FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE. Nr. 1 MAR 2010 FSU NYT

Transkript

1 FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE Nr. 1 MAR 2010 FSU NYT

2 I dette nummer: Leder af Chefen for Forsvarets Sundhedstjeneste, Generallæge Erik Darre 3-5 Veterantræf ved FSU, GLG Erik Darre 6 Tak til DK-FHOSP, GLG Erik Darre 7 Forsvarsforliget og ny godkendt organisation, CHST Henrik Kähler 8-13 Orientering ved OSYPL Michael Wiberg og Ny udfordring for SYPL-R i Afghanistan Arbejdsgiverbetalt tandpleje, STTLG Peter Morning UNFIL Forsvarets nye internationale mission, STDLG Niels K. Nielsen Dagbog fra Basiskursus ved FSU, SYPL-R Anita Schlippe Rasmussen Rekrutteringsafdelingens opgaver, STLG-2 Anny Biehl Rekrutteringssituationen FEB 2010, SSG Dan Christiansen Forsvarets Infirmerier, en udviklingshistorie Idræt i Forsvaret, Leon Lindholm Klimatest i Sydafrika, Læge Stine Borch Thorup Invitation til sygeplejersker i Forsvaret, SYPL-R Kirsti Andersen 39 Personalenyt Nye Publikationer 46 Redaktionelt, OSYPL Helle Blom 47 Konkurrence og løsning på konkurrencen i nr. 3 / Deadline for indlæg til næste blad 15 MAJ

3 Chefens leder af Generallæge Erik Darre VELKOMMEN TIL ÅRETS FØRSTE NUMMER AF FSU NYT Først og fremmest ønskes alle FSU NYT læsere et rigtig godt nytår med dette årets første nummer. Vi planlægger igen i år at udgive 3 numre, og vi vil holde fast ved at udsende bladet i hard copy til læserne. Bladet vil herudover blive tilgængeligt på FSU hjemmesider på intra- og Internettet er jo det første år i det nye femårige forsvarsforlig , og året står da også her fra starten i meget i høj grad i forligskonsolideringens tegn. Som omtalt i det sidste nummer af FSU NYT betyder det nye forlig, at forsvaret tilføres yderligere 700 millioner kroner årligt, hvilket giver mulighed for at skabe en bedre balance i forsvaret. Denne balance skal derudover også opnås ved at fjerne nogle kapaciteter og ved at foretage rationaliseringer og effektiviseringer. Det sidstnævnte har Forsvarskommandoen bestemt skal udmøntes i form af årsværksreduktioner og reduktion i drift omkostningerne ( øvrig drift ). I den operative struktur skal årsværksreduktionerne i slutmålet i 2014 udgøre 3%, mens de i støttestrukturen (herunder FSU) skal udgøre 9%. For området øvrig drift skal der i begge strukturer ske en reduktion i udgifterne på 18% i slutmålet. I vores arbejde har vi valgt at tage udgangspunkt i den organisation, som blev anbefalet af McKinsey reviewet, og som vi reelt har arbejdet i siden oktober Desværre har vi ikke kunne implementere samtlige anbefalinger fra reviewet, da der har manglet en formel godkendelse fra FKO. Dette er nu lykkedes, idet FKO formelt pr. 4 JAN 2010 har godkendt vores organisation. Det betyder, at vi nu har basis formelt på plads i forhold til beskrivelse og implementering af den nedbygning, som er nødvendig i forhold til de oven for beskrevne rationaliseringer og effektiviseringer. Vedrørende en nøjere beskrivelse af den godkendte organisation samt status i forligskonsolideringen på FSU område skal henvises til stabschefens redegørelse i dette nummer af bladet. FSU FOKUSOMRÅDER FOR 2010 I forbindelse med FSU nytårsparole i Fredericia den 12 JAN lancerede jeg i overskriftsform FSU fokusområder for Fokusområderne er senere i en højere detaljeringsgrad blevet meldt ud internt i FSU, men jeg finder det også relevant, at disse vore primære indsatsområder bør komme til kendskab for FSU NYT læsere. Generallægen ved nytåraparolen i Fredericia Et Sundt Forsvar med os i FSU som rollemodeller I 2010 vil vores absolutte hovedopgave fortsat være at styrke og vedligeholde et sundt forsvar. Dette selvfølgelig for at sikre, at en så stor del af Forsvarets ansatte som muligt kan deltage i Forsvarets fulde opgavespektrum, men også for at optimere livskvalitet og velbefindende blandt de ansatte. Vi vil derfor have fokus rettet mod den fortsatte implementering af sundhedstriaden og det i 3

4 denne forbindelse vigtige sundhedsfremmende arbejde. Med henblik på at støtte forsvarets myndigheder omkring overholdelse af terminer for læge- og tandlægeundersøgelser vil FSU i 2010 søge etableret et patientkontor inden for FSU organisation. Der skal i 2010 arbejdes for en endnu bedre datakvalitet i forbindelse med sundhedstriaden, og FSU vil bl.a. her fortsætte arbejdet for at få etableret et datalink mellem journalsystemet COSMIIC og PERSYS. Som en naturlig del af de regelmæssige helbredsundersøgelser skal der sammen med den enkelte medarbejder arbejdes med de nødvendige sundhedsfremmende tiltag inden for KRAM områderne kost, rygning, alkohol og motion. Nøglespillerne i denne sundhedspædagogiske indsats vil være vort infirmeripersonel og vore idrætsledere, og der skal i 2010 fortsat arbejdes på at klæde disse personelgrupper bedst muligt på til opgaven. Det er vigtigt, at vi som ansatte i FSU foregår med et godt eksempel, og der vil derfor i 2010 fortsat være meget fokus på, at vi som medarbejdere i FSU på alle områder kan fremstå som gode rollemodeller for Et Sundt Forsvar. Fysisk træning med operativt sigte Vi vil som ansvarlige for den fysiske træning i Forsvaret sikre, at den fysiske træning gennemføres på en sådan måde, at den bedst muligt gør soldaten i stand til at løse sine operative opgaver. Vi vil til dette brug fortsætte indsamling af informationer om de operative forhold, som bydes vore soldater i de tre værn. På dette grundlag skal der udarbejdes planer for den fysiske træning, både hvad angår den generelle grundtræning og den mere specifikke værnstræning. FSU vil i 2010 i samarbejde med OKO arbejde for en robust organisering af Military Physical Training Team conceptet. Soldaten, som vi dag indsætter i internationale operationer, kan her meget langt hen ad vejen sammenlignes med eliteidrætsmanden, hvis træning jo også helt naturligt består af grundtræning og specifik træning rettet mod den enkelte idrætsgren/disciplin. Vi vil i særlig grad skulle arbejde med den specifikke træning i forhold til de forskellige former for operativ indsættelse. Forsvarets veteranpolitik herunder behandling af fysisk og psykisk skadede soldater Som led i forsvarsforliget blev det slået fast, at Danmark skal have en veteranpolitik. Det afgørende arbejde med udarbejdelse af denne politik forventes at finde sted i 2010, og FSU ønsker her at være en aktiv bidragyder i denne proces. Vi vil i særlig grad have fokus på sikring af en optimal behandling af fysisk og psykisk skadede soldater fra forsvarets internationale missioner, herunder deltage aktivt i relevante udviklingsfora og forskningsprojekter samt bidrage aktivt til den nødvendige koordination mellem civile og militære aktører på området. Ledelse, kommunikation og medarbejderudvikling Ledelse i FSU skal understøtte FSU mission og vision. FSU skal ledes som en fornyende resultatorienteret, lærende og attraktiv organisation med overordnede hensyn til de særlige krav, der er for at yde sanitets- og sundheds- og idrætsfaglig støtte til forsvarets enheder. FSU skal i sin ledelse sikre medarbejdernes medinddragelse og medindflydelse. Kommunikation i FSU er forudsætningen for vores udvikling, trivsel og effektivitet. Gennem kommunikation skal vi finde en fællesnævner for forståelse og handling. Ledere og medarbejdere skal højne to-vejs kommunikation som en naturlig del af samarbejdsprocessen. Medarbejderudviklingen ved FSU skal bidrage til, at FSU mål og fokusområder nås. Denne udvikling vil gøre os endnu bedre til at løse nuværende og fremtidige opgaver kvalificeret og effektivt. Forsvarets kompetenceudviklings- og bedøm- 4

5 melsessystem (FOKUS) er en del af grundlaget for udvikling af medarbejdernes kompetencer koblet til myndighedernes overordnede opgaveløsning. Forsvarets arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsklimamåling (AKM) supplerer FOKUS med en afdækning af medarbejdernes oplevelse af de vilkår de har for at løse deres opgaver. FSU vil i 2010 have fokus på en udvikling af mere optimale vilkår, bl.a. med baggrund i resultaterne fra forårets arbejdsklimamåling. Konsolidering og implementering af forsvarsforlig Konsolideringen af det nye forsvarsforlig blev igangsat i 2009 og vil fortsætte intensivt i FSU ønsker at bidrage meget aktivt til denne proces og vil udover det naturligt myndighedsspecifikke have en særlig fokus på den værnsfælles koordination på det sanitets-, sundheds- og idrætsfaglige område. FORNEM HÆDER TIL TIDLIGERE CHEF I FSU Den 5. november 2009 blev oberst Kim Kristensen, nuværende forsvarsattaché i Paris og tidligere chef for FSU Uddannelsesafdeling, valgt som Årets Leder 2009 af Ledernes Hovedorganisation. Det er første gang i de otte år, prisen er uddelt, at den går til en leder uden for erhvervslivet. Kim er her kommet i et virkelig fornemt selskab, idet vi blandt de tidligere års prismodtagere finder navne som Henning Dyremose tidligere topchef i TDC, Danfoss-bossen Jørgen Mads Clausen, Lego direktøren Jørgen Vig Knudstorp og Ditlev Engel fra Vestas. Formanden for Ledernes Hovedorganisation, Svend Askjær overrakte prisen med følgende begrundelse: Valget af dig som Årets Leder skal blandt andet ses som en anerkendelse af kvaliteten af den ledelse, som udøves af danske officerer i marken. Det er en ledelsesmæssig indsats, der står stor respekt om, også i erhvervslivet. Han hæftede sig ved, at Kim har udtalt, at man som leder har pligt til at være der, hvor det gør ondt. Det er et stærkt citat, som siger mere end mange ord og bøger om ledelse fastslog Svend Askær. Der skal her fra FSU NYT lyde et stort til lykke til Kim med den fornemme hæder! Årets leder 2009, Oberst Kim Kristensen får prisen overrakt af formanden for Ledernes Hovedorganisation Svend Askjær. 5

6 VETERANTRÆF VED FSU ved Generallæge Erik Darre Onsdag den 27. januar 2010 var FSU vært for den begivenhed, som vi har valgt at kalde FSU Veterantræf. Samtlige nulevende generallæger var til stede, og derudover var der tidligere chefer for Forsvarets Sanitetsskole, tidligere stabschefer og tidligere medlemmer af FSU særlige stab. Det blev for alle en meget hyggelig og udbytterig dag, og der var enighed om, at det skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, så det næste FSU Veterantræf vil finde sted i januar måned Veterantræf ved FSU 27. januar 2010 Fra venstre mod højre ses: Stlg-1 L. Vanggaard, OL C. Fox Maule, STLG-1 S. Philip Jørgensen, STLG-1 W. Grønfeldt, OSYPL H. Blom, GLG K. Jessen, OL G. Faber, GLG S. Trier, STLG-1 H. Kähler, STLG-1 B. Bardrum, GLG E. Darre, STDLG T. Gregersen, GLG H.-M. Jelsdorf, STLG-1 S.Worm-Petersen, OL T. Nielsen, OL B. Cornelius, OL K. E. Andersen og MJ O., Nielsen 6

7 En stor tak fra den engelske Generallæge til det Danske Felthospital for indsatsen i Afghanistan ved Generallæge Erik Darre 7

8 FORSVARSFORLIGET OG DEN NYE GODKENDTE ORGANISATION af CHST Henrik Kähler Forsvarsforliget har fastholdt McKinsey review organisationsanbefaling, men med en 9 % årsværksreduktion. Ligesom andre støttemyndigheder skal FSU også bidrage med en 18 % besparelse på øvrig drift. McKinsey review af FSU anbefalede en lidt mere enkel og regelret struktur byggende på og udvisende FSU 3 kerneproduktioner: Rådgivnings-, Sundheds- og Uddannelsesydelser, alle støttet af en Personeladministrations- og Logistikafdeling. Den samlede personelstyrke til rådighed blev fastlagt til at være på 414 fuldtidsårværk (ÅV), heri 42 delelægestillinger, som hver tæller med en 60 % værdi af et ÅV. Organisationsforslaget blev i april 2009 fremsendt til godkendelse i Forsvarskommandoen (FKO), men grundet usikkerheden omkring forsvarsforligets fremtidig indhold blev godkendelsen udskudt. FSU har dog rent faktisk siden september 2008 arbejdet efter den nye organisation, men har ikke kunnet indtaste den i De- Mars, hvilket har betydet manglende mulighed for at kunne udnytte en lang række funktionaliteter i DeMars, hvilket har gjort især vores administration mere besværlig. herefter en række praktiske opgaver med afvikling af en række stillinger, med klassificering/omklassificering af andre stillinger og besættelse af disse. Dette påregnes at vare frem til sommer. For at nå ned på de 384 ÅV har FSU været nødt til at foretage en reduktion på 30 ÅV i den hidtidige struktur. Reduktionernes placering fremgår af skemaet på næste side. Herved er målet for 2010 nået. I både 2011 og 2012 skal der begge år reduceres yderligere med 4 ÅV, hvorefter vi når ned på de krævede 376 ÅV. De sidste reduktioner sker ved at reducere med 3 SYPA ÅV i Oksbøl, 2 SYPA ÅV i Skrydstrup, 1 OS på FSN AAL og 2 LG til sejlende tjeneste. Herved er der en helt ensartet struktur ved INF uden sengekapacitet, og INF i Oksbøl vil kun have åbent for indlæggelse behovsbestemt. Direktivet for fase 1 af konsolideringen forsvarsforliget kom i september 2009 og gav en klar udmelding om, at FSU skulle fastholde den i review anbefalede organisation, men med en bemanding på 384 fuldtids ÅV i 2010 faldende til 376 fuldtidsårsværk i Efter en række møder med FKO blev organisationen godkendt 4. januar 2010, og der udestår Økonomisk set har 2009 været et meget anstrengende år for Forsvaret og også FSU. FSU har fået skåret sit budget ned med 7 mio. kr., hvilket betyder at det har været nødvendigt at skære en række aktiviteter væk. Da reduktionerne fandt sted i 2009 var der lovning på at det ikke ville fortsætte i 2010, men udviklingen i 2009 var værre end forudset og har medført, 8

9 at FSU (som de andre myndigheder) får et uændret budgetstørrelse for alle årene i forligsperioden. Det betyder, at der fortsat skal udvises meget stor økonomisk påholdenhed, og der kan påregnes, at der hyppigere vil være afslag på anmodninger. 16. februar 2010 fremsendte FKO direktivet for 2. fase af forligskonsolideringen. Her blev FSU økonomi, ÅV tildeling og struktur ikke uventet fastholdt. Imidlertid indeholder direktivet også en meget væsentlig nyhed, som har ligget og luret i en lang årrække, idet der lægges op til at krisepsykologien og Forsvarets krisepsykologer overføres til FSU fra Forsvarsakademiet. FSU skal udarbejde en Business Case om denne opgaveoverførsel, herunder en opgørelse af ressourcebehovet, inden 26. marts. Først herefter vil der blive taget endelig stilling til en overførsel. Den efterfølgende beskrevne nye og godkendte FSU organisation indeholder derfor ikke IMP (Institut for Militær Psykologi). Antal ÅV Stillingskategori Personel kategori Placering 14, 4 ÅV M 322 AFDLG RDR Funktionsområde 24 delelæger (AFDLG) med det offentlige sundhedsvæsen. Udgør en fuldtids ÅV værdi på 60 % x 24 ÅV= 14,4 ÅV 1 ÅV M 312 RTLG UDA 1 4 ÅV M 312 RLG UDA 1 4 ÅV M 321 RLG-1 FNA 3 1 RTLG uddannelsesårsværk (5 ÅV til 4 ÅV) 4 RLG uddannelsesårsværk (40 ÅV til 36 ÅV) hvilket giver 18 ÅV per RLG kursus 4 RLG-1 til sejlende tjeneste, idet denne reduktion kan inddækkes ved den sejlende tjeneste, som RLG uddannelses ÅV allerede leverer. 4 ÅV M112 KS/ OKS FNA 3 Lukning af senge i FNA 3 medfører at der ikke skal være et SYPA døgnberedskab i fremtiden. 1 ÅV M112 KS/ OKS UDA 4 Overflytning af ÅV fra INF struktur som anført i FSU review-bc gennemføres ikke i denne fase 1 ÅV M112 KS/ OKS RDU 1 Overflytning af ÅV fra INF struktur som anført i FSU review-bc gennemføres ikke i denne fase 9

10 FSU ORGANISATION LESEK CH FSU CHST Rådgivnings- Sundheds- Uddannelses- Personeladministrations- Udviklingsafdeling Klinikstøttesektion Sundhedsfaglig Personel og Rekrutterings og Sundhedscenter Sanitetsfaglig Logistik- og Sikkerhedssektion Force Health Sundhedscenter Uddannelses Tandlægefaglig Sundhedscenter Center for idræt Sundhedscenter Sundhedscenter Flyve-og Naval Ledelsessekretariatet (LESEK) Ledes af generallægens militærrådgiver, som tillige er adjudant. Varetager presse- og informationstjenesten, portaladministration og udøver overordnet ansvar for FSU hjemmesider på såvel Intranet som Internet, nedbrydning af FKO Årsprogram til FSU handlingsprogram, planlægning af og koordination vedrørende opfølgning af FSU inspektionsvirksomhed, koordinering af besvarelser af borgerhenvendelser, 20 spørgsmål, spørgsmål fra Forsvarsudvalget samt sager vedrørende aktindsigt. Varetager endeligt sekretær- og kørselsopgaver for CH FSU og CHST FSU. Rådgivningsdivisionen Ledes af en STLG-1. Består af fire afdelinger. Udviklingsafdelingsafdeling. Varetager opgaver i forbindelse med udarbejdelse af policy, direktivgivning, doktrinudvikling og projektledelse, herunder overordnet rådgivning vedrørende sanitets-, sundheds- og idrætsmedicinske forhold, den sygeplejefaglige rådgivning i Forsvaret, samt koordination af forskning på det militærmedicinske område. Varetager studieudviklingsvirksomheden på det sanitets- og sundhedsfaglige område inklusiv materiel og medicin. Derudover varetages koordinationen af det internationale samarbejde, herunder STANAG og COMEDS arbejdet. Tillige deltagelse i nationale og internationale mødefora indenfor medicinsk planlægning, operativ støtte, doktriner og anden rådgivning og deltagelse i uddannelses- og inspektionsopgaver. Varetager FSU udstillings- og publikationsvirksomhed. Endvidere støtte til FKP og JGK og rådgivning i forbindelse med den sanitetsmæssige operative indsættelse. Endelig støtte til hjemmeværnet med en STLG-2. Rekrutterings- og fastholdelsesafdelingen. Varetager og støtter Forsvarets Personeltjeneste vedrørende tilvejebringelse af sanitets- og 10

11 sundhedsfagligt personel til Forsvaret herunder til internationale missioner. Derudover varetages kontakten til og vartningen af Forsvarets delelæger med det offentlige system, alt sundhedsfagligt personel med rådighedskontrakt samt udstikning af sundhedsfagligt personel til INT TJ og sejlende tjeneste. Forestår briefing og debriefing af udsendt personel med støtte fra andre afdelinger samt rekrutteringsmæssig udstillings- og foredragsvirksomhed. Derudover afgives en overlæge til lægelig bemanding af Kongeskibet. Force Health Protection Afdeling. Er ansvarlig for rådgivning på det præventive og sundhedsmæssige område. Varetager den veterinærfaglige, arbejdsmedicinske og hygiejnemæssige rådgivning, dataindhentning og bearbejdning vedrørende sygdomsforekomst og behandling ved Forsvarets missioner internationalt, samarbejdet med CBB og HIAS samt den medicinske efterretning herunder udarbejdelse af sundhedsfaglige trusselvurderinger. Deltager i briefing og debriefing af udsendt personel samt i undervisningsopgaver indenfor det præventive og sundhedsmæssige område. Gennemfører veterinærfaglige og hygiejnemæssige inspektioner såvel nationalt som internationalt. Endeligt foretages udarbejdelse og opdatering af Forsvarets vaccinationspolicy og Forsvarets policy mod vektorbårne sygdomme. Tandlægefaglig Rådgivningsafdeling. Rådgiver GLG vedrørende tandlægefaglige forhold i Forsvaret. Sagsbehandler og afgør endeligt tandlægefaglige sager. Varetager indstillinger til anskaffelse af tandlægefagligt materiel, materialer og lægemidler, kvalitetsudvikling, baseret på lovforslag, direktiver m.m., samt foretager standardisering af materiel. Varetager kontaktvirksomhed af tandlægetjenesten i Forsvaret, såvel nationalt som internationalt. Deltager i militære tandlægefaglige internationale møder og arbejdsgrupper. Varetager udarbejdelse af kriterier for tandsundhed hos personel med funktionsrelaterede krav til egnethed og herunder også i forbindelse med udsendelse. Sundhedsdivisionen Ledes af en STLG-1. Består af en sektion, samt seks sundhedscentre Klinikstøttesektionen. Støtter CH SUNDDIV i ledelsen og driften af FSU infirmerier, herunder indsamling af data vedrørende produktion ved INF. Forestår dataindhentning og -bearbejdning vedrørende national sygdomsforekomst, behandling og efterkassation, overordnet styring og bearbejdning af helbredsovervågning af Forsvarets personel. Varetager udvikling, vedligehold og drift af Forsvarets Elektroniske patientjournalsystemer. Administrerer kontaktlægeordningen. Sundhedscentrene (Nordjylland, Midtjylland, Sydvestjylland, Sydøstjylland og Sjælland). Sundhedscentrene leverer via deres infirmerier tandklinik- og lægeklinikydelser i form af undersøgelser og behandlinger til forsvarets personel, løser administrative opgaver i relation til centerets drift og udøver i samarbejde med CFI idrætsledere i sundhedsfremme. Opretter beredskaber efter gældende bestemmelser. Fra 01 AUG 2009 varetages også sygesikringsforpligtelsen for Militærnægteradministrationens værnepligtige. Center for Flyve- og Navalmedicin (Sundhedscenter Hovedstaden). Flyvemedicinsk Sektion. Er Forsvarets flyvemedicinske kompetencecenter. Varetager flyvemedicinske undersøgelser, herunder aspirant- og statusvedligeholdende undersøgelser, den flyvefysiologiske træning af transportbesætninger, helikopterbesætninger, T-17 besætninger og SOF, Spatial Disorientation Training, Night Vision Goggles træning, nattesynstræning, samt undertrykskammertræning. Vedligeholder og udvikler det flyvemedicinske bestemmelseskompleks og deltager i FSU flyvemedicinske uddannelser og i gennemførelse af PHU. Stiller ambulance 11

12 til transport af repatrierede soldater og stiller ambulance, samt lægehold til royale arrangementer, samt enkelte VIP arrangementer. Navalmedicinsk Sektion. Er forsvarets dykke- og navalmedicinske kompetencecenter. Varetager dykkemedicinske undersøgelser, herunder aspirant og statusvedligeholdende undersøgelser, det dykkemedicinske beredskab med læger, samt lægestøtten til Søværnets Dykkeruddannelser. Deltager i FSU dykkemedicinske uddannelser og vedligeholder og udvikler det dykke- og navalmedicinske bestemmelseskompleks. Deltager i gennemførelse af PHU for øvrigt personel. Kliniksektionen. Leverer tandklinik- og lægeklinikydelser i form af undersøgelser og behandlinger til forsvarets personel. Særlig tandlægetjeneste, herunder barodontologi og arktisk odontologi. Varetager den arktiske medicin, herunder støtte til SIRI- US. Senge til personel fra INTOPS, der afventer ambulant vurdering på Rigshospitalet. Indlæggelse af VPL. Afgivelse af læger til sejlende tjeneste og SAR. Varetager den landsdækkende militære telefoniske lægevagt. På grund af puljen af læger til sejlende tjeneste og SAR er sektionen Sundhedsdivisionens personelreserve, der støtter de øvrige Sundhedscentre ved behov. Infirmeriet ved GLK. Leverer sundhedsydelser til personel og medrejsende familie ved GLK i overensstemmelse med SLA mellem GLK og FSU. Uddannelsesafdelingen Ledes af en OL, som samtidig er Forsvarets Idrætsinspektør. Består af 4 sektioner. Sundhedsfaglig uddannelsessektion (UDA1) Sektionen planlægger, gennemfører og kontrollerer de ved FSU hørende sundhedsfaglige uddannelser og kurser, udarbejder uddannelsesbestemmelser for sundhedsfaglige uddannelser, og er ansvarlig for gennemførelse af operationsøvelser. Sanitetsfaglig uddannelsessektion (UDA2) Sektionen planlægger, gennemfører og kontrollerer de ved FSU hørende sanitetsfaglige uddannelser og kurser, deltager i FSU inspektionsvirksomhed af sanitetsfagligt personel, udarbejder uddannelsesbestemmelser for sanitetsfaglige uddannelser og støtter gennemførelse af operationsøvelser. Idrætsfaglig uddannelsessektion, Center for Idræt (UDA3) Center for Idræt planlægger, gennemfører og kontrollerer de ved FSU hørende idrætsfaglige uddannelser og kurser, gennemfører kontaktvirksomhed ved Forsvarets myndigheder og operative enheder, støtter udvalgte enheder fra alle tre værn udsendt i internationale missioner med Military Physical Training Teams, udarbejder uddannelsesbestemmelser, direktiver og vejledninger inden for det idrætsmæssige område, understøtter relationen imellem idrætslederne og sundhedscentrene. Støtter Idrætsinspektøren i dennes virke. Forestår driften af 6 militære landshold. CFI idrætsledere udfører helbredsmæssigt forebyggende arbejde blandt forsvarets ansatte landet over og støtter Forsvarets tjenestesteder på det idrætsfaglige område. Uddannelsesstøttesektionen (UDA4) Sektionen er overordnet ansvarlig for kursusplanlægning og uddannelsesbestemmelseskompleks, for UDA budgettering og opfølgning, samt regnskab. Støtter UDA sundheds-, sanitets- og idrætsfaglige uddannelser og kurser ved ressourcer fra kursuskontoret, UMAK, køretøjer, IT og uddannelsesmateriel generelt. Personeladministrations- og Logistikafdelingen (PAA) Ledes af en OL. Består af 2 sektioner. PAA 1: Personel- og administrationssektionen Forestår administrationen af FSU personel, herunder kontakten til FPT. Varetager DeMars 12

13 opgaver (struktur, Persys, rolletildeling mv.). Administrerer straffe- og disciplinarmidler. Varetager opgaver i relation til administrative efteruddannelser, FOKUS administration og behandling af klagesager vedrørende løn, ferie, rejseafregning, VARYD etc. Udfører den overordnede rådgivning i forbindelse med arbejdstidsregistrering. Sekretariatet varetager dokumentadministration, koordination og uddannelse vedrørende KESDH, controlling af samme samt sekretariatsvirksomhed. Varetager ITsikkerhedsfunktionen. Varetager driften af indkaldelseskontoret til PHU. PAA2: Logistik- og sikkerhedssektionen Forestår ledelsesinformation. Økonomiforvaltning og controlling med budgettering og kontrol med afviklingen heraf. Materielforvaltning, herunder materieltjeneste med beholdningskontrol, vedligeholdelsestjeneste med vedligeholdelsesplanlægning, samt koordinering af FSU reparations- og vedligeholdelsesbehov med sanitetsværksted VKDK-ØST, sagsbehandling vedrørende DeMars/FORMAT/MM og PM, samt kørselstjenesten i form af controlling og varetagelse af færdselssager. Udfører den overordnede rådgivning i forbindelse med rejsetid. Varetager militær sikkerhed. Endelig udfører sektionen brugeradministration af FSU FIIN brugere og den daglige IT support. Læs også de andre artikler i dette nummer af FSU-NYT om opgaverne i den nye organisation 13

14 OSYPL Orientering ved OSYPL Michael C. Wiberg I skrivende stund, medio februar, har vinteren forsat et solidt tag i Danmark, forhåbentlig er vi begyndt at kunne ane foråret, når I læser disse linjer. Efteråret og vinteren har stået i økonomiens tegn, det er vist alle bekendt, at Forsvarets samlede økonomi er lidt anstrengt, men det ser ud til at FSU budget for 2010 hænger nogenlunde sammen, så vores normale aktiviteter ikke bliver berørt. Internationalt Fordelingen af SYPL ved de internationale missioner har ikke ændret sig siden sidste nummer af FSU Nyt, bortset fra, at Søværnet har lånt SYPL til Absalon i hele 2010, det vil sige i alt 4 SYPL er ude at sejle i årets løb. Fra dansk side har vi ønsket, at flytte KIR hold og intensiv SYPL til FHOSP i Camp Bastion, da vi stort set ikke har danske soldater tilbage i Kandahar. I NATO er der forståelse for det danske ønske, men der er endnu ikke fundet en løsning på lukning af det hul, der bliver i Kandahar hvis vi flyttede. KIR hold og intensiv SYPL forbliver derfor på Kandahar ind til videre. I september var jeg som beskrevet i sidste nummer af FSU Nyt på besøg ved det dansk bemandede FHOSP i Camp Bastion. Som nævnt var det er meget stor og positiv oplevelse for mig. Det er derfor en stor glæde at følge med i TV2 udsendelser om jeres arbejde. Den professionalisme, der præger jeres indsats, efterlader en følelse af stolthed, en stolthed der ikke bliver mindre når jeg læser de personelbedømmelser og udtalelser, der kommer tilbage hertil fra de øvrige sygeplejebemandede positioner. Det er mit indtryk, at danske sygeplejersker med rimelighed kan hævde: Vi er på niveau med de bedste. Infirmerierne Introduktionsprogrammet for nyansatte AF- DSYPL er nu blevet afprøvet på de første af vore ny kolleger. I begyndelsen af februar var fem nye AFDSYPL på Skalstrup til et halvanden dags introduktionsprogram. Både AF- DSYPL og de personer fra staben der var involveret har vurderet forløbet som så stor en succes, at dette vil være en fast bestanddel af introduktionen til arbejdet på Forsvarets infirmerier. Vi arbejder på at udstrække introduktionen her på Skalstrup til også at omfatte de øvrige personelgrupper på infirmerierne. Desværre har den nyansatte AFDSYPL på INF/SKALSTRUP benyttet sig af sin prøvetid til igen at sige op. Da jeg i marts skal til Flyvestation Aalborg og ansætte en erstatning for Ena, og med en ny AFDSYPL i Skalstrup bliver der mange ny til seminaret. FSU kursus i rejsemedicin er faldet på plads, der mangler kun lidt koordinering før vi kan melde ud i hvilken periode kurset vil løbe. Planen er at tilbyde kurset til alle stikkende medarbejdere. Planlægningen af seminar for fastansatte sygeplejersker er næsten færdigt, jeg håber derfor, snart, at kunne sende programmet ud, men datoerne ligge fast, så sørg for at I er klar til at stille på Skalstrup i dagene 3 5. maj. I budgettet for 2010 er der sat penge af til at det skulle være muligt for mig at besøge samtlige infirmerier i årets løb. Da jeg er på Bornholm den 26. februar i anden anledning, starter jeg dér, men jeg er endnu ikke gået i gang med den endelig plan for min rundrejse til jer. Med håbet om at vi trods alt får lidt forår i år, ser jeg frem til at være sammen med jer alle til seminaret i maj. 14

15 Genopslag Nye spændende udfordringer for SYPL-R i Afghanistan ved OSYPL Michael C. Wiberg Ud over, at Danmark har personel indsat i en ISAF sammenhæng, arbejder en mindre gruppe officerer og befalingsmænd som mentorer for det afghanske garnisonshovedkvarter i Camp Shorabak, der ligger i forbindelse med Camp Bastion i Helmand provinsen. Et sådan mentor team kaldes for OMLT, det danske bidrag opstilles af Flyvevåbnet. Fra juli 2010 indgår der en dansk SYPL-R i det danske team af mentorer. Hovedopgaverne som sundhedsfaglig mentor er, at støtte afghanerne i opbygning af en garnisons infirmeri, herunder: Medicinsk Administration Medicinsk Force Protection Forebyggelse og hygiejne Medicinsk planlægning Undervisning i diagnoser og behandlinger Medicinsk logistik og Medicinsk træning. For at få en rimelig kontinuitet og et velfungerende samarbejde i OMLT, skal alt personel deltage i ca. 4 måneders missionsforberedende uddannelse og udsendes samlet i ca. 7 måneder inklusiv overlap med forgænger og afløser. Det overvejes, om der skal forhandles en ny kontraktform, for at få plads til den megen uddannelse og længere udsendelse, end det er muligt i dag med den nuværende kontrakt. FPT har på opfordring af FTK og FSU søgt Forsvarsministeriet om tilladelse til at afvige fra ligestillingsloven således at kun mandlige SYPL kan udsendes til OMLT. Denne ansøgning skal ses i lyset af de store kulturelle forskelle, der er i opfattelsen af mænd og kvinder i Afghanistan i forhold til Danmark. Hvis der bliver mange om buddet, vil SYPL med tidligere militær erfaring blive foretrukket, ligesom tidligere udsendelse vil være en fordel, gerne udsendt til Afghanistan eller Irak. Jeg håber at dette har vagt interesse, da det efterhånden haster med at finde en til udsendelse februar Hvis du er blevet interesseret, må du meget gerne kontakte OSYPL på tlf.: eller pr. mail [email protected] 15

16 Arbejdsgiverbetalt tandpleje ved Stabstandlæge, CHRDT Peter Morning Der er nu mulighed for under særlige omstændigheder at iværksætte arbejdsgiverbetalt tandpleje. Ubetinget nødvendig arbejdsgiverbetalt tandbehandling er den nye betegnelse for projektet, der i sin tid blev foreslået under navnet Arbejdsgiverbetalte Sundhedsydelser (herunder tandbehandling), punkt 3.3. Projektet var et af de 66 tiltag i Forsvarets strategi for forbedring af bemandingssituationen, der blev lanceret oktober I forbindelse med implementeringen af tiltaget blev det hurtigt klart, at det ikke kunne gennemføres i den oprindelige form. Efter at have været behandlet af flere forskellige myndigheder, herunder Told & Skat, stod det klart at man umiddelbart ikke havde hjemmel til at anvende midler, der var sat af til forsvar/militær til sundhedsydelser. Tiltaget er derfor tillempet, således at grundtanken, at gøre personellet klart til udsendelse, er fastholdt. Imidlertid er personkredsen omfattet af tilbuddet indskrænket væsentligt. I det følgende er den nye ordning, der kun tilbydes under særlige omstændigheder, kort gennemgået. Definition: Ubetinget nødvendig tandbehandling er den eller de behandlinger, der er nødvendig for at personen helbredsmæssigt kan godkendes til udsendelse i internationale operationer. Den behandling, der er omfattet, er således af helt ekstraordinær karakter. Der kan ikke betales for en behandling, der er omfattet af Forsvarstandplejens generelle til bud og som i de fleste tilfælde vil kunne udføres på Forsvarets tandklinikker, men hvor behandlingen f.eks. grundet ressourceproblemer i et aktuelt tilfælde ikke kan tilbydes. Referencer: FKOSKR. FKO-RRU 2009/ af (direktiv for implementering af nødvendig arbejdsgiverbetalt tandbehandling m.m.) FSU-BST af (Tandlægetjenesten i Forsvaret) Formål Indførelse af ubetinget nødvendig arbejdsgiverbetalt tandbehandling har til formål at sikre, at personel, der som følge af en eller flere behandlingskrævende tilstande i tænder eller kæber ikke kan godkendes til internationale tjeneste, kan tilbydes netop tilstrækkelig behandling udenfor Forsvarstandplejens generelle tilbud (eks. en krone, operativfjernelse af visdomstand, m.m.) som sikrer, at den pågældende kan godkendes. Hvem kan tilbydes arbejdsgiverbetalt tandbehandling Som udgangspunkt påhviler det alt personel kontinuerligt at opretholde en tilstrækkelig sundhedsfaglig tilstand, som gør at man kan udsendes i internationale operationer. Under særlige omstændigheder kan nedenstående 16

17 personel være berigtiget til ubetinget nødvendig arbejdsgiverbetalt tandbehandling. Personel, der er skriftligt varslet eller befalet til en konkret udsendelse til tjeneste i en international operation. Hvilke behandlinger kan tilbydes: Nedenfor er anført eksempler på behandlinger, der kan udløse ubetinget arbejdsgiverbetalt tandbehandling: Personel ved internationale stabe eller tilsvarende, der udsendes i en international operation. Personel der skal udsendes til en af Forsvarskommandoens Internationale Operationsafdeling fastlagt og godkendt mission, der er omfattet af ordningen. Personel hvor Forsvarets Personeltjeneste vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt at udpege erstatningspersonel med kort varsel. Således vil personel, der eksempelvis udsendes til FN missionen i New York, NATO s hovedkvarter i Belgien, eller er på uddannelse i udlandet, m.m., normalt ikke være omfattet af ordningen, undtagen hvis de samtidigt er omfattet af at skulle kunnet udsendes i mission med kort varsel. Personel, som ved en tandlægeundersøgelse er gjort opmærksomt på en eller flere behandlingskrævende tilstande, har pligt til at få de pågældende tilstande behandlet og vil derfor ikke på et senere tidspunkt kunne forvente ubetinget nødvendig arbejdsgiverbetalt tandbehandling. Eksempelvis vil personel, hver der ved en periodisk undersøgelse er fundet et objektivt behandlingsbehov for fremstilling af en krone og hvor det af journalen fremgår at patienten er opfordret til at henvende sig til egen tandlæge for fremstilling af denne, ikke kunne tilbydes arbejdsgiverbetalt behandling af tilstanden. Nødvendig arbejdsgiverbetalt tandbehandling kan udføres: I Forsvarstandplejen Hvis en behandling er så krævende, at den skal udføres på specialistniveau, såsom kompliceret fjernelse af visdomstand, vanskelige rodbehandlinger herunder kirurgiske, fjernelse af cyster, m.m. samt omfattende parodontosebehandlinger, herunder kirurgiske Det er en betingelse, at behandlingen inden udsendelsen vil medføre, at tilstanden er stabil og at der ikke findes sygelige forhold, således at patienten kan godkendes til international tjeneste. Fast protetik, primært i form af enkelttandskroner, hvis der er overvejende Bemærkninger: Større PA-behandlinger/ mere aggressive tilstande vil ofte være så tidskrævende, at behandlingen ikke kan nås inden en udsendelse, hvorfor en sådan patient i mange tilfælde uanset behandlingens omfang ikke kan nå at blive erklæret egnet, og dermed må en sådan patient afvises og henvises for behandling på egen regning. sandsynlighed for at en tand eller fyldning knækker i udsendelsesperioden. Implantatretinerede kroner eller bro kan undtagelsesvist komme på tale i synlige regioner, hvor man har fundet det nødvendigt at foretage en tandekstraktion på en patient med en i forvejen sluttet/ intakt tandrække. I civil tandlægepraksis Fast eller aftageligt protetik kan i enkelte tilfælde komme på tale efter flere tand- 17

18 ekstraktioner. Behandlinger der ikke tilbydes Forsvarstandplejens generelle behandlingstilbud er ikke omfattet af ordningen. Eksempelvist kan nævnes: tandfyldninger med plast (sølvamalgam) tandrensning forebyggende behandlinger parodontosebehandlinger rodbehandlinger ekstraktioner m.fl. Normalt vil disse behandlinger kunne tilbydes personellet i forbindelse med forberedelse til udsendelse, såfremt personellet henvender sig i tilstrækkelig god tid før udsendelse. Personellet vil normal være skriftligt varslet eller befalet 6-8 måneder førend udsendelse. Så snart personellet er skriftligt varslet/ befalet, bør de pågældende aftale tid med en af forsvarets tandklinikker for undersøgelse og behandling. Hvis et personel henvender sig så tæt på udsendelsestidspunktet, at de anførte behandlinger ikke kan tilbydes af f.eks. ressourcemæssige årsager, må det pågældende personel for egen regning sørge for, at behandlingerne udføres ved civil tandlæge. Foto fra STDLG besøg ved UNFIL Tekst på de næste sider. 18

19 UNIFIL Forsvarets nye internationale mission ved CH Force Health Protection Afd. STDLG Niels Kristian Nielsen Forsvaret har siden DEC 2009 været ude i en ny mission, beliggende i Naquora, Syd- Libanon, betegnet UNIFIL, (United Nations Interim Force In Lebanon). Den udsendte styrke er på cirka 150 mand, altså kompagnistørrelse samt en minimal stab. Den stillede opgave er af logistisk natur, altovervejende transport af personel i missionsområdet, men når alt kommer til alt, er der så sandelig en del andre interessante opgaver i opgaveposen. Der blev i efteråret 2009 gennemført factfinding ved missionen, her blev de indledende skridt taget omkring udvælgelse af personel til den givne opgave. For FSU var det blandt an det omkring sundhedsfaglig støtte til udsendt personel, men også omkring sanitets- og sundhedsfaglige forhold i området. Polen har de foregående 13 år varetaget den logistiske opgave i UNIFIL missionen med cirka 320 mand. I forbindelse med den polske afslutning i UNIFIL er der ændret på gennemførelsen af en del af logistikken, så der er nu ikke så meget godstransport som tidligere. Ved ankomst i missionsområdet erkendtes en lang række forhold at være af ikketilfredsstillende karakter, hvilket af flere grunde ikke burde give den store forbavselse. Efterfølger Danmark et polsk bidrag der over en periode har vidst at de var på vej ud, skal der forventes manglende vedligehold af såvel underbringelsesområdet som på de funktionelle områder. Danske soldater, ikke mindst DNK UNIFIL 19

20 hold 1, der langt overvejende består af meget erfarne soldater, stiller højere krav til underbringelse, sanitære forhold og kvalitet af den serverede mad end det tidligere bidrag, uden at der dermed skal være sagt noget negativt om hverken det foregående eller nuværende bidrag. I en FN mission styres meget af civile ledere, og der er fornuftigvis meget fokus på hvad der skal bruges penge til. I missionen er der repræsentation fra mange lande med vidt forskellig kultur og meget forskellige krav/ forventninger til, hvad der er standard i en FN mission. Da de første SANSITREP (sanitets- og sundhedsfaglige rapporter, udfærdiget af missionens læge) blev tilgængelige for FSU blev der hurtigt truffet aftale mellem udsendende myndighed og undertegnede omkring det nødvendige i hurtigst muligt at aflægge et besøg ved missionen for at få bakket op omkring en række forhold på det sanitets- og sundhedsfaglige område. Stabslæge FTK, Jørgen Torp Svendsen og stabsdyrlægen fløj via Frankfurt til Beirut, Libanon, fra dansk vintervejr til ditto i Libanon. Forskellen er blot, at vintervejr i Libanon er blæst, byger og temperaturer på 8 14 C (næsten som en vinter i Danmark tidligere.). Vi blev venligt informeret om at man 2 dage forinden havde haft 23 C og sol, så vi blev beskyldt for at komme med det uvenlige vejr Lejren i Naquora ligger direkte til Middelhavet, få kilometer nord for den israelsk-libanesiske grænse, og er en meget lang og relativt smal lejr, omgivet af en del civil beboelse, hvilket giver en række fristelser for det udsendte personel..! Efter en lang og udbytterig briefing omkring situationen og identificerede problematikker var banen kridtet op til aktion. Underbringelse kan være mange ting, danske soldater har meget ofte en forventning om at kunne bo enten på eneværelse eller på tomandsstuer, selv i missionsområde. Aktuelt bor alle på 2 mandsstuer, lidt spredt i den danske del af lejren, da man har prioriteret ikke at være 3 eller flere på stuerne. Bad og toiletforhold har overvejende været af ikketilfredsstillende standard, primært grundet nedslidning og manglende vedligeholdelse. Flere steder sås hul i gulvet, hvor afløb tidligere havde været. Ihærdig indsats har nu gjort, at der er nybyggede bad/toiletbygninger eller faceliftede ditto i et sådant antal at det udsendte personel har tilfredsstillende sanitære forhold. Der udestår så nedrivning af forladte bygninger således at disse ikke bliver arnesteder for alskens skadedyr L! Et dagligt problem er fraværet af toiletpapir, sæbe og desinfektionsmiddel ved toiletter og håndvaske. Der er tilsyneladende problemer med tyveri, sandsynligvis grundet en del lokalarbejdere og måske også tilstedeværelsen af FN-personel fra meget fattige områder af denne verden. Man skal altså ikke placere løbedresset udenfor natten over hvis man med sikkerhed forventer at kunne anvende det dagen efter. Aktuelt har de fleste en rulle toiletpapir, håndsæbe og desinfektionsmiddel på sig, således at man er prepared for the situation. Der forefindes en kantinefacilitet i den modsatte ende af lejren, en del tager cyklen derop, resten enten går eller tager bussen frem og tilbage. Der er anskaffet cirka 35 cykler til transport rundt i lejren, et såvel sundt som signalmæssigt godt eksempel. De anskaffede cykler har været meget billige, men er følgelig ikke af høj kvalitet, hvilket giver det danske værksted en del vedligehold. Kantinen bespiser cirka 600 personer ved hvert måltid, de resterende spiser i nationale kantiner, da visse nationer for egen regning har medbragt kantinefacilitet og personel. Det danske kontingent har som tidligere nævnt logistikopgaven ved missionen. Dette medfører også logistik omkring fødevarer, og aktuelt arbejder der 5 danske soldater ved FNkantinefaciliteten, såvel omkring indkøb/ planlægning af menuer som den reelle fødevareproduktion. 20

21 Det fulde omfang af dette har givetvis ikke været afdækket forud for udsendelsen af første hold til missionen, da man aktuelt har personel i kantinefaciliteten uden den behørige forudgående uddannelse! Stabsdyrlægen vælger fra tid til anden (lig Lord Nelson) at sætte kikkerten for det blinde øje og har for nærværende givet tilladelse til den aktuelle ageren, da det vurderes at der har fundet en glimrende sidemandsoplæring sted mellem det uddannede og ikke-uddannede personel. Fremadrettet skal der dog være den rette uddannelse af personellet for at kunne arbejde i kantinen. Så i stedet for at have egen kantine, har man sikret sig optimal indflydelse på såvel madvalg som hygiejne i FN kantinen ved at have en del af det danske personel til stede. Et klassisk problem blev hurtigt synligt og hørbart for Deres udsendte, nemlig skadedyrsproblematikken! Her blev jeg allerede den første aften konfronteret med den u mis kendelige lyd af lumre hankatte og lystne hunkatte i sæsonens første fulde brunstkoncert, og dette lige udenfor briefingbygningen, under den indledende briefing Der eksisterer katte i et antal som jeg ikke har set før i et dansk missionsområde Dette grunder nok i den umiddelbare nærhed til det lokale samfund samt en manglende holdning omkring skadedyr ved missionen. Adskillige af kattene er i en miserabel tilstand og en generel bekæmpelsesproblematik blev hurtigt aftalt. Man kan dog ikke forvente at kunne eliminere problemet, da lejrens struktur og placering altid vil tiltrække nye katte fra omgivelserne. Det overvejes, om der skal neutraliseres/ parasitbehandles/vaccineres nogle få katte, og så se, om disse katte vil holde andre væk (terrritorialteorien). Der er aktuelt to hunde i den danske del af lejren, adskillige i øvrige dele af lejren samt i rå mængder udenfor lejren (hørbart ved mørkets frembrud!). For minimering af risikoen for indtrængen af andre hunde og for at udnytte hundenes afskrækkende effekt på kattene, er der givet tilladelse til de to hunde forudsat at de (som kattene) strikte holdes ude af alle bygninger og at de vaccineres, neutraliseres og parasitbehandles. Der er stor forskel på de missioner danske soldater giver møde i. Såvel fysiske, organisatoriske, strategiske/taktiske forhold varierer meget, men det er altid positivt at iagttage den konstruktive tilgang der præger de danske udsendte under alle forhold. På trods af, at der allerede har været tab af menneskeliv på DNK UNIFIL 1 er der al mulig grund til at tro på at Dannebrog med rette vil vaje stolt over det danske bidrag ved UNIFIL i lang tid fremover! Deres udsendte, alias Niels Kristian Nielsen, Store-Dyr, stabsdyrlæge, Forsvarets veterinærinspektør og CH Force Health Protection Afdelingen. Fra spisefaciliteterne ved UNFIL. FOTO: STDLG /FSU 21

22 Dagbog fra basiskursus for sundhedsfagligt personel i Skalstrup (FSU 149) Af Hygiejnesygeplejerske Anita Schlippe Rasmussen 1. uge d Mandag 25/1 Så kom dagen endelig som mange af os havde ventet på i lang tid. Man gør sig altid mange tanker inden at man begiver sig ind i en helt ny verden, som man kun kender fra diverse medier. Man mærker straks at alle er meget motiverede. Der er fra starten af en god ånd. Alle er friske på at følge spillets regler, at adlyde, uden at stille alt for mange spørgsmål. Endnu! Vi må se hvad de kommende dage byder på. I dag skulle vi så lære at stå i geledder og ruder. Troede at det hed rækker, men nej. Vi skulle stå rør og ret og alt det der. Hvor var det tankevækkende at se så mange sundhedspersoner bare gøre hvad de fik besked på. Det fik mig til at smile i det stille. Den hemmelighed skal jeg simpelthen have afluret. Vi skulle iklædes alt det som ikke var størrelsesbestemt. Mange af os havde nok troet at vi fik en one sice uniform, som så skulle rettes til næste dag. Men vi blev klogere. Vi fik BUN- KER af udstyr. Mængden havde ingen af os fantasi til at forestille os på forhånd. Alle de tasker, remme, dåser, børster, kæmpe knive, gasmaskeindmad og så videre. Fantastisk. Tænk at alting skal bruges. Forhåbentlig ikke på samme tid, eller på samme øvelse. I morgen tidlig skal vi møde med 3 tomme tasker så de kan blive fyldt op med tøj. Håber at der er rigtig meget dejlig varmt tøj, for temperaturen Anita med de andre kursister udenfor er minus 15 grader og vi skal i bivuak i næste uge. Vi kunne jo lige så godt starte med at prøve at få nogle samlede plus point. Så ved aften appellen, stod vi i de rigtige rækker, havde den rigtige afstand, den rigtige fod stilling INDEN at læren kom. Vi var endda helt tavse. Han blev svært imponeret. Roste os op til flere gange. Så nu gælder det om at holde det gode indtryk kørende. Måske vi så kan få lidt overbærenhed senere hen! Man kan jo altid håbe! Vi kom gennem en lang og spændende dag, kun afbrudt af spisepauser. Maden er helt i 22

23 top. Der skal man godt nok passe på. I det hele taget er der ingen som brokker sig over noget, hvilken fryd. Vi gør hvad der bliver sagt. Trods komikken til tider! Vi skal lære meget og vænne os til en anden verden i den kommende tid. Med fokus på andre værdier som blandt andet uniformsrespekt. En dag bliver det hele en naturlig del af hverdagen, så det gælder om at få disse tanker skrevet ned, mens man endnu har dem i frisk erindring. Tirsdag 26/1 Endnu en rigtig kold dag. Langt under frysepunktet. Startede med armbøjninger på den frosne undergrund. Antallet skal øges med en hver dag i de 5 uger kurset varer. Respekt det har vi. Kun ganske få kommer for sent og vi forsøger at gøre det vi får besked på hele tiden, efter allerbedste evne. Smuttede en tur til Slagelse i meget dybfrosne biler og blev klædt på. SKØNT! Der var rigtig meget dejligt varmt tøj og en bunke regler om sammensætning m.m. De røde træningsdragter er et fantastisk fænomen. Langt over sidste salgsdato. Skal lommen sidde foran eller bagpå? Stor diskussion. Det var også dagen for træningstilstandsprøven, som alle, med ganske får undtagelser, kom igennem. Ja, alt det der med eksercits, ser bare SÅ nemt ud. Når man så tror at man har fanget den, så skal der laves alle mulige og umulige kombinationer. Der skal også gøres honnør til alle man møder med baret på. Hvordan står man ret samtidig med at man går? Vi lærte, at man ikke må sige godnat. Hmmm.. Hvor har vi frosset i dag. Skiftet tøj et hav af gange. I morgen skal den have hele armen med alt det varme undertøj på. Burde nok havde fået en jakke et nr. større! (hvor er man bare en amatør) Mon vi overlever bivuak turen i næste uge? Yderst tvivlsomt. Gruer lidt for den. Det er jo minus 15 grader om natten! De lader os trods alt nok ikke fryse ihjel. Er startet på at akkumulere varme op i min krop. Har skruet op for varmen på værelset. I håb om at det hjælper. Nu må det vist være sengetid. Har siddet med en drivvåd baret på hovedet, i håb om, at den kan komme til at se rigtig slidt ud, så man ikke ligner en helt nybegynder. Men andre små etiketteting vil nu nok alligevel afsløre een. Onsdag 27/1 Det er vist rigtig nok at det er onsdag. Dagene begynder at flyde lidt ud. Der er også bare gang i den fra vi mødes kl til morgenmad og til ca. kl Alt tøjet skal være lagt parat aftenen før, det kan man ikke overskue tidligt om morgenen. Bare det at iføre sig hele kampuniformen, lukke alle knapper, gemme alle snørebånd og til sidst men ikke mindst, at få baretten til at sidde kækt på sned så man ikke ligner en helt amatør, er en udfordring. Har gjort honnør for den første overordnede som jeg mødte i uniform på terrænet. Et fast blik, hånden op langs kroppen, albuen lidt ud, hånden strakt i en ganske lille bitte opadrettet stilling, 3 skridt før mødet, til 3 skridt efter. Kan man ikke gennemskue rangen, og det kan jeg absolut ikke, så er det et goddag. Lidt grin er det altså første gang. Kan nu godt lide det med at vise al den respekt allround. Sundhedsvæsenet kan skam lære meget her. I dag var også første dag med et rigtigt dødbringende våben i hånden. Pistolen. Den sætter nogle tanker i gang. Tænk at mennesker kan finde på at skyde hinanden! For bagefter at blive lappet sammen af os! Hmmm Jeg må altså lige høre præsternes mening om det i morgen. Nå, man skal nok ikke tænke for meget. Sådan har det jo altid været. Pistolen blev skilt ad og samlet igen mange gange, så man til sidst kunne det med lukkede øjne. Vi fik meget ømme fingre. De forskellige deles navne er dog svære at huske, de er så nye og anderledes. Lige nu står støvlerne og er sværtet ind i skosværte. De skal være tætte til næste uges øvelse. Var det nu børsten med rillen man skulle bruge til sidst? Eller var det den som kunne få dem til at skinne? Der er 5 at vælge imellem. Det er så det sidste jeg vil udføre i dag. Det røde joggingtøj ligger parat til lidt primitiv muskeltræning straks i morgen tidlig. 23

24 Hvad mon det er? Appellen skal udføres i denne montering og i snestorm. Lidt koldt bliver det vist. Tager chancen og iføre mig regnjakken. Torsdag 28/1 Knap to timers træning i Postmand Per tøj, det var rigtig dejligt. Ikke mindst når man ser det i lyset af, at vi får en helt fantastisk overdådig forplejning. Der er en som allerede har taget 4 kg på. Det går ikke i længden, der må andre boller på suppen i næste uge. Så blev det geværets tur til at blive præsenteret udvendig og indvendig. Flere og mere ømme fingre. Masser af forskellige skydestillinger til pistol og geværskydning, blev øvet. Alt det med at tjekke før og under og efter, både med den ene og den anden type våben, det er godt nok svært at få ind på huskeren Håber at det kommer på skydebanen. Men RESPEKT for våbenet, det har vi. Puehae tunge er de også, samlet set, efter denne dags strabadser. Hvor er det bare en fantastisk undervisning vi får. Den er så meget anderledes end det vi beskæftiger os med til daglig. Og sikken en tålmodighed instruktørerne har! Gennemsnitsalderen ligger meget over de menige soldater så der skal tages helt særlige hensyn til det, uden at skulle komme nærmere ind på det. Vi sluttede dagen af med diverse eksercits øvelser. Halve og kvarte vendinger, stop, march osv. Ret fedt. Fed fornemmelse når vi alle går i takt. Fredag 29/1 Anita og mekursist i Det røde Joggingtøj "Brillemand" stod på programmet. De 5 par briller rakte ikke langt. Her er et tydeligt bevis på, at flere har rundet den alder hvor øjnene gør sig bemærkede. Langt størstedelen af kursisterne skulle have briller. Det gik så i fast rutefart ind til Roskilde. Der var også lige sports BH erne som pigerne skulle prøve samtidig. Det er godt nok flot. Der bliver sørget godt for os lige fra top til tå, og hele vejen rundt. En ting som var meget mærkeligt i dag var, at gå i offentligheden i uniform. Det var en underlig følelse. Man følte sig ikke så komfortabel. Det var pludselig en helt ny og anderledes identitet man havde fået. På kasernen føler man sig stolt og ranker ryggen når man går omkring. I Roskilde kunne jeg godt være krøbet i et musehul. Man er godt brugt her på 5. dagen. Hvilken fantastisk uge det har været! Den har været fuld af spændende og særdeles anderledes udfordringer. Mange nye kollegaer som man skal lære at kende. Meget engageret lærer, som udviser en stor respekt for sådan nogle amatører som os. Man har fået rigtig mange positive indtryk af Forsvaret. Nu skal vi lige have sovet lidt og alle indtrykkene skal bundfælle sig. På mandag venter endnu en meget spændende uge, med skydetræning og øvelse med overnatninger i bivuak. De har lovet 12 grader. Pueha. Lige nu sidder jeg hjemme i varmen og kan mærke hele min krop. Både "futten" og alt det "samle og adskille-våben-øvelser" har sat sine mærkbare spor. Fingrene er godt ømme, ja alle muskler. En dejlig fornemmelse. Kursisterne arbejder med Samleadskille våben-øvelse 24

25 2. uge Fra Mandag 1/2 Hvilken dag! I dag var første dag med rigtige affyringer med et våben. Vi skulle på skydebanen og indskyde geværet. Liggende på sne selvfølgelig. Man glemte nu helt at det var koldt, for det var en ret fed oplevelse. Tænk at man kan sige det? Da de første skud bragede, blev jeg simpelthen så forskrækket. Det gippede helt i mig. Gudskelov havde jeg ikke trykket af, for så havde jeg da slet ikke ramt skiven. Man kan sige hvad man vil, men jeg syntes altså ikke at det er nemt at huske rækkefølgen på alt det man skal ved håndtering af et våben. Gør man ikke som man burde have gjort, så får det konsekvenser, for så gør det ikke som man ønsker. Jeg tror at det som gør det så svært er, at man aldrig har leget røver og soldater og derfor aldrig har interesseret sig for hvordan et våben virker. Men det skal nok komme. Lidt radio kommunikation er også sjovt. Her fik vi prøvet hvor svært det alligevel er at give korte og korrekte beskeder. Og ikke at tale i munden på hinanden på et monoanlæg. Dagen sluttede af med rigtige spændende indlæg om det som det hele handler om. At komme ud i felten og gøre nytte. Havde de haft en Herkules stående parat udenfor, var vi alle hoppet ombord. Tirsdag 2/2 Har pakket i timevis til øvelsen de næste 3 dage. Det er helt vildt hvad man skal have med. Intet af det er i en letvægtsudgave, som hvis man selv skulle på en vandretur. Kampvest, kampuniform, rygsæk, hjelm, pistol, gevær, regntøj, ekstra tøj, kogegrej, gasmaske osv. Spændende om man overhovedet kan bevæge sig. Jeg har taget alt det varme tøj med, som vi har fået udleveret. Bare for en sikkerheds skyld. Århundredes snestorm har raset hen over hovedet på os i dag. Den blev nu ikke så slemt endda. Der er derfor lavet både en plan B+C+D. En ting er sikkert. Vi skal prøve at sove ude. Kun hvis temperaturen falder til under 10 grader, får vi rigtig tag overhovedet. De vil ikke lade os dø af kulde. Betryggende. Det bliver nu ret spændende. Glæder mig meget. Det gør vi stort set alle. Nogle er lidt betænkelige over vejr omstændighederne. Ganske forståeligt. Ellers har dagen handlet om feltkompas, TS retning (havde aldrig hørt om det før) og hvad der dertil hører. En psykolog fortalte om PTSD. Ja, vi skal nok få nogle udfordringer på dette område også. Lidt elementær førstehjælp, masser af velfortjent god mad efter et forfølgelsesløb. Nu er det vist godnat.. Onsdag 3/2 Så kom dagen vi alle spændt har ventet på. Det er ikke megen information vi får om det som skal ske. Måske nok fordi det er så vejr afhængigt. Men der er forskel på den verden som vi kommer fra og denne her. Vi er vant til at informere om alt, helt ned i detaljer, HELE tiden. Her affinder vi os med at leve i nuet. Vi tager det som det kommer. Til tider føler vi os helt som omvandrende zombier. Vi følger bare med flokken. Mange har droppet uret. Der er altid nogle som viser vejen. Vi følger bare med og gør som befalet. Koldt ser det ud. Ukendt kursist Midt i snekaoset stod den på pistolskydning. Det er godt nok meget sværere at ramme plet, end med et gevær. Nu forstår jeg hvorfor rockerne ikke altid rammer når de kommer drønen- 25

26 de i deres biler og med en hånd ud af vinduet, prøver at ramme deres offer. Der skal godt nok held til! Vi fik uddelt feltrationer, som vi skulle indtage til frokost. Hvilken herlig opfindelse! Så mange små pakker og dåser med alt muligt. Et herligt møde. Der blev ikke kaldt til bilerne. Hvilken plan mon de havde? Stroppemarch med fuld udrustning i højeste CBRN beredskab, det kunne de sagtens finde ud af at arrangere, trods vejret. Så det blev det til. Vist til stor morskab for en del forbipasserende biler, da vi vandrede rundt med gasmasker og oppakning. Aftenappel. Tja.Der var frit valg mellem en friluftsovernatning i bivuak, som vi havde lært at bygge rigtig stramt, eller en dejlig varm seng. Snuppede det sidste. Torsdag 4/2 De største veje var ryddet for sne, så efter morgenappellen kl. 6.00, begyndte forberedelserne til afgangen til Hanebjerg. Man må sige, at man også bliver god til at vente. Når så mange skal gøre noget samtidig, tager det sin tid. Bare det at få alle sine våben med tilbehør udleveret kræver samlinger i geledder, afgang i ruder ned i kælderen, propper på trappen og i våbenkammeret. Man vænner sig til det. ENDELIG ankom vi til Hanebjerg. Der lå godt en halv meter sne. Nyt BSO område måtte udpeges og etableres. Felttoiletter skulle oprettes. Alt sammen foregik i den skønneste natur, til tider i høj sol, overalt masser af sne. Meget smukt. Men det var ikke en lejrtur vi var på, det fik vi at sande. Felt og kampfamilier skulle oprettes. Jeg sluttede mig til Rolatorbanden. Denne viste sig at være en særdeles herlig gruppe. Vi råhyggede i stor stil, og modtog alle udfordringer med oprejst pande og med en kæmpe kampånd og gåpåmod. Vi lå ved siden af hinanden, i hver vores lille hjemmebyggede bivuak. Skydetræning i et rigtigt skydehus (ligesom på film), med en smule varme i venterummet. Det var fedt. Lidt elementær førstehjælp + CBRN træning nåede vi også. Noget af det vigtigste vi lærte på hele turen var, at bære rundt på sine våben som en bedre sutteklud. Aldrig må de lades ude af syne. Stor skideballe til dem som ubeset fik fjernet deres våben i løbet af natten af instruktørerne. Så ku vi lære det! Pludselig var vores opgang til vores nye bolig svær at finde. En kirke var blevet opført på rekordtid i stueetagen. En meget stemningsfyldt gudstjeneste blev afholdt i mørket med stearinlys af vores 2 præster. Altergang til alle blev gennemført. Sådan! Rolatorbanden som Anita kalder de 4 på holdet hende selv inklusiv. Den store orienterings tur, eller var det en overlevelsestur, blev skudt af med os som sidste hold. Øh..Vi skulle have det en ganske lille bitte anelse lettere end de andre, men det kunne vi ikke rigtig få øje på. Vi blev sendt af sted ca. kl , hvor første hold var ved at være i mål. Pyt med det! Så længe vi bevægede os, frøs vi jo ikke. Temperaturen nåede ned på minus 12 grader på et tidspunkt. Vi holdt humøret oppe hele vejen. Nød stjernehimlen og måneopgangen, lavede sjov, fantaserede om folk som kom os i møde med varm kaffe og hjemmebag, men ak, det skete aldrig. De fine busstoppesteder vi mødte, var som skabt til en soldats hvil i fuld kampuniform. Den havde lige den rette krumning. Vi var et team af allerhøjeste 26

27 kaliber. Alle gjorde sit til at det lykkedes at komme gående hjem kl Som rosinen i pølseenden. En fed, fed oplevelse. Teamwork når det er aller, aller bedst. Kl lå vi i de kolde bivuaker. Kl blev vi vækket. Om vi fik sovet??? Det var godt nok ikke meget! Godt det samme, for det var ikke muligt at holde kulden på afstand. Fredag 5/2 Sikke en kold og træt morgenstund. Det var mørkt da vi pakkede sammen. Små røde lys var at se overalt. Der blev kaldt til appel kl Troede at vi derefter fik mulighed for at lave en kop velfortjent varm kop kaffe, men nej, der var bare afgang efter nedbrydning af lejren. Til gaskammeret. Det var noget som bare skulle overstås. HUSK DEADLINE FOR INDLÆG TIL NÆSTE NR. 15 MAJ 2010 Da vi ankom til kasernen, fik vi verdens bedste overraskelse. Der var bestilt morgenmad til alle i messen. Vi havde overlevet de hårdeste vilkår, som man kan opleve herhjemme, og det endda med bravur. Dette var vores belønning. Hvor er vores instruktører og kaptajnen dog betænksomme. Stor tak til dem. Og så til en udfordring af de mere klamme. Gaskammeret. Pue..hae den var ikke rar at tænke på. Skifte ventiler, drikke med sugerør, løbe tagfat, afrensning osv. Det værste var dog, at gå ind i kammeret UDEN gasmaske på, at mærke gassen, og først derefter at iføre sig masken som indstuderet. Det sved og brændte, næsen løb, en ganske ubehagelig oplevelse. Var jeg en demonstrant, så var jeg bare spænet der ud ad. Bagefter var det dejligt at have klaret også denne forhindring. Hjem, hjem, soignering af våben, oprydning, pakning og så en kæmpe velfortjent weekend. Dette var de 2 første uger på et fantastisk kursus. Det er kun udvalgte dele af programmet som jeg har beskrevet. Vi har lært og prøvet meget mere. Det er meget intensivt. Verden udenfor står ligesom stille når vi er her. Nu er der 14 dages pause. Derefter vender vi tilbage i 3 uger. Anita har lovet at sende fortsættelsen af dagbogen som vil blive bragt i næste FSU-NYT 27

28 Beskrivelse af rekrutteringsafdelingen(rdr)og dens opgaver ved STLG-2 Anny Biehl Med baggrund i McKinsey Review blev det anbefalet Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU), at rekruttering og fastholdelse af sundhedsfagligt personel skulle sammenlægges ét sted i FSU organisation. Derfor blev Rekrutterings- og Fastholdelsesafdelingen (RDR) under Rådgivningsdivisionen oprettet 1 OKT RDR s opgaver Støtter Forsvarets Personeltjeneste vedrørende tilvejebringelse af sanitets- og sundhedsfagligt personel til Forsvarets operative struktur herunder internationale missioner. Der afholdes kvartalsvise møder med FPT for gensidig information. Rekruttering af læger og sygeplejersker Generel information og supervision til ansøgere Orientering om uddannelses- og tjenesteforløb Briefing og End of tour af udsendt personel Udstikning af personel til INTOPS og sejlende tjeneste. (se uddybende andetsteds i FSU-Nyt) Faste læger (tjenestemænd og kontraktansatte) Tjenesteplanlægning i forhold til missioner og sejlads Deltagelse i informationsmøder til klinisk basisuddannelse Deltager i udstillings- og foredragsvirksomhed Artikler i FSU-Nyt Kursuskatelog Lægedage Afholdelse af PARU-seminar Bl. a sagsbehandling af ansøgninger til efter- og videreuddannelse Varetager tæt kontakt til de unge læger på reservelægekursus Deltager i optagelses- og ansættelsesforløb ved FVR Kontakt til og vartning af Forsvarets delelæger. Afdelingens læger deltager i sejlende tjeneste RDR er placeret ved Forsvarets Sundhedstjeneste på Skalstrup og er bemandet med 1 STLG-2, 1 OLG, 2 AFDLG ( 1 AFDLG er ubemandet), 1 AFDSYPL, 2 SSG, 1 KP og 2 ASS (1 ASS er ubemandet) Fortsættes næste side 28

29 Pr. 1 MAR 2010 er RDR bemandet med: STLG S. Lyduch (overgår til anden tjeneste pr. 1 APR 2010) OLG A. Biehl (bliver pr. 1 APR 2010 STLG-2 i RDR) AFDLG N. M. Nielsen SSG O. Madsen SSG D. Christiansen KP H. Jensen AFDSYPL A. K. Hansen ASS C. Testmann Løbende kontakt til personel fra badekar Personelplanlægning for kombinationslæger mht. udsendelse SSG O. Madsen, FSU-SSA205, telefon: : Deltagelse i Lægedage Briefing & End of Tour Paru seminar Booking af kurser (militære og civile) Input til befaling Kontaktperson og opgaver AFDLG N. M. Nielsen, FSU-FNA302, telefon : Udstikning til sejlende tjeneste, INTOPS, KIRhold, Personelplanlægning for fast personel mht. udsendelse KP H. Jensen, FSU-SSA206, telefon: : Deltagelse i Lægedage Briefing & End of Tour Paru seminar Administration Løbende kontakt til personel fra badekar Personelplanlægning for kombinationslæger mht. udsendelse Sagsbehandling vedrørende ansøgning til efter- og videreuddannelse for rådighedspersonel Deltagelse i Lægedage Deltagelse ved FVR (ansættelseskommission for læger) SSG D. Christiansen, FSU-UDA104, telefon : Kontakt til reservelægekursus AFDSYPL A. Hansen, FSU-FNA323, telefon : Varetager udstikningsfunktion til INTOPS for rådighedsygeplejersker ASS C. Testman, FSU-UDA110, telefon : Administration Booker kurser Planlægning af Info-møder Udstikning til sejlende tjeneste, INTOPS, KIRhold, Personelplanlægning for fast personel mht. udsendelse 29

30 Rekrutteringssituationen februar 2010 ved SSG Dan Christiansen Vi er de nye i klassen : Rekruttering- & Fastholdelsesafdelingen (RDR). Vores primære opgave er rekruttering af sundheds- og sanitetsfagligt personel til Forsvaret. Dette indlæg vedrører rekruttering af læger. Rekruttering af andet sundheds- og sanitetsfagligt personel vil blive beskrevet på et senere tidspunkt. Yngre læger og Forsvaret Spørger man Maren i kæret om situationen indenfor sundhedsvæsenet vil langt de fleste, som dagligt følger med, give udtryk for at sundhedsvæsenet er trængt på ressourcer i form af økonomi, lange ventelister og mangel på materiel og personel læger i særdeleshed. Dette fænomen skulle efter normale omstændigheder så også gælde forsvaret, hvilket langt fra er tilfældet. Faktisk er det sådan, at FSU på dette tidspunkt har en meget stor tilgang af yngre læger med 12 måneders ansættelser. Disse læger dækker forsvarets behov for udsendelse af læger til såvel missioner med hæren som sejladser ved søværnet. Denne situation er helt unik og samtidig optimal for FSU. Denne succes-fortælling er resultatet af en årelang, målrettet og sej indsats med kontakt til den civile lægeverden gennem deltagelse i Lægedage, informationsmøder på universiteterne og - ikke mindst vartning og kontakt til netværk af tidligere ansatte, som har været meget glade for såvel uddannelsesforløbet, sejladserne og deltagelse i missioner. Den primære vartning her har karakter af udstikning, medens den egentlige vartning foregår via et netværks-samarbejde mellem Forsvarets Personeltjeneste (OK B. Junker), Uddannelsessektionen (KN K. Thornild) og Rekruttering & Fastholdelsesafdelingen (AFDLG N.M. Nielsen, ASS C. Testmann og SSG D. Christiansen). Medvirkende årsager er også, at lægerne når de er kursister hos os oplever at blive mødt af en kultur, som på samme gang stiller krav og som forstår at matche deres akademiske krav og behov for meget forskellig-artede personlige og karrieremæssige hensyn. Vi var f.eks. tilpas stolte, da en læge med anden etnisk baggrund på trods af det rå og kærlige sprog hos os, senere kunne udtale til pressen, at vi var stedet hvor han mindst havde oplevet sig anderledes eller anderledes behandlet. Udfordringerne Det spiller sikkert også en rolle, at arbejdet som læge ikke mindst i missionerne opleves som særdeles meningsfuldt. Det gør det sikkert også at gøre tjeneste i Sundhedsvæsenet herhjemme, men i mission bliver der stillet skarpt på alt: Ens egen formåen fagligt, ens evne til at fungere under krydspres og når man nogle gange kender patienten, samt ens evne til at samarbejde med mange forskellige personligheder og nationaliteter. Ligesom man kan tale om accelererede patientforløb, er der 30

31 her tale om accelererede læringsforløb. Kombinationen af indholdet i uddannelsen hos os og læringen i praksis ville man være adskilleligt flere år om at opnå i det civile. Hvis man skulle være i tvivl om den store mening med det sundhedsfaglige personel i forsvaret, kan man blot se Felthospitalet, som pt. sendes på TV2. En udsendelse som gør stort indtryk på seerne, indtryk man aldrig glemmer og som viser, at her er der kvinder og mænd af en særlig støbning, menneskeligt og fagligt. Kvinder og mænd vi andre kun kan være stolte af. Hvor posterne på reservelægeniveau løses af yngre læger med 12 måneders ansættelser, løses de ledende funktioner, SMO (Senior Medical Officer), primært af faste læger fra FSU s støttestruktur og den Operative struktur. Også her har RDR iværksat et nyt tiltag. En gang årligt modtager alle faste læger i begge strukturer en anmodning om at komme med deres ønsker til de udmeldte missioner, foretrukne tidspunkter o.a. Efterfølgende udarbejder RDR en plan for det kommende års SMO-missioner, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker. RDR har modtaget mange positive tilbagemeldinger på dette nye tiltag, som giver den enkelte SMO maksimal indflydelse på den personlige planlægning. RDR har konkluderet, at denne metode er en succes og vil forsætte med den i fremtiden. Det kan oplyses, at det indtil videre ikke har været nødvendigt at beordre nogen til ikke ønsket tjeneste. Det kan også nævnes, at der i det seneste år har været flere yngre læger med tidsbestemte kontrakter, som har virket som SMO med særdeles tilfredsstillende resultat. Således er faste læger blevet sparet til andre opgaver og tjenester. Speciallæger og Forsvaret Samtidig med at vi har stor succes med rekrutteringen af de yngre læger, har vi stadig udfordringer med de erfarne speciallæger. Til de internationale opgaver skal vi bidrage med anæstesiologer, kirurger (bløde og hårde) og her er vi (endnu) ikke på fuld omgangshøjde. Efterlysning Hvis du selv eller en du kender har lyst til at påtage dig det særlige ansvar og opgaven, så hører vi meget gerne fra dig. Dine kompetencer, såvel fagligt som ledelsesmæssigt, er tiltrængte: for patienterne og for teams ne. Aktuelt behov Lige nu har vi brug for speciallæger til KIR- TEAM ROLE 3 i samarbejde med amerikanerne på Felthospitalet i Khandahar perioden 23 juni til 02 september De næste gange vi skal bidrage med KIR- TEAM er fra ultimo februar til primo maj 2011 og igen fra ultimo april til primo juli Nyt hold reservelæger bestået DEC 2009 FOTO: FSU Kontaktpersoner Har du interesse i og mulighed for at påtage dig en af de beskrevne funktioner eller opgaver, så kontakt venligst AFDLG Niels M. Nielsen, mail: [email protected] eller SSG Dan Christiansen, mail: [email protected] 31

32 Forsvarets Infirmerier ved CHSD STLG-1 Søren Worm-Petersen Forsvarets Infirmerier En udviklingshistorie Baggrund Forsvaret har altid haft infirmerier og infirmerierne har organisatorisk hørt under mange forskellige myndigheder. I nyere tid dog kun 6; HOK, SOK, SMK, FTK, FSU og GLK. Det daglige driftsansvar lå typisk hos en regimentschef, en flådestationschef eller en flyvestationschef, der altså var den stedlige overlæges chef. I den tid var Generellægens opgave i alt væsentligt rådgivende, lige med undtagelse af det daværende infirmeri på Jægersborg Kaserne, der var en del af hans organisation. Af naturlige og let forståelige grunde var det enkelte infirmeris førsteprioritet at betjene den lokale garnison bedst muligt og det var nærliggende at integrere sig mest muligt med den myndighed man var en del af og samtidig dybt afhængig af, blandt andet var garnisonen som regel behjælpelig med administrative opgaver indenfor personel, materiel, økonomi og IT. Ved forsvarsforliget gjorde man op med mange ting og talte om at det ny forsvar skulle bygges op fra bar mark. Der blev indført en ny organisation med en operativ struktur, baseret på de 3 værn. Den operative struktur var det primære og den anden del at organisationen, støttestrukturen, skulle kun have absolut nødvendig størrelse og skulle bestå af en række funktionelle tjenester, der hver især bestred et specialiseret funktionsområde. De skulle levere hver deres del af logistikken, om man vil. Denne organisation afspejlede den ny virksomhedsmodel og kom virkelig bag på mange, mest fordi næsten alle processer skulle tænkes på en helt ny måde og fordi de gamle garnisonschefers helhedsansvar forsvandt. I virkeligheden kan det undre, at denne udvikling kom bag på så mange, fordi forsvarets elektroniske styresystem De- Mars netop understøtter sådan en virksomhedsmodel. Og DeMars havde været et faktum i adskillige år inden Nå, men det var på denne baggrund at FSU blev til en slags funktionel tjeneste, der, blandt mange andre opgaver, nu skulle varetage driften af forsvarets infirmerier og i den sammenhæng også overtage ansvaret for den flyve- og navalmedicinske virksomhed (der ikke kun er dykkemedicin). At overtage driftsansvar med alt hvad det indebærer, er ikke noget man bare lige gør. Så reelt fik FSU først ansvar for infirmerierne 1. januar Men siden da er infirmeridrift noget, der har optaget os indgående. De ny opgaver Forliget betød et definitivt farvel til mobiliseringsforsvaret og goddag til det professionelle forsvar. Der skulle opnås større kampkraft med mindre enheder og vi skulle være expeditionary. Leaner but meaner hed det. Omvæltningen var ikke så stor i Søværnet og Flyvevåbnet som i Hæren, men infirmerierne skulle alligevel ændre fokus fra at servicere værnepligtige, som med stor energi skulle holdes i tjenesten. Altså skulle man rydde venteværelset om morgenen og være klar til at være klar resten af tiden. Lykkedes det ikke at holde de værnepligtige til ilden, kunne de altid sendes hjem som uegnede. Sådan kan vi ikke bare skille os af med det faste personel, der udgør forsvarets væsentligste ressource, som der er lagt rigtigt meget uddannelse i og som kompetencemæssigt er en forudsætning for at forsvaret kan løse sine opgaver. Det ny fokus blev støtte til opstilling af enheder til internatio- 32

33 nal tjeneste, med alt hvad det indebar af helbredskrav, vaccinationer og undervisning. Det var også i denne periode, at der for alvor kom fokus på at kunne dokumentere soldaternes helbredstilstand efter udsendelser i INTOPS. Så strukturerede hjemtagelsesundersøgelser blev også en del af hverdagen. Ret tidligt i denne allerede turbulente tid fik vi så Sundhedstriaden oveni. Den indebar periodiske helbredsundersøgelser, både læge og tandlæge, af alt militært personel og udvalgte civile (nu cirka 1500). Grundvaccination hørte også med til pakken. Faktisk var det en opgave FSU længe havde arbejdet for at få lov til at løfte, men måske var timingen ikke helt perfekt. Selvom FSU var med i forarbejdet til Sundhedstriaden og havde set opgaven komme, havde vi, for at være ærlig, ikke forventet at gå i gang allerede NOV Hvorfor det alligevel gik sådan er en anden spændende historie. I samme periode skulle infirmerierne også vænne sig til at arbejde rutinemæssigt med den elektroniske patientjournal, Cosmic. EPJ er en kæmpe fordel, det har man kunnet læse om i dette blad tidligere, men det er altså ikke nødvendigvis tidsbesparende i starten. Og for at føje spot til skade, skulle resultaterne af helbredsundersøgelserne overføres manuelt til DeMars. Det skal de desværre stadig, lidt endnu i al fald, men det er endnu en spændende historie i må have til gode. Fusioner, struktur og den slags Egentlig havde ideen med at organisere infirmerierne i centre udviklet sig allerede i 2004, men det var først i 2005 at tanken blev gennemført fuldt ud. Tanken var, at centrene skulle arbejde sammen om at udnytte de rådige ressourcer bedst muligt. Vi vidste jo at belastningen ikke var den samme i alle garnisonerne på et givet tidspunkt. Med implementeringen af den ny virksomhedsmodel, blev det også nødvendigt at deles om de administrative opgaver, der ikke længere blev løst af de gamle samarbejdspartnere i garnisonerne. Nu skulle administrationen løses af infirmerierne selv, kun støttet af en fjern stab i Skalstrup. Det var medarbejderne ved infirmerierne ikke altid uddannet til. Men der var ingen vej uden om, man måtte lære sig at håndtere opgaverne. Egentlig tror jeg at en af de alvorligste wake up calls var for infirmericheferne, der nu ikke kun formelt, men også rent faktisk havde personel-, budget- og materielansvar for en lille enhed. Og til overflod var disse områder pludselig blevet styringsinteressante. I Skalstrup havde vi også en del at lære, vi var heller ikke helt gearet til den ny verden. Vi havde selvfølgelig forventet at der skulle arbejdes med at forene 3 værnskulturer. Jeg kunne jo godt huske, at da jeg blev overført fra Hæren til Søværnet, meddelte den daværende Flådestationschef mig ved tiltrædelsessamtalen, at han havde fået i opdrag af Admiralitetet at afnazificere mig. Men vi havde ikke gennemskuet, at det vi var op imod i virkeligheden var lige så mange små kulturer som der var infirmerier. Blandt andet derfor viste det sig hurtigt, at det ikke var smart, at lægge størsteparten af infirmerierne under Sanitets- og Sundhedsfaglig Afdeling. I virkeligheden havde afdelingen rigeligt at gøre med studie og udvikling, samt internationale operationer. Men afdelingschefen og National Sektion arbejdede hårdt med opgaven og lige så stille begyndte skuden at vende. Sideløbende arbejdede man i Flyve- og Navalmedicinsk Afdeling (FNA) med at vænne sig til at de derværende specialfunktioner ikke længere beroede i værnene, men hørte til ny og knapt så erfaren, men til gengæld fagligt funderet myndighed. FNA var dog lidt af en kimære, for der var også ganske almindelige infirmerier i afdelingen. Jeg ved at der lå de bedste intentioner bag konstruktionen, jeg var selv med til at føde tanken. Men da ideerne blev ramt af virkeligheden, viste det sig at det ikke nødvendigvis var effektivt at infirmerierne havde to forskellige herrer. McKinsey og tiden efter Da FSU havde kørt med ny organisation og ny opgaver i 2½ år, kom der en ekstern evaluering af os. Den forestod konsulentfirmaet McKinsey (McK) sammen med FKO. Jeg skal ikke trætte med mere intensive beskrivelser, 33

34 men det var faktisk en god og lærerig proces. Mck var heldigvis enig med os i en række af vore observationer omkring organisationen og var behjælpelige med råd om en ændring. I korthed skulle vi organisere os efter vore kerneopgaver, hvoraf en er sundhedsydelser, der jo er emne for dette indlæg. Derfor blev alle infirmerier samlet i en division, Sundhedsdivisionen. FSU var også for svage administrativt, både i Skalstrup og i Sundhedscentrene, det skulle der rådes bod på og det er der blevet i Sundhedscentrene, hvor der nu er administrationsbefalingsmænd alle steder. Snart bliver der også rettet op andre steder, men det falder uden for dette indlæg. Der blev også peget på, at FSU ledelseskraft nok kunne anvendes bedre. Derfor findes Særlig Stab ikke længere og derfor er jeg ikke længere stabslæge for søværnet, men Chef for Sundhedsdivisionen, der principielt er en værnsfælles stilling. Denne organisation trådte i kraft i SEP Det var, med de erfaringer vi nu har, en rigtig beslutning at lave denne organisationsændring. Et enkelt målepunkt illustrerer dette; allerede i første kvartal 2009 var produktionen fra infirmerierne fordoblet i forhold til samme kvartal året før. Men McK gjorde også en lidt ubehagelig observation. De mente at vi var stærkt overbemandet i infirmeristrukturen. Det kunne vi heldigvis imødegå, vi argumenterede for at der var store uløste opgaver, mere konkret videreudviklingen af Sundhedstriaden. Hidtil var vi kun nået til at undersøge medarbejderne og gruppere dem efter egnethed. Tilbudsdelen udestod endnu. For det vi skulle var jo at understøtte den operative parathed ved at arbejde med sundhedsfremme og understøtte implementeringen af en sund virksomhedskultur. Det fremgik heldigvis af forsvarets mission, vision og strategi. Så hørte vi ikke mere til personelreduktioner og siden har vi arbejdet målbevidst med denne ny opgave. Personalet er blevet uddannet, alle kan sige KRAM uden at blinke og billedligt talt ved alle, at det er vigtigere at forhindre en medarbejder i at få gammelmandssukkersyge, end det er at vejlede ham, når han har fået det. Og vigtigst af alt, vi kan nu mærke at en stigende andel af forsvarets medarbejdere ser ideen i disse tiltag. Jeg oplever at infirmeriernes medarbejdere er engagerede og fokuserede, men har alligevel lyst til at fremhæve den gode hjælp vi får fra et andet hjørne af FSU. Det er de 20 idrætsledere, som blev ansat netop med det formål at understøtte Sundhedstriaden og idrætsdimensionen i sundhedsfremme med alt hvad det indebærer. Min personlige oplevelse er bare, at det har været KA- NON I skrivende stund er det ikke afklaret hvad der bliver konsekvensen for infirmerierne i denne forligsperiode. Vi ved kun, at de overordnede opgaver består. Alle ved at der tales kasernelukninger eller sammenlægninger, men der er ikke noget konkret på bordet. Og blot det at lukke en kaserne sparer ikke uden videre et infirmeri. Der er det samme antal personer der skal undersøges og afgivelserne af personel til INTOPS vil heller ikke blive reduceret. Men selvfølgelig kan der blive tale om at høste en stordriftsfordel. Uanset hvad der kommer, glæder jeg mig til at møde de ny udfordringer sammen med alle medarbejderne i Sundhedsdivisionen. Dem har jeg stor respekt for, fordi de trods ofte vanskelige vilkår rent faktisk leverer varen. For mig er det der aftvinger respekt, at infirmerierne samtidig med de ovenfor beskrevne forandringer, som så sandelig er kommet i en lind strøm, har formået at holde fast i hvad det er der tæller; ordentlig og kvalificeret behandling af brugerne. Det er vigtigt, for jeg tror at alle de andre i forsvaret måler FSU netop på infirmeriernes ydelser. Lidt poppet kan man sige, at infirmerierne er Generallægens operative enheder, de som opererer i den spidse ende at støttestrukturen. Noget er der om snakken. 34

35 Idræt i Forsvaret ved Leon Lindholm, TELEGRAFEN s Redaktion Alle ansatte i Forsvaret har ret til to timers idræt hver uge. Det betyder soldater, kontorpersonale, ejendomsserviceassistenter, værkstedsfolket m. fl. alle nu har ret til, at de i arbejdstiden får mulighed for at dyrke to timers idræt hver uge. Seniorsergent Karsten Frandsen er ansat som idrætsleder. Karsten har altid været aktiv indenfor idræt herunder også i Fredericia Garnisons Idrætsforening (FAGI). Nu er Karsten tilbage på 110 % og klar til at hjælpe alle ansatte med både form og figur. Forsvaret har igennem længere tid sat meget fokus på motion og kost. Idræt og motion er med til at holde soldaterne i kampform og det er nødvendigt med de opgaver, der skal løses uden for landets grænser. Kravene er skærpet og tilpasses løbende, så de der udsendes er i bedst mulig form og alle andre ansatte skal også lære at tænke og handle i en sund retning, for at have et så godt helbred og den bedst mulige fysiske form. Det giver gladere medarbejdere, sundere miljø og selvfølgelig færre sygedage. Idrætsleder - idrætsofficer For få år siden afskaffede Forsvaret idrætsofficeren (IDOF) og ved forrige forlig oprettede man sideløbende funktioner, hvor ansatte, ved siden af havende tjeneste, skulle varetage kompagniernes idræt - idrætsinstruktører. Karsten Frandsen er kendt i Fredericia gennem mange år som konstabel og befalingsmand - seniorsergent og nu også idrætsleder, hvor han kan fortælle: "Til dagligt har jeg kontor på infirmeriet (bygn. 12) på Ryes Kaserne og indgår her i et samarbejde omkring sundhedsfremmende tiltag. Flere har den opfattelse, at nu er den gamle IDOF tilbage. Det er han ikke, når man ser på hovedopgaverne. I bund og grund handler det om, at vi idrætsledere skal være med til at hjælpe, så de, der er egnet til udsendelse, også forbliver det i fremtiden samt at de, der har fået det gule kort (midlertidig uegnet), får hjælp til på sigt, at kunne erklæres egnet igen. Desuden hjælp til øvrige også til de, der ikke er omfattet af periodisk helbredsundersøgelse. Hjælpen kunne være: "Trænings- og kostvejledning, motions og træningstilbud samt sundhedsfremmende tiltag". Desuden støtte til enhederne i form af uddannelse og rådgivning, støtte til konkurrencevirksomheden i samarbejde med idrætsudvalget og FAGI, rådgivning til det lokale støtteelement om idrætsmateriel og faciliteter. Alt dette skal jeg stå for både i Fredericia garnison og ved Søværnets Operative- Kommando i Århus". Nyt og fordele For den enkelte skulle det nye tiltag med idrætsledere være, at der er et tilbud om hjælp inden for fysisk træning og sundhedsfremmende tiltag. Det at man bliver bevidst om, at fornuftig livsførelse i det job, vi har, er vigtigt ikke bare her og nu, men også når vi ser fremad. Karsten fortsætter: "Det er jo en at mine store opgaver, at motivere og få den enkelte til at indse, at selv små ændringer i livsførelsen her og nu kan gavne rigtigt meget på langt sigt. Fordi man nu er tjenestegørende i Fredericia, er det ikke ensbetydende med, at man kun 35

36 kan få hjælp at mig. Alle er velkomne til at tage kontakt med en af de andre 19 idrætsledere, hvis man ønsker det. Da jeg er direkte underlagt Center For Idræt (CFI), er jeg det lokale bindeled og vil derigennem modtage informationer, som jeg vil formidle videre ud til jer, når der kommer nyt. Dermed skulle vi forhåbentlig undgå misforståelser og rygter". Følgende områder er aktuelle lige nu: Nyt styrketræningsmateriel Udendørs træningsstativer Nyt idrætstøj Nærkamp i uddannelsesbestemmelserne og nærkampsmateriel Opdatering af uddannelsesbestemmelserne (BBU'erne) Nye fysiske test (som ikke er krav men uddannelsesmål) Bestemmelser om manuel håndtering (personløft/transport) Strukturen i uddannelse af idrætsfagligt personel I samarbejde med idrætsudvalget, vil jeg lave en idrætsaktivitetsoversigt (IAKOS), hvor der vil fremgå faste træningstilbud og faste tider, hvor man kan koble sig på hold/enheder samt temauger. Temauge kunne være i forbindelse med, at der er lånt nærkampsmateriel og alle kunne så planlægge på, at få gennemført uddannelsen af enheden over nogle dage, med hjælp fra de instruktører, vi har i garnisonen. Hvad er Karstens højere prioriteter Kan du fortælle TELEGRAFENS læsere, hvad du lige nu har i gang? "Selvfølgelig er opgaven at hjælpe den enkelte, men i høj grad kæmper jeg for, at vi kan få en ordning med mulighed for vejledning/behandling af en fysioterapeut. Vi strammer skruen mere og mere med hensyn til træning og krav til den fysiske form i forbindelse med udsendelse til internationale operationer (INTOPS). Vi har læger til at stille diagnoser, men vi mangler eksperterne til at vejlede/behandle på den enkeltes problem. Det er vi som idrætsledere ikke uddannet til. Mange kaserner har lokale ordninger med fysioterapeuter, som vi også selv har, men ved os er det kun for dele af personellet. Der er da heller ikke nogen der siger, at det ikke er nødvendigt (senest er der i FSU ansat fysioterapeuter til at hjælpe Afghanistansoldaterne). Men hvorfor ikke være på forkant og forebygge? Hjælpe personellet inden de bliver udsendt. Det hele handler om penge. Da en fælles ordning nok ikke lige ligger for døren, håber jeg, at vi i Fredericia garnison kan få en ordning, hvor alle enheder spytter lidt i kassen, så ordningen kan gælde for alle. Det mener jeg, at vi skylder de personer, vi sender ud". Afslutningsvis kunne Karsten Frandsen fortælle, at det på højeste sted i Forsvaret er vedtaget at: "Alt personel gives ret til at gennemføre fysisk træning inden for normal daglig arbejdstid i mindst to timer hver uge". LÆS: FSUBST af

37 Klimatest i Sydafrika ved Læge Stine Borch Thorup Klimatest i Sydafrika lidt af et drømmejob når man aldrig har været i Afrika og pludselig får muligheden for i tre en halv uge at være læge for den gruppe der skal klimateste forsvarets Infanterikampkøretøjer CV9035 (IKK). Formål med turen Formålet med at tage til Sydafrika var at teste hvordan IKK erne klarer varmen og støvet i et Afghanistan-lignende område - dog uden risikoen for at støde ind i Taliban. Mit ansvar lå i forhold til akutte skader opstået i forbindelse med testen og generelt i forhold til at mindske risikoen for sygdom, f.eks. maveproblemer, under opholdet. Torsdag den 14. januar forlod vi den danske isvinter for at rejse sydpå. Destinationen var i første omgang Kimberley, hovedstaden i Northern Cape, Sydafrikas største provins. Området er kendt for sine diamantforekomster og sin dertil hørende brogede historie om jagten på de kostbare sten. Fra Kimberley kørte vi 300 km vestpå i bedste CIA stil til Alkantpan Test Range. Sidstnævnte er et civilt øvelsesterræn beliggende bogstavelig talt in the middle of nowhere med over 60 km til nærmeste rigtige by. Alkantpan Test Range besøges flittigt af mange forskellige nationer og bruges blandt andet til våbenafprøvning. Det samlede areal udgør omkring ¼ af Danmarks areal og betegnes som ørkenagtigt. Temperaturen midt på dagen var mellem 35 og 45 grader. Den afsides beliggenhed var årsagen til, at FMT havde bedt om deltagelse fra FSU. I tilfælde af en ulykke kunne der være op til 2 timers transport til nærmeste hospital. Min bekymring lå specielt i forhold til de tre arter af meget giftige slanger, der levede i området og som i mine øjne udgjorde en væsentlig sikkerhedsrisiko i øvrigt til stor morskab for resten af gruppen. Det var vidst noget i omfang af 20 år siden nogen sidst var blevet bidt! Holdet bestod af civilingeniører fra Forsvarets Materieltjeneste, officerer og befalingsmænd fra Hærens Kampskole, IKK-besætning fra Antvorskov kaserne og tre svenskere, heriblandt to mekanikere, fra Hägglunds, der producerer IKK en. Inden jeg tog til Sydafrika handlede alle mine tanker om de akutte situationer der kunne opstå i forbindelse med sådan en opgave. Jeg pakkede derfor udstyr og medicin nok til at behandle en lille hær med alt fra myggestik til meningitis. Det skulle imidlertid vise sig, at turen kom til at handle om noget ganske andet. Grundet de optimale forhold for udførelsen af klimatesten ville Center for Idræt benytte chancen til at lave en undersøgelse af den varmestress som besætningen på IKK en udsættes for. Min korte tid i selskab med mandskabet omkring IKK en har været en øjenåbner i forhold til de arbejdsmiljømæssige forhold man eksponeres for som henholdsvis skytte, kører og vognkommandør. Det gælder vibrationer i sådan et omfang, at hænder og fødder efterfølgende er følelsesløse. Kraftig støj fra motoren og bælternes kontakt med underlaget, varme fra motoren og omgivelserne og ikke mindst støv som både i Sydafrika og efter forlydender Afghanistan kan være temmelig generende. Herudover kører besætningen i kampvognsdragt lavet af brandhæmmende materiale, handsker, støvler, hjelm og fragmentationsvest, dog uden kevlarplader, alle ting der må betegnes som hæmmende for kroppens varmeafvikling. Der foreligger relativt få undersøgelser omhandlende kroppens respons på arbejde i varmt klima hos soldater, der betjener kampvogne. 37

38 Termopiller Ved hjælp af banebrydende amerikansk teknologi brugt specielt til atleter har man udviklet en termopille til måling af kroppens kernetemperatur. Termopillerne anvendes oralt eller rectalt og temperaturen måles med stor nøjagtighed eksternt af en CorTemp data recorder. Hensigten var at måle temperaturen hos besætningen under kørsel og sammenholde med omgivelsernes temperatur og fugtighed. Vi undersøgte besætningens hydreringsgrad ved hjælp af vejning før og efter kørsel og registrering af væske og vandladning. Pulsure blev påsat under kørsel til kontinuerlig registrering. Resultaterne er fortsat ved at blive bearbejdet, men foreløbige data tyder på en ikke ubetydelig dehydrering dette på trods af de meget gunstige forhold for hvile og væskeindtag i forhold til engagement i et krigsområde. Turen til Sydafrika har på mange måder været lærerig. Udover et relevant fagligt indhold har det været inspirerende at omgås mennesker, der på trods af vanskelige arbejdsvilkår elsker deres job. Tak til Kim, Lars, Niels Christian, Daniel, Hans og Jannick for velvillig deltagelse i projektet. FOTO: Stine Borch Thorup 38

39 Invitation til Sygeplejersker ansat i Forsvaret ved SYPL-R Kirsti Andersen Der er oprettet et forum hvor sygeplejersker der er ansat eller har rådighedskontrakt med forsvaret kan holde kontakt med hinanden. Dette forum giver mulighed for at lægge dokumenter ud, afholde debatter og oprette kalender, sende links og lave en blog der har fælles interesse for sygeplejersker der er ansat i forsvaret. Ønsker du at være medlem af dette forum kræves det at du er medlem af Dansk sygeplejeråd. Du bedes logge på Under Sygeplejersker ansat i forsvaret kan du ansøge om deltagelse ved at sende din mailadresse til administrator: SYPL-R Kirsti Andersen. Stemningsbillede fra basiskursus JAN 2010 FOTO: SYPL Anita Schlippe Rasmussen 39

40 PERSONALENYT ANSÆTTELSE RTLG-2 Sten Leander Pedersen, FSU-INFVAR50, ansættes og udnævnes til AFDTLG fra den 1. december 2009 og beordres til tjeneste som SC Sydvestjylland, Infirmeriet på Varde Kaserne AFDSYPL Mette Holm Schmidt, FSU-INFVAR20, ansættes som AFDSYPL ved infirmeriet i Varde 1. december 2009 AFDSYPL Lene Haugaard Bonnesen, ansættes som AFDSYPL ved infirmeriet i Skalstrup 1. januar 2010 SPLG Bitten Dybdal, FSU-FNA1A16, ansættes 1. januar 2010 med henblik på tjeneste som speciallæge/ afdelingslæge i stillingen ved Region Hovedstaden, Rigshospitalet TLG Rikke Rothe Gielfeldt, ansættes som militærtandlæge i stillingen FSU-INFKOR60 fra den 1. januar 2010 OASS Carina Widstrup Clayton, FSU-PAA1, er ansat (barselsvikar) ved Forsvarets Sundhedstjeneste ved PAA1 i perioden 4. januar 2010 til 31. marts 2010 LG Agata Magda Mierzwinska, FSU-INFHSB, ansættes som afdelingslæge 1. februar 2010 i stillingen FSU- INFSKV02. Tjenesten primært forrettes ved INF HSB UDNÆVNELSE AFDLG Anne Trandse Lyster Knudsen, FSU-INFOKS, udnævnes til overlæge på prøve, FLGK, HRN (M331) fra den 1. november OLG beordres efter ansøgning til varig tjeneste som chef for infirmeriet i Oksbøllejren fra den 1. november 2009 MAKS Pernille Jørgensen, FSU-INFFRH, udnævnes til MOKS pr 5. november 2009 OLG Anny Elisabeth Biehl, FSU-FNA2, udnævnes til STLG-2, SVN fra den 1. april STLG-2 beordres fra samme dato til tjeneste i stillingen FSU-CH RDR RTLG-2 Peter Nygaard Wulff, FSU-INFHLM, er udnævnt til RTLG-1 den 1. januar 2010 KONTRAKTOPHØR/AFSKEDIGELSE FSPC Hans Krisstoffer Christensen, FSU-INFSKP, afskediges på grund af alder med pension den 30. april 2010 RTLG-2 Ole Bent Pedersen, FSU-INFVAR, ansættelse på kontrakt bringes til ophør den 31. december

41 Personalenyt fra hjemmesiden Anny Elisabeth Biehl Hendes Majestæt Dronningen har 11 DEC resolveret at OLG Anny Biehl udnævnes til Stabslæge af 2. grad fra den 1 APR 2010 På billedet overrækker Generallægen overrækker Anny beviset. Anne T. L. Knudsen Den 1 NOV 2009 er Anne T. L. Knudsen, infirmeriet Oksbøl udnævnt til Overlæge på prøve efter 2 år som Afdelingslæge på prøve. Generallægen overrækker Anne beviset på sit kontor. 25 års Hæderstegn MSPC Per Budde blev hædret med 25 års hæderstegn 28 JAN 2010 af Generallægen 25 år i Forsvaret Seniorsergent Søren Bæhr havde den 29 DEC 2009 været 25 år i Forsvaret. Generallægen overraskede SSG Søren Bæhr med overrækkelsen af beviset i en undervisningssituation hvor Søren Bæhr var elev. 41

42 Nina Rummel Efter 2 års tilfredsstillende prøvetid som Overlæge på prøve er Nina Rummel af Hendes Majestæt Dronningen udnævnt til Overlæge fra 15 FEB Generallægen forestod overdragelse af udnævnelsesbeviset. Helle U. J. Petersson Helle U.J. Petersson udnævnes til afdelingstandlæge 1 JAN Helle blev overrasket da Generallægen overrakte ansættelsesbeviset ved en sammenkomst i Karup. Ridderkorset af Dannebrogsordenen OLG Hans Erling Døssing Overlæge Hans Erling Døssing er dekoreret med Ridderkorset af Dannebrogsordenen. Generallæge Erik Darre viderebragte den gode nyhed og Ridderkorset til OLG ved en sammenkomst i Karup. OLG Peter Souza Ric-Hansen Overlæge Peter Souza Ric-Hansen er dekoreret med Ridderkorset af Dannebrogsordenen. Ridderkorset blev overrakt af Generallægen ved en overraskelses sammenkomst 7 OKT 2009 på infirmeriet på Holmen. 42

43 Felthospitalets hjemkomst Søndag 18 OKT 2009 vendte FHOSP hjem fra Afghanistan hvor personellet har døjet med hårdt arbejde, varme og støv de sidste 3 måneder. Generallæge Erik Darre mødte op for at give de hjemvendte soldater en hjertelig velkomst. Jens Tingleff Hendes Majestæt Dronningen har 5 OKT 2009 resolveret at FHOSP chef OLG Jens Tingleff udnævnes til Stabslæge af 2. grad fra 18 OKT Jens Tingleff kunne således på dagen for FHOSP hjemkomst modtage sin udnævnelse og blev samtidigt foran sit personale dekoreret med Ridderkorset af Dannebrogsordenen 43

44 SSG R. A. Larsen dekoreret på den Franske Ambassade Seniorsergent René A. Larsen og Chefen for udviklingsafdelingen STLG-2 Hans-Ole Jørgensen var 20 JAN 2010 en tur forbi den Franske Ambassade i København hvor René blev tildelt Medalje de la defence nationale for sin indsats i Kosovo 17 MAR På billedet ses Hans-Ole Jørgensen og René A. Larsen. FARVEL OG TAK CSG John Hansen gik på pension Torsdag 17 DEC 2009 holdt Chefsergent John Hansen afskedsreception for kollegaer og pårørende for at sige farvel til Forsvaret. På billedet hilser John på Overtandlæge Adi Løie og Stabstandlæge Peter Morning 44

45 Første hold Sygepassere uddannet på Skalstrup På billedet ses de 20 Sygepassere med deres undervisere Fredag 30 OKT 2009 blev det første hold sygepassere udnævnt i Skalstrup. 20 forventningsfulde soldater startede på sygepasseruddannelsen 17 uger tidligere ved FSU uddannelsesafdeling Skalstrup, og 20 uddannede sygepassere stod færdiguddannet 30 OKT. Første hold Reservelæger udnævnt på Skalstrup Fredag 18 DEC 2009 blev det første hold reservelæger udnævnt på Skalstrup. På billedet overrækker Generallægen udnævnelsen til Reservelægerne. 45

46 Nye Publikationer CH-RDU 1 Ivan Stephansen har sendt info om ny folder om FSU nye organisation Bagsidens resumé: Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) blev i efteråret 2008 justeret til i højere grad at afspejle kerneydelserne. Rådgivning Sundhedsydelser og Uddannelser Pjecen beskriver den justerede organisation, hvor der for hver af de fire søjler kort orienteres om organisationen, dens ansvarsområde og arbejdsopgaver. Cheferne for de fire søjler, Stabschefen og chefen for Ledelsessekretariatet har været inddraget i pjecens tilblivelse og kan i praksis anses for redaktører for hver deres afsnit. Den godkendte organisation er endelig godkendt af Forsvarskommandoen ved årsskiftet 2009/

47 REDAKTIONELT Ved OSYPL Helle Blom FSU-NYT bliver større og det er dejligt at så mange har mod, tid og lyst til at skrive artikler til bladet. Da jeg ikke er professionel journalist og slet ikke professionel PC-bruger er det nødvendigt at bede alle jer artikelskrivere om at overholde nogle regler. Artikler og fotos til bladet skal: Være udfærdiget i et Word-dokument Der skal helst ikke være billeder i artiklen. Hvis der er billeder / fotos med skal de sendes separat med angivelse af Hvem der er med på billedet Hvem der har taget det og Hvis det er taget fra andet medie om vi må bruge det Hvis artiklen har været trykt i et andet medie skal der gives tilladelse til at vi må bringe artiklen. Det skal fremgå: af hvem tilladelsen er givet og hvor den har været bragt før. Undgå så vidt det er muligt at sætte teksten op med forskellige typer og afsnit udover hvor det er nødvendigt. Det giver meget arbejde at passe en opsat artikel til i bladet. Send venligst artikler /fotos og andet direkte til mig eller CHST. Det er så nemmere at få fat i skribenten ved spørgsmål til indhold m.m. TAK. Artikler og stof til bladet sendes til: [email protected] og/eller [email protected] 47

48 KONKURRENCE Kan du svare på nedenstående 2 spørgsmål? Efter slaget ved Grate Hede 23 oktober 1157 Blev Valdemar d. 1. den store enehersker i Danmark. I forsommeren 1158 begyndte han at samle og udruste ledningsflåden. Valdemar blev imidlertid syg i Ringsted. Man frygtede Helsot, dvs. at kongen var døende. Den nyindsatte biskop i Roskilde, kongens fosterbror Absalon. Ledningsflåden blev sendt på orlov 1 år. Absalon holdt i fuldt bispeskrud messe for Kong Valdemar, som herefter langsomt kom sig. 1. Hvad fejlede Kong Valdemar? 2. Hvor skulle ledningsflåden hen? Prøv at læse SAXO Løsning på næste side 48

49 Løsning på konkurrencen i FSU-NYT NR. 3/2009 Desværre var der kun ét svar så redaktionen tager det som udtryk for at FSU-NYTs læsere ikke er til konkurrencer. Der kommer derfor ikke flere De rigtige svar er: Kongen havde pneumoni Flåden skulle til Falster. Kongen var sur over at falstringene lod Venderne operere derfra. Tillykke til Læge Steen Vigh Buch der som den eneste havde indsendt svar. Og det var helt korrekt. Steen vil få Finn Warburgs lærebog tilsendt. Tak til Steen Vigh Buch for hans interesse. Tak til Knud Høier-Madsen for de gode input til konkurrencer. 49

50 Forsidebillede: Sygeplejersker og læger på overlevelsesøvelse i den 2. uge på Basiskursus for Sundhedsfagligt personel ved FSU FOTO: SYPL-R Anita Schlippe Rasmussen, FSU FORSVARETS SUNDHEDSTJENSTE FSU-NYT REDAKTION: CH/ST Henrik Kähler OSYPL Helle Blom ADRESSE: FSU-NYT Forsvarets Sundhedstjeneste Skalstrup Postboks Roskilde TLF: FAX: [email protected] / [email protected] INDLÆG: Kan sendes til ovenstående adresse / udfærdiget i Word. Deadline for indlæg til næste nummer: 15 MAJ 2010 FORDELING: FSU-NYT udsendes til: 1. Læger / tandlæger med reserveofficersstatus. 2. Sygeplejersker med rådighedspligt. 3. Sundhedsfagligt personel med reaktionsstyrke eller basiskontrakt. 4. Forsvarets Afdelingslæger på Rigshospitalet. 5. Forsvarets Infirmerier. 6. Læger i stabe. 7. MG og BM i FLGK på reak -/ rådighedskontrakt. 8. Hjemmeværnets distriktslæger. TRYK: Forsvarets Trykkeri Korsør 50