Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Transkript

1 Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren, skolelæreren og rengøringsassistenten tjener, hvilken uddannelse de har, hvor de bor, hvilket slags hus de bor i, hvor tit de går til lægen, og hvilke muligheder deres børn har. Ud fra personers uddannelse, position på arbejdsmarkedet og indkomst kan man inddele danskerne i fem klasser: En overklasse, en højere middelklasse, en middelklasse, en arbejderklasse og en underklasse. Som du vil se på de næste sider, ligger et liv i overklassen på mange måder milevidt fra et liv i underklassen. De følgende opgaver vil i det hele taget gøre dig klogere på, hvordan livsbetingelserne er i de forskellige klasser. Du vil desuden skulle forholde dig til, hvad det vil sige at være fattig i Danmark.

2 1 2 Det danske klassesamfund i dag Det danske samfund har undergået store forandringer siden midten af det 20. århundrede. Danmark er ikke det klassesamfund, det var for 50 eller 100 år siden. Bare fra 1985 til 2009 er middelklassen (inklusiv den højere middelklasse) vokset markant fra omkring 23 til 33 procent. Der er også langt fra det forhutlede proletariat, der knoklede dagen lang på fabrikkerne i industrisamfundet, til nutidens moderne arbejder med egen fladskærm og bil. Men selv om meget har ændret sig, er der stadig stor forskel på livet og vilkårene i de forskellige klasser. Undersøger man f.eks. danskernes sundhed, boligforhold, indkomster, uddannelse, arbejdsmiljø og kriminalitet, vil man se, at Danmark i høj grad stadig er et klassesamfund i dag. Boks 1. Definition af klasserne Overklasse Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør. Højere middelklasse Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge. Middelklasse Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske. Arbejderklasse Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser. Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent. Underklasse Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager. *Studerende indgå ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen.

3 1 3 1A) Inddeling af danskerne i sociale klasser Gå ind på Find ud af, hvad der karakteriserer de forskellige klasser og udfyld skemaet. Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Uddannelse Uddannelse Uddannelse Uddannelse Uddannelse Indkomst Indkomst Indkomst Indkomst Indkomst Typiske job Typiske job Typiske job Typiske job Typiske job Sundhed Sundhed Sundhed Sundhed Sundhed Kriminalitet Kriminalitet Kriminalitet Kriminalitet Kriminalitet Børnenes skolegang Børnenes skolegang Børnenes skolegang Børnenes skolegang Børnenes skolegang

4 1 4 1B) Redegørende spørgsmål til de sociale klasser Tænk dig selv 15 år frem. Hvilken uddannelse har du? Hvilket job? Og hvad tjener du? Tag testen på og find ud af, hvilken klasse du tilhører. Er det den samme som den klasse, din familie tilhører? (se boks 2 for hjælp) Hvor stor en del af befolkningen hører til overklassen? Hvor store dele af befolkningen udgør de andre klasser? Hvad er forskellen på den moderne arbejder og den klassiske industriarbejder fra 50 erne? CASE: Modebevidste Mette fra Kolding Mette er 34 år og har netop startet sin egen lille tøjbutik i Århus, hvor hun selv syr tøjet. Oprindeligt er Mette fra Kolding, og her læste hun først nogle år på designerskolen. Selv om Mette altid har gået meget op i design, fandt hun efterhånden ud af, at den femårige universitetsuddannelse som designer var alt for teoretisk tung. Hun kedede sig, når hun sad oppe til sent om aftenen med bøger tårnende op på begge sider af læselampen. Det var svært at tage beslutningen, men efter 2 års studie, besluttede hun at droppe ud. Mette søgte i stedet ind på den 2-årige uddannelse som designteknolog i Herning, der viste sig at være langt mere praktisk anlagt og meget mere Mette. I dag knokler hun løs i sin designbutik, og selv om det har været lidt svært at få pengene til at løbe rundt i opstartsfasen, er de århusianske kvinder på det seneste begyndt at vise stigende interesse for Mettes Modetøj, som hun har valgt at kalde sit tøjmærke. Mette håber, at hun om et par år vil kunne hive en fast indkomst på ca kr. hjem før skat. Hvilken klasse tilhører Mette? Hvis Mette får et barn hvor stor er sandsynligheden så for, at barnet havner i samme klasse som Mette? Hvad er sandsynligheden for, at barnet havner i en højere klasse? I en lavere klasse? 1C) Perspektiverende spørgsmål til de sociale klasser Hvorfor hænger danskernes sundhed, kriminalitetsmønster og deres børns skolegang sammen med, hvilken klasse de tilhører? Hvad er det, der gør, at en person havner i fx underklassen eller overklassen? (måske kan du koble teoretiske forklaringer på) Diskutér klasseinddelingen. Giver det mening, at dele folk ind i klasser? Hvad kan man bruge inddelingen til? I sommeren 2013 fik vi en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Her defineres fattige som personer, der gennem 3 år har haft en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten (den miderste indkomst i landet) samtidig med, at de har en formue på mindre end kr. Fattigdomsgrænsen bliver reguleret alt efter, hvor mange personer der er i husholdningen. Se nærmere definitioner i boks 3. Har vi fattige i Danmark? Hvad er fattigdom absolut og relativ fattigdom? Boks 2. Sådan beregnes klassetilhørsforhold på familieniveau Når man beregner, hvilken socialklasse en familie tilhører, tager man udgangspunkt i det familiemedlem, som tilhører den højeste er klasse. Eksempelvis vil et familie bestående af far fra arbejderklassen og en mor fra middelklassen komme til at tilhøre middelklassen, når socialklassen opgøres på familieniveau.

5 1 5 Boks 3. Sådan opgøres fattigdom Personer, der gennem tre år har haft en indkomst, som er mindre end halvdelen af medianindkomsten, en formue på mindre end kr. og ikke er studerende, er efter regeringens ekspertudvalg økonomisk fattige. Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på kr. efter skat om året eller kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til f.eks. bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen fremgår fattigdomsgrænserne for forskellige familier. Fattigdomsgrænser for forskellige familier Antal personer i Grænse pr. familie Grænse pr. person Grænse pr. person pr. familien pr. år pr. år måned Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik