WKF Kata og Kumite regler
|
|
|
- Mikkel Brodersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WKF Kata og Kumite regler Oktober
2 KUMITE REGLER Nærværende kampreglement er udarbejdet på baggrund af WKF's officielle regler fra Madrid juni Artikel 1: Kamparealet 1. Kamparealet skal være plant og uden forhindringer. 2. Kamparealet skal være et mat kvadrat (ikke glat). 3. Kamparealet skal være kvadratisk med en sidelængde på 8m x 8m (børn 6m x 6m) samt et sikkerhedsområde på 1m x 1m, i alt 10m x 10m målt til yderkanten. Det må være hævet indtil en højde af 1 m over gulvplan. Den hævede platform skal måle min. 10m x 10m for at indeholde såvel kamparealet som sikkerhedsområdet. 4. Der skal trækkes 2 parallelle linier, hver på 1 m længde, i en ret vinkel til kampdommerens (efterfølgende benævnt shushin) linie og i en afstand af 1,5 m fra kamparealets center, til at markere kampdeltagernes position. 5. Der skal trækkes en linie 0,5 m lang parallelt med arealets ydergrænse nærmest tidtagerbordet, i en afstand af 2 m fra kamparealets center, til at markere shushins position. 6. Overdommeren (efterfølgende benævnt kansa) skal være placeret til venstre for listeføreren, og skal være forsynet med et rødt flag og en fløjte. Der skal trækkes en linie 1 m fra yderkanten af kamparealet og på indersiden af denne. Det areal, som afskæres af denne linie, kan være i en afvigende farve, eller linien kan være punkteret. Artikel 2: Officiel påklædning 1. Deltagere og deres trænere skal bære den officielle uniform som den beskrives i denne artikel. 2. Dommerpanelet kan bortvise enhver official eller deltager, som ikke efterlever dette regulativ. Dommere: 1. Kansa, shushin og fukushin skal bære den officielle uniform, som er fastlagt af bestyrelsen. Denne uniform skal bæres ved alle SKIF.DK stævner. 2. Den officielle uniform skal være som følger: En langærmet eller kortærmet, hvid skjorte. Det officielle SKIF.DK slips. Ensfarvede, lysegrå benklæder. Mørkeblå eller sorte sokker uden mønster, og sorte "lette" sko uden snører til brug på kamparealet. Kampdeltagere: 1. Deltagerne skal bære en hvid, umærket Karate-gi uden striber eller kantsyninger med de undtagelser, som er anført herunder. Klubemblemer skal bæres på jakkens venstre bryste, og må ikke overstige en størrelse af 12 cm på nogen led. 2
3 Der må kun være det originale fremstillingsmærke på gien. Yderligere kan et identifikationsnummer, udstedt af arrangøren, bæres på ryggen. Den ene kampdeltager skal bære rødt (AKA) bælte, og den anden skal bære blåt (AO) bælte (bæltet må ikke gå længere ned end til midt på låret) 2. Når jakken er strammet rundt om taljen med bæltet, skal den mindst have en længde, så den dækker hofterne, men ikke længere end til midt på låret. Hvad kvinder angår, er det tilladt at bære en ensfarvet, hvid T-shirt under karatejakken. 3. Jakkens ærmer må maksimalt gå til håndledets bøjning og skal mindst nå halvvejs ned på underarmen. Jakkeærmer må ikke rulles op. 4. Benklæder skal have en længde, så de dækker mindst 2/3 af skinnebenet og må ikke rulles op. Benklæderne må max. gå til fodledets bøjning. 5. De blå og røde bælter skal være ca. 5 cm brede og længden skal tilstræbes at være således, at der bliver en ende på ca.15 cm på hver side af knuden. 6. Enhver deltager skal holde sit hår rent og klippet i en sådan længde, at det ikke er hindrende for kampens planmæssige afvikling. Hachimaki (hovedbånd) tillades ikke. Hvis shushin finder en deltagers hår for langt og/eller snavset, kan han, med dommerpanelets accept bortvise deltageren fra kampen. I en kumite kamp er hårbøjler forbudt. I kata er en diskret hårklemme tilladt. 7. Deltagerne skal have korte fingernegle og må ikke bære metalgenstande, briller eller andre genstande, som kan skade modstanderen. Følgende WKF godkendt beskyttelsesudstyr skal benyttes: Kamphandsker i røde og blå. Tandbeskytter. Brystbeskytter til kvinder. Skinnebensbeskyttere i rød og blå. Fodbeskytter i rød og blå. Skridtbeskytter er ikke et krav, men er tilladt. 8. Brug af bandager eller forbindinger på grund af skader skal godkendes af dommerpanelet efter henstilling fra stævnelægen. Coachen skal altid under turneringen bære klubtræningsdragt og bære sit klubmærke klart synligt. Forklaring Deltageren skal bære et enkelt bælte. Det skal være rødt for AKA kæmper, og blå for AO. Bælter, som viser grad, må ikke bæres under kampen. Farven på Kamphandsker, skinnebensbeskytter og fodbeskytter, skal matche farven på bæltet. Der kan meget vel tænkes en religiøs baggrund for at bære visse beklædningsgenstande såsom et tørklæde. Personer, som af religiøse årsager ønsker at bære en beklædning, som i øvrigt bedømmes som uautoriseret, skal henvende sig til hoveddommeren før turneringen starter. Hoveddommeren vil bedømme enhver ansøgning efter dens formål. Hvis en kampdeltager møder op upassende påklædt, vil kæmperen ikke omgående blive diskvalificeret; deltageren vil i stedet få et minut til at bringe sagerne i orden. 3
4 Artikel 3: Tilrettelæggelse af Kumite konkurrencer 1. Konkurrencen afvikles efter elimineringssystem, og uden opsamling. Individuel kumite kan efter behov, opdeles i vægtklasser og i åben klasse. 2. Ingen deltager må udskiftes med en anden i en individuel kamp. 3. Konkurrencedeltagere, som ikke kommer til kamparealet efter annoncering, vil blive diskvalificeret (KIKEN) fra pågældende kategori. 4. Ved holdkampe, skal hvert hold bestå af 3 kæmpere, dog kan et hold med 2 kæmpere accepteres. Der skal ikke være faste reserver. 5. Før hver holdkamp, skal en repræsentant for holdet aflevere en liste med rækkefølgen på kæmperne til dommerbordet. Hvis et hold ikke overholder rækkefølgen, vil holdet blive diskvalificeret. Forklaring Brugen af deltagernes navne kan skabe problemer med udtalelse og identifikation. Der vil derfor som udgangspunkt benyttes "silent call", hvilket betyder, at deltagernes nr. annonceres ved skiltning på dommerbordet. Hvis deltageren som er annonceret, ikke umiddelbart kommer frem til arealet, kan Shushin bede dommerbordet om at starte uret, hvilket betyder at der vil være 1 minut til at møde frem. Efter 1 minut er gået gives KIKEN til den udeblevne kæmper. Artikel 4: Dommerpanelet 1. Dommerpanelet for hver kamp skal bestå af en kampdommer (shushin), 3 sidedommere (fukushin) og en overdommer (kansa). 2. Desuden skal der, for at lette afviklingen af kampene udnævnes officials, som skal sidde ved dommerbordet. Der skal som min. være følgende: Tidtager, pointgiver og listefører. Forklaring Når en kumite-klasse begynder, står shushin på yderkanten af det officielle kampareal. Fukushin 1 og 2 står på hans venstre side og Fukushin 3 på hans højre side. Efter den formelle udveksling af buk mod SHOMEN mellem kampdeltagerne og dommerpanelet træder shushin et skridt tilbage, fukushins vender sig mod hinanden, og alle bukker. Udskiftning af dommerpanelet. Det bortgående dommerpanel træder et skridt frem og drejer sig rundt imod det ankommende dommerpanel. Under ledelse af den ankommende shushin bukker de mod hinanden på hans kommando, og derefter forlader det bortgående dommerpanel kamparealet i enkeltrække og med ansigterne samme vej. Når en enkelt dommer udskiftes, går den ankommende dommer hen til den afgående, de bukker mod hinanden og bytter position. Artikel 5: Varighed af en kamp 1. Varigheden af en kumite kamp er fastsat til: 3 min. for senior mænd 2 min. for kvinde, junior, kadetkampe 1,5 min. for børn. 4
5 2. Tidtagningen for en kamp starter, når shushin giver startsignal, og standses, hver gang han råber YAME. 3. Tidtageren skal give signal med tydeligt hørbar Gong (ét slag), som indikerer 30 sek. tilbage samt time-up Gong - Gong (to slag). Time-up signalet markerer, at kampen er afsluttet. Artikel 6: Scoring 1. Der kan tildeles følgende scoringer: SANBON (3 point) NIHON (2 point) IPPON (1 point) 2. Scoring tildeles når en godkendt angrebsteknik udføres mod et godkendt angrebsområde, og når følgende 6 scoringskriterier er opfyldt: 1. God form 2. Sportslig attitude 3. Kraft 4. Zanshin 5. God timing 6. Korrekt afstand 3. SANBON kan tildeles ved: Spark mod hovedet (jodan-geri) Fejning eller kast, hvor modstanderen falder ned på underlaget, fulgt op af scorende teknik. 4. NIHON kan tildeles ved: Spark mod kroppen (chudan geri) Håndteknik mod ryggen (chudan tsuki) En kombination af pointgivende håndteknikker Balancebrydende teknik, fuldt op af scorende teknik 5. IPPON kan tildeles ved: Håndteknik (chudan eller jodan) 6. Følgende er godkendte scoringsområder: Hovedet Ansigtet Halsen Mellemgulv Brystet Ryggen (men ikke skuldre) Siden af kroppen 7. En effektiv teknik, som udføres samtidig med, at der gives signal til, at en kamp er afsluttet, betragtes som gyldig. Et angreb, uanset om det er effektivt, som udføres, efter at der er givet ordre til at afbryde eller stoppe en kamp, giver ikke score og kan resultere i, at der tildeles straf. 8. Ingen teknik, selv om den er teknisk korrekt, vil give score, hvis den udføres, medens begge kampdeltagere befinder sig uden for kampområdet. Det er dog således, at hvis en af deltagerne udfører en effektiv teknik, medens han endnu befinder sig inden for kampområdet, og før shushin råber YAME, vil det give score. 5
6 9. Effektive teknikker, som udføres samtidig af begge kampdeltagere mod hinanden, giver ikke score. 10. Hvis en kæmper udfører en scorende teknik, og derefter begår en strafbar handling, bortfalder scoren og der idømmes straf. Forklaring For at score skal angrebet være rettet mod et af de beskrevne områder i stk. 6, og teknikken skal over de 6 kriterier beskrevet i stk. 2. Farlige kast Af sikkerhedshensyn skal der advares eller straffes ved udførelse af farlige kast dvs. sådanne kast hvor modstanderen ikke kan lande sikkert samt alle kast der udføres højere end kasterens hofte. Undtaget denne regel er traditionelle balancebrydende teknikker som ikke kræver fastholdelse af modstanderen f.eks. ashi-barai, ko uchi gari m.m. Shushin bør ikke være for hurtig til at afbryde en kamp. Mange balancebrydende teknikker, som havde absolut mulighed for at lykkes, er blevet afbrudt ved, at shushin har råbt YAME for tidligt. Der bør forløbe 2-3 sekunder efter balancen er brudt således, at der er mulighed for at udføre en scorende teknik. Hvis en kæmper glider, falder eller mister balancen som resultat af deres egen fejl, og modstanderen udføre en scorende teknik, skal denne scoring bedømmes som hvis kæmperen stod oprejst. God form betyder, at teknikkerne har karakteristikker, som kan sammenlignes med øjensynlig effektivitet inden for rammerne af koncepterne for traditionel Karate. Sportslig attitude er en bestanddel af "god form" og refererer til, at en scoringsteknik udføres under stor koncentration, men til trods herfor dog ikke på nogen "ondskabsfuld" måde. Et element af voldsomhed viser styrken og hastigheden i teknikken, og viljen til succes fremgår tydeligt; der holdes ikke igen. Kraft er et produkt af masse og hastighed i teknikken. Derfor skal kraftbegrebet relateres til de pågældende udøvere. Dette betyder, at man ikke kan kræve den samme kraft af f.eks. børn som af voksne. Zanshin er det kriterium, som oftest mangler, når en score beregnes. Det er en tilstand af fortsat entusiasme som varer ved, efter at en teknik er udført, og evnen til at fortsætte med efterfølgende teknikker i "god form". Den deltager, som viser zanshin, bevarer total koncentration og et åbent øje for modstanderens sandsynlige evne til modangreb. God timing betyder at udføre en teknik, netop når den vil have sin største potentielle effekt. På samme måde betyder god afstandsbedømmelse at udføre en teknik i nøjagtig den afstand, hvor den vil have den størst mulige potentielle effekt. Det er således, at hvis teknikken udføres mod en modstander, som bevæger sig hurtigt bort, reduceres den potentielle effekt af dette stød. Korrekt afstand betyder det punkt, hvor den fuldførte teknik afsluttes, på eller nær ved målet. For at give score må teknikken have potentiale til at trænge dybt ind i målet, så stød med strakt arm anses for at have et lavt potentiale i denne forbindelse og bør vurderes tilsvarende. Som eksempel har et stød, som afleveres et sted mellem berøring af huden og 2-3 cm fra ansigtet, og hvor den stødende arm ikke er fuldt udstrakt, den korrekte afstand. Det er ganske klart, at kroppen og armen fungerer som en enhed for at frembringe korrekt afstand; armen må ikke strækkes længere ud end at kroppens kontrol bevares. En teknik der ikke opfylder scoringskriterierne kan ikke give point 6
7 Teknikker, som rammer under bæltestedet, kan give score, så længe det er over skambenet. Halsen er et målområde og ligeledes struben. Dog er direkte kontakt med struben forbudt, men der kan gives score for en effektivt kontrolleret teknik. En teknik, som udføres i "god form", og som rammer på skulderbladene, kan give score. Den del af skulderen, som ikke giver score, er forbindelsen mellem overarmsknoglen, skulderbladet og kravebenet. Slutsignalet signalerer afslutningen af scoringsmulighederne i denne kamp, også selv om shushin måske utilsigtet ikke standser kampen omgående. Slutsignalet betyder imidlertid ikke, at straffe ikke kan idømmes. Straffe kan idømmes af dommerpanelet lige til det tidspunkt, hvor kampdeltagerne forlader arealet, efter at kampen er slut. Straffe kan idømmes herefter, men da kun af hoveddommeren. Ægte AIUCHI er sjældne. Ikke blot skal to teknikker udføres samtidig, men begge skal være lovlige og opfylde betingelserne for scoringsteknikker - begge med "god form" o.s.v. To teknikker kan meget vel udføres samtidig, men kun sjældent er begge, hvis nogen af dem overhovedet, effektive scoringsteknikker. Shushin må ikke afslutte med AIUCHI, når kun den ene af de samtidige teknikker opfylder scoringskriterierne, dette er ikke AIUCHI. Artikel 7: Kriterier for bedømmelse En kamp er afgjort (og afbrydes) til fordel for en kæmper, der fører med 8 point, har flest point ved kampens afslutning, ved HANTEI eller ved tildeling af KIKEN, HANSOKU eller SHIKKAKU. 1. Hvis en kamp ender uafgjort, skal Shushin annoncere HIKIWAKE, og dermed overgår kampen til ENCHO-SEN. Der benyttes ikke ENCHO-SEN i børneklasserne. 2. En forlængelse af kampen ENCHO-SEN, indebærer, at alle advarsler straffe m.m. fra den ordinære kamp følger med. Kamp tiden er 1 min. og den kæmper, der først scorer vinder kampen. Hvis ENCHO-SEN ender uafgjort afgøres kampen ved HANTEI, hvor samtlige dommere skal markere en vinder (der kan ikke dømmes uafgjort). Sejr ved HANTEI kan tildeles på grundlag af følgende: Deltagernes fremtræden, kampånd og styrke. Overlegenhed i taktik og teknik. Den kæmper der udført hovedparten af de tekniske handlinger. 3. Der benyttes som udgangspunkt ikke ENCHO-SEN i holdkampe. 4. Det vindende hold er det hold, som har flest sejre. Skulle de to hold have samme antal sejre, vinder det hold som er scoret flest point i alt. Her medtages også point opnået i tabte kampe. 5. Hvis de to hold har samme antal sejre og point, skal en kæmper fra hvert hold udkæmpe en afgørende kamp. Ender denne kamp også uafgjort, benyttes reglerne i stk. 1. og En holdkamp stoppes, når et hold har opnået 2 sejre. Forklaring Ved HANTEI skal shushin stå udenfor kamparealet, udtale HANTEI og fløjte et to toners signal med fløjten. Efter sidste fløjtesignal markerer alle dommere samtidigt deres afgørelser, fukushin med deres flag, shushin med håndsignaler. Herefter fløjter shushin en gang, flagene tages ned og shushin går ind på sin linie på kamparealet og meddeler flertalsafgørelsen. 7
8 Dommere synes sjældent at være forberedt på at bruge deres dømmekraft, når de skal fastlægge udfaldet af en kamp, hvori begge deltagerne har scoret lige meget. Det er helt i orden at give den ene af deltagerne sejren, selv om scoren står lige. Dommeren må stille sig selv mange spørgsmål, når de bedømmer resultatet af en kamp. Har den ene deltager udvist større beslutsomhed, styrke, udnyttet afstand og hurtighed? Har nogen af deltagerne fremvist bedre udførelse og/eller større variation af teknikker? Hvis der på dette grundlag kan træffes en klar afgørelse, kan sejr i kampen tildeles den overlegne deltager. Artikel 8: Forbudt opførsel Forbudte teknikker og handlinger deles ind i to kategorier: Kategori 1: 1. Teknikker med for hård kontakt scoringsområdet taget i betragtning og teknikker som rammer struben. 2. Direkte angreb mod arme, ben, skridt, led (ankel, knæ, hofte, skulder, albue) samt fodens overside. 3. Angreb mod ansigtet med åbenhånds-teknikker (SHUTO, TEISHO eller NUKITE m.m.). 4. Farlige eller forbudte kast, som ifølge deres natur kan skade modstanderen. Kategori 2: 1. At foregive eller overdrive en eventuel skade. 2. Overskridelser af kampområdets grænser (JOGAI). 3. Mangel på respekt for sin egen sikkerhed (MUBOBI). 4. Bevidst at undgå kamp for at forhindre modstanderen i score. 5. Brydning, skubben, holden eller griben uden efterfølgende angrebsforsøg. 6. Teknikker, som ifølge deres natur ikke kan kontrolleres, samt teknikker der ikke er kontrollerede. 7. Angreb med hoved, knæ og albue. 8. At tale til eller ophidse modstanderen, ikke efterkomme dommerens direktiver samt uværdig eller uartig opførsel. Forklaring Karateteknikker der udføres med fuld kraft kan forårsage meget alvorlige skader, og kan endda medføre døden. Konkurrencekarate er idræt, derfor er de fleste farlige teknikker forbudt, og alle teknikker skal udføres med kontrol. Den trænede karate-ka kan tåle stærke slag på muskulære områder som maven, men hoved, ansigt, nakke, underliv, brystben og ribben er sårbare over for kontakt. Af denne grund må der også udøves fuld kontrol mod disse scoringsområder. Teknikker, der forårsager skade, skal straffes, medmindre den skadede selv er skyldig. Alle teknikker skal være kontrollerede og i god form. Er de ikke det, skal de straffes, uanset hvilken teknik det gælder. Børn Al kontakt mod Jodan dvs. mod ansigt, hoved og hals / nakke er forbudt. Ved kontakt mod Jodan skal kæmperen straffes eller diskvalificeres. Der benyttes ikke Chukoku ved SKIF børnestævner. Ved let berøring tildeles som første straf Keikoku og modstanderen tildeles Ippon. Ved hårde kontakt tildeles Hansoku-Chui eller Hansoku. Point skal tildeles når en godkend teknik udføres indenfor en afstand af 10 cm fra Jodan. Angreb mod Chudan dvs. maven, brøst, ryg og sider skal udføres med maksimal kontrol. Hård kropskontakt er forbudt. Begrebet skin touch bruges ved angreb mod Chudan. Ved hård kontakt tildeles 8
9 som minimum Keikoku, Hansoku-Chui eller Hansoku. Point skal tildeles når en godkend teknik udføres indenfor en afstand af 10 cm fra Chudan. Kadet Ingen kontakt jodan tsuki, skin touch jodan geri og let kontakt chudan. Hvis handsken berøre hovedet, skal dommeren ikke give scoring. Hvis det bedømmes at der er mere end skin touch, skal der gives advarsel for hård kontakt.. Junior og Senior Skin touch jodan og let kontakt chudan. Hvis det bedømmes at der er mere end skin touch, skal der gives advarsel for hård kontakt. Typisk efterlader en for hård kontakt et rødt mærke. På samme måde en kontakt hvor hovedet rykkes bagover ved kontakten. Skader Shushin må til stadighed holde øje med en skadet deltager. Dennes opførsel kan hjælpe ham i bedømmelsen. En kort tøven med at afsige en dom tillader symptomer på skader at udvikle sig, såsom næseblod. Observation vil også afsløre enhver anstrengelse fra deltagerens side til at give indtryk af, at en skade er værre, end den egentlig er, for af taktiske grunde at skaffe sig en fordel. Eksempler på dette er at blæse kraftigt gennem en skadet næse eller at gnide ansigtet kraftigt med en handskes bagside. Skader, som eksisterer i forvejen, kan give symptomer, som er helt ude af proportion med den reelle kontakt. At foregive en skade, som ikke eksisterer, er en alvorlig overtrædelse af reglerne. At overdrive en skade, som eksisterer, er knap så alvorligt. Den deltager, som foregiver en ikke eksisterende skade, skal idømmes SHIKKAKU, dvs., når sådant som kollaps og rulle omkring på gulvet ikke støttes af bevis for en skade, som kan konstateres og rapporteres af stævnelægen. Der skal tildeles straf for at overdrive en skade. Uoverlagte spark og fodsving Det uoverlagte spark i skridtet kan mindske modstanderens mulighed for at vinde, lige så sikkert som det overlagte spark vil gøre, der bør derfor tildele en straf i begge tilfælde. Fodsving, som lander højt oppe på underbenet, kan forårsage knæskade. Dommerne skal vurdere værdien af ethvert svingangreb på benet; virkningsløse, men smertefulde angreb af denne slags bør straffes omgående. Kast Kasteteknikker inddeles i to typer. Den første er traditionelle ben fejninger som ikke medfører fastholdelse af modstanderen f.eks. ASHI-BARAI, KO UCHI GARI m.m. Den anden type kast er kast, hvor der tages fat i modstanderen under kastets udførelse. Kast af denne type, må ikke udføres over hoftehøjde, og kæmperen skal holde fast i modstanderen under hele kastet, så modstanderen kan lande sikkert under kastet. Kast som udføres over skulderen er strengt forbudt, dette gælder også de såkaldte offerkast som TOMOE NAGE, SUMI GAESHI m.m. Hvis modstanderen påføres en skade på baggrund af skaden, skal dommerpanel vurdere om der skal gives advarsel. Jogai JOGAI defineres som den situation hvor en kæmpers fod, eller hvilken som helst del af kroppen (eller gien) berører området uden for kampfladen. Undtaget er når en kæmper skubbes, trækkes eller kastes ud. Shushin bør råbe yame, så snart der opstå en JOGAI situation, derfor gives der kun JOGAI til den kæmper, der først træder ud, uanset om begge kæmpere er trådt ud inden yame. Det tidspunkt, hvor der råbes YAME er til hjælp for at fastlægge, om der er JOGAI. Hvis AKA udfører en vellykket teknik og derefter kommer ud af kampområdet, bør der være YAME i scoringsøjeblikket, og overskridningen sker derfor uden for kamptiden og bør ikke straffes. Hvis AKA's forsøg på at score ikke lykkes, erklæres der ikke YAME, og overskridningen vil blive registreret. Hvis AO overskrider kampom- 9
10 rådets grænse umiddelbart efter, at AKA scorer med et vellykket angreb, så vil der være YAME samtidig med scoren, og AO's overskridning noteres ikke. Hvis AO overskrider grænselinien eller har gjort det, når AKA scorer (med AKA forblivende inden for kampområdet), så vil såvel AKA's score som AO's straf blive tildelt. Trække tiden Bevægelser, som spilder tid, omfatter meningsløs cirklen rundt, medens den ene eller begge deltagere ikke engagerer sig i kamp. Det forventes, at de til en begyndelse afprøver hinanden, men i løbet af kort tid bør planlagte og effektive angreb og modangreb forekomme. Hvis dette af en eller anden grund ikke sker inden for en rimelig tid, skal shushin stoppe kampen og give en advarsel til den/de uforetagsomme. Den deltager, som konstant trækker sig tilbage, for at trække tiden ud skal straffes. Dette sker ofte i slutningen af en kamp. Hvis forseelsen sker inden der er ca. 10 sek. tilbage af kampen skal der gives en advarsel (medmindre der tidligere er givet en kategori 2 advarsel). Hvis der er mindre end ca. 10 sek. tilbage af kampen skal der dømmes mindst (eller efter skalaen) KEIKOKU og modstanderen tildeles IPPON. Dommerne skal være opmærksomme på, om kampvægringen skyldes bevidste taktiske skinangreb fra modstanderens side. I så fald skal modstanderen straffes. Mubobi Et eksempel på MUBOBI er det øjeblik, hvor en kæmper udfører et engageret angreb uden hensyn til sin egen sikkerhed. Nogle deltagere kaster sig ind i et langt modstød og er ude af stand til at afværge et modangreb. Sådanne åbne angreb danner en MUBOBI handling og kan ikke score. Af hensyn til deltagerens egen sikkerhed bør han/hun advares på et tidligt tidspunkt. Som et taktisk, teatralsk træk vender nogle deltagere sig omgående bort og foregiver dominans for at demonstrere et scoret point. De sænker deres forsvar og negligerer modstanderen. Formålet med denne manøvre er at henlede dommernes opmærksomhed på deres teknik. Dette er ganske klart MUBOBI. Hvis deltageren bliver ramt på grund af MUBOBI, skal denne tildeles en kategori 2 straf. Der bruges ikke MUBOBI i børnerækkerne. Artikel 9: Straffe CHUKOKU KEIKOKU HANSOKU-CHUI HANSOKU SHIKKAKU Er en advarsel, der kan gives for mindre overtrædelser, forsøg på overtrædelse samt ved første akkumulerende overtrædelse. Er en straf, hvor man tildeler modstander IPPON (1 point). KEIKOKU dømmes for mindre forseelser, hvis der tidligere i kampen har været givet advarsel, eller for overtrædelser, som ikke er alvorlige nok til at udløse HANSOKU-CHUI. Er en straf, hvor man tildeler modstanderen NIHON (2 point). HANSOKU-CHU anvendes ved alvorlige overtrædelser eller ved gentagne mindre overtrædelser hvor der tidligere er givet KEIKOKU. Gives ved meget alvorlige overtrædelser eller ved mindre overtrædelser hvor der tidligere er givet HANSOKU-CHUI. HANSOKU medfører diskvalifikation og sejr til modstanderen. Er en bortvisning fra den aktuelle turnering, konkurrence eller match. For at fastlægge omfanget af SHIKKAKU skal hoveddommeren konsulteres. SHIKKAKU kan idømmes, hvis en konkurrencedeltager ikke følger en ordre fra shushin, eller begår en handling, som skader karate-do's prestige og ære eller ved andre handlinger der groft bedømmes at overtræde turneringens regler. SHIKKAKU medfører sejr til modstanderen. Ved holdkampe vil den ekskluderede kæmpers point blive sat til 0, og det modstanderens point vil blive sat til 8 point. 10
11 Forklaring Straffe krydsakkumuleres ikke indenfor de to kategorier, men indenfor den enkelte kategori SKAL der altid akkumuleres opad i skalaen, hvis der sker nye overtrædelser. Hele strafskalaen kan benyttes direkte for en overtrædelse af reglerne, men er den en gang givet, skal en gentagelse af den samme overtrædelse medføre en skærpelse af den givne straf. Det er f.eks. ikke muligt at give en KEIKOKU for overdreven kontakt og derefter kun en advarsel, hvis overtrædelsen gentages. Når alle de straffe, som er meddelt i en kamp på grund af forskellige overtrædelser, tilsammen giver HANSOKU, har overtræderen tabt, og vinderen udråbes som AKA/AO NO KACHI. CHUKOKU gives, når der klart har været en mindre overtrædelse af reglerne, men når en kampdeltagers mulighed for sejr ikke er formindsket af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering). KEIKOKU kan idømmes direkte uden først at give en advarsel. KEIKOKU dømmes normalt, når en kampdeltagers mulighed for sejr er let forringet på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering). HANSOKU-CHUI kan idømmes direkte eller ved akkumulerende straffe. Den bruges direkte, når en deltagers mulighed for sejr er reduceret væsentligt på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering). HANSOKU gives for akkumulerede straffe, men kan også gives direkte for alvorlige overtrædelser af reglerne. Den bruges direkte, når en deltagers mulighed for sejr er reduceret praktisk taget til nul på grund af modstanderens fejl (efter dommerpanelets vurdering). SHIKKAKU kan idømmes direkte uden advarsel af nogen art. Det behøver ikke skyldes kampdeltagerne - det er tilstrækkeligt, hvis coachen eller et medlem af kampdeltagernes klub, som ikke selv deltager i kampene, opfører sig på en sådan måde, at det skader karate-do's prestige og ære. Hvis dommerne mener, at en deltager har opført sig ondskabsfuldt, også selv om der ikke er forvoldt reel fysisk skade, er SHIKKAKU og ikke HANSOKU den korrekte straf. SHIKKAKU skal annonceres offentligt. Artikel 10: Skader og uheld i konkurrencer 1. KIKEN eller tab af rettigheder er den afgørelse, som træffes, når en deltager/deltagere er ude af stand til at fortsætte, opgiver kampen eller trækkes ud efter dommernes ordre. Grunden til tilbagetrækningen kan omfatte skader, som ikke kan tilskrives modpartens handlinger. 2. Hvis begge kampdeltagere skader hinanden, eller lider af eftervirkninger fra tidligere skader i en sådan grad, at stævnelægen erklærer dem ude af stand til at fortsætte, gives sejren til den deltager der har flest point. Hvis scoringen står lige, vil en afgørelse (HANTEI) bestemme udfaldet af kampen. 3. En skadet deltager, som er blevet erklæret uegnet til kamp af turneringslægen, kan ikke kæmpe igen i denne turnering uden tilladelse fra stævnelægen. 4. En skadet deltager, som vinder en kamp ved diskvalifikation på grund af skade, må ikke kæmpe igen i denne konkurrence uden tilladelse fra lægen. Han kan vinde endnu en kamp på grund af skade, men bliver derefter automatisk trukket tilbage fra yderligere KUMITE deltagelse i denne turnering. 11
12 5. Hvis en deltager er skadet, skal shushin omgående standse kampen og tilkalde lægen. 6. En kæmper som skades i en kamp og som kræver behov for lægehjælp, har tilladelse til at modtage lægehjælp i 3 min. Når denne tid er gået, skal shushin vurdere om kæmperen er uegnet til at fortsætte, eller om der skal tildeles yderligere tid til behandling. 7. Hvis 10 sek. reglen iværksættes, vil den deltager, som ikke har rejst sig inden 10 sek. betragtes som uegnet til at fortsætte kampen og vil blive trukket tilbage fra videre kumite deltagelse i det pågældende stævne. Hvis deltageren ikke er i stand til at rejse sig umiddelbart, kan shushin signalere til tidtageren om at påbegynde nedtællingen, samtidig tilkaldes stævnelægen om nødvendigt. Tidtageren stopper nedtællingen, hvis shushin signalerer dette ved at hæve sin ene arm. Forklaring Når stævnelægen erklærer en deltager uegnet til videre kamp, skal dette indskrives i vedkommendes SKIF pas, og omfanget af uegnetheden skal klart fremgå af teksten, samtidig informeres evt. andre dommerpaneler. En konkurrencedeltager kan måske vinde ved, at modstanderen bliver diskvalificeret for den samlede værdi af mindre overtrædelser. Måske har vinderen ikke været udsat for nogen særlig skade. Endnu en sejr på samme grundlag vil medføre, at vinderen trækkes ud, selvom han rent fysisk er i stand til at fortsætte. Shushin skal kun kalde på lægen når en deltager er skadet og behøver behandling. Lægen er forpligtet til at give anvisninger vedrørende sikkerheden, men kun i den udstrækning, hvor det har relation til en skadet deltager. Shushin må ikke selv røre kæmperne, men skal pege på det område som han vil have en lægelig vurdering på. I 10 sekunders reglen kontrolleres tiden af en tidtager, som er udpeget til dette formål. Et signal lyder ved 7 sekunder, efterfulgt af det afsluttende signal ved 10 sekunder. Tidtageren må kun starte nedtællingen på shushins signal, og må først stoppe nedtællingen når shushin løfter sin arm. Dommerpanelet træffer afgørelse om KIKEN, HANSOKU eller SHIKKAKU i hvert enkelt tilfælde. Hvis en deltager bliver skadet, skal modstanderen stå på sin startposition (og blive stående der) indtil kampen genoptages eller suspenderes. Ved holdkampe, vil en kæmper som får KIKEN få annulleret sine point, og det andet hold vil blive sat til 8 point. Artikel 11: Protest 1. Ingen har ret til at protestere imod en dom til dommerpanelets medlemmer. 2. Hvis en dommerprocedure synes at stride imod disse regler, er den coach, som repræsenterer holdet eller deltagerne, den eneste, som har tilladelse til at protestere. 3. Protesten skal være skriftlig og skal indleveres umiddelbart efter den kamp, som protesten gælder. Den eneste undtagelse herfra er, hvis protesten gælder en administrativ fejl. Kansa skal omgående have besked (mundtligt), så snart den administrative fejl konstateres. 12
13 4. Protesten skal afleveres til hoveddommeren. Hoveddommeren vil derefter gennemgå alle de omstændigheder, som førte til den afgørelse, der protesteres imod. Efter at have overvejet alle eksisterende kendsgerninger, udfærdiger hoveddommeren et svar. 5. Enhver protest, som drejer sig om fortolkning af reglerne, må afleveres skriftligt, og signeret af den coach, som repræsenterer holdet eller deltagerne. 6. Klageren skal deponere et beløb som fastsat af SKIF's bestyrelse. Ved deponeringen modtager klageren en kvittering. Forklaringer Protesten skal indeholde navnene på konkurrencedeltagerne og dommerne, hoveddommerens afgørelser samt detailleret beskrivelse af, hvad der protesteres imod. Almindelige klager over gældende standarder vil ikke blive accepteret som en lovlig protest. Det påhviler klageren at bevise protestens gyldighed. Hvis der er tale om en administrativ fejl under den igangværende kamp, kan coachen henvende sig til kansa på en høflig og respektfuld måde, og gøre opmærksom på den administrative fejl. Derefter vil kansa informere shushin. Coachen må ikke henvende sig til de øvrige dommere eller til stævnelægen for at påvirke disses afgørelser. Protesten vil blive gennemgået af hoveddommeren, og som en del af denne gennemgang vil hoveddommeren studere det bevismateriale, som er vedlagt, til underbygning af protesten. Hvis hoveddommeren finder, at protesten er korrekt, vil der blive taget de nødvendige skridt. Det kan tilføjes, at alle nødvendige forholdsregler vil blive taget for at undgå gentagelser i fremtidige konkurrencer. Det deponerede pengebeløb vil blive refunderet. Hvis hoveddommeren bedømmer protesten ugyldig, afvises den, og det deponerede pengebeløb tilfalder SKIF. Artikel 12: Beføjelser og pligter for Hoveddommer, Kansa, Shushin og Fukushin Hoveddommer: 1. At sikre korrekt forberedelse i samarbejde med stævneansvar, hvad angår kamparena arrangementer, opstilling af alt udstyr og nødvendige faciliteter, afvikling af kampe, samt overopsyn, sikkerhedsforanstaltninger osv. 2. At udvælge kansa, shushin og fukushin, og at udpege kampkontrollanter til at overvåge, hvordan dommerne afvikler deres opgaver. 3. At udnævne erstatningsdommere, hvor dette måtte være nødvendigt. (Sammensætningen af et panel af dommere kan ikke ændres af den enkelte kansa, shushin eller fukushin. 4. At træffe den endelige afgørelse i sager af teknisk art, som kan opstå i løbet af en given kamp, og som ikke findes beskrevet i reglerne. Kansa: 1. Kansas beføjelser omfatter overopsyn og ledelse af dommere, tidtagere, listeførere m.m. 2. At beordre shushin til at stoppe kampen, hvis der forekommer regelbrud 13
14 3. Notater over kampene bliver først officielle med kansas godkendelse. Shushin: 1. Shushin har bemyndigelse til at lede kampene (inklusive annoncering af start, standsning og afslutning af kampen). Han kan: 2. Tildele point. 3. Om nødvendigt, begrunde en given bedømmelse overfor kansa og / eller dommerudvalget. 4. Tildele straffe og advarsler (før, under eller efter en kamp). 5. At indhente fukushins meninger (tegn med flag) og agere i henhold til reglerne. 6. Annoncere ekstra kamptid, og forlænge kampen. 7. At begære HANTEI og meddele beslutningen. 8. At meddele vinder (NO KACHI). 9. Shushins autoritet er ikke begrænset udelukkende til kamppladsen, men gælder også hele det nærmeste område udenom. 10. Shushin skal give alle kommandoer og foretage alle annonceringer. Fukushin: 1. At assistere shushin (med flagsignaler). AKA flag holdes i venstre hånd og AO flag i højre. Dette gælder også for kata. 2. At udøve retten til at stemme om en beslutning, som skal tages (HANTEI). Fukushin skal omhyggeligt observere de kæmpendes handlinger og give signal til shushin i følgende tilfælde: a. Når der observeres en pointgivende teknik. b. Når en kampdeltager skal til at begå, eller har begået en forbudt handling og/eller teknik. c. Når der konstateres skade eller ildebefindende hos en deltager. d. Når den ene eller begge kampdeltagere har bevæget sig ud af kampområdet (JOGAI). e. I andre tilfælde, hvor det bedømmes nødvendigt at påkalde sig shushins opmærksomhed. Forklaring Kansa skal assistere ved at overvåge kampene. Hvis Shushin og/eller Fukushin ikke overholder reglerne skal kansa gøre opmærksom på fejlen ved at hæve det røde flag og fløjte, hvorefter shushin stopper kampen og ændrer på det, der skal rettes. Shushin skal standse en kamp, når alle 3 Fukushins giver signal om scoring til den samme kæmper. Hvis dette ikke sker, skal Kansa fløjte og hæve sit flag, for at gøre shushin opmærksom på fejlen. Shushin behøver ikke at stoppe en kamp, hvis kun 2 fukushins giver signal om scoring til samme kæmper, og han er overbevist om, at signalerne er ukorrekte. Hvis kampen imidlertid er blevet stoppet, og fukushin har en anden opfattelse end Shushin, vil en flertalsafgørelse være udslagsgivende. Shushin kan bede Fukushin om at ændre deres bedømmelse hvis han mener de har taget fejl. Shushin kan ikke bedømmelse mod de to Fukushins, medmindre han har positiv opbakning fra den tredje fukushin. Hvis 2 fukushin har MIENAI, og 1 fukushin har point til en anden kæmper end shushin, vil shushins bedømmelse gælde. 14
15 Når shushin ser en scoring vil han råbe YAME og stoppe kampen, hvorefter han straks vil markere hvilken kæmper han mener, har scoret, ved at bøje armen og holde hånden op mod den kæmper sam han mener, har scoret. AKA - højre hånd og AO venstre hånd. I tilfælde af 2 AO og 2 AKA, skal shushin tydeligt markere hvorfor den anden kæmpers scoring ikke er god nok, og derefter tildele scoring til den anden kæmper. Shushin kan bede fukushin, om at revurdere sin beslutning, hvis han mener at har taget fejl, eller hvis beslutningen vil være i uoverensstemmelse med reglerne. Hvis alle 3 fukushin har forskellige bedømmelse, må shushin afgive en beslutning hvis denne er støttet af en af de 3 fukushin. Ved HANTEI har shushin og de tre fukushin hver en stemme. Ved stemmelighed, er shushins stemme udslagsgivende. Fukushin må kun give score for, hvad de helt konkret ser. Hvis de ikke er absolut sikre, skal de vise MIENAI. Kansas opgave er udelukkende at sikre reglernes overholdelse, dvs. procedure spørgsmål, han må ikke deltage i bedømmelsen. Hvis shushin ikke høre slutsignalet, skal dommerbordet eller kansa fløjte. Artikel 13: Start, afbrydelse og afslutning af kampe 1. De udtryk og signaler, som skal bruges af shushin og fukushins ved afvikling af en kamp, skal være som specificeret i appendiks 1 og Shushin og fukushins skal indtage deres foreskrevne positioner, og efter udvekslingen af buk mellem kampdeltagerne skal shushin annoncere SHOBU HAJIME, hvorefter kampen begynder. 3. Shushin stopper kampen ved at råbe YAME, når en scorende teknik observeres. Kæmperne beordres tilbage til deres udgangspositioner med kommandoen: MOTO NO ICHI. 4. Shushin vender tilbage til sin position, og fukushin meddeler deres opfattelse med signal. Shushin fastlægger scoren og meddeler: AKA eller AO, derefter scoringsområde JODAN eller CHUDAN, teknikken UCHI, TSUKI eller GERI og til slut selve pointet IPPON, NIHON eller SANBON. Samtidig gives det foreskrevne signal med hånden. Shushin starter derefter kampen igen ved at råbe TSUZUKETE HAJIME. 5. Når en kampdeltager fører med 8 point, skal shushin råbe YAME og beordre begge deltagerne tilbage til deres positionslinier, og han indtager sin egen position. Vinderen bliver derefter udråbt, ved at shushin løfter den hånd, som vender mod vinderen, og udråber AO (AKA) NO KACHI. Kampen er hermed afsluttet. 6. Når tiden er udløbet, og scoringsstillingen er uafgjort, skal shushin råbe YAME og vende tilbage til sin position. Han skal råbe HANTEI, og efter at han har givet et fløjtesignal, skal fukushin tilkendegive deres bedømmelse (med flag), shushin skal samtidig vise sin bedømmelse (med armene). Der vil så blive truffet en flertalsafgørelse. Fukushin og shushin har hver 1 stemme ved HANTEI. 7. Shushin vil meddele afgørelsen og udråbe vinderen eller meddele uafgjort (HIKIWAKE). 15
16 8. I tilfælde af at en individuel kamp ender uafgjort, skal shushin udråbe ENCHO-SEN og starte den forlængede kamp tid med kommandoen SHOBU HAJIME! 9. Hvis shushin befinder sig i en af følgende situationer, skal han råbe YAME og standse kampen midlertidigt: a. Hvis en eller begge deltagere er uden for kampområdet. b. Når shushin beordrer en deltager til at bringe sin gi eller sikkerhedsudstyr i orden. c. Når shushin bemærker, at en deltager åbenbart vil overtræde reglerne, eller hvis han modtager signal fra fukushin om det samme. d. Hvis shushin mener, at den ene eller begge kampdeltagere er ude af stand til at fortsætte kampen på grund af skade, ildebefindende eller af andre årsager. Efter at have bemærket sig turneringslægens mening, vil han afgøre, om kampen skal fortsætte. e. Hvis en/eller begge kampdeltagere griber fat i sin modstander og ikke umiddelbart (2-3 sek.) udfører en effektiv teknik eller kast. f. Hvis den ene eller begge deltagere falder eller bliver kastet, og der ikke følges op omgående (2-3 sek.) med en effektiv teknik. g. Hvis begge kæmpere ligger på gulvet, eller begynder at bryde. h. Når en scoring registreres. i. Når 3 fukushin giver signal om scoring til samme kæmper. j. Når shushin bliver bedt om det af kansa eller hoveddommer. Forklaring Når en kamp skal startes, skal shushin først kalde deltagerne til deres startstreger. Hvis en deltager går ind i kampområdet før tiden, skal han/hun vinkes ud af området. Deltagerne skal bukke forskriftmæssigt for hinanden - et hurtigt nik med hovedet er både uhøfligt og utilstrækkeligt. Shushin kan beordre et buk, hvis det ikke foregår frivilligt, ved at signalere med sine underarme, som vist i appendiks 2 i reglerne. Når shushin standser en kamp, skal han ikke kun råbe YAME, han skal også give det korrekte signal. Når kampen derefter genoptages, skal shushin kontrollere, at begge deltagere er på deres streger og kampklare. Deltagere, som står og hopper på stedet, eller på anden måde er urolige, må bringes til ro, før kampen kan genoptages. Shushin skal starte kampen igen med mindst mulig forsinkelse. Artikel 14: Ændringer Kun SKIF Danmark's dommeransvarlig kan i samråd med bestyrelsen ændre på konkurrencereglerne. 16
17 KATA REGLER Artikel 1. Kamparealet 1. Kampområdet skal være plant og uden forhindringer. 2. Området skal være stort nok til at tillade uhindret udførelse af kata. (Der kan ikke dømmes JOGAI) Forklaring: For udførelse af Kata kræves en stabil, jævn overflade. Kamparealet, der anvendes til kumite, kan også anvendes til Kata. Artikel 2: Officiel påklædning 1. Konkurrencedeltagere, dommere og coach skal bære den officielle uniform, som beskrevet i Artikel 2 i Kumite reglerne. 2. Enhver, som ikke overholder beklædnings forskrifterne, kan bortvises. Forklaring Jakken må ikke tages af under udførelsen af Kata, fordi det både er tidskrævende, og fordi det måske kan hjælpe til at score. Deltagere, som stiller op i ukorrekt påklædning, får tildelt 1 minut til at afhjælpe situationen. Kvinder har lov til at bære diskrete hårbøjler ved udførelsen af kata, hvis der ikke er fare for, at håret kan løsne sig. Artikel 3: Tilrettelæggelse af konkurrence. 1. Katakonkurrencen er enten holdkampe eller individuelle kampe. Holdene består af hver 3 personer. Holdet består af enten mænd, kvinder eller et miks af begge køn. De individuelle kata kampe afholdes i separate kvinde- og mandeklasser. 2. Kata-konkurrencen afvikles som i kumite og uden opsamling. 3. Det forventes at kæmperne både kan udføre faste SHITEI kata og frie TOKUI kata under konkurrencen. Kata skal udføres på baggrund af SKIF standarder. I børneklasserne kan der udføres valgfri Kate i alle runder. Det vil sige, at det er tilladt at udføre samme Kata i alle runder. 4. Der skal udføres SHITEI kata når deltagerantallet er over 8. Der må kun udføres Jion eller Kanku- Dai, og der skal skiftes mellem hver runde. 5. Der skal udføres TOKUI kata når antallet af deltager er 2-8. Her må der vælges frit fra de godkendte SKIF kata. Der skal udføres en ny kata i hver runde. Udføres den samme kata to gange, vil det medføre diskvalifikation. 6. I hold kata må der vælges frit i alle runder, mellem de godkendte SKIF kata. Dvs. at der må udføres den samme kata i alle runder. 17
18 Artikel 4: Dommerpanelet 1. Dommerpanelet kan bestå af 3 eller 5 flagdommere, samt 1 kansa. Kansas pligter og ansvarsområde er som beskrevet i kumitereglerne. 2. Desuden vil listefører og udråber/annoncør blive udnævnt med det formål at lette afviklingen af katakonkurrencer. Forklaring Kata-dommerne bør, hvis det er muligt, bestå af et tværsnit af repræsentanter fra klubber. Shushins placering er udenfor og midtfor kamparealet foran tidtagerbordet og med front mod kæmperne. Fukushins er placeret i højre og venstre side, 3 meter fra centerlinien. Hvis der bruges 5 flagdommere, vil shushin sidde som før, og de 4 øvrige vil blive placeret i hvert hjørne af kamparealet. Shushin har AKA flag i højre hånd og AO i venstre hånd. Fukushin har AKA flag i venstre hånd og AO i højre hånd. Artikel 5: Kriterier for afgørelser 1. Kata'en skal udføres med kompetence, og den må udvise en klar forståelse af de principper, den består af (BUNKAI). 2. Kata'en skal have demonstreret korrekt fokusering af opmærksomheden (CHAKUGAN), korrekt timing og rytme, brug af korrekt styrke, korrekt åndedrætsføring, god balance og korrekt fokusering (KIME). 2. Korrekt anspændthed i kampstillinger med vægtfordeling svarende til den KIHON der demonstreres, glidende og ensartet skift mellem stillingerne (HARA forbliver tynget ned ) og med fodens yderside i solid gulvkontakt (ASHI NO URA). 3. I holdkata er synkroniseringen et vigtigt element i bedømmelsen. Synkronisering uden koordinerende signaler (f.eks. lyde eller bevægelser) er en positiv faktor. Forklaring Ved bedømmelsen skal der lægges vægt på, at kata ikke er en dans eller en teatralsk opvisning, men en demonstration af karatens traditionelle principper. Teknikkerne skal være realistiske og effektive; anvendt i en virkelig kampsituation Hold-KATA Skal fremvise alle de momenter, som indgår i kriterier for individuel Kata. Selv om kata bliver udført i fællesskab, må den ikke derfor skifte i rytme eller timing, for at opnå synkronisering. Den skal fremvise kata'ens korrekte dynamik, som om den blev udført af en enkeltperson. Der må ikke gives tegn eller signaler (som f.eks. tydelig hørligt åndedræt) for at sætte handlinger i gang, som ikke er en normal bestanddel af den normale udførsel af Kata. Fejl i synkroniseringen i holdkata skal bedømmes som en teknisk fejl i individuel kata. Synkronisering betyder, at handlingsrækken skal starte/slutte samtidig og også udføres samtidig. 18
19 Artikel 6: Afvikling af kampen 1. Kampdeltagerne skal reagere, når deres navn / nr. råbes op, ved at gå direkte til kamppladsen, bærende henholdsvis rødt AKA eller blåt AO bælte. De stiller sig på kamparealets ydergrænse modsat shushin, med front mod denne og med 3 meters indbyrdes afstand. AKA står til højre for shushin, AO står til venstre (set fra shushins position). Når de har bukket forskriftsmæssigt mod hinanden, forlader AO sin position, og AKA går umiddelbart ind på sin startposition, siger navnet på den kata, der skal udføres (tydeligt), og starter udførelsen. Når AKA har udført sin kata, forlader denne kamparealet, hvorefter AO går ind, og udfører sin kata efter samme procedure. Herefter stiller kampdeltagerne sig på deres oprindelige positioner ved kamparealets ydergrænse, og afventer dommerpanelets afgørelse, HANTEI. 2. Shushin beder om en afgørelse (HANTEI) ved at give to fløjt (et langt og et skarpt), hvorefter alle 3 eller 5 dommere samtidig løfter det ene flag, så det er klart synligt. Der skal dømmes AKA eller AO, der må ikke dømmes HIKIWAKE Hvis den udførte kata ikke er i overensstemmelse med gældende regler, eller hvis der er andre faktorer som er af betydning for en korrekt bedømmelse, skal shushin kalde fukushin ind til konsultation inden der annonceres HANTEI. Fukushin kan ved et diskret tegn henlede shushins opmærksomhed på, at han ønsker en konsultation. 3. Ved diskvalificering viser shushin det i kumite anvendte signal, TORIMASEN. 4. Når shushin har bemærket sig majoritetsbeslutningen, gives et skarpt fløjt, flagene tages ned, og shushin annoncerer AKA / AO NO KACHI, og løfter samtidig det respektive flag. 5. Inden kampdeltagerne forlader deres positioner bukker de forskriftmæssigt mod hinanden. Forklaring Startlinien i kata er grænselinien for kampområdet. Herfra kan kampdeltageren indtage en hvilken som helst position inden for kamparealet, som startposition. Shushin skal sikre, at fukushins er klar, før han beder om at få deres afgørelse vist. Kata-dommerene skal sørge for, at flagene er klart synlige. Når shushin fløjter for HANTEI, skal han have et flag i hver hånd således, at han umiddelbart kan signalere sin bedømmelse. Børn Hvis en kæmper går i stå i sin kata, skal kæmperen have mulighed for at udføre den igen uden fratræk. Går kæmperen også anden gang i stå, skal dommerne afgive deres beslutning ved flag. Kæmpere ved SKIF.DK børnestævne diskvalificeres ikke. Husk! det skal være en god oplevelse for barnet og ikke et nederlag. 19
20 BILAG 2. Anvendte udtryk TERM BETYDNING HANDLING NAKAE (NAKAÆ) Gå til midten. Kæmperne går til deres markerede udgangsposition, samtidigt med at Shushin også går ind på sin position. SHOBU HAJIME ATOSHI BARAKU Påbegynd kampen Lidt tid tilbage.(30 sek.) Shushin står på sin streg. Et lydsignal gives af tidtageren 30 sek. før kampens afslutning. YAME Stop. Afbryde eller slutte kampen. Shushin sænker hånden med et hug. Tidtageren stopper uret. MOTO NO ICHI Udgangsposition. Kæmpere og shushin genindtager deres respektive startpositioner. TZUZUKETE Fortsæt kampen Genoptagelse af kampen, beordret, når der opstår uregelmæssig afbrydelse. TZUZUKETE HAJIME Genoptag kampen Begynd Shushin står på sin streg, træder tilbage i ZENKUTSU og anbringer sine håndflader mod hinanden. SHUGO Kalder fukushin. Shushin giver ham signal med den ene arm. HANTEI Domsafsigelse. Shushin fløjter, alle dommere viser deres afgørelse. HIKIWAKE Uafgjort. Shushin krydser armene over brystet. Han åbner dem igen og holder dem ud fra kroppen med håndfladerne opad. TORIMASEN Ikke godkendt som scorende teknik. Som HIKIWAKE men afsluttende med håndfladerne vendende nedad. ENCHO-SEN Forlængelse. Shushin genoptager kampen med kommandoen ENCHO-SEN SHOBU HAJIME. AIUCHI AKA (AO) NO KACHI AKA (AO) SANBON Samtidig scorende teknikker. Rød (blå) vinder. Rød (blå) får tildelt 3 point Ingen points til nogen af deltagerne. Shushin holder de knyttede hænder sammen foran brystet. Shushin løfter den arm, som vender mod vinderen. Shushin løfter sin arm 45 grader opad med åben håndflade mod kæmperen. 20
21 AKA (AO) NIHON Rød (blå) får tildelt 2 point Shushin løfter sin arm vandret til skulderhøjde med åben håndflade mod kæmperen. AKA (AO) IPPON CHUKOKU KEIKOKU HANSOKU- CHUI HANSOKU JOGAI Rød (blå) får tildelt 1 point Første advarsel uden straf. Gælder for begge kategori (1 og 2) Straf der giver modstanderen IPPON Straf der giver modstanderen NIHON Diskvalifikation fra kampen. Udtrædning fra kampområdet. Shushin sænker sin arm 45 grader nedad med åben håndflade mod kæmperen. Kategori 1. Shushin krydser hænderne foran kroppen (brysthøjde) mod den skyldige, med fingrene opad og tommelfingrene mod kroppen. Kategori 2. Shushin peger med bøjet arm (90 grader) mod den skyldiges ansigt. Først viser Shushin om det er kategori 1 eller 2, derefter peger denne ned mod overtræderens fødder i en vinkel på 45 grader. Først viser Shushin om det er kategori 1 eller 2, derefter peger denne vandret mod overtræderens brystparti. Først viser Shushin om det er kategori 1 eller 2, derefter peger denne mod overtræderens ansigt i en vinkel på 45 grader og meddeler sejr for modstanderen. Shushin peger med sin pegefinger i en vinkel på 45 grader mod kamppladsens grænselinier på overtræderens side. SHIKKAKU Diskvalifikation. Shushin giver signal og meddeler AKA (AO) SHIKKAKU. Han peger med sin pegefinger mod overtræderens ansigt, derefter hen over og bag ham. Shushin meddeler derefter med den korrekte håndbevægelse, som tidligere oplyst, AO (AKA) NO KACHI KIKEN MUBOBI En deltager opgiver, eller er fraværende. Advarsel og manglende hensyntagen til ens egen sikkerhed. Shushin peger mod kampdeltageren og udråber modstanderen som vinder. Shushin berører sit ansigt, derefter vender denne håndkanten fremad og fører hånden frem og tilbage. 21
22 BILAG 3. Tegn for Shushin og Fukushin Shushin SHOMEN-NI-REI Dommeren strækker armene ud foran sig, og man bukker mod eksempelvis flaget. OTAGAI-NI-REI Dommeren viser med armene, at kæmperne skal bukke for hinanden. SHOBU HAJIME Begynd kampen. Dette starter kampen. YAME (Stop) Afbrydelse eller stop af kampen. Dette bruges, når der skal afsiges en dom, eller når kampen er slut. 22
23 TSUZUKETE HAJIME (Genoptag kampen) Dette bruges, når der har været en afbrydelse i kampen, og den skal genoptages. HOVEDDOMMERENS MENING. Efter Yame,(Stop), og med det påkrævede signal vist, hvad han mener, kan hoveddommeren bede om sidedommernes vurdering ved at holde sin arm bøjet op i en vinkel på 45 med håndfladen op, vendt mod den relevante deltager. IPPON. (1 point) Dommeren viser, ved at føre armen ned i en vinkel på 45 grader, at enten AKA, (rød), eller AO, (blå), har scoret et point. NIHON. (2 point) Dommeren viser, ved at føre armen strakt ud til siden i skulderhøjde, at enten AKA, (rød), eller AO, (blå), har scoret to point. SANBON. (3 point) Dommeren viser, ved at løfte sin arm op til siden i en vinkel på 45, at enten AKA, (rød), eller AO, (blå), har scoret tre point. 23
24 TORIMASEN - ANNULLER SIDSTE DOM Hvis der afgives en forkert dom, som ikke er i overensstemmelse med reglerne, annullerer dommeren dommen ved at vende sig mod den aktuelle deltager, og krydse armene foran kroppen for derefter at føre dem ud til siden. NO KACHI (Vinder) Når kampen er slut, udnævner dommeren vinderen ved at sige AO eller AKA NO KACHI, mens han fører den ene arm op til siden i en vinkel på 45 mod vindende kæmper. KIKEN (opgiver, trækkes, eller er fraværende). Dommeren peger mod den deltager, som enten giver op, bliver trukket af lægen, eller ikke er mødt frem, og siger KIKEN, hvorefter han udråber modstanderen som vinder. SHIKKAKU (Diskvalifikation). Dommeren peger op i en vinkel på 45 mod synderen, og fører derefter armen bagud, så den peger ud af arealet som tegn til, at deltageren skal forlade arealet. Derefter udråber han modstanderen som vinder. HIKIWAKE. (Uafgjort). Når tiden er gået, og kampen står lige, eller hvis der ikke er scoret, krydser dommeren armene foran kroppen og fører dem derefter ned i en vinkel på 45 med håndfladerne vent mod arealets midte. 24
25 KATEGORI 1 - ADVARSEL Dommeren krydser hænderne foran brystet med håndkanten mod den kæmper, der har overtrådt reglerne. KATAGOTO 2 - ADVARSEL Dommeren peger med bøjet arm mod ansigtet på den kæmper, der har overtrådt reglerne. CHUKOKU (Første advarsel) Dommeren viser hvilken kategori, der er tale om, ved enten at krydse armene foran brystet, eller pege på kæmperens ansigt med bøjet arm, og sige CHUKOKU. Denne dom giver ikke point til modstanderen. KEIKOKU (Anden advarsel) Dommeren viser først, hvilken kategori der er tale om. Derefter peger han ned i en vinkel på 45 mod den kæmper, der har foretaget en ulovlig handling. Derefter tildeler han modstanderen IPPON, (1 point). HANSOKU CHUI (Tredje advarsel) Dommeren viser først, hvilken kategori der er tale om. Derefter peger han i brysthøjde på den kæmper, der har begået noget ulovligt. Derefter tildeler han modstanderen NIHON, (2 point). 25
26 HANSOKU (Diskvalifikation) Dommeren viser først, hvilken kategori der er tale om, hvorefter han peger op i en vinkel på 45 mod den kæmper, der har begået noget ulovligt. Derefter udråber han modstanderen som vinder. AIUCHI (Samtidig scoring) Dommeren støder sine knyttede hænder sammen foran brystet. Dette giver ingen point til nogen af kæmperne. TORIMASEN (Ingen scoring) Dommeren krydser armene foran sig, og fører dem ned i vinkel på 45 med håndfladerne ned mod gulvet. Dette betyder, at en udført teknik ikke opfylder alle scoringskriterier, og derfor ikke giver point. GENOVERVEJELSE Efter at have signaleret hvorfor, beder hoveddommeren sine sidedommere genoverveje deres afgørelse ved at bøje armene op i en vinkel på 45 foran sig. AKA eller AO scorer først Hoveddommeren indikerer overfor sidedommerne, at AKA scorer først ved at fører højre hånds fingerspidser mod venstre hånds håndflade. Hvis AO scorer først, føres venstre håndsfingerspidser mod højre hånds håndflade. 26
27 Teknik blokeret, eller rammer ikke Dommeren indikerer ved at placere den ene hånd på den anden arm, at en teknik enten blev blokeret, eller ikke ramte et mål, som giver point. Teknik rammer ved siden af Dommeren fører en knyttet hånd frem og tilbage foran kroppen for at indikere, at en teknik ramte ved siden af. For hård kontakt Dommeren fører en knyttet hånd ind i den anden hånds håndflade, vendt mod synderen, for at indikere for hård kontakt. Foregive eller overdrive en skade Dommeren holder begge håndflader mod sit ansigt for at indikere, at den ene, eller begge, kæmpere enten foregiver eller overdriver en skade. JOGAI (Overskridelse af kamparealets grænse) Dommeren indikerer, at en kæmper har været uden for arealet, ved at pege på arealgrænsen på den side, hvor synderen står. MUBOBI (At være til fare for sig selv) Dommeren rører ved sit ansigt, og fører derefter hånden frem og tilbage for at indikere, at en kæmper har været til fare for sig selv. 27
28 Undgår kamp Dommeren foretager en cirkelbevægelse, mens han peger på gulvet for at indikere, at en kæmper bevidst undgår kamp. Unødvendig fastholdelse eller skubben Dommeren holder begge hænder i skulderhøjde, og foretager en fremadrettet skubbebevægelse for at indikere, at en kæmper enten holder unødvendigt fast, skubber, eller har forsøgt at få fat uden et forudgående regulært scoringsforsøg. Farligt eller ukontrolleret angreb Dommeren fører sin knyttede hånd forbi sit hoved for at indikere, at en kæmper har udført et farligt eller ukontrolleret angreb. Angreb med hoved, knæ eller albue Dommeren rører ved enten hoved, knæ eller albue for at indikere, at der er foretaget et ulovligt angreb. Tale til, håne modstanderen, eller anden uhøflig optræden Dommeren placerer sin pegefinger på læberne for at indikerer en ulovlig optræden. 28
29 SHUGO (Sammenkalder sidedommerne) Dommeren strækker armen ud foran sig, og fører den derefter tilbage mod sit ansigt for at indikere, at han ønsker at konferere med dommerne, eller når en kamp er slut. 29
30 Flagsignaler for Fukushin IPPON (1 point) Flaget holdes skråt nedad mellem vandret og lodret NIHON (2 point) Flaget holdes vandret ud fra kroppen SANBON (3 point) Flaget holdes skråt opad mellem vandret og lodret ADVARSEL Flaget for den kæmper som skal have advarslen bevæges i en cirkel efterfulgt af signal for type af kategori advarsel KATEGORI 1 - ADVARSEL Flagende krydses over i mod den kæmper som skal have advarslen. Respektive farve holdes foran KATEGORI 2 - ADVARSEL Armen bøjes således at flaget peger skråt mod loftet 30
31 JOGAI Fukushin "tapper" på stregen og viser efterfølgende signal for kategori 2 advarsel KEIKOKU Flaget peges mod fødderne på kæmperen HANSOKU CHUI Flaget peges mod maven på kæmperen HANSOKU Flaget peges mod hovedet på kæmperen TORIMASEN Flagende krydses foran kroppen og føres efterfølgende strakt ud til siden AIUCHI Flagende peges mod hinanden foran brystet MIENAI Flagende holdes oppe foran øjnene 31
32 BILAG 4: Vejledning for Shushin og Fuskushin Dette bilag har til formål, at bidrage med yderligere vejledning til Shushin og Fuskushin. FOR HÅRD KONTAKT Når en kæmper udføre en pointgivende scoring, men umiddelbart efter udføre en teknik med for hård kontakt, gælder den første scoring ikke. Kæmperen skal i stedet idømmes en kategori 1 straf. FOR HÅRD KONTAKT OG SIMULERING Hvis en kæmper udføre en scorende teknisk, og modstanderen samtid simulere at være ramt, skal den scorende kæmper tildeles point, og den simulerende kæmper idømmes en kategori 2 straf. MUBOBI Der gives en kategori 2 straf for MUBOBI, når en kæmper bliver ramt for hårdt, fordi kæmperen ikke passer på sig selv f.eks. ved at angribe med sænkede parader. Dette sker typisk når en kæmper angriber med gyaku-zuki, og ikke har forreste arm oppe som beskyttelse. Eller når en kæmper har udfør en scorende teknik, og straks herefter sænker paraderne eller vender ryggen til sin modstander. Vurderes det at en kæmper laver MUBOBI, skal kæmperen idømmes en kategori 2 straf. Hvis en kæmper for idømt en kategori 2 straf for MUBOBI, men samtidig også simulere skade for hård kontakt, skal idømmes en yderligere kategori 2 straf. Det skal understreges, at ingen kæmper uanset modstanderen idømmes MUBOBI, kan tildeles scoring ved for hård kontakt. ZANSHIN Zanshin beskrives som en tilstand hvor kæmperen er i fuld balance, bevågenhed, kontrol og overblik til, at kunne indsætte en kontrateknik på sin modstander, hvis muligheden viser sig. Mange kæmpere vender siden eller ryggen til sin modstander, når de mener at have scoret. Det er i disse situationer vigtigt for dommerpanelet, at vurdere om kæmperen stadig har ZANSHIN, eller om kæmperen reelt ikke har ZANSHIN. Der kan altså godt være ZANSHIN, selv om kæmperen har siden eller ryggen til en modstander. Det vil altid bero på en konkret vurdering. GRIBNING AF SHUDAN-GERI Hvis en kæmper udføre et SHUDAN-GERI, og har ZANSHIN selv om benet gribes efter kontakt med kroppen, kan der tildeles NIHON. Vurderingen er, at hvis sparket var blevet ført helt igennem uden markering, vil teknikken have uskadeliggjort modstanderen. KAST OG SKADER Da det under visse forhold er tilladt, at udføre kast i karateturneringer, skal trænerne sørge for at deres kæmpere er i stand til at bruge faldetekniker. En kæmper som ønsker at udføre et kast, skal gøre dette i overensstemmelse med reglerne i artikel 6 og 8. Hvis en kæmper udføre et kast i overensstemmelse med dette, og modstanderen kommer til skade fordi han ikke har den rigtige faldteknik, skal der ikke gives nogen advarsel til den kæmper, som udførte kastet. Et farligt kast kan være et kast, hvor kæmperen tager fat i begge modstanderens ben og kaster modstanderen på ryggen. Hvis modstanderen kommer til skade under et sådanne kast, skal kæmperen der udføre kastet idømmes en kategori 1 straf. Baggrunden for dette er, at kæmperen der udføre dette kast, ikke har sikret at modstanderen kan lande sikkert. Af artikel 8 fremgår det, at Den anden type kast er kast, hvor der tages fat i modstanderen under kastets udførelse. Kast af denne type, må ikke udføres over hoftehøjde, og kæmperen skal holde fast i modstanderen under hele kastet, så modstanderen kan lande sikkert under kastet. 32
33 Hvis udførsel af denne type kast ikke medføre skade på modstanderen, men det vurderes at kastet ikke udføres sikket, kan kæmperen tildeles en kategori 2 straf. Denne type kast er ikke i sig selv forbudt, det er måden det udføres på som er afgørende for, om kastet er lovligt. 3 MIENAIS Hvis alle tre Fuskushin har MIENAIS, kan Shushin godt tildele point til en af kæmperne. Forklaringen er, at MIENAIS ikke indgår i bedømmelsen, da de ikke har set noget. 2 AKA, 1 MIENAI Selv om Shushin har AO som score, skal AKA tildeles score da to Fuskushin har score på AKA. Den tredje Fuskushin har MIENAI og giver dermed ikke støtte til Shushin. REVUDERE Shushin kan bede Fuskushin om at revudere deres beslutning, hvis han mener at de har taget fejl, eller hvis deres bedømmelse ikke er i overensstemmelse med reglerne. Shushin kan kun bede om en revurdering én gang. Herefter skal der dømmes efter flertalet i dommerpanelet. KLAR SIGNALGIVNING Som Fuskushin skal du altid give helt klare flagsignaler. Slå dit flag hårdt og præcist ud således, at både Shushin, kæmpere, coaches og tilskuere tydeligt kan se at du mener hvad du signalere. For at forhindre forvirring for Shushin, skal Fuskushin kun give et signal af gangen. Hvis en udført teknik ikke score, behøver Fuskushin ikke at makkere, hvorfor han ikke mener at teknikken er scorende. Det er nok i første omgang blot af signalere for TORIMASEN. Hvis Shushin stopper kampen og beder om en revurdering, kan Fuskushin så signalere hvorfor han mener der ikke var scoring. For Shushin er det næsten ikke noget være, end Fuskushin som hele tiden sidder og vifter med flaget ved den mindste lejlighed. JOGAI Fuskushin skal når de ser en JOGAI, tappe på areallinien for at gøre Shushin opmærksom på JOGAI. Når Shushin herefter stopper kampen, skal Fuskushin så signalere en kategori 2 staf. REVURDERING FOR SHUSHIN Hvis en Shushin beder Fuskushin om at revurdere deres beslutning, skal han med simple signaler fortælle Fuskushin, hvorfor han ønsker en revurdering. Hvis ikke Shushin gør dette, har Fuskushin ikke noget at forholde sig til, og kan derfor kun holde fast i sin første beslutning. Hvis Fuskushin mener at Shushin var i en bedre position, kan han ændre sin bedømmelse til støtte for Shushins bedømmelse. Hvis Fuskushin ser to tekniker, men kun selv kunne se den ene ramme sit mål, skal han hvis Shushin beder om en revurdere, signalere MIENAI for Shushins bedømmelse, og herefter fastholde sin egen bedømmelse. Hvis en Fuskushin ser to tekniker, men kun selv kunne se den ene ramme sit mål, men samtidig godt kan se, at Shushins score var først, skal han hvis Shushin beder om en revurdere, signalere MIENAI for Shushins bedømmelse, og ikke give score til den anden. Der deltager Fuskushin ikke i voteringen, og lægger dermed ansvaret for bedømmelsen over til Shushin. INDIKATION VED FORBUDTE HANDLINGER Når Fuskushin ser en forbudt handling, skal han udføre en cirkel med det flag AKA eller AO, som han mener har udført den forbudte handling. Straks herefter signalere Fuskushin om der er tale om en kategori 1 eller 2. Ved kategori 1 straf for AKA, skal Fuskushin gøre følgende: AKA flag løftes lidt over hovedet og der foretages en cirkel med flaget, hvorefter de to flag krydses mod venstre og med AKA 33
34 flag forrest. Hvis det er AO som har udført den forbudte handling, krydses flagene mod højre, og AO flag forrest. SCORENDE TEKNIK OG FORBUDT TEKNIK Hvis en kæmper udføre en scorende teknik og modstanderen samtidig udføre en ulovlig handling, skal der først tildeles point til den scorende teknik, og derefter idømmelse af advarsel til den anden kæmper. F.eks. "AKA SHUDAN-ZUKI IPPON - AO (kategori 1) KEIKOKU AKA IPPON". 34
35 BILAG 5: Scorekort 35
36 BILAG 6: Layout til KUMITE AREALMÅL FOR KUMITE m 0.0 m
37 BILAG 7: Layout til KATA Layout med 3 dommere - bruges typisk ved indledende kampe 37
38 Layout med 5 dommere - bruges typisk i finaler 38
39 BILAG 8: Karate-Gi 39
Kumite og Kata konkurrenceregler Juni 2009
Kumite og Kata konkurrenceregler Juni 2009 Side 1 af 40 Nærværende kampreglement gælder for individuel og hold SHOBU Kumite samt individuel Kata og hold Kata-konkurrencer i Dansk Karate Forbunds regi.
KUMITE regler. Version 8.0. Gyldig fra 01.01.2013
KUMITE regler Version 8.0 Gyldig fra 01.01.2013 1 Indholdsfortegnelse KUMITE REGLER Artikel 1: s.4 Artikel 2: s.6 Artikel 3: s.10 Artikel 4: s.13 Artikel 5: s.15 Artikel 6: s.16 Artikel 7: s.21 Artikel
S H I N G O R Y U KARATE. Kampregler ved semikontakt karatestævner
S H I N G O R Y U KARATE Kampregler ved semikontakt karatestævner KAMPAREALET: Kamparealet skal være kvadratisk med en sidelængde på 6 x 6 meter til 8 x 8 meter. Kamparealet kan forsynes med måtte (Tatami)
KATA og KUMITE regler
07-02-2015 DK-9.0 KATA og KUMITE regler Version 9.0 Gyldig fra 01.01.2015 1 Indholdsfortegnelse KUMITE REGLER Artikel 1: s.4 Artikel 2: s.6 Artikel 3: s.10 Artikel 4: s.12 Artikel 5: s.13 Artikel 6: s.14
De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014.
Område Beskrivelse Regel Kampområdet Der er nu mulighed for at bruge en Oktogon-form Artikel 3 Kampområdet (Ottekantet-form) bane til stævnerne. Punkt 1.2 og 2.2 Kampområdet Sekundanterne skal sidde udenfor
Til VOKSNE kæmpere ved DM og Fyn Open 2012
Til VOKSNE kæmpere ved DM og Fyn Open 2012 Hvem kan deltage DM i knock-down er IKKE for udenlandske kæmpere. Det vil sige, at en»ikke dansk statsborger«, kun kan deltage ved fremvisning af en gyldig opholdstilladelse,
DANSK HÅNDBOLD FORBUND
1 Målmand RØD 1 befinder sig ude på spillepladsen, da HVID 8 opfanger bolden og kaster den mod RØDT holds tomme mål. Rød 5 har imidlertid opdaget faren og løber på tværs af feltet for at stoppe bolden.
Nye dommerregler pr. juni 2009
Nye dommerregler pr. juni 2009 Dansk Taekwondo Forbund 2009 Start og afslutning af kampen Placering ved start Kæmperne skal stå på deres afmærkede pladser med front mod hinanden med deres hjelm under venstre
Time Out. Diskvalifikation af RØD 7 og nyt opgiverkast.
1 2 3 4 5 HVID 9 står korrekt placeret ved udførelsen af et opgiverkast. Dommerne fløjter for opgiverkastet, men inden HVID 9 får kastet, er HVID 15 løbet frem over midterlinjen, hvor han bliver trukket
Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt
Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt Banen: Der spilles på en håndboldbane, dvs. 20 x 40 meter Bold: Bolden skal være en Futsal fodbold. Mål: Målene består af to håndboldmål i hver ende af banen. Antal spillere:
SKIF.DK og Allerød Karate Dojo indbyder alle fra 8-99 år til. SKIF Cup 2015. Lørdag d 31. oktober 2015 i Lyngehallen, Idrætsvej 14, 3450 Lynge
SKIF CUP 2015 SKIF.DK og Allerød Karate Dojo indbyder alle fra 8-99 år til SKIF Cup 2015 Lørdag d 31. oktober 2015 i Lyngehallen, Idrætsvej 14, 3450 Lynge Registrering: Kl. 08:00-8:40 Indmarch: Kl. 09:00
Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler.
Snooker regler Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. 1. Beskrivelse og spillemateriel Snooker er et positions- og pointspil. Points
Svar (regel) Spørgsmål
1. Hvor høje skal netstolperne være: A. 1,5 m? B. 1,524 m? C. 1,55 m? 2. Hvilken farve skal nettet have: A. Mørkt? B. Hvidt? C. Mørkt og hvidt? 3. Hvor er afprøvningsmærkerne til boldhastighed placeret
SKIF.DK og Horsens Karate indbyder alle fra 8 99 år til SKIF Cup 2014 Lørdag d 18 oktober 2014 i Torsted Hallen, Søndergårdsalle 24, 8700 Horsens
SKIF.DK og Horsens Karate indbyder alle fra 8 99 år til SKIF Cup 2014 Lørdag d 18 oktober 2014 i Torsted Hallen, Søndergårdsalle 24, 8700 Horsens Registrering: Kl. 08.00 8.40 Indmarch: Kl. 09.00 Stævnestart:
RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010
RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:
Dansk Håndbold Forbund
1 2 3 4 Hvornår begynder udvisningstiden for en udvist spiller? Når dommeren har vist Når den udviste spiller Når dommeren fløjter for dommertegn nr. 14 har passeret sidelinien og genoptagelse af spillet.
Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe
Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe Advarsel 16:1 En advarsel er den passende straf for: a) forseelser, der skal straffes progressivt (8:3, sammenlign dog 16:3b og 16:6d); b) usportslig opførsel,
DANSK HÅNDBOLD FORBUND
1. Forsvarsspiller HVID 8 kaster sig frem mellem RØD 7 og RØD 2 og griber en tværaflevering, mens HVID 8 er i luften. HVID 8 lander på gulvet og glider 4-5 meter med bolden under kontrol, rejser sig hurtigt
Internationale Flag Football Regler 2003 EFAF. Dansk udgave
Internationale Flag Football Regler 2003 EFAF Dansk udgave EFAF Flag Football Internationale Konkurrence regler Opfundet af NFL Reglerne DENNE SPORT ER UDEN KONTAKT. BLOKERINGER OG TAKLINGER ER IKKE TILLADTE.
FODTENNIS REGLEMENT. Fodtennis Danmark. August 2017
FODTENNIS REGLEMENT Fodtennis Danmark August 2017 Oversat med udgangspunkt i det internationale regelsæt fremsat af FIFTA Federation International Footballtennis Assocciation Indhold I. Fodtennis kategorier
Goalball Gældende fra 1. september 2000
1. Alment om goalball. 1.1. En kamp spilles af 2 hold, som hver består af tre(3) spillere, og med et maksimum af tre(3) udskiftningsspillere på hvert hold. Der spilles i en sportshal/gymnastiksal på en
Spilleregler for FLU Futsal. 1 Banen
1 Spilleregler for FLU Futsal 1 Banen Dimensionerne Banen skal være rektangulær. Banens længde skal altid overstige bredden. Længde: Minimum 25 m. Maksimum 42 m Bredde: Minimum 15 m. Maksimum 25 m I FLU
Skating school. Indholdsfortegnelse
Skating school Kompendiet er delt op i to dele: 1. Elementerne i de forskellige tests listet op i den rækkefølge, de skal gennemgås. Tallet i parentesen angiver det sted i videoen, hvor elementet vises.
Regler for Bordtenniskampe, dvs. materialer, borde, bat osv.
ITTF's Bordtennislove I dette dokument finder du den danske bordtennis unions oversættelse af ITTF's bordtennislove. Her kan du finde alt om, hvilke regler der er når man spiller en bordtenniskamp. ---
Der må ikke skrives på opgavearket
Der må ikke skrives på opgavearket Re-test aug. 2013 1 2 3 4 5 RØD 4 griber bolden i luften lander på maven med bolden under kontrol og glider 4-5 meter. Herefter rejser RØD 4 sig op og står på begge fødder.
Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund
4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende
I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed.
I Jiu-Jitsu er hilsenen og hilseformen en vigtig bestanddel af træningen med hensyn til respekt, tolerance og sikkerhed. For at udøve og vise den nødvendige respekt og tolerance overfor hinanden i Jiu-Jitsu,
1. Forlæns kolbøtte + hop og drej
Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance
Motionsplan: Uge 1-6
Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart
DANSK HÅNDBOLD FORBUND
1 RØD 7 har en oplagt målchance, da HVID 3 løber ind på banen som overtallig spiller. Hvad skal der dømmes? 2 Hvornår er en Time Out obligatorisk? Der skal træffes en fælles Bolden skal skiftes til reservebolden.
I. Fodtennis - kategorier og discipliner... 3. 0. Kategorier og discipliner... 3. II. Reglement gældende for alle kategorier og discipliner...
Fodtennis reglement Oversættelse af UNIFs reglement udarbejdet ved ekstraordinær kongres i Venaco, Frankrig, d. 7. oktober 2011. Oversat i et samarbejde mellem KFIF og DBU København. 1 Indholdsfortegnelse
Der må ikke skrives på opgavearket. Regeltest udarbejdet af DU s kompetencegruppe
Der må ikke skrives på opgavearket Regeltest udarbejdet af DU s kompetencegruppe 1 2 3 4 5 6 En kamp skal afgøres ved en straffekastrunde. Inden HVID 9 skal kaste, kommer han med flere usportslige kommentarer
Regeltest distriktsforbund, region og kredse august Der må ikke skrives på opgavearket, og spørgsmålene skal indsamles efter brug
Regeltest distriktsforbund, region og kredse august 2016 Der må ikke skrives på opgavearket, og spørgsmålene skal indsamles efter brug 1 2 3 4 5 6 7 RØD 6 har fået sin første udvisning 22:12 for usportslig
Han bon og Saebon kireugi
Han bon og Saebon kireugi Hanbon og Saebon kireugi er øvelser i at bruge og sammensætte nogle af de teknikker, vi til daglig træner i klubben over for en makker. Man kan betragte denne milde sparringsform
Regeltest C Nye spilleregler pr. 1. juni 2010 udarbejdet af DU s kompetencegruppe - regelansvarlig Johnny Tauman
Der må ikke skrives på opgavearket Regeltest C Nye spilleregler pr. 1. juni 2010 udarbejdet af DU s kompetencegruppe - regelansvarlig Johnny Tauman 1 2 3 4 5 RØD 4 griber bolden i luften lander på maven
Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.
Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store
Den Danske Billard Union s spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til Internationale regler.
Spilleregler for SNOOKER Den Danske Billard Union s spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til Internationale regler. 1. - Beskrivelse og spillematriel. Snooker er et positions- og pointspil. Point
Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma
Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende
Præsentation nye regler 2016
Præsentation nye regler 2016 Proces Skadet spiller Passivt spil Sidste 30 sekunder Blåt kort Målmand som markspiller Skadet spiller Begrundelse: unødvendig behandling på banen spillets rytme brydes lange
Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.
Scoring Et hold scorer mål, ved at en spiller kaster disc en til en medspiller, som griber den i modstandernes målzone.
Bilag 1: Kort regelsæt: Ultimate Holdspillet Ultimate bygger på fair play og et regelsæt, som bl.a. betyder, at kampe spilles uden dommere. Hvert hold består af 7 spillere, og i rigtige kampe spiller man,
SKOLEREGLER VERSION Reglerne er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Mastiff A/S og DR.
SKOLEREGLER VERSION 2018 Reglerne er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Mastiff A/S og DR. INDHOLD Indhold Side 2 Indledning Side 2 Banen, bolden og overtrådt Side 3 Spillere og spilstart Side
U T K N. Stole gymnastik
S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt
Ne waza Hon Kesa Gatame Skærf holdegreb. Fra knæsiddende Randori (Yakosoku-Geiko) 1 minut
Gul streg Del Teknik Dansk Ukemi Yoko Ukemi Sidefald Nage kihon O Goshi Hoftekast Ne waza Hon Kesa Gatame Skærf holdegreb Fra knæsiddende 1 minut Let kamp på gulvet med holdegreb. Atemi kihon Slagpuder
SKOLEREGLER VERSION Reglerne er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Mastiff A/S og DR.
SKOLEREGLER VERSION 2018 Reglerne er udviklet i samarbejde mellem Dansk Skoleidræt, Mastiff A/S og DR. INDHOLD Indhold Side 2 Indledning Side 2 Banen, bolden og overtrådt Side 3 Spillere og spilstart Side
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA
OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,
IOGKF - Danmarksmesterskaber IOGKF. inviterer til DM 2012. Lørdag den 10. November
IOGKF inviterer til DM 2012 Lørdag den 10. November Frederiksberg Hallerne Frederiksberg Opvisningshal Jens Jessens Vej 20 2000 Frederiksberg IOGKF Danmark afholder hvert år et stilartsmesterskab og et
TRILLIUMS CIRKELTRÆNING
TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan
Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015
2. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende
Regulativ for dommer i keglebillard
Regulativ for dommer i keglebillard Afsnit 1. 1.1 Dommeren (oftest i turneringskampe - keglerejseren) alene leder partiet med udelukkelse af enhver anden person. I tvivlstilfælde kan dommeren dog rådføre
Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk
Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme
Skadesforbyggende øvelser
Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)
Teknisk progression Kuglestød
Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have
1. Stræk op og sving forover
Trænings program Din indstilling til dette program, er hvad du får ud af det. Se muligheder fra gang til gang og læg mærke til de øvelser, der gik flydende og nemt. Hvilke er svære og hvordan kan du forbedre
stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus
Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn
DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen
DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-KLASSEN 1. Lineføring 10 x 2 = 20 2.Stå 10 x 1,5 = 15 3.Sid 10 x 1,5 = 15 4.Dæk 10 x 1,5 = 15 5.Apport 10 x 2 = 20 6.Spring 10 x 1,5 = 15 7.Rundering 10 x
Håndbog for kæmpere og dommere
DMKS = Dansk Middelalder Kampsport Sammenslutning IMCF = International Medieval Combat Federation Håndbog for kæmpere og dommere Side: 1 Udstyr 2 Våben og Skjolde 3 Tilladte kampteknikker på banen og definition
Mastektomi (Øvelsesprogram)
Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.
BLÅ 30 skal udføre et straffekast. Hvad skal du være opmærksom på?
BLÅ 30 skal udføre et straffekast. Hvad skal du være opmærksom på? BLÅ 30 udvises i 2 min, hvis han rammer målmanden? JA NEJ Modspillere skal være mindst 3 m. fra BLÅ 30? JA NEJ Et straffekast skal udføres
IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V)
IPO-forprøve - IPO-Vorstufe (IPO-V) Prøven består af 3 grupper A sporarbejde 100 point B lydighedsarbejde 100 point C forsvarsarbejde 100 point 300 point Almindelige bestemmelser: IPO-V er udarbejdet af
JU-JITSU DANMARK. Konkurrenceregler. For Fighting og Duo System i Danmark
JU-JITSU DANMARK Konkurrenceregler For Fighting og Duo System i Danmark Dansk oversættelse revision 16 d. 25.03.2014 Side 1 af 39 I. Generelle regler Afsnit 1 Gyldighedsområde a. Dette regelsæt i Fighting
DMKS Regler og Regulativer V.01.14.5 Regelsæt for Dansk Middelalder Kampsport Sammenslutning Udarbejdet efter IMCF's regelsæt.
1. Udstyr 1.1 Rustning: 1.1.1 En kæmpers rustning består af tre lag: 1.1.2 Primær rustning - Hoved, nakke, overkrop, arme, ben og hænder skal være beskyttet af stål og skal have et historiskbelæg. a. Hjelm
Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling
Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5
Miljø Beskrivelse af opgaverne i Miljø Navn Udførelse Formål Fejl, som tæller
Miljø Beskrivelse af opgaverne i Miljø Navn Udførelse Formål Fejl, som tæller M 1- Mønstring i trav Hesteføreren tager opstilling foran dommerne med sin hest og præsenterer den med navn, alder og race.
Miljø. Navn Udførelse Formål Fejl, som tæller. At vise, at hesten vil stå stille og villigt følge føreren i skridt og trav
Miljø Navn Udførelse Formål Fejl, som tæller M 1- Mønstring i trav Hesteføreren tager opstilling foran dommerne med sin hest og præsenterer den med navn, alder og race. Hesten mønstres i skridt til den
Hvilket af nedenstående kriterier indgår IKKE i vurderingen af en mulig 'bremse et lovende angreb'-forseelse?
Navn Målmanden har bolden i hænderne og sparker den ud. Den rammer dommeren i ryggen og hopper tilbage mod mål. Målmanden får hånden på bolden i et forsøg på at redde den fra at gå I mål - men den ender
JYSKE FUTSAL. I det tilfælde hvor mållinien kun er 15-16 m, skal halvcirklens radius kun være 4 m.
1. Banen og omliggende område skal være som i følgende oversigt: Dimensionerne. Banen skal være rektangulær, længden skal være mellem 25 og 42 m og bredden skal være mellem 15 og 25 m bredt. Længden skal
Teknikmærke 2000/2001/2002. Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning.
Teknikmærke 2000/2001/2002 Målet med teknikmærket er at øge spillerens motivation mod en målrettet selvtræning. Der kan opnås et af følgende teknikmærker: Spilleren opnår en samlet score > 9 point = Bronzemærke
Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar
1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet
Legekatalog. Kamplege
Robinson/Øde ø Redskaber: Tatami Deltagere: 4+ Tid: 5 10 minutter Aldersgruppe: 5+ Ligesom i fjernsynsprogrammet Robinson gælder det om at være den sidste tilbage på øen. Det gælder således om at skubbe
3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#
3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren
1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet
Teknikmærke 1. Gå på hænder Beskrivelse: Hænderne sættes på madrassen, hvorefter der sættes af med fødderne fra madrassen, således at man står på sine hænder. Gå derefter mindst 3 m fremad. 2. Gå bagover
Indholdsfortegnelse. 1. Generelle regler for konkurrencepløjning SIDE
1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle regler for konkurrencepløjning SIDE 1.1. Plove 2 1.2. Typer af pløjejord 2 1.3. Afsætning af pløjestykker 2 1.4. Pløjetid 4 1.5. Furestørrelse 5 1.6. Forseelser fradrag
SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med
1 2 SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med forslag til træningsøvelser og planlægning af lektioner
BEDØMMELSESREGLEMENT 2015-2016
BEDØMMELSESREGLEMENT 2015-2016 BEDØMMELSESREGLEMENT SIDE 1 ARTIKEL 1 MÅL OG HENSIGT: 1.1 Formålet med dette bedømmelsesreglement er: 1.1.1 At tilvejebringe en objektiv og ensartet vurdering af alle Sports
Forkortes DLL, og betegnes Danish Lacrosse League internationalt.
Dansk Lacrosse Liga Forkortes DLL, og betegnes Danish Lacrosse League internationalt. Regler 2011 Dette dokument indeholder reglerne for Dansk Lacrosse Liga. Den DLL ansvarlige udpeges af DLF for en sæson.
Futsal regler for Oplandsturneringen Opdateret den 24-10-2015 Side 1 af 5
Side 1 af 5 1. Forord Futsal har sine rødder i Sydamerika, hvor fodbolden altid har været den mest populære sport, og hvor der blev spillet fodbold på hver en lille plads. Futsal er en teknisk og underholde
Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne
Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT
DKK Rally-lydighed, Begynderklasse.
DKK Rally-lydighed, Begynderklasse. Start Teamet stiller sig klar i en afstand af ½ - 1 meter skråt foran og til venstre for startskiltet med hunden i "plads-position" (indenfor ½ meter af førerens venstre
DBU Sjællands retningslinjer for Futsal dommere.
DBU Sjællands retningslinjer for Futsal dommere. Formål: Formålet med nærværende retningslinjer er at sikre en så ensartet gennemførelse af kampene som muligt. Dette skal tilsikre, at både spillernes sikkerhed,
Hvor smidig vil du være? Uge 1
Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne
