De sociale klasser i Danmark 2012
|
|
- Egil Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen. Analysen beskriver klassernes udvikling fra 1985 til af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers og stud.polit. Helene Bækkelund Larsen 17. oktober 2014 Analysens hovedkonklusioner Befolkningen i aldersgruppen år opdeles i analysen i fem klasser ud fra parametrene uddannelse, arbejdsstilling og indkomst. Overklassen udgør i 2012 ca. 3 pct. af familierne, den højere middelklasse 13 pct., middelklassen 29 pct., arbejderklassen 40 pct. og underklassen 15 pct. Fra 2008 til 2012 er både over- og højere middelklasse samt underklassen vokset Antallet af familier i arbejderklassen bliver mindre og mindre, andelen er gået fra ca. 58 pct. i 1985 til 40 pct. i På nær for overklassen er fordelingen mellem mænd og kvinder i de sociale klasser stort set lige i Andelen af kvinder i overklassen er dog også vokset, og er gået fra 4,6 pct. i 1985 til 16,5 pct. i Indvandrere ender i stigende grad i underklassen, andelen af indvandrere fra ikkevestlige lande, der ender i underklassen, er steget fra 23 procent i 1985 til 37 procent i Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil ses@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Inddeling af befolkningen i sociale klasser i 2012 Denne analyse er den første i en række af baggrundsanalyser til bogen Klassekamp fra oven. I analysen gennemgås definitionen af de sociale klasser, udviklingen i klassernes størrelse samt sammensætningen af familietyper, køn, børn, boligtyper og herkomst i klasserne. I analysen betragtes perioden Definition af de sociale klasser I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen år. Er man studerende, udelades man fra de sociale klasser. De årige inddeles i fem overordnede socialklasser. De fem klasser er: 1. Overklassen 2. Den højere middelklasse 3. Middelklassen 4. Arbejderklassen 5. Underklassen Definitionen af de fem sociale klasser er: Underklassen Personer, som var i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke er selvstændige. Alle andre årige (som ikke er studerende) inddeles i de øvrige fire sociale klasser efter følgende kriterier: Overklassen Overklassen består af personer, som har en indkomst over 3 gange medianindkomsten (på nær personer uden videregående uddannelse, som ikke er selvstændige eller topledere). Overklassen kan inddeles i: Selvstændige med indkomst over 3 x medianindkomsten (defineret som samlet bruttoindkomst før skat for årige, der er i beskæftigelse minimum halvdelen af året). Det svarer til ca. 1,1 mio. kr. årligt i 2012 eller 1,2 mio. kr. i 2014-prisniveau. Topledere med indkomst over 3 x medianindkomsten. Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst over 3 x medianindkomsten. Højere middelklasse Den højere middelklasse består af personer, som har en indkomst på 2-3 gange medianindkomsten (på nær personer uden videregående uddannelse, som ikke er selvstændige eller topledere). Den højere middelklasse kan inddeles i: 2
3 Selvstændige med indkomst i intervallet 2-3 x medianindkomsten (i 2012 svarende til en bruttoindkomst i intervallet ,1 mio. kr. før skat og i 2014-prisniveau mellem og 1,2 mio. kr.). Topledere med indkomst i intervallet 2-3 x medianindkomsten. Andre personer med kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse med indkomst i intervallet 2-3 gange medianindkomsten. Øvrige personer med en lang videregående uddannelse uanset indkomst Middelklassen Selvstændige med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten (svarende til en bruttoindkomst under kr.) Topledere med indkomst under det dobbelte af medianindkomsten Andre personer, som har en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten Arbejderklassen Personer med erhvervsfaglig uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser Personer med gymnasial uddannelse, som ikke er i en af de øvre klasser Ufaglærte, som ikke indgår i en af de øvre klasser Sociale klasser på hovedgrupper frem til 2012 I tabel 1 ses udviklingen i de fem socialklasser i perioden 1985 til I tabellen er vist både udviklingen i antallet af personer samt i de procentvise andele. Studerende, børn samt personer over 59 år er ikke medtaget i klasserne. Det fremgår bl.a. af tabellen, at den største sociale klasse i 2012 er arbejderklassen, som med ca. 1,1 million personer indeholder ca. 45 procent af alle personerne i de sociale klasser. På trods af, at det er den største klasse, så er arbejderklassen også den af klasserne, som er faldet mest i størrelse siden 1985, hvor andelen i klassen var helt oppe på ca. 59 procent. I samme periode er antallet af personer i den højere middelklasse mere end fordoblet. Tabel 1. De sociale klasser opgjort på personniveau, antal personer og andele i pct. Klasse personer Overklasse 26,1 34,2 34,3 36,3 1,1 1,3 1,4 1,5 Højere middel 107,1 156,0 217,6 243,9 4,3 5,9 8,7 9,9 Middel 455,5 515,4 585,9 572,4 18,3 19,5 23,3 23,2 Arbejder 1454,8 1401,9 1252,5 1098,9 58,6 53,0 49,8 44,6 Underklasse 440,3 536,0 422,4 511,9 17,7 20,3 16,8 20,8 I alt 2483,8 2643,4 2512,6 2463,5 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på personniveau. 3
4 Ofte er det familiens samlede status, der er af interesse, og i den sammenhæng er det mest relevant at opgøre socialklasse på familieniveau frem for personniveau. Når den sociale klasse opgøres på familieniveau, er det den sociale klasse for det familiemedlem, der har den højeste sociale klasse, der afgør hele familiens sociale klasse. Eksempelvis vil et par bestående af en fra arbejderklassen og en fra middelklassen begge blive til middelklasse, når socialklassen opgøres på familieniveau. I tabel 2 er de sociale klasser i 1985 til 2012 vist på familieniveau. Kun personer i aldersgruppen år medtaget, og familier, hvor en eller begge forsørgere er studerende, er udeladt. Sammenligner man tabel 1 og tabel 2 ses det, at en større andel af de årige er i de høje sociale klasser, når klasserne opgøres på familieniveau, end når de opgøres på personniveau. Således er der i 2012 f.eks. 2,8 pct. i overklassen, når det opgøres på familieniveau, mod 1,5 pct. opgjort på personniveau. Omvendt falder andelen i underklassen markant. Det skyldes, at man udelukkende kan rykke opad eller blive i samme sociale klasse i skiftet fra opgørelsen på personniveau til familieniveau. Udviklingen i størrelsen af de sociale klasser opgjort på familieniveau i perioden er overordnet set den samme som på personniveau. Dvs. også på familieniveau er der fra 2008 til 2012 en voksende overklasse og højere middelklasse, en stadigt mindre arbejderklasse samt en voksende underklasse. F.eks. er andelen af underklassefamilier vokset fra ca. 10 procent i 1985 til knap 15 procent i Tabel 2. De sociale klasser opgjort på familieniveau, antal personer og andele i pct. Klasse personer Overklasse 55,1 69,4 66,0 71,2 2,1 2,5 2,5 2,8 Højere middel 180,8 244,0 309,8 345,6 6,8 8,9 11,9 13,4 Middel 622,3 692,9 760,3 743,1 23,6 25,2 29,3 28,9 Arbejder 1521,0 1376,0 1156,8 1036,3 57,6 50,1 44,5 40,3 Underklasse 262,2 363,3 304,8 376,5 9,9 13,2 11,7 14,6 I alt 2641,4 2745,6 2597,8 2572, Sociale klasser på undergrupper frem til 2012 I tabel 3 er hver socialklasse underopdelt yderligere, så der er i alt 14 undergrupper i stedet for fem. Opdelingen er lavet hierarkisk, således, at det er det familiemedlem, der er i den øverste klasse i tabellen, der afgør hele familiens socialklasse. F.eks. vil en familie bestående af en ufaglært arbejder og en faglært arbejder blive kategoriseret som Arbejder - faglært. Socialklasse er opgjort på familieniveau, og i tabellen er vist udviklingen fra 1997 til Det fremgår f.eks. af tabellen, at der i den højere middelklasse er langt flest familier, som er i klassen, fordi personen i familien med den højeste socialklasse har en lang videregående uddannelse, og som altså ikke er placeret i klassen som følge af deres indkomstniveau. Denne gruppe af familier har siden 1997 udgjort en stadigt større andel af den højere middelklasse. 4
5 Tabel 3. Underopdeling af de sociale klasser på familieniveau, antal personer og andele i pct. Klasse personer Overklasse - Selvstændige 34,0 22,7 22,4 1,2 0,9 0,9 Overklasse - Topleder 19,3 22,0 26,4 0,7 0,8 1,0 Overklasse - Uddannelse 16,0 21,2 22,5 0,6 0,8 0,9 Højere middel - Selvstændige 38,5 23,2 19,6 1,4 0,9 0,8 Højere middel - Topleder 29,6 30,8 37,0 1,1 1,2 1,4 Højere middel - KVU, MVU og LVU over indkomstgrænsen Højere middel - LVU under indkomstgrænsen 63,7 68,2 73,0 2,3 2,6 2,8 112,3 187,6 215,9 4,1 7,2 8,4 Middel - Selvstændige 198,9 173,4 158,7 7,2 6,7 6,2 Middel - Topleder 61,9 74,4 76,3 2,3 2,9 3,0 Middel - KVU og MVU 432,1 512,5 508,2 15,7 19,7 19,8 Arbejder - Faglært 906,2 794,9 725,1 33,0 30,6 28,2 Arbejder - Gymnasie 72,3 79,9 69,2 2,6 3,1 2,7 Arbejder - Ufaglært 397,5 282,0 241,9 14,5 10,9 9,4 Underklasse 363,3 304,8 376,5 13,2 11,7 14,6 I alt 2745,6 2597,8 2572,7 100,0 100,0 100,0 Mobilitet mellem klasserne I dette afsnit undersøges mobiliteten mellem klasserne ved at kigge på, hvilken klasse familierne i de forskellige klasser tilhørte tre år tidligere. I modsætning til analysens øvrige tabeller er Studerende samt Andet også medtaget i disse tabeller. Kategorien Studerende dækker over familier, hvor en eller begge forsørgere er studerende, mens familier kategoriseret under Andet primært er personer, som tre år tidligere var børn eller ikke var i landet. I tabel 4 ses det, hvor familierne i de forskellige klasser i 2012 var henne i Tabellen skal læses med udgangspunkt i den sociale klasse i Tallene under diagonalen, som er markeret med fed, viser positiv social mobilitet (højere social klasse end tre år tidligere), mens tallene over diagonalen viser den negative mobilitet (lavere social klasse end tre år tidligere). F.eks. ses det af tabellen, at 79,3 procent af arbejderklassefamilierne i 2012 også var i arbejderklassen i De øvrige familier i arbejderklassen i 2012 kommer primært fra middelklassen (6,2 procent) og underklassen (4,2 procent). 5
6 Tabel 4. Sociale klasser i Hvor var de i 2009? Socialklasse i 2012 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Socialklasse i 2009 Overklasse 47,4 2,8 0,5 0,2 0,3 Højere middel 30,8 66,6 2,9 0,9 1,7 Middel 9,0 10,7 76,2 6,2 7,6 Arbejder 3,1 2,7 8,3 79,3 22,2 Underklasse 0,9 1,4 1,7 4,2 55,2 Studerende 2,4 12,5 8,3 5,7 6,8 Andet 6,4 3,2 2,1 3,4 6,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Social klasse er i begge år opgjort på familieniveau. Kun personer, der i 2012 er i aldersgruppen år, er medtaget i beregningerne. I tabel 5 ses tilsvarende, hvor familierne i de forskellige klasser i 2009 var henne i Ved en sammenligning af tabel 4 og tabel 5 fremgår det, at der kun er sket små ændringer i mobiliteten fra 2009 til Tabel 5. Sociale klasser i Hvor var de i 2006? Socialklasse i 2009 Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse Socialklasse i 2006 Overklasse 54,6 4,7 1,1 0,4 0,5 Højere middel 26,2 64,4 3,9 1,0 1,8 Middel 7,2 8,9 71,6 5,5 7,1 Arbejder 4,7 3,3 10,1 80,3 25,6 Underklasse 0,9 1,5 1,8 3,5 53,3 Studerende 2,9 13,9 9,5 6,1 5,8 Andet 3,5 3,3 2,0 3,2 6,0 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Social klasse er i begge år opgjort på familieniveau. Kun personer, der i 2009 er i aldersgruppen år, er medtaget i beregningerne. Fordelingen af mænd og kvinder i de sociale klasser I tabel 6 er vist udviklingen i andelen af kvinder i de sociale klasser fra 1985 til Det fremgår bl.a. af tabellen, at andelen af kvinder i overklassen og den højere middelklasse fra 1985 til 2012 er vokset markant. I overklassen er andelen af kvinder i denne periode gået fra 4,6 til 16,5 procent og i den højere middelklasse fra 20,0 til 45,6 procent. I 2012 er der i alle sociale klasser på nær overklassen en tilnærmelsesvis lige fordeling af mænd og kvinder. 6
7 Tabel 6. Sociale klasser opgjort på personniveau, andelen af kvinder Klasse Overklasse 4,6 8,6 14,9 16,5 Højere middel 20,0 29,8 42,5 45,6 Middel 52,6 53,2 56,5 57,3 Arbejder 46,7 46,4 46,3 45,1 Underklasse 69,1 60,8 55,2 54,4 I alt 50,2 49,2 49,4 49,5. Børnene i de sociale klasser I tabel 7 ses fordelingen af børn i de sociale klasser i 1997, 2008 og Kun personer under 18 år er medtaget i tabellerne, og den sociale klasse er bestemt ud fra forældrenes sociale klasse, idet klasse er opgjort på familieniveau. Ved en sammenligning med de tilsvarende andele for de årige (tabel 2), så ses det, at der for børnene i alle år er en lidt større andel i overklassen, den højere middelklasse samt middelklassen og tilsvarende en mindre andel i arbejder- og underklassen end de voksne. Udviklingen over tid er overordnet set den samme for børnene som for de årige. Dog er der blandt børnene en lidt lavere andel i underklassen i 2012 end i 1997, mens det modsatte gør sig gældende for de årige. Tabel 7. Børn i de sociale klasser, antal personer og andele i pct. Klasse personer Overklasse 29,4 38,2 40,7 2,9 3,5 3,8 Højere middel 110,4 169,1 192,6 10,9 15,5 18,0 Middel 295,4 372,2 364,6 29,0 34,0 34,1 Arbejder 478,4 430,6 367,1 47,0 39,4 34,3 Underklasse 103,7 83,6 103,9 10,2 7,6 9,7 I alt 1017, ,7 1069,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Social klasse er opgjort på familieniveau. I tabel 8 ses på familietyperne i de sociale klasser, dvs. om der er tale om par eller enlige, og om de har børn. Der kigges på fordelingen af familietyper inden for den enkelte socialklasse. Det fremgår bl.a. af tabel 8, at andelen af par med børn er større, desto højere klassen er. Underklassen består af flest enlige uden børn, men samtidig er det også i underklassen, at der findes den største andel af enlige med børn. Det fremgår også af tabellen, at der 1997 til 2012 i alle sociale klasser er kommet færre par uden børn og en større andel enlige med børn. 7
8 Tabel 8. Familietyper i de sociale klasser, andele i pct. af den sociale klasse Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt 2012 Par uden børn 29,8 25,6 31,0 33,3 14,8 28,8 Par med børn 62,4 57,9 49,5 34,5 10,8 39,3 Enlig uden børn 6,0 13,2 14,9 26,7 62,8 26,2 Enlig med børn 1,8 3,3 4,6 5,5 11,6 5,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Par uden børn 44,7 35,5 37,1 36,5 21,5 34,8 Par med børn 49,4 50,7 46,1 36,4 12,4 37,2 Enlig uden børn 5,1 12,0 13,8 23,5 55,7 23,8 Enlig med børn 0,8 1,8 3,1 3,6 10,3 4,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I tabel 9 er andelen af hver familietype opgjort i forhold til alle familier. Hermed afspejler andelene også klassernes indbyrdes størrelse. I tabellen er de familietyper, som udgør mere end 5 procent af alle familierne markeret med fed. F.eks. fremgår det af tabellen, at den mest almindelige familie i 2012 er et middelklassepar med børn. Denne familietype udgør 14,3 procent af alle familierne i de sociale klasser. Lige herefter kommer par med og uden børn i arbejderklassen, som udgør hhv. 13,9 og 13,4 procent. I 1997 var par i arbejderklassen med og uden børn langt den mest almindelige familietype, og udgjorde samlet 36,5 procent af alle familierne. Der er kommet flere enlige med børn i alle klasser, men disse udgør i 2012 dog stadig kun knap 5 procent af alle familier på tværs af klasserne. Tabel 9. Familietyper i de sociale klasser, andele i pct. af alle familier i de sociale klasser Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt 2012 Par uden børn 0,8 3,4 9,0 13,4 2,2 28,8 Par med børn 1,7 7,8 14,3 13,9 1,6 39,3 Enlig uden børn 0,2 1,8 4,3 10,8 9,2 26,2 Enlig med børn 0,0 0,4 1,3 2,2 1,7 5,7 I alt 2,8 13,4 28,9 40,3 14,6 100, Par uden børn 1,1 3,2 9,4 18,3 2,8 34,8 Par med børn 1,2 4,5 11,6 18,2 1,6 37,3 Enlig uden børn 0,1 1,1 3,5 11,8 7,4 23,8 Enlig med børn 0,0 0,2 0,8 1,8 1,4 4,1 I alt 2,5 8,9 25,2 50,1 13,2 100,0 8
9 Bolig for de sociale klasser I tabel 10 er det opgjort, hvilke boliger familierne i de sociale klasser bor i. Tabellen indeholder tal for 2012 og Det fremgår bl.a. af tabellen, at overklassen i overvejende grad bor i private boliger, både når man kigger på 1985 og i I den højere middelklasse, middelklassen samt arbejderklassen er private boliger også det mest almindelige, men i disse klasser er andre boligtyper i højere grad også repræsenteret. I underklassen er det mest almindeligt, at boligen ejes af et alment boligselskab. Andelen af familierne i underklassen, som bor i almennyttige boliger, er steget fra 28,6 procent i 1985 til 41,4 procent i Tabel 10. Bolig for de sociale klasser, andele i pct. Ejerforhold Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse 2012 Ejerbolig mv. og uoplyst 95,9 81,4 81,5 72,2 44,6 Almene boligselskaber 0,3 4,2 8,3 16,8 41,4 Privat udlejning 2,2 5,1 4,1 5,5 8,6 Andelsboligforeninger 1,5 9,3 6,1 5,5 5,4 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100, Ejerbolig mv. og uoplyst 97,7 92,9 89,6 78,3 64,1 Almene boligselskaber 0,4 3,1 6,4 15,9 28,6 Privat udlejning 1,8 2,9 3,0 4,5 5,9 Andelsboligforeninger 0,1 1,1 1,0 1,2 1,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Herkomst for de sociale klasser I tabel 11 er herkomstfordelingen i de sociale klasser fra 1985 og frem til 2012 vist. I 2012 er ca. 11 procent af personerne i de sociale klasser (opgjort på familieniveau) af anden herkomst end dansk. Heraf er den største gruppe indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er gået fra at udgøre 1,3 procent af personerne i 1985 til 6,8 procent i Antallet af efterkommere fra ikke-vestlige lande har tilsvarende været støt stigende siden 1985, men udgør i 2012 dog fortsat kun omkring 1 procent. Tabel 11. Fordelingen af herkomst i de samlede sociale klasser, andele i pct. Herkomst Dansk 96,6 93,7 90,4 88,8 Indvandrere, vestlige lande 1,9 2,1 2,6 3,2 Indvandrere, ikke-vestlige lande 1,3 3,8 6,2 6,8 Efterkommere, vestlige lande 0,2 0,2 0,2 0,2 Efterkommere, ikke-vestlige lande 0,0 0,2 0,7 1,1 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 Anm.: Tabellen viser andelen af det samlede antal personer, som er i én af de fem sociale klasser (opgjort på familieniveau). Kun personer i aldersgruppen år er medtaget i beregningerne. 9
10 I tabel 12 er herkomstfordelingen i hver af de fem sociale klasser vist. Bemærk at antallet af indvandrere og i særdeleshed efterkommere var relativt begrænset i 1985 i forhold til i dag. Det fremgår af tabellen, at personer med anden end dansk herkomst i alle år har større sandsynlighed for at ende i underklassen. Værst står det til for indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor det i 2012 var mere end hver tredje (37,3 procent), der var i en underklassefamilie. Der er dog sket en forbedring for denne gruppe på ti procentpoint siden 1997, hvor tallet var helt oppe på 47,7 procent. De forskellige herkomstgrupper deler i store træk de samme udviklinger over tid. Fra 1985 til 1997 voksede andelen af familier i underklassen (på nær for efterkommer fra vestlige lande), fra 1997 til 2008 blev underklassen mindre, og fra 2008 til 2012 er underklassen igen vokset for alle herkomstgrupper. Tabel 12. Herkomst for de fem sociale klasser, andele i pct. Herkomst Overklasse Højere middel Middel Arbejder Underklasse I alt 2012 Dansk 3,0 13,9 30,0 40,5 12,6 100,0 Indvandrere, vestlige lande 2,5 16,9 21,5 42,5 16,5 100,0 Indvandrere, ikke-vestlige lande 0,6 6,8 18,9 36,4 37,3 100,0 Efterkommere, vestlige lande 2,9 18,7 25,8 32,6 19,9 100,0 Efterkommere, ikke-vestlige lande 0,4 5,7 21,3 38,7 33,8 100, Dansk 2,7 12,2 30,1 45,0 10,1 100,0 Indvandrere, vestlige lande 3,0 17,8 26,0 37,0 16,2 100,0 Indvandrere, ikke-vestlige lande 0,5 6,4 19,6 40,9 32,6 100,0 Efterkommere, vestlige lande 3,8 16,0 26,9 36,9 16,5 100,0 Efterkommere, ikke-vestlige lande 0,4 5,3 21,0 47,1 26,2 100, Dansk 2,6 9,0 25,6 51,2 11,6 100,0 Indvandrere, vestlige lande 2,7 14,7 27,4 35,4 19,7 100,0 Indvandrere, ikke-vestlige lande 0,3 3,9 16,3 31,7 47,7 100,0 Efterkommere, vestlige lande 2,8 13,2 25,1 41,6 17,2 100,0 Efterkommere, ikke-vestlige lande 0,4 3,4 15,8 46,8 33,6 100, Dansk 2,1 6,8 23,7 57,8 9,6 100,0 Indvandrere, vestlige lande 2,8 11,4 23,7 46,3 15,7 100,0 Indvandrere, ikke-vestlige lande 0,6 4,3 12,6 59,1 23,4 100,0 Efterkommere, vestlige lande 1,8 8,3 19,1 53,1 17,7 100,0 Efterkommere, ikke-vestlige lande Anm.: Der er i 1985 et lille antal efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvilket giver stor usikkerhed omkring andelene for denne gruppe, og disse er derfor udeladt i tabellen 10
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereKriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereUddannelse i de sociale klasser i 2012
Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereNy stigning i den danske fattigdom
Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af
Læs mereVelstillede børnefamilier indtager København
Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereMange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen
Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereStore formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereStigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Læs mereHver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse
Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mere3F eres brug af voksen- og efteruddannelse
F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereFordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereKarakterkrav rammer erhvervsgymnasier
Karakterkrav rammer erhvervsgymnasier og HF hårdest Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser vil ramme erhvervsgymnasierne og HF langt hårdere end det almene gymnasium. Imens fire procent af studenterne
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereI Danmark er der fattige børn under 5 år
I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereStor stigning i stillinger på mindre end 20 timer om ugen
Atypisk ansatte Stor stigning i stillinger på mindre end timer om ugen De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med ca. 1. de sidste fem år. Ud af de job
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mere3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere
3 ud af 4, der skæres i børnechecken, er etniske danskere Regeringen vil blandt andet finansiere sine skattelettelser ved at skære i børnechecken for familier, der har mere end 2 børn. Ved tre børn mister
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereSupplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning
Supplerende analyser om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere AE har for IDA undersøgt lønindkomsten for personer med relevante IDA-uddannelser på tværs af køn og herkomst. Generelt er indkomsten
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs mereHvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?
Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereUddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere
Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereOp mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereOpsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte
Opsving i Danmark, men ikke for de ufaglærte Siden 213 har dansk økonomi nydt godt af en massiv jobfremgang. Det er dog ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som har vundet på opsvinget. Beskæftigelsen
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereKrise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse
Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereJylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år
Jylland og Fyn trækker det halve af joblokomotivet de kommende år Frem mod 219 forventer AE, at beskæftigelsen stiger med ca. 68. personer. Geografisk er det især København og Østjylland, der driver joblokomotivet,
Læs mereHver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik
Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette
Læs mereHver tredje nyledig er på dagpenge et år efter
Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mere