Specielt ved 1.3, for der bliver større billeder opdelt i flere mindre billeder.

Transkript

1 Indstillinger til at kunne lave en perfekt PDF fra Indesign... - med løbende forklaringer. Sidst i dokumentet findes diverse grafisk information og god viden! For at lave en optimal PDF-fil, skal man helst bruge fra Acrobat 7.0 udgaven, i PDF-niveau 1.6 og fremefter, da Adobe oplyser, at de ældre niveauer ikke understøtter mange af de effektive tiltag de har i InDesign, Illustrator og Photoshop. Såsom: Transparancy, Opacity, Drop Shadow, Feather, Gradient og vigtigst af alt Layers. Acrobat 6.0 i PDF niveau 1.5 kan bruges, det er kun ved mange lag, man helst skal gå et postscript-niveau op. Det giver bare ingen mening at holde niveauet nede, hvis man har program-niveauet til at lave PDF-niveau 1.6, eller derover. Se oversigten nedenfor. Aviser o.lign. vil helst have PDFfiler i niveau 1.3 eller for der bliver effekterne flatnet inden PDF-filerne kommer igennem deres colorserver før deres RIP gør sagen trykbar. Colorserveren tilpasser alt til deres trykfarver og teknik. D.v.s. de ligger deres egne profiler på, som tilretter alle de profiler der ellers er blevet brugt til cmyk-konverteringen. Det er hurtigere at RIP pe en 1.3 og 1.4, men udkommet er ikke så godt, og mulighederne for efterjusteringer er indskrænket. Specielt ved 1.3, for der bliver større billeder opdelt i flere mindre billeder. 1

2 For kun at have de data med, der er nødvendigt for en optimal offset-produktion, sættes Downsampling til 300 for filer over 350 pixels, ellers bliver PDF-filen unødvendig tung. Compression sættes til ZIP, da JPG-kompressionen er for hård, og det kan give steps i Photoshop-forløb og skygger. For at få nøjagtige og skarpe streger i eksempelvis bitmap billeder, sættes Monochrome til CtP ens 2400 pixels i opløsningen. Men den kan sættes ned til 1200 pixels, hvis ikke stregtegningerne indeholder helt tynde streger. Vingen ved Compress Text and Line Art slåes fra, da en komprimering kan give steps i skygger og forløb lavet i Indesignog Illustrator-programmerne. Vingen ved Crop Image sættes til, sådan at det der er udenfor billedrammen ikke kommer med, og får PDF-filen til at fylde unødvendig meget. Beskæringsmærker med margin til 3 mm bleed (tryk ud over skærekanten). Bogbinderen skal have lidt at arbejde med, så man undgår en hvid kant eller at skulle skære lidt under formatet. 2

3 Hvis alt indhold er forudkonverteret til CMYK, gennem Photoshop, med korrekt brugte icc-profiler, skal man bare vælge No Colour Conversion, som vist her. OBS: Hvis man vælger ikke at bruge tid på at konvertere billedmaterialet og lader det blive i RGB farverummet, eller materialet består af flere forskellige billedtyper, kan man konvertere materialerne ved brug af icc-profilerne her. - Se side 4. Man kan også vælge ikke at cmyk-konvertere sine billeder, og lade trykkeriet konvertere materialet under RIP ningen. Så er man i hvert fald sikker på, at korrekt icc-profil bliver valgt. Man skal bare vide, at så har man ikke egen kontrol over billederne. Langt de fleste billeder, taget med et digitalt kamera, kræver mere eller mindre justeringer, typisk er de for mørke i mellemtonerne. Det kan man også bare skrive til trykkeriet, så kan de ligge en kurve på, som letter i mellemtonerne. Men er billederne mørke i skyggen, så forbliver de mørke, kurven gør kun at der kommer mere kontrast, som de fleste billeder kræver. Kurverne gør ikke ringe billeder gode. Det meste er stadig op til fotografen og grafikeren, deres skærm og ISO-kontrol! - Jo mere mat papiret er, jo mere kontrast skal billederne have, dvs. lysnes i mellemtonerne. Specielt de ubestrøgede kvaliteter skal have ekstra opmærksomhed. Indstil Subset Fonts til 100% for så er der kun det med af fontsættene, der er brugt i dokumentet, dvs. så fylder de ikke. Man kan også sætte den til 0, således at alle brugte skrifttyper bliver helt inkluderet. Det giver flere muligheder for at tekstrette i PDF-filerne, hvis der skulle være behov for det. 3

4 Brug af icc-profiler: RGB-konvertering til CMYK med icc-profil efter ISO-standarden version 2. FOGRA39. Coated papir. ISOcoated_v2_bas.icc Til blankbestrøget papir. - Se forklaring side 5. ISOcoated_v2_300_bas.icc Til matbestrøget papir. Mindsker farve-mætning/ -forbrug og afsmitningsrisiko. - Se forklaring side 5. RGB-konvertering til CMYK med icc-profil efter ISO-standarden FOGRA29L Uncoated papir. PSO_Uncoated_ISO12647_bas.icc Til kvalitetsoffset. Mindsker farveforbruget og afsmitningsrisikoen en del. Men indskrænker CMYKfarverummet en anelse. uncoated_fogra29_gcr_bas.icc Til grove offset kvaliteter med en meget stor sugeevne eller lav gramvægt. Mindsker farveforbruget og afsmitningsrisikoen væsentligt. - Se forklaringerne side 5. Læs evt. i papirbeskrivelserne, hvad leverandøren anbefaler af sværtning, mætning, linier osv. 4

5 Viden om: Farver kontra Papir Blankbestrøget papir / Gloss Glittet papir er til de visuelt reneste og klareste farver. Derfor er denne papirtype velegnet til opgaver hvor billeder og farver har stor betydning. Mindre egnet til større tekstflader. Matbestrøget papir / Silk Hovedparten af opgaverne i arkoffset trykkes på matkrideret papir. Matte er et allround produkt, der tilfredsstiller kunder, designere og tekniske fagfolk. For derpå fremstår billeder og farver godt, samtidigt med at læsbarheden er høj. Dog anbefales det kun at have 300% trykfarvemængde (density). Farveforbrug på de to papirtyper: 1,2 gram pr. m 2 Kan derfor klare en højere density (farvemætning). Papirleverandørens anbefalinger til rasterlinier er svingende; - til Gloss: lin/cm (mere ensartet kvalitet og bæreevne) - til Matte: lin/cm (stor forskel på kvalitet og bæreevne) Vær derfor mere opmærksom på farvemængde og billedkvalitet, når der vælges matbestrøgede kvaliteter. Ubestrøget papir / Uncoated Denne papirtype, f.eks. alle offsettyper, har et begrænset farverum, til gengæld har papiret en helt særlig signalværdi. Alle farveskalaer (f.eks. Pantone) har maksimalt en 300% samlet trykfarvemængde (density), men de fleste ubestrøgne papirtyper kan ifølge papir- og farveleverandørerne ikke bære mere end en samlet farvemængde på 260%. Overskrides densityen, er sandsynligheden for afsmitning høj og tørretiden er længere. Farveforbrug: ca. 2,5 gram. pr. m 2 Maksimal farvedækning = 260% (280% på top-kvaliteterne) Anvend derfor korrekt profil som er tilpasset papirkvaliteten. Bedste resultat opnåes med akromatisk konverterede farvebilleder. Papirleverandørenes anbefalinger til raster er op til 54 lin/cm. Men med korrekt profil, kan papiret klare omkring de 280% i farvemætning. Anbefalede ICC-profiler ISOcoated_v2_bas.icc (Blankbestrøget papir) ISOcoated_v2_300_bas.icc (Matbestrøget papir) PSO_Uncoated_ISO12647_bas.icc (ISO godk. Ubestrøget papir) uncoated_fogra29_gcr_bas.icc (Std. Ubestrøget papir) Vi anbefaler dog GCR-profilen til std. ubestrøget papir GCR-profilen gør det, at den trækker ekstra ned i de underlæggende farver i skyggen, og kompenserer med sort. Det giver den fordel, at trykket kan holdes længere oppe i sværtningen og dermed opnå stærkere farver i mellemtonerne. Kontrasten er ofte alligevel trukket ned i skyggen p.g.a. den store farvemængde ubestrøget papir skal have og den større punktbredning det giver, at nuancerne udlignes. Derfor er det bedre at koncentrere sig om farverne i mellemtonerne og højlyset, sådan at vi trykteknisk kan holde sværtningen oppe efter ISO-standarden og dermed opnå langt kraftigere farver. - Kort sagt; Farve ud = stærkere farver?! UCR / GCR UCR Under color reduction (reduktion af underliggende farve) og GCR Gray component replacement (erstatning med gråtoner) bruges til at få den samlede procentdel af farve-mætning (papirets Total Inc Limit) ned, så papiret kan suge alt farven og man undgår udsværtning. UCR er en teknik, hvor man fjerner farve i de mørke områder af et farvebillede. Man fjerner noget af farverne cyan, magenta og gul og øger den sorte. På den måde bliver der ikke brugt så meget farve i tryk-processen og giver dermed mindre udsving. Benyttes på billeder, der almindeligvis trykkes i offset. GCR fjerner farve i alle områder af et farvebillede. Man fjerner noget (mere) af farverne cyan, magenta og gul samt øger den sorte som før. Derved opnår man de samme fordele, som ved UCR, men farvereduktionen bliver endnu større. GCR benyttes på billeder der skal trykkes på avispapir, hvor farven har en større punktbredning og derfor skal indeholde mindre farve. Får du ikke nok detaljer med, kan man sætte UCR/GCR ned eller sætte mere UCA på Under Color Addition (underfarvetillæg). UCA lægger farve tilbage i billedet. Akromatisk / Kromatisk En fordel når der ønskes tryk på ubestrøget papir, er benyttelsen af akromatisk repro, p.g.a. sværtning og tørretid. Akromatisk repro er en teknik, der går ud på at erstatte en del af de mørke farver i et firefarvesæt med sort. F.eks. forudsætter avisnormerne, at der benyttes akromatisk repro til firefarvetryk, p.g.a. hastighed og papirkvalitet. Det er gråkomponenterne i alle tertiær-farver*, som erstattes af sort. Der er normalt ikke sort i tertiær-farver, men idet farverne består af alle tre kulører, indeholder de alle en gråkomponent. Når farvens gråkomponent bygges op i sort, er det en akromatisk farveblanding forstået på den måde at gråkomponenten alene bygges af den sorte trykfarve. *Tertiær-farver (jordfarver / beskidte farver); er en af primærfarverne blandet med en af sekundærfarverne, nuancer som indeholder alle tre grundfarver; cyan, magenta og gul. Traditionel repro er kromatisk, d.v.s. kulørt opbygning. For primær- og sekundær-farver er der ingen forskel mellem traditionel repro og akromatisk repro. Rendering intents Rendering intents er den metode, man bruger til at omregne farverne i ét farverum til et andet oftest fra et større farverum til et mindre (RGB til CMYK). Man skelner mellem en metrisk (absolut eller relativ colormetrisk) og en perceptuel metode (perceptuel rendering intent). Den perceptuelle metode forsøger at bevare det visuelle forhold mellem farverne. Den metriske metode bibeholder farver, der er inden for destinationsfarverummet, mens farver udenfor bliver smidt væk. I modsætning til den absolutte, tager den relative metriske metode højde for hvidpunktet og beregner farverne i forhold til det. CMM CMM er den software (algoritme), man bruger til at oversætte farvedata fra ét farverum til et andet (f.eks. RGB til CMYK), ved hjælp af en ICC-profil. CMM refererer til Color Management Module (farve-styringsmodul). Placering af ICC profiler på MAC og PC MAC: Bibliotek\ColorSync\Profiles\Recommended PC: C:\windows\system32\spool\drivers\color Sådan udføres konverteringen i Photoshop MAC og PC: Edit\Convert to Profile\Destination Space, Profile: Vælg den ønskede profil... og OK! 5

6 Viden om: ICC-profiler Nye standard icc-profiler fra ECI og basiccolor ECI (European Color Initiative) og basiccolor har frigivet nye standard ICC-profiler, til både ark- og rotationstryk. (For alle nedenstående profiler gælder det, at de dækker arkoffset eller heatset trykt efter ISO ) Nogle af de nye profiler er tiltænkt heatset rotation på henholdsvis Machine Finished papir (MFC) og standard avispapir (Standard Newsprint). Derudover er der udarbejdet nye ICC-profiler til tryk med stokastisk raster. Argumentet for de nye profiler er, at tryk med stokastisk raster kan afvige kulørmæssigt fra tryk med konventionel raster, og at der for at få et bedre match mellem tryk og prøvetryk bør anvendes dedikerede ICC-profiler. Derudover er der meget stor forskel i punktbredning (toneværdistigning) mellem konventionel og stokastisk raster. Anvender man samme ICC-profil til begge rastertyper, kræves der en meget kraftig kompensationskurve på CtP-anlægget for stokastisk raster. En kraftig korrektionskurve kan, i forbindelse med en eksisterende lineariseringskurve, medføre synlig posterisering (knæk i forløb). Mens de nuværende ISO Coated ICC-profiler er baseret på en gennemsnitlig punktbredning på 14% i mellemtonen, er de nye PSO Coated NPscreen ICC-profiler baseret på en punktbredning på 28%. Disse ICC-profiler vil dermed medføre markant anderledes separationer end ISO Coated -profilerne, i det kompensationen for punktbredning groft sagt er dobbelt så kraftig. Det kræves derfor et tæt samarbejde mellem tryksagskøber og trykkeri, hvis disse skal anvendes. NPscreen står for non-periodic screening, der er den engelske betegnelse for ikke-periodisk raster (også kaldt stokastisk raster eller FM raster). Der skal også lægges mærke til, at ECI har brugt begrebet PSO_Coated i stedet for ISOcoated som i de tidligere ICC-profiler fra ECI. PSO står for ProcessStandard Offset. ICC-profilerne fra ECI er ikke godkendt eller blåstemplet af ISO, og man har derfor fjernet ISO fra profilnavnene. Dette kan forhåbentligt modvirke den forvirring, det har medført at man har brugt ISO -navnet i et sæt ICC-profiler. Dette har tidligere medført den misforståelse, at det at trykke efter den internationale trykstandard ISO betyder at man har været fastlåst til nogle helt bestemte ICC-profiler. PSO der er tilføjet i navnene på nogle af de nye profiler står for Process Standard Offset printing og er tilføjet for at understrege at profilerne er baseret på parametre der overholder de internationale standarder. Udgangspunktet for PSO er internationale standarder som f.eks. ISO for proceskontrol af heaset rotation og arkfødet offsettryk, samt ISO der dækker udveksling af tryk-data ved brug af PDF/X. NP = Non Periodic screening (FM) MFC = Machine Finished Coated SNP = Standard Newsprint PSO = Prozess Standard Offsetdruck LWC = Light Weight Coated SC = Super Calandered Hvis man er i tvivl om hvilken icc-profil man skal vælge, især hvis de efterfølgende trykkonditioner endnu er ukendte, er det en god ide til offset at vælge ISOcoated_v2_300_bas.icc, da den allerede er meget udbredt og samtidig fleksibel pga. max. 300% total farvedækning, hvilket er fordelagtigt til både offset- og rotationsopgaver. Sammenhængen mellem de nye ICC-profiler er som følger: Trykker man efter ISO står det frit at vælge hvilken ICC-profil man vil anvende, så længe denne profil er baseret på trykstandarden og der foreligger et klart aftalegrundlag mellem kunde og trykkeri. OBS: Vi anbefaler icc-profilerne fra BasICColor. Da de gør de blå farver knap så violette og tager flere detaljer med i skyggen. 6

7 Viden om: Farvestyring generel Brug af ICC-profiler og indstillinger til en fuld ISO farvehåndtering for produktion med Adobe CS software. Installering af ISO ICC profiler Du skal umiddelbart bruge to ICC-profiler, f.eks. ISOcoated_v2_300_bas.icc til bestrøget papir og uncoated_fogra29_gcr_bas.icc til ubestrøget papir. I Windows højreklik på profilen og vælg installér profil. Windows: C:\Program Files\Common Files\Adobe\ Color\Profiles\Recommended På Mac lægges profilerne i profil-mappen: Mac: Library\Application Support\Adobe\ Color\Profiles\Recommended Du kan nu åbne Adobe Photoshop og tjekke om filen er rigtig arkiveret. Adobe Photoshop: Edit\Color Settings\Working Space\CMYK (ICC-profilen skal nu fremgå af listen). Billedbehandling Alle fotos bør (som minimum) billedbehandles, farvejusteres, tilføjes skarphed og lys/skygge/kontrast finindstilles for at opnå optimal reproduktions-kvalitet. Godt billedmateriale er en helt afgørende forudsætning for at opnå et flot slutresultat. Indstillinger i PhotoShop Lav to standard-indstillinger under Color Settings præcist som vist her til højre, og gem disse ved at trykke Save. ISO_Coated indstillingen anvendes til bestrøget papir (silk, gloss etc.), mens ISO_uncoated er til ubestrøget papir (alm. sugende offsetpapir). Start altid en produktion op med, at vælge korrekt Color Settings i PhotoShop, når papirkvaliteten er valgt. Alle billeder, som du skal bruge i en produktion, skal åbnes i PhotoShop og du skal sige ja til at konvertere til Working-CMYK og Working-RGB - uanset om du arbejder i RGB eller CMYK. Du kan arbejde både i RGB og CMYK, men arbejder du i RGB så skal du huske at vælge følgende indstilling: Under Proof Setup sættes flueben i Proof Colors. Når du gør dette, arbejder du fortsat i RGB, men ser billedet i CMYK. Indstillinger i Acrobat Du starter altid med at vælge ISO_Coated eller ISO_Uncoated under Preferences og Color Management. Under Print Production og Output Preview vil den korrekte ISO-profil kunne ses, og du skal sikre at der altid er flueben i Simulate Overprinting. Når du vælger Output Preview vil du se billedet, som det bliver trykt. Uanset om dit billede er RGB eller CMYK. Instillinger i InDesign Du starter din InDesign opgave ved under Edit at vælge Colour Settings og vælge enten ISO_Coated til bestrøget papir eller ISO_Uncoated til ubestrøget papir. Når du åbner et InDesign dokument skal du sige ja til at konvertere til Working-CMYK og Working-RGB. Kalibreringsforslag - Hvis man ikke har et kalibreringsværktøj eller ikke har et ISO-kalibreret workflow. Farvesikkerheden er dog kun vejledende. Skærm Start PhotoShop og vælg ISO_Coated under Color Settings. Åbn nu filen ISO_TESTARK_Coated_SCREEN. Sammenlign med det tilhørende kalibreringsark og indstil nu (manuelt eller via din skærms software) sådan, at billederne i PhotoShop er i overenstemmelse med kalibreringsarket. Arbejder du med ubestrøget papir, kan skærmen indstilles via en ISO_Uncoated profil, samme fremgangsmåde. Der kan også gøres brug af et billede eller helst flere, man allerede har fået trykt efter ISO-standarden, eller bedre endnu et digitalt ISO-prøvetryk, for farverne på et trykark ændrer sig med tiden, alt efter hvor meget farve der er på, og hvilken reaktion papiret har på farve-kvaliteten. Printer/plotter Start Acrobat og åbn filen ISO_TESTARK_Coated og indstil din printer, sådan at den matcher kalibreringsarket. Sort-hvid repro i ISO-kvalitet For at kunne se sorthvide billeder bedst muligt i PhotoShop og Acrobat, vælges Simulate Black Ink under Proof Setup og husk at lyseste områder i billederne skal være 4% og mørkeste 96%, da billederne ellers vil lukke i skyggen og brænde ud i højlyset. Optimal konvertering af farvebilleder til sorthvid sker ved at vælge Image/Adjustment/Black_And_White i PhotoShop og bruge skyderne til at sikre bedst mulig gengivelse af især mellemtone områderne. Ved eksport fra InDesign af rene sorthvide opgaver uden farvesider overhovedet, anbefales indstilling No Colour Conversion og Dont Include Profiles. RGB eller CMYK workflow Når du følger denne udførlige vejledning, kan du frit vælge imellem at arbejde i RGB eller CMYK workflow. Hvis man f.eks. blander RGB og CMYK i et dokument, Pixelgrafik i RGB og Vectorgrafik i CMYK - tekst, kasser, streger o.s.v. - er det vigtigt når man laver en PDF til tryk, at Color Conversion står til Convert to Destination (Preserve Numbers), for så ændre Profilen ikke de valgte CMYK-farver, som den ellers ville gøre. Fordelen ved at arbejde i RGB er, at man kan nøjes med at have én version af hvert billede, mens ulempen er, at man ikke har 100% kontrol over det færdige trykresultat i CMYK-farver. 7

8 Viden om: Farvestyring af skærm < Colour Settings i Indesign, under Edit. Her sætter man skærmprofileringen. Ikke helt så vigtigt, da Indesign alligevel kun laver et gennemsnit af farverne, derfor kan man ikke stole på dem. Det gælder også for Illustrator. Colour Settings i Photoshop. Under Edit. > Her sætter man skærmprofileringen til det ønskede papir. Lav dine egne Settings. Men det er kun brugbart, hvis skærmen jævnligt kalibreres, og hvis den ikke ændre sig for meget. Dvs. er af en bedre kvalitet og helst ikke over 3 år. Ellers handler det om at kende sin skærm, og her er det praktisk at have et billede, og en tryksag, der ligger mørkt arkiveret, som man kan holde op mod hinanden, for selv at blive kalibreret. Tryksagen skal man huske at udskifte hvert kvartal, da trykfarverne ændre sig, alt efter kemiforholdene mellem farven og papiret, og opbevaringforholdene. Det bedste er at have et UV-bestandigt Prøvetryk. Hvis man justere billeder visuelt, så kan man ikke regne med, at man laver de samme indstillinger om morgen, som man ville gøre om eftermiddagen. Derfor skal man kalibrere sig selv, lige inden man går igang. Hvis man ikke går efter konkrete farve-koder, som man kan huske fra gang til gang, eller har noteret som huskeregler. Adobe RGB (1998) har et lidt større farverum, i forhold til srgb.