Ny stigning i den danske fattigdom
|
|
|
- Patrick Frederiksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af økonomisk fattige er mere end fordoblet gennem de sidste 10 år. Helt nye tal fra AE viser, at der endnu engang er sket en stigning i antallet af fattige i Danmark. Fra 2010 til 2011 steg men, således at der er ca personer, der indgår i gruppen af økonomisk fattige i Danmark. af senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers 8. juni 2013 Analysens hovedkonklusioner og familier, som i 3 år i træk har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, med en formue under kr. pr. voksen, og som ikke er studerende, defineres af regeringens ekspertudvalg som økonomisk fattige. Nye beregninger viser, at der i 2011 var knap økonomisk fattige i Danmark, og det er flere end i Gennem 2000 erne er antallet af økonomisk fattige mere end fordoblet Særligt enlige mænd er overrepræsenteret blandt de økonomisk fattige. Ser man på personer, der har været fattige i løbet af det seneste år de såkaldt étårsfattige, så er gruppen vokset til at udgøre næsten personer i Danmark i Kontakt Senioranalytiker Sune Enevoldsen Sabiers Tlf Mobil [email protected] Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil [email protected] Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 Stigende økonomisk i Danmark Antallet af økonomisk fattige personer i Danmark er vokset markant gennem det seneste årti. De nyeste tal viser, at der i 2011 var omkring økonomisk fattige i Danmark. Det fremgår af figur 1, der viser udviklingen i økonomisk fattige i Danmark. Dette er en stigning på personer i forhold til 2010, hvor der efter AE s beregninger var godt økonomisk fattige i Danmark. Figur 1. Økonomisk fattige personer Økonomisk fattige I perioden fra 2001 til 2011 er men blevet mere end fordoblet i Danmark. Kun fra 2009 til 2010 er gruppen af fattige næsten uændret, da der var et lille fald på 100 personer. Det lille fald er dog igen fra 2010 til 2011 blevet afløst af en markant stigning. Siden 2001 er antallet af økonomisk fattige steget med 115 procent, fra personer i 2001 til personer i 2011, jævnfør tabel 1. Tabel 1. Økonomisk fattige fordelt på køn og samliv, 2001 til i par i alt mænd kvinder I alt Stigning, antal 2001=
3 Fattigdom rammer hovedsageligt enlige. Der var således fattige enlige, mens der var fattige, der levede i par i Blandt de enlige fattige er hovedparten mænd. Således var der økonomisk fattige enlige mænd i 2011, mens der kun var enlige fattige kvinder. og familier, som i 3 år i træk har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, med en formue under kr. pr. voksen, og som ikke er studerende, betegnes af regeringens ekspertudvalg som økonomisk fattige. Ser man i stedet på gruppen af personer, som har været fattige i løbet af det seneste år de såkaldt étårs-fattige så viser de nye data ligeledes en stigning i gruppen af fattige. Figur 2 viser, at der i 2011 var næsten étårs-fattige i Danmark. Dermed genfindes den markante udvikling i gruppen af økonomisk fattige i gruppen af étårs-fattige, hvor der gennem de seneste 10 år har været store stigninger i den danske. Figur 2. Étårs-fattige i Danmark Étårs-fattige Definitioner af økonomisk Regeringens ekspertudvalg om har fremsat forslag til en officiel sgrænse. Her defineres økonomisk fattige som personer, der i tre år har: Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten Nettoformue pr. voksen i familien på under kr. At ingen over 17 år i familien er studerende. Den foreslåede sgrænse er et mål for relativ, hvor de økonomiske vilkår hos de fattigste familier sættes i forhold til de familier, der ligger i midten af indkomstfordelingen. Det betyder, at antallet af fattige familier både påvirkes af udviklingen blandt de fattigste familier og blandt de familier i midten af indkomstfordelingen, som de sættes i forhold til. 3
4 Helt grundlæggende udgør det økonomiske loft for halvdelen af det økonomiske råderum hos de familier, der ligger i midten af indkomstfordelingen og dermed udgør medianen. Det økonomiske råderum er defineret ved den disponible indkomst, som er et sammensat indkomstbegreb. Den disponible indkomst er udtryk for hele familiens råderum. Par med flere børn har således typisk lavere disponible indkomster pr. person end tilsvarende par uden børn. Familier med store renteudgifter har ligeledes lavere disponible indkomster end familier uden renteudgifter. Der indregnes gevinster ved stordriftsfordele i større familier. Vokser en familie fra en til to personer, stiger udgifterne kun svarende til det halve af den første person. Person nummer fem, der flytter ind i familien, øger kun udgifterne svarende til en tredjedel af den første person. I tabel 2 er der vist de forskellige indkomstgrænser for. For en familie bestående af en enlig person er sgrænsen på kr. efter skat om året eller kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til f.eks. bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Indkomsten er opgjort husstandsækvivaleret, således at der tages højde for stordriftsfordele i familien. Med denne definition er sgrænsen for en enlig mor med to børn på kr. for hele familien, svarende til kr. pr. person i familien. Omregnet til månedsbasis er grænsen for denne familie altså på kr. pr. person pr. måned til alle udgifter. I tabel 1 er sgrænsen for forskellige familier vist. Tabel 2. Fattigdomsgrænse for forskellige familier Antal personer i familien Grænse pr. familie pr. år Grænse pr. person pr. år Grænse pr. person pr. måned Anm: Fattige er defineret ud fra medianindkomsten målt ved husstandsækvivaleret disponibel indkomst. Dette er forklaret nærmere i boks 1. s registre Der findes flere metoder til at definere familier som fattige. Senest har regeringens ekspertudvalg om foreslået en ny grænse for økonomisk. Den nye sdefinition fra regeringens ekspertudvalg afslører i højere grad udviklingen blandt de fattigste i Danmark, da man skal have været i sgruppen i tre år. Der findes en række forskellige mål for og for langvarig. OECD anvender et sbegreb Poverty Rate, som er defineret ved antallet af personer, som har mindre end halvdelen af medianen i disponibel indkomst. Ekspertudvalget for definerer en lavindkomstgruppe, hvor familier med en nettoformue på mere end kr. per voksen og familier med en studerende over 17 år er udeladt. Dertil definerer 4
5 ekspertudvalget medianindkomsten som et gennemsnit af de seneste 3 år, justeret med lønudviklingen. Ekspertudvalget definerer økonomisk fattige som personer, der har været i lavindkomstgruppen i tre år i træk. Tabel 2. Forskellige mål for, 2001 til OECD 2001=100 Étårs-fattige 2001=100 Økonomisk fattige 2001= Anm: Beregningerne af økonomisk fattige afviger på enkelte punkter fra Økonomi og indenrigsministeriet, hvilket blandt andet skyldes, at datagrundlaget Boks 1. Sådan opgøres, der har en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten, har en formue på mindre end kr., ikke er studerende og har haft de forhold i tre år, er efter regerings ekspertudvalg økonomisk fattige., der har mindre end halvdelen af medianindkomsten, en formue på mindre end kr. og ikke er studerende betegnes som 1- års-fattige. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. Det samme indkomstbegreb bruges af regeringens ekspertudvalg for Beregninger er foretaget på detaljerede registre fra Danmarks Statistik, og opgørelsen af den disponible indkomst svarer til Danmarks Statistiks definition. Til husstandsækvivalering af indkomster er der benyttet samme metode, som Finansministeriet bruger. 5
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år
Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland
Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder
Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft
Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,
Færre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Middelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
De fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom
Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,
Stor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten
Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland
Udvikling i fattigdom i Danmark
Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner
Store formuer efterlades til de højest lønnede
Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Kvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Tema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Øget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Uligheden er størst på Sjælland
Målt ved Gini-koefficienten er uligheden vokset med ca. 22 pct. over de seneste 10 år. Geografisk er uligheden i Danmark dog ikke ligeligt fordelt. Uligheden er markant højere på Sjælland end i Jylland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Indkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner
Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Stor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Færre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Overførsler for de rigeste i Danmark
Overførsler for de rigeste i Danmark De rigeste familier i Danmark modtager samlet 3,4 mia. kr. i indkomstoverførsler. Det svarer til et gennemsnit på 15.500 kr. for hver af de 220.000 personer der er
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde
Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte
Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Indkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.