21. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 21. juni 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Formålet med forslaget er at sikre, at visse erhvervsmæssige aktiviteter planlægges og udføres på en sådan måde, at positive virkninger ved aktiviteterne fremmes, og at aktiviteterne udføres på en samfundsmæssigt bæredygtig måde. Formålet er ligeledes at forebygge og begrænse negative virkninger på samfundsmæssige og socioøkonomiske forhold ved eller som følge af de erhvervsmæssige aktiviteter. For at fremme opfyldelsen af forslagets formål indeholder forslaget bestemmelser om, at en virksomhed, der planlægger at udføre aktiviteter omfattet af forslaget, i nogle tilfælde skal indgå en aftale om samfundsmæssig bæredygtighed og andre socioøkonomiske forhold (også kaldet "Impact Benefit Agreement" eller "IBA-aftale") med Naalakkersuisut og eventuelt også en eller flere andre grønlandske myndigheder. Sådanne IBA-aftaler kan være med til at sikre, at aktiviteterne tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at positive virkninger ved aktiviteterne fremmes og negative virkninger begrænses, og at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Efter forslaget træffer Naalakkersuisut som udgangspunkt kun afgørelse om, at en virksomhed skal indgå og opfylde en IBA-aftale, hvis virksomhedens aktivitet eller IBA-aftalen må antages at kunne få en ikke ubetydelig virkning på samfundsmæssige eller socioøkonomiske forhold. En vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB) kan være med til at klarlægge, hvilke virkninger konkrete aktiviteter og en eventuel IBA-aftale vedrørende aktiviteterne vil have på samfundsmæssige og socioøkonomiske forhold i Grønland. Efter forslaget træffer Naalakkersuisut som udgangspunkt kun afgørelse om, at en virksomhed skal foretage en VSB og udarbejde en VSB-redegørelse, hvis virksomhedens aktiviteter eller en IBA-aftale vedrørende aktiviteterne må antages at kunne få væsentlig virkning på samfundsmæssige eller socioøkonomiske forhold. EM 2015/xx IASN Sagsnr.: 2015-xx 1

2 Hvis Naalakkersuisut har truffet afgørelse om, at virksomheden skal foretage en VSB, skal virksomhed også indgå og opfylde en IBA-aftale. Hvis Naalakkersuisut har truffet afgørelse om, at virksomheden ikke skal foretage en VSB, afgør Naalakkersuisut, om virksomhed skal indgå og opfylde en IBA-aftale. Forslaget er blandt andet baseret på de erfaringer, der er opnået ved anvendelsen af råstoflovens bestemmelser om foretagelse af VSB'er og indgåelse og opfyldelse af IBA-aftaler. Der findes ligeledes bestemmelser om foretagelse af VSB'er og indgåelse og opfyldelse af IBA-aftaler i inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven). Bestemmelserne i storskalaloven har dog endnu ikke været anvendt i praksis. Med forslaget ønsker Naalakkersuisut at fastsætte rammer for og bestemmelser om indgåelse og opfyldelse af IBA-aftaler og foretagelse af VSB'er ved visse erhvervsmæssige aktiviteter. Det er for det første aktiviteter, der vedrører udnyttelse af naturressourcer og som kun udføres efter meddelelse af tilladelse eller licens. Forslagets regulering af disse aktiviteter omfatter dog ikke udnyttelse af mineralske råstoffer og andre undergrundsaktiviteter og energiudnyttelsesaktiviteter i forbindelse dermed. Disse aktiviteter reguleres af råstofloven og i nogle tilfælde også af storskalaloven, der som nævnt begge indeholder bestemmelser om foretagelse af VSB'er og indgåelse og opfyldelse af IBA-aftaler. For det andet omfatter forslaget aktiviteter, der er økonomisk omfattende og vedrører udførelse af bygge- eller anlægsaktiviteter for eller levering af varer eller tjenesteydelser til offentlige eller militære myndigheder, institutioner, organisationer eller enheder eller visse andre internationale eller videnskabelige eller forskningsmæssige parter. Forslaget omfatter blandt andet fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium, som er omfattet af en fiskerikvote efter lovgivningen derom, bygge- og anlægsaktiviteter, aktiviteter omfattet af turismekoncessioner, udnyttelse af energi fra vand, vind og undergrund samt udnyttelse af is og vand med henblik på eksport. Der er således i forslaget fastsat bestemmelser om, at Naalakkersuisut kan træffe afgørelse om, at virksomheder, der udfører aktiviteter omfattet af forslaget, skal indgå og opfylde en IBA-aftale og eventuelt også foretage en VSB. 2. Hovedpunkter i forslaget 2.1 Aktiviteter omfattet af forslaget 2

3 Naalakkersuisut ønsker, at forslaget alene skal omfatte visse aktiviteter, der som udgangspunkt må antages at kunne få en ikke ubetydelig virkning på samfundsmæssige eller socioøkonomiske forhold. Forslaget omfatter generelt to hovedtyper af aktiviteter. Den ene hovedtype er aktiviteter vedrørende naturressourcer i bred forstand. Disse aktiviteter omfatter følgende (jf. forslagets 8, nr. 1-4): 1) Udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund, herunder energiintensive industriaktiviteter i forbindelse dermed. 2) Udnyttelse af is eller vand med henblik på eksport. 3) Aktiviteter omfattet af en turismekoncession meddelt efter lovgivningen om turismekoncessioner. 4) Fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium, som er omfattet af en fiskerikvote efter lovgivningen derom. Aktiviteterne angivet i forslaget 8, nr. 1-4 udføres efter tilladelse, koncession eller licens til fiskekvote meddelt af Naalakkersuisut efter lovgivningen herom. Den anden hovedtype omfatter aktiviteter vedrørende udførelse af byggeaktiviteter eller anlægsaktiviteter eller levering af varer eller tjenesteydelser, i det omfang varerne eller tjenesteydelserne leveres i Grønland eller leveres til anvendelse i Grønland, jf. forslagets 8, nr. 5 og 6. Forslaget finder dog kun anvendelse på sådanne aktiviteter, hvis to betingelser er opfyldt. Den første betingelse er, at aktiviteterne skal udføres af en virksomhed for en eller flere kunder, der er offentlige eller militære myndigheder, institutioner, organisationer eller enheder eller visse andre internationale eller videnskabelige eller forskningsmæssige parter, jf. forslagets 9. Den anden betingelse er, at den anslåede værdi af alle aktiviteter i et kalenderår skal være kr. eller mere, jf. forslagets Dog kan forslaget omfatte udførelse af visse byggeaktiviteter eller anlægsaktiviteter af mindre værdi end kr. såfremt de ud fra lokalt relativt perspektiv kan have en ikke ubetydelig påvirkning på samfundsmæssige eller socioøkonomiske forhold i et lokalsamfund som en bygd eller mindre by, og såfremt der er tale om opgaver, der udføres for en kommune eller selvstyret. Det følger af forslaget, at selvom en aktivitet er omfattet af forslaget, skal der ikke altid forhandles og indgås en aftale om samfundsmæssig bærdygtighed (IBA-aftale) eller foretages en vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB). Det vil kun skulle ske i de tilfælde, hvor 3

4 Naalakkersuisut konkret - ud fra en samlet vurdering af alle relevante forhold - vurderer, at det vil være relevant. I sin vurdering vedrørende en IBA-aftale skal Naalakkersuisut særligt lægge vægt på, om aktiviteterne eller en IBA-aftale vedrørende aktiviteterne må antages at kunne få en ikke ubetydelig virkning på samfundsmæssige eller socioøkonomiske forhold, herunder aktiviteternes eller en IBA-aftales forventede eller mulige positive eller negative virkninger på samfundsmæssige eller socioøkonomiske forhold. 2.2 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB) Efter forslaget træffer Naalakkersuisut som udgangspunkt kun afgørelse om, at virksomheden skal foretage en VSB og udarbejde en VSB-redegørelse og et ikke-teknisk resumé af VSBredegørelsen, hvis aktiviteten eller en IBA-aftale vedrørende aktiviteten må antages at kunne få væsentlig virkning på samfundsmæssige eller socioøkonomiske forhold. En VSB og en VSB-redegørelse kan medvirke til at sikre, at en aftale om samfundsmæssig bæredygtighed og andre socioøkonomiske forhold (en IBA-aftale) kan baseres på en vurdering af de virkninger, som aktiviteterne lokalt og nationalt kan have for samfundet. En VSBredegørelse skal således blandt andet indeholde en beskrivelse af de positive og negative samfundsmæssige virkninger af planlagte aktiviteter. Redegørelsen skal også indeholde en beskrivelse af de tiltag, der kan iværksættes, for bedst muligt at udnytte udviklingsmulighederne og de foranstaltninger, der kan iværksættes for at modvirke negative virkninger. Et væsentligt formål med gennemførelsen af en VSB er ligeledes at få afdækket tilgængeligheden af kvalificerede grønlandske arbejdstagere og grønlandske virksomheders kapacitet og kompetencer i forhold til de konkrete aktiviteter. I råstoflovens er der fastsat bestemmelser om VSB'er. Det følger af råstoflovens 76, stk. 1, at hvis en aktivitet efter råstofloven må antages at kunne få væsentlig virkning på samfundsmæssige forhold, kan tilladelse til og godkendelse af aktiviteten kun meddeles, når der er foretaget en VSB vedrørende aktiviteten, og en redegørelse derfor er godkendt af Naalakkersuisut. Det er efter råstoflovens 76, stk. 2, Naalakkersuisut, der afgør, om en aktivitet må antages at kunne få væsentlig virkning på samfundsmæssige forhold, og om en rettighedshaver dermed skal foretage en VSB og udarbejde en redegørelse derfor (VSB-redegørelse). Det følger af råstoflovens 77, stk. 2, at en VSB-redegørelse på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere aktivitetens direkte og indirekte virkninger på samfundsmæssige forhold og samspillet mellem forholdene, indbyrdes påvirkninger mellem forholdene og kumulerede virkninger af påvirkninger af forholdene. Redegørelsen skal derved bidrage til at sikre, at planlægningen, udførelsen og forvaltningen af råstofaktiviteter baseres på undersøgelser og 4

5 vurderinger af de virkninger, som aktiviteterne lokalt og nationalt kan have på det grønlandske samfund. Efter storskalalovens 9, stk. 1, skal der være foretaget en VSB, og en redegørelse derfor (VSB-redegørelse) skal være godkendt af Naalakkersuisut, inden der kan meddeles en storskalatilladelse. Det følger videre af storskalalovens 9, stk. 2, at i det omfang regler om foretagelse af en VSB ikke følger af anden lovgivning, skal en VSB foretages i overensstemmelse med anerkendt god international praksis på området. Forslagets regler om VSB svarer i ret vidt omfang til de ovenfor anførte regler om VSB i råstofloven og storskalaloven. Efter forslaget skal en VSB-redegørelse i offentlig høring, der som udgangspunkt skal vare mindst 6 uger, inden Naalakkersuisut træffer afgørelse om godkendelse af VSB-redegørelsen. 2.3 Aftaler om samfundsmæssigbæredygtighed og andre socioøkonomiske forhold (IBAaftaler) Efter forslaget træffer Naalakkersuisut som udgangspunkt kun afgørelse om, at virksomheden skal indgå og opfylde en IBA-aftale, hvis aktiviteten eller en IBA-aftale vedrørende aktiviteten må antages at kunne få en ikke ubetydelig virkning på samfundsmæssige eller socioøkonomiske forhold. Hvis Naalakkersuisut har truffet afgørelse om, at virksomheden skal foretage en vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB), skal virksomhed dog også indgå og opfylde en IBAaftale. Det skyldes særligt, at en virksomhed som udgangspunkt kun skal foretage en VSB, hvis virksomhedens aktivitet eller en IBA-aftale vedrørende aktiviteten må antages at kunne få væsentlig virkning på samfundsmæssige eller socioøkonomiske forhold. Kravet om væsentlig virkning (vedrørende en VSB) er betydeligt mere omfattende end kravet om en ikke ubetydelig virkning (vedrørende en IBA-aftale). En IBA-aftale kan være med til at sikre, at aktiviteter tilrettelægges og gennemføres på en sådan måde, at positive virkninger ved aktiviteterne fremmes og negative virkninger begrænses, og at samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Det kan blandt andet ske ved, at den, der udfører aktiviteten, forpligtes til at foretage forskellige foranstaltninger med henblik på at sikre samfundsmæssig bæredygtighed. Forpligtelserne kan blandt andet omfatte anvendelse af grønlandske arbejdstagere og grønlandske virksomheder, etablering af ordninger for overførsel af viden og opbygning af kompetencer og sikring af sociokulturelle værdier og traditioner i Grønland. Aftalerne kan ligeledes være med til at modvirke, at aktiviteter får negative virkninger. 5

6 Aftaler om samfundsmæssig bæredygtighed og andre socioøkonomiske forhold (IBA-aftaler) anvendes allerede i praksis i Grønland. Det følger således af råstoflovens 78 a, stk. 1, at Naalakkersuisut i en tilladelse til efterforskning efter eller udnyttelse af råstoffer i Grønland skal fastsætte vilkår om, i hvilket omfang en rettighedshaver skal indgå og opfylde en aftale om samfundsmæssigbæredygtighed og andre socioøkonomiske forhold. Det følger videre af råstoflovens 78 a, stk. 2, at en sådan aftale kan indeholde bestemmelser om rettighedshaverens opfyldelse af forpligtelser til at anvende grønlandske arbejdstagere og grønlandske virksomheder, til at foretage forarbejdning af råstoffer i Grønland og til at opbevare udnyttede mineraler i Grønland og sælge dem til personer, der er fast bosiddende i og fuldt skattepligtige til Grønland, og bestemmelser om uddannelse eller videreuddannelse af grønlandske arbejdstagere. I praksis stilles krav om indgåelse af IBA-aftaler ved råstofprojekter af en vis størrelse, som kan have en væsentlig samfundsmæssig betydning. I storskalaloven er der ligeledes fastsat bestemmelser om aftaler om samfundsmæssig bæredygtighed og andre socioøkonomiske forhold (IBA-aftaler). Det følger af storskalalovens 7, stk. 5, at Naalakkersuisut i en storskalatilladelse blandt andet skal fastsætte bestemmelser om et projektselskabs og dets tjenesteyderes anvendelse af grønlandske virksomheder og grønlandske arbejdstagere. Anvendelse af grønlandske virksomheder og grønlandske arbejdstagere skal i størst muligt omfang fremmes ved indhentning af tilbud og indgåelse af IBA-aftaler. Det følger videre af storskalalovens 9, stk. 4, at en IBA-aftale blandt andet skal indeholde relevante bestemmelser om uddannelse eller videreuddannelse af grønlandske arbejdstagere, om opbygning eller videreudvikling af grønlandske virksomheders kompetencer og viden og om, at tvister vedrørende aftalen skal afgøres af Retten i Grønland som 1. instans. Forslagets bestemmelser om IBA-aftaler svarer i ret vidt omfang til de ovenfor nævnte bestemmelser om IBA-aftaler i råstofloven og storskalaloven. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget tilsigter at skabe positive økonomiske og socioøkonomiske virkninger for det grønlandske samfund og det offentlige. Forslaget kan for eksempel være med til at øge beskæftigelsen i Grønland samt til at fremme videreuddannelse og opbyggelse af yderligere kompetencer hos grønlandske arbejdstagere og virksomheder. Det er imidlertid forbundet med stor usikkerhed at søge at anslå beløbsmæssigt, hvad forslagets konsekvenser vil være for den grønlandske økonomi. 6

7 De grønlandske myndigheder vil blive pålagt nogle yderligere administrative opgaver i forbindelse med blandt andet administration af en anmeldelsesordning, forhandling og indgåelse af aftaler om samfundsmæssig bærdygtighed og andre socioøkonomiske forhold og tilsyn med aktiviteter omfattet af forslaget. Omkostningerne til den yderligere administration vil dog så vidt muligt blive dækket af virksomhedernes refusion af udgifter i forbindelse med sagsbehandling og anden myndighedsbehandling, jf. forslagets 27. Forslaget vil videre kunne medføre øget administrative procedurer og deraf forbundne meromkostninger ved indhentelse af tilbud på offentlige udbud af bygge- og anlægsopgaver og indgåelse af kontrakter herom. Det er imidlertid forbundet med stor usikkerhed at søge at anslå beløbsmæssigt, hvad forslagets økonomiske konsekvenser vil være for offentlige udbydere. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget vil medføre øgede økonomiske og administrative byrder for de virksomheder, der pålægges at forhandle og indgå en aftale om samfundsmæssig bæredygtighed og andre socioøkonomiske forhold (en IBA-aftale) og eventuelt også at foretage en vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB). Det er imidlertid forbundet med stor usikkerhed at søge at anslå beløbsmæssigt, hvad forslagets konsekvenser vil være for erhvervslivet. En eventuel fastsættelse af krav om gennemførelse af en VSB-undersøgelse og om indgåelse af en IBA-aftale kan af en virksomhed blive oplevet som et forsinkende led i planlægningsog projekteringsfasen af den ønskede aktivitet, hvis virksomheden ikke har taget hensyn til muligheden for fastsættelse af sådanne krav i sin planlægning vedrørende planlægnings- og projekteringsfasen. Virksomheden kan dog generelt taget hensyn til muligheden for fastsættelse af sådanne krav i dens planlægning vedrørende planlægnings- og projekteringsfasen. I denne fase kan der endvidere være en vis usikkerhed om tidspunktet og de præcise vilkår for projektets realisering, hvilket også kan indebære en vis usikkerhed om projektets økonomi. For at sikre, at virksomheder ikke afholder sig fra at projektere relevante erhvervsmæssige aktiviteter her i landet, vil Naalakkersuisut varetage sine opgaver efter forslaget med den hurtighed og smidighed, som forholdene tillader i det konkrete tilfælde. Det er Naalakkersuisuts vurdering, at der dermed generelt ikke er nogen væsentlig risiko for, at virksomheder som følge af forslagets bestemmelser vil afholde sig fra at udføre erhvervsmæssige aktiviteter omfatter af forslaget i Grønland. Efter den hidtidige myndighedspraksis, særligt på råstofområdet og miljøområdet, har det også været almindeligt, at virksomheder indgår i en dialog med myndighederne om planlagte projekter af større samfundsmæssig betydning. Det sker typisk enten før eller under myndighedernes behandling af en ansøgning om meddelelse af den relevante tilladelse eller godkendelse vedrørende projektet. Det er endvidere ikke ualmindeligt, at de ansøgende virksomheder udarbejder vurderinger og redegørelser med videre. Krav derom følger for eksempel af lovgivningen vedrørende råstofaktiviteter, 7

8 miljøbeskyttelse og storskalaprojekter. Forslag vil således blandt andet medføre, at der også uden for disse lovregulerede områder findes ensartede bestemmelser og procedurer for dialogen og samarbejdet mellem Naalakkersuisut på den ene side og aktørerne bag de omfattede samfundsrelevante erhvervsaktiviteter på den anden side. Efter forslagets 20 skal IBA-aftaler indeholde bestemmelser om, at en virksomhed som udgangspunkt skal anvende grønlandske arbejdstagere ved udførelse af arbejde omfattet af forslaget, og at virksomheden som udgangspunkt skal anvende grønlandske virksomheder ved udførelse af aktiviteter omfattet af forslaget, herunder som leverandører af varer og tjenesteydelser. Det kan muligvis i enkelte tilfælde medføre et lidt højere prisniveau som følge af grønlandske arbejdstageres lønninger og grønlandske virksomheders priser for udførelse af byggeaktiviteter og anlægsaktiviteter og levering af varer og tjenesteydelser. Lønninger vil dog generelt blive fastsat efter de almindelige regler og principper for det grønlandske arbejdsmarked, herunder ved forhandling og indgåelse af overenskomster mellem organisationer for arbejdstagere og arbejdsgivere. Enkelte IBA-aftaler vil derfor næppe i sig selv have nogen væsentlig betydning for det generelle lønniveau på det grønlandske arbejdsmarked. Desuden skal en virksomhed kun anvende grønlandske virksomheder ved udførelse af aktiviteter, herunder levering af varer og tjenesteydelser, hvis de grønlandske virksomheder er konkurrencedygtige i teknisk og kommerciel henseende og vil udføre aktiviteterne. Enkelte IBA-aftaler vil derfor næppe i sig selv have nogen væsentlig betydning for det generelle prisniveau for grønlandske virksomheder, der udfører aktiviteter omfattet af forslaget. Råstofloven og storskalaloven indeholder tilsvarende bestemmelser om fremme og understøttelse af anvendelsen af grønlandske arbejdstagere og af grønlandske virksomheder som leverandører af varer og tjenesteydelser. Naalakkersuisut kan i en tilladelse meddelt efter en af lovene fastsætte tilsvarende vilkår om, at rettighedshaveren som udgangspunkt skal anvende grønlandske arbejdstagere ved udførelse af aktiviteter omfattet af tilladelsen, og at rettighedshaveren som udgangspunkt skal anvende grønlandske virksomheder ved udførelse af aktiviteter omfattet af tilladelsen, herunder som leverandører af varer og tjenesteydelser. Ved fremsættelsen og vedtagelsen af råstofloven og storskalaloven har Naalakkersuisut og Inatsisartut vurderet og lagt til grund, at lovens bestemmelser derom ikke er i strid med internationale aftaler og forpligtelser, som finder anvendelse i Grønland, herunder EU's regler om oversøiske lande og territorier og WTO-reglerne. Det samme vurderes at være tilfældet med hensyn til bestemmelserne derom i forslagets Konsekvenser for miljø, natur og folkesundhed 8

9 Forslaget forventes ikke at have negative konsekvenser for miljøet, naturen eller folkesundheden. Forslaget vil derimod forbedre Naalakkersuisuts eksisterende muligheder for at sikre, at samfundsrelevante projekter realiseres på en måde, der sikrer befolkningens trivsel gennem uddannelse, arbejde og bevarelse af sociale og kulturelle værdier med videre. 6. Konsekvenser for borgerne Forslaget omfatter først og fremmest virksomheder og vil derfor som udgangspunkt ikke have konsekvenser for enkelte borgere. Forslaget vil dog øge borgernes mulighed for at få indsigt i og indflydelse på visse større erhvervsmæssige aktiviteter i Grønland, da der efter forslaget skal afholdes offentlig høring vedrørende en VSB og en VSB-redegørelse, inden Naalakkersuisut træffer afgørelse om godkendelse. Desuden forventes forslaget at få en række positive socioøkonomiske og sociale virkninger for borgerne. Det forventes således, at forslaget blandt andet vil bidrage til at øge beskæftigelsen af grønlandske arbejdstagere i Grønland samt at videreuddanne og udvikle kompetencerne hos grønlandske arbejdstagere. 7. Andre væsentlige konsekvenser Forslaget forventes ikke at have andre væsentlige konsekvenser. 8. Høring af myndigheder og organisationer m.v. [ ] Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser Til 1 Bestemmelsen angiver forslagets hovedformål. Efter bestemmelsen tilstræbes det, at visse erhvervsmæssige aktiviteter, der er omfattet af forslaget, planlægges og udføres på en måde, der sikrer og fremmer samfundsmæssig bæredygtighed. Det følger af forslagets 8-14, hvilke aktiviteter, der er omfattet af forslaget. De omfattede aktiviteter er nævnt ovenfor i afsnit 1 og omtales i bemærkningerne til forslagets

10 Bestemmelsen skal bidrage til at sikre, at planlægningen, udførelsen og forvaltningen af aktiviteter omfattet af forslaget baseres på vurderinger af og hensyntagen til de virkninger, som aktiviteterne lokalt og nationalt kan have for det grønlandske samfund. Derudover tilstræbes det at sikre og fremme positive virkninger og at forebygge og begrænse negative virkninger på samfundsmæssige og socioøkonomiske forhold ved eller som følge af de konkrete aktiviteter. Der skal således tages hensyn til både direkte virkninger på sådanne forhold ved aktiviteterne og indirekte virkninger på sådanne forhold som følge af aktiviteterne. Den foreslåede bestemmelse indebærer således krav om en samlet og helhedsorienteret planlægning, udførelse og forvaltning af aktiviteter omfattet af forslaget under hensyntagen til forslagets formål. Bestemmelsen angiver således nogle af de hovedformål og hovedhensyn, der må varetages og lægges vægt på, når virksomheder planlægger og udfører aktiviteter omfattet af forslaget, og når Naalakkersuisut træffer afgørelser og foretager sagsbehandling, forvaltning og anden myndighedsbehandling efter forslagets bestemmelser. Naalakkersuisut skal derudover handle i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige regler og principper om saglighed, proportionalitet og ikke-diskrimination, når Naalakkersuisut træffer afgørelser eller foretager sagsbehandling eller anden myndighedsbehandling efter inatsisartutloven. Til 2 Efter bestemmelsen betyder ordet virksomhed i forslaget enhver part, der planlægger at udføre eller udfører en aktivitet omfattet af forslaget. Det præciseres, at en part, der gør dette, er en virksomhed efter forslaget, uanset om parten er en fysisk person eller en juridisk person, om parten er privat eller offentlig, og om parten har bopæl eller hjemsted i Grønland eller udlandet. Ved juridisk person forstås enhver juridisk person efter grønlandsk, dansk, udenlandsk eller international ret, herunder private og offentlige virksomheder samt offentlige og militære myndigheder, institutioner, enheder og organisationer. En juridisk person kan for eksempel være et aktieselskab, et anpartsselskab, et iværksætterselskab, en fond, en selvejende institution, et ministerium, en anden offentlig myndighed eller enhed eller en juridisk enhed inden for en national militær myndighed eller institution eller en international militær organisation. 10

11 Begrebet virksomhed omfatter en part, der planlægger at udføre eller udfører en aktivitet omfattet af forslaget, uanset om parten gør dette for sig selv, jf. særligt forslagets 8, nr. 1-4, eller for en kunde, jf. særligt forslagets 8, nr. 5 og 6. Til 3 Efter bestemmelsen betyder ordet kunde i forslaget en part, for hvem en virksomhed, som defineret i 2, planlægger at udføre eller udfører en aktivitet omfattet af forslaget. Det præciseres, at hvis en virksomhed gør dette for en part, er parten en kunde, uanset om parten er en fysisk person eller en juridisk person, om parten er privat eller offentlig, og om parten har bopæl eller hjemsted i Grønland eller udlandet. Ved juridisk person forstås enhver juridisk person efter grønlandsk, dansk, udenlandsk eller international ret, herunder private og offentlige virksomheder samt offentlige og militære myndigheder, institutioner, enheder og organisationer. Se eksemplerne nævnt i bemærkningerne til 2. Det følger også af 9, at en kunde efter forslaget blandt andet kan være en af de følgende parter: 1) En offentlig myndighed, enhed eller institution, herunder en organisation af offentlige parter. 2) En militær myndighed, enhed eller organisation. 3) En international myndighed, institution eller organisation, herunder enhver anden international enhed. 4) Enhver fysisk person eller juridisk person, som udfører en eller flere af de følgende aktiviteter: Videnskabelig, forskningsmæssig eller anden undersøgelse i Grønland. Anden videnskabelig eller forskningsmæssig aktivitet i Grønland. Indsamling af materiale, stof eller data i Grønland. Til 4 Til stk. 1 Bestemmelsen fastsætter betydningen af udtrykket grønlandsk arbejdstager i forslaget, herunder betingelserne for, at en person er en grønlandsk arbejdstager efter forslaget. Betingelserne svarer til betingelserne for at være en grønlandsk arbejdstager efter 3 og 4 i landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Betingelserne svarer i vidt omfang også til betingelserne for at være en grønlandsk arbejdstager efter de seneste modeltilladelser til efterforskning efter og udnyttelse af kulbrinter og de seneste tilladelser til udnyttelse af mineraler. 11

12 En person anses for at være en grønlandsk arbejdstager efter forslaget, hvis personen opfylder mindst en af betingelserne i forslagets 4, stk. 1, nr Fælles for betingelserne er, at de er udtryk for, at personen har en vis reel og nær tilknytning til Grønland og det grønlandske samfund. Betingelserne i forslagets 4, stk.1, nr. 1-3, er baseret på de objektive kriterier, der er nævnt deri. Betingelserne svarer til betingelserne i 3, stk. 1, og 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Forslagets 4, stk. 1, nr. 4, sammenholdt med stk. 3 giver Naalakkersuisut adgang til at foretage en skønsmæssig vurdering af alle relevante forhold og på grundlag deraf fastsætte bestemmelser eller træffe afgørelse om, at bestemte typer personer eller en person kan anses for at være en grønlandsk arbejdstager, selvom ingen af kriterierne i nr. 1-3 i sig selv er opfyldt. Det kan dog kun ske, hvis personerne eller personen har en særlig tilknytning til Grønland. Bestemmelserne i forslagets 4, stk. 1, nr. 4, og 4, stk. 3, kan for eksempel anvendes i nogle tilfælde, hvis en person har haft fast bopæl i Grønland i 6 år inden for de seneste 10 år (sammenholdt med bestemmelsen i nr. 2) og derudover også af andre grund har en særlig tilknytning til Grønland. Til stk. 2 Bestemmelsen angiver, hvordan den tid, en person har haft fast bopæl i Grønland efter stk. 1, nr. 1 eller 2, skal opgøres. Hvis en person forud for påbegyndelse af sin uddannelse opfyldte de krav til bopæl, som var en betingelse for at kunne opnå grønlandsk uddannelsesstøtte, vil personen kunne medregne tiden, hvor personen har haft bopæl uden for Grønland i forbindelse med uddannelsen, til den tid, hvor personen har haft fast bopæl i Grønland. Bestemmelsen medfører således, at personer, der i en periode har forladt Grønland for at opnå uddannelse, og som ville være berettiget til grønlandsk uddannelsesstøtte, ikke bliver stillet anderledes, end hvis personerne havde haft bopæl i Grønland under uddannelsen. Til stk. 3 Som anført i bestemmelsen må den ses og anvendes i sammenhæng med bestemmelsen i stk. 1, nr. 4. Bestemmelsen i stk. 3 bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte bestemmelser om, at bestemte typer personer er grønlandske arbejdstagere efter forslaget, selvom personerne ikke er 12

13 grønlandske arbejdstagere efter stk. 1, nr. 1-3, og grundende nævnt deri, hvis de pågældende typer personer dog af andre grunde har en særlig tilknytning til Grønland. Bestemmelsen i stk. 3 bemyndiger desuden Naalakkersuisut til at træffe afgørelser om, at en eller flere bestemte personer er grønlandske arbejdstagere efter forslaget, selvom personerne ikke er grønlandske arbejdstagere efter stk. 1, nr. 1-3, og grundende nævnt deri, hvis de pågældende personer dog af andre grunde har en særlig tilknytning til Grønland. Naalakkersuisut kan således fastsætte sådanne bestemmelser og træffes sådanne afgørelser, hvis de pågældende personer ikke opfylder et eller flere af kravene i stk. 1, nr. 1-3, men helt eller delvist af andre grunde end dem, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, har en særlig tilknytning til Grønland og opfylder eventuelle krav om en særlig tilknytning til Grønland fastsat af Naalakkersuisut i bestemmelser derom efter forslaget. Bestemmelsen i stk. 3 kan for eksempel anvendes i nogle sådanne tilfælde, hvis en person har haft fast bopæl i Grønland i 5 år inden for de seneste 10 år (sammenhold med kravet om 7 år inden for de seneste 10 år i stk. 1, nr. 2) og derudover også af en eller flere andre grund har en særlig tilknytning til Grønland. Bestemmelsen giver således mulighed for, at danske og udenlandske statsborgere, som har en reel og tilstrækkelig nær tilknytning til Grønland, kan blive omfattet af udtrykket grønlandsk arbejdstager efter forslaget. Bestemmelsen svarer generelt til 4, stk. 3, sammenholdt med 4, stk. 1 og 2, i landstingslov nr. 27 af 30. oktober 1992 om regulering af arbejdskrafttilgangen i Grønland. Efter 4, stk. 3, i landstingsloven kan Naalakkersuisut afgøre, at en person ved stillingsbesættelse skal anses for at have særlig tilknytning til Grønland af andre grunde end dem, der er nævnt i 4, stk. 1 og 2. De svarer til grundene, der er nævnt i forslagets 4, stk. 1, nr. 2 og 3, sammenholdt med forslagets 4, stk. 2. Til 5 Bestemmelsen fastsætter betydningen af udtrykket udenlandsk arbejdstager i forslaget. Efter bestemmelsen er enhver person, der ikke opfylder kravene for at være en grønlandsk arbejdstager efter 4, en udenlandsk arbejdstager efter forslaget. Til 6 Til stk. 1 13

14 Bestemmelsen fastsætter betydningen af udtrykket grønlandsk virksomhed i forslaget. Efter bestemmelsen kan både fysiske personer og juridiske personer være grønlandske virksomheder efter forslaget. Både fysiske personer og juridiske personer skal dog have en reel og nær tilknytning til Grønland for at være omfattet af udtrykket grønlandsk virksomhed. Efter nr. 1 vil en fysisk person være en grønlandsk virksomhed efter forslaget, hvis tre betingelser alle er opfyldte. For det første skal personen opfylde betingelserne for at være en grønlandsk arbejdstager efter 4. For det andet skal personen som person være etableret og registreret og drive erhvervsvirksomhed med hjemsted i Grønland. For det tredje skal personen drive sin erhvervsvirksomhed i overensstemmelse med relevant lovgivning for den relevante type erhvervsvirksomhed. Det betyder for eksempel, at personen skal have den eller de tilladelser eller godkendelser, som efter lovgivningen kræves for at drive den type virksomhed, som personen driver. Kravet om hjemsted i Grønland indebærer, at personen skal have fast bopæl i Grønland og udføre sin erhvervsmæssige hovedaktivitet i Grønland fra et fast virksomhedssted i Grønland, og at virksomheden skal være registreret med adresse i Grønland, hvis virksomheden er registreringspligtig. Virksomheden opfylder således ikke betingelserne for at være en grønlandsk virksomhed, hvis virksomheden er registreret med adresse uden for Grønland, eller hvis virksomhedens hovedaktivitet finder sted uden for Grønland. Efter nr. 2 vil en juridisk person være en grønlandsk virksomhed efter forslaget, hvis den juridiske person opfylder alle betingelserne i nr. 2, Ved juridisk person forstås enhver form for juridisk enhed, der ikke er en fysisk person. Udtrykket juridisk person omfatter enhver juridisk person efter grønlandsk, dansk, udenlandsk eller international ret, herunder private og offentlige virksomheder samt offentlige og militære myndigheder, institutioner, enheder og organisationer. En juridisk person kan for eksempel være et aktieselskab, et anpartsselskab, et iværksætterselskab, en fond, en selvejende institution, en pensionskasse, et interessentskab, en forening, en anden sammenslutning, et ministerium, en anden offentlig myndighed eller enhed eller en juridisk enhed inden for en national militær myndighed, enhed eller institution eller en international militær organisation. Litra a og b indeholder betingelser vedrørende den juridiske persons etablering, registrering, drift og efterlevelse af grønlandsk lovgivning. Efter litra a skal den juridiske person være etableret, registreret og drive erhvervsvirksomhed i Grønland som den pågældende type juridiske person med hjemsted i Grønland i overensstemmelse med lovgivningen derom. Som et eksempel derpå kan nævnes, at et aktieselskab 14

15 skal være etableret og registreret og drives i overensstemmelse med lovgivningen for Grønland om aktieselskaber. Det sikres dermed også, at den juridiske person er hjemmehørende i Grønland. Desuden sikres det dermed, at den juridiske person er fuldt skattepligtig til Grønlands Selvstyre i overensstemmelse med 1, stk. 1, nr. 3-14, i landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat. Efter litra b skal den juridiske persons reelle hovedkontor, hvorfra den juridiske person ledes, være i Grønland. Det betyder, at det organ, der leder driften af den juridiske person, skal have sit reelle hovedkontor i Grønland og reelt skal lede driften derfra. Kravet gælder, uanset hvilken type juridisk person, der er tale om, og hvorledes den juridiske person ledes. Uanset om den juridiske persons drift ledes af en ejerkreds, en bestyrelse eller en direktion, og uanset hvor mange medlemmer det givne organ består af, skal disse personers ledelse af den juridiske persons drift ske i Grønland. Litra c retter sig mod den reelle og faktiske ledelse af driften og ikke nødvendigvis mod eksempelvis en bestyrelse for en juridisk person, hvis drift ledes af en direktion. Betingelsen om den juridiske persons virkelige hovedkontor (sæde) kan have skatteretlig betydning. Det skyldes, at der i mange dobbeltbeskatningsoverenskomster er indsat vilkår om, at den stat, hvori den virkelige ledelse befinder sig, udgør domicillandet. En sådan dobbeltdomicilklausul findes også i OECD's modeloverenskomst fra 1992 som revideret senest i Efter litra c skal flertallet af medlemmerne af ethvert af den juridiske persons ledelsesorganer være danske statsborgere med fast bopæl i Grønland eller Danmark. Det fremgår særskilt af bestemmelsen, at betingelsen gælder for en bestyrelse og en direktion. Betingelserne gælder dog også for andre ledelsesorganer, herunder eksempelvis også, hvis et interessentskab har nedsat en ejerkreds til at drive interessentskabet, uanset hvordan dette organ benævnes. Til 7 Efter bestemmelsen er enhver virksomhed, der ikke er en grønlandsk virksomhed efter 6, en udenlandsk virksomhed efter forslaget. 15

16 Til 8 Bestemmelsen angiver i nr. 1-6 de aktiviteter, der er omfattet af forslaget. Det følger af bestemmelsen, at forslaget finder anvendelse på de aktiviteter, der er angivet i nr. 1-6, og andre dermed forbundne aktiviteter, medmindre andet følger af Aktiviteterne angivet i nr. 1-4 er aktiviteter vedrørende naturressourcer i bred forstand. Disse aktiviteter kan ikke undtages fra forslagets anvendelsesområde efter Det skyldes blandt andet, at udnyttelse af naturressourcer generelt er af væsentlig betydning for det grønlandske samfund og dets økonomiske og socioøkonomiske forhold og samfundsmæssige bæredygtighed. Aktiviteterne angivet i nr. 1-4 kan kun udføres efter tilladelse, koncession eller licens til fiskekvote meddelt af Naalakkersuisut. Efter nr. 1 omfatter forslaget udnyttelse af energi fra vand, vind eller undergrund. Udnyttelse af energi fra vand, vind og undergrund i forbindelse med råstofaktiviteter kræver tilladelse fra Naalakkersuisut, jf. råstoflovens 2, stk. 2, nr. 3, og er ikke omfattet af forslaget, jf. forslagets 14. Udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi samt andre dermed forbundne aktiviteter kræver tilladelse fra Naalakkersuisut, jf. 3 og 4 i inatsisartutlov nr. 11 af 8. juni 2014 om udnyttelse af vandkraftressourcer til produktion af energi (vandkraftloven). En sådan udnyttelse af vandkraftressourcer er for eksempel omfattet af forslaget. Efter vandkraftlovens 10, stk. 2, kan Naalakkersuisut meddele tilladelse til at en virksomhed, der meddeles en tilladelse til udnyttelse af vandkraft, også må drive anden tilknyttet virksomhed. Tilladelse til etablering og drift af den tilknyttede virksomhed fastsættes som en del af udnyttelsestilladelsen på de deri fastsatte bestemmelser og tilladelsesvilkår. Den tilknyttede virksomhed kan blandt andet være energiintensiv industrivirksomhed. Efter nr. 2 omfatter forslaget udnyttelse af is og vand med henblik på eksport. Udnyttelse af is og vand med henblik på eksport kræver tilladelse fra Naalakkersuisut, jf. is- og vandeksportlovens 2, stk. 1. Efter nr. 3 omfatter forslaget aktiviteter, der er omfattet af en koncession til turistvirksomhed meddelt efter inatsisartutlov om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder. Efter nr. 4 omfatter forslaget fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium, som er omfattet af fiskerikvoter efter lovgivningen derom. Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri inde- 16

17 holder bestemmelser om fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium og om fiskerikvoter, jf. blandt andet 14. Fiskeri af kvote kræver meddelelse af licens fra Naalakkersuisut. Det følger endvidere af nr. 5 og 6 sammenholdt med forslagets 9-14, at forslaget som udgangspunkt omfatter udførelse af bygge- og anlægsaktiviteter samt levering af varer og tjenesteydelser, i det omfang varerne eller tjenesteydelserne leveres i Grønland eller leveres til anvendelse i Grønland. Forslagets 9-14 indeholder dog visse nærmere betingelser for, hvornår disse aktiviteter er omfattet af forslaget. Se bemærkningerne til Til 9 Efter 9 og 10 finder forslaget kun anvendelse på en eller flere aktiviteter, der er angivet i 8, nr. 5 eller 6, hvis betingelserne i 9 og 10 er opfyldt. Betingelsen i 9 indebærer, at aktiviteterne skal udføres af en virksomhed for en eller flere kunder, der er offentlige eller militære myndigheder, institutioner, enheder eller organisationer eller visse andre internationale, videnskabelige eller forskningsmæssige parter. Forslaget finder således kun anvendelse på aktiviteter omfattet af forslagets 8, nr. 5 eller 6, og andre dermed forbundne aktiviteter, hvis virksomheden planlægger at udføre eller påbegynde udførelsen af aktiviteter for en eller flere kunder, der er angivet i 9. Hvis virksomheden planlægger at udføre eller påbegynde udførelsen af aktiviteter for andre kunder end dem, der er angivet i 9, vil aktiviteterne ikke være omfattet af forslagets anvendelsesområde. Bestemmelsen i 9, nr. 1, omfatter offentlige myndigheder, enheder, institutioner og organisationer. Nr. 2 omfatter militære myndigheder, enheder, institutioner og organisationer. Nr. 3 omfatter internationale myndigheder, enheder, institutioner og organisationer. Nr. 4 omfatter enhver part (fysisk person eller juridisk person), som udfører en eller flere af de følgende aktiviteter: Videnskabelig, forskningsmæssig eller anden undersøgelse i Grønland. Anden videnskabelig eller forskningsmæssig aktivitet i Grønland. Indsamling af materiale, stof eller data i Grønland. Efter bestemmelsen betyder ordet kunde i forslagets 9 således en af de nævnte offentlige, militære eller internationale parter eller videnskabelige eller forskningsmæssige parter. 17

18 Efter bestemmelsen er det ikke afgørende for forslagets anvendelse på de offentlige og militære kunder, der er nævnt i nr. 1 og 2, om en kunde er eller betegnes som en myndighed, en institution, en enhed, en organisation eller noget lignende. På tilsvarende måde er det ikke afgørende for forslagets anvendelse på de internationale kunder, der er nævnt i nr. 3, om en kunde er eller betegnes som en myndighed, en institution, en enhed, en organisation eller noget lignende. Det er ligeledes ikke afgørende for forslagets anvendelse på de kunder, der er nævnt i nr. 4, om en kunde er eller betegnes som en myndighed, institution, enhed, organisation, person eller juridisk person, eller om en kunde udfører videnskabelig, forskningsmæssig eller anden undersøgelse eller anden videnskabelig eller forskningsmæssig aktivitet eller indsamling af materiale, stof eller data i Grønland. Efter bestemmelsen finder forslaget anvendelse på en eller flere aktiviteter, der planlægges udført eller udføres for en kunde nævnt i nr. 1, 2 eller 4, uanset om kunden er grønlandsk, dansk, udenlandsk eller international. Forslaget finder for eksempel anvendelse på leverancer af varer og tjenesteydelser i Grønland til enhver grønlandsk, dansk eller udenlandsk offentlig myndighed, institution eller enhed og til enhver grønlandsk, dansk, udenlandsk eller international militær myndighed, institution, enhed eller organisation. Det samme gælder for udførelse af byggeaktiviteter og anlægsaktiviteter for sådanne grønlandske, danske, udenlandske og internationale parter. Til 10 Til stk. 1 Efter bestemmelsen finder forslaget kun anvendelse på en eller flere aktiviteter, der er angivet i 8, nr. 5 eller 6, hvis virksomheden i et kalenderår planlægger at begynde at udføre eller begynder at udføre sådanne aktiviteter med en samlet anslået værdi på mindst kr. Betingelsen om en samlet anslået værdi på mindst kr. vedrører de nævnte typer aktiviteter, som en virksomhed planlægger at begynde at udføre eller begynder at udføre i et kalenderår. I denne sammenhæng er det afgørende, hvornår virksomheden planlægger at begynde at udføre eller begynder at udføre aktiviteten. Det er derimod uden betydning, hvornår og i hvor kort eller lang tid virksomheden udfører aktiviteten, og hvornår virksomheden ophører med at udføre aktiviteten. Desuden er det uden betydning, om virksomhedens begynder at udføre aktiviteten i et kalenderår og afslutter udførelsen af aktiviteten et eller flere kalenderår senere. 18

19 Se endvidere stk. 3, der indeholder bestemmelser om, at en eller flere aktiviteter ikke må opdeles med henblik på at udelukke aktiviteten eller aktiviteterne fra forslagets anvendelsesområde. Hvis virksomheden planlægger at begynde at udføre eller begynder at udføre aktiviteter med en anslået samlet værdi på mindre end kr i et år, vil aktiviteterne ikke være omfattet af forslagets anvendelsesområde jf dog undtagelsesbestemmelsen i 14, hvorefter forslaget også kan finde anvendelse på visse bygge- og anlægsopgaver med en værdi på mindre end kr i et år. Naalakkersuisut kan træffe afgørelse om opgørelsen af den anslåede værdi af aktiviteter efter 11 stk. 1. Til stk. 2 Stk. 2 indeholder nærmere bestemmelser om opgørelsen af den anslåede værdi af aktiviteter efter stk. 1. Efter bestemmelsen skal den anslåede værdi af aktiviteter efter stk. 1 opgøres på grundlag af det samlede beløb, som virksomheden anslår, at kunden skal betale for udførelse af aktiviteten efter en aftale eller en mulig aftale derom. I denne opgørelse skal der tages hensyn til det anslåede samlede beløb, herunder værdien af eventuelle optioner og forlængelser af en aftale eller en mulig aftale vedrørende udførelse af aktiviteten. Opgørelsen skal således indeholde alle ydelser og eventuelle tillægsydelser, der anses for at være forbundet med aktiviteten. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den anslåede værdi af aktiviteter efter stk. 1 omfatter alle relevante forhold, således at den anslåede værdi bliver så korrekt og retvisende som muligt, og at risikoen for omgåelse begrænses. Til stk. 3 Det følger af bestemmelsen, at en eller flere aktiviteter ikke må opdeles med det formål at undtage aktiviteten eller aktiviteterne fra forslagets anvendelsesområde. Hvis en aktivitet eller flere aktiviteter opdeles med det formål at udelukke aktiviteten eller aktiviteterne fra forslagets anvendelsesområde, skal aktiviteten eller aktiviteterne betragtes som en samlet aktivitet ved fastlæggelsen af, om aktiviteten eller aktiviteterne er omfattet af forslaget. Bestemmelsen har til formål at sikre, at virksomheder ikke omgår forslaget og dets formål ved at opdele en aktivitet. Det kan for eksempel ske ved en opdeling af en aktivitet i flere mindre aktiviteter eller over flere år, ved en anvendelse af flere koncernforbundne selskaber til udførelse af forskellige dele af aktiviteten eller ved en udførelse af forskellige dele af aktiviteten for flere kunder, der er koncernforbundne selskaber. Et andet eksempel er, at et projekt opde- 19

20 leres i flere projekter for at undgå anvendelsen af forslaget. Det kan for eksempel være et projekt om en virksomheds bygning af 10 stort set ens huse eller bygninger i et bestemt område, som opdeles i to projekter om bygning af hver 5 af husene eller bygningerne. Et andet eksempel kan være, at et projekt om en virksomheds opførelse af et sygehuskompleks med flere bygninger opdeles i to forskellige projekter om opførelse af hver nogle af bygningerne. Til 11 Til stk. 1 I nogle tilfælde kan en virksomhed eller Naalakkersuisut have behov for at få afklaret, hvordan den anslåede værdi af en aktivitet efter 10 skal opgøres, og hvilket beløb der efter opgørelsen udgør den anslåede værdi af aktiviteten. Det følger derfor af bestemmelsen, at Naalakkersuisut kan træffe afgørelse om opgørelsen af den anslåede værdi af aktiviteter efter 10. Naalakkersuisut træffer en sådan afgørelse på grundlag af en samlet vurdering af alle relevante forhold, herunder virksomhedens opgørelse af den anslåede værdi af aktiviteterne og dokumentation vedrørende grundlaget derfor. Til stk. 2 Bestemmelsen i stk. 2 indeholder en bemyndigelse til Naalakersuisut til at fastsætte nærmere bestemmelse om opgørelse af værdi af en aktivitet omfattet af 10. Det kan således være bestemmelser om periodisering, opdeling af aktiviteten, inddragelse af underentrepriser og underleverandører m.v. Til 12 Det følger af bestemmelsen, at beløbet nævnt i forslagets 10, stk. 1, reguleres årligt med virkning fra den 1. januar i det pågældende år. Beløbet reguleres første gang den 1. januar Reguleringen sker på baggrund af ændringen i det grønlandske forbrugerprisindeks fra 1. juli året før det forudgående år til 1. juli i det forudgående år. Når der skal ske regulering med virkning fra 1. januar 2017, skal reguleringen således ske på baggrund af ændringen i det grønlandske forbrugerprisindeks fra 1. juli 2015 til 1. juli Til 13 20

21 Efter bestemmelsen finder forslaget ikke anvendelse på aktiviteter, der er omfattet af inatsisartutlov om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning herfor (råstofloven) eller inatsisartutlov om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven). Grunden til dette er særligt, at de to love indeholder tilsvarende og i et vist omfang mere omfattende bestemmelser om foretagelse af vurderinger af samfundsmæssig bæredygtighed (VSB'er) og indgåelse og opfyldelse af IBA-aftaler. Til 14 Til stk. 1 Bestemmelsen indeholder en undtagelse fra hovedreglen i 10 hvorefter forslaget kun anvendelse på en eller flere aktiviteter, der er angivet i 8, nr. 5 eller 6, hvis virksomheden i et kalenderår planlægger at begynde at udføre eller begynder at udføre sådanne aktiviteter med en samlet anslået værdi på mindst kr Naalakkersuisut kan træffe afgørelsen om i visse tilfælde at undtage fra krav en samlet anslået mindsteværdi på kr før forslaget kan finde anvendelse. Adgang til at undtage visse aktiviteter fra kravet om en mindsteværdi på kr drejer sig alene om på bygge- og anlægsopgaver, der udføres for kommuner eller selvstyret. Til stk. 2 Efter bestemmelsen kan forslaget således alene finde anvendelse på bygge- og anlægsopgaver med en mindre værdi end kr , såfremt aktiviteten desuagtet antages at kunne have en ikke ubetydelig påvirkning i et lokalsamfund. Opførelse af boligkomplekser eller offentlige institutioner i en bygd eller mindre by kan således relativt set have en ikke ubetydelig påvirkning på samfundsmæssige og socioøkonomiske forhold i det lokalsamfund, hvor byggeaktiviteten planlægges udført. Bestemmelsen finder kun anvendelse på bygge- og anlægsopgaver, der udføres for kommuner eller selvstyret. 21