Udviklingsstrategier. Kommuneplan Bind 1

Transkript

1 Udviklingsstrategier Kommuneplan Bind 1

2 4 Udviklingsstrategier for Høje-Taastrup Kommune Udarbejdet af: Høje-Taastrup Kommune, Byrådscentret Bygaden Taastrup 2. udgave Marts 2009 Trykt i 200 eksemplarer Foto: Høje-Taastrup Kommune, Kenn Thomsen Layout og tryk: Zornig A/S

3 Indholdsfortegnelse Forslag til Kommuneplan /55 Udviklingsstrategier...2/55 Introduktion...4/55 Høje Taastrup Kommune i /55 En bæredygtig kommune...8/55 Et godt sted at bosætte sig...9/55 Et godt sted at arbejde...11/55 Et godt sted at leve...14/55 Et sundt sted at være...17/55 En sund økonomisk udvikling...22/55 Høje Taastrup Kommune vide rammer...26/55 Byerne som rammer for hverdag og udvikling...27/55 Vision Gammelsø Ny byudvikling i Hedehusene...31/55 Det åbne land. Rammen om et sundt og aktivt liv...33/55 Høje Taastrup Kommune i Hovedstadsregionen...37/55 Erhverv i udvikling...41/55 Vækst gennem samarbejde...43/55 Bilag /55 Bilag /55 Bilag /55 i

4 Forslag til Kommuneplan 2010 htk.odeum.com 1/55

5 Udviklingsstrategier Forord Høje Taastrup Kommune er inde i en god udvikling. De seneste år har vi oplevet en befolkningstilvækst blandt andet som følge af, at der er etableret nye bolig-områder. Der er kommet flere virksom-heder, og samtidigt oplever vi, at flere større organisationer også på landsplan ser på Høje Taastrup Kommune som et godt udgangspunkt for deres aktiviteter. Den udvikling vil vi gerne fastholde i de kommende år. Samtidigt må vi erkende, at vi også står overfor flere udfordringer: øget konkurrence mellem byerne i regionen, pres på vores infrastruktur, pres på natur og miljø, uddannelse, rekruttering og fastholdelse af en kvalificeret arbejdsstyrke. Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi Planloven Lovgivning Udfordringer, som vi i Høje Taastrup har et ansvar for at løfte, og hvor Byrådet sammen med borgere, erhvervsliv og andre aktører vil handle. Dette hæfte er Byrådets strategi for "Høje Taastrup Kommune i fremtiden" et politisk dokument, som indeholder specifikke fokuspunkter, overordnede pejlemærker og retning for vores udvikling. Udviklingsstrategien er den overordnede ramme, som markerer Byrådets holdninger om indhold og retning for de udvalgte nøgletemaer. Høje Taastrup Kommunes politikker, planer, handlingsplaner og ressourceindsats vil fremover have afsæt i og spille sammen med kommunens udviklingsstrategi. Herved skabes der en rød tråd i kommunens planlægning de kommende år fysisk, ressourcemæssigt og indholdsmæssigt. Forestil dig et sted ude i fremtiden for eksempel år 2022 og prøv at beskriv kommunen: Et sted, hvor man har lyst til at bo, -uddanne sig og arbejde En natur, der giver muligheder for et -aktivt fritidsliv Hvor børn og ældre har trygge rammer Hvor virksomheder gerne søger til, og hvor der derfor er masser af jobs Din by og dit lokalområde, hvor du har et socialt netværk, og hvor du føler, at du hører til Et sted, hvor dialog og åbenhed kende-tegner kommunens arbejde, og hvor man samarbejder om opgaverne. På mange måder har vi allerede en sådan kommune, men vi kan stadig sigte lidt højere. Det er dét, udviklingsstrategien beskriver. Byrådet giver med denne strategi sit billede af, hvilke mål og 2/55

6 opgaver, der er de vigtigste de kommende 12 år. Udviklingsstrategien er samtidig kommunens Agenda 21 strategi, som beskriver, hvordan der skal skabes en bæredygtig udvikling. Udviklingsstrategierne er første bind i Kommuneplan Med venlig hilsen Michael Ziegler Borgmester 3/55

7 Introduktion Høje Taastrup Kommunes udviklingsstrategi er Byrådets politiske strategi for udviklingen af kommunens byer og det åbne land. I udviklingsstrategien kobles udviklingen af de fysiske rammer med kommunens økonomiske strategi og service til borgerne. Formålet med udviklingsstrategien er at skabe grundlaget for en planlægning, der både skuer fremad og tager afsæt i aktuelle problemer og muligheder i Høje Taastrup Kommune. Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi Udviklingsstrategien er et strategisk ledelsesværktøj, der på sigt skal koble Høje Taastrup Kommunes forskellige politikker og initiativer med budgetlægningen. Herved kobles kommunens plankultur med den strategiske orientering og kommunens helhedssyn. Overordnet set er intentionen, at der udarbejdes en samlet plan for i hvilken retning Høje Taastrup Kommunen skal bevæge sig. Dette forudsætter, at planen kobler de fysiske rammer, de økonomiske rammer og kommunens indhold og kvalitet i opgaveløsningen. Dermed er det også sagt, at kommunens udviklingsstrategi er den overordnede og koordinerede plan, der beskriver i hvilken retning Høje Taastrup Kommune vil arbejde i forhold til kommunens fysiske og økonomiske udvikling, samtidigt med at udviklingsstrategien er udgangspunktet for kommunens indholdsstyring og kvalitetsudvikling. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem kommuneplanen, budgettet og politikkerne. Med denne udgave af udviklingsstrategien for Høje Taastrup Kommune har kommunen bevæget sig et skridt nærmere det ledelsesværktøj, som udviklingsstrategien skal være for Byråd og Kommune. I de kommende år vil Høje Taastrup Kommune arbejde hen imod en større integration mellem kommunens udviklingsstrategi, den langsigtede økonomiske planlægning, kommunens budgetter og politikker samt 4/55

8 kommuneplanen. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at der med udviklingsstrategien IKKE er taget konkret beslutning om igangsættelse af planer og projekter. Dette vil fagudvalgene og Byrådet efterfølgende tage stilling til i hver sag for sig. Udviklingsstrategien er således Byrådets strategi og en koordinerende arbejdsplan for hvad der skal arbejdes med planperioden (2022). 5/55

9 Høje Taastrup Kommune i 2022 Høje Taastrup er en kommune i udvikling. Indbyggertallet er stigende, og der er gang i boligbyggeriet og byudviklingen. Der er vækst i antallet af arbejdspladser og virksomheder. Ca mennesker pendler hver dag til arbejde i Høje Taastrup Kommune og ca pendler fra Høje Taastrup Kommune til arbejdspladser i andre kommuner. Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi På mange fronter udvikler Høje Taastrup Kommune sig til en række spændende byer, men stadig med respekten for byens omgiver, natur og miljø. Med sin unikke beliggenhed tæt på Hovedstaden og midt i naturen kan Høje Taastrup Kommune fortsat udvikle sig, med spændende stationsbyer med bymiljøer, hyggelige landsbyer og en unik natur med store og værdifulde rekreative områder. Høje Taastrup Kommune vil i år 2022 være kendt for: Levende bymiljøer med nem adgang til den øvrige del af Hovedstadsområdet Bæredygtige bysamfund med hver sin identitet, som ramme om hverdagen Sin placering midt i et grønt storbylandskab med tilbud om aktiviteter og naturoplevelser Byer hvor den omgivende natur trækkes ind i bymiljøerne, som grønne strøg Et vækstcenter med sin egen rolle i Hovedstads og Øresundsregionen, samt i Vestegnen Sin fokus på den forebyggende indsats overfor børn, unge og ældre borgere Rummelighed og integration i forhold til befolkningen og i kommunens serviceydelser Som kommunal virksomhed: sin evne til at skabe trivsel hos sine medarbejdere Byrådet prioriterer et højt serviceniveau, og at den kommunale service skal bidrage til borgernes muligheder for at virke i lokalsamfundet. Baggrunden for at dette kan lykkes er, at der planlægges for en bæredygtig udvikling ikke kun på det fysiske og miljømæssige område, men også socialt, kulturelt og økonomisk skal kommunens udvikling være bæredygtig. Udviklingsstrategien tager derfor udgangspunkt i disse overordnede temaer: Høje Taastrup. En bæredygtig kommune Et godt sted at bosætte sig, at arbejde og at leve. 6/55

10 Et sundt sted at være. En kommune med en sund økonomisk udvikling. Høje Taastrup kommune. Vide rammer Byerne som rammerne for hverdagen og udviklingen. Ny byudvikling i Hedehusene. Det åbne land rammer om et sundt og aktivt liv. Høje Taastrup. En kommune i Hovedstadsregionen Erhvervslivet i udvikling. Vækst gennem samarbejde. 7/55

11 En bæredygtig kommune Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi 8/55

12 Et godt sted at bosætte sig Målsætninger Høje Taastrup Kommune skal være et attraktivt sted at bosætte sig. Kommunen skal være kendt for sine kvaliteter. Kommunens nuværende styrker Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi Høje Taastrup Kommune har rammerne for også i fremtiden at være en attraktiv bosætningskommune. Efterspørgslen på boliger i Hovedstadsområdet er høj og samtidig har Høje Taastrup Kommune en række andre fordele i kraft af sin placering og sin profil: En af forudsætningerne for at blive en attraktiv bosætningskommune er, at der bliver bygget nye boliger. Høje Taastrup Kommune fortsætter sit mangeårige byudviklingsarbejde med et nyt stort byudviklingsprojekt i den sydøstlige del af Hedehusene: Vision Gammelsø. I kommunens tre stationsbyer er boligerne placeret tæt ved den kollektive transport. Dette giver adgang til hele Hovedstadsområdet, med de kulturelle tilbud, uddannelses og arbejdsmuligheder, der findes her. I Høje Taastrup Kommune er der gode betingelser for at bo i kommunen og samtidig arbejde i for eksempel København, Roskilde eller et andet sted i Hovedstadsområdet. Høje Taastrup station forbinder samtidig kommunen med resten af landet igennem regionale, nationale og internationale tog. Fra boligområderne i kommunens byer er der kort afstand til det åbne land. Byernes nærmiljøer og det åbne land giver mulighed for natur og kulturoplevelser, fritidsaktiviteter og rekreation. Det åbne land byder på en række rekreative områder bl.a. Hedeland og Vestskoven, der giver muligheder for varierede fritidsoplevelser og aktiviteter. Kommunen har et højt prioriteret kulturliv med bl.a. Taastrup Teater som egnsteater og Kroppedal kulturhistoriske museum, og kultur og foreningslivet er velfungerende og mangfoldigt. Samtidig gør kommunens placering, at man også kan nyde godt af restens af Hovedstadsregionens natur, samt kultur og natteliv. Høje Taastrup Kommune har et højt service-niveau og har i bypolitikken prioriteret nærmiljøet omkring de tre stationer højt. Dette har skabt bymidter, der kan tilbyde service, butiksliv og mødesteder tæt på borgerne. Stationsbyerne kan danne rammen om et helt liv med muligheder for sociale relationer i nærmiljøet. Kommunens udfordringer 9/55

13 En stigende andel ældre borgere gør, at kommunen i fremtiden har brug for at tiltrække nye borgere for, at kunne opretholde en sund økonomi og et højt serviceniveau. Det er derfor vigtigt, at kommunen bedre bliver i stand til at udnytte sit potentiale for at tiltrække flere borgere til kommunen. På de områder, der er vigtige for folk, når de skal vælge bosætningssted fritid og oplevelser, adgang til grønne områder og adgang til transport står Høje Taastrup Kommune stærkt. Høje Taastrup Kommune har altså en række gode forudsætninger for at være en attraktiv bosætningskommune, som bør udnyttes bedre. Ikke alle er dog klar over kommunens gode rammer for service, kultur og fritidsoplevelse og især de muligheder kommunens åbne land udgør. Kommunen skal blive bedre til at promovere disse. Samtidig skal Høje Taastrup Kommune fortsætte med at understøtte og udvikle de kvaliteter, som gør den attraktiv både for kommunens nuværende befolkning og for de kommende borgere. Fremtidige Opgaver Byrådet vil arbejde for: At øge kendskabet til kommunens kvaliteter, herunder kulturlivet og det åbne land. At videreudvikle og etablere kulturelle fyrtårne, samt øge kendskabet til disse. Fortsat at udvikle de gode bymiljøer kommunens byer rummer. At nybyggeri matcher de krav fremtidens boligmarked og fremtidens beboere stiller. At kommunen fortsat kan tilbyde borgerne et højt serviceniveau. 10/55

14 Et godt sted at arbejde Målsætninger Høje Taastrup Kommune vil være kendt som en kommune, hvor virksomhederne gerne vil lokalisere sig, og hvor medarbejderne er glade for at arbejde. Kommunens egen virksomhed er en arbejdsplads, hvor der på alle niveauer lægges stor vægt på, at medarbejderne oplever kommunen som et attraktivt sted at arbejde. Fokus ligger på at være en rummelig organisation med en god trivsel og et godt arbejdsmiljø på den ene side, og at have en god balance mellem kvalitet og effektiv opgaveløsning på den anden side. Høje Taastrup Kommune vil være anerkendt for at have høj trivsel, gode ledere, et for sektoren set lavt sygefravær og tilsvarende personaleomsætning. Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi Kommunens nuværende styrker Høje Taastrup Kommune er velbeliggende i forhold til infrastruktur og kollektiv trafik, og er et sted, det er let og hurtigt at pendle til fra en meget stor del af Hovedstadsområdet og Sjælland. Virksomhederne i kommunen er beliggende med kort adgang fra kommunens 3 jernbanestationer, og der er gode stisystemer til erhvervsområderne. Hvis man ønsker at bo i den kommune, hvor man arbejder, er der et bredt udvalg af gode og relativt billige boliger i Høje Taastrup Kommune. Kommunen er et godt sted at bo og leve med et højt serviceniveau og et rigt fritids og kulturliv. Derudover byder kommunen på gode indkøbsmuligheder, rummende både regionale indkøbscentre (City2 og IKEA), og i bymidterne i de tre stationsbyer. Kommunens egen virksomhed er kendt for at være et attraktivt sted at arbejde, fordi der er både er fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø. På områder som IT og HR, og med en organisationsudvikling med fokus på resultaterne har Høje Taastrup Kommune opnået anerkendelse. Også den generelle dynamik omkring udvikling af nye projekter og tiltag har gjort kommunen attraktiv i mange fagkredse. Der er stort fokus på hele tiden på at udvikle servicen til borgerne og være en foregangskommune. På integrationsområdet har kommunen f.eks. har en specielenhed, der skal udvikle og udbrede metoder til bedre integration på det 11/55

15 danske arbejdsmarked. Desuden er der generelt en god trivsel og et godt arbejdsmiljø blandt de ansatte i kommunen, hvilket APV/Trivselsunder-søgelser har vist. Undersøgelserne har bl.a. vist, at der er et godt samarbejde og en anerkendende ledelsesstil. Derudover vurderer medarbejderne, at deres arbejde er meningsfuldt og at det kollegiale miljø er godt. At kommunens egen virksomhed er udviklingsorienteret, kan lade sig gøre, fordi kommunen har meget motiverede og engagerede medarbejdere og ledere. Det er et aktiv som er vigtigt at fastholde i de kommende år. Kommunens udfordringer Høje Taastrup Kommune bør arbejde på at blive kendt for sine kvaliteter. De ansattes billede af kommunen er en meget vigtig faktor i forhold til at virksomheder har lyst til at lokalisere sig i kommunen og i forhold til at fastholde og tiltrække arbejdskraft til kommunens egen virksomhed. Høje Taastrup Kommune som virksomhed står ligesom resten af den offentlige sektor overfor en stor udfordring, fordi det bliver vanskeligere at rekruttere og fastholde kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Den generelle befolkningsudvikling betyder, at stor del af kommunens ansatte går på pension de kommende 10 år. Samtidig har arbejdsmarkedet generelt en meget lav ledighed. Dette betyder, at det generelt er vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere. Derfor skal Høje Taastrup kommune fortsat have fokus på at være en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og engagement. Derudover skal kommunen gøre en ekstraordinær indsats for både at rekruttere nye medarbejdere og fastholde de eksisterende gennem f.eks. talentpleje og anden udvikling. Kommunen skal indrette sig efter de nye samfundstendenser, som bl.a. betyder at medarbejdere bliver i kortere tid på den enkelte arbejdsplads end tidligere. Introduktion, oplæring, kompetenceudvikling m.m. skal derfor kunne gennemføres hurtigere, med henblik på at medarbejderen hurtigere føler tilknytning til arbejdspladsen og hurtigere fungerer i opgaveløsningen. Kommunens APV og Trivselsundersøgelse viser, at der også er travlt, og at der stilles store krav til den enkelte medarbejder. Dette kræver en god ledelse og et godt samarbejde for, at en travl hverdag ikke bliver stressende og belastende. 12/55

16 Kommunen står overfor, at borgerne i stadig højere grad vil stille større krav til de serviceydelser som de modtager. Borgerne har i højere grad forventninger til, at ydelserne passer til deres individuelle behov og situation. I fremtiden vil der derfor stilles større krav både til medarbejderne og til kommunen som organisation, fordi der hele tiden vil være fokus på at udvikle kommunens serviceydelser. Fremtidige Opgaver Byrådet vil arbejde for: At øge kendskabet til kommunens kvaliteter som et sted, hvor det er godt at lokalisere virksomheder, og som et godt sted at arbejde. Høje Taastrup Kommune vil som virksomhed arbejde for: At nedbringe sygefraværet At være en rummelig arbejdsplads med fokus på mangfoldighed At have en god og professionel ledelse, hvor alle ledere har en lederuddannelse Fokus på kompetenceudvikling En aktiv seniorpolitik Velfungerende introduktionsforløb for de nyansatte Branding af Høje Taastrup Kommune som arbejdsplads 13/55

17 Et godt sted at leve Målsætninger Høje Taastrup Kommune skal være en foregangskommune, når det gælder udviklingen mod en socialt bæredygtig kommune. Målet er at skabe en rummelig kommune, der bygger på integration, ligeværd og livskvalitet. En kommune, hvor mennesker kan trives, føler sig hjemme og gerne vil bosætte sig. En kommune, hvor ingen skal føle sig udenfor samfundet. Høje Taastrup Kommune vil derfor skabe sunde og helstøbte rammer for borgerne og medvirke til øget livs-kvalitet i alle aspekter af borgernes liv hele livet igennem. I Høje Taastrup Kommune løfter vi bedst i fællesskab. Kommunen vil, for at fremme den sociale bæredygtighed bedst muligt, arbejde på tværs af -administrationen, borgere, boligorganisationer, virksomheder og foreninger. Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi Kommunens nuværende styrker Høje Taastrup Kommune sætter livskvalitet hos borgerne i centrum. Kommunen har derfor vedtaget en sundhedspolitik, der bygger på et bredt sundhedsbegreb, hvor sundhed i høj grad forstås som livskvalitet. Begrebet livskvalitet handler både om skabe sunde valg for sine borgere, og om at tilbyde muligheder for en god og tryg fritid. Kommunen har gode rammer for et rigt fritids og kulturliv og de tre stationsbyer som rammer for et godt og helstøbt liv med nærmiljø og nær service. Kommunen rummer en mangfoldighed af borgere med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Høje Taastrup Kommune ser mangfoldighed som en styrke og har gennem lang tid arbejdet for at fremme en bedre integration. Samtidig arbejder kommunen målrettet med helhedsorienteret sociale tilbud, der bygger på integration, målrettet fremme af beskæftigelsen, samt en bred, kulturel boligsocial indsats. Kommunens udfordringer Der er stadig mange steder, hvor Høje Taastrup Kommune kan blive bedre og udvikle de sociale tilbud som kommunen tilbyder. Samtidig kan en mere målrettet indsats mod sociale problemer og arbejdsløshed også medvirke til at forbedre kommunens økonomi. Ved at få flere i arbejde og mindske sociale problemer forbedres kommunens skattegrundlag samtidig med at udgifterne til sociale ydelser mindskes. Dette er på længere sigt med til at sikre en sund og bæredygtig økonomisk udvikling for kommunen. Kommunen kan sætte bedre ind, overfor udsatte børn og unges uddannelse. Der arbejdes med at skabe en rummelig folkeskole og give alle kommunens børn de bedste muligheder for at få en uddannelse, da det er en forudsætning for at klare sig godt senere i livet. Andelen af unge, som gennemfører en uddannelse skal øges, og beskæftigelsesgraden skal 14/55

18 øges både for de unge, samt for ledige med ikke vestlig baggrund. De forskellige tilbud indenfor for eksempel beskæftigelse og behandling kan blive bedre til at understøtte hinanden således, at borgere ikke "tabes på gulvet" eller ryger ud af arbejdsmarkedet imellem -de forskellige tilbud. Samtidig er det vigtigt, at borgerne i mødet med kommunens tilbud føler sig anerkendt og har indflydelse på eget liv. Fremtidens mange ældre stille nye og andre krav til deres alderdom. Der foregår derfor et arbejde med at omstille kommunens nuværende tilbud, så de bedre matcher fremtidens ældre. Samtidig skal kommunens nye sundhedsbegreb indarbejdes således, at motion og sunde valg fremmes i borgernes nærmiljø. Fremtidige opgaver Høje Taastrup Kommune vil arbejde for: At skabe en forbyggende og helhedsorienteret indsats på tværs af de enkelte fagcentre. At alle får bedre adgang til fritids og friluftsaktiviteter og at sunde valg gøres lettere, bl.a. ved at kommunens anlæg og bygninger bedre kan udnyttes efter normal arbejdstid. At fremme handikappedes og bevægelseshæmmedes muligheder for at kunne indgå i samfundet på lige fod. At styrke den inkluderende børne og ungepolitik samt nedbringe andelen af børn og unge i specialtilbud At sociale tilbud på tværs af kommunens virke bedre understøtter hinanden. At kommunens tilbud til ældre matcher fremtidens ældre. Høje Taastrup Kommune vil arbejde på at fortsætte og udbygge den boligsociale indsats, så alle udsatte boligområder på sigt bliver velfungerende, selvbærende og velintegrerede i resten af kommunen. 15/55

19 Høje Taastrup Kommune vil arbejde for at videreudvikle sin beskæftigelsesfremmende indsats. Særlig fokus skal lægges på at øge beskæftigelses og uddannelsesgraden for gruppen af unge, samt gruppen af ledige med ikke vestlig baggrund. 16/55

20 Et sundt sted at være Målsætninger Miljøpåvirkningen af aktiviteter i kommunen skal måles for derigennem at kunne påvise effekten af miljøindsatsen og prioritere den samlede miljøindsats. Høje Taastrup Kommune skal samlet set reducere brugen af fossile energikilder, øge anvendelsen af vedvarende energi og være CO2 neutral. Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi Kommunens styrker Bæredygtig udvikling indenfor Agenda 21 områderne: Miljø, natur og ressourcer handler i praksis om at afkoble den økonomiske udvikling fra en stigende miljøbelastning, en voksende forarmelse af naturen og et øget ressourceforbrug. Planloven tager hånd om problematikken ved at indeholde krav til, at kommunen udarbejder en lokal Agenda 21 strategi. Fem indsatsområder er indeholdt i strategien: Mindre miljøbelastning. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse. Biologisk mangfoldighed. Inddragelse af befolkning og erhvervsliv. Samspil i beslutninger om miljø, trafik, erhverv samt sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. De fem Agenda 21 indsatsområder indgår i væsentligt omfang i kommunens opgaveområder og opgavevaretagelse: Kommunen fører et regelmæssigt og omfattende tilsyn med virksomheder og landbrug, vandværker, vandløb, renseanlæg m.m. for løbende at minimere miljøbelastningen. 17/55

21 Efter strukturreformen har kommunen overtaget ansvaret for beskyttelsen af grundvandsressourcen. Beskyttelsen udmøntes gennem en indsatsplanlægning for grundvandsressourcerne. Høje Taastrup Kommune er omfattet af 4 indsatsplaner, hvor arbejdet med indsats-planlægningen tilrettelægges således, at planlægningen kan indgå i det forestående arbejde med Miljømålslovens opgaver. Miljømålsloven fastlægger, at kommunen skal udarbejde handleplaner for vand og naturindsatsen. De kommunale handleplaner skal udarbejdes på grundlag af statsligt udmeldte vand og naturplaner indeholdende indsatsprogrammer. De kommunale handleplaner skal sammenfatte de konkrete, lokale indsatser, der skal gennemføres, for at opnå god økologisk tilstand for overfladevand, god kvantitativ og kemisk tilstand for grundvand og sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de såkaldte NATURA 2000 områder (EU habitat og/eller fuglebeskyttelsesområde). I Høje Taastrup Kommune er Sengeløse Vadsby mose udpeget som NATURA 2000 område. De kommunale handleplaner for vand og naturindsatsen skal være besluttet ved udgangen af Handleplanernes konkrete indsatser og resultater skal være gennemført og opnået i Udarbejdelsen af handleplanerne på vandområdet kan med fordel tage udgangspunkt i Høje Taastrup Kommunes vandforsyningsplan fra 1999, kommunens spildevandsplan fra 2003, fire indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse samt en omfattende kortlægning af forurenede grunde i kommunen. I varierende omfang indeholder planerne allerede en hel række af relevante indsatsområder, som kan indarbejdes i handleplanernes indsatser. Ligeledes kan en forestående opgradering af kommunens vandløbsregulativer indgå i arbejdet. Heri skal bl.a. indarbejdes vurderinger af at lade enge, vådområder og moser omkring vandløbene indgå som oversvømmelsesområder, hvor store mængder regnvand kan opsamles. 18/55

22 Et væsentligt element i udarbejdelsen af de kommende handleplaner for vand og naturindsatsen er de gode muligheder for at samtænke en synergieffekt til naturanvendelsen for kommunens borgere. Et eksempel herpå er vedtaget plan for etablering af Solhøj Fælled, der er et kombineret eng, skovrejsnings og grundvandsbeskyttelsesområde. Planen viser mulighederne for at udvikle et nyt naturområde. På affaldsområdet er udarbejdet en affaldsplan fra 2005, der beskriver kommunens plan for genanvendelse, forbrænding og bortskaffelse af affald. Også i denne plan er indarbejdet en række indsatsområder. I forhold til vejstøj er der påbegyndt et støjkortlægningsarbejde for de to mest befærdede vejstrækninger i kommunen (Roskildevej og Hveen Boulevard). Arbejdet gennemføres i samarbejde med øvrige kommuner på Vestegenen. Med henblik støjbegrænsning og disponering af overskudsjord er påbegyndt et arbejde for udpegning af lokaliteter med behov for reduktion af vejstøj og hvor der med fordel kan opføres støjvolde af overskudsjord. Kvalitetsstyringsloven for kommunens arbejde på natur og miljøområdet er trådt i kraft. Loven skal populært sagt sikre kvaliteten i den daglige drift af natur og miljøområdet. Dvs. den faglige kvalitet, effektivitet og ensartethed i kommunens sagsbehandling. Loven skal også sikre borgernes og virksomhedernes tillid til og tilfredshed med sagsbehandlingen. Med baggrund i loven har byrådet besluttet en kvalitetspolitik og en række mål der ikke kun dækker natur og miljøområdet, men også omfatter plan, bygge og beredskabsområdet. Heri indgår blandt andet etableringen af en elektronisk kvalitets og videnshåndbog, brugertilfredshedsundersøgelser med mere. Det samlede kvalitetsstyringssystem skal efter loven være certificeret i Med virkning fra 2008 træder et nyt Agenda 21 Råd sammen med repræsentanter fra byråd, erhvervs, fritids og naturorganisationer. Rådet er rådgivende i forhold til byrådet og har til formål at inddrage befolkning og erhverv aktivt i spørgsmål om miljø, natur og ressourcer i Høje Taastrup Kommune. Blandt rådets opgaver vil blandt andet være at give bidrag til udarbejdelsen af digitale planer, der kan øge tilgængeligheden af information og kommunikation til borgere og erhverv om bæredygtige ideer, indsatsområder, løsninger med mere. Kommunens udfordringer På natur og miljøområdet skal der gennemføres mange nye og store opgaver over de kommende år. Udfordringen er her at nå de ønskede effekter af den forstærkede indsats. Sporene til denne opgaveløsning er dog allerede lagt. Klimaindsatsen forventes at blive et meget væsentligt fokusområde de kommende år, idet regeringen har målsat, at Danmark skal være CO2 neutralt. Samtidig skal Danmark i væsentligt omfang inddrage vedvarende energikilder. 19/55

23 Kommunen har besluttet at den ny bydel i Hedehusene vision Gammelsø skal planlægges og udbygges efter bæredygtige principper. Her vil klimahensynet blive vægtet højt. Høje Taastrup Kommune har i to nye lokalplaner besluttet at anvende planlovens nye muligheder for at stille krav om etablering af lavenergibyggeri. I første omgang er det besluttet at stille krav om lavenergibyggeri i klasse 2. Ligeledes har kommunen gennem en årrække gennemført en række energioptimeringer af den kommunale bygningsmasse. Endelig har byrådet senest vedtaget en ny indkøbspolitik for kommunale indkøb, hvor både miljø og energikrav skal indgå ved indkøbene. Disse initiativer er dog ikke tilstrækkelige for at opnå et mål om CO2 neutralitet. Væsentligt mere omfattende indsatser vil være nødvendige at gennemføre. Indsatsen skal ske på mange forskellige planer: Løbende dokumentation af status og effekt ved indsats via grønt regnskab/klima regnskab. Øget anvendelse af bæredygtige/energi-rigtige løsninger i nybyggeri og ved renoveringer af byggeri. Fokus på anvendelse af vedvarende energi, herunder anvendelse af solenergi, små vindanlæg, biomasse, bioforgasning, geotermisk energi, energibesparelser med mere. Samtænkning af nye energiløsninger med det eksisterende fjernvarmenet. Fortsat fokus på fremme af cykel og gående trafik ved etablering af "hurtig-ruter", bus og togforbindelser, med mere. Byplanlægning med krav om bæredygtigt byggeri med mere. Høje Taastrup Kommune vil med baggrund i regeringens energiudspil udarbejde en samlet energiplan for kommunen, hvor målet er, at gøre kommunen CO2 neutral. I planen skal nærmere redegøres for muligheder, indsatsområder, økonomi og tidshorisonter. Fremtidige opgaver Byrådet vil arbejde for: Opdatering af Agenda 21 politikken Certificering af kvalitetsstyringssystem for sagsbehandling med mere. indenfor: Plan, byg, beredskab, natur, miljø og geodata. En handleplan for vand og naturindsatsen efter Miljømålslovens bestemmelser. Iværksætte og gennemføre indsatsprogrammer efter handleplan for vand og naturindsatsen. Udarbejde fremtidige planer som digitale planer. Etablere et gis baseret dokumentationssystem til påvisning af 20/55

24 resultat og effekt ved gennemførelse af indsatsprogrammer i planer. Plan for anvendelse af overskudsjord til brug for støjbegrænsning, landskabs-udformning med mere. Klimaplan for Høje Taastrup Kommune, der sætter fokus på energibesparelser og renoveringer i eksisterende byggeri, nyt lavenergibyggeri, udbredelse af -vedvarende energi med mere. Mål: Den CO2 neutrale kommune. Udarbejde trafikplan, der sætter fokus på brugen af kollektiv trafik, cykeltransport, tilgængelighed for gående og vej/jernbanestøj. 21/55

25 En sund økonomisk udvikling Målsætninger Det er Høje Taastrup Kommunes målsætning, at de økonomiske rammer skal være bæredygtige. Kommunens økonomiske planlægning skal derfor hvile på: en helstøbt økonomi, der går på tværs af kommunens serviceområder en bred økonomisk tænkning, der også inkluderer den fysiske og sociale planlægning helhedsorienterede løsninger på tværs af kommunens serviceområder et langsigtet perspektiv med udgangspunkt i kommunens fremtidige behov en strategisk planlægning forankret i politiske prioriteringer Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi Kommunens økonomiske styrker En forudsætning for en bæredygtig økonomi er, at Høje Taastrup Kommune fortsat opfattes som en spændende kommune, hvor stadig flere borgere i den arbejdsdygtige alder vælger at bosætte sig. Her har kommunen et godt udgangspunkt at arbejde videre fra. Med strukturreformen fik kommunen overdraget kompetencer på sundhedsområdet, social og handicapområdet, samt overtog en række opgaver på arbejdsmarkedsområdet. Der er tale om kompetencer og opgaver, der er vigtige for at Høje Taastrup Kommune kan styrke den forebyggende indsats områder, som er essentielle for at opnå en sund økonomisk udvikling. Høje Taastrup Kommune har de seneste år afviklet på sin gæld. En gældsafvikling betyder, at kommunens udgifter til renter reduceres. Hermed skabes der mulighed for en prioritering af andre områder i kommunen. I de seneste år har der været en gunstig økonomisk udvikling i Danmark generelt set. Det har Høje Taastrup Kommune også haft glæde af. Kommunen har haft mulighed for at sælge nogle af dens jorde og ejendomme, hvilket har skabt mulighed for at investere i kommunens resterende ejendomme, veje mv. Kommunens fokus på de muligheder, der generelt ligger i udvikling af byens rammer, har skabt mulighed for at opretholde kommunens værdier. Dette vil også fremover være et fokusområde i Høje Taastrup Kommune. Kommunens økonomiske udfordringer 22/55

26 Udvikling, sammenhæng og helhed. Disse tre ord er de grundlæggende værdier i Høje Taastrup Kommunes økonomiske planlægning. Målet med kommunens budgetlægning er at skabe et solidt og bæredygtigt budget, der kan rumme de udfordringer, kommunen står overfor. Udfordringen bliver i de kommende år at fastholde vækstperspektivet for kommunens udvikling, samtidig med at Byrådet har fokus på at sikre en fortsat sund kommunal økonomi. En sund og robust økonomi er en forudsætning for, at Høje Taastrup Kommune kan finansiere investeringer i nyanlæg og langsigtet udvikling, og skabe plads til uventede hændelser. En sund økonomi vil skabe sammenhæng. Langsigtet økonomisk planlægning Høje Taastrup Kommunes økonomi skal fremtidssikres og være bæredygtig, da kommunen i de nærmeste år står over for en række udfordringer: Fremskrivning af kommunens befolkningsudvikling viser, at kommunen i fremtiden vil stå med en befolkning, der bliver ældre, samtidig med at antallet af børn og unge er faldende. Den gennemførte strukturreform har givet kommunen kompetencer på helt nye og vigtige områder. Kommunen skal overholde centralt fastsatte økonomiske rammer. Kommunen skal sikre en forsat vedligeholdelse af kommunens bygninger og andre aktiver Kun ved at tænke langsigtet og være på forkant med udviklingen kan Høje Taastrup Kommune fortsat imødegå kommunens fremtidige udfordringer. Skal Høje Taastrup Kommune vedblivende med være en attraktiv kommune at bo i, skal der være servicetilbud, der matcher borgernes efterspørgsel. Og der skal være gode boliger i familiestørrelse, så børne-familier vælger at bo i kommunen. Derfor har Høje Taastrup Kommune på politisk og administrativt niveau styrket arbejdet med at tænke helhed, strategi og politiske mål sammen med en langsigtet økonomisk planlægning. En langsigtet økonomisk planlægning er forudsætningen for, at kommunen kan være velforberedt i mødet med fremtidens udfordringer. Og en langsigtet økonomisk planlægning sikrer, at kommunen fortsat kan udvikle sig i en positiv retning ved at bruge den fysiske og sociale planlægning som et økonomisk og strategisk redskab. Udfordringen i de næste år er at tilbyde borgerne en fortsat høj 23/55

27 service samtidig med, at man foretager de prioriteringer, der er nødvendige fordi der bliver flere børn og færre ældre. De seneste par år har kommunen afdraget på sin gæld og reduceret renteudgifterne. Det betyder, at pengene i stedet kan anvendes til service eller renovering og etablering af kommunens ejendomme, veje mv. En fortsat gældsafvikling er med til at understøtte en sund økonomi. Høje Taastrup Kommunes langsigtede økonomiske planlægning tager konkret afsæt i de prognoser, der siger noget om kommunens befolkningsudvikling og erhvervsudvikling. Hermed skabes et overblik over: hvordan kommunens skattegrundlag forventes at udvikle sig hvilke serviceydelser borgerne forventeligt vil efterspørge hvordan fremtidsudsigterne for boligudbygning vil være hvordan fremtidsperspektiverne i erhvervssammensætningen vil være Hermed opnås i et flerårligt perspektiv et overblik over forventelige indtægter og efterspørgselsændringer for mange af kommunens områder. Samtidigt vil Høje Taastrup Kommunen som en del af den langsigtede økonomiske planlægning tage hensyn til udbygningen af kommunens fysiske aktiver veje, stier, bygninger m.m. og vedligeholdelsen af samme. En løbende vedligeholdelse af kommunens aktiver vil på sigt betyde en sundere økonomi. Fremtidige opgaver Byrådet vil arbejde for at: Kommunens udviklingsstrategier i de kommende år kobles mere sammen med kommunens budgetlægning også i et flerårligt perspektiv. Således vil kommunens udviklingsstrategier og kommunens budget bringes tættere sammen i både den årlig budgetcyklus og udviklingsstrategiens fireårige cyklus. Alle fremtidige beslutninger og initiativer kobles til kommunens planstrategi og langsigtede økonomiske planlægning således, at alle større økonomiske beslutninger tages på et tværgående udviklingsstrategisk og langtidsplanlagt grundlag med baggrund i kommunens politiske prioriteringer. Planlægningen af kommunens fysiske udvikling og udviklingen af kommunens service tænkes sammen med den langsigtede økonomiske strategi ud fra en 24/55

28 helhedsorientering således, at løsningerne er de bedst mulige for kommunens økonomi samlet set også på langt sigt. Skabe en permanent kassebeholdning, der giver et økonomisk råderum til fremtidige uforudsete, men nødvendige udgifter. 25/55

29 Høje Taastrup Kommune vide rammer Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi 26/55

30 Byerne som rammer for hverdag og udvikling Målsætninger Kommunens tre stationsbyer Taastrup, Høje Taastrup samt Hedehusene skal udvikles som selvstændige byer. Byerne skal både rumme kvaliteten som traditionel stationsby og som moderne byer i et netværk af bysamfund i storbyen. Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi Byerne orienterer sig mod bymidten, området nær stationen, som rummer byens centrale tilbud: knudepunktet for kollektiv transport, byens handelscentrum og som er byens mødested. Udvikling af byerne sker med størst mulig åbenhed og i dialog med borgere, grundejere og erhvervsliv. Nybyggeri og nye bydele i byerne skal indrettes, så de bidrager til en bæredygtig udvikling. Udviklingen i stationsbyerne skal understøtte brugen af kollektiv trafik til den daglige pendling mest muligt. Derfor skal der arbejdes for at indpasse nye byggemuligheder i bymidterne så byerne bliver tættere befolket og får flere arbejdspladser nær stationen. Og nye store virksomheder med mange ansatte eller besøgende skal så vidt muligt lokaliseres så man kan gå til og fra stationerne. Erhvervsudviklingen skal kunne foregå på en fleksibel og tidssvarende måde. Byerne skal indrettes, så de understøtter at borgerne kan leve et sundt liv med aktiviteter og oplevelser. Dette kan for eksempel ske med indretning af trafiksystemerne, med cykel og gangstier, med byens grønne områder og med de sociale og kulturelle tilbud. Den kommunale service tilbydes så tæt på den enkelte borger som muligt. Funktioner, der henvender sig til hele kommunen og som ikke har speciel tilknytning til en af de tre stationsbyer, placeres i Høje Taastrup By, hvor også regionale aktiviteter og funktioner søges placeret. I landsbyerne skal der bygges videre på det traditionelle landsbymiljø. Fortidens spor og historien skal respekteres, når nødvendige forandringer foretages. Byernes styrker Byernes indretning har stor betydning for borgernes daglige liv og erhvervs-mulighederne. For sammenhængen mellem arbejdsliv, fritid og uddannelse. For mulighederne for fysiske og sociale 27/55

31 aktiviteter. Kommunens byer har hver på sin måde et godt udgangspunkt for at løse denne opgave, så borgere og erhvervsliv trives. I byerne findes muligheder for lokale tilbud og nære sociale netværk, samtidig med at borgere og virksomheder har let adgang til storbyens mange muligheder. Og kommunens byer har alle kort adgang til det åbne land og de store grønne rekreative områder. Udfordringer for byplanlægningen På afgørende områder bør udviklingen fortsat styres, så kommunens byer kan blive ved med at være konkurrencedygtige muligheder for bosætning og erhvervslokalisering: For Taastrup by er bymidteplanen vedtaget og for størstedelen gennemført. Der resterer en færdiggørelse af planerne for stationsområdet, og der skal i årene fremover fortsat følges op på de tiltag, der er sat i gang omkring livet i bymidten, øgede byggemuligheder, samt facade og skilte renovering i bymidten. I årene derefter skal der arbejdes med at styrke de enkelte bydele og skabe grundlaget for den nødvendige modernisering her, samt styrke forbindelserne til bymidten. Et led i dette er at fuldføre de igangsatte aktiviteter i byfornyelsesprojektet Kulturringen i området omkring Selsmosen og Taastrupgård. I Høje Taastrup by fortsætter arbejdet for at udvikle en sammenhængende bymidte som kan forbinde stationen med det regionale detailhandelscenter og som samtidig fungerer som byens centrale mødested. Kommunen har derfor igangsat en proces for at forbedre bymidten. Heri indgår muligheden for en omlægning af trafikken, som hidtil har fungeret som et barriere for en sammenhængene bymidte, samt mulighederne for at tilføje bymidten omkring Høje Taastrup station nye byggemuligheder for at understøtte brugen af den kollektive trafik. I Hedehusene by vil de kommende fire år indebære meget nyt: Byrådet har igangsat arbejdet med at udarbejde en helhedsplan for byens fremtidige udvikling, en plan, der både vil sætte fokus på bymidten, på udvikling af den ny bydel Vision Gammelsø, og den nødvendige infrastruktur til denne, samt på at styrke byens eksisterende bydele og sammenhængen mellem disse og bymidten. Hedehusene ligger som en perle på Hovedstadsområdets ny fjerde grønne ring. Denne styrke skal udnyttes i de fremtidige planer for byens udvikling. Der skal udvikles grønne strøg og forbindelser i byen og især i den nye bydel, så der fra de enkelte boligområder er tilgængelighed til den regionale grønne struktur. Byrådet har vedtaget at den ny bydel, vision Gammelsø skal udvikles efter bæredygtige principper, som en prototype på 28/55

32 fremtidens bæredygtige by. Og bydelen skal udvikles, så bevægelse, aktivitet og sundhed fremmes mest muligt. Bydelens grønne struktur skal understøtte dette. Det ældre erhvervsområde i Hedehusene, syd for stationen, skal omdannes, så det indgår i den ny bydel, som en central og tæt del af bymidten, et sted hvor der både kan lokaliseres boliger og cityerhverv med en stor tæthed af arbejdspladser og besøgende. For byudviklingsarbejdet i alle tre byer gælder det, at arbejdet skal ske i med størst mulig åbenhed og i samarbejde og dialog med borgere, grundejere og erhvervsliv. Stationsbyernes indretning og de enkelte byggerier har stor miljømæssig betydning. Energiforbruget til transport og opvarmning er således en meget stor post i det samlede energiregnskab, og har stor betydning for udviklingen i det globale klima. Her må der handles lokalt for at skabe en global effekt. Byerne kan indrettes, så brugen af kollektiv trafik er et attraktivt alternativ til den private trafik, og det er gennem planlægningen muligt at stille miljømæssige krav til nybyggeri om lavt energiforbrug, nedsivning af regnvand og andre tiltag, der sigter mod en bæredygtig udvikling. Stationsbyernes udvikling, skal ske efter principper, som blandt andet understøtter miljømæssige mål: Mangler illustration s. 24 For landsbyerne i kommunen har staten med Fingerplan 2007 defineret en række nye rammer: Øst for den ny fjerde grønne ring kan der ikke ske udvikling i landsbyerne gennem at inddrage nye landzoneområder til bebyggelse. Marbjerg og dele af Soderup og Vasby ligger dog vest for den ny grønne ring. Her kan der ske udvikling i meget begrænset omfang, og af lokal karakter. Byrådet vil tage stilling til om disse muligheder skal udnyttes. Staten har opfordret til at der arbejdes med en arkitekturpolitik, som både kan sætte fokus på den kulturarv, der allerede findes i byerne i dag, men som også kan være et redskab til at skabe kvalitet i fremtidens kulturarv de nye bygninger og bydele, som skabes. Fremtidige Opgaver Byrådet vil arbejde for at: Gennemføre de sidste dele af planen for Taastrup Bymidte, samt af projekt Kulturringen i området omkring Selsmosen og Taastrupgård. Gennemføre blandt andet en trafikal sanering af Høje 29/55

33 Taastrup by, en helstøbt bymidte og en kortlægning af mulighederne for at indpasse yderligere byggemuligheder i bymidten. Understøtte de private grundejeres arbejde med at fuldføre planerne for byen (med den sidste del: etape 3 og de resterende få uudnyttede erhvervsmulig-heder), samt det regionale fritids-område. Understøtte en udvikling af byens sociale og kulturelle liv. Gennemføre aktiviteter og udvikle en helhedsplan for Hedehusene by, som sætter fokus på bymidten og den ny bydel Vision Gammelsø, samt på sammenhængen mellem disse og de allerede eksisterende bydele i Hedehusene. Planen skal desuden fokusere på byens grønne forbindelser og den fjerde grønne ring. Afklare hvilken takt udbygningen af Hedehusene kan ske, således at byens udvikling bliver økonomisk bæredygtig og kan ske indenfor rammerne af de servicetilbud, kommunen kan levere. Afklare udviklingsmuligheder af lokal karakter i landsbyer vest for den fjerde grønne ring. Ny Erhvervspolitisk handlingsplan, samt overvågning af om erhvervslivets udviklingsmuligheder svarer til tidens behov. Overveje mulighederne for nye byggemuligheder (fortætning) i byernes stationsnære områder, særligt i kerneområderne indenfor 600 m fra stationen. En arkitekturpolitik, som sætter fokus på kulturarven i kommunens forskellige bysamfund, og som angiver principper for hvordan der skabes kvalitet i fremtidens kulturarv det nye der bygges. Vedtage en handllingsplan for en prioriteret udvikling af byernes grønne rum og forbindelser, og som blandt andet understøtter kommunens sundhedspolitik samt bosætningspolitik. 30/55

34 Vision Gammelsø Ny byudvikling i Hedehusene Målsætninger Høje Taastrup Kommune har et højt -ambitionsniveau for planlægningen og udbygningen af den nye bydel i Hede-husene sydøst Vision Gammelsø: Status for Udviklingsstrategierne Udviklingsstrategierne er vedtaget af Byrådet d som kommunens Plan og Agenda 21 strategi Bydelen skal udvikles efter bæredygtige principper og blive prototypen på fremtidens bæredygtige og CO2 neutrale by. Bydelen skal indbyde til liv og aktivitet. Arbejdet med Vision Gammelsø skal bidrage til at løfte hele Hedehusene by. Vision Gammelsø (og hele Hedehusene) bliver kendt som et attraktivt sted at flytte til. Vision Gammelsø skal være en rummelig by for alle. Forebyggelse af sygdom og fremme af sundhed skal prioriteres højt i den nye bydel. Bydelen skal planlægges, så den inspirerer til et aktivt ude og idrætsliv for beboerne. Arbejdet med at udvikle den nye bydel vil ske med en bred inddragelse af borgere og andre parter. Kommunen vil arbejde på tværs i administrationen og inddrage borgere, organisationer, investorer, grundejere og foreninger. Hedehusenes nuværende styrker Hedehusene har et stort udviklingspotentiale for såvel byudvikling som for byomdannelse. Det giver en unik mulighed for at realisere de regionale målsætninger om at skabe attraktive byområder omkring stationer. Hedehusene kan, som en del af Hovedstadsområdets sammenhængende bolig og arbejdsmarked, blive et eksempelprojekt for fremtidens by. I Hedehusene sydøst ligger et 40 ha ubebygget areal, der kan omdannes til boligformål og et 20 ha stationsnært erhvervsområde, der kan omdannes til blandede byfunktioner. Desuden rummer området 130 ha til fremtidig byudvikling. Høje Taastrup Kommune har påbegyndt arbejdet med at udvikle den nye bydel vision Gammelsø i Hedehusenes Sydøstlige del og med kommuneplan 2006 blev der vedtaget en principiel overordnet struktur for den nye byudvikling. Det nye byudviklingsområde rummer en række gode muligheder for kommunen. Det giver mulighed for at skabe et mere helstøbt by, hvor det resterende Hedehusene løftes og kobles sammen med udviklingen af vision Gammelsø. Samtidig giver en byudvikling på bar mark rige muligheder for nytænkning og kan dermed blive en model for hvordan et bebygget miljø og kommunale og private 31/55

35 servicefunktioner i fremtiden bør indrettes. Udfordringer ved byudviklingen af Hedehusene Fremtidens byplanlægning står over for store udfordringer. Planlægning af byen og forståelsen af byen tager i dag udgangspunkt i noget helt andet end det planlæggere traditionelt har arbejdet med. I dag handler det i stadig større grad om livet i byen og om livsopfattelser. Høje Taastrup Kommune vil derfor de næste år sætte de menneskelige relationer i centrum i byplanlægningen. Fokus vil være, hvordan der skabes en ny by med optimale rammer både for kommende beboere som for Hedehusenes nuværende beboere. De globale klimaforandringer stiller store udfordringer til vores byer. Næsten 80 % af den globale CO2 udledning kommer fra byerne selvom koncentrationen af befolkningen i byer giver et stort potentiale for at reducere den energi, der skal bruges på opvarmning og transport. Det er muligt at ændre byernes rolle fra at belaste deres omgivelser negativt til i stedet at bidrage positivt til dem. Dette stiller store krav til den måde vi i dag tænker og til den måde vi i dag planlægger, bygger og bruger byerne på. Ambitionen er, at Vision Gammelsø skal gå foran for at udvikle en miljørigtig og CO2 neutral by. Kommunen har store ambitioner for Vision Gammelsø, og der ligger et stort arbejde i at indfri disse i de kommende års arbejde med at føre planerne ud i livet. Fremtidige Opgaver Høje Taastrup Kommune vil i byudviklingsarbejdet med vision Gammelsø arbejde for at: Udvikle en overordnet vision og et program. Afklare behovet i Hedehusene og i Vision Gammelsø for serviceydelser. Afklare, hvorledes borgere og andre aktører bedst muligt inddrages. Udarbejde en model for, hvorledes bæredygtighed inddrages i byudviklingen. Tiltrække investorer til vision Gammelsø. Afklare, hvordan den ny bydel Vision Gammelsø integreres med det eksisterende Hedehusene. Afklare, hvordan der skabes en rummelig by, som er tryg at færdes i. 32/55