Budget Århus Statsgymnasium

Transkript

1 Århus Statsgymnasium 24. marts 2015 j.nr. 2241/CE Budget 2015 Århus Statsgymnasium 1. Indledning I det følgende beskrives de aktuelle forventninger til budget 2015 for Århus Statsgymnasium. Det er bestyrelsen, der efter indstilling fra rektor træffer endelig beslutning om skolens budget. Bestyrelsen tager stilling til et foreløbigt budget i november måned forud for budgetåret og godkender det endelige budget i marts/april i budgetåret, hvor både den aktuelle finanslov og regnskabsresultatet for det foregående år kendes. Udkast til foreløbigt og endeligt budget drøftes i samarbejdsudvalget forud for bestyrelsens behandling. Stort set alle aktiviteter på Århus Statsgymnasium finansieres efter Undervisningsministeriets regler om taxameterstyring, og de enkelte taxametre fastlægges på de årlige finanslove. Der er et undervisningstaxameter, et færdiggørelsestaxameter, et taxameter til fag på A-niveau, et taxameter for fællesudgifter og et taxameter for bygningsdrift samt et pædagogikumtaxameter og flere taxametre vedr. brobygning. Taxametrene udløses pr. elev, og suppleres med et institutionstilskud og et uddannelsesgrundtilskud, der er uafhængige af antallet af elever. Alle indtægter indgår i skolens samlede budget, og der er ingen bindinger på anvendelsen af de enkelte taxameterindtægter. Århus Statsgymnasium overtog med virkning fra 1. januar 2010 skolens bygninger, der efter kommunalreformen blev overdraget til staten. Finansiering, drift og vedligehold af skolens ejendom følger de rammer og vilkår, som blev aftalt med Undervisningsministeriet i forbindelse med bygningsovertagelsen. Skolen overtog sammen med bygningerne ansvaret for at afhjælpe en række alvorlige påbud fra Arbejdstilsynet om indeklima og støj mv. Der er med henblik på at leve op til Arbejdstilsynets krav opført en tilbygning til skolen, og alle normalundervisningslokaler samt lærerfaciliteter og administration i den oprindelige hovedbygning er ombygget og renoveret. I forbindelse med de iværksatte ombygninger blev det i sommeren 2013 konstateret, at store dele af hovedbygningens tagkonstruktioner og brøstninger havde omfattende vand- og fugtskader som følge af tidligere, mindre hensigtsmæssigt udførte bygningsændringer. Der er på denne baggrund gennemført en omfattende og meget omkostningstung sanering, som Undervisningsministeriet har ydet tilskud til, idet der var tale om skjulte fejl og mangler i forbindelse med bygningsovertagelsen i Bestyrelsen har i 2014 besluttet at renovere skolens idrætsbygning samt skolens forplads i 2015/16. Det er samtidig besluttet, at der i forbindelse med udbud af idræt og forplads skal indhentes tilbud 1

2 på opførelse af en ny hal til supplering af skolens nuværende idrætsfaciliteter, som er utidssvarende. Finansiering af disse projekter skal i al væsentlighed ske ved ny lånoptagelse. 2. Finansloven for 2015 De mest markante initiativer på finansloven for 2015 er følgende: Den tidligere bebudede omstillingsreserve på 2 pct. af budgetrammen indgår ikke i finansloven for Der er dog fortsat en fremskrevet omstillingsreserve for årene , svarende til 2 pct. af taksterne i de pågældende år, det vil sige 6 pct. i Der indføres et socialt taxameter til skoler med mange frafaldstruede elever. Taxameteret udmøntes ved omfordeling inden for de samlede økonomiske rammer for alle gymnasiale ungdomsuddannelser. Århus Statsgymnasium vil ikke få del i de omfordelte midler, i hvert fald ikke i Tilskud til uddannelse af pædagogikumkandidater omlægges. Tilskuddet, der hidtil har været udmøntet med 50 pct. i de ordinære undervisningstaxametre og 50 pct. som et særlig pædagogikumtaxameter, bliver fremover et rent taxameter pr. pædagogikumkandidat. Ændringen gennemføres ved omlægning af undervisningstaxametre på ca. 1 pct. Finansloven for 2015 indeholder desuden besparelser som følge af projekt Ambitiøs IT, effektivisering af statens indkøb (fase 6, 7 og 8) og flere andre mindre tiltag. Bevillingsniveauet øges samtidig marginalt som følge af endelig udmøntning af afsatte midler til gennemførelse af det fleksibelt klasseloft. Det samlede resultat af de nævnte ændringer er fald i alle takster i forhold til Undervisnings-, fællesudgifts- og færdiggørelsestaxameter er med udgangspunkt i det generelle pris- og lønindex opregnet med 1,0 pct. Bygningstaxameteret er med udgangspunkt i anlægsindexet opregnet med 2,1 pct. Pris- og lønreguleringen i forhold til 2014 er dog mindre end de indregnede besparelser, og der er derfor også i faste priser tale om fald i taksterne. 3. Budgetrammen for 2015 og forventninger til perioden Budgetrammen for 2015 kan med udgangspunkt i finansloven for 2015 beregnes til 65,9 mio. kr. (beregnet uden pædagogikumtilskud og tilskud til brobygning). Budgetrammen for 2014 udgjorde 67,1 mio. kr., og der er hermed netto tale om en nedgang på 1,2 mio. Indregnes forventede løn- og prisstigninger udgør real nedgangen ca. 2,0 mio. kr. Den mindre budgetramme skyldes dels de på finansloven indregnede besparelser og dels en forventet nedgang i antal elever på ca. 30. Også den nævnte omlægning af pædagogikumtilskuddet spiller ind. 2

3 Det forventes, at den ovenfor nævnte omstillingsreserve på 2 pct. vil blive udmøntet fra og med budgetåret Det betyder sammen med den endelige indfasning af finanslovsbeslutningen fra 2012 om maksimalt gennemsnitligt 28 elever i klasserne, at der i de kommende budgetår må forventes et lavere bevillingsniveau, samtidig med at antallet af taxameterudløsende elever vil falde. I oversigten nedenfor vises de forventede budgetrammer for perioden 2015 til 2019 under de aktuelt kendte forudsætninger. Oversigt: Forventede budgetrammer i perioden 2015 til 2019 Budgetår Mio. kr.* 65,9 64,2 62,9 61,6 60,3 * Pris- og lønniveau svarende til budget Tilskud til uddannelse af pædagogikumkandidater og brobygning mv. er ikke indregnet. Det fremgår af oversigten, at skolens årlige budgetrammer i perioden fra 2015 og frem til 2019 alt andet lige vil blive beskåret med næsten 10 pct. Det må således forventes, at der i de kommende år skal gennemføres betydelige tilpasninger og rationaliseringer for at opnå balance mellem budget og udgifter. 4. Budget forventede indtægter Opgørelsen af forventede indtægter i budgetåret 2015 er baseret på finansloven for Det er antallet af elever og elevfrafald, der afgør skolens samlede indtægter og budgetmuligheder. Der er i prognosen for indtægterne i 2015 taget udgangspunkt i det aktuelle antal elever og prognoser for det nye skoleår, hvor der er forudsat oprettelse af 10 nye 1.g. klasser. Der forventes samlet set en nedgang i antal klasser fra 30,4 i budgetåret 2014 til 30,0 i budgetåret 2015, idet en ekstra klasse, som blev oprettet i 2011, udgik i Med hensyn til frafald er der indlagt et skøn over den forventede udvikling i Skønnet over forventet frafald er justeret en lille smule i forhold det foregående budgetår, hvor det har vist sig, at det samlede frafald har været lavere end forudsat i budgettet. Afvigelser i de faktiske elevtal i 2015 i forhold til budgetforudsætningerne vil påvirke skolens samlede indtægter og hermed det økonomiske råderum. Med udgangspunkt i taxametrene på finansloven for 2015 og en forventning om optag af 10 nye klasser pr. 1. august 2015 kan der opstilles følgende prognose for skolens indtægtsgrundlag i

4 Forslag til finanslov for 2015 Kroner Undervisningstaxameter Færdiggørelsestaxameter Tillægstakster til fag på A-niveau Taxameter til fællesudgifter 6.014,471 Bygningstaxameter Institutionstilskud Uddannelsesgrundtilskud I alt Taxameter til pædagogikumkandidater I alt inkl. pædagogikumkandidater* * Taxameterindtægter vedrørende brobygning og introduktionskurser samt eventuelle andre mindre bevillinger til særlige forsøg og projekter indgår ikke i opgørelsen. Det fremgår af oversigten, at der i 2015 forventes en samlet taxameterindtægt på ca. 66,2 mio. kr., inkl. pris- og lønfremskrivning. 5. Budget og drift i 2015 Rammerne for drift af skolen vil i 2015 være præget af følgende forhold: Mindre budgetramme end i 2014 Nedgang i antal elever som følge af det fleksible klasseloft og nedgang i antal klasser 30,0 klasser i budgetåret 2015 mod 30,4 klasser i budgetåret Budget forventede lønudgifter Langt den største del af skolens indtægter anvendes til løn, hvor lønnen til det pædagogiske personale udgør langt den største andel. Undervisningsaktiviteterne, medarbejdersammensætningen, overenskomstmæssige ændringer og udviklingen med hensyn til anciennitet, alder, pension og sygefravær mv. har stor betydning for den samlede lønomkostning, og der vil derfor altid være usikkerhed knyttet til vurderingen af det kommende års udgift til lærerløn. 4

5 I vurderingen af lønudgifterne i 2015 er der taget udgangspunkt i Silkeborg Datas (skolens lønbureau) forventninger til lønudgifter til det aktuelt ansatte personale. Hertil er tillagt et skøn over overenskomstmæssige lønstigninger samt skønnede udgifter til nødvendige engangsvederlag, flexjobordning mv. Det er i budgettering af lønudgifterne for 2015 forudsat, at antallet af lærerårsværk reduceres relativt i forhold til nedgangen i antal klasser fra 30,4 til 30,0. Den forudsatte nedgang i antal lærerårsværk forventes at ske ved naturlig afgang, idet 2 seniormedarbejdere har tilkendegivet, at de ønsker at fratræde i begyndelsen af Med ovenstående udgangspunkt kan skolens lønudgift i 2015 foreløbigt budgetteres som følger: Lønbudget 2015 kroner Løn til pædagogisk personale Løn til øvrigt personale Lønudgift i alt Løn til pædagogisk personale omfatter lønudgifter forbundet med gennemførelse af undervisningen, udgifter til gennemførelse af pædagogikum mv. samt løn til rektor, vicerektor og uddannelsesledere. Løn til øvrigt personale omfatter løn til administration, servicemedarbejdere og pedeller mv. 5.2 Budget øvrige driftsomkostninger Der er i budgettet for 2015 afsat 9,1 mio. kr. til øvrige driftsomkostninger, hvilket er 0,5 mio. kr. mindre, end der var afsat i Det forventes, at denne stramning vil være realistisk, idet en række udgifter til bl.a. IT-udstyr og inventar efter afsluttet ombygning mv. kan holdes på et betydeligt lavere niveau end gennem de senere år. Der er dog ikke nogen tvivl om, at overholdelsen af det afsatte budget til øvrige driftsudgifter vil betyde, at der på alle områder skal udvises stor tilbageholdenhed. Det er i budgettet forudsat, at beløbet til undervisningsmidler (fagkonti og reserve) fastholdes på samme niveau som sidste år (hhv kr. og kr.) Det skal på sigt prioriteres at genetablere et støre budget til undervisningsmidler, men det er under de aktuelle økonomiske rammer ikke muligt i Generelt er det til budgettet for øvrige driftsomkostninger nødvendigt at bemærke, at der fortsat er nogen usikkerhed om størrelsen af driftsudgifter til varme, el, vand, rengøring, vagt og sikring mv., dels på grund af den nye tilbygning, og dels på grund af omfattende ombygninger mv. 5

6 Fordelingen af det samlede budget til øvrige driftsudgifter i 2015 fremgår af bilag 1, hvor de enkelte udgiftsposter kan sammenlignes med de tilsvarende poster i budget Langt den overvejende del af budgettet til øvrige driftsudgifter administreres centralt i skolens administration. For en mindre del af det samlede budget til øvrige driftsudgifter er budgetansvaret decentraliseret, hvilket betyder, at prioritering og anvendelse af midlerne foregår decentralt. Det drejer sig i 2015 om følgende budgetområder: Udgiftsområder med decentralt budgetansvar*: kroner Undervisningsmidler, fagene Studieretningspuljer Elevaktiviteter og fællestimer Bibliotek Studievejledning Kursusledere (pædagogikum) *Der er tale om udgifter, som ofte berører flere udgiftskonti i budget og regnskab, eller kun berører en delmængde af et samlet budgetbeløb. De enkelte budgetbeløb kan i disse tilfælde ikke umiddelbart genfindes i budgetoversigten i bilag Bygningsdrift 6.1 Budget ordinær bygningsdrift Skolens forvaltning og drift af bygninger, dvs. lånoptagelse, ejendomsskatter, moderniseringer og vedligehold mv. finansieres dels over den økonomi og de vilkår, der blev aftalt med Undervisningsministeriet i forbindelse med bygningsovertagelsen i 2010 og dels gennem bygningstaxametre, der fastlægges på de årlige finanslove. Der er i budgettet for 2015 afsat 6,1 mio. kr. til den ordinære bygningsdrift, som finansieres over taxameterindtægter fra Ministeriet for Børn og Undervisning. Det samlede beløb skal, jf. bilag 1, dække udgifter til indvendig og udvendig vedligehold, renteudgifter, ejendomsskat og afskrivninger på bygninger. Det bemærkes, at det afsatte beløb til vedligehold er noget mindre end de foregående år. Der er i forbindelse med de sidste års ombygninger mv. udført meget store vedligeholdelsesarbejder, og det vurderes på denne baggrund både muligt og forsvarligt at afsætte færre midler til ordinær vedligehold i Der skal på sigt afsættes et større budgetbeløb for at fastholde en god vedligeholdelsesstandard. 6

7 6.2 Renovering af forplads og idræt mv. Det er som nævnt i indledningen besluttet at renovere skolens idrætsbygning samt skolens forplads i 2015/16. Det er samtidig besluttet, at der i forbindelse med udbud af idræt og forplads skal indhentes tilbud på opførelse af en ny hal til supplering af skolens nuværende idrætsfaciliteter, som er utidssvarende. Finansiering af disse projekter skal ske ved omlægning af skolens nuværende lån i kombination med ny lånoptagelse. Renteudgifterne til skolens nuværende realkreditlån udgør ca. 1,8 mio. kr. (obligationsrestgæld ca. 36 mio. kr.) og forventes ved omlægning nedbragt til ca. 1,4 mio. kr. Der tages ved omlægning af det nuværende lån udgangspunkt i fastholdelse af den aktuelle samlede ydelse (renter plus afdrag). Det giver plads til optagelse af et nyt lån på ca. 43,5 mio. kr. (kontantværdi, obligationsrestgæld ca. 44,9 mio. kr.), med en mindre renteudgift og en større afdragsdel (renteudgifter er en driftsudgift, afdrag fremgår nedenfor under Investering). Omlægningen frigør ca. 7,9 mio. kr., som disponeres uden for driftsbudgettet til indledende renovering af forplads og idræt. Der budgetteres samtidig med en ny renteudgift på foreløbig forventet ca. 0,7 mio. kr. til ny lånoptagelse med henblik på færdiggørelse af de nævnte renoveringsarbejder og eventuel opførelse af ny hal. Den budget- og regnskabsmæssige behandling af renovering af idrætsbygning og forplads samt eventuel opførelse af ny hal vil i øvrigt være uden indflydelse på skolens ordinære driftsbudget, idet der er tale om anlæg. Der kan dog, alt efter renoveringsarbejdernes karakter, blive tale om at driftsføre nogle af udgifterne til renovering af eksisterende idrætsbygning som ekstraordinær vedligehold. 7. Budget 2015 investeringer Investeringer og anskaffelser over kr. indgår i henhold til statens og Undervisningsministeriets regnskabsregler ikke i det ordinære driftsbudget, men afskrives i stedet over en årrække. Det er derfor nødvendigt at arbejde med et særligt investeringsbudget for denne type anskaffelser. Nederst i bilag 1 fremgår et summarisk forslag til investeringsbudget for Forslaget omfatter samlede investeringer på 1,0 mio. kr., der er fordelt med IT-investeringer på 0,2 mio. kr., investeringer i inventar mv. på 0,4 mio. kr. og investeringer i bygninger og installationer på 0,4 mio. kr. Forslaget afspejler forventning om et noget mindre investeringsniveau end i 2013 og 2014, hvor der er foretaget store investeringer i inventar mv. i forbindelse med ibrugtagning af ny bygning og ombygninger mv. I bilag 1 er desuden medtaget oplysning om kapitalbevægelser i form afdrag på realkreditlån. De anførte beløb udgør forventede afdrag på omlagt lån og nyt lån, jf. ovenfor, afsnit

8 8. Budget 2015 samlet budget Det samlede budget 2015 kan med de ovenfor beskrevne forudsætninger og forslag opsummeres på følgende måde: Århus Statsgymnasium Budget 2015 Ordinær drift: Tekst mio. kr. Indtægter 66,2 Lønudgifter 51,0 Øvrige driftsudgifter 9,1 Bygningsdrift 6,1 Driftsresultat 0 Investeringsbudget 1,0 Afdrag på gæld 1,4 Områder med særlig finansiering: Renovering af forplads og idrætsbygning samt eventuel opførelse af minhal: udgiftsvurdering afventer projektering og udbud. 8

9 BILAG 1 BUDGET 2015 ORDINÆR DRIFT Budget 15 Budget 14 Index Indtægtsført bevilling i alt Personaleomkostninger i alt Resultat efter løn Andre ord driftsomkostn Reserve Rejser og befordring Repræsentation Husleje, AES Varme El Vand Renovation Køb af IT-varer til forbrug Køb af IT-tjenesteydelser Revisor Køb af tjenesteydelser Alarmer Rengøring og lign Kompetenceudv. kurser Telefon og abonnement Porto Konsulentbistand Inventar under Kontorartikler Bøger og pjecer Avis, tidsskrift, kontingent Studieretningspulje Uvmidler, fagene Undervisning, andre udgifter Undervisningsmidler/reserve Varekøb Pedeller Diverse Statens selvforsikring Andre ord. drifts.omk. I alt Husleje/leasing Af- og nedskrivning Andre driftsindt Renteindtægter Skatter og afgifter I alt I ALT Resultat

10 Bygningsdrift Vedligehold Renteudgifter Renteudgifter, ny lånoptagelse Ejendomsskat Afskrivninger bygning Afskrivninger investering Bygningsdrift i alt Resultat efter bygningsdrift 0 0 Investeringsbudget: IT Inventar Bygninger/Installationer I alt investering Afdrag på gæld Afdrag realkreditlån Afdrag ny lånopagelse I alt afdrag

11 11