Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos

Transkript

1 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Børnefattigdom i velfærdsstaten? anders bøggild christensen, lektor, Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus, VIA University College Artiklen behandler deltagelse og udsathed hos børn og unge ud fra et fattigdomsperspektiv. Der arbejdes ud fra det relative fattigdomsbegreb, og det vises, at fattigdommen har været stigende i de sidste årtier især for børn, der er indvandrere eller efterkommere. Mit eget forskningsprojekt viser dette for Århus kommune. Den kvalitative forskning om danske børn peger på en række forskellige konsekvenser for børn af at vokse op i fattigdom herunder begrænsninger i at kunne deltage i det sociale børnefællesskab. Der er begrænset viden om indvandrere og efterkommeres oplevelser og situation. I et samfundsperspektiv er der interesse for betydningen af en opvækst i fattigdom på den lange bane. Artiklen munder således ud i en drøftelse af social arv og spørgsmålet om mobilitet, der viser en vis dynamik. indledning I et politisk velfærdsperspektiv har det været et mål at sikre gode opvækstbetingelser for landets børn og unge, herunder at sikre at børn og unge ikke vokser op i fattigdom med fare for deres udviklingsmuligheder. Der er derfor indført en række familiepolitiske og socialpolitiske ordninger, der understøtter at familier, børn og unge trives og har muligheder for at deltage i det almindelige samfundsliv. Der er imidlertid også en mere målrettet socialpolitisk indsats overfor familier, børn og unge, der har behov for hjælp. Det formuleres klart i serviceloven, der skal hjælpe udsatte familier, børn og unge. Formålet med den særlige støtte til børn og unge fremgår af paragraf Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1. sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2. sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3. understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4. fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5. forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Det formuleres her klart, at målet med indsatsen selv for de mest udsatte børn og unge er fuld deltagelse i det almindelige samfundsliv. Familierne understøttes f.eks. økonomisk gennem den universelle børnefamilieydelse, og der er en række generelle serviceydelser med udbygningen af vuggestuer og børnehaver, der understøtter I den dominerende samfundsforskning anses fattigdom som et børn og unges opvækst samt sikrer en høj erhvervsdeltagelse problem, der kan true individernes muligheder for deltagelse 1. I 28 blandt voksne. Den almene sundhedspleje er ligeledes en generel de sidste 10 år er der både politisk og forskningsmæssigt blevet forebyggende indsats. sat mere fokus på børnefattigdom. 29

2 Tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Formålet med denne formidlingsartikel er at præsentere den mest centrale danske forskning om børnefattigdom. Der inddrages foreløbige resultater fra et igangværende ph.d.-arbejde om fattigdom i Aarhus. Artiklen vil først afklare det relative fattigdomsbegreb samt de mest udbredte mål i dansk fattigdomsforskning. Dernæst præsenteres udviklingen i børnefattigdommens omfang. Målinger af fattigdomsniveau i et enkelt år er meget afhængigt af det valgte mål, men udviklingstendenserne over tid er mindre følsom overfor det valgte mål. Det vises, at det især er børn, som er indvandrere eller efterkommere samt børn, der vokser op hos enlige forsørgere, som er særligt udsatte. Herefter følger en opsamling på vores viden om de mest dominerende konsekvenser for børn af at vokse op i fattigdom. Dette munder afslutningsvis ud i en diskussion af børnefattigdom i et socialt arv-perspektiv. Fattigdomsbegrebet Fattigdomsforskningen i Danmark knytter an til det relative fattigdomsbegreb, hvor fattigdom skal forstås i sammenhæng med det samfund, man lever og indgår i. Den relative fattigdomsforståelse blev især lanceret i 1960 erne og 1970 erne i England af Peter Townsends, der var inspireret af T. H. Marshalls medborgerskabstanker. Det væsentlige ved Townsends definition er, om individet/familien har ressourcer, der gør det muligt at deltage i samfundet. Fattigdom kan forhindre deltagelse i det almindelige samfundsliv. Der findes en række forskellige metoder til at opgøre omfanget af den relative fattigdom. De mest udbredte metoder til at måle den relative fattigdom er: - Medianmetoden - Budgetmetoden - Afsavnsmetoden Medianmetoden er den mest udbredte og anvendes af f.eks. EU og OECD. Medianindkomsten angiver den disponible indkomst, som den midterste person i indkomstfordelingen har 3. Man antager herudfra, at hvis en person har mindre end 50 % (OECD) eller 60 % af medianindkomsten (EU), så tilhører man fattiggruppen. Denne metode bevirker, at man kan havne i fattiggruppen, men på ingen måde selv føle sig fattig. Det er samtidigt klart, at vælger man 60 %-grænsen, så vil flere være fattige end, hvis man vælger 50 %-grænsen. Medianmetoden siger således noget objektivt om, hvilke økonomiske midler en person/familie har til forbrug, men ikke noget om, hvad personen/familien så rent faktisk bruger disse på. spørgeskemaer. Ofte anvendes nogle såkaldte deprivationsmål eller afsavnsmål for undersøgelse af fattigdom. Der er forskellige styrker og svagheder ved de enkelte målemetoder til at opgøre omfanget af fattigdom. I et børneperspektiv er det væsentligt, at metoderne ikke går direkte på at måle omfanget af børnefattigdom. Børns fattigdom anskues som afledt af familiens vilkår. Metoderne anvender ofte en såkaldt ækvivalering af indkomst, således det bliver muligt at sammenligne vilkår i husstande af forskellige størrelse 5. I metodernes målinger antages det oftest, at indkomst indadtil i familien fordeles jævnt. Forskningen peger i øvrigt på, at denne antagelse nok ikke helt holder, da det er udbredt blandt fattige familier at forsøge at skærme børnene for fattigdomsoplevelser og virkninger af at leve i en familie med få ressourcer, således at børnene ikke oplever de værste afsavn 6. Omvendt kan man også forestille sig børn, der fremstår fattige og omsorgssvigtede som følge af voksnes beslutninger om anvendelse af familiens ressourcer til sig selv. Disse betragtninger inddrages ikke, når man opgør omfanget af børnefattigdom. Børnefattigdommens omfang og fordeling i Danmark har 80 % af børnene på intet tidspunkt været fattige (målt ved 50 % af medianen). 20 % har været fattige mindst et år i perioden fra 0-17 år i deres liv. Men det er under 0,25 % af børnene, der har været fattige i hele perioden år 9. Børnefattigdommen er således ret lav, og den vedvarende eller langvarige fattigdom er markant lav. Der er således også en ret stor dynamik i fattigdommen. Det opfattes ofte som en god ting, at dynamikken er stor, da koncentrerede sociale problemer knytter sig til den langvarige fattigdom med betydelige fattigdomsvirkninger. Familier kan ofte klare kortere perioder med lav indkomst. SFI har senere fulgt op på undersøgelsen og fremlagt resultater for perioden Det vises, at børnefattigdommen er svagt stigende i perioden og måles i denne rapport til over 4 % 10. Lidt under 1 % af børnene er fattige i hele perioden. Der er således svage tendenser til, at børnefattigdommen er stigende. I 2012 nedsatte regeringen et ekspertudvalg, der fik til opgave at belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en dansk fattigdomsgrænse 11. Udvalget behandler særskilt børnefattigdommen i et kapitel i hovedrapporten. Børnefattigdommen i Danmark er forholdsvis lav i en international sammenhæng målt ved medianmetoden. I 2010 lever ca. 3,5 % af børn i familier med mindre end 50 % af medianindkomsten. Den langvarige fattigdom (fattig 3 år i træk) er under 1 %. i Resultaterne er en smule lavere end Deding og Gerstoft, hvilket kan forklares med små forskelle i operationaliseringer 12, der ikke gør resultaterne helt sammenlignelige. Ekspertudvalget konkluderer, at børnefattigdommen har været stigende fra 1997 til Townsend definerede relativ fattigdom således: Budgetmetoden går ud på at opstille, hvilke udgifter man må have, hvis man skal have et basalt og yderst beskedent liv, der alligevel I den generelle fattigdomsforskning fremstår fattigdommen især Individer, familier og grupper i befolkningen kan siges muliggør deltagelse i det almindelige samfundsliv. Den hermed som et ungdomsfænomen i Danmark. Her peger litteraturen på, at at leve i fattigdom, når de mangler ressourcer til at fremkomne grænse vil være stærkt afhængig af vurderingen af, børnefattigdommen er forholdsvis lav. Red Barnet satte i begyndelsen opnå den kost, deltage i de aktiviteter og have de hvad der skal til for, at livet er rimeligt. Men når budgettet er af 00 erne særligt fokus på børnefattigdom og har finansieret en levekår og behageligheder, som er normale eller i det klarlagt, kan man efterfølgende måle, hvem der har en indkomst række registerbaserede SFI-undersøgelser af børnefattigdommens mindste vidt anerkendte i det samfund, som de hører under dette budget. CASA har f.eks. opgjort forskellige budgetter: omfang og fordeling. til. Deres ressourcer er så langt under gennemsnittet et standardbudget, et pensionistbudget, et discountbudget, et for individer og familier, at de udelukkes fra almindelige korttidsbudget og et økologisk budget 4. Mohammad Hussain undersøger børnefattigdommen i perioden Opsamlende kan vi sige, at den danske børnefattigdom er ret lav livsmønstre, vaner og aktiviteter med anvendelse af 50 % af den disponible medianindkomst i international sammenhæng 14 ; at den har været stigende over de Afsavnsmetoden går ud på at tage afsæt i de afsavn, som man 7. Børnefattigdommen ligger meget konstant igennem sidste årtier, og at der er en vis dynamik ind og ud af fattigdommen, 30 lider, når indkomsten er lille. Her vil individers/familiers subjektive oplevelser og faktiske forbrug blive undersøgt f.eks. gennem undersøgelse viser Hussain, at for børn født i 1985 i Danmark hele perioden svingende mellem 2,5 % og 3,5 % 8. I en opfølgende så den vedvarende børnefattigdom er ret lav. 31

3 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Men det er også interessant at se på, hvilke børn der rammes af fattigdom. Her er det meget markant i alle rapporter, at der er forskel på børn af dansk herkomst og ikke dansk herkomst. Børn, som er indvandrere eller efterkommere, har markant højere fattigdom. Hussain konkluderer, at det ser altså ud til, at relativ fattigdom i stigende grad bliver et etnisk minoritetsproblem 15. I ekspertudvalgets rapport er børnefattigdommen for indvandrere og efterkommere 6 til 10 gange højere end for danske børn 16. Det er ligeledes et gennemgående træk, at børn som opvokser ved en enlig forsørger oplever markant højere risiko for fattigdom, især når børnene er små. Større børn oplever ofte, at forælderens økonomi forbedres med alderen. Der sker derfor en udjævning af fattigdomsrisikoerne for de større børn uanset husstandstype 17. børnefattigdom i aarhus kommune I registerforskningsprojektet Social polarisering i Aarhus Kommune undersøges udviklingen i børnefattigdom i Aarhus Kommune. Der kan registreres lignende udviklingstendenser, som i den landsdækkende forskning. Den langvarige fattigdom måles ud fra EU s mål for vedvarede fattigdom 18. Figur 1 viser resultaterne. Den langvarige fattigdom blandt børn med dansk herkomst er meget lav og stort set uforandret gennem de fire perioder. Derimod sker der store udsving i andelen af børn, som er indvandrere eller efterkommere. I og er andelen noget over de danske børns fattigdom eller ca. dobbelt så høj. Dette stiger voldsomt i og især i , hvor op mod 40 % er langvarigt fattige. Det er ca. det 10-dobbelte af danske børns andele. Den voksende børnefattigdom kan i Aarhus Kommune således alene tilskrives den dramatiske stigning i børnefattigdommen for indvandrere og efterkommere Hvor det ud fra den generelle fattigdomsforskning kan betones, at fattigdommen i Danmark er lav; at børnefattigdommen ligeledes er lav, så viser et mere differentieret billede, at der kan gemme sig betydelige fattigdomsproblemer under de generelle gennemsnitsbetragtninger. Der er kommet store andele af børn med indvandrer- eller efterkommer- baggrund, som står i en helt anden situation end deres danske aldersfælder. At dette især også manifesterer sig i de større byer i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere er højere synes evident. konsekvenser af børnefattigdom Individer, familier og grupper i befolkningen kan siges at leve i fattigdom, når de mangler ressourcer til at opnå den kost, deltage i de aktiviteter og have de levekår og behageligheder, som er normale eller i det mindste vidt anerkendte i det samfund, som de hører til. Deres ressourcer er så langt under gennemsnittet for individer og familier, at de udelukkes fra almindelige livsmønstre, vaner og aktiviteter... Peter Townsends Når man anser børnefattigdom for samfundsmæssigt uønskeligt, hænger det sammen med de konsekvenser, fattigdom kan have for Figur 1. Andel i langvarig fattigdom fordelt på herkomst i perioderne børns liv og deres fremtidsudsigter. Spørgsmålet om fattigdommens , , og I procent. konsekvenser er ikke udtømmende udforsket, og der er også lidt 32 uklarhed i forhold til fattigdomstilgangene. Afsavnsmetoden anser målinger af fattigdomsvirkninger, som en del af afgrænsningen af 33

4 Tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 fattigdom, mens de andre metoder ikke inkluderer fattigdommens konsekvenser i målingen af fattigdommens udbredelse. Det kan imidlertid være nyttigt at se på, hvilke konsekvenser eller hvilken betydning få ressourcer kan have for børns opvækstvilkår og afsavnsoplevelser. Vi har nogle få danske kvalitative undersøgelser med interviews af børn, der kan løfte lidt af sløret for fattigdommens virkninger for børn og unge, som de opleves fra et børneperspektiv. Agerlund Sloth udførte en af de første kvalitative undersøgelser af børnefattigdom med interviews med 19 børn i alderen Alle børn boede i familier med lav indkomst (under 60 % af medianindkomsten), og mange modtog sociale overførselsindkomster. Halvdelen af børnene boede hos en enlig forsørger. En af hovedkonklusionerne er, at der for alle børn er typer af konsekvenser af fattigdom, men at der er så store forskelle på konsekvenserne for børnene, at det er meget vanskeligt at lave generaliserede konklusioner. Der synes at være en stærk sammenhæng mellem, hvordan forældrene håndterer og handler strategisk i situationen, og hvordan børnene opfatter og tilpasser sig til situationen. For nogle familier var fattigdom en del af en omfattende og kompleks problematisk situation, mens den for andre var en mere specifik og afgrænset omstændighed. Nogle børn oplever at kunne besidde samme materielle status (mobiltelefon, jeans osv.) som deres kammerater eller referencegruppe, mens andre må affinde sig med ikke at have samme materielle muligheder som deres skolekammerater, hvilket påvirker deres syn på konsekvenserne. De fleste børn deltager ikke i dyre aktiviteter og fritid som sport, underholdning og der arrangeres ikke fødselsdag så ofte som gennemsnittet. forældre beskytter deres børn mod følgerne af materielle trange betingelser. På trods af dette havde de fleste børn problemer i hverdagen og i skolen. Espersen konkluderer, at det ikke synes at være mangel på økonomisk kapital, der er det største problem, men en samlet social og kulturel forarmelse, som berører betingelserne for disse børn mest. Nogle af forskellene i de to rapporter hænger sammen med en lidt forskellig målgruppe, som er interviewet. Sørensen interviewer otte børn i alderen 9-13 år. Børnene er rekrutteret gennem at have fået bevilget feriekoloniophold, og alle familier har en anstrengt økonomisk situation. Halvdelen bor hos en enlig forsørger. Modsat Espersens undersøgelse oplever disse børn betydelige materielle afsavn i dagligdagen på trods af, at de tilsyneladende lever med de mest almindelige fornødenheder 22. De er bevidste om deres særlige situation i forhold til kammeraterne, og det medvirker til en stigmatisering og eksklusion i dagligdagen. I familier, hvor der er muligheder eller beskyttelsesfaktorer og evt. et godt netværk, kan nogle af de materielle konsekvenser modificeres, og børnene får mulighed for at være med. Konsekvenserne viser sig stærkest hos børn i familier, der har få ressourcer på en række arenaer. Disse tre undersøgelser giver både nogle fælles og lidt forskelligartede forståelser af konsekvenser for børnene. Det ser ud til, at det afgørende for børnene er spørgsmålet om at være med, og dette spørgsmål overtrumfer oplevelsen af materielle vilkår. Men forbruget og de materielle vilkår er meget betydningsfulde betingelser for at være med, især hvis der ikke er andre kompenserende ressourcer. Familiernes generelle ressourcer og afstanden til områdets normalitet ser dermed ud til at spille afgørende ind på, hvor anderledes børn oplever situationen og deres muligheder for at deltage. interviewundersøgelser om fattigdom af børn, som er indvandrere eller efterkommere. Der er foretaget flere studier af indvandrere og efterkommeres situation, dog typisk ud fra et familieperspektiv med forældrene som interviewpersoner f.eks. om konsekvenserne af at leve for meget lave sociale ydelser 23. Disse undersøgelser inkluderer helt naturligt nogle konsekvenser for børnene af at vokse op i familierne. Noget af det mest påfaldende er forældres fortællinger om vanskelighederne ved at anskaffe helt basale fornødenheder som daglige måltider eller sund og varieret kost 24. Her skitseres fattigdomstræk af den mest basale karakter, som ellers sjældent fremhæves, når man undersøger relativ fattigdom. Disse undersøgelser har en målgruppe, der har levet med de meget lave sociale ydelser, der var gældende i perioden , men som i dag er afskaffet 25. Der findes ikke undersøgelser, der vurderer betydningen af afskaffelsen. I SFI s forløbsundersøgelse af årgang 1995 undersøges børnefattigdom, hvor børnene er blevet 15 år. Det er forældrene, der har besvaret spørgeskemaet på familiens vegne. Der indgår kun danske familier i undersøgelsen 26. Undersøgelsen viser typer af afsavn hos fattige familier. Der måles på afsavn indenfor daglige fornødenheder, bolig, personligt forbrug og sociale forhold. Undersøgelsen viser, at 1 % af børnene har levet i familier, der gentange gange har lidt afsavn på alle disse dimensioner. Undersøgelsen dokumenterer, at de langtidsfattige børn oftere bliver mobbet, oftere pjækker fra skole og har dårligere skolekarakterer i gennemsnit 27. Undersøgelsen viser ligeledes, at de fattige unge lever mindre sundt og med mere risikoadfærd, som øget anvendelse af alkohol og cigaretter. For det andet er der spørgsmålet om at kunne deltage i det almindelige sociale fællesskab blandt børn. Det er ofte disse typer af fattigdomsvirkninger, der fremhæves i forskningen og den almindelige debat om børnefattigdom. Har man mulighed for at invitere venner med hjem, at holde børnefødselsdag, at have tilstrækkeligt prestigegivende tøj, mobiltelefoner og andre sociale markører, der gør det muligt at være med i fællesskabet? Ofte befinder fattige børn sig i en marginal eller ekskluderet situation i disse børnefællesskaber. For det tredje er der spørgsmålet om børnelivets betydning fremadrettet i at tilegne sig fornødne kompetencer. Det hænger sammen med det ovenfor nævnte, men der stilles ofte krav til f.eks. at kunne deltage tilstrækkeligt i skolen og undervisningen ved at have adgang til internet, computere mv. Disse typer af vanskeligheder manifesterer sig med forskellig styrke for børn i forskellige fattige familier, og betydningen af dem hænger også sammen med den mestring, som familierne og børnene udøver, herunder hvilke typer af ressourcer familierne og børnene i øvrigt kan trække på. Det er væsentligt, at børnefattigdom i sig selv udgør et socialt problem for de børn, som lever dette liv, mens dette liv står på. Men ofte er man i en politisk og forskningsmæssig sammenhæng mere optaget af, hvilke virkninger en fattig opvækst har for det efterfølgende voksenliv. Temaet om negativ social arv er hermed slået an. Social arv Opsamlende kan vi skitsere tre typer af fattigdomsvirkninger for Ofte bliver spørgsmålet om børnefattigdom knyttet til betydningen Espersen interviewede 15 børn og 13 forældre i 11 familier. Kun børn: for børns fremtidsudsigter. I en dansk optik formuleres det som én pige deltog, og ingen familier boede i en af de større byer i betydningen af negativ social arv og den sociale eller intergenerationelle Danmark 20. Familierne havde enten modtaget kontanthjælp i 2005 For det første er der helt basale fattigdomsoplevelser, der berører mobilitet. Hvilke konsekvenser har det på den lange bane eller havde en bruttoindkomst under og en månedlig De tre kvalitative undersøgelser lægger ikke vægt på at interviewe det daglige liv. Det drejer sig om at få mad, så man ikke sulter, at vokse op under fattige kår? indkomst til at forbruge under kr. pr. voksen og kr. børn af ikke dansk herkomst. I betragtning af, at det især er børn og som er tilstrækkeligt nærende til at leve et børneliv. Det drejer 34 pr. barn om måneden 21. I modsætning til Agerlund Sloth oplevede med ikke dansk herkomst, der i stigende grad oplever fattigdom, sig om en bolig, man ikke bliver syg af mv. Det kan der naturligvis ikke svares udtømmende på, men man kan alle børn i denne undersøgelse forholdsvis materiel trivsel, hvor kan det opfattes som en mangel. Vi har imidlertid ikke gode f.eks. interessere sig for om fattigdom i barndommen også øger 35

5 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 sandsynligheden for ikke at få sig en uddannelse, for ikke at få stabil tilknytning til arbejdsmarkedet og for måske selv at opleve fattigdom senere i livet. I en samfundsøkonomisk optik kunne børnefattigdom potentielt blive en dyr affære. Den generationsmæssige reproduktion af økonomisk fattigdom ser ikke ud til at være speciel stærk (Det økonomiske råd 2006, Bonke 2003) i Danmark. Der er betydeligt stærkere mobilitet end f.eks. i USA. Der er tendenser til, at opvækst i fattigdom giver ringere betingelser i voksenlivet, men en række undersøgelser dokumenterer en stærkere effekt mht. social mobilitet, når man ser på uddannelse og kulturelle ressourcer i opvækstmiljøet (Hansen 1995, Meier Jæger m.fl. 2003). Den danske forskning peger ret entydigt på, at social ulighed og reproduktion heraf bedst lader sig indfange ved at inddrage den kulturelle kapital 28. Det er især børns opvækstvilkår i forskellige klasser med forskellige kulturelle ressourcer, der kan forklare den fremtidige sociale position i samfundet. Det ser ud til, at opvækstmiljøet især giver forskellige klassemæssige betingelser for at håndtere kravene til uddannelse og at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det er ikke sådan, at børnefattigdom er betydningsløs i denne sammenhæng, men der er forholdsvis stor mobilitet ud af fattigdom, især hvis der er tale om kortvarig fattigdom, der ikke er kombineret med en kompleks social problematisk situation. Der skal et bredere syn på ressourcebegrebet, der leverer en bedre forståelse af de udfordringer, individualiseringen giver: der tegner sig et billede af en ny form for ulighed. Det drejer sig om følelsen af at være uden for i et samfund, der stiller stadig større krav om menneskers evner til at mobilisere personlige kompetencer og træffe personlige valg. 30 Ud fra dette bliver konklusionen, at hvis vi er interesserede i opvækstbetingelsernes betydning for børns videre færd i livet, er det ikke nok at fokusere på opvækst i fattigdom. Fattigdom er en problematik i sin egen ret, men børn og unges vej i livet er kompleks og påvirket af en lang række andre og til tider mere betydningsfulde sociale faktorer end de materielle opvækstbetingelser. Dette skal ikke forstås som en nedtoning af fattigdommens betydning og virkninger eller at bekæmpelse af børnefattigdom er formålsløs. Opvækst i fattigdom er først og fremmest et problem i sig selv, men dernæst er fattigdom knyttet til problematikker, der også trækker spor videre i livet. Derfor er økonomisk fattigdom knap så væsentlig, hvis man er interesseret i social og klassemæssig mobilitet. Det ser samtidigt ud til, at samfundsudviklingen stiller nye typer af krav til unge for at håndtere transformationen fra barn til etablering i voksenlivet, der forstærker betydningen af den kulturelle kapital. Gitte Sommer Harrits formulerer udfordringen for unge i dag på denne måde: I videnssamfundet er det ikke nødvendigvis nok at have til dagen og vejen for at kunne klare sig og gøre 36 sig gældende

6 Tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Litteratur Agerlund Sloth, Dorthe (2004): Færre penge end andre børn. Kbh.: SFI. Blauenfeldt, Mette m.fl. (2006): Flygtninge på starthjælp. København: Kbh.: CASA. Bonke, Jens (2003): Dårlige økonomiske forhold som risikofaktor: Hvordan klarer børn, der vokser op i fattigdom sig? Kbh.: SFI. Bøggild Christensen, Anders (2010): The importance of equivalence scales used in Danish research in judging poverty applied on a data set of the population of the city of Aarhus. Paper presented at Reassess workshop, Aarhus January Esmark, Kim (2006): Bourdieus uddannelsessociologi. I: Prieur, Anncik m.fl.: Pierre Bourdieu en introduktion. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Espersen, Laila Dreyer (2006): Opvækst med afsavn. Kbh.: SFI. Goul Andersen, Jørgen (2003): Over- Danmark og Under-Danmark, Århus: Aarhus Universitetsforlag. Hansen, Erik Jørgen (1995): En generation blev voksen. Kbh.: SFI Hansen, Finn Kenneth og Henning Hansen (2004): At eksistere eller at leve fattigdom og lave indkomster in Danmark. Hvordan måler man fattigdom? Kbh.: CASA. Harrits, Gitte Sommer (2007): Kan fattigdom være kulturel? I Social Politik nr. 4, Hussain, Mohammad Azhar (2004): Børnefattigdom i Danmark Kbh.: SFI. Hussain, Mohammad Azhar (2003): Børnefattigdom i danske kommuner Kbh.: SFI. Johansen, Adam; Marianne Højland og Henning Hansen (2010): Flygtninge på langvarig starthjælp. Kbh: CASA. Jæger, Mads Meier; Martin Munk og Niels Ploug (2003): Ulighed og livsløb. Kbh.: SFI. Larsen, Jørgen Elm (2004): Fattigdom og social eksklusion. Kbh.: SFI. Müller, Maja; John Andersen, Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen (2010): Livet på de laveste sociale ydelser - en kvalitativ undersøgelse om livsbetingelser og copingstrategier. Kbh: CASA. OECD (2008): Growing unequal? Income distribution and poverty in OECD countries. Rohde Skov, Peter og Mai Heide Ottosen (2012): Materiel velfærd og fattigdom. I: Ottosen, Mai Heide (red): 15 åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra femte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i Kbh.: SFI. Sørensen, Heidi (2010): Fattigdom i børnehøjde børns oplevelser af en opvækst i fattigdom. Kbh.: CASA. Townsend, Peter (1979): Poverty in the United Kingdom. Pinguin. Harmondsworth. notes 1 Goul Andersen Townsend 1979 jf. oversættelse af Andersen m.fl. (1998). 3 Fordelen ved medianindkomsten frem for gennemsnitsindkomsten er, at medianen ikke er særlig følsom overfor store udsving i yderområderne. Hvor enkelte meget velhavende personer kan rykke ved gennemsnitsindkomsten, påvirkes medianen ikke på samme måde. 4 Hansen og Hansen 2004: Der findes en række forskellige ækvivalensskalaer, der angiver vægten af den enkelte voksne og det enkelte barn samt betydningen af familiestørrelsen. Valg af skala kan få betydning for vurderingen af omfanget af fattigdom, men nok især påvirke vurderingen af fattigdommens sammensætning (Bøggild Christensen 2011). 6 Spørgsmålet om at kunne give børnene de samme udfoldelsesmuligheder som kammeraterne er meget centralt. Forældrene ønsker brændende, at børnene får mulighed for at deltage i de samme aktiviteter som deres kammerater, men når der ikke altid er råd til, at de kan komme med til børnefødselsdage, kan gå til sportsaktiviteter eller være med på lejrskoler, betyder det, at børnene kan føle sig ekskluderede. Forældrene gør i den forbindelse en stor indsats for at skærme deres børn mod den økonomiske knaphed og gør alt, hvad de kan for at opfylde børnenes behov, så de så lidt som muligt føler sig uden for eller skiller sig ud fra de andre børn i skolen (Müller m.fl. 2010:12). 7 Hussain anvender også andre mål for børnefattigdommen til en sammenligning. Det er en pointe, at valg af mål betyder noget for vurderingen af fattigdommen i det enkelte år, men hvis man er interesseret i at se på udvikling over tid er valg af grænse mindre afgørende. 8 Hussain Hussain Deding og Gerstoft Operationaliseringen er dog svagt anderledes end Hussain, hvilket kan rykke lidt ved sammenligninger Sider/default.aspx. 12 Selvom alle anvender 50 % af den disponible medianindkomst som kriterium kan beslutninger om opgørelse af den disponible indkomst, valg af ækvivalensskala samt afgrænsning af personkreds give mindre forskelle i resultater. 13 Ekspertudvalg om fattigdom OECD Hussain 2003: Ekspertudvalget om fattigdom 2013: Ekspertudvalget om fattigdom 2013: Persistent poverty fattig ud fra 60 % af medianen i indeværende år samt i to år indenfor de sidste tre år. 19 Agerlund Sloth Espersen Denne operationalisering er inspireret af Elm Larsen (2004). 22 Børnene fortæller om hjem med huller i væggen, hvor vinterkulden fiser ind, og de fryser om natten, maling der skaller af væggene, ensformig kost, genbrugstøj og spillekonsoller, computere, tøj, ferier og fødselsdage, der ligger så langt under kammeraternes niveau, at de opleves som afsavn (Sørensen 2010:103). 23 Blauenfeldt, Mette m.fl. (2006); Johansen, Adam m.fl. (2010); Müller, Maja m.fl. (2010). 24 Vi ser eksempler på, at det at skaffe mad på bordet bliver en daglig kamp for at få pengene til at strække. Forældrene har et ønske om at give deres børn en sund kost, men frugt og grønt bliver nedprioriteret, da det er dyre fødevarer, og det piner forældrene, at de må nøjes med de billigste og oftest mest usunde råvarer. Der er tilfælde med boliger, hvor der ikke er plads nok til familien, børnene deler værelser, og forældrene sover i stuen, og for mange bærer hjemmets indretning på denne vis præg af en stram økonomi, hvor der ikke er plads til at have venner med hjem efter skole (Müller m.fl. 2010: 11-12). 25 De særligt lave ydelser bestod af forskellige bestemmelser: Starthjælpen, den nedsatte kontanthjælp, kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen. 26 Rohde Skov m.fl Rohde Skov m.fl. 2012: Begrebet kulturel kapital karakteriserer hos Bourdieu bl.a. kropsliggjorte tilstande, der giver børn fra forskellige klasser helt forskellige dispositioner og ressourcer at trække på (Esmark 2006). 29 Sommer Harrits 2007: Sommer Harrits 2007: