Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger i vort øvre Senon og Danien.
|
|
- Anne Marie Kvist
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger i vort øvre Senon og Danien. Af JØRGEN WIND Anvendelse af Tylocidaris til stratigrafisk Brug har længe været kendt. Den første, der opdagede, at Udseendet af Piggene paa disse Echinider kunde anvendes stratigrafisk, var BRÜNNICH NIELSEN, der allerede i sit Arbejde 1909, Side 17, kommer ind paa dette Forhold. løvrigt er Hovedarbejderne om disse Pigge: ØDUM 1926, RAVN 1928 og BRÜNNICH NIELSEN Siden disse Arbejder udkom har nye Indsamlinger, Litteraturstudier og nyere udenlandsk Litteratur ændret en Del, hvorfor der nedenfor bringes en Oversigt over de i vort øvre Kridt fundne Former. Egentlige Beskrivelser vil ikke blive bragt her, men i et senere Arbejde over de regulære Echinider i vore Kridtaflejringer. 1. Tylocidaris clavigera clavigera (KÖNIG), Tvl. XII, Fig Cidaris clavigera KÖNIG; COTTEAU (Side 198. Tvl. LXXVII, Fig. 6 9.) Tylocidaris clavigera KÖNIG; VALETTE (Side 42, Textfig. 17,i-5.) Denne Form er ikke tidligere omtalt fra vort Kridt. Der er fundet baade Pigge og Skaldele paa Lundergaard Lokaliteterne. En enkelt Pig (Tvl. XII, Fig. 4) fra Dronningestolen minder meget om Valette's Pig Fig. 17,4. Hovedarten er karakteristisk for en Del af vort ældre Skrivekridt og er fundet paa følgende Lokaliteter: Jylland (Vendsyssel): Lundergaard Kalkværk 1, 2 og 3. Møn: Møns Klint: Dronningestolen. la. Tylocidaris clavigera Ødumi (BRÜNNICH NIELSEN), Tvl. XIII, Fig. 1 10, Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER?: JESSEN og ØDUM (Side 23. Tvl. II, Fig. 3.) ' forma y ØDUM (Side 160. Tvl. 1, Fig. 3a-d.) var. Abildgaardi RAVN (Side 35 (partim). (Tvl. 4, Fig. 27 (non Fig. 26, 28 35).) Ødumi BRÜNNICH NIELSEN (Side 126.)
2 482 JØRGEN WIND : Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger. T. Ødumi staar T. clavigera saa nær, at den maa betragtes som en Underart heraf. Overførsel til Underart giver desuden den Fordel, at det rent umiddelbart fremgaar, at Ødumi efter alt at dømme stammer direkte fra clavigera og staar denne sidste saa nær, at det vil være urimeligt at betragte dem som to selvstændige Arter. Formen er svær at skelne sikkert fra Hovedarten og kan maaske ikke opretholdes, naar Variationsbredden bliver tilstrækkelig kendt. I Øjeblikket kan følgende Forskelle angives: Ornamenteringen er finere, og Ribberne paa Piggenes Hoveder er oftest mindre markerede paa T. clauigera Ødumi, der desuden synes at have flere Pigge med kun svagt antydet Hoved end Hovedarten. De mindste Pigge af denne Art og af T. pomifer og dens Underarter er lidet karakteristiske og ubestemmelige. T. clavigera Ødumi er almindelig i det ældste Danien, men findes ogsaa, omend sjældent, i de øverste 2 3 m af det senone Skrivekridt og i det jyske ældre Danien. Til de i ovenfor anførte Arbejder nævnte Lokaliteter kan følgende føjes: Øverste senone Skrivekridt: Jylland: Nyvang Gaard. Sjælland: Stevns Klint: Skjeldervig. Ældste Danien: Jylland: Nyvang Gaard. Sjælland: Kagstrup. Ældre Danien: Jylland: Sangstrup Klint. 2. Tijlocidaris Ramondi baltica (SCHLÜTER), Tvl. XII, Fig Cidaris (Pseudocidarisi) baltica SCHLÜTER (Side 16. Tvl. 17, Fig ) ; USSING (Side 84, Textfig. 24.) Tylocidaris baltica SCHLÜTER; JESSEN og ØDUM (Side 22. Tvl. II, Fig. 2.) ; RAVN (Side 29. Tvl. Ill, Fig ) T. baltica staar T. Ramondi saa nær, at den maa betegnes som en Underart af denne: Tylocidaris Ramondi (LEYMERIE), (Tvl. 1, Fig ) Cidaris Ramondi LEYMERIE (Side 192. Tvl. IX, Fig ) (Side 772. Tvl. N, Fig. 6a-b, 7a-b.) Hovedformen's Pigge afviger fra Underarten's i et enkelt Forhold: Stilken er endnu kortere end den normalt er hos T. Ramondi baltica. T. Ramondi Ramondi er sandsynligvis lidt yngre end T. Ramondi baltica. Dette synes Piggenes Formændringer i vort Skrivekridt at vise: Imellem Blaakridtet og Danienet (Øvre Campanien) er Piggene temmelig kortstilkede, og deres Hoveder har en Tilbøjelighed til at være lidt tilspidsede. Under Blaakridtet (øverste. Del af mellem Campanien) er Piggene noget mere langstilkede, og Hovederne er bredest nærmest Toppen, der kun meget sjældent viser en svag Antydning af at være tilspidset. Piggene er meget hyppige over Blaakridtet, betydelig sjældnere under dette. RAVN'S Lokaliteter Dania, Cimbria og Kongsdal er i Dag een stor Kridtgrav, der tilhører Dania.
3 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1954]. 483 Foruden paa de af RAVN nævnte Lokaliteter er den fundet folgende Steder:,. Jylland: Nyvang Gaard, Aamølle, Voldsted Nord 1. Falster: Hasselø By Kalkværk. 3. Tylocidaris pomifer pomifer (BOLL), Tvl. XIII, Fig Cidarites pomifer BOLL (Side 145. Tvl. 2, Fig. 3.) Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER forma a ØDUM (Side 159. Tvl. 1, Fig. la-lh.) var. Abildgaardi RAVN (Side 35 (partim). Tvl. IV, Fig. 26, (non Fig. 27).) Arten blev udmærket beskrevet og afbildet af BOLL i hans ovennævnte Arbejde. SCHLÜTER var i 1892 (op. cit. Side 55) selv inde paa en Forbindelse mellem BOLL'S Art og hans egen vexillifera. Formen T. pomifer pomifer er karakteristisk for ældre Danien. Foruden paa de af ØDUM og RAVN nævnte Lokaliteter er Arten fundet følgende Steder: Jylland: Nyvang Gaard, Raasted 2. 3a. Tylocidaris pomifer Briinnichi (RAVN), Tvl. XIII, Fig Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER forma ß ØDUM (Side 160 (partim). Tvl. 1, (Fig. 2a-b (non Fig. 2c-i).) var. Brünnichi RAVN (Side 35. Tvl. IV, Fig ) Piggene afviger fra Hovedarten's Pigge i to Ting: De er forsynet med en lille»krone«og er gennemgaaende lidt større med tykkere Stilk. Fra T. pomifer vexillifera afviger de ved deres mindre Størrelse, desuden er de forholdsvis mere langstilkede. Formen optræder i den øverste Del af ældre Danien (sjælden) og er almindelig i mellem Danien i bryozorig Fazies; den mangler i øvre Danien. Til de i RAVN's Arbejde nævnte Lokaliteter kan tilføjes: Ældre Danien (øverste Del) : Jylland : Skillingbro (Bryozokridt). Mellem Danien : Jylland : Voldum(LagA) 1 ), Rigtrup, Tustrup, Krogsager (Lag A) 1 ), Tilsted 1 (Lag A) 1 ). 3b. Tylocidaris pomifer vexillifera (SCHLÜTER), Tvl. XIII, Fig Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER (Side 54. Tvl. 17, Fig. 3 4.) Balanocidaris Schlüteri LAMBERT (Side 48. Tvl. II, Fig. 20.) Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER forma ß ØDUM (Side 160 (partim). Tvl. 1, Fig. 2c-g (non Fig. 2a-b, 2h-i).) forma typica RAVN (Side 32 (partim). Tvl. IV, Fig (non Fig. 15).) Balanocidaris schlüteri LAMBERT; SMISER (Side 20. Tvl. 1, Fig. 8a-c.) ') Med Lag A menes de nedre Lag i disse Kalkbrud.
4 484 JØRGEN WIND: Tylocidaris Piggene som Ledeforsteninger. Denne Form optræder i den øvre Del af mellem Danien. Om den optræder samtidig med Brilnnichi er usikkert. I Voldum, Krogsager og Tilsted hviler øvre Danien direkte paa Lag med Briinnichi ; men da der er et svært Konglomerat imellem mellem og ovre Danien, er det muligt, at det fremtrængende øvre Danienhav paa disse Lokaliteter har borteroderet den øvre Del af mellem Danien. Forhaabentlig lykkes det engang at skaffe sikker Viden om Forholdet mellem de to Formers stratigrafiske Optræden. RAVN'S Lokaliteter maa tages med Varsomhed, da denne Underart ikke er adskilt fra den nedenfor beskrevne Form. Denne Form foreligger fra: Mellem Danien (øvre Del): Jylland: Klostergaard 1. Sjælland: Herfølge (Bryozokridt), Faxe. 3c. Tylocidaris pomifer herupensis n.ssp. Tvl. XIII, Fig Tylocidaris vexillifera SCHLÜTER forma ß ØDUM (Side 160 (partim). Tvl. I, Fig. 2h-i (non Fig. 2a-g).) typica RAVN (Side 32 (partim). Tvl. IV, Fig. 15 (non Fig. 1-14).) Diagnose: Piggene er store med ofte enorme Vinger i eet Plan. Vingerne er savtakkede i Kanten. Stilken, der er ret kraftig, er lidt kortere end selve Hovedet. Holotype: ØDUM 1926 Tvl. 1, Fig. 2h. Midtdanske Lokaliteter som Herfølge og Klintholm synes at antyde en jævnere Overgang imellem mellem og øvre Danien end i det nordlige og mellemste Jylland, idet Tylocidaris og andre Echinid Former viser en mindre skarp Ændring, ogsaa andre Forhold i Faunasammensætningen disse to Steder (bl. a. ved Brachiopoderne) antyder det samme. Lag af denne Alder findes derfor maaske ikke i det nord- og mellemjyske Kridtomraades dengang kystnære Dele.... De fra Herfølge (Gruskalk) og Klintholm stammende Pigge staar saaledes endnu ret nær vexillifera, men har langt større Vinger i et Plan, medens Vingerne stadig ikke er saa store som hos Formen fra Sevel Kalkværk ved Herup, desuden er fremdeles en Del Pigge næsten helt uden Vinger (Relikt efter vexillifera?). Øvre Danien: Jylland: Sevel Kalkværk ved Herup. Fyn: Klintholm. Sjælland: Herfølge (Gruskalk). Slægten Tylocidaris' stratigrafiske Optræden i det øverste Kridt. I Turon optræder Slægten i al Fald saa langt mod Øst som det østlige Polen; i Senon (nedre Campanien: Zonen med Gonioteuthis. quadratus (BLAINVILLE) og Actinocamax mammillatus (NILSSON)) gaar Slægten's Østgrænse fra Harzomraadet til Østskaane; medens den i øverste Senon (øvre Campanien: Pachydiscus egertoni Zone) i Europa kun synes at være
5 Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 12. [1954]. 485 fundet i det danske Omraade. Dens Østgrænse i Maastrichtien Danien gaar fra Spanien over nederlansk Limburg til det danske Omraade. Fra Garumnien'et kendes den endnu ikke med Sikkerhed; fra Tertiæret's ældste Zone Montien'et meldes om Tylocidaris; men denne Zone i Belgien trænger i høj Grad til en grundig Undersøgelse med omhyggelig horizontmæssig Indsamling af Fossiler, idet de meddelte Faunalister giver Mistanke om en Sammenblanding af to Zoner: En tilhørende det øverste Kridt og en tilhørende det ældste Tertiær (Montien), desuden er der i dette Omraade Mulighed for Materiale paa sekundært Leje. Slægten optræder ligeledes i det øverste Kridt i den østlige Del af Nordamerika og er saaledes en udpræget nordatlantisk Slægt i det øverste Kridt. Paa Skemaet er givet en Oversigt over de forskellige Former's stratigrafiske Optræden i vort øverste Kridt. Det danske Skrivekridt er i dette Skema henført til Zonen Campanien i Stedet for Maastrichtien. Begrundelsen herfor er givet i et nyt Arbejde (J. WIND 1953). Faunaerne i Senon a samt Blaakridtet og Danien V er kun meget ufuldstændigt kendt. Ved Benyttelse af Tylocidaris Piggene til Bestemmelse af Zonerne maa det erindres at de mindste Pigge er ubestemmelige. LITTERATUR BOLL, E. : Geognosie der deutschen Ostseeländer zwischen Eider und Oder. Neubrandenburg COTTEAU, G.: Études sur les Échinides fossiles du département de l'yonne. VI. Étage Sénonien. Bull. Soc. Sei. Hist, et Nat. de l'yonne. Bd. 32 (2. Serie Bd. 12). Auxerre. Paris JESSEN, A. og ØDUM, H. : Senon og Danien ved Voxlev. Danmarks geolog. Undersøgelse II. Rk. Nr. 39. København LAMBERT, J. : Description des Échinides Crétacés de la Belgique. II. Echinides de l'étage Sénonien. Verhandl. Koninkl. Natuurhist. Museum van België. Bd. IV, Brüssel LEYMERIE, A. : Nouv. typ. Pyren. Mém. Soc. Geol. France. 2. Serie. Bd. IV. Description géologique et paléontologique des Pyrénées de la Haute-Garonne. Toulouse NIELSEN, K. BRÜNNICH: Brachiopoderne i Danmarks Kridtaflejringer. Kgl. Danske Vidensk. Selskabs Skrifter. Mat. nat. Afd., 7. Rk. IV, 4. København Faunaen i Ældre Danium ved Korporalskroen. Medd. Dansk Geolog. Forening. Bd. 9, Hefte 2. København RAVN, J. P. J. : De regulære Echinider i Danmarks Kridtaflejringer. Kgl. Danske Vidensk. Selskabs Skrifter. Mat. nat. Afd. 9. Rk. 1,1. København SCHLÜTER, C: Die Regulären Echiniden der norddeutschen Kreide. II. Cidaridae. Salenidae. Abhandl. Kgl. Preussischen geolog. Landesanstalt. Neue Folge. Heft 5. Berlin SMISER, J. S. : A Monograph of the Belgian Cretaceous Echinoids. Verhandl. Koninkl. Natuurhist. Museum van België Nr. 68. Brüssel UssiNG, N. V.: Danmarks Geologi. Danmarks geologiske Undersøgelse III. Rk. Nr. 2. København VALETTE, A. : Description de quelques Échinides nouveaux de la Craie. Second supplement. Bull. Soc. Sei. Hist, et Nat. de l'yonne. Bd. 67 (4. Serie Bd. 17). Auxerre WIND, J.: Kridtaflejringer i Jylland. Flora og Fauna. Bd. 59. Aarhus ØDUM, H.: Studier over Daniet i Jylland og paa Fyn. Danmarks geologiske Undersøgelse II. Rk. Nr. 45. København
6 SENON DANIEN GARUMNIEN h-1 S Tylocidaris Formernes Udbredelse i vort øverste Kridt Campanien Mellem? a b c Blaakridt Øvre Pachydiscus egertoni Zone I Ældste Nedre II Ældre III Mellem Øvre IV V Yngre Yngste Tylocidaris clavigera clavigera Q Ødumi Ramondi baltica pomifer pomifer BriXnnichi vexillifera herupensis o? 1-5 CO oo
7 Medd. fra Dansk Geol. Forening Bd. 12. Tavle XII. Tavleforklaring se næste Side. 33»
8 ( ) /. \ Fig Fig. 4. Fig. 5. Fig. 6. Fig Fig Fig Fig Fig. 24. Fig. 25. Fig. 26. Fig Tavle XII. Tylocidaris clavigera claoigera (KÖNIG). Lundergaard Kalkværk 1. Møns Klint: Dronningestolen. Lundergaard Kalkværk 3. ( ) Basaldel til Pig. Lundergaard Kalkværk 2. Ramondi Ramondi (LEYMERIE). Olazagutia (i Nord-Spanien). baltica (SCHLÜTER). Hasselø By Kalkværk.. ( t / / ). Stevns Klint: Skjeldervig (Skrivekridt). ). Stevns Klint: Nord for Kulsti Rende (Skrivekridt). ). Nyvang Gaard (Skrivekridt). ). Bøgelund (Skrivekridt). ). Pig fra Peristomet's Nærhed. Stevns Klint i Skjeldervig (Skrivekridt). ). Dania (over Blaakridtet). Alle i naturlig Størrelse. Alle: Samling Wind (Lystrup St.) Tavle XIII. Fig Tylocidaris clavigera Ødumi (BRÜNNICH NIELSEN). Stevns Klint: Skjeldervig. Øvre Del af Fig. 4. Fig Fig Fig. 9. Fig. 10. Fig Fig Fig Fig Fig Fig Fig Fig ældste Danien. ( ' ). Nyvang Gaard. Øverste senone Skrivekridt. ( ). Nyvang Gaard. Nedre Del af ældste Danien. ( ). Nyvang Gaard. Øvre Del af ældste Danien. ( ) Sangstrup Klint. Ældre Danien. ( ). StevnsKlint: Skjeldervig. Øverste senone Skrivekridt. pomifer pomifer (BOLL). Nyvang Gaard. Ældre Danien. ( ). Raasted 2. Ældre Danien. Kagstrup. Ældre Danien. Brünnichi (RAVN). Rigtrup. Mellem Danien. Voldum, Lag A. Mellem Danien. vexillifera (SCHLÜTER). Klostergaard 1. Mellem Danien. herupensis n. ssp.. Faxe. Mellem Danien. Klintholm. Nedre Del af yngre Danien. Fig Herfølge. Gruskalk. Nederste Del af yngre Danien. Fig clavigera Ødami (BRÜNNICH NIELSEN). Kagstrup. Ældste Danien. Alle i naturlig Størrelse. 1 58: Samling Wind (Lystrup St.) 59 63:,Mineralogisk Museum (København).
9 Medd. fra Dansk Geol. Forening Bd. 12. Tavle XIII. n is'
Om Mellemoligocænets Udbredelse
Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse
Læs mereKRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN
t KRISTIAN BRÜNNICH NIELSEN 25. Xvbr. 1872 20. Marts 1942. (Mindeord ved Mødet d. 20. April 1942.) Som De vel alle ved, døde Dr. BRÜNNICH NIELSEN kort før Paaske. Paa Grund af den store Betydning, som
Læs mereBLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør
Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet
Læs mereNogle Echiniderester. Danmarks Senon og Danien.
Nogle Echiniderester fra Danmarks Senon og Danien. Af K. Brunnich Nielsen. (Hertil en Tavle). v^._ ' -» Æ? Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 29. JS? > :^=* 1925 Ansvaret for Afhandlingernes
Læs mereKrabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien
Krabbelagene ved Sangstrup Klint med en krabbefauna fra Nedre Danien Af Henrik S. Jensen (alle fotos, forfatteren) Sangstrup Klint set fra Fornæs-siden På kyststrækningen mellem Fornæs Fyr og Sangstrup
Læs mereNye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning.
Nye Bidrag til Forstaaelsen af Ristinge Klints Opbygning. Ved ALFRED ROSENKEANTZ. I August Maaned 1944 foretog Dr. phil. V. NORDMANN og Forfatteren en Inspektion af det klassiske Profil i Ristinge Klint
Læs mereEchinocorys Formerne og deres stratigrafiske Udbredelse i det averste Kridt i Danmark
Echinocorys Formerne og deres stratigrafiske Udbredelse i det averste Kridt i Danmark Abstract Belove there are given diagnosis for the species of Echinocorys found in the uppermost Cretaceous in Denmark
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereFaunaen i Cerithiumkalken og det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint.
Faunaen i Cerithiumkalken og det hærdnede Skrivekridt i Stevns Klint.. A f, ALFEED ROSENKKANTZ. I dette Tidsskrift offentliggjorde Forfatteren 1924^) i et Foredragsreferat nogle nye Iagttagelser over Cerithiumkalken
Læs mereInddelingen af Danien'et
Inddelingen af Danien'et i Danmark og Skaane. Af K. Briinnich Nielsen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 19. =r : ;.- -, -»d, 1920 Indledning. Et Spørgsmaal, hvis Løsning jeg tidligere
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereEt geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.
Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder
Læs mereSmaabidrag til Danmarks Geologi.
Smaabidrag til Danmarks Geologi. 1-8 Ved ALFRED ROSENKRANTZ. Gennem Aarene har jeg lejhghedsvis anstillet geologiske Iagttagelser, som det har været vanskeligt at passe ind i en større Sammenhæng, dels
Læs mereOm de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi.
Om de løse BloklresBetydning for Kendskabet til Danmar]rs Geologi. Af KARL A. GRONWALL. De løse Sten, der findes paa Jordoverfladen, har altid tiltrukket sig Opmærksomhed, saavel de kæmpemæssige Fly t
Læs mereUndergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn.
Qwnteei, l^ecc/tæa Undergrundens tektoniske Forhold i København og nærmeste Omegn. En foreløbig Meddelelse. Af Alfred Rosenkrantz. ^ =t ^7. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 26. 1925.
Læs mereTungspat i Plastisk Ler fra Danmark.
Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa
Læs mereBemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik.
Bemærkninger om det østsjællandske Daniens Stratigrafi og Tektonik. Fremsat i Mødet d. 22. Marts 1937. Af ALFRED ROSENKRANTZ. A. En Boring gennem Danienet i Fakse Bakke. Fakse Bryggeri, der er beliggende
Læs mereDansk Geologisk Forening 1893-1943
Dansk Geologisk Forening 1893-1943 Efter Oprettelsen af Danmarks Geologiske Undersøgelse i 1888 var Kredsen af geologisk interesserede her i Danmark blevet saa stor, at det var naturligt, at man søgte
Læs mereFlokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.
Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereNogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne.
Nogle tektoniske iagttagelser fra Færøerne. (Mindre meddelelser om Færøernes geologi nr. 5). af AKNE NOE-NYGAAED. Gjogverne paa Færøerne har fra tidlig tid tiltrukket sig opmærksomheden som det markante
Læs mereArgic>pe-Arterne -. i Danmarks senone, daniske og paleocæne Aflejringer.
Argic>pe-Arterne -. i Danmarks senone, daniske og paleocæne Aflejringer. Af K. Brlinnich NielstlIl. (Hertil TavIe IV og V.). English Summarry. I n d l e d n i n g. Brachiopodslægten Argiope forekommer
Læs mereN ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.
N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.
Læs mereAF de her behandlede Former tilhører de allerfleste Formgruppen
. Medd. fra Dansk geo!. Forening. 16. Jan. 1918. OVERSIGT OVER DE VIGTIGSTE FORMER AF ARTEN HOMO SAPIENS L. S01\l TRÆFFES I DE FOSSILFØRENDE LAG PAA LOKALITETEN GEOLOGISK FORENING. AF de her behandlede
Læs mereJ. P. J. RAVN. 30. November Auöusl 1951.
YltM^ ' J. P. J. RAVN 30. November 1866 7. Auöusl 1951. Siden vi sidste Gang samledes til Møde her i Foreningen, er Docent J. P. J. RAVN gaact bort. Han blev Medlem af Foreningen allerede i Stiftelsesaaret,
Læs merePrækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør.
Prækvartær-Profilet Nyborg Sprogø Korsør. HILMAR Af ØDFM.- I den geologiske Litteratur har der i en Aarrække foreligget Oplysninger om højtliggende Prækvartær omkring Nyborg (VICTOE MADSEN, J. P. J. RAVN
Læs mereEr Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale?
Er Nematurella4eret fra Gudbjerg og Corbiculaülagene fra Københavns Frihavn og Førslev Gaard præglaciale eller interglaciale? Af ALFRED ROSENKBANTZ. Forelagt den kvartærgeologiske Klub d. 5. Apru 1937.
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereKridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel
Læs merec. MALLING. De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm.
De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm. Af c. MALLING. BLANDT de Systemer, som fhv. Overlærer M. JESPERSEN I opstillede i sin Inddeling af de kulførende Dannelser paa Bornholm, havde han ogsaa 'nogle,
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereOm Brushitkrystaller fra Sorø.
Om Brushitkrystaller fra Sorø. Af HANS CLAUSEN. De af A. TOVBOEG JENSEN (1949) som Brushit, CaHPO 4 2H 2 O, identificerede Krystaller skal her omtales lidt nærmere. Som det er nævnt, er Brushitdannelsen
Læs mereOm det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien.
Om det i Københavns Havn ved Knippelsbro fundne Yngste Danien. Af K. BRUNNICH NIELSEN. JL/a der i Sommeren og Efteraaret 1909 foretoges Uddybningsarbejder ved Vestsiden af den nye Knippelsbro i København,
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereDE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942
1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen
Læs mereAnmeldelser og Kritikker.
Anmeldelser og Kritikker. Tektoniken i Danmarks Undergrund endnu en Gang. KAJ Af HANSEN. I sidste Hefte af Foreningens Meddelelser har Hr. ALFRED ROSEN- KRANTZ publiceret en Afhandling om de strukturelle
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mereTIDSSKRIFT FOH UDGIVET DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB. REDlGlmET H. HERTEL KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG. TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE
TIDSSKRIFT FOH LANDØKONOMI UDGIVET AF DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB REDlGlmET AF H. HERTEL 1907 KJØBENHAVN DET SCHUBOTHESKE FORLAG TRYKT HOS NIELSEN & LYDlCHE (AXEL SJMMELKIÆR) 1907 455 Planteavlen
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj
Læs mereNYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:
Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:
Læs mereTektoniske Retningslinier paa Sjælland.
Tektoniske Retningslinier paa Sjælland. Al KAJ HANSEN. Andetsteds i dette Hefte (S. 42) er der gjort Rede for Hovedtrækkene af de tektoniske Strukturelementer i Dele af Jylland, paa Fyn og paa de sydlige
Læs mereErosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.
Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa
Læs mereden 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..
Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen
Læs mereOpgave 2: Levevilkår på landet.
Opgave 2: Levevilkår på landet. Opgaveformulering: Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger om perioden skal du gøre rede for levevilkårene på landet i Danmark i perioden o. 1850-1900.
Læs mereVE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE
VE O FABRIKANT S. CHR. BRANDT" JORDEFÆRD DEN 2. JANUAR 1906 I ST. KNUDS KIRKE MILO SKE BOGTRYKKERI - ODENSE S taar paa Vejene og ser til og spørger om de gamle Stier, hvor den gode Vej mon være, og vandrer
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereDanske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".
Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g
Læs mereDen liden graa Høne II
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOm nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger
Om nogle ny Findesteder for Tertiærforsteninger i Jylland. Af.T. P..T_ RAVN. Trods den store Udbredelse, T erti æra fl ej ringern e har paa den jydske Halvø, kendte man indtil den senere Tid dog kun forholdsvis
Læs mereEt Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.
Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den
Læs mereDe gamle fynske Gaarde
De gamle fynske Gaarde Jeg elsker de gamle, de stråtækte Gaarde, der ligger saa lunt mellem Haver og Hegn, til trods for vort Kystklimas Storme lidt haarde vort Øklimas Snefog og vældende Regn, Hvor kan
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs merebrugt og koster i Detail 1,25 Kr. pr. Pd. Fuglene satte stor Pris paa Rævlingen og fortærede en Mæng«
644 P. M. GUNDESEN Det var særlig Blaabærrene, der fristede Hyrderne. Tranebærrene var for sure, og Rævlinger var ikke no* get at spise blev der fortalt dem for dem tis«sede Ræven paa. Det var derfor de
Læs mereOm de saakaldte Bløddyræg fra vore. Kridtaflejringer.
.. ' Om de saakaldte Bløddyræg fra vore. Kridtaflejringer. Af J.P. J. RAVN. I forskellige af vore Kridtaflejringer finder man af og til nogle ganske ejendommelige Forsteninger, om h vis Oprindelse man
Læs mereSøpindsvin og danekræ
Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere
Læs mereGeologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 1946.
Geologiske Iagttagelser fra Stranden ved Bovbjerg Sommeren 46. Af KAJ HANSEN. Bovbjerg er det eneste Sted paa Jyllands Vestkyst S. f. Limfjorden, hvor det glaciale Bakkeland naar ud til Vesterhavet og
Læs mereSpaltedale i Jylland.
Spaltedale i Jylland. Af V. Milthers. Med en Tavle. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 3. Trykkes tillige som Danmarks geologiske Undersøgelse. IV. R. Bd. i. Nr. 3. 1916. Indledende Oversigt.
Læs mereLENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951.
LENNART von POST 16/6 1884 11/1 1951. Tirsdag d. 11. Januar døde LENNART VON POST. Med ham har nordisk Geologi mistet sin markanteste Skikkelse, en Forsker af det store Format. LENNART VON POST blev født
Læs mereKAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?
KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa
Læs mereInoceramus tegulatus v. Hag. det danske Skrivekridt.
Inoceramus tegulatus v. Hag. i det danske Skrivekridt. Af Hilmar Ødum. With an English Summary of the Contents. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 6. Nr. 10.?. ^ 1922. Ansvaret for Afhandlingernes
Læs mereMadirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.
Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereNAVNET SLAGELSE. Ounnar Knudsen*).
NAVNET SLAGELSE Af Ounnar Knudsen*). or at forstaa Navnet Slagelse maa vi have fat paa de gamle Skriftformer. Det viser sig da, at Slagelse i Middelalderen blev skrevet Slagløse, men at Efterleddet i Tidens
Læs mereMindre Meddelelser fra Danmarks geologiske Undersøgelses Borearkiv. Nr. 10. Tinglev.
Mindre Meddelelser fra Danmarks geologiske Undersøgelses Borearkiv. Nr. 0. Tinglev. Arkiv nr. 68.6. Boring for Tinglev Vandværk, beliggende ca. 00 m V. f. stationen. Terræn -f- 5,i m. Oplysninger og prøver
Læs mereNye iagttagelser på Kridtlokaliteten Rodmolla/Tosterup i sydøst-skåne DGF
Nye iagttagelser på Kridtlokaliteten Rodmolla/Tosterup i sydøst-skåne PALLE GRAVESEN DGF Gravesen, P.: Nye iagttagelser på Kridtlokaliteten Rodmolla/Tosterup i sydøst-skåne. Dansk geol. Foren., Årsskrift
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mereStudier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.
Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende
Læs mereBemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske
Bemærlrningerangaaende Lufttemperaturers Anvendelighed i plantegeografiske,og zoogeografiske Undersøgelser. Af M. VAHL. I Anledning af Diskussionen i geologisk Forening den 15. Novbr. 1906»Om den senglaciale
Læs mereNematurella-Leret ved Gudbjerg. Gytjeblokkene i Københavns Frihavn
Nematurella-Leret ved Gudbjerg og Gytjeblokkene i Københavns Frihavn i" p9jenfloristisk Belysning. Ved K n u d J e s s e n. Nematurella-L e r e t. Af den skalførende Lerart, som C. OTTESEN opdagede 1897
Læs mereEn død Bogs levende Tale
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOM TAL, SOM PAA TO MAADER KAN SKRIVES SOM E N SUM AF POTENSER AF FEMTE GRAD
Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Mathematisk-fysiske Meddelelser. XIV, 8. OM TAL, SOM PAA TO MAADER KAN SKRIVES SOM E N SUM AF POTENSER AF FEMTE GRAD A F A. S. BAN G KØBENHAVN LEVIN & MUNKSGAAR
Læs mere00365.00. Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00. Fredningen vedrører: Jomfruens Egede. Domme. Taksations kom m iss ionen.
00365.00 Afgørelser - Reg. ~r.: 00365.00 Fredningen vedrører: Jomfruens Egede Domme Taksations kom m iss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 03-12-1932 Kendelser Deklarationer FREDNNGSNÆVNET>
Læs merePræstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted
Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereOversigt. over. Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917.
Oversigt over Dansk geologisk Forenings Møder og Ekskursioner fra Maj 1916 til April 1917. 7. Maj 1916. Ekskursion til Maaløv-Farum. Efter Ankomsten til Maaløv Kl. 10,«> gik man under Ledelse af Hr. V.
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereForblad. Om lerindskud i bjælkelag. Henning Hansen. Tidsskrifter. Arkitekten 1932, Ugehæfte
Forblad Om lerindskud i bjælkelag Henning Hansen Tidsskrifter Arkitekten 1932, Ugehæfte 1932 OM LERINDSKUD I BJÆLKELAG Kære Monberg. Tak for Deres Svar, nærmere kommer vi vel ikke Tingene denne Gang. Som
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereMedd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109
Medd. fra Dansk Geol. Forening. København. Bd. 9 [1936]. 109 Fjorddynd (indtil 10 m Højde), indeholdende en paa Arter fattig, men paa Individer meget rig Fjordfauna. Foruden de talrige Skaller af Cardium
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereSøpindsvin og danekræ
Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere
Læs mereDansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum.
Foredrag, holdte ved Mødet den 16. Januar 1918 i Anledning af Dansk geologisk Forenings 25 Aars Jubilæum. i. V. Hintze: Geologisk Forenings Historie i de forløbne 25 Aar. 2. Victor Madsen: Geologiens Udvikling
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger
Læs mereFRA KRYSTALOVERFLADE R
Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Matematisk-fysiske Meddelelser. I, 2. FORDAMPNIN G FRA KRYSTALOVERFLADE R A F MARTIN KNUDSEN KØBENHAVN HOVRDKOMMISFIONIER : ANDR. FRED. HØST & SØN, KGL. HOF-ROGIIANDEL
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merek ' s 1 \ I > i 1 B *** * 1 '#-"' 71 %%« , % - l?..1 % -al **" - Bl '' ; ' %Ai^. % -*** E&, ' P -"Is -W * ' 4T * ->'' ;^^'^K
' E B *** * Bl '' ; ' 1 '#-"' k ' s -W * ' 4T * E&, ' P -"Is I > i 1, % - l?..1 % -al **" - J *.' ;^ 1 \ I fe- 71 %%«->'' ;^^'^K ^^^^-^-jffitok^^fe^,;^^k ^ ^ %Ai^. % -*** AD. CLEMENT. 4. Aug. 1860 16.
Læs mereUdgivet af Naturhistorisk Forening. for Jylland med Stølle af Undervisningsministeriet.
li9. Aargaug 4. og 5. Hæfle Udgivet af Naturhistorisk Forening for Jylland med Stølle af Undervisningsministeriet. Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistol'isl' Forening for Jylland", "Naturhistorisl'
Læs mere