- og fryseskabe. Projektet, der modtager økonomisk støtte fra Energistyrelsen, udføres i et samarbejde mellem Gram Commercial og Teknologisk Institut. De målinger, der er foretaget i løbet af testen, viser, at køleskabet sparer mere end 65% energi svarende til 815,- kr. pr. år og fryseskabet mere end 45% svarende til 727,- kr. pr. år i forhold til Gram Commercials tidligere generation af køle- og fryseskabe. Besparelserne er beregnet ud fra en elpris på 60 øre pr. kwh. På det grundlag er Teknologisk Institut og Gram Commercial særdeles tilfreds med de teknologiske landvindinger, der har gjort denne energibesparelse mulig. Vi er imidlertid opmærksom på, at der har været en del "børnesygdomme" på den nye skabetype. Vi er bekendt med, at genfordampningen af kondensvand fra køleskabene ikke altid har været tilstrækkelig, hvilket i visse tilfælde har bevirket, at opsamlingsbakken placeret bag på skabene er løbet over, og der er kommet vand på gulvet. Dette problem har Gram Commercials ingeniører løst. De har konstrueret et nyt genfordampningssystem, hvor der i opsamlingsbakken monteres et behovstyret varmelegeme. Det nye genfordampningssystem bliver monteret i alle nye skabe. Samtidig vil genfordampningssystemet i Deres skab blive udskiftet til den nye model. Problemet med kondensvand opstod i løbet af sommeren 2002, hvor luftfugtigheden var meget høj. Nye målinger foretaget i løbet af efteråret 2002 viser, at kondensmængden i denne periode ikke giver anledning til problemer. Udskiftningen vil ske i forbindelse med den afsluttende aflæsning af skabene, hvor også det monterede måleudstyr fjernes, og vil naturligvis være uden omkostninger for Dem. Som altid før en aflæsning vil De blive oplyst om dato og tidspunkt for vores besøg. Brugernes oplevelse af skabene er mindst lige så vigtig for projektets samlede succes som de tekniske målinger. Det vil derfor være til stor hjælp at modtage oplysninger om Deres personlige erfaringer med de nye køle- og fryseskabe. Disse oplysninger kan bruges til at vurdere, om eventuelle forbedringer skal indføres på skabene. Vi vil derfor bede Dem om at bruge 10 minutter på at besvare spørgsmålene i det vedlagte spørgeskema. Spørgeskemaerne beder vi Dem returnere inden den 1. marts 2003 i den frankerede svarkuvert. Gram Commercial og Teknologisk Institut vil gerne som tak for Deres besvarelse af spørgeskemaet kvittere med to flasker rødvin, og vi beder dem derfor udfylde spørgeskemaet med navn og adresse. Besvarelsen bliver naturligvis behandlet anonymt, og oplysningerne om navn og adresse vil kun blive brugt i forbindelse med fremsendelse af rødvinen. Såfremt De både har et køle- og et fryseskab, bedes De på spørgeskemaerne anføre typen.

155 Slutrapport Appendix G 155 Til slut vil Teknologisk Institut og Gram Commercial gerne rette endnu en stor tak til Dem for Deres deltagelse i projektet og den ulejlighed, dette måtte have forårsaget for Dem. Det har været af uvurderlig værdi, at vi på denne måde har fået adgang til oplysninger om, hvordan skabene fungerer i daglig brug, og disse oplysninger kommer til at spille en stor rolle i den videre udvikling af denne nye teknologi. Med venlig hilsen Teknologisk Institut, Energi Center for Køle- og Varmepumpeteknik Lasse Søe Vedlagt: Spørgeskema + frankeret svarkuvert

156 Slutrapport Appendix G 156 Spørgeskema - anfør venligst skabstype Sæt ring om det valgte svar. Hvis der ikke er plads nok på linien, kan bagsiden benyttes. 1. Er der noget, De synes er godt ved skabet? Ja Nej Hvis ja, hvad? 2. Er der noget, De synes er dårligt ved skabet? Ja Nej Hvis ja, hvad? 3. Syntes De skabets design er pænt? Ja Nej 4. Da De købte skabet, havde dets ydre design da betydning? Ja Nej 5. Da de købte skabet, havde dets lave energiforbrug betydning? Ja Nej 6. Svarer energibesparelsen til Deres forventninger? Ja Nej 7. Savner De nogle funktioner? Ja Nej Hvis ja, hvilke? 8. Er De tilfreds med antallet af trådhylder Ja Nej Hvis nej, hvilket antal ønskes? 9. Er De tilfreds med trådhyldernes kvalitet Ja Nej Hvis nej, hvorfor? 10. Er De tilfreds med trådhyldernes monteringsmåde Ja Nej Hvis nej, hvorfor? 11. Har der været problemer i forbindelse med rengøring af skabet? Ja Nej Hvis ja, hvilke? 12. Forekommer der rimdannelse (is) i/på skabet? Ja Nej Hvis ja, hvor? 13. Har De haft problemer med overløb fra kondensbakken (vand på gulvet)? Ja Nej 14. Er temperaturerne i skabet passende? Ja Nej Hvis nej, hvorfor? 15. Har De haft brug for brugsanvisningen? Ja Nej Hvis ja, til hvad? 16. Var brugsanvisningen tilstrækkelig? Ja Nej Hvis nej, hvorfor? 17. Er betjeningspanelet let at betjene? Ja Nej Hvis nej, hvorfor? 18. Savner De bedre belysning i skabet? Ja Nej 19. Åbner og lukker dørene uden problemer? Ja Nej Hvis nej, hvornår opstår problemet? 20. Har der været problemer, som nødvendiggjorde service? Ja Nej Hvis ja, hvilke? 21. Har der været andre problemer? Ja Nej Hvis ja, hvilke? 22. Har støj fra kompressoren/ventilatoren oven på skabet generet? Ja Nej 23. Har støj fra ventilatoren inde i skabet generet? Ja Nej 24. Har de opbevarede varer bevaret smag og udseende? Ja Nej Hvis nej, beskriv ændringen? 25. Vil De anbefale skabet til andre Ja Nej 26. Har De andre kommentarer i forbindelse med brugen af skabet? Ja Nej Hvis ja, hvilke?

157 Slutrapport Appendix G 157 Navn: (Kun hvis De ønsker at modtage to flasker rødvin) Adresse: