Frederiksberg Kommunes evaluering: Forsøg med voksskøjtebane i Lindevangsparken

Transkript

1 Frederiksberg Kommunes evaluering: Forsøg med voksskøjtebane i Lindevangsparken Indledende bemærkninger De udendørs skøjtebaner er et alternativ til den traditionelle organiserede idræt. Banerne er rettet mod den uorganiserede idræt - det er et tilbud til alle, der har lyst til at stå på skøjter. Og alle uanset forudsætninger har mulighed for at få rørt sig og have det sjovt. Her er fri adgang for alle. På Frederiksberg har vi efterhånden fået opbygget en tradition for at kommunens udendørs skøjtebaner åbner fredagen før 1. søndag i advent. Der er mange familier, der som en fast markering af julemånedens komme står på skøjter denne søndag. Banerne er at betragte som et lille åbent idrætsanlæg de er offentligt tilgængelige. De traditionelle åbningstider er afskaffet, hvis du har dine egne skøjter kan du i princippet skøjte døgnet rundt (Lys-spots på banen slukker om aftenen, så specielt i Lindevangsparken vil det være meget mørkt at skøjte når lysene ikke er tændt). De udendørs skøjtebaner skaber et populært idrætstilbud i storbyen. Storbyerne savner idrætsfaciliteter, og noget af det smarte ved de udendørs mobile skøjtebaner er netop, at de er mobile og i princippet kan placeres hvor som helst, hvor der er en åben plads, park, eller parkeringsområde. Baggrund Frederiksberg Kommune har i mere end 10 år haft stor succes med hver vinter at anlægge mobile skøjtebaner med kunst-is. Det begyndte med skøjtebanen på Frederiksberg Runddel i 1999 og i 2001 kom banen i Lindevangsparken. Der er dog store miljømæssige og økonomiske omkostninger ved de kunstigt frosne isbaner. Det koster meget strøm, både at anlægge og holde isen frossen især i de lune vintre. Frederiksberg Kommune har dog et stort ønske om at bevare denne meget populære vinteraktivitet, men vil samtidig gerne undersøge muligheden for at gøre aktiviteten mere klimavenlig. Derfor er der i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden blevet kigget på alternativer. Plastik-isen blev hurtigt forkastet, erfaringerne var dårlige, 1

2 glideevnen var ringe, plastikken gjorde skøjteklingerne sløve og banen krævede alt for meget vedligeholdelse. Skaterun, et schweizisk firma, kunne vise fine resultater med et voksprodukt, det der herhjemme fik betegnelsen voks-is. Det Schweiziske voksprodukt består af en birkekrydsfiner plade med et 10 mm lag speciel blandet voks ovenpå. 1 Pladerne er ca. 50 x 50 cm. og stykkes sammen til den størrelse bane man ønsker. Pladerne smeltes derefter sammen med et lag voks og danner således en hel overflade. Glideevnen skulle være bedre end på plastik-is, og vedligeholdelsen mindre. Voksen er økologisk og biologisk nedbrydelig. Og derudover ville voksen kunne genbruges. Så når voksen bliver ridset af skøjteklinger (det som man på isbaner kalder is-afskrab), vil det øverste lag kunne skabes af, varmes op, og genbruges ved at blive smeltet tilbage på banen. Lokale og Anlægsfonden bevilgede op til kr. i tilskud til en forsøgsbane. Det blev besluttet at etablere en 400 m2 forsøgsbane i Lindevangsparken. En Skaterun voks-bane havde været testet indendørs og her levede den op til kravene for en skøjtebane på højt niveau. Voksen har også kunnet klare varme temperaturer, der har eksempelvis været udendørs testbaner i Dubai og på Bali. Men man vidste ikke om den kunne leve op til de danske krav. For banen havde aldrig før prøvet at stå udendørs - uden overdækning - i Nordeuropa - i tre måneder - i al slags vejr. Så Frederiksberg Kommune og Lokale og Anlægsfonden besluttede at lave dette forsøg: Forsøget med den første voksskøjtebane i Danmark. Virklund /Sportsbyg er dansk eneforhandler af produktet og besluttede at indgå som partner i dette forsøg. Opsætning Ifølge producenten Skaterun skulle det tage blot en dag at opsætte en bane på 300 m2. Voksbanen i Lindevangsparken skulle være på 400 m2. Opstillingen af banen begyndte onsdag den 25. november. Banen skulle traditionen tro åbne samme dag som skøjtebanen på Runddelen, nemlig fredagen inden første søndag i advent (den 27. november) og derudover var der planlagt en officiel åbning denne dag med borgmester, ishockeykamp, underholdning og varm kakao. Vejret drillede dog - det regnede nærmest uafbrudt fra onsdag til fredag formiddag. Voks-skøjtebanen skulle ligge der, hvor den traditionelle skøjtebane plejer at ligge, nemlig oven på en kunststofbane der resten af året bruges til boldspil. Trods kraftige regnbyger, gik det hurtigt med at få samlet pladerne. Der blev dog i første omgang ikke lagt et plastik-drænende lag under 1 Marianne Loeb Jensen, Grontmij Carl Bro A/S har foretaget en miljømæssig vurdering af produktet, og voksen består af to komponenter som beskrives således: Den første komponent er en paraffinvoks, som ofte bruges i fødevare (hvem har ikke spist en rigtig billig pålægschokolade, der har meget svært ved at smelte i munden). Der er tale om et helt igennem uskadeligt produkt, som, når anvendelsen tages i betragtning, ikke giver anledning til betænkeligheder. Den anden komponent/tilsætningsstof, som er anvendt i dette produkt, er poly[dimethylsiloxan], Det nok bedst kendte produkt af dette materiale er modellervoks (hvem husker ikke de små kvadratiske æsker med farvestrålende plastisk modellervoks). I dag anvendes dimethylsiloxan i andre mere voksne applikationer som silikone bryster eller implantater. 2

3 banen for at lede vandet væk, så da der blev konstateret fugt under pladerne, blev det besluttet at skille banen ad igen og begynde forfra - denne gang med dræn. Da banen åbnede fredag, var den kun cirka halvt dækket af voks. Det havde nemlig vist sig, at det pga. regn og kulde ikke lod sig gøre at voksbehandle pladerne som foreskrevet, og banen blev derfor kun halvt færdig. Mandag den 30. november blev skøjtebanen i Lindevangsparken lukket igen 2, da det viste sig, at krydsfineren under voksen var blevet fugtskadet. Den megen regn og det manglende dræn under opsætningen af banen gav problemer, regnen var løbet ned mellem revnerne på den endnu ikke forseglede overflade. 3 Voksen og birkekrydsfineren gik fra hinanden, fordi pladerne populært sagt vendte hjørnerne op som et stykke tørt rugbrød. Virklund Sport pillede igen pladerne fra hinanden, lagde et fundament af strøer, hvorpå der nærmest blev bygget et halgulv af plader. Her blev vokspladerne skruet fast med en skrue i hvert hjørne. Overfladen blev på den måde jævn. Der opstod dog nye problemer, da voksen efterfølgende skulle lægges ud på pladerne. System og maskine var nemlig kun testet ved grader - og ikke ved fugtigt dansk vintervejr. Det viste sig, at maskinen der skulle udlægge voksen ikke kunne holde voksen tilstrækkelig varm og flydende, indtil den fordelte sig på banen. Det medførte at processen blev uacceptabel langsom. Det tog to mænd 8 timer at klargøre de 400 m2 voksbane. Onsdag den 16. december kom første af mange snefald hen over vinteren, og da det ikke var muligt at komme ind på banen med mekanisk materiel, skulle banen ryddes med håndkraft. På intet tidspunkt i løbet af vinteren var det muligt at udlægge nyt voks, sådan som det ellers var planen at gøre 1-2 gange om ugen - det var simpelthen for koldt. Til gengæld blev der sneryddet med håndkraft et utal af gange. Leverandøren har erkendt, at voksmaskinen havde for lille kapacitet til at arbejde, når der var under 5 grader. Og når der var frost kunne den slet ikke køre. Vedligehold og genbrug Lindevangsparken er en park med grusstier, og det var derfor forventet, at en vis rengøring ville blive nødvendig før den påtænkte tilbagevendende udlægning af voks (at det så ikke blev til noget pga. kulde, er en anden sag). Virklund Sport havde til formålet leveret en vaskemaskine til voksbanen. Den første vaskemaskine var fuldstændig uegnet til udendørs brug, og Virklund leverede derfor en anden maskine. Denne virkede, men kunne dog ikke tåle frostvejr. 2 Der blev informeret om lukningen af banen på kommunens hjemmeside og der blev opsat skilte ved banen. Dette skilt kan ses på side 16. Banen var klar igen fredag den 11. december De var endnu ikke smeltet sammen med voks. 3

4 Samtidig er det værd at notere, at ideen om at genbruge voks-afskrabet aldrig blev testet - al den stund, at der ikke blev skrabet voks af banen. Voksbanen var produceret som en genbrugsbane dvs. at det skulle være muligt at skille banen ad og opstille den næste år igen. Den del fik vi ikke testet, da vokspladerne som tidligere beskrevet blev skruet fast i underlaget, og de kunne derfor ikke så let pilles af igen. Skøjtebanen i Lindevangsparken blev altså i år ikke en genbrugsbane, men Virklund Sport har senere forklaret, at pladerne blev sendt tilbage til producenten, så denne kunne genbruge voksen. Friktionstest på Skøjtebanerne Den 17. december 2009 blev der foretaget friktionstest på isbanen på Frederiksberg Runddel samt på Voksbanen i Lindevangsparken. 4 De to test/målinger var identiske de blev udført den samme dag, under de samme vind og vejrforhold på begge overflader (voks og is). Testen blev taget ved en lufttemperatur på ca. 1 grad. Friktionsmålingerne blev foretaget med måleudstyr bestående af en accelerationsrampe, der kunne indstilles til skiftende højder og længder, så tre forskellige typer målevogne/skøjteløbere kunne accelereres og glide ned på isen/voksen. En af prøverne kunne ikke gennemføres på voksbanen i Lindevangsparken, da skøjten ikke kunne glide på voksen, den blokerede og kæntrede. På isen var der ingen problemer. Konklusionen af målerresultaterne er, at voksbanen i Lindevangsparken har ringe glideeffekt i forhold til is nemlig 62% - 68,3%. Ved kraftig punktbelastning deformeres overfladen ikke synligt. Hvilket betyder, at det er vanskeligt at skøjte på voksen, og at det er meget anderledes end at skøjte på is. På isen var der tydelig deformation af isen ved alle prøverne, det svarer til de skøjtespor man ser efter en skøjteløber på is. Når voks-overfladen ikke deformeres som is, vil der ved start, sving og opbremsninger kunne opstå ukontrollerbare udskridninger eller blokeringer. På isen vil der ved de samme manøvrer være lette umærkbare udskridninger og ingen fare for blokeringer. Testresultaterne konkludere: SkateRun skøjtebanen i Lindevangsparken byder ikke tilnærmelsesvis på de forhold, som is-skøjtebanen på Frederiksberg Runddel byder på. Afslutning Vinteren 2009/2010 blev en af de koldeste i mange år. Dette var uden tvivl medvirkende til den klimavenlige voksbanes mange problemer. Til gengæld gav den hårde vinter mulighed for at få afprøvet de absolut mest klimavenlige skøjtebaner, nemlig de naturlige. Den 28. januar 2010 blev der åbnet for skøjteløb på 4 Testen var bestilt af Lokale og Anlægsfonden og blev foretaget af I. C. Jensen APS. 4

5 kanalerne i Frederiksberg Have, da var isen 17 cm. tyk. Sidst det kunne lade sig gøre var i Forsøget med Skaterun -voksskøjtebanen viste, at den ikke fungerede tilfredsstillende i koldt dansk vintervejr. Vedligeholdet var vanskeligt, og glideevnen ikke god nok. Banen blev nærmest ikke brugt, der var adskillige klage-henvendelser fra borgere (se vedlagte mails). Voksskøjtebanen kunne muligvis fungere tilfredsstillende i en lun vinter - det er dog vurderingen, at når der er en rigtig is-skøjtebane som alternativ, vil størstedelen af skøjteløberne altid vælge den. Voksskøjtebanen har dog den fordel, at den også i teorien vil kunne bruges om sommeren. En voksbane vil kunne bruges indenfor event-området til indendørs arrangementer. Eller den vil måske kunne bruges som træningsbane af ishockey klubber til tekniske øvelser. Men voksskøjtebanen bestod ikke testen i denne kolde danske vinter. 5