MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN

Transkript

1

2 MICHAEL ABILDGAARD PEDERSEN Lektor (Associate Professor at The Danish School of Media & Journalism) MEDIEHØJSKOLEN (Den Grafiske Højskole), siden 1998 Fagområder: Trykteknik Trykkvalitet Tryksagshandel Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion (ISO 12647) Udmeldes ca. 5 gange om året som Syn & Skønsmand (Kunde vs. Trykkeri). Har fungeret som konsulent for både grafiske virksomheder, reklamebureauer og in-house-bureauer. Medlem af Den Danske Presses Standardiseringsgruppe (DDPFF). Har oversat ISO til dansk og udgivet den i bogen Internationalt Standardiseret Grafisk Produktion - ISO Egen konsulentvirksomhed DELTA ISO Uddannet: BA in Media Production & Management (Ba.MPL) 2006 Grafonom GTØ 1996 Trykteknikker 1981

3 p INTERNATIONALT STANDARDISERET GRAFISK PRODUKTION og Danmark Tidens krav og trends: Kunderne vil have ENSARTETHED - fra oplag til oplag - fra tryk til tryk - og imellem prøvetryk til tryk RESULTAT: En trykmaskine er blot en printer som skal printe samme kvalitet fra gang til gang som skal printe ensartet igennem oplaget og som printer ensartet hen over banebredden. Al farvestyring og farvejustering skal foregå i prepressafdelingen ikke ved trykmaskinen! = Kontrol og standardisering af alle processer = fx. ISO

4 ISO åhhh nej ikke nu igen - er det ikke bare endnu et diplom til væggen, endnu mere papirarbejde?

5 p International Standard Organisation ISO ISO er et verdensomspændende forbund af nationale standardorganer. For Danmark deltager Dansk Standard. Arbejdet med at fremstille internationale standarder udføres af ISO s tekniske komiteer (TC). ISO har 229 tekniske komiteer, som hver har deres fagområde. ISO s grafiske tekniske komite er nr TC130 tager sig udelukkende af standardisering af grafiske produktion og grafiske teknologier. ISO-TC130 udgivet i alt 59 publikationer eller Grafiske Standarder, som kan købes af enhver.

6 p ISO TC 130 medlemmer

7 p ISO TC 130 daglig ledelse

8 p International Standard Organisation ISO = DKR 2.784

9 p International trykkvalitet ISO ISO s tekniske komite nr. 130 (TC130) har bla udgivet ISO familien : ISO Parametre og definitioner ISO Arkoffset og heatset ISO Coldset / avisoffset ISO Gravure / dybtryk ISO Screen printing / serigrafi ISO Flexografi ISO digitale prøvetryk Hvordan skal en CMYK-tryksag produceres?

10 p ISO opstiller krav til: Krav til betragtningsbetingelser og målebetingelser Prepresstekniske krav: Rasterfinhed Rasterform Rasterdrejning Tonværdi sum Tonværdistigning (punktbredning) Materialetekniske krav: Egenskaber for 5 standardpapirkvaliteter Krav til trykfarverne Tryktekniske krav (for tryk og prøvetryk): Fuldtoneværdier for CMYK Fuldtoneværdier for overtryk RGB Tolerance OK-ark og oplagsark Tolerance prøvetryk og OK-ark

11 p International trykkvalitet ISO : Krav til REPRO Rasterfinhed: 45 l/cm til 70 l/cm for offsetrotation. Rasterdrejning: For rasterpunkter uden en principiel akse, skal den nominelle forskel imellem rastervinklerne for cyan, magenta og sort være 30, med den gule separeret 15 fra en af de andre farver. Rastervinklen for den dominerende farve skal være 45 For rasterpunkter med en principiel akse, skal den nominelle forskel imellem rastervinklerne for cyan, magenta og sort være 60, med rastervinklen for gul separeret 15 fra en af de andre farver. Rastervinklen for den dominerende farve skal være 45 eller 135 Rasterform: Cirkulære, firkantede eller elliptiske rasterpunktformer skal anvendes. For rasterpunkter med principalakse må den første kontakt imellem rasterpunkterne ikke ske ved rasterværdier på mindre end 40% mens den anden rasterpunktkontakt ikke må forekomme for rasterværdier som er højere end 60%. Tonværdisum: Med mindre andet er specificeret, skal tonværdisummen være mindre end, og må ikke overstige 350% for arkoffset og 300% for heatset

12 p International trykkvalitet ISO : Krav til papiret

13 p. 35 International trykkvalitet ISO : Krav til målinger: slut med density Densitymålinger skal erstattes af spektrofotometriske målinger. Hvilket betyder, at stort set alle Trykkere og Produktionsledere er trådt et trin ned af kompetencestigen Måleapparater (spektrofotometer): Lyskilde: Illuminant D 50 Hvidpunkt: Absolut 0-punkt Observatør: 2 Geometri: 0/45 eller 45/0 Farver: måles i CIELAB

14 p. 35 International trykkvalitet ISO : Krav til målinger: slut med density

15 p International trykkvalitet ISO : Krav til målinger: KOLORIMETRI (CIELAB)

16 p International trykkvalitet ISO : Krav til målinger: KOLORIMETRI (CIELAB) Enhver farve eller kulør er defineret ved 3 værdier: L* = Lyshed / Lightness a* = Farvekroma (rød-grøn) b* = Farvekroma (gul-blå) EX: Teoretisk Hvid = 100 / 0 / 0 Teoretisk Sort = 0 / 0 / 0 en orange farve: L* 75 / a* 50 / b* 50

17 p Det synlige spektrum Spektrofotometriske målinger Lyskilde (5000 Kelvin /D50) x Standardobservatør (2 ) x refleksion af den trykte farve = XYZ = CIELAB

18 p. 51 International trykkvalitet ISO : Krav til målinger: Farveforskelle (Delta E) Afvigelser i tryk / farveforskel: E (delta-e) betyder forskel L* = L* tryk L* ønsket L* = 75,3 70,0 = 5,3 a* = a* tryk a* ønsket a* = 51,2 55,0 = -3,8 b* = b* tryk b* ønsket b* = 48,4 54,0 = -5,6 E* = L* 2 + a* 2 + b* 2 E* = 5,3 2 + (-3,8) 2 + (-5,6) 2 = 8,6 ISO: maksimal E 5 Tidligere gældende density-forskelle igennem oplaget og over arket: SWOP: +/ Density FOGRA: +/ Density

19 p International trykkvalitet ISO Krav til Punktbredningen (tonværdistigningen) Rasterprocent Afvigelsestolerance Variation på kontrolstrip Prøvetryk OK-ark Oplagsark 40 eller eller

20 p Hvilken punktbredning og tonværdistigning er acceptabel?

21 p International trykkvalitet ISO Krav til CMYK-trykfarverne (+ overtryksfarverne) Sort eller hvid baggrund? NOTE 1:Overensstemmelse med de CIELAB-værdier som er angivet i Tabel 2, forudsætter normalt, at der anvendes et trykfarvesæt som overholder ISO , samt en trykrækkefølge på CMY. Tryk vs. prøvetryk E 5 Tryk vs. tryk E 4

22 p. 118 ISO s farverum / ISO s gamut HVID = bestrøget papir (pt.1 & pt.2) GUL = webcoated (pt.3) GRÅ = Ubestrøget (pt.4)

23 p Hvad skal vi være særligt opmærksomme på?

24 p En tør farve ser lysere og mindre kromatisk ud, end en våd farve

25 Indretning / indstilling af trykket

26 Indretning / indstilling af trykket

27 Hvad så med rotations trykmaskiner? Closed loop systems (sort eller hvid baggrund?)

28 p. 128 Hvad med gråbalancen? (balancen imellem farverne)

29 Ved standardiseret produktion: Skal Prepress-afdelingen: Sikre at der er foretaget korrekt CMYK-konvertering Sikre korrekt PDF-konvertering (PDF/X + PreeFlight/PitStop) Fremstille evt. prøvetryk med korrekt ICC-profil og i overensstemmelse med ISO Sikre at RIP en fremstiller plader med korrekte tonkorrektionskurver (RIP-kurver) Skal trykkeren: Altid trykke med ens CIELAB-værdier for CMYK ens værdier over hele arkbredden / banebredden ens værdier igennem hele oplaget ens værdier på alle job med samme papirtype Kontrollere at punktbredningen overholder normerne Have ansvaret for opdatering af RIP-kurverne Eventuelle farveforskelle skal rettes i prepress-afdelingen, ikke i trykkeriet

30 p INTERNATIONALT STANDARDISERET GRAFISK PRODUKTION og Tyskland Alle tyske prøvetryk SKAL have en FOGRA-kontrolstrip! Tyske kunder stiller krav om, at deres leverandør kan producerer international grafisk standard (ISO )

31 p INTERNATIONALT STANDARDISERET GRAFISK PRODUKTION (ISO ) ICC-standardprofiler Referencetrykark PDF/X-3 filer [1]:1996: Density (CIELAB) [2]:2004: CMYK=CIELAB [3]:2007: ændrede værdier Bvdm: BundesVerband Druck und Medien e.v (bvdm) Wiesbaden ( ECI: European Color Initiative (ECI) fra Wuppertal ( UGRA: Untersuchungen in der Grafischen Industrie fra St.Gall ( FOGRA: Forchungsgesellschaft Druck e.v. München (

32 p Internationale Standard ICC-profiler Det fremgår ikke af ISO hvilken form for ICC-profil, der bør anvendes, kun at, de tiltænkte tryktekniske forhold skal specificeres, og at der så vidt muligt skal anvendes en ICC-profil. ECI har ud fra Altona Test Suite fremstillet et sæt standardprofiler som frit kan downloades på Nye ICC-profiler medio 2008

33 Standard ICC-profiler? Maskinspecifikke ICC-profiler? Hér bestemmes hvordan der skal TRYKKES!

34 Standard ICC-profiler? Hvis man vil anvende ens input (ens ICC-profil og ens RIPning til plader) skal man også have ens output (ens punktbredning og farveføring) Det vil sige: Hvis man vil have alle kunder til at anvende samme ICC-profil til alle trykkerier / trykmaskiner, så kræver det at alle danske trykmaskiner tvinges til at trykke ens. Ergo: Alle trykmaskiner skal have ens punktbredning (samme som ICC-profilen er bygget til) Alle trykmaskiner skal trykke med samme CMYK-værdier (samme som ICC-profilen er bygget til) Er det muligt?? (kun via adresseret pladefremstilling og måling af tryk) Hvis man har forskelligt output (forskellig punktbredning) skal man også have forskelligt input (adresseret pladefremstilling)

35 Vedrørende ISO certificering

36 p. 50 Måleforskelle? (altid gældende) Våd farve kontra tør farve ( er der forskel?) Med eller uden decimaler = DeltaE 1

37 ISO12647: Myter & sagn "...standarder giver en kvalitet, som er udtryk for laveste fællesnævner..." Det har faktisk vist sig, at de trykkerier som har forsøgt at producere efter ISO 12647, har opnået en kvalitetsforøgelse

38 ISO12647: Myter & sagn "...vi har hverken tid eller råd til at gå i petitesser, for at stå og pusle med indretningen..." Når først hele det grafiske workflow er indstillet til ISO 12647, så vil indretningen gå væsentligt hurtigere og der vil være en mindre makulaturprocent.

39 ISO12647: Myter & sagn "...trykkerne kan opleve det som en degradering, fra at være en stolt faglig trykker til at blive maskinpasser..." Det er ikke en degradering men en forfremmelse. Trykkeren bliver maskinmester. Omhu og omhyggelighed skal sørge for at alle de tekniske krav bliver overholdte (CIELAB-værdierne, Delta-E-værdierne, Delta-H-værdierne og Tonværdistigningsværdierne). Trykkeren får ansvaret for at RIP-kurver opdateres. Det bliver en hverdag som bliver meget mere krævende for trykkerens faglige kundskaber og vil i den grad kræve farvejusteringer ved maskinen - indtil alle ISO's krav er overholdte. På den ene side stiller det store krav til deres viden og omhyggelighed. Men på den anden side får de det også nemmere, idet de ved hver ordre ved hvad de skal - hvilken målsætning der. Samtidig får de "ryggen fri" idet, at det nu ikke længere er trykkernes skyld, hvis trykket ikke ligner prøvetrykket. Hvis trykkeren har overholdt ISO12647, så må forskellen skyldes prøvetrykket og evt. pladefremstillingen. Fremtidens trykkere er dem der besidder viden (om farvestyring, kolorimetri, CIELAB, DeltaE, DeltaH, Tonværdistigning) samtidig skal trykkeren have overblik. Fremtidens analfabeter er dem som ikke formår at tilegne sig ny viden og nye kompetencer.

40 Test din trykkvalitet Download Excel-ark fra