Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan
|
|
|
- Ulrik Holmberg
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til 141 helhedshandleplan og delhandleplan Pilottest af handleplankonceptet Dato 7. november 2007 Århus Kommune Indholdsfortegnelse 1. Generelt om det fælles handleplankoncept Vejledning til udfyldelse af helhedshandleplanen Generelt om helhedsplanen Vejledning til de enkelte afsnit i helhedsplanen Vejledning til udfyldelse af delhandleplanen Generelt om delhandleplanen Vejledning til de enkelte afsnit i delhandleplanen... 9 Toldbodgade 5, Århus C Sagsbehandler: Runa Bjørn Telefon: Telefon direkte: Telefax: 1. Generelt om det fælles handleplankoncept Værktøjet som er ved at blive udviklet er primært tænkt som et elektronisk værktøj. Papirudgaven er derfor kun en flad udgave af det itværktøj, som I i sidste ende vil komme til at bruge. I det endelige værktøj vil der være mulighed for mere guidning under vejs, at linke til andre dokumenter, at skjule irrelevante felter mv. Borgeren vil få en udskrift af handleplanen, der kun medtager relevante oplysninger og er opstillet i en læsevenlig form. I prototypen i DYDAS findes enkelte af disse funktionaliteter. E-post: Hjemmeside: Det nye fælles elektroniske handleplanværktøj vil først blive taget i brug, når alle medarbejdere, der skal arbejde med handleplaner har egen it-adgang. Der vil derfor gå mindst et år, før værktøjet for alvor kan tages i brug. Det elektroniske værktøj udvikles først, når vi er helt sikre på, hvad der skal være indeholdt i værktøjet. Vi har derfor brug for jeres hjælp til at afprøve det nye skema i en papirform, selvom det desværre ikke giver et helt retvisende billede af, hvordan det endelige værktøj kommer til at fungere.
2 Et redskab med to formål Det elektroniske værktøj skal dels fungere som dialog- og koordineringsværktøj i forhold til borgerne. Dels skal det kunne producere vigtig ledelsesinformation bl.a. om hvilke resultater borgeren opnår i samarbejde med. Når du i forbindelse med pilotafprøvningen udfylder den del af handleplanen, der er relevant for din arbejdssituation, bedes du især have opmærksomhed på: Om den indeholder de relevante elementer Hvordan fungerer de enkelte afsnit? Om de begreber, der benyttes i konceptet er klare og entydige? Hvordan du vurderer værktøjet fungerer i samspil med jeres brugere Er der nogle særlige rammer, der skal være på plads for at det fungerer? 2. Vejledning til udfyldelse af helhedshandleplanen 2.1 Generelt om helhedsplanen En handleplan efter Servicelovens 141 vil i fremover bestå af to delelementer: En helhedsplan, der er den samlende plan, som myndighedsrådgiveren udarbejder (Der kan være tilfælde, hvor kompetencen uddelegeres til andre - det er der ikke truffet beslutning om endnu) En eller flere delhandleplaner som udarbejdes i de enkelte tilbud. Delhandleplanerne beskriver, hvordan borger og tilbud samarbejder om at realisere målene i helhedsplanen Helhedsplanen er et nødvendigt værktøj i relation til borgere med omfattende og ofte komplekse problemer. Som udgangspunkt skønnes det altid hensigtsmæssigt at udarbejde en helhedsplan, når der er behov for en koordineret indsats, dvs. når der er mere end én indsats involveret. Udarbejdelse af helhedsplan kan undlades, hvis der kun er en enkelt mindre indsats som eks. merudgifter iht. 100 Helhedsplanen udarbejdes konkret sammen med den enkelte borger og ud fra dennes forudsætninger og livssituation. Helhedsplanen skal være individuelt tilpasset borgerens ønsker og behov. Side 2 af 10
3 Formål Helhedsplanen har til formål at: Sikre en målrettet og koordineret indsats ifht den enkelte borger understøtte borgerinddragelsen og styrke borgernes selvbestemmelse Være med til at sikre, at indsatsen er individuelt tilpasset borgerens ønsker, behov og livssituation. Være med til at tydeliggøre indsatsen (medarbejderens opgave) for den enkelte borger Understøtte, at de opstillede mål bliver realistiske og målbare Det er myndighedsrådgiverens opgave at sikre: At helhedsplanerne bliver udarbejdet, når der gives ydelser til en person under 65 år efter afsnit V i Serviceloven At der sker en koordinering af de indsatser, som borgeren modtager. Eventuelle indsatser udover afsnit V i Serviceloven skal også indgår heri At borgeren inddrages, og at planen omfatter det, som borgeren synes er vigtigt og det rådgiveren finder nødvendigt ifht. formålet Center for Misbrugsbehandling, Alkoholbehandlingen og Forsorgshjemmene varetager forpligtelsen til at fremsætte tilbud om handleplan og udarbejde denne for de af deres borgere, hvor der ikke er andre indsatser i i gang for borgeren. Opfølgning Det er myndighedsrådgiverens opgave: At sikre opfølgning på helhedsplanen mindst hvert år, eller hvis der ikke længere er overensstemmelse mellem mål og midler i planen At sikre, at der foreligger en aktuel opfølgning af eventuelle delhandleplan(er) Borgerens medvirken En funktionsnedsættelse afføder forskellige behov hos forskellige borgere, og handleplanen udarbejdes derfor konkret sammen med den enkelte borger og ud fra dennes forudsætninger og livssituation. Det forventes, at borgeren - eller den person, som varetager pågældendes interesser - deltager i udarbejdelsen af helhedsplaner samt i opfølgningen. Det er myndighedsrådgiverens ansvar at sikre dialog, rammer og rum til, at borgeren får mulighed for at definere ønsker og mål for indsatsen. Hvis der stilles særlige krav og forpligtelser til borgeren i forhold til realisering af målene, skal dette fremgå af planen. Side 3 af 10
4 Giver udarbejdelsen af helhedsplanen anledning til diskussioner, overvejelser eller uoverensstemmelser mellem parterne, bør dette fremgå af handleplanen. I enkelte tilfælde kan det være svært at inddrage borgeren i et samarbejde om udarbejdelse af helhedsplanen eller borgeren ønsker ikke at benytte tilbuddet om en handleplan iht 141. I disse situationer er det myndighedsrådgiverens ansvar at udarbejde en indsatsplan, der beskriver den aktuelle indsats og målene hermed, og samtidig angive årsagen til borgerens manglende medvirken. Indsatsplanen skal overfor borger og evt. pårørende tydeliggøre hvilke tilbud, forvaltningen vil/kan give og sammenhængen mellem disse. 2.2 Vejledning til de enkelte afsnit i helhedsplanen Afsnit 1: Baggrundsoplysninger Afsnittet indeholder en række baggrundsoplysninger, som primært retter sig mod sagsbehandlerne. Hovedparten af oplysningerne i afsnit 1 kommer ikke med i den udskrift af handleplanen, som borgeren får til underskrift. De oplysninger, der kommer med i udskriften er: Borgerens navn Navnet på den medarbejder, der har udfyldt handleplanen Den periode handleplanen gælder for Hvad der evt. er aftalt, hvordan skal handle ved akut krise I de felter, hvor der står se tilknyttede vil der i det endelige værktøj være mulighed for via linket at hente relevante dokumenter. Hvis der svares nej til, at borgeren har medvirket ved udarbejdelsen af handleplanen, ændrer planen karakter, så den i stedet bliver til en indsatsplan, der beskriver s indsats. Denne plan skal ikke underskrives af borgeren. Borgeren skal give sit samtykke til udveksling af oplysninger. Samtykke indhentes i pilotfasen på sædvanlig vis på papir eller elektronisk, hvis det er muligt. I såfald kan der linkes til samtykkeerklæringen. I det endelige værktøj vil der være indbygget en funktion til indhentning af samtykke. Side 4 af 10
5 Centrale begreber: Personlig koordinator: Der arbejdes på at etablere en ordning, hvor der i forbindelse med visitation kan udpeges en personlig koordinator for borgere med komplekse problemer primært til borgere der er visiteret til bostøtte. Vedkommende skal hjælpe med at sikre koordination i sagen, men erstatter ikke myndighedssagsbehandleren Indsatsplan: Beskriver den indsats sætter i gang i forhold til borgeren, når denne ikke ønsker at medvirke ved udarbejdelsen af en helhedsplan Afsnit 2: Borgerens aktuelle situation Resumé af udredning Her beskrives kort borgerens aktuelle situation. Beskrivelsen skal være så dækkende, at den giver en forståelse af borgerens samlede situation, og hvorfor han/hun har brug for hjælp fra. I afsnitte skrives: Et resumé af aktuel udredning, Eller der linkes til aktuel udredning foretaget andre steder fx funktionsevnebeskrivelsen, lægepapirer, udredning fra forsorgshjem mv. Udredningen sker på baggrund af de værktøjer, der anvendes på de enkelte områder. Punktet udfyldes fra ny mindst en gang årligt, eller hvis der ikke længere er overensstemmelse mellem mål og midler i planen. Resuméet af udredningen vil indgå i handleplanen. Afsnit 3: Borgerens vigtigste langsigtede mål Den personlige plan I afsnittet skrives borgerens personlige drømme, visioner etc., som han/hun ønsker at arbejde med i den kommende periode. Så vidt muligt anvendes borgerens egne ord og begreber. Som udgangspunkt spørges åbent til de vigtigste mål for den kommende tid borgeren behøver således ikke at strukturere sine mål efter de fire livskvalitetsdimensioner. Når de langsigtede mål er afdækket, skrives de ind i forhold til de fire dimensioner ud fra en aftale med borgeren om, hvor målet hører hjemme. Ideen er at strukturen Side 5 af 10
6 med de fire dimensioner ikke bliver styrende for dialogen, men først anvendes efterfølgende. Der skal kun opstilles mål inden for en livskvalitetsdimension, hvis det er relevant for borgeren og han/hun selv formulerer et mål for området. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange mål, som der er behov for det anbefales dog at arbejde med få og præcise mål. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen og det vil blive videregivet til de medarbejdere, der skal udvikle eventuelle delhandleplaner for borgeren. Centrale begreber: Langsigtede mål: er de mål som borgeren har for sit liv. De kan være store, vidtløftige og drømmeagtige, men giver rettesnoren for, hvad det er borgeren gerne vil opnå med hjælp fra Livskvalitetsdimensionerne: stammer fra de livskvalitetsmålinger, der skal gennemføres for borgere med en social handleplan en gang om året. Målingerne vil ske på baggrund af et værktøj for livskvalitetsmåling, der er udviklet af WHO Afsnit 4: Aftalte indsatser i I afsnittet beskrives de indsatser, som forvaltningen og andre kan hjælpe borgeren med på baggrund af borgerens langsigtede mål. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange indsatser, som der er behov for. Er der allerede visiteret til en indsats skrives disse ind i helhedshandleplanen. Hvor der endnu ikke er visiteret skrives borger og myndighedssagsbehandlerens forslag til indsatser, som der skal søges visitation til. Der er ikke tale om et visitationsgrundlag, men alene om en aftale om, hvad det er for indsatser, borgeren og medarbejderen bliver enige om at indstille til visitation. Dette skal klart fremgå af teksten ved fx at skrive det indstilles til visitation at Hvis der ikke er visiteret til en ydelse skal, der ikke skrives i felterne udfører, dato for igangsættelse og dato for afslutning. Hvis der allerede er visiteret til en ydelse, skrives aftalen ind i afsnittet. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen og det vil blive videregivet til de medarbejdere, der skal udarbejde eventuelle delhandleplaner for borgeren Side 6 af 10
7 Det er rådgiverens opgave at holde styr på, at der bliver gennemført en årlig livskvalitetsmåling. Målingen er ikke en del af handleplanen og felterne vedr. livskvalitetsmåling kommer ikke med i borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit 5: Øvrige forhold borgeren ønsker hjælp til Er der behov for koordinering med indsatser uden for, noteres hvilken rådgivning, der er givet og eventuelle aftaler om kontakt til samarbejdspartnere. Fx kontakt til pensionsafdelingen, visitator i Afdelingen for Sundhed og Omsorg, Aktivitetscenter i regionen mv. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange punkter, som der er behov for. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen og det vil blive videregivet til de medarbejdere, der skal udvikle eventuelle delhandleplaner for borgeren Afsnit 6: Rådgiverens faglige vurdering af handleplanen I afsnittet kan rådgiveren skrive sine faglige vurdering af handleplanens eller indsatsplanens indhold. Det kan fx være kommentarer til borgerens langsigtede mål, vigtige forudsætninger, der skal være på plads, kommentarer til samarbejdet med borgeren om planen mv. Kommentarerne bliver en del af borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit 7: Borgerens vurdering af handleplanen I afsnittet skrives med borgerens egne ord hans eller hendes kommentarer til handleplanen. Der skal ikke foretages nogen faglig bearbejdning af disse - de medtages i den form, som borgeren ønsker. Kommentarerne bliver en del af borgerens udskrift af planen. 3. Vejledning til udfyldelse af delhandleplanen 3.1 Generelt om delhandleplanen En handleplan efter Servicelovens 141 vil i fremover bestå af to delelementer: En helhedsplan, der er den samlende plan, som myndighedsrådgiveren udarbejder Side 7 af 10
8 En eller flere delhandleplaner som udarbejdes i de enkelte tilbud. Delhandleplanerne beskriver, hvordan borger og tilbud samarbejder om at realisere målene i helhedsplanen Som noget nyt indgår der i delhandleplanen en systematisk evaluering af de individuelle delmål opstillet i delhandleplanens afsnit 5. Målopfyldelsen vurderes af både borger og medarbejder. Disse informationer er dels tænkt som et vigtigt dialogredskab i samarbejdet med borgeren. Dels som en måde at samle vigtig ledelsesinformation om, hvilke resultater borgerens opnår i samarbejde med. Delhandleplanen udfærdiges af det relevante tilbud i samarbejde med borgeren, og indgår som et opfølgningsredskab ifht. myndighedsrådgiveren. I den endelige version af værktøjet, vil det blive muligt for rådgiverne via link at se alle aktuelle delhandleplaner for borgeren, hvis borgeren har givet sit samtykke hertil. Udover delhandleplanen kan der i tilbuddet være behov for at have yderligere samarbejdsaftaler, pædagogiske planere, opholdsplaner mv. Der skal udarbejdes delhandleplaner for alle borgere med visiterede indsatser. Udarbejdelsen skal ske senest 3 måneder efter, at borgeren er startet i tilbuddet. Formål Delhandleplanerne skal styrke borgerinddragelsen og borgerens selvbestemmelse ved at: Give anledning til dialog om forventninger Tydeliggøre borgerens opgave Tydeliggøre indsatsen, herunder medarbejderens opgave for den enkelte borger Indsatsen tilpasses borgerens motivation, ønsker, behov og livssituation Opstille realistiske og målbare mål Delhandleplanerne skal styrke den helhedsorienterede indsats, så myndighedsrådgivere og personale i tilbuddene bedre kan koordinere og samarbejde om den enkelte borger. Side 8 af 10
9 Opfølgning Tilbudet har ansvar for at der sker opfølgning på delhandleplanen. Dette skal som minimum ske inden for den tidsperiode, der er vedtaget på de enkelte områder, eller hvis der ikke længere er overensstemmelse mellem mål og midler i planen. Disse opfølgninger indgår i myndighedsrådgiverens - som minimum - årlige opfølgning af helhedshandleplanen. Borgerens medvirken Udarbejdelsen af delhandleplanen skal ske i et samarbejde mellem borger og tilbud typisk mellem borger og kontaktperson. Tilbudet skal sikre, at borgeren forstår formålet med delhandleplaner og i dialogen får mulighed for at udtrykke ønsker og tage stilling til forslag om, hvad der konkret skal sættes i værk. Det vil være hensigtsmæssigt helt fra starten at lave aftaler om, hvordan delhandleplanen skal bruges i det daglige, og hvordan der skal følges op. I særlige situationer, hvor borgeren ikke har deltaget i udarbejdelsen af delhandleplanen, skal borgeren gøres bekendt med indholdet af den indsatsplan, som tilbudet har udarbejdet. Det skal af planen fremgå, at planen alene er udarbejdet af medarbejderne samt årsagen til borgerens manglende medvirken. Sammen med borgeren afklares også hvorvidt andre udover myndighedsrådgiveren eventuelt skal have adgang til delhandleplanen. 3.2 Vejledning til de enkelte afsnit i delhandleplanen Afsnit 1: Baggrundsoplysninger Når man til sin tid åbner en delhandleplan i det elektroniske handleplanværktøj og taster en persons cpr-nummer, vil oplysningerne fra helhedsplanen blive vist. Er der ikke oprettet en helhedsplan, vil man få adgang til at skrive i helhedsplanens felter. I de felter, hvor der står se tilknyttede vil der i det endelige værktøj være mulighed for via linket at hente relevante dokumenter i det omfang, at borgeren har givet samtykke til, at man i tilbuddene må se disse dokumenter. Side 9 af 10
10 Hvis der svares nej til, at borgeren har medvirket ved udarbejdelsen af delhandleplanen, ændrer planen karakter, så den i stedet bliver til en indsatsplan, der beskriver s indsats. Denne plan skal ikke underskrives af borgeren. Borgeren skal give sit samtykke til udveksling af oplysninger. Samtykke indhentes i pilotfasen på sædvanlig vis på papir eller elektronisk, hvis det er muligt. I såfald kan der linkes til samtykkeerklæringen. I det endelige værktøj vil der være indbygget en funktion til indhentning af samtykke. Centrale begreber: Personlig koordinator: Der arbejdes på at etablere en ordning, hvor der i forbindelse med visitation kan udpeges en personlig koordinator for borgere med komplekse problemer primært til borgere der er visiteret til bostøtte. Vedkommende skal hjælpe med at sikre koordination i sagen, men erstatter ikke myndighedssagsbehandleren Indsatsplan: Beskriver den indsats tilbuddet sætter i gang i forhold til borgeren, når denne ikke ønsker at medvirke ved udarbejdelsen af en delhandleplan Afsnit 2: Borgerens aktuelle situation Resumé af udredning Her beskrives kort borgerens aktuelle situation. Beskrivelsen skal være så dækkende, at den giver en forståelse af borgerens samlede situation, og hvorfor han/hun har brug for hjælp fra. I afsnitte skrives: Et resumé af aktuel udredning, Eller der linkes til aktuel udredning foretaget andre steder fx i helhedsplanen, funktionsevnebeskrivelsen, lægepapirer, udredning fra forsorgshjem mv. i det omfang borgeren har givet adgang til disse oplysninger Udredningen sker på baggrund af de værktøjer, der anvendes på de enkelte områder. Punktet udfyldes fra ny mindst en gang årligt, eller hvis der ikke længere er overensstemmelse mellem mål og midler i planen. Resuméet af udredningen vil indgå i delhandleplanen. Side 10 af 10
11 Afsnit 3: Borgerens vigtigste langsigtede mål Den personlige plan I afsnitte skrives borgerens personlige drømme, visioner etc., som han/hun ønsker at arbejde med i den kommende periode. Så vidt muligt anvendes borgerens egne ord og begreber. Hvis der er udfyldt en helhedsplan, vil teksten herfra blive vist i feltet. Der vil kunne suppleres med nye oplysninger, men ikke slettes oplysninger fra den oprindelige tekst. Er der ikke en helhedsplan, skal feltet udfyldes fra ny. Der spørges som udgangspunkt åbent til de vigtigste mål for den kommende tid borgeren behøver således ikke at strukturere sine mål efter de fire livskvalitetsdimensioner. Når de langsigtede mål er afdækket, skrives de ind i forhold til de fire dimensioner ud fra en aftale med borgeren om, hvor målet hører hjemme. Ideen er at strukturen med de fire dimensioner ikke bliver styrende for dialogen, men først anvendes efterfølgende. Der skal kun opstilles mål inden for en livskvalitetsdimension, hvis det er relevant for borgeren og han/hun selv formulerer et mål for området. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange mål, som der er behov for det anbefales dog at arbejde med få og præcise mål. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af delhandleplanen. Centrale begreber: Langsigtede mål: er de mål som borgeren har for sit liv. De kan være store, vidtløftige og drømmeagtige, men giver rettesnoren for, hvad det er borgeren gerne vil opnå med hjælpen fra Livskvalitetsdimensionerne: stammer fra de livskvalitetsmålinger, der skal gennemføres for borgere med en social handleplan en gang om året. Målingerne vil ske på baggrund af et værktøj for livskvalitetsmåling, der er udviklet af WHO Afsnit 4: Aftalte indsatser i I afsnittet beskrives de indsatser, som forvaltningen og andre kan hjælpe borgeren med på baggrund af borgerens langsigtede mål. Der kan i det endelige værktøj beskrives så mange indsatser, som der er behov for. Side 11 af 11
12 Hvis der er udarbejdet en helhedsplan vil oplysningerne herfra blive vist. Hvis ikke, vil feltet blive vist, og det skal udfyldes fra nyt i det omfang tilbuddet har oplysningerne. Er der allerede visiteret til en indsats skrives disse ind i helhedshandleplanen. Hvor der endnu ikke er visiteret, skrives borger og myndighedssagsbehandlerens forslag til indsatser, som der skal søges visitation til. Der er ikke tale om et visitationsgrundlag, men alene om en aftale om, hvad det er for indsatser, borgeren og medarbejderen bliver enige om at indstille til visitation. Dette skal klart fremgå af teksten ved fx at skrive det indstilles til visitation at Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit : Konkrete delmål for indsatsen Hvert af de overordnede mål brydes i tilbuddene ned i delmål, som borgeren ønsker at arbejde med i den periode, hvor handleplanen gælder. Det er således ikke sikkert, at der skal opstilles mål inden for alle fire livskvalitetsdimensioner. I papirudgaven er der som udgangspunkt givet mulighed for opstilling af ét delmål inden for hver livskvalitetsdimension, men i det endelige værktøj kan man have så mange, som det er relevant at opstille. De anbefales dog igen at arbejde med få, præcise mål. Målene skal være knyttet på handlinger/ændringer af handlinger fx støtte til igen at turde tage bussen, at få morgenmad hver dag, at gennemføre del af uddannelse etc. For at der kan være tale om et delmål, skal det være realistisk, at målet er opfyldt ved næste opfølgning på handleplanen. Der skal ikke opstilles flere mål, end borgeren kan overkomme at arbejde med hellere få vigtige mål for, hvad der for alvor gør en forskel i borgerens liv end mange mål. Delmålene skrives ind under den livskvalitetsdimension, hvor det hører hjemme. I delhandleplanen beskrives for hvert delmål, hvordan borgeren selv bidrager til opfyldelsen af målet, hvordan tilbuddet vil støtte borgeren i at nå målet, og hvordan andre professionelle og personer i borgerens eget netværk støtter opfyldelsen af målet. Side 12 af 12
13 Ved feltet Hvilken vægtning har delmålet påføres hvor megen energi borger og medarbejder vil binde i opfyldelsen af hvert delmål på en skala fra 1-3, hvor 1 angiver den laveste indsats, mens 3 angiver den højeste indsats. Delmålet kategoriseres i samarbejde med borgeren i forhold til det overordnede formål med delmålet. De overordnede mål fra den personlige plan kan i det elektroniske værktøj blive vist fra helhedsplanen ved at trykke på linket. I kommentarfeltet kan medarbejderen og borgeren skrive eventuelle relevante refleksioner og overvejelser, der knytter sig til delmålet. Opfølgning Både borgeren og medarbejderen evaluerer ved opfølgning i hvilket omfang målet er nået. Hvis der ved evalueringen sættes kryds i, at delmålet er opgivet, vil det næste felt i det endelige værktøj ikke blive vist. I kommentarfeltet kan medarbejderen og borgeren skrive eventuelle kommentarer til evaluering og opfølgning af delmålet. Afsnittet vil indgå i borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit 6: Faglig vurdering af handleplanen I afsnittet kan medarbejderen skrive sin faglige vurdering af delhandleplanens eller indsatsplanens indhold. Det kan fx være kommentarer til borgerens langsigtede mål, kommentarer til delmålene og vigtige forudsætninger, der skal være på plads, kommentarer til samarbejdet med borgeren om planen mv. Kommentarerne bliver en del af borgerens udskrift af handleplanen. Afsnit 7: Borgerens vurdering af handleplanen I afsnittet skrives med borgerens egne ord hans eller hendes vurdering af og kommentarer til delhandleplanen. Der skal ikke foretages nogen faglig bearbejdning af disse - de medtages i den form, som borgeren ønsker. Kommentarerne bliver en del af borgerens udskrift af planen. Side 13 af 13
141 handleplanen - Delhandleplan. Revideret version efter handleplanseminaret d. 19. juni 2007
141 handleplanen - Delhandleplan Revideret version efter handleplanseminaret d. 19. juni 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUNDSOPLYSNINGER... 2 2 BORGERENS AKTUELLE SITUATION RESUMÉ AF UDREDNING... 3 3 BORGERENS
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem
Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere
Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud
Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4
Tilsyn Uanmeldt tilsyn. 5. december Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 5. december 2014 Hjemløseteamet Leder Tina Ladefoged Hansen Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 [email protected] www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand i eget hjem (SEL 85) Maj 2013 Indhold 1.
Voksenudredningsmetoden.
. Pjece om metoden til udførere på handicap- og udsatte voksenområdet Maj 2011 Indsæt titel via File -> Properties -> Summary Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap-
Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
12 Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver
Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling
Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale
Kvalitetsstandard. Bostøtte. Handicap og Psykiatri
Kvalitetsstandard Bostøtte Handicap og Psykiatri Forord Kvalitetsstandarden for bostøtte inden for handicap og psykiatri indeholder samlet information til borgere i kommunen omkring de tilbud og ydelser,
Kvalitetsstandard 85
Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede
Guideline. for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde.
Mål Myndighed Borger Udfører Guideline for hvordan vi styrker et fælles fokus på effekt og progression i vores samhandel på det specialiserede socialområde Opfølgning Indsats Det handler om borgeren, når
Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104
Udarbejdelse Kvalitetsstandard Aktivitets- og samværstilbud Servicelovens 104 Januar 2016 Social og Handicap, Ældre og Handicap, Samstyrken, Lunden og Socialpsykiatrien Godkendelse 19 april 2016 Udvalget
Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?
Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen
I Næstved Kommune ydes aflastning efter servicelovens 107. Der henvises til særskilt servicedeklaration på området.
Lov om social service 107, midlertidigt botilbud Serviceloven 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85
Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 juli 2019 Kvalitetsstandard for Hjælp, Omsorg eller Støtte samt optræning efter servicelovens 85 Indledning...3 Værdier
Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 [email protected] www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand (Serviceloven 85) Indhold 1. Indledning...
OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 19. december Serviceloven 12, 82a, 82b og 85. Lovgrundlag Servicelovens 12:
Kvalitetsstandard for støtte til et selvstændigt liv Gruppebaseret og individuelt tidsbegrænset forløb efter servicelovens 82a og 82b samt støtte efter servicelovens 85 Kvalitetsstandarden er vedtaget
Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO. Ringkøbing-Skjern Kommune
Voksenudredningsmetoden VUM & faglige kvalitetsoplysninger FKO Ringkøbing-Skjern Kommune Dagsorden Præsentation Lidt om kommunen Organisationsplan Ændret syn på borgeren Voksenudredningsmetoden Faglige
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a
Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Godkendt i Byrådet den 24. marts 2015. Indledning. Kommunalbestyrelsen skal, ifølge Lov om Social Service 1, mindst én gang om året udarbejde
Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse
Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte
Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015
Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie
Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov
Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:
Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101
Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere
Midlertidige botilbud
Midlertidige botilbud Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for midlertidige botilbud Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det serviceniveau, som tilbydes i Sønderborg Kommune. Hvem kan få ophold i et
Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål
Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune
Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner
Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 99 79 [email protected] www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for Svendborg Kommunes dagtilbud (SEL 103 og 104) Indhold 1. Indledning...
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR
VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - KOORDINATOR Guldborgsund Kommune Økonomi og It, Styringsenheden 10. februar 2017 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 FORARBEJDE TIL
Hvem kan modtage ydelsen?
85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor
Nexus vejledning for myndighed social/handicapområdet
Nexus vejledning for myndighed social/handicapområdet Arbejdsgang/opgaver i Nexus TIP: Oprettelse af ny borger i Nexus Tildel indsatser Anvend hjælpetekster i skemaer. = hjælpetekst Vum udredning Samlet
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis?
Hvordan kan de Nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling anvendes i praksis? KLs rusmiddelkonference 10. oktober 2016 Hotel Comwell, Kolding Dorte Venø Jakobsen, Socialstyrelsen Nationale
Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105)
Social og Sundhed Socialafdelingen Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 [email protected] www.svendborg.dk Kvalitetsstandard for længerevarende tilbud i almenboliger (Almenboligloven 105) Indhold
Forandringskompas Voksne borgere med handicap
Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Mikael Kunst Dato: Januar 2017 Sagsid.: Sundhed og Omsorg Version nr.: 6 Grøn skrift =
Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen
Kvalitetsstandard socialpædagogisk støtte, (servicelovens 85) Socialafdelingen Side 1 Generelle forhold... 3 Kvalitetsstandarder... 3 Sagsbehandling... 3 Visitation og bevilling... 3 Handleplan... 3 Samarbejdsplan...
Introduktion til kvalitetsstandarder
Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : 26.08.2009 Skrevet af : viga /3864 N O T A T om Kvalitetsstandard for Servicelovens 108 - botilbud Indledning
OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.
Værktøjskasse Hvornår og hvordan anvendes dokumenterne? SAMTALEGUIDE Anvendes som egen tjekliste ved første samtale med borgeren. ROK-SKEMA (LOLLAND) / OPLYSNINGSSKEMA (GULDBORGSUND) Heri dokumenteres
Demenspolitik Lejre Kommune.
Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af
Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107)
Social og Sundhed Svinget 14 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Kvalitetsstandard for midlertidigt botilbud (Serviceloven 107) [email protected] www.svendborg.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Sagsbehandling...
Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2017 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet
Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen. jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støtte-kontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Fælles Dato: December 2015 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 5 Revideret: Januar
Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats
En styrket udredningskapacitet inkl. en styrket myndighedsindsats En styrkelse af myndighedsområdet dækker over såvel en styrket udredningskapacitet som en styrket myndighedsindsats. Indsatserne er beskrevet
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99
Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Kvalitetsstandard Botilbud 110
Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske
1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104
KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...
Resultatopfølgning. Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning. Netværksinddragende Metoder
Resultatopfølgning Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning Netværksinddragende Metoder 1 Resultatopfølgning for Netværksinddragende Metoder Vejledning til dokumentationsstrategi og planlægning
Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85
Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet september 2015 1 Ydelseskatalog
Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte
Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Lovgrundlag Visitation Hvem kan modtage ydelsen? 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder
Handicap, psykiatri og socialt udsatte. Borgere med en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
Kvalitetsstandard Overskrift Bostøtte/hjemmevejledning Handicap, psykiatri og socialt udsatte Servicelovens 85 Lovgrundlag Servicelovens 85 Se lovtekst sidst i kvalitetsstandarden. Modtagere Formål Borgere
Instruks for sundhedsfaglig dokumentation
Instruks for sundhedsfaglig dokumentation Ansvarlig: Tilbudsleder Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Styregruppe på CDH Godkendt af: CDH s tilbudsleder
En sammenhængende indsats kræver koordinering
EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd)
Indsatsplan vedr. emne (fx sprog, motorik, adfærd) Navn: Mor: Dato for udfyldelse: dd.mm.åååå Institution/dagpleje Cpr: Far: Dato for evaluering: dd.mm.åååå Kontakt i PP: Kontakt i institution/dagpleje
Det forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet. Høringsmateriale juni 2015
3 Kvalitetsstandard for aflastning på børn- og ungeområdet Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet
LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år
LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring
Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet
Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk [email protected]
Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne
Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet
Voksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Vejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Generel forløbsbeskrivelse
Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato
