Rygestop. Rygestop. Motivation: Parat, tro og vilje
|
|
- Erling Ravn
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rygestop Rygestop Motivation: Parat, tro og vilje I denne artikel (7 sider) kan du læse om rygestop. Forudsætningen for et rygestop er, at du er fast besluttet på det. Dvs. du må være motiveret for rygestoppet. At være motiveret er både at være parat til at stoppe med at ryge og at have troen på, at det kan lade sig gøre. Ikke mindst er motivation at have viljen til at blive røgfri og til arbejdet hermed. Du kan selvfølgelig sagtens både være motiveret for rygestoppet og samtidig usikker og bekymret: Kan du gennemføre et rygestop? Vil rygestoppet holde? Kan du blive en tilfreds ikke-ryger. Du har sandsynligvis startet din rygekarriere med at være en tilfreds og ubekymret ryger. På et tidspunkt har utilfredshed og uro sneget sig ind. Om dit helbred, din økonomi, om at du generer eller bekymrer andre med din røg m.m. Når du ønsker et rygestop, håber du naturligvis på at blive en tilfreds ikke-ryger. Og det kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre.
2 Undersøgelser viser, at mulighederne for at lykkes med et rygestop forøges markant, hvis man får støtte til det. Der findes rygestopkurser i forskellig regi, bl.a. i din kommune. Stadier Et rygestop er en proces, hvor man typisk kommer i gennem nogle forskellige stadier eller faser. Overvejelsesfasen, som er den periode, hvor man overvejer rygestoppet. Forberedelsesfasen, som er den periode, hvor man har besluttet sig for rygestoppet, og hvor man planlæger, hvad man vil gøre, hvordan og hvornår. Handlingsfasen, som er selve rygestoppet og perioden lige omkring dette. Vedligeholdelsesfasen, som er tiden efter, hvor man skal holde fast i sin beslutning om rygestoppet. Alle faserne er vigtige. Minusser ved at ryge Der er oplagt mange minusser ved at ryge, og det er selvfølgelig dem, du er i tæt kontakt med, når du har besluttet dig for et rygestop. Der er bl.a. disse: Helbredsrisiko: Det er farligt at ryge. Halvdelen af de rygere, der ikke stopper med at ryge, dør af det. Der er især risiko for sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom og forskellige lungesygdomme. Du er længere tid om at komme dig efter sygdom. De negative påvirkninger fra røg, som du giver dine omgivelser, når du ryger. Du er en dårlig rollemodel for børn og andre. Du døjer måske med hoste. Din vejrtrækning og kondition er dårligere. Du har mindre energi. Din frugtbarhed er reduceret.
3 Du har røgånde og røglugt omkring dig. Din økonomi er dårligere, det er dyrt at ryge. Din hud og din kulør er mindre klar og frisk. Din smagssans og lugtesans er svækket. Cigaretterne sluger opmærksomhed. Du bruger typisk meget energi på at tænke på, hvor og hvornår du skal ryge den næste smøg, eller få fat i smøger, hvis pakken er ved at være tom. Plusser ved at ryge Som ryger forbinder man selvfølgelig også meget positivt ved at ryge: En cigaret kan sandsynligvis gøre dig mere afslappet, skærpe din koncentration, få følelserne i ro og mindske oplevelsen af stress. Rygere udvikler typisk særlige ritualer omkring cigaretter, som de forbinder med livskvalitet og at være god ved sig selv. Fx forbinder mange en cigaret med prikken over i et efter et dejligt måltid. Cigaretter forbindes også med pause, hvil, afkobling og en god samtale. De forbindes med hygge med sig selv og andre. Cigaretterne betyder endvidere, at det er lettere at holde vægten. Nu skal alt dette være muligt uden cigaretter. Det er selvfølgelig en proces med udfordringer undervejs, men det kan sagtens lade sig gøre! Bekymringer Næsten alle har bekymringer omkring et rygestop. Bekymringerne handler bl.a. om, hvorvidt det uden cigaretter er muligt: At hygge, holde pauser og slappe af At få ro på sine følelser At dæmpe stress
4 Lad os se nærmere på disse bekymringer: At hygge, holde pauser og slappe af uden cigaretter Når det gælder bekymringen om, hvorvidt du overhovedet kan hygge dig, holde pauser og slappe af uden smøger, er det en vigtig opgave at finde ud af, hvordan alt dette kan lade sig lade sig gøre. Det er selvfølgelig fuldstændigt muligt, ellers ville det ikke være godt for ikke-rygerne! Men der er nogle vaner og rutiner, der skal ændres og nogle alternativer, der skal findes og sættes i stedet. Rygning, stress Lad os straks slå fast: Man bliver ikke mere stresset som ikke-ryger. Tværtimod er rygere i gennemsnittet mere stressede og ukoncentrerede end ikke rygere. Det skyldes afhængigheden af nikotin, og de heraf følgende abstinenser, når kroppen ikke får tilført nikotin. Rygning øger dit generelle stressniveau i den tid, hvor du ikke ryger. Ved at ryge nedsætter du dette stressniveau til det samme niveau, som ikke-rygere har hele tiden. Som stabil ex-ryger vil du altså komme ned på det stressniveau, du havde som ryger, når du røg en cigaret. Rygning og håndtering af følelser Når det drejer sig om bekymringen om, at det er svært at få ro på negative følelser uden cigaretter, er det er faktum, at mange rygere faktisk bruger cigaretterne til at dulme følelser som irritation, bekymring og tristhed m.m. Som ny ikke-ryger, vil du derfor sandsynligvis mærke dine følelser tydeligere, og du kan opleve, at du mangler cigaretterne til at finde ro. Du må derfor finde andre måder at håndtere dine følelser på: Tænk fx over hvad det var, der satte dårlige følelser i gang i dig, tal med de involverede, brug din krop, bevæg dig. Det er sikkert strategier, som du allerede bruger til regulering af
5 dine følelser, som du forhåbentligt også har god erfaring med, og som du nu kan udvide og udbygge. Læg en plan for dit rygestop Du skal planlægge dit rygestop grundigt. Forberedelsen af dit rygestop skærper dit fokus på udfordringerne, og støtter dig i dine kriser. Jo mere du kender til udfordringerne og de vanskeligheder, der kan opstå, og samtidig har tænkt over, hvordan du kan komme igennem dem, jo bedre. Du skal vælge en stopdag for dit rygestop. Vælg en dag, hvor der ikke er fester og middagsselskaber eller travlhed og pres omkring dig. Og hvor du ikke skal træffe store beslutninger. Brug den mellemliggende periode til at forberede dit rygestop, og til at ruste dig psykisk til rygestoppet. Søg bl.a. råd og viden om rygestop. Meld din beslutning om dit rygestop ud til dine omgivelser. Det kan både forpligte og støtte dig. Find en eller flere personer, som du har lyst til skal støtte dig i dit rygestop, når du har brug for det. Gør rygestoppet til dit vigtigste projekt nogle uger frem. Se i øjnene, at et rygestop er enten-eller. Èn cigaret er undertiden nok til at starte igen. Du skal finde ud af, om du har brug for nikotinerstatning i forbindelse med dit rygestop. Tal med din læge eller apoteket om det. Fysiske abstinenssymptomer ved rygestop Hvis du har røget i lang tid, har din krop og hjerne vænnet sig til at få nikotin. Du er blevet afhængig. Når du ikke længere får nikotin, reagerer din krop og psyke i første omgang negativt. Med andre ord får du abstinenser ved dit rygestop. Typiske abstinenser er: Stærk trang til at ryge
6 Rastløshed og uro i kroppen Koncentrationsbesvær Øget appetit Smånervøsitet Lettere nedtrykthed Irritabel og lettere opfarende Hoste Hovedpine De første dage efter rygestoppet er værst. Kroppen har endnu ikke vænnet sig af med at få nikotin. Abstinenser er dog ofte det mindste og mest kortvarige problem ved et rygestop. De er typisk væk efter 3-4 uger. Hold hoved og hænder beskæftiget Som ex-ryger får du foræret en masse tid fra alle de 5-10 minutter, der før gik op i røg i løbet af en dag. Mange nye ex-rygere bliver rastløse, og har svært ved at finde ud af, hvad de skal bruge hænderne til og rette opmærksomheden mod, nu hvor cigaretterne ikke længere er der. Tænk på hvordan du kan holde hoved og hænder beskæftiget i starten af dit rygestop. Det er en god ide at finde små og større meningsfulde projekter, som du kan kaste dig over i forbindelse med dit rygestop. Rygning, en vane Man ryger, fordi man er afhængig af nikotin, som er det hurtigst vanedannende stof. Men især ryger man, fordi rygning er blevet en indgroet vane, en del af ens identitet og af ens dagligdag, som på mange måder er bygget op omkring cigaretter. Måske har cigaretterne fulgt en i tykt og tyndt gennem mange år. De har været et fast holdepunkt gennem skiftende boliger, jobs, måske partnere m.m. Undersøgelser viser, at det største problem for nye ex rygere er, at de bliver anspændte, fordi de i forbindelse med
7 rygestoppet mangler deres vane og ritualer med cigaretterne, og ikke har fundet nogen erstatning for cigaretterne endnu. Derfor er det vigtigt, at du ligger en plan for, hvordan du bryder dine vaner. Mange af dine cigaretter tænder du udelukkende af vane. Du har udviklet nogle rygevaner, som du skal arbejde med at bryde. Du kan hjælpe dig selv i dit rygestop ved at begynde at lave om på dine rygevaner inden dit endelige rygestop. Fx: Ryg mindre end du plejer ved at forlænge pauserne mellem dine cigaretter. Skær et par faste cigaretter væk. Hver gang du får lyst til at ryge, skal du overveje, om den cigaret nu også er nødvendig. Beslut dig for at du kun må ryge ganske få steder. Gem cigaretterne oppe på et skab, så du skal op på en stol for at få fat i dem. Tænk også på, hvordan du kan bryde dine faste vanesmøger: Morgensmøgen? Mobilsmøgen? Pausesmøgen? Hyggesmøgen? Frustrationssmøgen? Stresssmøgen? Overvej i starten af dit rygestop: At drikke te i stedet for kaffe (kaffe og cigaretter er for mange mennesker tæt forbundne). At drikke saft i stedet for øl og vin (alkohol og cigaretter er ligeledes tæt forbundne). At gå en tur i stedet for at se TV. At rejse dig når du har spist, rydde af bordet og vaske op i stedet for at blive siddende. At danse hele aftenen, hvis du er til fest. Trangen vil løbende dukke op
8 Det er vigtigt, at du ser i øjnene, at lige meget hvor meget du forbereder dig på dit rygestop, vil du opleve, at trangen til at ryge dukker op. Rygetrangen i forbindelse med dit rygestop kan føles som en voldsom bølge, der skyller ind over dig, typisk af 5-7 minutters varighed. Sandsynligvis vil trangen af og til bringe dig i tvivl om, du nu virkelig skal holde rygestoppet. Også lang tid efter dit rygestop kan du stadig få trang til at ryge, og tvivlen om hvorvidt rygestoppet nu er så god en ide, kan melde sig. Det kan være måneder og år efter rygestoppet. Tænk på rygetrangen, som oprørt hav. Nogle gange er der virkelig storm. Men husk, at oprørt hav altid bliver roligt igen! Det vil ske mere og mere sjældent, at trangen dukker op, og det bliver stadig lettere at stå i mod. Hvis du nu på et tidspunkt skulle komme til at tage en cigaret, så lad ikke rygestoppet falde til jorden. Betragt det som en smutter, og kom tilbage på sporet igen. Når rygetrangen melder sig: Tænk på noget andet eller foretag dig noget aktivt, mens det står på, så er trangen lettere at overvinde. Fx: Gå en tur eller vær fysisk aktiv på anden vis. Tag din dagbog frem. (Se senere). Læs her om alle dine gode grunde til rygestoppet. Hold fast i grundene til rygestoppet. Læs om dine kvaler efter rygestoppet, og spørg dig selv om disse skal være forgæves. Læs også om dine råd til dig selv, når trangen og fristelserne dukker op. Ring til en god støtte af dit rygestop. Undgå tilbagefald Der er særlige situationer og perioder med øget risiko for at
9 blive ryger igen. Disse er typisk: Fester og ferier Når du er sammen med rygere Når du keder dig Når du er trist, ked af det, nervøs eller irritabel Hyggestunder med venner og familie Når der er øl, vin og spiritus på bordet Stresssituationer hjemme eller på arbejde Kaffepauser Når du har spist, specielt efter aftensmaden Tænk på, at udfordringen som sagt i virkeligheden som oftest kun vil være at bekæmpe en 5-10 minutters bølge af rygetrang. Mange gevinster Et rygestop er udfordrende. Men husk at gevinsterne er mange: Helt grundlæggende vigtigt er det, at et rygestop er det bedste, du kan gøre for at forbedre din sundhedstilstand. Nogle beskriver et rygestop som en oplevelse af at blive født på ny. Et rygestop gør, at du får det bedre: Du bliver klarere og friskere i hoved og krop, har mere energi, kan lugte alting tydeligere og smage alting bedre. Et rygestop gør, at du trækker vejret mere frit. Et rygestop gør, at du føler dig renere m.m. Det bliver en vane ikke at ryge Husk at ligesom det er en vane at ryge, bliver det også en vane ikke at ryge. Måske kan det hjælpe dig at tænke på, at du skal tilbage til din naturlige og oprindelige tilstand. Du har det i dig. Ingen er født ryger! Din opgave er at bygge din tilværelse op omkring, at der ikke længere er cigaretter med i den. Du skal blive en stabil exryger, der kan slappe af, hygge dig koncentrere dig, nyde et veloverstået, dejligt måltid, en kop kaffe, et glas vin,
10 socialt samvær, arbejde, have travlt, være frustreret og ked af det m.m. uden cigaretter og uden at mangle dem. Du skal med andre ord kunne det hele uden cigaretter. Det er en proces med udfordringer undervejs, men du kan sagtens nå dertil, hvis du vil. Opgaver til dit rygestop Nedenfor følger nogle opgaver, som er en vigtig del af dit arbejde med dit rygestop. Køb en kinabog. Det er din rygestopbog. Opgave 1: Skriv dagbog Det er en god ide at skrive dagbog, når man skal stoppe med at ryge. Begynd allerede et par uger før dit rygestop at skrive om dine glæder, forventninger, bekymringer m.m. I dagene omkring dit rygestop, kan du bruge dagbogen som skraldespand for alle dine følelser. Når rygetrangen melder sig, evt. med tanker om, at du måske kan blive festryger, kan du læse i dagbogen og tænke over, om du har lyst til at gå kvalerne igennem igen. Snart kan du også bruge dagbogen til at skrive om de forbedringer, du kan mærke: At du ikke lugter af røg mere, at din smagssans er blevet bedre osv. Skriv i det hele taget dagbog om dine tanker og opdagelser i de forskellige faser af dit rygestop. Brug også rygestopbogen til nedenstående opgaver. Opgave 2: Skriv din rygehistorie Skriv din rygehistorie. Røg dine forældre? Hvornår startede du med at ryge? Hvor længe har du røget? Hvor meget? Hvor mange penge er der ind til videre gået op i røg i dit liv? Hvor mange gange har du forsøgt et rygestop? Hvor længe, og hvad der gik galt? Er der andre vigtige ting i din historie med cigaretter?
11 Opgave 3: Hvad er dine grunde til et rygestop? Skriv udførligt ned, hvorfor du vil stoppe med at ryge, dvs. alle dine gode grunde til rygestoppet. Det er vigtigt, at du ved, hvorfor du har besluttet dig for et rygestop. Når det bliver svært at lade være med at ryge, kan du se på dine grunde og huske dig selv på, hvorfor du gerne ville holde op. Opgave 4: Hvad er positivt for dig ved at ryge? Skriv også ned, hvad der er positivt for dig ved at ryge. Det skal bl.a. hjælpe dig med at identificere forhindringer, foregribe fristelser og dermed forebygge tilbagefald i dit rygestop. Det skal også hjælpe dig med at finde gode erstatninger eller alternativer til det positive ved at ryge. Hvordan kan du stadig hygge dig, slappe af m.m. uden cigaretter? Opgave 5: Forhindringer Skriv udførligt ned, hvilke forhindringer du frygter for dit rygestop. Hvad gør dig usikker på et rygestop? Hvad kunne gøre et rygestop svært for dig? Hvad kunne være forhindringerne for at rygestoppet lykkes? Opgave 6: Forhindringshjælpere Skriv derpå hvad der kan hjælpe dig til at overkomme forhindringerne og til at holde fast i dit rygestop? Hvad er de vigtigste forhindringshjælpere til dit rygestop? Opgave 7: Foregrib fristelserne Skriv også ned hvilke situationer, du især tænker vil friste dig til at tage en cigaret. Hvordan du vil klare disse situationer?
12 Anne Stokkebæk, april, Kilde: Rygestop Guide Sundhedsstyrelsen. Komiteen for Sundhedsoplysning.
FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.
Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere
Læs mereGode råd om rygestop. Kalaallisut. Kontakt SEND TIL VEN
Kalaallisut Dansk Søg på Sundhedsportalen... eller vælg et emne Kontakt Gode råd om rygestop FAKTA Rygning er en af de allerstørste trusler mod din sundhed og er noget af det farligste du kan udsætte din
Læs merebeslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.
p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der
Læs mereSAMTALEARK. Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper
SAMTALEARK Udfordringer skab rod i røgen Kroppen får det hurtigt bedre Nikotinens virkning Rygehistorien Kræft og andre sygdomme Fordele og ulemper 46 SAMTALEARK Samtalearkene kan du bruge til at vække
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever
Læs mereø1: Registrering af fremmøde Forløb:
ø1: Registrering af fremmøde Forløb: DELTAGER 1. MØDEGANG 2. MØDEGANG 3. MØDEGANG 4. MØDEGANG 5. MØDEGANG ø2: Notatskema STARTDATO: FORLØB: DELTAGERNAVN: SMS: 1. 2. 3. 4. 5. DELTAGER NIKOTINERSTATNINGENS
Læs mereDen lille Rygestop-guide
Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.
Læs mereRygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED
Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs merep1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer
p1: Plan over kurset 1. UGE: Start på forberedelsen 2. UGE: Forberedelse af selve stoppet RYGESTOP 3. UGE: Håndtering af risikosituationer 4. UGE: Fastholdelse af rygestoppet 6. UGE: Hjælp til fremtiden
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs meremed at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs mereKAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?
KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER? Læs hvad andre rygestoppere fortæller om den hjælp, de fik fra STOPLINIEN. GRATIS RÅDGIVNING 80 31 31 31 t godt ummer til n røgfri remtid: 0 31 31 31 Når du
Læs mereRYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING
RYGEAFVÆNNINGSVEJLEDNING Smooff Rygeafvænningsfiltre til rygeafvænning.. 4 Påsætning af filteret............. 6 Opbevaring og rengøring........... 7 Vigtige anbefalinger............. 8 Før din rygeafvænning............
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og
Læs mereRygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning
Sundhedsdansk Rygning og alkohol Her kan du lære danske ord om rygning og alkohol. Du kan også få viden om, hvad rygning og alkohol gør ved kroppen. NYE ORD Rygning Match tekst med billede. Læs sætningen.
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereGode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke
Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær Vanedannende medicin skal tages med omtanke Vejledning og viden hjælper dig til gode vaner Vanedannende medicin skal tages med forsigtighed. Hvis
Læs mereHVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?
KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder
Læs mere2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642
2. udgave. 1. oplag. 2007. Foto forside: Scanpix. Øvrige fotos: Nicolai Howalt. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 642 RYGNING OG DIT HJERTE Sådan kvitter du tobakken FOR HJERTERNES SKYLD Hver tredje
Læs mererisikosituationer og fristelser
p l a n f o r s a m ta l e o m 9.1 risikosituationer og fristelser HOVEDOPGAVER: Beskrivelse af situationen og rygningens funktioner Beskrivelse af indre og ydre tegn på at en situation er ved at opstå
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereBILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK
BILAG OVERSIGT OVER ARBEJDSARK 1. Fremmøde, kuliltemåling og nikotinprodukter 2. Kvit røgen i seks trin 3. Mine veje til røgfrihed 4. Vigtighed og tiltro 5. Nikotinens virkning 6. Rygehistorien 7. Nikotinabstinenser
Læs mereRygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage
Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver
Læs mereSådan stopper jeg med at ryge
EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Lotus Sofie Bast Post doc, ph.d. folkesundhedsvidenskab Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016 Vigtige risikofaktorer Rygning
Læs mereINDHOLD. Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE
RYGESTOP-GUIDE 2014 INDHOLD Forberedelse 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 RYGESTOP-GUIDE Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2014 Du kan
Læs mererygestop-guide 2008/09
rygestop-guide 2008/09 Indhold nyttige adresser Forberedelse www.sst.dk 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 Sundhedsstyrelsens hjemmeside med mange informationer
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereHvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen?
Hvorfor ryger de unge, og hvilken rolle spiller ungdomsuddannelsen? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed 26. oktober 2016
Læs mereGuide: Få en god jul i skilsmissefamilien
Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling
Læs mereSundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune
Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,
Læs merePsykiske signaler på stress
stress guiden hvad er stress? Denne guide giver dig en introduktion til, hvad stress er og ikke er. Formålet er at gøre dig klogere på, hvornår noget er bekymrende stresssignaler, og hvornår noget er helt
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereGuide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen
Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien
Læs mereRygestop. råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest. Denne brochure er ikke bare en række velmenende
Rygestop Denne brochure er ikke bare en række velmenende råd og anvisninger. Den forklarer, hvordan du lettest kan holde op med at ryge. Og den indeholder viden, som kan hjælpe mere, end du tror. Du har
Læs mereKategori: rådgivning, rygestop, rygning. Elektronisk version ISBN: 978-87-7676-588-0 Den trykte versions ISBN: 978-87-7676-590-3. www.sst.
rygestop-guide 2008 Indhold nyttige adresser Forberedelse www.sst.dk 1 Rygestop 14 Første uge 18 Anden uge 22 Tredje-fjerde uge 28 På længere sigt 32 Sundhedsstyrelsens hjemmeside med mange informationer
Læs mereGode råd om hvordan man kommer af med stress
Gode råd om hvordan man kommer af med stress Først skal du erkende, at du har et problem, at du ikke har det godt og ikke kan gøre det, du gerne vil, og som du plejer at gøre. Din familie, venner og veninder
Læs mereGuide: Sådan kvitter du smøgerne
Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05
Læs mereSvært ved at holde fokus?
Svært ved at holde fokus? - om stress og kognitive vanskeligheder Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Introduktion Ved længerevarende stress oplever mange koncentrationsbesvær, svigtende hukommelse
Læs mereVi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.
Vi vil gerne takke dig for at du deltager i denne undersøgelse. Den gennemføres af Center for Tests og Eksperimental Socialpsykologi (CETES) i samarbejde med Stressklinikken, ved Aalborg Universitet. Vi
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereMin diabetesdagbog. Livsstilsændring skridt for skridt. Få overblik over hverdagen. Din egen diabetesdagbog
Min diabetesdagbog For at leve et godt liv med din diabetes, er det vigtigt, at du passer godt på dig selv. Ud over at tage din medicin, er der fire vigtige veje, du bør følge: Sund mad Fysisk aktivitet
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereForslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.
FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25
Læs mereNår dit barn ikke kommer i skole
Når dit barn ikke kommer i skole - anbefalinger fra "Projekt Tilbage Til Skole" Esbjerg Vælg farve Vælg billede Børne- og Ungdomspsykiatri Sydjylland Esbjerg Hvorfor er skolegang vigtig? Det at gå i skole
Læs mereHvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb
Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller
Læs mereRYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv
RYGESTOP - 5 ting du kan gøre selv www.karinnilsson.dk Trin 1 Kod din indre GPS Start med at gøre dig klart, hvad du gerne vil opnå. De fleste der kommer til mig ved alt om, hvad de gerne vil være FRI
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereStresshåndteringsværktøjer fokus på psyken
Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter
Læs mereDen sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.
Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er
Læs mereSOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn
SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn HVORFOR SOVER VI? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereRøgfri graviditet. Rygestop er en gave til jeres barn. TEST: Parat til rygestop
Røgfri graviditet Rygestop er en gave til jeres barn TEST: Parat til rygestop Rygestop er den bedste gave En røgfri graviditet er noget af det vigtigste, I kan give jeres barn lige nu... Rygestop er altid
Læs mereGuide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv
Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side
Læs mereInspiration til en bedre nats søvn Sov bedre
Sov bedre Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen Hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Hvordan bruger du pjecen? I denne pjece finder du tips til at få vaner, som kan give
Læs mereHVORDAN DU TAKLER TRAUMER
GODE TANKER GODE FØLELSER Det kan være meget skræmmende at komme ud for et traume, og derfor er det ikke så underligt, at de fleste børn og unge er ude af sig selv i et par dage derefter. Du bemærker måske
Læs merePas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge
Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode
Læs mere7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk
7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er
Læs mereTema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen
TREDJE MØDEGANG 3.1 Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen (VARIGHED: 2 1/ 4 TIME) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Pause (ca.
Læs mere3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...
1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereHjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips
Hjælp rideglæden & trygheden tilbage, med disse 5 nemme tips Kan du huske den sidste gang du havde den der helt perfekte dag med din hest? Vejret var fantastisk, din hest var glad og frisk (uden at være
Læs mereMotivation. Indledning. Alt er muligt
Motivation Indledning Alt er muligt Motivation er en flyvsk størrelse. Nogle gange kan den få hjertet til at banke og blodet til at bruse. Den kan holde dig søvnløs om natten og giver dig lysten til planlægge
Læs mereNu bliver det seriøst!
1 Hej, jeg hedder Lotte og er datter til Lars og Mona. Jeg har haft MCADD siden, jeg var helt lille, hvor jeg blev syg og fik det diagnosticeret. Jeg har en storesøster Mai, som også har MCADD, så vi har
Læs mereCoach dig selv til topresultater
Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,
Læs mere1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2
ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en
Læs mereSpørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!
Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs meresov godt Inspiration til en bedre nats søvn
sov godt Inspiration til en bedre nats søvn hvorfor sover vi? Vi sover for at få energi til at være vågne. Søvn giver hvile, mens krop og hjerne bearbejder dagens indtryk og genopbygger kroppen. Søvn er
Læs mereAngst. Er en følelse
Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%
Læs mereØrsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes.
Stresspolitik 2016 Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle børn og medarbejdere trives, og hvor alle former for stress og tilløb til stress bekæmpes. Definitioner omkring stress: Positivt
Læs mereRygevaner, Krydstabeller Alle. Total
Køn Alder Geografi 5. Er du for tiden beskæftiget? Mand Kvinde 15-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70+ år Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland, ansat i privat virksomhed,
Læs mereAftencafé et tilbud til friske beboere
Aftencafé et tilbud til friske beboere - Evaluering af aftencaféprojektet på Betaniahjemmet Aftencafé et tilbud til friske beboere Indledning Ideen til projekt Aftencafé- et tilbud til friske beboere udsprang
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mereGratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk
Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du
Læs mereRYGER RYGER IKKE, Rygning Kræftens Bekæmpelse. Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig.
Rygning Kræftens Bekæmpelse RYGER, RYGER IKKE, RYGER Få ro med dine overvejelser. Træf beslutninger, der føles rigtige for dig. Til dig, der ryger og har fået en kræftsygdom. 2 RYGER, RYGER IKKE, RYGER...
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereRanders Sundhedscenter Tjek dit helbred
Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål
Læs mereom rygning og rygestop
D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden
Læs mereKontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale
sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør
Læs mereHOLDNINGSKORT. Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg
HOLDNINGSKORT Her er holdningskort til temaet Dine lunger dit valg Hvert kort har en forside med et udsagn. På bagsiden er ekstra info til inspiration om emnet. Man har selv ansvar for at leve sundt I
Læs mereSundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereHVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER
GODE TANKER GODE FØLELSER HVORDAN DU FÅR KONTROL OVER BEKYMRINGER OG VANEHANDLINGER Vi har ofte nogle tvangstanker, som kører rundt i hovedet på os. Nogle gange bliver vi ved med at få disse tanker om
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs merePersonlig stof- og alkoholpolitik
Recke & Hesse 2003 c Kapitel 2 Personlig stof- og alkoholpolitik Tvivl, muligheder og ambivalens Et menneske som anvender rusmidler, og som oplever at der er problemer forbundet hermed, kan sagtens være
Læs mereAlle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?
Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.
Læs mere13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).
Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt
Læs mereSundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune
Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion...5 Vægt... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE TRÆTHED TRÆTHED
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 endda mene, at du ikke anstrenger dig nok. Det kan give problemer i forhold til familie, venner og din arbejdsgiver. I denne folder kan du læse om årsagerne til træthed
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mere