Årsberetning for INATSISARTUT 2015

Transkript

1 Årsberetning for INATSISARTUT 2015

2

3 Årsberetning for INATSISARTUT 2015 Forsidebillede: Efterårssamlingens sidste mødedag den 2. december. Udgivet af Bureau for Inatsisartut Juni 2016 Fotos: Bureau for Inatsisartut, medmindre andet er oplyst. Bureau for Inatsisartut Postboks Nuuk

4 Indhold Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen Ungdomsparlamentet Nersornaat i guld til tidligere formand for Inatsisartut Daniel Skifte INATSISARTUT 1 Forord ved Formanden for Inatsisartut Formanden og Formandskabet for Inatsisartut Sammensætning af Inatsisartut Særlige begivenheder Nersornaat spørgsmål Ombudsmanden for Inatsisartut... 28

5 Årsberetning for Inatsisartut 1.1. til Forårssamlingen Kontaktudvalgsmøde mellem Folketingets Præsidium og Formandskabet for Inatsisartut Glasmontrer på trapperepos ved opgangen til Salen SAMLINGER UDVALG 8 Samlinger Spørgetime med Naalakkersuisut Aktiviteter i udvalgene Aktiviteter i Vestnordisk og Nordisk Råd BUREAU FOR INATSISARTUT 12 Administration Økonomi Besøg ina.gl for uddybende informationer til denne årsberetning

6 Kapitel 1 6 Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen. Billede: Karen A. Motzfeldt.

7 Forord ved Formanden for Inatsisartut I 2015 har Inatsisartut haft arbejdstøjet på og behandlet ikke mindre end 215 punkter i løbet af forårs- og efterårssamlingen. Dette vidner om, hvor mangfoldigt og livligt debatten i vores samfund er, og som Formand for Inatsisartut er det mig en stor glæde, at se det store engagement i den løbende udformning af vores samfund. Det store engagement kom allerede til udtryk under afholdelsen af ungdomsparlamentet, idet 36 unge mellem 18 og 24 år indtog pladserne som politikere i februar måned. Efterspørgslen efter en plads i ungdomsparlamentet var stor, og dette vidner om den store interesse, som politik har blandt vores unge. Temaet var Ungdomsarbejdsløshed, og jeg har fået det klare indtryk, at alle deltagere fik sig en god læring og forståelse for det politiske arbejde. For nogle var det samtidig starten på en mere aktiv involvering i partipolitisk arbejde. Jeg vil benytte lejligheden og fremhæve den store betydning af medlemmernes arbejde i udvalgene. Der er blevet afgivet 124 betænkninger i forbindelse med forårs- og efterårssamlingen, og flere udvalg har været på vigtige orienteringsrejser for at indhente nyttig viden til det politiske arbejde. Udvalgenes bidrag til den parlamentariske beslutningsproces er uundværlig og dermed et vigtigt led i den demokratiske proces. Året 2015 vil også blive husket for Dronningens og Prinsgemalens besøg i Grønland. Selvom vejen denne gang ikke førte regentparret direkte ind til Inatsisartut, havde jeg fornøjelsen af at deltage ved den officielle middag for regentparret ved deres ankomst til Nuuk den 21. juli og ved regentparrets reception ombord på kongeskibet Dannebrog den 22. juli. En anden særlig begivenhed og glæde var overrækkelsen af Nersornaat i guld til tre tidligere formænd for Inatsisartut. De tre tidligere formænd for det daværende Landsting var Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit), Daniel Skifte (Atassut) og Ole Lynge (Inuit Ataqatigiit). De tre modtagere af Nersornaat i guld nævnes her i deres egenskab som tidligere formænd for tinget, men derudover blev der uddelt fire Nersornaat i sølv. Den 19. oktober havde jeg som Formand for Inatsisartut den ære at modtage Vatikanets ambassadør på besøg her i Inatsisartut. Det var første gang i historien, at en så højtstående udsending fra Vatikanet var på besøg i Grønland. Det er mit håb, at du vil finde denne årsberetning interessant og informativ god læselyst. Lars-Emil Johansen Formand for Inatsisartut, Maj

8 Kapitel 2 8 Formandskabet for Inatsisartut siden 25. september: Justus Hansen, Ane Hansen, Lars-Emil Johansen, Agathe Fontain, Nikolaj Jeremiassen.

9 Formanden og Formandskabet for Inatsisartut Formandskabets medlemmer indtil 25. september Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen (Siumut) 1. næstformand Agathe Fontain (Inuit Ataqatigiit) 2. næstformand Justus Hansen (Demokraterne) 3. næstformand Juliane Henningsen (Inuit Ataqatigiit) 4. næstformand Nikolaj Jeremiassen (Siumut) Formandskabets medlemmer siden 25. september Ved begyndelsen af det nye Inatsisartutår den 25. september blev følgende medlemmer valgt: Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen (Siumut) 1. næstformand Agathe Fontain (Inuit Ataqatigiit) 2. næstformand Justus Hansen (Demokraterne) 3. næstformand Ane Hansen (Inuit Ataqatigiit) 4. næstformand Nikolaj Jeremiassen (Siumut) Inatsisartut vælger jf. 3 i Forretningsorden for Inatsisartut efter nyvalg og ved begyndelsen af hvert Inatsi sartutår en formand og fire næstformænd, som tilsammen ud gør Formandskabet for Inatsisartut. Formandskabet repræsenterer Inatsisartut både eksternt og internt i Inatsisartut, og va - retager planlægningen og til - rettelæggelsen af samlingerne og arbejdsprocesserne i Inatsisartut generelt. Formandskabets arbejdsopga ver vedrører især planlægningen og afviklingen af Inatsisartuts samlinger. Formandskabet evaluerer løbende afviklingen af samlingerne med henblik på at højne og fremme den politiske proces. 9

10 Kapitel 3 10 Forårssamling i Salen.

11 Sammensætning af Inatsisartut Mandatfordeling Siumut 11 Inuit Ataqatigiit 11 Demokraterne 4 Partii Naleraq 3 Atassut 2 Orlov Flere medlemmer af Inatsisartut har fået bevilget orlov, mens de varetager hvervet som medlem af Naalakkersuisut. Herudover bevilger Formandskabet i visse tilfælde enkelte medlemmer orlov i en nærmere afgrænset periode. Under orloven indtræder en stedfortræder. Stedfortræderen er den person på valglisten, som har fået flest stemmer i forhold til den sidste person, som kom i Inatsisartut. Medlemmer af Naalakkersuisut som har orlov fra Inatsisartut Siumut: Karl-Kristian Kruse, Martha Lund Olsen, Doris Jakobsen. Demokraterne: Andreas René Uldum 1, Nivi Olsen, Randi Vestergaard Evaldsen 2. Atassut: Knud Kristiansen, Mala Høy Kúko. 1) Fra 2. november. 2 Fra 3. november. Medlemmer af Inatsisartut som har orlov fra Inatsisartut Inuit Ataqatigiit: Aaja Chemnitz Larsen 1 1) Fra 25. september. Indvalgt i Folketinget ved valget den 18. juni. Medlemmer som udtrådte af Inatsisartut Inuit Ataqatigiit: Juliane Henningsen 1. 1) Hun udtrådte med virkning fra 1. november. Medlemmer i Inatsisartut der indtrådte som følge af andre medlemmers orlov eller udtræden Siumut: Jess Svane, Vivian Motzfeldt, Jens-Erik Kirkegaard. Inuit Ataqatigiit: Múte Bourup Egede 1, Hans Aronsen 2. Demokraterne: Michael Rosing, Tillie Martinussen, Poul Hansen 2. Atassut: Siverth K. Heilmann, Steen Lynge. 1) Fra 25. september. 2) Fra 3. november. 11

12 Medlemmer af Inatsisartut pr. 31. december 2015 Siumut Lars-Emil Johansen Kim Kielsen Anders Olsen Ineqi Kielsen Jens Immanuelsen Jens-Erik Kirkegaard Jess Svane Laura Táunâjik Nikolaj Jeremiassen Suka K. Frederiksen Vivian Motzfeldt Inuit Ataqatigiit Agathe Fontain Ane Hansen Aqqaluaq B. Egede Hans Aronsen Iddimanngiiu Bianco Kalistat Lund Múte Bourup Egede Mimi Karlsen Naaja Nathanielsen Peter Olsen Sara Olsvig 12

13 Demokraterne Justus Hansen Michael Rosing Poul Hansen Tillie Martinussen Partii Naleraq Anthon Frederiksen Hans Enoksen Per Rosing- Petersen Atassut Steen Lynge Siverth K. Heilmann ina.gl/medlemmer 13

14 Kapitel 4 14 Ungdomsparlamentet diskuterede temaet "Ungdomsarbejdsløshed: Hvad kan vi gøre mod en voksende ledighed blandt unge?"

15 Særlige begivenheder Kulturnatten Inatsisartut har siden 2001 holdt åbent hus under Kulturnatten for at give befolkningen mulighed for at få et uformelt indblik i medlemmernes og administrationens arbejde, og for at få et indtryk af de fysiske rammer i Inatsisartut. Ikke mindst set i lyset af succesen fra tidligere år, deltog Inatsisartut igen i Kulturnatten den 24. januar. Formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen kunne mødes i Salen, hvor han talte om grønlandsk politik gennem tiderne. I Mødelokalerne var der mulighed for at teste sin viden om politik og arbejdet i Inatsisartut. I Kaffestuen blev der budt på kaffe, te, kage og andre lækkerier. Partigangene holdt også åbent hus, hvor der var mulighed for at mødes med medlemmerne. 15

16 Ungdomsparlamentet Ungdomsparlamentet giver unge mellem 18 og 24 år mulighed for at prøve at være politikere under realistiske betingelser. Arrangementet er populært og er med en enkelt undtagelse blevet tilbudt hvert andet år siden inu.gl Ungdomsparlamentet Det sjette ungdomsparlament blev afholdt fra den 12. til den 15. februar. I alt kunne 36 unge mellem 18 og 24 år med fast bopæl i Grønland ansøge om en plads, uanset om ansøgerne var i gang med en uddannelse, i job eller arbejdssøgende. I forhold til sidste gang var fokusgruppen dermed ændret til unge voksne. Der blev brugt mere tid til forberedelsen af den parlamentariske debat i Salen. Derudover blev Facebook brugt aktivt især i forberedelsesfasen forud for ungdomsparlamentet. Deltagerne havde dermed en god mulighed for at diskutere ungdomsparlamentets tema Ungdomsarbejdsløshed: Hvad kan vi gøre mod en voksende ledighed blandt unge? allerede forud for arrangementets gennemførelse. I alt vedtog ungdomsparlamentet 16 punkter, som blev overrakt som slutdokument til Formanden for Inatsisartut og Formanden for Naalakkersuisut under en gallamiddag i Hans Egedes Hus. En del af deltagerne benyttede ungdomsparlamentet til efterfølgende at engagere sig i en af de partipolitiske grupper. Ungdomsparlamentet har dermed igen været med til at vække interessen for politik blandt vores unge, og den høje efterspørgsel efter en plads i ungdomsparlamentet bekræfter at dette arrangement er en succes. 16

17 Besøg af Vatikanets ambassadør Vatikanets ambassadør, Nuntius ( en udsending") Henrýk Józef Nowacki og Biskop Czeslaw Kozon, besøgte formanden for Inatsisartut Lars-Emil Johansen den 19. oktober. Ambassadøren berettede om, at det var første gang i historien, at en så højtstående udsending fra Vatikanet var på besøg i Grønland, og det havde vakt stor interesse, da muligheden for at besøge Grønland bød sig. Ambassadøren har ansvaret for katolikkerne i Norden og fortalte, at der på verdensplan er ca. 1,2 mia. katolikker, og heraf lever ca. 150 i Grønland. Der var visse udfordringer ved at besætte en stilling som katolsk præst i Grønland og håbet var, at besøget ville skabe fokus på Grønland, så det ville være muligt at besætte stillingen. Formanden gav bl.a. en rundvisning i Salen. 100-året for kvindernes stemmeret og 100-året for 1915-grundloven Formanden for Inatsisartut Lars -Emil Johansen og generalsekretær Ellen Kolby Chemnitz deltog i fejringen af kvindernes stemmeret og 100 året for 1915-grundloven den 4. og 5. juni. Det blev markeret med en festforestilling i Tivoli Congress Center med taler og underholdning. 100-året for kvindernes stemmeret blev markeret med et optog uden for Christiansborg. BBC radiodokumentar Den 19. november havde Formanden for Inatsisartut besøg af BBC som led i produktionen af en radiodokumentar om konsekvenserne af en mulig britisk udmeldelse af EU. Udsendelsen fokuserede på flere aspekter og havde en række interviewpartnere, og Formanden blev bedt om at stille op til et interview med henblik på at høre om Grønlands udmeldelse af EF i 80 erne. How to make a Brexit blev sendt på BBC 4 Radio den 5. januar 2016 og havde ca. én million lyttere. Besøg af Højesteretsdommere Den 2. september modtog For manden for Inatsisartut 17 ud af 19 Højesteretsdommere og gav dem en rundvisning i Salen. Besøget fandt sted i forbindelse med Højesterets orienteringsrejse til Grønland, som havde fokus på arbejdet ved de grønlandske domstole. 17

18 Kapitel 5 18 Nersornaat i guld og sølv.

19 Nersornaat Tildelte guldmedaljer Johan Lund Olsen Daniel Skifte Ole Lynge Overrakt 21. juni 5. juli 8. december Tildelte sølvmedaljer Shimoda Takaaki Jonathan Jakobsen Hermann Berthelsen Asii Chemnitz Narup Overrakt 11. februar 21. juni 10. juli 30. december Grønlands Selvstyres fortjenstmedalje Nersornaat blev indstiftet i forbindelse med Hjemmestyrets 10 års jubilæum i Medaljen er Selvstyrets fornemmeste aner kendelse, og medaljen kan tildeles personer, der i en længere periode og i væsentlig grad har ydet en fortjenstfuld indsats for Grønland, herunder grønlandsk sprog, kultur og anseelse. Formandskabet for Inatsisartut træffer beslutning om tildeling af medaljer. Medaljen tildeles enten i guld eller i sølv. Medalje i guld uddeles højest én gang årligt. Medalje i sølv uddeles højest fem gange årligt. I særlige tilfælde kan formandskabet fravige dette antal. 19

20 Bestemmelser for Nersornaat 1 Medaljen betegnes Nersornaat. 2 Medaljens udformning fremgår af vedlagte bilag. Medaljen bæres i et rødt og hvidt silkebånd knyttet som dansk ordensbånd. Det røde og hvide silkebånd er udformet som det grønlandske flag. 3 Medaljen tildeles af formandskabet for Inatsisartut. Inden tildeling konsulteres Nalaakkersuisut. Tildeling kan ske uden indstilling. Formandskabet kan uddelegere overrækkelsen til et medlem af Inatsisartut eller Naalakkersuisut. 4 Medaljen kan tildeles danske og udenlandske statsborgere, der i en længere periode og i væsentlig grad har ydet en fortjenstfuld indsats for Grønland, herunder grønlandsk sprog, kultur og anseelse. 5 Medaljen uddeles i guld og sølv. Medalje i guld uddeles højest 1 gang årligt. Medalje i sølv uddeles højest 5 gange årligt. I særlige tilfælde kan formandskabet fravige dette antal. Medalje i guld skal tilbageleveres ved modtagerens død, mens medalje i sølv ikke skal tilbageleveres. Såfremt medalje i guld ikke tilbageleveres, kan der kræves erstatning efter formandskabets nærmere bestemmelse. Sammen med medaljen modtager medaljemodtageren et diplom. Diplomet kan indeholde en begrundelse for tildelingen. Diplomet underskrives af formanden for Inatsisartut. 6 Når nogen, hvem medaljen er tildelt, gør sig skyldig i forhold, som ville have udelukket den pågældende fra at få medaljen tildelt, kan medaljen fratages den pågældende efter formandskabets nærmere bestemmelse. 7 Medaljen kan uden særskilt tilladelse bæres alene eller sammen med danske og udenlandske ordner og medaljer. Medaljen bæres på venstre side af brystet, jfr. også herved Kongehusets vejledning om bæring af dekorationer. Således vedtaget af Formandskabet for Inatsisartut: Nuuk, den 8. marts 2010 Josef Motzfeldt Formand for Inatsisartut / Ellen Kolby Chemnitz Generalsekretær 20

21 Den 11. februar: Shimoda Takaaki fik tildelt Nersornaat i sølv med begrundelse i hans mangeårige engagement for at fremme og udvikle samhandlen og handelsrelationerne mellem Grønland og Japan på fiskeriområdet. Den 21. juni: Tidligere formand for Inatsisartut Johan Lund Olsen fik tildelt Nersornaat i guld med begrundelse i sit mangeårige politiske engagement i samfundet. Den 21. juni: Jonathan Jakobsen fik tildelt Nersornaat i sølv med begrundelse i at vise vejen og viljen til at udvikle samfundet og vise, at det er muligt at gøre en forskel i samfundet. 21

22 Den 5. juli: Tidligere formand for Inatsisartut Daniel Skifte fik tildelt Nersornaat i guld med begrundelse i sit mangeårige politiske engagement i samfundet. Den 10. juli: Hermann Berthelsen fik tildelt Nersornaat i sølv med begrundelse i sit mangeårige politiske engagement i samfundet. Den 8. december: Tidligere formand for Inatsisartut Ole Lynge fik tildelt Nersornaat i guld med begrundelse i sit mangeårige politiske engagement i samfundet. 22

23 Den 30. december: Borgmester Asii Chemnitz Narup fik tildelt Nersornaat i sølv med begrundelse i sin store indsats i grønlandsk politik både på kommunalt og på nationalt plan i adskillige år. ina.gl/fortjenstmedalje 23

24 Kapitel 6 24 Forretningsordenen for Inatsisartut.

25 37 spørgsmål I henhold til 37 i Forretningsorden for Inatsisartut kan et medlem indhente oplysninger om et offentligt anliggende ved et spørgsmål til Naalakkersuisut. Spørgsmålet stilles skriftligt og indgives til Formanden for Inatsisartut, der anmelder spørgsmålet overfor Inatsisartut, når det er omdelt. Spørgs målet skal være kort og be stemt affattet og ledsaget af en be grundelse. Siden 2011 har partierne fremsat følgende antal 37 spørgsmål: Parti Siumut Inuit Ataqatigiit Demokraterne Partii Naleraq Atassut Kattusseqatigiit Partiiat Partii Inuit Løsgænger I alt

26 37 spørgsmål fordelt efter spørger Siumut Siumut gruppe 1 Anders Olsen 1 Anders Olsen og Suka K. Frederiksen i fællesskab 1 Ineqi Kielsen 6 Jens Immanuelsen 9 Jens Immanuelsen og Suka K. Frederiksen i fællesskab 1 Jens-Erik Kirkegaard 3 Jess Svane 9 Laura Táunâjik 12 Nikolaj Jeremiassen 15 Suka K. Frederiksen 20 Vivian Motzfeldt 5 I alt 83 Inuit Ataqatigiit Inuit Ataqatigiit gruppe 1 Aaja Chemnitz Larsen 1 18 Agathe Fontain 19 Ane Hansen 5 Aqqaluaq B. Egede 9 Hans Aronsen 1 2 Iddimanngiiu Bianco 5 Juliane Henningsen 1 6 Kalistat Lund 0 Mimi Karlsen 3 Múte Bourup Egede 1 1 Naaja Nathanielsen 29 Peter Olsen 4 Sara Olsvig 17 I alt

27 Demokraterne Poul Hansen 1 0 Michael Rosing 1 Justus Hansen 5 Randi Vestergaard Evaldsen 1 6 Tillie Martinussen 7 I alt 19 Partii Naleraq Anthon Frederiksen 54 Hans Enoksen 12 Per Rosing-Petersen 10 I alt 76 Atassut Atassut gruppe 3 Steen Lynge 2 I alt 5 I alt 302 spørgsmål 1 37 spørgsmål kan kun stilles af medlemmer af Inatsisartut. Visse medlemmer tog i løbet af 2015 orlov, indtrådte i eller udtrådte af Inatsisartut og kunne derfor kun stille spørgsmål i den periode de var medlem af Inatsisartut. ina.gl/spm 27

28 Kapitel 7 28 Ombudsmandens bygning.

29 Ombudsmanden for Inatsisartut Ombudsmanden påbegyndte i 2013 en inspektionsvirksomhed af døgninstitutioner for børn, unge og handicappede. Denne virksomhed fortsatte ombudsmanden i 2015 med inspektion af Angerlarsimaffik Uulineq samt de til Uulineq tilknyttede afdelinger Suluppaluk og Qiimaneq, Angerlarsimaffik Aja samt dennes satellitafdeling på Holbøllsvej i Nuuk og Meeqqat Illuat. Under inspektionerne deltog repræsentanter fra Børnetalsmanden, MIO, og repræsentanter fra Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. Ombudsmanden har tidligere tilkendegivet sin hensigt om at have et større fokus på denne del af sin virksomhed, og det er hensigten i det kommende og hvert af de følgende år at afvikle fire sådanne inspektioner, herunder inspektioner til varetagelse af ombudsmandens opgave som den nationale forebyggende mekanisme i henhold til valgfri protokol af 18. december 2002 til FN-konventionen om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i overensstemmelse med protokollens bestemmelser. På forslag fra Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder tog ombudsmanden i 2014 initiativ til at sætte fokus på oplysning om børns klageadgang. Dette blev i 2015 fulgt op med en ny hjemmeside på internettet med et nyt og mere brugervenligt layout og et nyt og selvstændigt afsnit, som i et let forståeligt sprog henvender sig til børn og unge med en vejledning om, hvordan deres muligheder er for at henvende sig til ombudsmanden. Ombudsmanden påbegyndte i 2015 egne driftssager vedrørende de grønlandske kommuners anbringelse af børn uden for hjemmet med særlig fokus på de sager, hvor en anbringelse oprindelig er sket med samtykke, men hvor samtykket senere bliver trukket tilbage. I sådanne sager kan kommunen kun fastholde anbringelsen, hvis der træffes en ny afgørelse efter de skærpede regler, og ombudsmanden vil påse, at kommunerne følger reglerne nøje, og at grundlaget er i orden, når kommunerne anbringer børn uden for hjemmet. tighedsinstitutionen (MIO). Rejsen fandt sted i perioden august. Turen foregik med skib op langs Grønlands nordvestkyst fra Qaarsut til Kullorsuaq og tilbage sydpå igen til Niaqornat til i alt to byer og 17 bygder. Det var formålet med rejsen at tilbyde personlig vejledning lokalt på kysten, at få et indtryk af eventuelle særlige lokale forvaltningsretlige problemstillinger, og endelig at skabe opmærksomhed omkring ombudsmandens arbejde. Ombudsmanden har været meget tilfreds med udbyttet af rejsen, og det er håbet, at embedet også fremover vil have mulighed for at nå ud i andre områder af Grønland gennem deltagelse i en sådan rejse. Ombudsmandsembedet fik i 2015 mulighed for at deltage i en fælles rejse i Nordvestgrønland med deltagelse af Center for Arbejdsskader, Arbejdstilsynet, Retshjælpen IKIU og Børneret- Ombudsmandens årsberetning offentliggøres på ombudsmandens hjemmeside Årsberetningen indeholder udover bl.a. sager af almindelig interesse endvidere artikler, der berører forskellige problemstillinger, som ombudsmanden har beskæftiget sig med i det pågældende år. ombudsmand.gl 29

30 Kapitel 8 30 Efterårssamlingens åbningsdag den 25. september.

31 Samlinger Oversigt over samlingerne siden 2013 Konstituerende samling mødedage den 5. og 8. april. Ekstraordinær samling mødedag den 9. april. Efterårssamling mødedage fra den 13. september til den 27. november. Ekstraordinær samling I mødedag den 27. januar. Forårssamling mødedage fra den 18. marts til den 5. juni. Efterårssamling mødedage fra den 30. september til den 1. oktober. Konstituerende samling mødedage den 12. og 15. december. Ekstraordinær samling II mødedag den 16. december. Forårssamling mødedage fra den 6. marts til den 28. maj. Efterårssamling mødedage fra den 25. september til den 2. december. Arbejdet i Inatsisartut under samlingerne i 2013, 2014 og 2015 Konst. saml Ekstr. ord. saml Efterårssaml Ekstr. ord. saml. I Forårssaml Efterårssaml Konst. saml Ekstr. ord. saml. Il Forårssaml Antal mødedage Spørgetimer Beslutningsforslag fremsat af Naalakkersuisut Lovforslag fremsat af Naalakkersuisut Redegørelser og beretninger fremsat af Naalakkersuisut Beslutningsforslag fremsat af medlemmer Lovforslag fremsat af medlemmer Vestnordisk Råds rekommandationer Forslag til forespørgselsdebat Antal punkter i alt Efterårssaml ina.gl/samlinger 31

32 30 25 Beslutningsforslag fremsat af Naalakkersuisut Lovforslag fremsat af Naalakkersuisut Konst. samling Ekstra 2013 ord. Efterårssamling saml Ekstra 2013 ord. saml.i Forårssamling 2014Efterårssamling Konst saml. Ekstra 2014 ord. saml. Forårssamling II 2014 Efterårssamling Konst. saml Ekstr. ord. saml Efterårssaml Ekstr. ord. saml. I Forårssaml Efterårssaml Konst. saml Ekstr. ord. saml. Il Forårssaml Efterårssaml

33 60 50 Beslutningsforslag fremsat af medlemmer Lovforslag fremsat af medlemmer Konst. samling Ekstra 2013 ord. Efterårssamling saml Ekstra 2013 ord. saml.i Forårssamling 2014Efterårssamling Konst saml. Ekstra 2014 ord. saml. Forårssamling II 2014 Efterårssamling Konst. saml Ekstr. ord. saml Efterårssaml Ekstr. ord. saml. I Forårssaml Efterårssaml Konst. saml Ekstr. ord. saml. Il Forårssaml Efterårssaml ina.gl/samlinger 33

34 Kapitel 9 34 Naalakkersuisoq for Sundhed Doris Jakobsen på talerstolen i Salen den 2. december.

35 Spørgetime med Naalakkersuisut Siden 2010 afholdes en ugentlig spørgetime i Inatsisartut, hvor medlemmer af Inatsisartut mundtligt og uden anmeldelse kan stille spørgsmål til Naalakkersuisut til umiddelbar besvarelse. Spørgsmål til medlemmerne af Naalakkersuisut må stilles og efterfølgende besvares indenfor en taletid på hver to minutter, hvorefter der er opfølgende spørgsmål af et minuts varighed. Hvert parti kan stille højst tre spørgsmål. Spørgsmål til Formanden for Naalakkersuisut stilles af partiledere og -ordførere fra oppositionen, og der er afsat tolv minutter til hver partileder til hhv. spørgsmål og svar. Spørgetimerne under forårssamlingen blev gennemført som følger: 11. marts Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 18. marts Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 25. marts Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen 15. april Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Andreas René Uldum 22. april Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 29. april Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Martha Lund Olsen 13. maj Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 20. maj Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse 27. maj Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen Spørgetimerne under efterårssamlingen blev gennemført som følger: 30. september Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen 8. oktober Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 14. oktober Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke Nivi Olsen 21. oktober Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet Mala Høy Kúko 4. november Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 11. november Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og sociale Anliggender Martha Lund Olsen 18. november Naalakkersuisoq for Bolig, byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen 25. november Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug Karl Kristian Kruse 2. december Naalakkersuisoq for Sundhed Doris Jakobsen 35

36 Kapitel Familie- og Sundhedsudvalgets orienteringsrejse til Danmark fra den 8. til den 10. december.

37 Aktiviteter i udvalgene Lovpligtige udvalg Formandskab (5 medlemmer) Finans- og Skatteudvalg (7 medlemmer) Lovudvalg (5 medlemmer) Revisionsudvalg (5 medlemmer) Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg (5 medlemmer) Udvalg for Forretningsordenen (7 medlemmer) Udvalg til Valgs Prøvelse (5 medlemmer) Næst efter gennemførelse af Inatsisartuts samlinger er arbejdet i udvalgene Inatsisartuts vigtigste aktivitet. Inatsisartut nedsætter hvert år de lovpligtige og stående udvalg. Udvalgene har til hovedopgave at gennemgå og afgive betænkning om de lov- og beslutningsforslag, som Inatsisartut henviser til udvalgsbehandling. Udvalgene holder sig tillige ajour med deres arbejdsområde og fører tilsyn med, at forvaltningen under Naalakkersuisut holder sig inden for lovens rammer. Hvert udvalg består af fem medlemmer (eller hvor særlige forhold gør sig gældende af syv) af Inatsisartut. Valg til udvalgene foretages ved anvendelse af d Hondts metode. Finans- og Skatteudvalg samt Revisionsudvalg nedsættes ved hver forårssamling. Resten af de stående og lovpligtige udvalg nedsættes ved efterårssamlingens begyndelse. Stående udvalg Anlægsudvalg (5 medlemmer) Erhvervsudvalg (7 medlemmer) Familie- og Sundhedsudvalg (7 medlemmer) Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg (7 medlemmer) Frednings- og Miljøudvalg (5 medlemmer) Råstofudvalg (7 medlemmer) Udvalg for Kultur, Uddannelse, Kirke og Forskning (5 medlemmer) 37

38 Udvalgenes virksomhed Udvalg Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Lovpligtige udvalg Formandskabet Finans- og Skatteudvalg Lovudvalg Revisionsudvalg Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg Udvalg for Forretningsordenen Udvalg til Valgs Prøvelse Stående udvalg Anlægsudvalg Erhvervsudvalg Familie- og Sundhedsudvalg Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg Frednings- og Miljøudvalg Råstofudvalg Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke I alt Kontaktudvalgsmødet blev afholdt i Ålborg i dagene august.

39 Formandskabet for Inatsisartut Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Inklusive administrationsudgifter Formandskabet for Inatsisartut og Folketingets Præsidium afholder årligt et kontaktudvalgsmøde, der finder sted skiftevis i Grønland og Danmark. Til kontaktudvalgsmøderne udveksles parlamentariske erfaringer og emner af fælles interesse drøftes. Inatsisartut er vært ved næste kontaktudvalgsmøde i sensommeren Formandskabsseminar i København og afsked med Mogens Lykketoft Den januar afholdt det nytiltrådte formandskab et seminar i København, hvor der blandt andet blev taget stilling til, hvilke sager Formandskabet fremadrettet skal arbejde med. Her blev Formandskabets lovpakke drøftet indgående, herunder forskellige ændringsforslag. Der blev ligeledes afholdt møde med Folketingets afgående formand Mogens Lykketoft, hvor der også skete en erfaringsudveksling med hensyn til afvikling af samlingerne. Debatformen i Salen blev drøftet, større inddragelse af befolkningen i de demokratiske processer, direkte TV-transmission af udvalgsmøder og fordele og ulemper heraf. Mogens Lykketoft havde meddelt sin afsked som formand for Folketinget, hvorfor der blev anledning til at takke for samarbejdet. Kontaktudvalgsmøde med Folketingets Præsidium Det årlige kontaktudvalgsmøde mellem Folketingets Præsidium og Formandskabet for Inatsisartut fandt sted i Ålborg i dagene august. Inatsisartuts Formandskab var repræsenteret af Lars-Emil Johansen, Nikolaj Jeremiassen og Agathe Fontain. Under mødet fik Formandskabet og Præsidiet besøg af Kopenhagen Fur, som præsenterede virksomheden og dennes samarbejde med Great Greenland. Ligeledes blev Royal Greenlands virksomhed i Aalborg besøgt, og kontaktuvalget fik en grundig introduktion i virksomhedens virke og samarbejde. 39

40 Anlægsudvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Foretræder 20. marts: Brandmandsfor e- ningen i Grønland, KaNu QaPe. 5. maj: INU:it. 8. maj: Repræsentanter for projekt Newport i Ilulissat. 23. november: Kommuneqarfik Sermersooq. Orienteringsmøder og -besøg 18. marts: Møde med A/S Boligselskabet INI. 17. april: Møde med Nukissiorfiit. 17. april: Møde med TELE Greenland A/S. 20. april: Deltagelse i Boligseminar. 24. april: Deltagelse i Infrastrukturseminar. 4. maj: Møde med Royal Arctic Line A/S maj: Udvalget deltager i Future Greenland. 1 Inklusive administrationsudgifter Orienteringsrejser juli: Orienteringsrejse til København, hvor udvalget fulgte op på tidligere besøg hos Forsvarsministeriet, og udvalget blev opdateret på status på beredskabsområdet. Endvidere afholdtes møde med Naviair A/S, hvilket udmundede i et beslutningsforslag fra et enigt Anlægsudvalg. Endelig afholdtes møde med Copenhagen Economics og forskellige regnekontorer hos Trafik- og Byggestyrelsen. På disse møder blev udvalget introduceret for nogle af de bagvedliggende metoder, som benyttes i forbindelse med beregninger af rentabilitet i infrastrukturløsninger. 30. juli-1.august: Orienteringsrejse til Edinburgh, hvor udvalget stiftede bekendtskab med såvel engelske som skotske støtteordninger til borgere, der gerne vil have hjælp til at købe egen Anlægsudvalget besøger Forsvarsministeriet den 28. juli. 40

41 Orienteringsmøder og -besøg september: Møde med Nautisk Udvalg. 12. oktober: Besøg hos True North Gems A/S. 13. oktober: Møde med Grønlands Erhverv. 14. oktober: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Boliger, Byggeri og Infrastruktur. 23. oktober: Møde med Arctic Umiaq Line A/S. 23. oktober: Møde med Royal Arctic Line A/S. 12. november: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel. 13. november: Besøg hos Sikuki Nuuk Harbour A/S. 16. november: Seminar i Kangerlussuaq med deltagelse af bl.a. Air Greenland A/S, Mittarfeqarfiit, DTU og Qeqqata Kommunia. Fokusområde I 2015 har der været ekstraordinær fokus på lufthavne, beflyvning, luftrum og beredskab samt forsyningsvirksomhed. Endelig har udvalget orienteret sig i beregningsmodeller og metoder inden for infrastrukturinvesteringer. bolig. Helt centralt i lovgivningen på dette område er dels et nært samspil mellem det offentlige, entreprenørerne og forbrugere (huskøbere) samt at det offentlige aldrig må stå som 1. prioritetspanthaver. Videre afholdtes møder med projektudviklere med relation til et samlingsuniversitet, der opsamler mange mindre uddannelser i et virtuelt administrations- og markedsføringsunivers. Endelig afholdtes møder med forskellige forsyningsvirksomheder med henblik på erfaringsudveksling i relation til yderområder og generelt tyndt befolkede områder. 16. november: Endagsseminar i Kangerlussuaq om luftfartsstrukturen, som var affødt af beslutningsforslagene på efterårssamlingen. På seminaret deltog bl.a. Air Greenland A/S, Mittarfeqarfiit og Qeqqata Kommunia. Derudover havde udvalget fornøjelsen af, at forskere fra DTU med særlig indsigt i netop lufthavnen i Kangerlussuaq kunne deltage. Anlægsudvalget i Edinburgh 30. juli-4. august. 41

42 Erhvervsudvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Orienteringsmøder Den 9. juni deltog Erhvervsudvalgets medlemmer tillige med andre medlemmer fra Inatsisartut i et fælles møde med en delegation fra Alaska. Mødet havde blandt andet fokus på råstofudvikling i de to områder, hvor medlemmerne kunne dele erfaringer omkring råstofsektoren. Derudover blev erhvervslivets rammebeting elser i Grønland og Alaska drøftet generelt, herunder de store geografiske afstandes betydning for erhvervsudviklingen i Arktis. 1 Inklusive administrationsudgifter. 2 I beløbet er Råstofudvalget ikke medtaget. Seminarer og konferencer maj: Erhvervsudvalget deltog i Future Greenland. Fokus for konferencen var, hvorledes erhvervsudviklingen i Grønland kan styrkes, således at det private erhvervsliv får gode rammer til at skabe større eksport og økonomisk vækst for samfundet. På konferencen drøftedes også, hvilke reformer der på sigt kan være nødvendige for fortsat at sikre velfærd, trivsel og økonomisk vækst. 18. februar: Erhvervsudvalget deltog på Bestyrelsesseminariet arrangeret af Naalakkersuisut. Seminaret havde fokus på erhvervslivets generelle rammebetingelser og potentielle udviklingsmuligheder set i relation til de krav og muligheder globaliseringen stiller samfundet over for. Fokusområde En stor del af Erhvervsudvalgets 17 betænkninger har taget udgangspunkt i regulering af arbejdsmarkedsforhold. 42

43 Familie- og Sundhedsudvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Samråd 12. marts: Samråd med Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender om børn og unge, anbringelse og handleplaner. 22. maj: Samråd med Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender om forslaget FM 2015/33 om FN s Børnekonvention og forslaget FM 2015/38 om vejledende sagstal. 3. november: Samråd med Naa lakkersuisoq for Sundhed om finansiering af forslaget EM 2015/ november: Samråd med Naa lakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender om forslaget EM 2015/98 om førtidspension. 16. november: Familie- og Sundhedsudvalget deltog i samråd indkaldt af Finans- og Skatteudvalget om FFL 2016 vedr. planerne om fremrykning af beskatning af pensionsindbetalinger. 1 Inklusive administrationsudgifter. Orienteringsrejser maj: Udvalget var repræsenteret ved et seminar i Ilulissat om senfølger efter seksuelle overgreb september: Orienteringsrejse til Qeqqata Kommunia (Sisimiut og Maniitsoq). I Sisimiut blev følgende besøgt: Dagcenter for handicappede børn, IVIK, Familiecentret, Regionssygehuset, Gertrud Rask Minde, Bofællesskabet Pisoq og det beskyttede værksted, Knud Rasmussens Højskole, Utoqqaat Angerlarsimaffiat, Døgninstitutionen Qasapermiut, Tandklinikken og Isikkivik. Derudover holdt delegationen møde med borgmesteren og repræsentanter for Familieudvalget samt medarbejdere under Familie-, bistands-, ældre- og handicapafdelingen. I Maniitsoq blev følgende besøgt: Maniitsoq sygehus, Najugaqarfik Elisibannguaq, Familiecenteret og Alderdomshjemmet. Derudover holdt delegationen møde med repræsentanter for Familieudvalget og medarbejdere fra kommunens familie- og bistandsafdeling december: Orienteringsrejse til Danmark. Rejsen skulle særligt ses som et led i udvalgets arbejde med beslutningsforslag til behandling under EM 2015 og FM 2016 om rehabiliteringsforhold for patienter ramt af kræft og apopleksi. Delegationen besøgte PAVI, et Videnscenter for rehabilitering og palliation, et såkaldt Livsrum, i Roskilde og Sankt Lukas Hospice. Delegationen gennemførte endvidere et orienteringsbesøg ved Patienthjemmet og Anstalten ved Herstedvester. Formålet med besøget i Herstedvester var at tale med Kriminalforsorgen om 43

44 Orienteringsmøder med Naalakkersuisut 9. marts: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender samt fg. Naalakkersuisoq for Sundhed om børnesager i kommunerne, lovforslag om førtidspension og alkoholredegørelse og påtænkt revideret alkohollovgivning. 16. marts: Orienteringsmøde med fg. Naalakkersuisoq for Sundhed om blandt andet sundhedsservice og tandlægebehandling i bygder og yderdistrikter. 4. maj: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender med fokus på Naalakkersuisuts strategi og handlingsplan mod vold september: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Sundhed om FFL 2016 på sundhedsområdet, herunder blandt andet indsatser mod selvmord, aborter og misbrug. 29. september: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender om FFL 2016 på socialområdet. resocialisering og misbrugsbehandling af grønlandske indsatte i Danmark samt at forhøre sig nærmere om processen og overvejelserne omkring at flytte indsatte tilbage fra Herstedvester til den nye lukkede anstalt i Nuuk, som forventelig kan ibrugtages 2017/18. Delegationen havde endvidere et udbytterigt besøg og møde på JanusCenteret, der er et videns- og rådgivningscenter for seksuelt misbrugte børn og unge. Familie- og Sundhedsudvalgets orienteringsrejse til Danmark Der er ikke lovgivet om rehabilitering i Grønland, hvorfor der ligger en opgave for Naalakkersuisut og Inatsisartut med at tage vare på dette, således at det sikres, at patienter med behov for rehabilitering tilbydes et sammenhængende forløb i tiden efter behandlingen i sundhedsvæsenet. Det skal tilstræbes, at der med udgangspunkt i patienternes behov og muligheder arbejdes optimalt og sammenhængende med udgangspunkt i ressourcerne i Selvstyret og i kommunerne for at støtte patienterne i deres bestræbelser for at komme tilbage til familie- og arbejdslivet efter behandling. Hos PAVI, Videncenter for rehabilitering og palliation, blev delegationen orienteret om, hvorledes man i Danmark har reguleret om rehabilitering, og hvorledes man kan støtte de enkelte patienter og deres pårørende i et veltilrettelagt og sammenhængende rehabiliteringsforløb. Besøget i et såkaldt Livsrum, som er et særligt udformet hus i nærheden af et hospital eller sygehus, i Roskilde havde fokus på rehabilitering for kræftpatienter. Foruden rådgivning for de kræftramte pågår der aktiviteter for kræftramte og deres pårørende, samtidig med at det ydermere er et møde- og værested for borgere, der har været i berøring med kræft samt sundheds- og fagpersonale, der har en tilgang til kræft. Politisk kommer man til at vurdere, om vi skal have etableret et Livsrum tilpasset forholdene i Grønland. Besøget hos Sankt Lukas Hospice gav delegationen indsigt i, hvordan man kunne tilbyde hjemmehospice ifald der ikke etableres et egentlig hospice i Grønland. 44

45 Orienteringsmøder med Naalakkersuisut 10. november: Orienteringsog dialogmøde med Naalakkersuisoq for Sundhed om lovforslaget EM 2015/17 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse. 12. november: Dialogmøde med Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender om muligheder og behov for ekstern og intern hjælp til udsatte børn og unge samt ændringsforslag til forslag om alders- og førtidspension og boligsikring. 16. november: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Sundhed om blandt andet folkesundhed, service i sundhedsvæsenet, forebyggende indsatser, rygning m.m. Orienteringsmøder 24. april: Orienteringsbesøg på Dronning Ingrids Hospital med henblik på en generel præsentation af det grønlandske sundhedsvæsen, herunder om behovet for udbygning af psykiatrien og børneafsnit, en orientering om de aktuelle udfordringer for sundhedsvæsenet og specielt udbygningsplanerne, statusorientering om "Projekt tidlig indsats" herunder dukkeprojektet, orientering omkring rekruttering af læger, status om PIPALUK og om ubrugte midler i sundhedsvæsenet april: Orienteringsmøde med politiet om sociale sager i kommunerne, politiets erfaringer og indsatser. 17. juni: Deltagelse i et seminar i Nuuk om køn, uddannelse og befolkningsstrømme afholdt af Nordisk Ministerråd. 1. oktober: Møde med Børnetalsmanden. 5. oktober: Møde med KANUKOKA om forslaget EM 2015/98 om førtidspension. 7. oktober: Deltagelse i konference om folkesundhed, som blev afviklet i Katuaq den oktober. 14. oktober: Møde med ældreorganisationen. 19. oktober: Foretræde for Finans- og Skatteudvalget og Familie- og Sundhedsudvalget af repræsentanter fra diverse faglige foreninger om konsekvenser af beskatning af pensionsindbetaling ved indbetalingstidspunktet. 5. november: Fællesmøde med Nanu Børn. 11. november: Møde med Katsorsaavik. 13. november: Møde med Qaasuitsup Kommunia. 13. november: Møde med Kræftens Bekæmpelse (Neriuffik) i Grønland. Lovtekniske møder med Naalakkersuisoq 27. marts og 28. september: Lovteknisk fremlæggelse af lovforslaget EM 2015/98 om førtidspension. 2. oktober: Lovteknisk fremlæggelse af lovforslaget EM 2015/160 om alderspension. 6. oktober: Lovteknisk fremlæggelse af lovforslaget EM 2015/161 om boligsikring. 45

46 Finans- og Skatteudvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Samråd Udvalgets samråd med Naalakkersuisut har primært været knyttet til behandlingen af finanslovsforslagene og tillægsbevillingsansøgninger, hvor udvalget har haft behov for uddybende kommentarer og besvarelser af spørgsmål i relation til sit arbejde. Foretræder 7. januar: Mediehuset Sermitsiaq. 24. marts: Newport Ilulissat. 8. maj: KNI. 18. maj: KS Consulting. 22. maj: Sulisartut Højskoliat. 16. oktober: ICC. 19. oktober: IMAK, AK, NPK, ASG og PPK. 28. oktober: Grønlands Erhverv. 13. november: Medlemmer af Fisker- og Fangerforeningen i Ilulissat. 1 Inklusive administrationsudgifter. Orienteringsrejse 24. juni-1. juli: Orienteringsrejse til Tasiilaq og Island. I Tasiilaq afholdt udvalget en række møder med borgmesteren for Kommuneqarfik Sermersooq samt medarbejdere fra en bred vifte af kommunens underliggende institutioner. Udvalget besøgte desuden et antal af Selvstyrets institutioner, selskaber og virksomheder samt private virksomheder. I Island besøgte udvalget erhvervsrelaterede institutioner som Erhvervskammeret, Iceland Invest og Islands Innovationscenter samt Air Iceland. Udvalget afholdt møde med finanslovsudvalget i Island og besøgte nogle statslige institutioner som Nationalbanken, Finansministeriet og Skyldnernes Ombudsmand. Endelig besøgte udvalget Kommunernes Sammenslutning i Island og Vestnordisk Råd. Orienteringsmøder 18. februar: Bestyrelsesseminar. 24. april: Seminar om fremtidens infrastruktur. 7. maj: Orientering om Sikuki A/S. 22. maj: Orientering om tilskud til medier i fremtiden. 20. april: Boligseminar. 5. juni: Konference om kommunerne. 10. juni: Møde med Kommuneqarfik Sermersooq. 22. september: Møde med Økonomisk Råd. 23. oktober: Orienteringsmøde med RAL.

47 Planlægning af Finans- og Skatteudvalgets budgetseminar. Budgetseminarer På grund af valgudskrivelsen blev der under efterårssamlingen 2014 ikke vedtaget en finanslov for Der blev i stedet vedtaget en midlertidig finanslov, som skulle gælde indtil en endelig finanslov blev vedtaget. Der blev således fremsat et nyt finanslovsforslag til forårssamlingen i I 2015 har Finans- og Skatteudvalget derfor behandlet to finanslovsforslag. Som led i forberedelserne til disse finanslovsforslag har udvalget afholdt budgetseminarer ultimo februar og ultimo august med henblik på at gennemgå forslagene og stille spørgsmål til Naalakkersuisut. Budgetseminarerne fandt sted i henholdsvis Nuuk og Qasigiannguit. 47

48 Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Samråd 23. januar: Samråd med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug omkring Fiskeriloven, Landbrugskommissionens betænkning m.v. 3. marts: Samråd med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug omkring EU Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter. 30. april: Samråd med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug omkring reglerne for udstedelse af fangstbeviser. 22. maj: Samråd med Formanden for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug om makrelfiskeriet. 28. maj: Samråd med Formanden for Naalakkersuisut om makrelfiskeriet. 1 Inklusive administrationsudgifter. Orienteringsrejse april: Repræsentanter for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget samt Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg mødtes i Bruxelles med EU-Kommissionen, Europaparlamentet, FUR Europe samt den danske og norske EU-repræsentation for at fortælle om grønlandsk sælfangst, herunder for at drøfte Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1007/2009 om handel med sælprodukter. Orienteringsmøder 13. marts: Besøg ved Brugseni, Nuuk. 16. marts: Besøg ved Grønlands Naturinstitut. 20. april: Møde med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 27. april: Besøg ved Grønlands Naturinstitut maj: Deltagelse i Future Greenland, Nuuk. 11. maj: Møde med Polar Seafood A/S. 11. maj: Møde med Royal Greenland A/S. 21. maj: Møde med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug. 19. oktober: Møde med KNAPK. 11. november: Møde med Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK). 12. november: Møde med Grønlands Naturinstitut. 16. december: Møde med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

49 4. september: Samråd med Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug om tørkesituationen i landbruget. 28. december: Deltagelse i Finans- og Skatteudvalgets samråd med Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel vedr. Great Greenland A/S. Foretræder 10. marts: Foretræde ved Marine Stewardship Council vedr. MSC-certificering. 16. april: Foretræde ved Suluk Fish Greenland ApS vedr. konkurrencesituationen i fiskeriet. 20. april: Foretræde ved Halibut Greenland ApS vedr. makrelfiskeriet. 12. maj: Foretræde ved KNAPKs hovedbestyrelse om status, foruden udfordringer og muligheder for fiskeri og fangst i Grønland. 19. maj: Foretræde ved Sermilik Trawl ApS vedr. makrelfiskeriet, foruden punkt EM2015/126 (fiskerifinansieringspulje). 28. oktober: Foretræde ved Grønlands Erhverv vedr. punkt EM2015/21 (hellefiskafgift) samt punkt EM2015/126 (fiskerifinansieringspulje). Fokusområde Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget har beskæftiget sig med makrelfiskeriet, herunder kriterierne for fordelingen af fiskerirettighederne (kvoterne). Foruden skriftlige spørgsmål tog udvalget således initiativ til flere samråd med Formanden for Naalakkersuisut samt en række pressemeddelelser, hvori udvalget løbende orienterede om udvalgets vurdering og konklusioner ift. makrelsagen. Som et resultat af bl.a. udvalgets arbejde blev det af Naalakkersuisut besluttet, at lade Selvstyrets eksterne revisor gennemføre en uafhængig forvaltningsundersøgelse af administrationens behandling af de modtagne kvoteansøgninger. Undersøgelsen blev offentliggjort i oktober. 49

50 Frednings- og Miljøudvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Foretræder 18. maj og 6. november: Møde med overlæge ved Dronning Ingrids Hospital, Henning Sloth Pedersen, om den internationalt finansierede undersøgelse af de sundhedsmæssige aspekter ved indtagelse af traditionel kost kontra indtagelse af importerede fødevarer med kunstige tilsætningsstoffer. Fremlæggelsen var åben for alle interesserede medlemmer af Inatsisartut. 1 Inklusive administrationsudgifter. 2 Overskuddet skyldes en aflyst udvalgsrejse, som allerede blev betalt i 2012 og refunderet i Orienteringsrejse juni: Deltagelse i klimakonference "Climate Days" i Ilulissat samt udflugt til Ilulissat Isfjord, som blev udnævnt som UNESCO verdensarv i Herudover besigtigede udvalget den fredede ø Kitsissunnguit, som er yngleplads for havterner. Desuden holdt udvalget møde med to lokale fisker- og fangerforeninger for at høre nærmere om, hvorvidt der havde været problemer ved transport af deres fangst gennem det fredede område, som tidligere anvendtes som transportvej december: Deltagelse ved COP21 i Paris. Udvalget fulgte med i klimaforhandlingerne på nært hold og fik indblik i det videre arbejde med klimaforholdene. Frednings- og Miljøudvalg ved Climate Days i Ilulissat. 50

51 Frednings- og Miljøudvalget deltager i COP21 i Paris december. Orienteringsmøder 13. marts: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Miljø, Natur og Justitsvæsen om planer for erhvervsmæssige interesser både i nationalparkzoner og i havområdet ved Nordøstgrønland, om Naalakkersuisuts prioriteringsplaner i forbindelse med affaldshåndtering i det åbne landskab samt om Naalakkersuisuts planer for tiltag vedrørende UNESCO aftaler for Ilulissat og Kangerlussuaq. 12. oktober: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Miljø, Natur og Justitsvæsen om Naalakkersuisuts planer for tiltag for at reducere rævebestanden, om Naalakkersuisuts planer vedrørende håndtering af affald med tungopløselige mineraler. 22. oktober: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender om status for Naalakkersuisuts forhandlingsstrategi med den danske regering i forhold til Grønlands klimaftale og om Naalakkersuisuts møde med den danske klimaminister. 16. november: Orienteringsbesøg hos Fiskerilicenskontrol og Jagtbetjente for at høre nærmere om fiskeriinspektionens og jagtbetjentenes arbejdsforhold, bl.a. vedrørende tilsyn med overholdelse af gældende regler og kvoter for fangstdyr. 20. november: Orienteringsmøde med Råstofdepartementet vedrørende samarbejdsaftalen om oliespild og det gældende oliespildsberedskab. 11. december: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, som var forhandlingsleder under COP21 i Paris, om konsekvenserne af den netop afsluttede klimaaftale. Fokusområde Udvalget havde fokus på miljøforhold såsom affaldshåndtering til lands og til havs, naturbeskyttelse samt bæredygtighed. Desuden holdt udvalget sig orienteret om forskningen i forhold til de klimatiske ændringer i Arktis og deltog i det internationale klimatopmøde. 51

52 Lovudvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Foretræder 28. oktober: Transparancy Greenland. 6. november: Open Source Greenland. Samråd 8. maj: Samråd med Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer vedr. FM 2015/85, samt Naalakkersuisuts ændringsforslag hertil. 1 Inklusive administrationsudgifter. Fokusområder 2015 blev det travleste år for Lovudvalget hidtil. Ikke mindre end 19 lov- og beslutningsforslag nåede udvalget at behandle, hvortil kommer to årsberetninger fra Ombudsmanden for Inatsisartut, samt et forslag til ændring af Forretningsordenen for Inatsisartut. Emnerne for de mange lov- og beslutningsforslag spændte vidt, og vedrørte blandt andet forfatningsretlige og parlamentariske forhold, familieretlige forhold, samt kriminalpolitiske forhold. Orienteringsmøder 17. marts: Folkehøring om retssikkerhed. 20. marts: Besøg ved domstolene. 13. april: Besøg hos Ombudsmanden for Inatsisartut. 9. oktober: Møde med Politimesterembeddet. 23. oktober: Besøg ved domstolene. 6. november: Besøg hos Ombudsmanden for Inatsisartut. 9. november: Møde med Justitsministeriets nordatlantiske enhed. 52

53 Revisionsudvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Grundet valgudskrivelsen blev udvalgets arbejde med betænkning vedr. godkendelse af Landskassens regnskab for 2013 afbrudt. Behandlingen af regnskabet og betænkningsafgivelsen blev flyttet til Revisionsudvalget har i 2015 afholdt 14 møder, hvilket er mere end sædvanligt. Dette skyldes, at godkendelsen af Landskassens regnskab for 2013, på grund af valgudskrivelsen i 2014, blev udsat til Forårssamlingen Revisionsudvalget har således i 2015 behandlet to landskasseregnskaber (2013 og 2014). Derudover afholdt udvalget en række møder i forbindelse med behandlingen af den af Inatsisartut udpegede landsrevisors forvaltningsrevisionsundersøgelse vedr. makrelkvoter i Inklusive administrationsudgifter. Revisionsudvalgets konsensusprincip Selvom medlemmerne i Revisionsudvalget repræsenterer forskellige politiske partier, tilstræber udvalget altid at arbejde upolitisk, at udtale sig i enighed og at optræde som et rent sagligt arbejdende parlamentarisk organ, dvs. uafhængigt af personlige og politiske forhold. Princippet om enighed gælder også, når Revisionsudvalget beder den af Inatsisartut udpegede revisor om at gennemføre en undersøgelse. Revisionsudvalget har ikke selv sanktionsmuligheder over for Naa lakkersuisut. Udvalgets opgave består i at op lyse Inatsisartut om udvalgets vurdering af, hvordan Naalakkersuisut har gennemført Inatsisartuts beslutninger og anvendt bevillingerne. Dette sker gennem Revisionsudvalgets orienteringer, beretninger og i betænkningen over Landskassens regnskab. Revisionsudvalget kan indstille at Inatsisartut træffer beslutning i en sag, men det er kun Inatsisartut, der kan beslutte evt. politiske konsekvenser for et medlem af Naalakkersuisut. 53

54 Orienteringsrejse marts: Udvalgsrejse til Island. Den 10. marts deltog en repræsentant for Revisionsudvalget i et seminar for nordiske revisionsudvalg, afholdt i Altinget på Island. På seminaret blev et nyt forslag til en islandsk budgetlov præsenteret, herunder dennes betydning for den parlamentariske kontrol. Seminaret blev afholdt i regi af Nordisk Netværk for Parlamentarisk Revision. Baggrunden for netværkssamarbejdet er, at de parlamentariske revisionskomitéers opgaver og funktioner er så specielle, at man må søge til revisionskomitéer i andre lande for at finde inspiration til udvikling og bedste praksis. Næste møde i Netværket forventes at finde sted i Stokholm i Råstofudvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Foretræder 22. april: Foreningen 16. august. 20. maj: Ice Cold Gems. 1 Inklusive administrationsudgifter. 54 Råstofudvalgets orienteringsrejse om uran til Danmark og Finland juli.

55 Orienteringsrejser og -møder juni: Mining and Society in the Arctic, Sisimiut juli: Besøg på Risø Center og DCE, Center for Miljø og Energi i Roskilde. Møde med det finske miljøministerium i Helsinki samt besøg i nikkel/ uranmine i Talvivaara i det nordlige Finland. 26. august: Workshop, Greenland Oil Spill Response, Nuuk. Råstofudvalgets orienteringsrejse til Finland og Danmark Råstofudvalget rejste til Finland, for blandt andet at høre om konsekvenserne og erfaringerne, efter at minen Talvivaara i november 2012 måtte lukke pga. et udslip, hvor der løb 100 mio. liter spildevand, der indeholdt affaldsstoffer og restprodukter fra minedriften, ud i den omgivende natur. Minen producerer nikkel, kobber, zink og uran, alle med en lav lødighed. Da udvalget besøgte Talvivaara minen var den under konkurs, men drives videre på nedsat kapacitet af myndighederne mens oprydningen pågår. Råstofudvalget mødtes med forskellige finske myndigheder, der er involveret i arbejdet med Talvivaara, og med relevante miljø NGO er samt med det lokale tilsyn og med ansatte i minen. Udvalget benyttede også rejsen til at mødes med Dansk Center for Miljø og Energi (DCE) og Risø. Under disse møder var der særligt fokus på radioaktive materialer, deres anvendelse og deres påvirkning af miljøet. Råstofudvalget deltager i råstofseminar i Sisimiut juni. 55

56 Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Orienteringsmøder Udvalget har i alt afholdt syv orienteringsmøder med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender i løbet af året. Udvalgets møder med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender er dels orienteringer af generel karakter om den udenrigspolitiske situation eller kommende begivenheder og dels fortrolige orienteringer. Udvalget har holdt et møde med Canadas ambassadør i Danmark og en delegation bestående af repræsentanter fra lokale myndigheder, universiteter og regionale organisationer for oprindelige folk. Endelig mødtes udvalget med den danske udenrigsminister, Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og det danske Forsvar i Grønland. 1 Inklusive administrationsudgifter. Orienteringsrejser januar: En delegation fra udvalget deltog i Arctic Frontiers i Tromsø, Norge. Konferencens tema var energi og klima hvorledes Arktis har muligheder for at bidrage til verdens behov for energi samt hvordan klimaændringerne vil påvirke det arktiske miljø. Som afslutning på orienteringsrejsen mødtes delegationen med repræsentanter fra Folketingets Grønlandsudvalg og fulgte hasteforespørgselsdebatten i Folketingssalen om den mistede servicekontrakt for serviceringen af Pituffik. 22. april: Med baggrund i EU-Kommissionens forslag om at ændre i EU's Sælforordning, der blandt andet indeholder Inuitundtagelsen, deltog repræsentanter fra udvalget i et møde i Bruxelles med EU-parlamentarikere om EU's behandling af forslaget. Møderne blev koordineret af sekretariatet for Folketingets Grønlandsudvalg, og rejsen skete i samarbejde med Inatsisartuts Udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Folketingets Grønlandsudvalg, Europaudvalget og Miljøudvalget april: En delegation fra udvalget deltog i anden del af United Nations Permanent Forum on Indigenous Issues, hvor menneskerettighederne og det fremtidige arbejde for Permanent Forum blev debatteret. Som en del af rejsen blev der afholdt et gensidigt orienteringsmøde med Danmarks FN Ambassadør og medarbejdere ved den Danske Mission i New York september: Orienteringsrejse til Bruxelles, hvor udvalget fik en bred orientering om Grønlands relationer til EU, EU's interesse i Arktis, NATO, samt indsigt i de aftaler som EU og Grønland har indgået, herunder partnerskabsaftalen om fiskeri og uddannelse samt samarbejdsaftalen om råstoffer. 56 Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalgs orienteringsrejse til Bruxelles i dagene september.

57 Seminar og konference 11. februar: Repræsentanter fra udvalget deltog i et miniseminar i Nuuk om Nordisk Råd og dets arbejde maj: Konference "Future Greenland", Nuuk oktober: Udvalget deltog med en delegation ved Arctic Circle Assembly i Reykjavik, Island. Konferencen er sammen med Arctic Frontiers i Norge det største internationale forum for arktiske anliggender november: En repræsentant fra udvalget deltog i konferencen "Det Globale Arktis. Sikkerhed og styring Nordiske og internationale perspektiver i Aarhus. Udvalg for Forretningsordenen Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Udvalget for Forretningsordenen har holdt fire møder omkring godkendelse af FFL16 for Inatsisartuts virke, godkendelse af nye regler for registrering af medlemmernes erhvervsinteresser samt andre interne forhold for Inatsisartut. Inatsisartuts Formandskab ud gør sammen med en af Inat sisartut valgt repræsentant for hvert parti eller kandidatforbund, der ikke er repræsenteret i formandskabet, Inatsisartuts Udvalg for Forretningsordenen. Udvalget har det øverste ansvar for godkendelse af formandskabets forslag til Inatsisartuts budget. Det er formandskabets opgave at udarbejde budgettet, hvorefter Udvalget for Forretningsorden godkender det. Udvalget træder herudover kun sammen efter behov, og i det omfang Inatsisartut anmoder udvalget om det. 57

58 Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Orienteringsrejse december: Udvalgets næstformand deltog på vegne af udvalget i Kalaallit Nunaanni Qimmussertartut Kattuffiats seminar i Ilulissat. På seminaret deltog foruden organisationens egne medlemmer, repræsentanter fra Qaasuitsup kommunia, Ilisimatusarfik, en dyrlæge m.v. Emner som hundeslædevæddeløbets betydning for lokalsamfundet, fremtiden for hundeslædekørsel, hundeslæden som kulturbærer samt hundeslædevæddeløb for børn blev drøftet. Samråd 20. oktober: Samråd med Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke vedrørende forslag til lov om kunstnerisk virksomhed (EM- 2015/163). 1 Inklusive administrationsudgifter. Orienteringsmøder 16. marts: Orienteringsmøde med nyvalgt Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke vedr. koalitionens politiske visioner indenfor ressortområdet samt status på aktuelle sager. 4. maj: Orienteringsmøde med Avalak de grønlandske studerendes organisation i Danmark om mulighederne for økonomisk støtte af organisationen samt Avalaks arbejde med frafaldsproblematikken på uddannelsesområdet maj: Deltagelse i "Future Greenland". 8. maj: Orienteringsmøde med Sorlak vedr. organisationens arbejde og økonomiske situation. 12. maj: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke vedr. besparelser på Finansloven 2015, evalueringen af folkeskolen, Sorlak samt andre aktuelle emner. 22. maj: Orienteringsmøde hos Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke sammen med Finans- og Skatteudvalget vedr. mediestøtten. 24. september: Orienteringsmøde med Oqaasileriffik vedr. sprogsekretariatets arbejdsopgaver foruden sprogsekretariatets afsluttede og løbende projekter. 5. november: Orienteringsmøde med Nanu Børn, hvor organisationen fremlagde sine erfaringer med brugen af kunstneriske virkemidler i sit arbejde, herunder specifikt relation til antivoldskampagnen Ajussuseq Ajunngila? 58

59 Foretræder 12. marts: Mediehuset Sermitsiaq vedr. mediepolitikken. 2. juni: Timi Asimi vedr. fremtidige permanente løsninger for projektet samt finansieringen heraf. 12. november: Orienteringsmøde med Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke vedr. aktuelle emner, personalesituationen i landets kirker, daginstitutionsområdet samt sprogloven. 23. november: Heldagsseminar om den afsluttede evaluering af Folkeskolen arrangeret af udvalget. På seminaret deltog de koordinerende parter KANUKOKA, IMAK samt Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke. 24. november: Orienteringsmøde med Arnaq Grove, PhD, vedr. EM2015/106 om sprog og medier samt status på det grønlandske sprogs udvikling. 1. december: Orienteringsmøde med Biskoppen vedr. kirkeområdet, herunder bl.a. menighedsrepræsentationerne samt personalemanglen i kirken. Fokusområder På foranledning af en række medlemsforslag har udvalget arbejdet med to helt nye tiltag. Således arbejdede udvalget intenst med et forslag om redegørelse vedrørende en fremtidig integrationspolitik. I forbindelse med dette arbejde beskæftigede udvalget sig primært med forståelsen samt definitionen af integration ud fra en inkluderende og positiv indgangsvinkel. Med udgangspunkt i medlemsforslaget arbejdede et enigt udvalg sig på den måde frem til en klar indstilling, der blev vel modtaget af det øvrige Inatsisartut. Ligeledes under forårssamlingen behandlede udvalget et forslag om opdeling af kultur og idræt i lovgivningen. Traditionelt har idræt været en del af kulturlovgivningen, ligesom i Danmark, men ved en eventuel fremtidig vedtagelse af forslaget om opdeling af Landstingsforordning om kultur- og fritidsvirksomhed vil der være særskilt fokus på henholdsvis idrættens og kulturens rammevilkår. 59

60 Seminar om evalueringen af folkeskolen Den 23. november holdt udvalget et seminar om folkeskolen. Sammen med Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, KANUKOKA samt IMAK drøftede udvalget ønsker og forventninger til folkeskolen på baggrund af den offentliggjorte evalueringsrapport. Hvor kan vi selv gøre det bedre, hvordan skal vores folkeskole se ud, og vigtigst af alt: hvor kan vi mødes i vores fælles overordnede mål om at skabe en bedre folkeskole i Grønland? På seminaret blev både principielle emner, lovgivningen samt konkrete tiltag drøftet. Hvad er muligt? Hvad er realistisk? I og med folkeskolen udgør en helt central forudsætning for landets positive udvikling, har tonen mellem parterne til tider været hård. På trods af dette var deltagelsen i seminaret kendetegnet ved en positiv og konstruktiv dialog, hvor alle parter blev enige om at mødes igen i et forsøg på at skabe større enighed og forståelse for udfordringerne i vores fælles folkeskole. Udvalg for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirkes seminar om folkeskolen ved IMAK den 23. november. 60

61 Udvalg til Valgs Prøvelse Rejseudgifter i kr Orienteringsrejser og -møder Udvalgsmøder Betænkninger Samråd med Naalakkersuisut Foretræder Der er ikke gennemført foretræder, samråd, rejser eller afgivet betænkninger. Foreløbigt Udvalg til Valgs Prøvelse I forbindelse med nyvalg nedsættes et foreløbigt udvalg til valgs prøvelse, bestående af aldersformanden og 4 andre af ham udpegede medlemmer, jf. Forretningsorden for Inatsisartut 1, stk. 2. Udvalget afgiver indstilling om de valgte Inatsisartut- og Naalakkersuisutmedlemmers valgbarhed, jf. Forretningsorden for Inatsisartut 1, stk. 3 og 6, stk. 2. Udvalget til Valgs Prøvelse Udvalget til valgs prøvelse nedsættes efter Forretningsordenens 7, stk. 1, på den konstituerende samling og ved Inatsisartutårets begyndelse. Udvalget afgiver indstilling til Inatsisartut omkring forhold, der i almindeligt omdømme kunne gøre et medlem uværdigt til at være medlem af Inatsisartut og Naalakkersuisut, jf. Forretningsordenens 2 og 6, stk Endvidere forelægges udvalget spørgsmål til afgørelse efter Inatsisartutlov om Inatsisartut og Naalakkersuisut 25, vedrørende Formændene for Inatsisartut og Naalakkersuisut samt medlemmer af Naalakkersuisut, om deres mulige bevarelse af hverv og erhverv i offentlige eller private virksomheder, som vedkommende måtte ønske fortsat at varetage. ina.gl/udvalg 61

62 Kapitel Vestnordisk Råds præsidie på årsmødet i Runavík på Færøerne den 13. august. Billede: Vestnordisk Råd.

63 Aktiviteter i Vestnordisk og Nordisk Råd Vestnordisk Råd Rejseudgifter i kr Præsidiemøder Delegationsmøder Rådsmøder Rekommandationer Vestnordisk Råd er et parlamentarisk samarbejdsorgan mellem Færøerne, Grønland og Island. Samarbejdet er formaliseret ved vedtagelsen af et charter, hvor reglerne for samarbejdet er fastsat. Formandskabet i Vestnordisk Råd Færøerne havde formandskabet i Vestnordisk Råd fra august 2014 til august Efterfølgende overtog Grønland formandskabet, og Island skal planmæssigt varetage formandskabsrollen fra august Inklusive administrationsudgifter. Vestnordisk Råds reception og temakonference Forud for Vestnordisk Råds temakonference holdt Formanden for Inatsisartut en reception i Hans Egedes Hus for at styrke netværket på tværs af de vestnordiske lande. En af Vestnordisk Råds grundpiller er et øget samarbejde mellem de vestnordiske lande både af handelsmæssig og netværksmæssig karakter. Temakonferencen blev afviklet i Aasiaat fra den 30. januar til den 1. februar med overskriften "Vestnorden i Arktis fra vision til virkelighed en konkretisering af den fælles vestnordiske strategi i Arktis. Eigill Thor Nilsson havde udarbejdet rapporten "Vestnordens arktiske samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island". Med udgangspunkt i rapporten blev fremtidige muligheder og udfordringer drøftet sammen med deltagere fra erhvervslivet inden for luftfart. Temakonferencen mundede ud i en konklusion om, at der fortsat bør arbejdes på at etablere en frihandelsaftale samt at etablere et handelsråd, som erhvervslivet selv skal igangsætte. Northern Dimension Parliamentary Forum Vestnordisk Råds præsidie deltog i det fjerde Northern Dimension Parliamentary Forum, som fandt sted i Reykjavík i dagene 10. og 11. maj. Forummet er et fælles politisk initiativ mellem parlamentsmedlemmer fra Island, Norge, Rusland og det Europæiske Parlament. Udover parlamentsmedlemmer fra disse lande deltager 63

64 "Northern Dimension Parliamentary Forum" i Reykjavík 10. og 11. maj. partnere fra Northern Dimension, regeringer og interparlamentariske organisationer. Vestnordisk Råds præsidie deltager sammen med en række andre aktører, bl.a. Arktisk Råd og Nordisk Ministerråd. Formålet er at fremme dialog og samarbejde om økonomisk integration, konkurrence og bæredygtig udvikling i det nordlige Europa. På mødet blev tre temaer behandlet: Udvikling af en politik for den nordiske dimension, muligheder og udfordringer ved grøn energi, samt bæredygtig udnyttelse af marine ressourcer i Norden. eeas.europa.eu/north_dim Møde mellem de vestnordiske parlamentsformænd på Færøerne 29. juni-1. juli Færøernes formand for Løgtingið Jógvan á Lakjuni var vært for de vestnordiske parlamentsformænds møde i Klaksvík. De øvrige deltagere var 1. viceformand for Islands Althingi Kristján L. Möller og formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen. Det er værdifuldt at koordinere det parlamentariske samarbejde og indhente gensidig inspiration herom. Af særlig interesse var den politiske situation på Færøerne, hvor man på daværende tidspunkt forventede en snarlig valgudskrivelse. 64 Møde mellem de vestnordiske parlamentsformænd på Færøerne 29. juni-1. juli. Islands Al thingi var repræsenteret ved 1. viceformanden (på billedet yderst til venstre).

65 SCPAR møde i Strasbourg, Frankrig december Vestnordisk Råds strategi er at være synlige ved internationale begivenheder der vedrører arktiske spørgsmål. Det ligger Vestnordisk Råd på sinde, at befolkningerne i Arktis er med til at sætte dagsordenen for Arktis, så der ikke skal træffes beslutning i Arktis hen over befolkningen og de parlamentariske forsamlinger, der rent faktisk er bosiddende i Arktis. Lars-Emil Johansen fremhævede i sin egenskab af præsident for Vestnordisk Råd, at borgerne i Vestnorden må være klar, så vi ikke bliver tilskuere til aktiviteterne i vores egen baghave. Vestnordisk Råd har derfor øget sin deltagelse på platforme, der behandler arktiske spørgsmål. Vestnordisk Råds årsmøde i Runavík på Færøerne I perioden august afholdt Vestnordisk Råd det årlige årsmøde i Runavík på Færøerne. Udover årsmødet blev Vestnordisk Råds 30 års jubilæum ligeledes markeret med kulturelle indslag for hvert land. 30 års jubilæet blev markeret i Nordens Hus i Tórshavn under stor politisk bevågenhed, hvor der blev holdt lykønskningstaler, historikken blev opridset og Vestnordens potentialer blev fremhævet. Vestnordisk Råds præsidium havde besluttet, at Islands præsident Ólafur Ragnar Grímsson skulle modtage et æresbevis for præsidentens ihærdighed for at sætte fokus på Vestnorden. Vestnordisk Råds præsidium lagde vægt på, at æresbeviset skulle være et symbol på en aktuel fællesinteresse og der var derfor enighed om, at der skulle udarbejdes en pin en makrel i guld. Under årsmødet blev der vedtaget tre rekommandationer, som alle var blevet behandlet og prioriteret i et fællesudvalg, bestående af de tre delegationsformænd samt et medlem af delegationen. Det mundede ud i tre rekommandationer, med udgangspunkt i fællesudvalgets ønsker for samarbejde indenfor tre prioriterede samarbejdsområder: Fiskeri, Transport og Infrastruktur samt en Frihandelsaftale, hvor regeringerne i de respektive lande skal afdække fordele og ulemper for samarbejde indenfor de nævnte sektorer. På årsmødet overtog formanden for Inatsisartut posten som Præsident for Vestnordisk Råd, som går på skift mellem landende. Formanden for Inatsisartut deltager sammen med Vestnordisk Råds generalsekretær Inga Dora Markussen i SCPAR møde i Strasbourg den 16. december. 65

66 Nordisk Råd Rejseudgifter i kr Udvalgsmøder Delegationsmøder Konferencer o.l Nordisk Råd er et parlamentarisk samarbejdsorgan med 87 medlemmer fra henholdsvis Norge, Danmark, Sverige, Finland, Island og de selvstyrende lande; Åland, Færøerne og Grønland. Inatsisartut har to medlemmer og to suppleanter i Nordisk Råd. I 2015 havde medlemmer/suppleanter fra Inat - sisartut sæde i henholdsvis Kultur- og Uddannelsesudvalget og Miljø- og Naturressourceudvalget. Parlamentarisk deltagelse i udvalgsmøder og partipolitiske møder i Nordisk Råd januar: Nordisk Råds møder i Mariehamn, Åland marts: Nordisk Råds temasession i København, Danmark juni: Nordisk Råds Kultur- og Uddannelsesudvalgs og Velfærdsudvalgs sommermøde i Nuuk, Grønland juni: Miljø- og Naturressourceudvalgs sommermøde i Nordjylland, Danmark. 1 Inklusive administrationsudgifter. Nordisk Råds rundbordssamtale den 7. september i Stockholm om nordisk forsvarspolitik Delegationslederen for den grønlandske delegation i Nordisk Råd var inviteret til nordisk rundbordssamtale om forsvarspolitik. Den svenske forsvarsminister Peter Hultquist indledte rundbordssamtalen med en præsentation af det nordiske forsvarssamarbejde, Nordefco, for de deltagende parlamentarikere der deltog som repræsentanter fra de nordiske lande og de selvstyrende områder. Særligt Ruslands udenrigspolitiske fremfærd i de nordiske nærområder, herunder i Arktis, var på dagsordenen. Der var generel bekymring over de seneste russiske handlinger på den militære og udenrigspolitiske front. Der var dog enighed om, at man måtte fastholde den nordiske dagsorden om et stabilt og trygt Norden, baseret på dialog og forsat solidaritet med de baltiske områder. Det blev under samtalerne bekræftet, at der fortsat vil være opmærksomhed mod de arktiske områder. Synspunkter til et eventuelt svensk og finsk medlemskab af NATO blev fremført, selvom et egentligt medlemskab ikke synes aktuelt. Rundbordssamtalen foregik i en saglig, åben og respektfuld tone. Foruden ministre og parlamentarikere var der tillige deltagelse af forsvars- og udenrigspolitiske eksperter, herunder forsvarschefer. Grønlands repræsentant fremhævede vigtigheden af, at Grønland i lighed med alle nordiske lande deltog i denne type rundbordssamtale om forsvarsspørgsmål. 66

67 7. september: Nordisk Råd. Rundbordssamtale i Stockholm, Sverige om nordisk forsvarspolitik september: Nordisk Råds møder i Oslo, Norge oktober: Nordisk Råds Session i Reykjavik, Island. Nordisk Råds Miljø- og Naturressourceudvalg i Skagen den 22. juni. ina.gl/udvalg 67

68 Kapitel I foråret kom porcelænsvasen skænket af kongeparret Christian X og dronning Alexandrine i 1921 ifm. deres første rejse til Grønland, Landsrådets gamle klokke som blev brugt indtil 1975 samt Nordog Sydgrønlands Landsrådspokaler skænket af Rigsdagen i 1936 i glasmontrer.

69 Administration Organisationen Generalsekretæren har det overordnede ledelsesansvar for bureauet. Generalsekretæren bliver ved betjeningen af Formandskabet for Inatsisartut understøttet af et formandskabssekretariat. Bureauets kommunikations- og projektafdeling, udvalgssekretariatet, juridisk afdeling samt serviceafdelingen refererer direkte til generalsekretæren. Tolkeafdelingen bliver ledet af en cheftolk, som refererer til generalsekretæren. Økonomiafdelingen bliver ledet af chefen for formandskabssekretariatet, som refererer til generalsekretæren. Bureau for Inatsisartut er Inatsisartuts administration og skal aktivt medvirke til, at arbejdet i Inatsisartut fremmes bedst muligt. Hertil hører servicering af formandskabet, forberedelse og organisatorisk gennemførelse af samlingerne, udvalgsbetjening, lov - teknisk assistance og den daglige administrative drift. Derudover står bureauet blandt andet for udgivelse af publikationer, rundvisninger i Inatsisartut og for forberedelse og gennemførelse af større projekter. 69

70 Bureauet skal indenfor lovgivningens rammer og de af formandskabet udstukne retningslinier løbende arbejde for: Forbedring af betingelserne for det parlamentariske arbejde ved at Yde rådgivning og bistand, støtte, tolkning og oversættelse på et højt kvalitetsniveau til formandskabet, udvalgene og medlemmerne af Inatsisartut. Fremme samspillet mellem Inatsisartut og Naalakkersuisut. Yde bidrag til den mest hensigtsmæssige udvalgsstruktur og udvalgenes arbejdsformer. Opbygge et fagligt vidensberedskab til sikring af fortsat kvalitetsudvikling inden for bureauets arbejdsområde samt optimering af ressourceanvendelsen. Højnelse af Inatsisartuts anseelse gennem: Fokusere på forbedring af lovkvaliteten. Kommunikere hurtigt og præcist med omverdenen. Sørge for effektiv formidling af information om arbejde og resultater i Inatsisartut. Personale Ved udgangen af 2015 havde bureauet 31 fastansatte medarbejdere. De fordelte sig på følgende funktioner i henhold til organisationsplanen: Personale Generalsekretær 1 Formandskabssekretariat 4 Kommunikations- og projektafdeling 1 Tolkeafdeling 7 Udvalgssekretariat og juridisk afdeling 11 Serviceafdeling 4 Økonomiafdeling 3 I alt 31 Der er derudover ansat medarbejdere på timebasis. Ved at bestræbe sig på, at være en af de mest spændende og udviklende offentlige arbejdspladser, er det lykkedes bureauet fortsat at have en høj anciennitet blandt sine medarbejdere. Anciennitet i Bureau for Inatsisartut Gennemsnitlig anciennitet i bureauet 12år 10år 8år 6år 4år 2år Administrativt personale Akademikere Tolkning & Oversættere Gennemsnit for hele Bureau for Inatsisartut år 70

71 Formand for Inatsisartut Lars-Emil Johansen og generalsekretær Ellen Kolby Chemnitz underskriver vedtagne lovforslag som forberedelse til stadfæstelsen den 3. december. ina.gl/bureau 71

72 Kapitel Møntruller og pengebundter.