SKIMMELSVAMP OG FUGT

Transkript

1 SKIMMELSVAMP OG FUGT

2 INDHOLD 03 Tjek dit hus for råd og svamp 08 Tjek de skjulte konstruktioner i dit hus 11 Generelt om indeklima 15 Tjek udluftningen af dit hus 19 Udluftning og naturlig ventilation 23 Skimmelsvamp 27 Generelt om svampe der ødelægger dit hus 32 Sundhedsfaren ved skimmelsvamp 35 Sådan fjernes skimmelsvamp i din bolig 38 Ægte hussvamp 41 Sådan minimeres risikoen for skimmel svamp i nye huse 43 Sådan minimeres risikoen for skimmelsvamp i ældre huse 46 Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig 49 Fugt i kælderen 56 Undgå fugtproblemer, når du bygger 59 Efterisolering, fugt og dampspærre 62 Fugt i soveværelset 65 Svampeskade, hvad så? 69 Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring 72 Skimmelsvamp og husforsikringen Bolius temahæfte nr. 2: Udgivet som pdf-fil til download april 2010 af Bolius Boligejernes videncenter Lautrupvang 2, Ballerup Tlf.: Dette hæfte består af en tematisk samling af artikler fra Bolius Fakta-artikler på udarbejdet af følgende bidragydere: Lisette Lykke Andersen, journalist Gusta Clasen, journalist Jan Bo Felland, videncenterchef Susie Frederiksen, fagredaktør Lone F. Geyer, fagredaktør i Bolius, Bygningskonstruktør og byggeøkonom Casper Kjerumgaard, fagredaktør Dea Lindegaard, journalist Marie Louise Pind, advokat, advokatfirmaet Kyed & Jybæk Kristine Virén, fagredaktionschef, arkitekt MAA Et helejet Realdaniaselskab

3 Tjek dit hus for råd og svamp Råd og svamp kan nedbryde træværk, træfiberplader, pap i gipsvægge, tapet og andre byggematerialer, der indeholder organisk materiale. Svampene lever nemlig af det organiske materiale. Træ udgør en vigtig del af skelettet i mange huse. Der er som regel træ i tagkonstruktionen, og som regel er bjælkerne, der bærer gulvet mellem etagerne, af træ. Det kan blive meget dyrt og besværligt at redde huset, hvis der går for lang tid, før du gør noget ved problemet. Derfor er det en god idé jævnligt at tjekke huset for tegn på råd og svamp. Hvorfor opstår råd og svamp? Råd og svamp opstår, når træværk og andre organiske byggematerialer bliver udsat for fugt. Svampene kræver nemlig fugt for at kunne vokse ligesom planter. Fugtskader som disse kan medføre råd og svamp: Regnvand, der trænger ind gennem utætheder i tag og facade. Grundfugt, der stiger op gennem gulvet fra jorden. Varm, fugtig luft, der trænger ind i konstruktionerne og sætte sig på kolde overflader som kondens. Fugt i køkken og bad, fordi der ikke bliver luftet tilstrækkeligt ud efter badning, tøjtørring, madlavning m.m. Vandskader, som ikke opdages i tide, f.eks. utætte vandrør eller utætte fuger i badeværelset. Hvad er forskellen på råd og svamp? Det er ikke helt ligegyldigt, om en skade skyldes råd eller svamp, og det er også vigtigt, hvilken slags svampe eller bakterier der er på spil i huset. Nogle svampe er mere alvorlige at få inden for dørene end andre, og der er også forskel på, hvordan forsikringen dækker ved råd og svampeskader. Du kan læse mere om, hvad forsikringen dækker, sidst i artiklen. Råd Råd skyldes svampe og/eller bakterier, som nedbryder træet. Det kaldes råd, når nedbrydningen går relativt langsomt. Ofte opstår råd, fordi husejeren ikke reagerer på fugtskader i tide. Svamp Det kaldes en svampeskade, når trænedbrydende svampe nedbryder træværket hurtigt. Hvor hurtigt det går, afhænger af, hvilken slags svamp der er tale om. Eksempel på vindue, der er angrebet af råd. Foto: Torben Klint. 3

4 Ægte hussvamp Den værste svamp at få ind i huset er ægte hussvamp. Den kan give store ødelæggelser, fordi den vokser hurtigt og er i stand til at sprede sig over meget store områder, f.eks. fra kælder og helt til kvist, selv i høje etageejendomme. Undervejs nedbryder den træværket, og den kan også angribe murværk og andre bygningsdele. Ægte hussvamp spreder sig ved hjælp af strenge, og via disse kan den transportere vand og næring til områder, der ellers er tørre. Det gør det rimelig svært at bestemme omfanget af svampeangrebet. Andre trænedbrydende svampe i huse Der findes andre svampe, der kan nedbryde træ og andre organiske materialer i vores huse. Det er korkhat, hvid tømmersvamp, gul tømmersvamp og barksvamp. Disse svampe er ikke så slemme som ægte hussvamp, da de ikke breder sig nær så meget. De holder sig til områder, hvor der er fugtigt, og er derfor lettere at komme til livs, når man opdager dem. Skimmelsvampe En anden type svampe, som optræder i huse, er skimmelsvampe. Skimmelsvampe nedbryder ikke træværket, men du bør fjerne dem alligevel, da de giver et usundt indeklima. Skimmelsvampe i huse kan f.eks. give irriterede øjne og luftveje, hovedpine, træthed og allergi. Derfor bør du rense skimmelsvampene af hårde overflader og fjerne byggematerialer, f.eks. tapet og gipsplader, der er angrebet. Skimmelsvampe kan i nogle fugtskadede huse give store problemer, da angrebene kan være meget omfattende. For eksempel kan hele tagkonstruktionen være angrebet. Eksempel på angreb af skimmelsvampe i en tagkonstruktion. Skimmelsvampe nedbryder ikke træværket, men giver et usundt indeklima. Hvad skal du gøre ved mistanke om råd og svamp? Hvis du har mistanke om, at der er råd og svamp i dit hus, skal du handle hurtigt. Skaderne bliver nemlig kun værre og dermed dyrere at reparere med tiden. Det er som regel en god idé at starte med at kontakte det forsikringsselskab, hvor du har din husforsikring. Så kan du aftale med dem, hvordan du griber sagen an. Det kan være svært selv at vurdere, hvad det er for en type råd eller svamp, der er i huset. Det skal der normalt en ekspert til at gøre. Det kan f.eks. være nødvendigt at tage prøver for at afgøre, om det er den ene eller den anden slags svamp, nogle gange er der endda flere slags svampe på en gang. Der skal også en ekspert til at vurdere, hvor omfattende angrebet er, da råd og svampeskader ofte er skjult inde i konstruktionerne. Hvis det er ægte hussvamp, kan svampene have spredt sig til andre dele af huset. Det er vigtigt at få professionel rådgivning, ellers risikerer du at bruge en masse penge på renovering uden at slippe af med problemet. Hvis svampene ikke er bekæmpet grundigt nok, og der kommer fugt til konstruktionen igen, kan det gamle svampeangreb fortsætte og udvikle sig, så problemet bliver lige så slemt eller værre end før renoveringen. Der findes firmaer, der har specialiseret sig i at undersøge og renovere bygninger med svampeangreb, men før du kontakter et af disse firmaer, er det som sagt en god idé at aftale sagens gang med dit forsikringsselskab. Det er jo også rart hurtigt at finde ud af, om det er en skade, der er dækket af forsikringen. Tjekliste: Hvordan opdager du råd og svamp? Råd og svamp kan nå at udvikle sig meget, inden du opdager det. Dels fordi svampe trives fint på steder, hvor du sjældent kommer, f.eks. på loftet og i kælderen, og dels fordi de kan vokse i skjul inde i konstruktioner, hvor de er usynlige for dig, f.eks. under gulvet eller i væggen. For at opdage tegn på råd og svamp må du derfor gennemgå huset ret omhyggeligt. Det er især vigtigt, hvis der er eller har været fugtskader. Lugt af mug Mange svampe lugter muggent, når de vokser. Hvis der lugter muggent nogle steder i dit hus, er 4

5 gulvet. Det kan være grundfugt, der trænger op under gulvet fra jorden. I nybyggede huse kan det også være fugt fra materialer, der ikke har fået lov til at tørre ordentligt ud, inden gulvet er blevet lagt. Eksempel på angreb af gul tømmersvamp i bjælke under kælderloftet. det derfor et tegn på, at der vokser svampe i nærheden. Lugten kendes f.eks. fra fugtige kældre eller fra sommerhuse, der har stået ubenyttede et stykke tid. Luk vinduer og ventilationsåbninger og vent et døgn. Tjek derefter, om huset stadig lugter muggent. Tjek bl.a. langs paneler, ved stikkontakter og lignende steder, hvor lugt inde fra vægge og gulve kan sive ud i rummet Kælderen Bjælkerne inde i kælderens ydervæg kan blive angrebet af råd og svamp, hvis der trænger fugt ind gennem en utæt ydervæg eller op gennem gulvet. Tjek, om ydervæggen er fugtig. Fjern evt. en mursten fra ydersiden af muren ud for en bjælke og tjek, om der er svampeangreb på enden af bjælken. Gulve Gulvkonstruktionen kan blive angrebet af råd og svamp, hvis der er fugt, der er lukket inde under Eksempel på angreb af ægte hussvamp i gulv lige over jorden. Tjek, om der er tegn på fugt, råd og svampevækst ved panelerne. Tjek, om linoleum, vinyl og lignende gulvbelægninger buler op. jek, om der lugter muggent ved panelerne. Trævinduer Vinduer kan få råd og svamp, hvis fugerne er utætte, så fugt kan trænge ind, f.eks. når det regner. Tjek, om der er tegn på fugt og svampevækst langs kanten af vinduerne. Ydervægge, indervægge og indvendige lofter Der kan komme råd og svamp inde i en vægkonstruktion, hvis den er lavet forkert. For eksempel fordi der mangler en dampspærre, som forhindrer fugten i at trænge ind i konstruktionen. Indervægge kan være fugtige, fordi fugten trænger gennem væggen udefra eller fra vandskade under gulvet. Skimmelsvampe kan vokse på vægge og lofter i fugtige rum som køkkenet og badeværelset. Tjek, om der er tegn på fugt, råd og svampevækst ved panelerne. Tjek, om der lugter muggent ved paneler, stikkontakter og andre steder, hvor Eksempel på skimmelsvamp på en væg. Svampeskaden er opstået, fordi der er gået hul på et vandrør under gulvet. Fugten er trængt op i væggen, og skimmelsvampene har bredt sig i al ubemærkethed, fordi der stod et skab op ad væggen. 5

6 Eksempler på skimmelsvarmp på undertag, fordi tagrummet ikke er tilstrækkeligt ventileret. lugten kan sive ind i rummet fra væggen bagved. Tjek, om der er svampevækst bag på tapetet. Tjek, om der er synlige angreb af svampe på vægge og lofter. Tjek også bag ved møbler. Tag og loftrum Træværket i taget kan få råd og svamp på steder, hvor regnvand trænger ind udefra. Det sker især, hvis den inddækning, der skal forhindre vandet i at komme ind gennem revner ved kviste, vinduer og lign., ikke er tæt nok. Fugten kan også komme fra fugtig, varm luft, der trænger op nedefra og Eksempel på fugtskade i tagkonstruktion. sætter sig som kondens på kolde overflader i tagrummet. Tjek, om der er tegn på fugt, råd og svampevækst på træværket. Tjek især på steder, hvor der er åbninger i den ensartede tagflade, f.eks. fordi der er en kvist, et tagvindue, en skorsten el.lign. Tjek, om der er synlig svampevækst på vægge og lofter i tagrummet. Hvordan dækker forsikringen ved råd- og svampeskader? En normal husforsikring dækker svampeskader efter trænedbrydende svampe, mens rådskader som regel kun er dækket, hvis du som tillæg til din husforsikring har tegnet en svampeskadeforsikring. Svampeskadeforsikringen dækker rådskader, men forsikringsselskaberne tager ofte forbehold for skader i bjælkelaget over krybekældre og i skillevægge af træ. Du kan ikke altid få lov at tegne en svampeskadeforsikring, hvis dit hus er gammelt eller på grund af sin konstruktion har særlig stor risiko for fugtskader, f.eks. fordi det har et fladt tag. Selvom man har en svampeskadeforsikring, der dækker rådskader, kan forsikringsselskabet i grelle tilfælde vurdere, at skaden er selvforskyldt, hvis 6

7 man har forsømt at vedligeholde boligen. Skader efter angreb af skimmelsvampe er kun dækket af husforsikringen, hvis svampeangrebet er en følge af en skade, som forsikringen dækker. Det kan f.eks. være en vandskade. Hvornår skal du kontakte forsikringsselskabet? Når du opdager en råd- eller svampeskade, er det en god idé straks at anmelde skaden til dit forsikringsselskab. I mange tilfælde vil forsikringsselskabet komme ud for at besigtige skaden. Hvis taksatoren fra forsikringsselskabet vurderer, at skaden er dækket af forsikringen, kan du straks gå i gang med at udbedre den. Nogle gange er det forsikringsselskabet, der står for at rekvirere håndværkere, andre gange skal du selv stå for det. Det aftaler du med forsikringsselskabet. Hvis taksatoren er i tvivl om, hvorvidt skaden er dækket, kan det være nødvendigt at få eksperter ud for at tage en prøve af det angrebne træ og analysere den for at finde ud af, om det er råd eller svamp. Der skal også nærmere undersøgelser til, hvis huset er angrebet af ægte hussvamp. Henvisninger Pas på dit hus, vejledning for husejere. By- og Boligministeriet, BUR, BYG, Arkitekthjælpen, Huseftersynsordningen, Møller og Grønborg AS. Se de vigtigste svampearter på Teknologisk Instituts hjemmeside Er dit hus muggent. Brochure om skimmelsvampe fra Statens Byggeforskningsinstitut. www. sbi.dk Kilder Fonden Byg-Erfa Byggeteknisk Erfaringsformidling: Trænedbrydende svampe? kendetegn, vækstbetingelserog nedbrydningsformer Erfaringsblad nr ; Indvendigisolering? ældre ydermure over terræn Erfaringsblad nr ; Nedbrydning af træ i bygninger Erfaringsblad nr ; Nedbrydning af trævinduer Erfaringsblad nr ; Ægte hussvamp Erfaringsblad nr Statens Byggeforskningsinstitut Bøgh og Vogensen Bygnings Biologisk Rådgivning Teknologisk Institut Forsikringsoplysningen Problemer med skimmelsvamp? Få mere at vide på Bolius.dk. Vi har Danmarks største samling af artikler om fugt, skimmelsvamp og indeklima. Klik ind på bolius.dk og læs... ALT OM indeklima Inspiration Fakta Debat Nyheder 7

8 Tjek de skjulte konstruktioner i dit hus Hvornår giver skjulte konstruktioner problemer? Der er i sagens natur mange skjulte materialer og konstruktioner i et hus. Reelt er alt, hvad du ikke kan se med det blotte øje, en skjult konstruktion. Men heldigvis giver kun nogle af disse skjulte konstruktioner anledning til bekymring. Når vi bygger huse i Danmark, bygger vi dem, så de kan modstå regnvand, men samtidig holde på den varme, vi opvarmer husene med. Kom binationen af isolering for at undgå varmetab og sikring imod fugt udefra skaber ofte nogle ret komplicerede bygningsdele, som indeholder flere forskellige materialer i ret tykke konstruktioner. Disse skjulte og indimellem avancerede konstruktioner kan give problemer, hvis de enten ikke bygges ordentligt fra starten, eller hvis de ikke vedligeholdes og repareres løbende. De grundlæggende årsager til, at der nogle gange opstår problemer, er: Forkert montage eller forkerte materialer Forkert sammensætning af materialer kan selvfølgelig medføre problemer. Nye og især avancerede materialer er særligt sårbare over for forkert brug eller montage. Byggesjusk Der findes mange dygtige og ansvarsbevidste håndværkere, men desværre også nogle der sjusker. Meget byggeri skyder op alt for hurtigt, og konstruktionerne bliver måske ikke lavet helt, som de skal, og så kan der opstå problemer senere. Manglende reparation og vedligehold Manglende reparation og vedligehold på grund af, at konstruktionerne er skjulte, kan også meget nemt medføre problemer. Hvis en konstruktion får for meget fugt, kan det medføre følgeskader som råd og svamp og andre problemer. Forældede byggemetoder og materialer Selvom man ofte roser gammelt håndværk og ældre byggeri, har man dog erfaret problemer med visse konstruktioner og materialer, som man derfor ikke bruger længere. Det gælder f.eks. slagger, som ikke længere bruges til at fylde op med under gulvet. Nye byggemetoder og trends I dag er det selvskrevet, at alle installationer bliver bygget ind i gulve og vægge. Men det er ikke problemfrit at indbygge alle husets tekniske installationer. For eksempel bliver det sværere at reparere og vedligeholde dem. Hvilke skjulte konstruktioner er de værste? Den farligste form for følgeskade på grund af skjulte installationer er de brande, som kan opstå på grund af gamle og ikke-lovlige elinstallationer. Derfor gælder det om at skifte ledninger og kontakter af meget gammel oprindelse ud, inden det går galt. Slagger under gulvet, som suger fugt, kan være meget problematiske. Heldigvis er det dog kun i få huse, at problemet opstår. Men sker det, er det en meget kostbar affære. 8

9 Det mest almindelige problem ved skjulte konstruktioner i dansk byggeri er fugt. Fugten kan komme enten udefra (regnvand), indefra (fugt skabt af beboerne) eller opstå på grund af fejl i byggeriet. Det kan enten være fugt på grund af ringe isolering, som giver kondens, eller fugt fra utætte vand-, varme- eller kloakrør. Fugtskader efter utætte vand- og varmerør er de dyreste skader at udbedre. Det er samtidig også de skader, der opstår flest af, fordi der er så mange gulve med skjulte vand- og varmerør. Disse mange og forskelligartede jernrør har desværre en begrænset levetid. Næsten alle skjulte konstruktioner kan i reglen medføre problemer, hvis ikke de bliver konstrueret eller vedligeholdt ordentligt. Heldigvis er det kun ved udsatte steder og i specielle situationer, at der er risiko for problemer. I de følgende afsnit kan du læse om de mest almindelige problemer med skjulte konstruktioner. Skader i gulve og terrændæk Trægulve uden isolering og ventilering En del huse fra før 1940 og især på landet har et trægulv i husets stueplan, som er lagt på bjælker, som stort set ligger på den bare jord. Ofte er hulrummet mellem gulvbrædderne og jordlaget ikke mere end cm, og derfor er det ikke muligt at inspicere gulvet nedefra. Hulrummet ventileres oftest via jernriste muret ind i soklen rundt om huset. Problemet med konstruktionen er, at træ, og især bjælkerne, ikke kan klare fugtige forhold. I værste fald kan der opstå råd og svamp. Løsningen på problemet er at sikre god ventilering under gulvet, så eventuel fugt fjernes. Terrændæk og fundament med slagger Parcelhuse bygget sidst i 1950 erne og helt frem til 1970 erne kan have et lag af slagger på cm under gulvet mod jorden (også kaldet terrændækket). Slagger er et affaldsprodukt fra kraftvarmeværker, og det blev brugt som opfyldningsmateriale, fordi man mente, at det var kapillarbrydende, dvs. at det havde en bremsende effekt på fugten fra jorden. I dag ved man, at det ikke helt er tilfældet. Faktisk kan slagger have præcis den modsatte egenskab nemlig at suge fugt for herefter at udvide sig så meget, at gulve, især i store rum, kan bule op. I særlig grelle tilfælde kan fugtige slagger få husets ydervægge til at give sig og revne. Skjulte vand- og varmerør Under rigtig mange trægulve og støbte gulve findes vand- og varmerør samt afløbsledninger, som er skjult og utilgængelige. Mange af især vand- og varmerørene har en begrænset levetid på år, hvorefter de sprænger eller lækker i mere eller mindre omfang. Der findes mange små tikkende bomber under gulvene på de huse, som blev bygget under det store byggeboom fra 1950 erne til 1970 erne. Manglende isolering og/eller dampspærre Ældre gulve og især kældergulve fra før 1960 erne har ofte ringe eller slet ingen dampspærre og heller ingen isolering mellem gulvoverfladen og undergulvet (ned mod jorden). Disse gulve, især kældergulve, kan være meget fugtige på grund af manglende varmeisolering, som skaber kondens, men også manglende dampspærre er en af årsagerne til, at ældre støbte gulve kan være endog meget fugtige. Skader i facader, yder- og indervægge Skjult træværk i murede facader Nogle pudsede huse har et indvendigt træskelet, som bærer tagkonstruktionen. Det er ikke unormalt, at se råd og svampeskader i træværk, der er bygget ind i facader, specielt hvis træværket ikke kan ventileres. Især bundremmen, som er den nederste del af træværket i murede og pudsede facader, er udsat. Her kan træet nemlig få fugt udefra (regnvand), men også fugt, som stiger op fra jorden. Rust i tegloverliggere I nyere tid har vindues- og døråbninger i murværk ofte en såkaldt tegloverligger liggende over åbningen, for at bære det murværk der ligger ovenover. Tegloverliggere indeholder jernstænger, som kan have tendens til at ruste. Sker det, sprænger murstenene omkring de indstøbte jernstænger. Særligt i perioden 1920 til 1960 brugte man desværre jernstænger, som ikke var tilstrækkelig rustbehandlet. Manglende isolering og/eller fugtspærre Ældre ydervægge fra før 1970 erne, også kælderydervægge, har ingen isolering og kun ringe eller slet ingen fugtspærre. Den manglende varmeisolering kan skabe kondens og dermed fugt. 9

10 Og når der ikke er lagt fugtspærre ind, kan især kældervæggene være endog meget fugtige. Skjulte elinstallationer Gamle elinstallationer, f.eks. ledninger af stof, kan give problemer, og i værste fald kan der opstå brand på grund af gamle installationer. Nye og lovlige elinstallationer er ikke farlige i sig selv, men stort set alle elinstallationer skjules i dag i vægge, lofter og gulve. Det kan give problemer for senere ejere af huset, som ikke ved, hvor elledningerne er placeret. Det kan være problematisk, når der hænges billeder og andet på væggene. Skader på tag og lofter Utilgængelige tagkonstruktioner Erfaringen viser, at taget er et af de steder, hvor der opstår mange skader på grund af lukkede og utilgængelige konstruktioner. Især tagrum, skunkrum og uudnyttede tagetager med skråvægge, som ikke er tilgængelige, kan være problematiske. Her er det stort set umuligt at undersøge, om der er fejl i eller problemer med kon struk tioner, som derfor bør vedligeholdes eller repareres. Utæt og ødelagt dampspærre Hvis dampspærren er utæt eller på anden måde ødelagt, kan det medføre unødig fugt inde i en lukket konstruktion, som taget jo ofte er. I værste fald kan det give råd og svampeangreb. Særlig i huse fra 1960 erne og frem til 1980 erne blev der ind imellem eksperimenteret med nye konstruktioner og forskellige former for dampspærre, som senere har voldt mange problemer. Specielt flade tage af tagpap har vist sig at have mange skader i den lukkede tagkonstruktion. Fejlmonteret undertag Undertaget er ofte skjult og kan, hvis det er forkert monteret, skabe problemer. Det ses især på undertage fra sidst i 1960 erne og frem til midten af 1980 erne. Hvis undertaget er lavet af et materiale, som er for tæt, og ventileringen er for ringe, kan der opstå fugtskader, som medfører skimmel, råd og svampeangreb. Skjulte tagrender Skjulte tagrender kan skabe problemer, da de netop er skjulte og ikke lige til at se. Hvis tagrenden bliver fyldt eller på anden måde beskadiget, kan det give fugtproblemer både på facader og indvendigt i huset. Skader på kloak og dræn Utæt kloak Kloakrør og drænledninger kan, hvis de er utætte, skabe store problemer. Det gælder især for huse med kældre og huse af ældre dato. En utæt kloak kan give relativt store mængder fugt inde i huset, hvad der kan skade både de indvendige bygningsdele og dit indbo. Sådan tjekker du dit hus for skjulte konstruktioner Det kan være svært på egen hånd at vurdere, om du har et potentielt problem eller ej med de skjulte konstruktioner i dit hus. I langt de fleste tilfælde kræver det meget erfaring med huse, og det gælder især ældre huse. Du kan undersøge, om du har nogle af de be skrevne skjulte konstruktioner, ved at gennemgå husets tegninger og beskrivelser. Men den endelige vurdering af, hvorvidt du har en skade eller et potentielt problem, kan alene foretages af en erfaren håndværker eller bygnings - rådgiver. Hvad dækker forsikringen ved skader på grund af skjulte konstruktioner? Det er svært at sige noget specifikt om, hvad en forsikring dækker. Men generelt dækker mange hus- og ejerskifteforsikringer skader på grund af skjulte konstruktioner, netop fordi de er skjulte. Manglende vedligehold honoreres dog sjældent positivt af forsikringsselskaberne i en vurderingssag om skader på baggrund af fejl i en skjult konstruktion. Henvisninger På Erhvervs- og byggestyrelsen kan du downloade pjecerne: Læs om skjulte konstruktioner og fejl og Læs om skjulte konstruktioner og ejerskifteforsikkring Kilder Erhvervs- og byggestyrelsen Fonden Byg-Erfa Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, BVB Forsikringsoplysningen 10

11 Generelt om indeklima Et dårligt indeklima kan give symptomer som irriterede øjne, hovedpine, træthed og allergi og i værste fald mere alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Her kan du læse, hvordan indeklimaet påvirker din sundhed, og hvad du kan gøre for at få et godt indeklima i boligen. Hvad er indeklima? Indeklimaet er alle de miljøfaktorer, der påvirker os, når vi opholder os indenfor luft, fugt, varme, lys, røg, støj og alle de partikler og kemiske stoffer, der er i indemiljøet. Danskerne opholder sig i gennemsnit procent af tiden indendørs, og heraf tilbringer vi typisk 16 timer i døgnet i vores bolig. Derfor er det vigtigt for vores sundhed og livskvalitet, at indeklimaet i boligen er godt. en umiddelbar forklaring, er det en god idé at tjekke, om der er noget galt med husets indeklima. Allergi og astma Hver femte dansker lider af allergi eller astma, og antallet af allergikere har været stigende gennem de sidste 20 år. Forskerne ved ikke rigtig, hvorfor antallet stiger, men de mener, at forhold i indeklimaet har betydning. Foto: Tommy Verting. Hvordan påvirker indeklimaet din sundhed og livskvalitet? Et dårligt indeklima kan påvirke dit helbred og din livskvalitet. Symptomerne strækker sig lige fra ubehag og gener til allergi og mere alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft. Ubehag og gener Dårligt indeklima kan f.eks. give gener og ubehag som: Irritation i øjne, næse og hals Hovedpine og træthed Kvalme og svimmelhed Udslæt, rødme og kløe i huden Hvis du selv eller en anden i din familie lider af nogle af de nævnte symptomer uden at der er 11

12 Hjerte-kar-sygdomme Hjerte-kar-sygdomme, f.eks. hjertetilfælde, blodpropper og slagtilfælde, er den gruppe af sygdomme, som slår flest danskere ihjel i alt om året. Sygdommene har mange årsager, og nogle af dem findes i indeklimaet. Det drejer sig især om tobaksrøg, partikler fra luftforurening og måske også støj. Kræft Påvirkninger i indeklimaet kan i nogle tilfælde give kræft. Det drejer sig især om kræft i luftvejene. De vigtigste årsager er: Tobaksrøg Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden Formaldehyd fra byggematerialer og andet Asbest fra ældre bygninger. Er normalt kun et problem ved renovering eller ombygning. Asbest må ikke længere bruges i bygninger. Hvilke årsager er der til dårligt indeklima? Der er mange forskellige faktorer, der har betydning for, om indeklimaet er godt eller skidt. Nogle af de vigtigste er: Tobaksrøg Radon fra undergrunden Partikler fra luftforurening, brændeovne, stearinlys m.m. Kemikalier fra byggematerialer, maling, møbler, rengøringsmidler m.m. Allergifremkaldende stoffer fra husdyr, husstøvmider, pollen og skimmelsvampe Fugt i boligen Støj Tobaksrøg Tobaksrøg er farlig, det ved de fleste. Hvert år dør rygere af hjerte-kar-sygdomme, men samtidig er tobaksrøg årsag til, at mellem 100 og 450 passive rygere dør. Børnelæger skønner, at rygningen i hjemmet er årsagen til langt de fleste indlæggelser af børn med luftvejslidelser. Radon Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen. Bliver man udsat for radon, kan man få kræft. Risikoen er størst, hvis man samtidig ryger. Radon kombineret med rygning er skyld i cirka 250 dødsfald om året, mens radon alene er skyld i cirka 50 dødsfald om året. Partikler Partikler i indeklimaet kommer udefra, især fra trafik og afbrænding af olie, benzin og andre brændstoffer. Partiklerne kan også komme fra kilder i boligen, f.eks. fra tobaksrøg, madlavning, stearinlys, brændeovne. Partikler menes bl.a. at kunne give sygdomme i luftvejene, specielt hos små børn. Partikler menes også at være skyld i lungekræft og hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i BOLIUS Fakta Sundhedsproblemer ved brændeovne og pejse (Quicklink A10810). Kemikalier Indeluften kan være forurenet med hundredvis af kemiske stoffer. De stammer fra alle mulige kilder, f.eks. fra byggematerialer, tæpper og møbler, malinger/lakker, madlavning, tobaksrygning, afbrænding af gas, brug af elektrisk udstyr og rengøringsmidler. En del af de kemiske stoffer kan være sundhedsskadelige. Nogle stoffer kan give symptomer som irriterede øjne og luftveje. Andre stoffer, f.eks. phthalater (blødgørere i plast) kan være allergifremkaldende, mens andre igen kan være kræftfremkaldende, f.eks. formaldehyd. Allergener fra husdyr, husstøvmider og pollen Mange af de allergifremkaldende stoffer (allergener), som allergikeren reagerer på, findes i store mængder i indeklimaet. Det kan f.eks. være dyrehår, husstøvmider, skimmelsvampesporer, planter (stuebirk, efeu m.v.), og pollen, som kommer ind i boligen udefra. Skimmelsvampe Skimmelsvampe kan vokse på fugtige steder i boligen. De kan give anledning til forskellige symptomer som f.eks. irriterede øjne og luftveje, hovedpine, træthed og svimmelhed. Nogle få procent af befolkningen er allergiske over for skimmelsvampe. Læs mere 23: Skimmelsvamp. 12

13 Fugt Der er en markant sammenhæng mellem fugtskader i boligen og symptomer som hivende/ hvæsende vejrtrækning, hoste og astma. En del af symptomerne hænger formentlig sammen med, at husstøvmider, skimmelsvampe og andre mikroorganismer trives bedst i fugtige omgivelser. Støj Mange danskere er generet af støj fra naboer, trafik og lign. i deres bolig. Støj kan forstyrre søvnen og kan muligvis give stress og være medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i BOLIUS Fakta Støjgener i boligen (Quicklink A10806). Hvad kan du gøre for at få et bedre indeklima? Her kommer en række gode råd til, hvad du kan gøre, hvis indeklimaet i din bolig er dårligt: Udluftning Udluftning kan løse mange indeklimaproblemer. Sørg derfor for: At lufte ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange om dagen. Ventilation med mekanisk udsugning i badeværelse og køkken (emhætte). At få lavet udluftningsspalter i vinduer eller vægge, hvis dit hus er meget tæt. Radon Hvis du bor i et område, hvor der er meget radon i undergrunden, er det en god idé at få målt, om der også er radon i boligen. Er der det, kan du gøre noget ved problemet ved at: Lufte ud det er meget effektivt. Få støbt en radontæt membran over fundamentet, så radon ikke kan trænge op i huset, og evt. få etableret et sug under gulvet. Sørge for at lufte godt ud i en eventuel kælder, så radon ikke trænger videre op i boligen. Fugt i boligen Fugt giver et dårligt indeklima og skaber grobund for skimmelsvampe og husstøvmider. Begræns fugten i boligen ved at: Lufte ud flere gange om dagen, især i badeværelse og køkken. Sørge for at reparere fugt- og vandskader hurtigt, da der kan komme skimmelsvampe i boligen, hvis der er fugtigt gennem længere tid. Lukke døren til badeværelset, når du bader. Bruge emhætte og læg låg på gryden, når du laver mad. Tørre tøj udendørs eller i tørretumbler med aftræk til det fri. Varme rummene op til grader, også soveværelset, så undgår du, at fugt i luften sætter sig på kolde overflader (kondens). Kemiske stoffer og partikler Du kan begrænse mængden af skadelige kemiske stoffer og partikler i boligen ved at: Undgå at ryge indendørs. Vælge byggematerialer, maling, møbler, tæpper og anden gulvbelægning, der ikke afgiver skadelige stoffer og ubehagelige lugte. Vælg f.eks. produkter, der er indeklimamærkede og ikke afgiver formaldehyd. Vælge maling og lakker uden organiske opløsningsmidler og andre sundhedsskadelige stoffer. Gå efter den lavest mulige MAL-kode. MAL-koden står på bøtten. Undlade at bruge træbeskyttelsesmidler og maling til udendørsbrug indendørs. Undgå at bruge linolie på store flader indendørs, da linolien lugter og kan virke slimhindeirriterende. Begrænse brugen af pejse, brændeovne og stearinlys. Slukke elektriske apparater, når de ikke er i brug, og sørge for, at de ikke er støvede. Anvende milde rengøringsmidler uden duftstoffer. Undgå bløde plastmaterialer som badeforhæng, regntøj m.v, der ofte indeholder phthalater. Allergi og astma Du kan begrænse mængden af allergifremkaldende stoffer i boligen ved at: 13

14 Undgå at have kæledyr med pels i boligen, især katte. Gøre rent, lufte ud og vaske sengetøj ofte det begrænser mængden af husstøvmider og skimmelsvampe, som holder af fugtige omgivelser. Undgå planter, der kan fremkalde allergi, f.eks. efeu og stuebirk. Lufte ud om aftenen i pollensæsonen, hvis du har pollenallergi. Henvisninger Ren Besked. Folder fra Forbrugerstyrelsen Læs om Dansk Indeklima Mærkning på Teknologisk Instituts hjemmeside www. teknologisk.dk. Råd om hvordan du reducerer påvirkningen af kemikalier fra elektroniske og elektriske apparater. Rapport fra Miljøministeriet. Årets gang i huset. Om hvordan og hvornår du bedst tjekker dit hus indeklima dk/aarest gang Kilder SBI, Statens Byggeforskningsinstitut dk Teknologisk Institut Miljøstyrelsen Træ er miljø, træbranchens fælles informationsprojekt Forbrugerstyrelsen 14

15 Tjek udluftningen af dit hus Det er vigtigt, at dit hus bliver udluftet rigtigt. Det gælder både for husets opholdsrum og bygningskonstruktioner, da det ellers kan have alvorlige konsekvenser i form af fugtskader og skimmelsvamp. Hvad menes med udluftning af et hus? Der skelnes mellem udluftning (ventilering) af husets opholdsrum og af husets bygnings kon struk - tioner. Med udluftning af husets opholdsrum tænkes på udluftning af husets værelser og stuer, badeværelser og toiletter, køkken og kælder. Denne udluftning kan ske enten mekanisk eller som naturlig ventilation. Den anden form for udluftning angår bygningskonstruktionerne. Specielt ydervægge, tage og krybekældre skal udluftes. Der, hvor varm luft møder kolde overflader, vil der opstå kondens, og denne fugt skal ventileres bort. Ligeledes skal fugt fra regn eller perioder med meget fugtigt vejr kunne ventileres bort, så den ikke hober sig op i konstruktionerne. Hvad kan manglende eller forkert udluftning betyde for et hus? Manglende eller forkert udluftning af husets opholdsrum kan medføre fugtskader og i værste tilfælde skimmelsvamp, som har en meget negativ indvirkning på indeklimaet og dermed helbredet. Bliver husets konstruktioner ikke udluftet rigtigt, risikerer du, at der samler sig fugt i konstruktionerne, og derved opstår råd og svamp. Der kan være tale om svampe som gul og hvid tømmersvamp, som nedbryder konstruktionerne, eller om skimmelsvamp. Hvilke love og regler gælder vedrørende udluftning af huse? I Bygningsreglementet BR08 (kapitel 6) stilles der krav om, at boligen skal ventileres, og hvordan det skal gøres, dvs. enten ved naturlig eller mekanisk ventilation. Der er desuden regler for, hvor stort et luftskifte der skal være både i de enkelte rum i boligen og totalt set, og for hvilke rum der skal tilføres luft udefra, og hvilke der skal fjernes luft fra (udsugning). Kravene gælder kun hvis du bygger nyt eller bygger om i større stil, men selvom du måske ikke er lovgivningsmæssigt forpligtet til at følge reglerne, kan det være fornuftigt at gøre alligevel. Krav vedrørende udluftning af opholdsrum, køkken, badeværelser og toiletter For opholdsrum er der kun krav om, at du skal tilføre udeluft. Dette kan gøres ved hjælp af Skimmelsvamp på badeværelsesvæg opstået på grund af manglende udluftning. Foto: Byg-Erfa 15

16 åbninger i facaden eller ventilationsspalter i vinduerne. For at sikre den rigtige mængde luft udefra stilles der krav om antal åbninger og deres størrelse. I køkkener, badeværelser og toiletter er der ud over krav om tilførsel af luft udefra ligeledes krav om udsugning. Hvis udsugningen foregår mekanisk, skal denne køre konstant. Hvis udsugningen derimod slukkes af og til, dvs. styres af tænd/sluk på lyset, af hvor fugtigt der er i rummet, eller af om emhætten er i brug under madlavning, skal der være en aftrækskanal i rummet med en åbning på 200 cm 2. Aftrækskanalen skal sikre, at der er tilstrækkelig udsugning, uanset om den mekaniske ventilation bruges eller ej. Krav vedrørende udluftning af husets konstruktioner Hvis der er mulighed for skadelig kondensfugt, stilles der i Bygningsreglement BR08 (kapitel 4) krav om, at konstruktionerne skal ventileres. Det gælder specielt: Ydervægskonstruktioner Tagkonstruktioner Krybekældre Udluftning af ydervægskonstruktioner Hvis ydervæggene er opført som lette konstruktioner af fx træ, skal konstruktionen ventileres. Det gøres ved at lave et ventileret hulrum bag ved den udvendige beklædning med det formål: At regn og fugt, der kommer ind bag ydervæggens beklædning, ikke påvirker resten af væggen men derimod ventileres bort. Kraftig vækst af skimmelsvamp i opholdsrum på grund af manglende udluftning. Foto: Byg-Erfa. At fugt, der kommer gennem væggen indefra, ventileres bort. At fugt i form af regn på facaden ikke presses ind gennem væggen og sætter sig i konstruktionen. Udluftning af tagkonstruktioner Tagkonstruktionen skal ventileres, så fugt såvel indefra huset som udefra fjernes. Det er derfor vigtigt, at der er placeret en dampspærre i konstruktionen. En dampspærre er en form for folie eller membran, som sikrer, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud gennem husets vægge og tag. Desuden skal uopvarmede hulrum eller uudnyttede tagrum altid ventileres, så eventuel byggefugt eller anden fugt ventileres bort. Udluftning af krybekældre Krybekældre skal ventileres til det fri. Det anbefales, at man etablerer ventilationsåbninger for hver 6 m, og at åbningerne har en størrelse på minimum 150 cm 2. Derudover er der krav om, hvordan ventilationsåbninger skal placeres i facaden. Dog skal det nævnes, at det i perioder om sommeren med høj luftfugtighed og høje temperaturer kan være nødvendigt at lukke for ventilationen til krybekældre og kældre for at undgå, at den varme, fugtige luft trækker ned og kondenserer på de kolde overflader i kælderen. Hvad er manglende eller forkert udluftning? Dit hus mangler udluftning, hvis der ikke foregår en konstant udluftning ved hjælp af ventilationsriste, og du ikke i opholdsrum lufter ud mindst to til tre gange om dagen med gennemtræk i 5-10 minutter. Der luftes forkert ud, når der ikke luftes ud med den rigtige luft. Hvis du f.eks. åbner døren fra badeværelset til de øvrige rum og dermed lukker den fugtige badeværelsesluft ud i den resterende del af boligen, er fugten bare blevet fordelt i boligen, og det er ikke hensigtsmæssigt. Det samme gælder for vaskekældre el.lign. Fugtig luft skal altid luftes ud til det fri, og luften, der tilføres, skal ligeledes komme udefra. Hvad er den største risiko ved manglende eller forkert udluftning? Mangel på udluftning af bygningens konstruktioner kan medføre angreb af råd og svamp med 16

17 store skader til følge, hvis angrebet ikke opdages i tide. 3: Tjek dit hus for råd og svamp og 8: Tjek de skjulte konstruktioner i dit hus. Det er de skjulte konstruktioner, der udgør den største risiko, da det der er svært selv at opdage skaderne. Nyopførte bygninger bør udluftes specielt meget i begyndelsen, da der ofte har samlet sig fugt i konstruktioner under byggeriet. Det værste er den fugt, som ikke kan komme ud af bygningen igen, fordi den er lukket inde i konstruktionerne. Hvis der går for lang tid, før sådanne konstruktioner tørrer helt, kan der opstå angreb af skimmelsvamp eller andre svampetyper. Men den manglende udluftning af bygningskonstruktionerne kan også få konsekvenser for indeklimaet, hvis de angribes af skimmelsvamp. Mange af de materialer, der bruges i boligen, afgiver forskellige mere eller mindre farlige stoffer og forurener dermed indeluften. Det er derfor en god idé at lufte ud for at få renere luft ind i boligen. Det er desuden også vigtigt at få fugten i den varme indeluft ud af boligen, da den fugtige luft kan kondensere på kølige overflader. Luftes der ikke ud, danner det god grobund for vækst af skimmelsvamp. Skimmelsvamp opstår desuden typisk i de bløde fuger i overgangen mellem gulv og væg i dårligt ventilerede badeværelser samt på ikke- eller dårligt isolerede vægoverflader bag ved skabe, reoler eller opmagasinerede ting og sager, som forhindrer en god ventilation langs væggen. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at dit hus bliver udluftet rigtigt, da det kan have alvorlige konsekvenser, hvis det ikke sker. Især bygningskonstruktionerne kan være svære at holde øje med, og manglende eller forkert udluftning vil typisk først blive opdaget, når skaden er sket. Hvis dette er tilfældet, skyldes det næsten med sikkerhed, at der er luftet for dårligt ud. Ét er den daglige udluftning, hvor vinduerne åbnes, og der luftes ud, noget andet er, om der er en konstant udskiftning af luft i boligen. Du kan tjekke, om der mangler: Friskluftsventiler i vinduerne. Udluftningsventiler i vægge eller lofter. Mekanisk ventilation på badeværelset og toilettet, eller om der er udluftningsventil og aftrækskanal i loftet. Eller bor du i et gammelt hus med masser af naturlig ventilation i form af utætheder ved gulvet, fodlister, vinduer og døre? Er din krybekælder udluftet? Igen kan du selv undersøge, om udluftningen er i orden. Er der ventilationsriste i soklerne hele vejen rundt om huset? Er ristene tilgængelige, eller står der alt muligt foran? Er ristene rene eller tilstoppede? Kondens på den indvendige side af en termorude er tegn på manglende udluftning. Hvordan tjekker du, om dit hus bliver udluftet rigtigt? Ved en simpel gennemgang af huset kan du tjekke, om udluftningen af rummene i boligen er tilstrækkelig. Udluftning af opholdsrum, køkken, badeværelser og toiletter Er der mere end 2 cm dug langs rammen på indersiden af dine ruder? Fornemmes en dårlig lugt af indelukkethed eller mug, når du kommer ind udefra? 17

18 Er din tagkonstruktion tilstrækkeligt udluftet? Hvis du har adgang til loftrum og skunkrum, skal de inspiceres, og du skal tjekke, om der virker tørt. Skulle der være problemer med dårlig ventilation, viser det sig ofte som fugtskjolder på væggen, og så er skaden sket. Hvis du er usikker på, om der er noget galt, kan det anbefales at tage kontakt til en fagmand og få en vurdering af, hvorvidt der er en skade eller et potentielt problem. Hvad bør du gøre, hvis dit hus ikke bliver udluftet rigtigt? Hvis der mangler udluftning i opholdsrum, skal der etableres ventilationsåbninger, evt. i form af ventiler i vægge og vinduer, og det er samtidig vigtigt at huske den daglige udluftning. Er husets konstruktioner ikke ventileret tilstrækkeligt, og gælder det især ventilering af ydervæg eller tagkonstruktion, er det umiddelbart svært at gøre noget ved det. Hvis der er problemer med udluftningen der, skyldes det ofte fejlkonstruktion eller byggesjusk. Henvisninger Læs Bygningsreglementet på Erhvervs- og Byggestyrelsen hjemmeside Pas på dit hus, vejledning for husejere. By- og Boligministeriet, BUR, BYG, Arkitekthjælpen, Huseftersynsordningen, Møller og Grønborg AS Kilder BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling SBI, Statens Byggeforskningsinstitut dk Forsikringsoplysningen Erhvervs- og Byggestyrelsen Problemer med skimmelsvamp? Få mere at vide på Bolius.dk. Vi har Danmarks største samling af artikler om fugt, skimmelsvamp og indeklima. Klik ind på bolius.dk og læs... ALT OM indeklima Inspiration Fakta Debat Nyheder 18

19 Udluftning og naturlig ventilation Mange huse udluftes med naturlig ventilation. Det vil sige udluftning gennem døre, vinduer og ventilationsåbninger. Hvad er naturlig ventilation? Naturlig ventilation er udluftning af huset, som foregår gennem vinduer, døre, ventilationsåbninger og utætheder. Naturlig ventilation kan altså både være tilsigtet og utilsigtet: Den tilsigtede naturlige ventilation opnår du ved at lufte ud gennem åbne døre og vinduer eller have ventilationsventiler og andre ventilationsåbninger, som bidrager med frisk luft til huset. Den utilsigtede naturlige ventilation sker gennem utætheder i huset, som enten skyldes dårlig isolering eller revner og sprækker i husets ydervægge, tag eller gulve. Naturlig ventilation er drevet af naturkræfter som vind, tryk og temperatur. Mekanisk ventilation drives ved hjælp af en eldrevet ventilator, sådan som man bl.a. kender det fra udsugningsanlægget på badeværelset og emhætten i køkkenet. Læs mere om mekanisk ventilation i BOLIUS Fakta Automatisk mekanisk ventilation (Quicklink A8479). du luften ved at trække vejret, så luftens indhold af kuldioxid og fugt stiger. Det er derfor vigtigt, at luften i huset jævnligt skiftes ud med ren, frisk luft. Hvis huset ikke udluftes jævnligt, kommer indeluften til at føles tung og indelukket. Dårlig indeluft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Hvis luften bliver for fugtig, stiger risikoen for, at der opstår vækst af sundhedsskadelige skimmel - svampe. Hvis indeluften er for fugtig gennem længere tid, kan der også komme fugt- og rådskader på husets materialer og i konstruktionerne. Mange huse har et mekanisk udsugningsanlæg på badeværelset og en emhætte i køkkenet, men et sådant anlæg er ikke nok til at sikre, at luften i huset bliver udskiftet tilstrækkeligt ofte. Derfor er det i de fleste huse nødvendigt at supplere med en eller anden form for naturlig ventilation, f.eks. ved at lufte ud gennem vinduer og døre. Ifølge bygningsreglementet skal al luften i huset udskiftet mindst én gang hver anden time. Naturlig ventilation. Hvorfor er det vigtigt med udluftning og naturlig ventilation? Du forurener indeluften, når du opholder dig i huset og foretager dig helt dagligdags ting. Luften forurenes med røg og partikler, når du laver mad og tænder stearinlys m.m., og der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m. Selv når du sover, forurener 19

20 Nogle huse er udstyret med mere avancerede former for naturlige ventilationssystemer, f.eks. vinduer, der selv åbner på bestemte tidspunkter af døgnet og laver gennemtræk i bygningen. Hvordan lufter du ud med naturlig ventilation? I mange boliger sker hovedparten af ventilationen ved at åbne døre og vinduer og lufte ud. Generelt anbefales det at lufte ud med gennemtræk to-tre gange dagligt i 5 til 10 minutter ad gangen. Det kan f.eks. være: Om morgenen Om eftermiddagen, når du kommer hjem fra arbejde Om aftenen, inden du går i seng. Emhætte. Hvor stort er behovet for ventilation? Hvor stort behovet er for ventilation i din bolig, afhænger af flere forhold, bl.a. hvor mange mennesker der bor i huset, og hvor stort huset er. Jo flere mennesker og jo mindre plads, desto større er ventilationsbehovet. Beboernes adfærd har også betydning. Hvis du f.eks. tager lange bade, laver mad i et køkken uden emhætte eller tørrer vasketøj i boligen (hvilket ikke kan anbefales), bliver ventilationsbehovet større. Det har også stor betydning, om huset er et ældre, dårligt isoleret hus med mange revner og sprækker eller et nyt, velisoleret og tæt hus. I ældre utætte og dårligt isolerede huse sker en stor del af den naturlige ventilation nærmest af sig selv gennem utætheder, til gengæld spilder man en masse varme på den måde. Nye huse er tætte og velisolerede, da der i bygningsreglementet stilles strenge energikrav til dem. I sådanne huse er det vigtigt selv at sørge for tilstrækkelig ventilation. Det gælder også i ældre huse, der er blevet efterisoleret og tætnet. Der er dog undtagelser. En del nye huse er udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding (f.eks. et genveksanlæg), som automatisk sørger for at holde et behageligt indeklima med et godt luftskifte. Her behøver du ikke selv at sørge for udluftning. Dette er normalt tilstrækkeligt til at sikre, at den forurenede luft i dit hus bliver udskiftet med frisk og tør luft. Du bør lufte ud på denne måde hele året, også når det er koldt eller vådt udenfor. På den kolde årstid er vi meget mere indendørs og forurener derfor luften endnu mere end om sommeren. Det er vigtigt at lufte ud, også selvom det giver et vist varmespild. Du spilder mindst mulig varme ved at lufte ud i et kort tidsrum med gennemtræk. Derimod bør du ikke have et vindue stående på klem i mange timer. Det betyder nemlig, at husets materialer og konstruktioner blive kølet ned, så det kræver meget energi at varme dem op igen. Desuden er der risiko for, at fugt fra indeluften sætter sig som kondens på de kolde overflader, så der kan opstå fugt- og skimmelproblemer. Udluftning gennem ventilationsåbninger I nogle huse kan det være en god idé at optimere den naturlige ventilation ved at forsyne boligen med en eller flere ventilationsventiler eller andre faste ventilationsåbninger. Det kan f.eks. være i form af følgende. Skydeventil En smal, aflang ventil af metal med en masse sprækker eller huller, som kan åbnes, ved at man skyder et spjæld til side, så luften frit kan komme ind i rummet udefra. Den kan placeres i vindueseller dørkarme eller i facaden. Luften afbøjes ikke. 20

21 Spalteventil En smal, aflang ventil af hård plast eller metal, som man åbner ved at vippe eller dreje, så luften kan komme ind i rummet udefra. Er ofte placeret i vindues- eller dørrammen over glasset. Luften afbøjes enten nedad eller opad. Tallerkenventil En rund ventil af metal eller plast. Den åbnes og lukkes med et snoretræk, et kædetræk eller en skruefunktion. Den placeres normalt i ydervæggen. Luften afbøjes langs kanten parallelt med væggen. Klapventil En firkantet ventil af metal eller plast med en fjederbelastet klap, som kan holdes åben i forskellige vinkler, alt efter hvor meget luft man ønsker at få ind. Den placeres enten i loftet eller i ydervæggen. Luften afbøjes efter den vinkel, klappen står i. Disse fire typer ventilationsventiler kan etableres med relativt små indgreb i huset. De bidrager alle til at få mere naturlig ventilation i boligen. Den dyreste af de fire modeller er tallerkenventilen, da der skal bores et hul i ydervæggen for at montere den. Installering af en ventil vil koste omkring kr. inkl. moms. Det kan bl.a. være relevant at etablere ventilationsventiler i følgende situationer: I huse med et særligt stort ventilationsbehov, f.eks. hvor der bor mange mennesker på begrænset plads. I tætte og velisolerede huse. I huse, der er blevet efterisoleret. I badeværelser og køkkener (som supplement til mekanisk udsugning). I soveværelser. I fugtige kældre. I sommerhuse. Når ventilationsventilerne skal monteres, er det vigtigt at placere dem, så de ikke giver problemer med træk. Det er f.eks. uhensigtsmæssigt at placere ventilationsåbninger, så luften suser lige forbi de steder, hvor man ofte sidder stille og arbejder eller hygger, f.eks. lige ud for sofagruppen eller spisebordet. Det er nemlig oftest de steder, at træk vil give flest gener. Du lægger nemlig ekstra meget mærke til træk, når du sidder stille. Du bør altid overholde de retningslinjer for monteringen, som producenten anbefaler. Hvis der er ventilationsventiler i dit hus, bør du ikke stoppe dem til eller lukke dem med tape, da det kan nedsætte luftskiftet i huset for meget. fordele og ulemper ved naturlig ventilation Fordelene ved naturlig ventilation er sammenlignet med mekanisk ventilation: Naturlig ventilation er lydløs. Den består af få, enkle og billige installationer. Der skal ikke bruges el til at drive ventilationen, da den drives alene med naturens kræfter, dvs. med vind, tryk og temperatur. Kræver næsten ingen vedligeholdelse og rengøring, dog skal ventiler jævnligt ses efter, da de ikke må blive stoppet til med støv og skidt. Ulemper Kan give problemer med træk og kulde, hvis ventilationsåbningerne er placeret uhensigtsmæssigt. Naturlig ventilation kræver normalt, at du selv gør en aktiv indsats ved at lufte ud flere gange om dagen. Der tabes varme ved udluftning og naturlig ventilation. Installationer til naturlig ventila- 21

22 tion fås endnu ikke med varmegenvinding, dvs. med et system, som kan genbruge varmen i den luft, som luftes ud af huset. På DTU og Teknologisk Institut arbejder man på at udvikle et naturligt ventileringssystem med varmegenvinding. Den naturlige ventilation er afhængig af vejr og vindforhold. Hvordan virker den naturlige ventilation? Den naturlige ventilation virker ved hjælp af vind, trykforskelle og temperaturforskelle, som driver ventilationen, så frisk luft udefra suges ind i huset, og forurenet luft indefra suges ud af huset. Det er f.eks. både vindkræfterne og trykforskelle, der driver ventilationen, når du laver gennemtræk ved at åbne vinduerne i to sider af huset. Vinden skaber et overtryk på vindsiden og undertryk på læsiden af huset, og det er disse trykforskelle, der driver ventilationen. Derved bliver luftskiftet så effektivt, at vinduerne kun behøver at være åbne få minutter for at få udskiftet den forurenede luft i huset med frisk luft. Det vil tage meget længere tid at skifte luften ud, hvis du kun åbner et vindue i den ene side af huset. Skorstenseffekt Også temperaturforskelle kan have betydning for luftskiftet. Det kan man udnytte i huse, hvor man vil optimere den naturlige ventilation. Her kan man få den såkaldte skorstenseffekt til at drive ventilationen. Skorstenseffekten virker på følgende måde: Frisk luft tilføres gennem udeluftventiler i husets ydervæg i stueplan. Når den kolde luft varmes op inde i huset, stiger den til vejrs. I toppen af huset er der bygget en slags skorsten med en ventilationsåbning i toppen. Den varme luft stiger op gennem skorstenen og ud gennem ventilationsåbningen. Der skabes luftcirkulation, som trækker luften op gennem huset, så der bliver luftet ud, uden at man behøver at åbne vinduer og døre eller have et mekanisk ventilationsanlæg. I et almindeligt toetagershus kan du opnå en slags skorstenseffekt ved at have ventilationsåbninger både i stuen og på 1. sal. Du kan også benytte dig af skorstenseffekten, når du lufter ud, ved at åbne vinduer på begge etager samtidig. Det vil give et mere effektivt luftskifte. Den totale luftmængde, som strømmer gennem huset, vil være afhængig af: Ventilationsåbningernes størrelse. Højdeforskellen mellem ventilations - åbningerne. Temperaturforskellen mellem ude- og indeluften. Huse, der alene udluftes med naturlig ventilation Det er både muligt og lovligt at bygge nye huse, der ventileres alene med naturlig ventilation, men det kræver omhyggelig projektering af det naturlige ventilationssystem, hvis det skal give et tilstrækkelig højt luftskifte. Hvis den naturlige ventilation skal fungere, må der ikke være lukkede døre, som bremser luftcirkulationen. Problemet kan løses ved at lave huller, spalter eller andre åbninger i dørene, så luften kan komme igennem. Det er praktisk, hvis det naturlige ventilationssystem projekteres, så den forurenede luft fjernes gennem aftrækskanaler i køkken og baderum, mens den friske udeluft kommer ind gennem vinduer og udeluftventiler i opholdsrummene. Så slipper man for at få mados og fugt ind i opholdsrummene. Henvisninger Læs mere om forbedring af indeklimaet på Kilder SBI, Statens Byggeforskningsinstitut dk Indeklimahåndbogen, SBi-anvisning 196. Statens Byggeforskningsinstitut 2000 Ren besked. Godt indeklima. Forbrugernes Hus nr. 6,

23 Skimmelsvamp Skimmelsvampe trives godt på fugtige steder i boligen. Hvis der er skimmelsvampe i din bolig, bør du fjerne dem, da de kan gøre mennesker syge. Hvad er skimmelsvamp? Skimmelsvamp er bittesmå svampe, der vokser på jord og plantedele i naturen. I vores huse kan skimmelsvampe vokse mange steder, når blot der er fugtigt, og der er noget at leve af. Skimmelsvampe lever af dødt materiale, der oprindeligt stammer fra dyr og planter (organisk materiale). I huse kan det f.eks. være: Træ Spånplader Krydsfinérplader Papiret på bagsiden af gipsplader Tapet Kokostæpper Støv Skimmelsvampe formerer sig ved hjælp af sporer, en slags frø, som de gennem luften kan sprede vidt omkring. Sporene findes overalt og når de rette betingelser er til stede, begynder de at vokse og sprede nye sporer. Hvordan ser skimmelsvamp ud? Skimmelsvamp ses som en lodden belægning i forskellige farver fra hvid og lys grå over det gullige, rødlige eller grønlige til helt sorte nuancer. Skimmelsvamp lugter ofte muggent. Hvad kan skimmelsvamp betyde for din sundhed? Skimmelsvamp i boliger kan gøre mennesker syge. Symptomerne kan være: Irriterede øjne, næse og luftveje Hoste og trykken for brystet, specielt hos børn Hæshed Gentagen bihulebetændelse Åndedrætsbesvær Hovedpine Træthed og koncentrationsbesvær Det er meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er over for skimmelsvampe. Nogle mennesker er særligt følsomme, bl.a. de, der i forvejen lider af allergi. Børn, der vokser op i hjem med høj luftfugtighed, har en øget risiko for at udvikle astma. Nogle skimmelsvampe udskiller giftstoffer (mycotoksiner), der kan give udslæt, hvis man Angreb af skimmelsvamp i tagkonstruktion. Foto: Bøgh og Vogensen. 23

24 Angreb af skimmelsvamp på ydervæg. Foto: Bøgh og Vogensen. rører ved svampene. Hvis der er meget kraftig vækst af skimmelsvamp på et større område, kan disse skimmelsvampe i sjældne tilfælde være årsag til en egentlig forgiftning. Hvad kan skimmelsvampe betyde for huset? Skimmelsvamp nedbryder ikke træværket i boligen, sådan som for eksempel ægte hussvamp gør. Skimmelsvampe i boligen kan derfor ikke føre til, at bygningen kan bryde sammen. Men skimmelsvampene er dog heller ikke helt uskadelige for dit hus. De kan f.eks. give grimme og ildelugtende misfarvninger på væggene, som ikke er lige er til at fjerne. Hvor i din bolig finder du typisk skimmelsvampe? Du finder typisk skimmelsvampene i baderum, som ikke bliver udluftet godt nok. De sidder ofte i de bløde fuger i overgangen mellem gulv og væg eller på vægge og lofter. I fugtige og dårligt isolerede boliger kan skimmelsvampene vokse på vægge og lofter eller bag ved møbler, f.eks. bag skabe og reoler, der står op ad en kold ydervæg. Skimmelsvampene kan også sidde skjult bag tapet eller inde i væggen bag spånplader og lignende beklædninger. Også i nye Her ses vækst af skimmelsvamp bag tapet. boliger kan der være skimmelsvamp, hvis der er fugt til stede. I kældre og på lofter kan skimmelsvampene findes på træværk og vægge, hvor der er fugtigt. Hvad er årsagen til, at der er skimmelsvamp i boligen? Ældre, kolde boliger I ældre boliger kan der være skimmelsvampe på grund af fugt fra en gammel vandskade. Det kan f.eks. være et utæt tag eller vandrør. Kolde, dårligt isolerede huse kan også være fugtige, uden at der er en egentlig vandskade. Luftens fugt sætter sig nemlig som kondens på de kolde vægge. Nyere, tætte boliger Også i nyere, tætte boliger kan der være skimmelsvamp. Her er årsagen ofte dårlig udluftning. I den tætte bolig kan fugten fra beboernes aktiviteter, f.eks. badning, madlavning og tørring af tøj, give problemer. Det sker, hvis fugten ikke bliver luftet ud, enten gennem åbne vinduer eller gennem udsugning, f.eks. mekanisk ventilator i badeværelset og en emhætte i køkkenet. Helt nye boliger I helt nye boliger kan fugten stamme fra bygge- 24

25 riet. Hvis byggematerialerne har været våde, da de blev bygget ind i konstruktionerne, kan fugten have svært ved at slippe ud senere. Det kan give skimmelsvampe selv i et nybygget, velisoleret hus. Kældre Kældre kan være fugtige, fordi vand trænger ind udefra, f.eks. gennem utætte vægge eller gulve. Det kan medføre skimmelsvampe på overflader i kælderen. Hvis fugtproblemerne i kælderen typisk viser sig om sommeren som fugtige vægge og gulvoverflader, er der sandsynligvis tale om sommerkondens. Det vil sige, at varm, fugtig sommerluft trænger ind i kælderen og her sætter sig på de kølige vægge under jordhøjde. Hvordan fjerner du årsagen til skimmelsvamp? Før du går i gang med at fjerne skimmelsvampe fra lofter og vægge, er det vigtigt, at du først fjerner årsagen til, at skimmelsvampene er der nemlig fugtproblemerne i boligen. Du kan bruge denne tjekliste til at finde ud af, hvor fugten kommer fra: Er taget tæt. Er der løse tagsten eller utætheder omkring tagsten, tagvinduer, skorstene og kviste? Er der revner i facaden eller ødelagte fuger mellem mursten, så fugten kan komme ind igennem muren? Fungerer kloakker, afløb og eventuelle dræn omkring huset ordentligt? Spørg evt. en kloakmester til råds. Er tagrender, nedløbsrør og rensebrønde rene og tætte? Trænger udsugningen til at blive renset eller skiftet? Er der f.eks. fnuller fra tørretumbleren i udsugningskanalen? Du kan undersøge udsugningen ved at holde et stykke tyndt papir eller en plastpose ind mod den. Suget er kraftigt nok, hvis det kan holde papiret/posen oppe. Er der utætte vandrør, som vand siver ud af? Hvis jeres vandforbrug er meget højt eller pludselig er steget, kan det være tegn på, at der er utætheder. Du kan også tjekke om dine vandrør er tætte ved at lukke alle vandhaner, sørge for at vaskemaskine eller opvaskemaskine ikke kører, samt at wc et ikke løber. Når alt er lukket kigger du på din vandmåler, og hvis den stadig kører kan der være noget galt. Er der utætheder omkring gulvafløb, vaske eller i badet? I ældre, uisolerede boliger er det måske ikke muligt helt at undgå kolde, fugtige steder i boligen. Her er det ekstra vigtigt, at du sørger for at lufte ud, for at holde boligen tør. I nybyggede boliger, hvor fugt er blevet bygget ind med byggematerialerne, kan det være nødvendigt at åbne konstruktionerne for at tørre dem ud. Sådan fjerner du skimmelsvamp Når du har fjernet årsagen til fugten, kan du gå til angreb på selve skimmelsvampevæksten. Mindre angreb af skimmelsvamp på vaskbare overflader kan fjernes ved at vaske med Rodalon (et desinfektionsmiddel) eller et klorholdigt rengøringsmiddel. Den metode kan du bruge på bl.a. malede vægge, fliser/klinker, murværk, plast malet glasvæv. Angrebne materialer, der ikke kan vaskes, må kasseres. Det gælder f.eks. tapet, bløde vægplader, isoleringsmaterialer, gipsplader samt puds, der skal bankes af. Det kan være vanskeligt at fjerne skimmelsvampeangreb inde i bygningens konstruktioner, f.eks. inde i væggene bag spånplader og lign. Men det er vigtigt, at skimmelsvampene bliver fjernet helt, da der ellers er risiko for, at svampene breder sig igen. Hvis du har store områder, der er angrebet med skimmelsvampe, bør du overlade opgaven til professionelle. Firmaer, der har specialiseret sig i at renovere bygninger med skimmelsvamp, bruger f.eks. dampafrensning, afrensning med is eller anden mekanisk afrensning af overflader. Hvordan undgår du skimmelsvamp? Sørg for, at huset er så tørt, at skimmelsvamp ikke kan vokse der. Skimmelsvamp kan vokse i boligen, hvis den relative fugtighed på overfladerne er over 80 procent. Du kan måle den relative fugt med en fugtmåler. I eksisterende bygninger For at holde huset tørt skal du bl.a. sørge for at: 25

26 Holde taget tæt. Reparere vandskader hurtigt. Rense tagrender, nedløbsrør og tagbrønde. Tjekke, at dræn og kloakker fungerer ordentligt. Reparere fuger og revner i facader og fundamenter. Sørge for, at fuger omkring vinduerne er tætte. Rense emhætten og udsugningen i badeværelset og tjekke, at de virker ordentligt. Lufte ud jævnligt. I nybyggeri For at undgå fugt og skimmelsvamp i nybyggeri er det vigtigt, at du som bygherre sørger for, at byggematerialer bliver opbevaret, så de ikke bliver udsat for fugt. Hvis materialerne er blevet fugtige, må de ikke bygges ind i konstruktioner, før de er tørret ud. I kældre Om vinteren kan det hjælpe på skimmelproblemer, hvis du sørger for god udluftning af en fugtig kælder. Om sommeren kan udluftning derimod medvirke til, at kælderen bliver mere fugtig, fordi varm fugtig sommerluft sætter sig på de kølige kældervægge under jordhøjde. Din adfærd har betydning Vækst af skimmelsvamp behøver ikke skyldes vandskader og utætheder. Det kan også skyldes fugt, der kommer indefra, f.eks. fra badning, madlavning, tørring af tøj og andre aktiviteter, der giver fugt. Her er nogle gode råd til, hvordan du kan gøre din bolig mindre fugtig: Luft ud især i badeværelse, køkken og soveværelser Tænd emhætten, når du laver mad. Luk døren til badeværelset, når du er i bad. Hæng ikke tøj til tørre i boligen. Lad være med at stoppe udluftningsventiler i vinduer og ydervægge til. Luft ekstra meget ud, når fyringssæsonen starter. Dækker husforsikringen skader på grund af skimmelsvamp? Husforsikringen dækker normalt ikke angreb af skimmelsvamp. Forsikringen vil dog dække, hvis skimmelsvampeangrebet er en følge af en skade, der er omfattet af forsikringen, f.eks. en vandskade eller en stormskade. Hvis du har haft en vandskade, er det en god idé at få forsikringsselskabets taksator til at tage prøver for skimmelsvamp i de konstruktioner, der har været våde. Der er nemlig stor sandsynlighed for, at der er skimmelsvamp, og det kan senere være svært at bevise, at skimmelproblemerne har sammenhæng med vandskaden. Henvisninger Skimmelsvampe i boligen. Pjece fra Astma- Allergi Forbundet Er din bolig muggen. Brochure fra Statens Byggeforskningsinstitut På Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside kan du tjekke niveauet for skimmelsvampespore i udeluften Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger. Pjece fra Sundhedsstyrelsen www. sst.dk Kilder BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling Statens Byggeforskningsinstitut Bøgh og Helstrup I/S, Bygningsbiologisk Rådgivning Teknologisk Institut Goritas Bygningsundersøgelser Sundhedsstyrelsen Astma-Allergi Forbundet 26

27 Generelt om svampe der ødelægger dit hus Svampe kan ødelægge dit hus. De angriber organisk materiale som træ og tapet, hvis der er for fugtigt, og temperaturerne er høje. Der er specielt risiko for svampeangreb tæt på eller i badeværelser og i husets tag. Hvilke skader kan svampe forårsage på et hus? Svampe kan nedbryde organisk materiale. En evne, som mange steder i naturen er en meget nyttig egenskab. Men når svampe angriber organisk materiale i vores huse (f.eks. træ), er det et problem, som skal stoppes hurtigst muligt. Når svampe angriber organisk materiale, suger de næring fra materialet og nedbryder det. Der er Med en fugtmåler kan fugtniveauet måles i husets konstruktioner, og det kan hurtigt konstateres om fugtindholdet er så højt, at der er risiko for svampeog rådskader. stor forskel på, hvor store skader de forskellige svampetyper kan forårsage. Visse svampetyper, f.eks. skimmelsvamp, giver typisk mindre og overfladiske skader, mens svampetyper som ægte hussvamp helt nedbryder det materiale, de lever af og på. Når en svamp f.eks. nedbryder en trækonstruktion, mister den bæreevnen og skal derfor udskiftes. Hvornår angriber svampe? Svampe kræver overordnet set tre ting for at kunne etablere sig og gro. Organisk materiale Organisk materiale findes rigtig mange steder i boligen: Alle former for træ og træmaterialer dvs. tømmerkonstruktioner, brædder, planker, lister, lægter, mdf-plader, krydsfinér osv. Organisk lim og visse malingstyper, tapet, papir og pap. Varme Svampe kræver temperaturer mellem 20 og 70 grader, hvilket findes naturligt mange steder i boligen. Fugt Fugt er den faktor, der oftest er den direkte årsag til, at der kommer svampeangreb. De enkelte svampetyper kræver ikke den samme mængde fugt eller temperatur for at angribe, men er de tre overnævnte faktorer til 27

28 stede, vil en bygningsdel være i særlig risiko for et svampeangreb. Hvor og hvornår er der især risiko for svampeangreb? Badeværelser og andre vådrum Der kan opstå fugtproblemer i forbindelse med en vandskade. Derfor kan bygningsdele som vægge og gulvkonstruktioner tæt på eller i badeværelser og andre vådrum være i risiko for svampeangreb. Sokkel, facade og tag Utætheder i husets klimaskærm, dvs. sokkel, facade og især tag, kan også medføre svampeangreb. Manglende ventilation Manglende ventilation kan også være skyld i svampeangreb. Det drejer sig igen om tagkonstruktioner, men også i kældre og krybekældre er det meget vigtigt, at der er god ventilation. Er ventilationen utilstrækkelig i en kælder, er det typisk i bjælker og andet træværk i etageadskillelsen mellem kælder og etagen ovenover, at der opstår svampeangreb. Der kan også opstå skimmelsvamp på indersiden af ydervæggen, hvis der Lækage ved toiletafløbet har medført at træ og bjælker er blevet vådt, og det har med tiden givet grobund for svampeskader.. Foto: Byg-Erfa. Et diagram over hvilke temperaturer og fugtindhold de forskellige svampetyper trives ved. Byg-Erfa. 28

29 ikke luftes godt nok ud i kælderen, og der kommer kondens på væggene. Nye bygningsdele Nye bygningsdele kan også være et yndet sted for svampeangreb. Det skyldes enten, at konstruktionerne er udført forkert, og der kommer fugt i dem, eller at byggematerialerne var for fugtige, da de blev anvendt. Overflader og skjulte konstruktioner Svampe kan både etablere sig på overflader og i skjulte konstruktioner. Sidstnævnte giver de største problemer, fordi svampene her har ro til at brede sig og forvolde store skader, inden de bliver opdaget. Når svampe sætter sig på synlige overflader, er det typisk på malede vægge i kælderen, vinduer, udvendigt træværk osv. Her kan der også opstå skader, men skaderne opdages og udbedres oftest hurtigt og når derfor ikke at blive så store. Er svampe skadelige for helbredet? Flere svampe kan være skadelige for dit helbred, primært skimmelsvamp. Når skimmelsvampen er aktiv, findes der svampesporer i luften. De kan være generende for vores luftveje og slimhinder og kan give hovedpine, hvis vi i en længere periode indånder luft med mange svampesporer. Hvor skadeligt det er, og hvor store mængder skimmelsvampesporer der skal til for at genere og skade, er der uenighed om. Desuden er vi som mennesker også forskellige, ofte er børn mere følsomme over for svampesporer end voksne. Hvilke svampe angriber dit hus eller helbred? Der findes ca. 30 forskellige svampetyper, der angriber bygningsdele. De mest typiske svampe er: Ægte hussvamp Ægte hussvamp er den svamp, som er skyld i de mest omfattende ødelæggelser i bygningsdele. Ægte hussvamp kan vokse rigtig hurtigt og angriber typisk trækonstruktioner, men som en af de få svampe kan den også brede sig til andre materialer, bl.a. murværk. Typiske forekomster I trækonstruktioner, etageadskillelse i kælder og i tagkonstruktioner. Hvad skal du se efter? Ægte hussvamp er brun med hvide rande. Når den nedbryder træet, kommer der et karakteristisk brunt lag, der ligner støv, i nærheden af svampeangrebet. Læs mere 38: Ægte hussvamp. Skimmelsvamp Skimmelsvamp gør sjældent større skade på materialet. Men den er et tydeligt tegn på et dårligt indeklima for meget fugt og for lidt udluftning. Derudover er skimmelsvamps mikroskopiske svampesporer skadelige for vores helbred. Typiske forekomster I kældervægge, badeværelser, etageadskillelser og tagkonstruktioner. Hvad skal du se efter? Skimmelsvamp viser sig som mørke, lodne og plettede aftegninger og har derudover en karakteristisk muggen lugt en kælderlugt. Læs mere 23: Skimmelsvamp. Blåsplint Blåsplint er en type skimmelsvamp. Den forekommer oftest i nyere træ og trækonstruktioner, fordi den typisk opstår, hvis træet har været fugtigt ved levering og ikke er opbevaret tørt, inden det er blevet anvendt i byggeriet. Typiske forekomster I nyt træ, der ofte viser tegn på blåsplint ved levering. Hvad skal du se efter? Træ med blåsplint får nogle blå, næsten sorte aftegninger, der til tider kan se meget voldsomme ud, og som går dybt ind i træet. Et angreb af blåsplint skal være meget voldsomt, før det direkte skader træet. Gul tømmersvamp En af de mest almindelige svampe er gul tømmersvamp. Den angriber stort set alle typer trækonstruktioner og kan derfor forekomme mange steder i boligen. Hvis forholdene er gunstige, er gul tømmersvamp i stand til at udvikle sig og vokse hurtigt. 29

30 Typiske forekomster I kælder, etageadskillelse og tag. Hvad skal du se efter? Gul tømmersvamp giver flade, flossede, gule og brune aftegninger på træet. Hvid tømmersvamp Hvid tømmersvamp er i familie med gul tømmersvamp. Den ses ofte i konstruktioner i vådrum og tag. Ved angreb af hvid tømmersvamp er der risiko for kraftig nedbrydning af træet. Typiske forekomster I etageadskillelse og tag og kan forekomme i kælder. Hvad skal du se efter? Træ, der er angrebet af hvid tømmersvamp, har hvide eller let gule svampe, og træet sprækker i forholdsvis lige rækker med hvide aftegninger. Korkhat Korkhat er den svampetype, som kræver mest varme og en god mængde fugt. Derfor vokser den ofte i varme tagkonstruktioner samt facader og vinduer mod syd og vest. Korkhat nedbryder det træ, det lever på. Typiske forekomster I udvendigt træværk, vinduer, facadepartier og tag. Hvad skal du se efter? Korkhat giver sig til kende som brunlige og gyldne svampe med let knoldede former. Barksvamp Barksvampe dækker over flere typer svampe, bl.a. kæmpe-barksvamp, tofarvet pig-barksvamp og pæle tandsvamp. Barksvampe kræver et meget højt fugtindhold og vokser derfor primært i udendørs træværk. Svampeangreb med barksvamp nedbryder træet. Typiske forekomster I udvendigt træværk, facadepartier og vinduer. Hvad skal du se efter? Barksvampe ses som små hvide aftegninger omkring det træ, der er nedbrudt. Hvad kan du gøre for at forebygge svampeangreb? Forebyggelse af svampeangreb er altid billigere og nemmere end en efterfølgende reparation. Svampe - sporer spredes gennem luften, og du kan derfor ikke holde muligheden for svampeangreb væk fra huset. For at undgå svampeangreb er det derfor vigtigt at sørge for, at de ideelle vækstbetingelser for svampene ikke er til stede. Det er altid en god idé at se huset efter cirka en gang om året. På den måde kan rigtig mange skader tages i opløbet. For eksempel kan skader og påfaldende store mængder fugt opdages, inden der opstår svampeangreb. For at forebygge svampeskader gælder det derfor primært om at holde øje med huset, holde vand væk og holde indholdet at fugt i luft og materialer nede. En god vedligeholdelse af huset både ude og inde er også med til at minimere risikoen for svampeangreb, enten fordi du kan nå at udbedre skader eller overfladebehandle træ med træbeskyttelse. Jævnlig rengøring forebygger også svampeangreb, da svampesporer kan ligge i støv og snavs. Gode råd til at forebygge svampeangreb er derfor følgende: Tjek årligt huset for tegn på fugt, råd og svamp både indvendigt og udvendigt, på overflader og i skjulte konstruktioner. Hold øje med vandskader omkring badeværelser og andre vådrum. Hold øje med utætheder i husets klimaskærm dvs. tag og facade. Sørg for god ventilation i rum, kælder og tagkonstruktion. Sørg for daglig udluftning i boligen. Hold øje med bygningsdele i forbindelse med ombygning og tilbygning. Sørg for, at hjemmet er rengøringsvenligt. Kan du tegne en forsikring, der dækker svampeskader? Du har mulighed for at tegne forsikringer, der dækker svampeskader. Men forsikringsbetingelserne kan variere en del forsikringsselskaberne imellem. Det er derfor en god idé at gennemgå betingelserne for at se, hvor godt du er dækket. Udvendigt træværk som terrasser, skure og carporte er det ikke altid muligt at tegne svampeforsikring på. 30

31 I forbindelse med et huskøb kan du overtage husets forsikring, og hvis huset allerede er forsikret mod svamp, har du mulighed for at overtage dækningen. I den forbindelse er det vigtigt at se på, hvor meget forsikringen dækker. Forsikringsselskabet kan have vurderet, at risikoen for svampeangreb i visse bygningsdele er så stor, at de f.eks. tager forbehold for svampeangreb i tag- eller gulvkonstruktion, og du er derfor ikke dækket, hvis der opstår svamp der. Er dit hus ikke forsikret mod svampeangreb, kan du kontakte dit forsikringsselskab. De vil så vurdere huset og afgøre, om du kan tegne en svampeforsikring. Henvisninger Du kan læse om de forskellige svampetyper på Teknologisk Instituts hjemmeside www. teknologisk.dk Kilder BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling Teknologisk Institut Goritas Bygningsundersøgelser Problemer med skimmelsvamp? Få mere at vide på Bolius.dk. Vi har Danmarks største samling af artikler om fugt, skimmelsvamp og indeklima. Klik ind på bolius.dk og læs... ALT OM indeklima Inspiration Fakta Debat Nyheder 31

32 Sundhedsfaren ved skimmelsvamp Ikke alle mennesker reagerer på de sundhedsskadelige stoffer i skimmelsvamp. Men de, der gør, kan få symptomer som f.eks. hovedpine, koncentrationsbesvær, irriterede øjne, allergi og astma. Hvilke helbredsproblemer kan skimmelsvamp give? Det er ikke sikkert, at du bliver syg eller overhovedet reagerer på skimmelsvampe, selvom de vokser i dit hus. Der er nemlig stor forskel på, hvor følsomme mennesker er over for de stoffer, som skimmelsvampe udskiller. Nogle mennesker kan blive meget syge, mens andre slet ikke reagerer. Mennesker, som reagerer på skimmelsvampe, får typisk et eller flere af følgende symptomer: Hovedpine Træthed Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt Svimmelhed Kløende øjne Tilstoppet næse Hæshed Rødme og brændende hud. Hvis du er allergisk over for skimmelsvamp, vil du typisk få et eller flere af følgende symptomer: Høfeber Øjenkatar Astma Eksem. Der findes ingen grænseværdi for, hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle, før de får helbredsproblemer. Det er nemlig meget forskelligt, hvor lidt eller hvor meget der skal til, før mennesker reagerer. Undersøgelser viser dog, at allergikere er mest følsomme over for skimmelsvamp. Desuden er børn mere følsomme end voksne, og kvinder er mere følsomme end mænd. Hvorfor kan skimmelsvamp være sundhedsfarlig? Skimmelsvampe frigiver stoffer, som nogle mennesker reagerer negativt på. Det drejer sig om: Allergener Glukaner Mykotoksiner (svampegiftstoffer) Stoffer, som giver muglugt. Allergener Allergener er de stoffer, som allergikere reagerer på. Allergenerne i skimmelsvampe er proteiner, som stammer fra skimmelsvampenes sporer. Det er ikke så almindeligt at udvikle allergi over for skimmelsvampe. Det er kun 1-3 procent af den danske befolkning, som er allergisk over for skimmelsvampe. Andre allergikere kan dog også blive generet af skimmelsvamp. Mennesker, der er allergiske over for helt andre allergener, f.eks. pollen, støv eller dyrehår, kan også reagere på allergenerne i skimmelsvampe. De vil typisk opleve, at deres allergiske symptomer bliver værre, når de bliver udsat for skimmelsvampenes allergener. Glukaner Glukaner er stoffer, som findes i skimmelsvampenes cellevægge. Disse stoffer kan give irritation i 32

33 Hvordan finde du ud af, om skimmelsvamp er skyld i dine symptomer? De symptomer, som skimmelsvampe kan være årsag til, ligner fuldstændig symptomer, som du kan få ved en lang række andre påvirkninger, f.eks. andre former for allergi eller stress. Det kan gøre det vanskeligt at finde ud af, om det lige netop er skimmelsvamp, der er årsag til dine eller din families helbredsproblemer. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt skimmelsvampe er årsagen, kan du prøve at tage væk fra din bolig et stykke tid, f.eks. i forbindelse med en ferie. Hvis du får det meget bedre, når du ikke opholder dig i din bolig, er der grund til at mistænke skimmelsvampe for at være årsagen til dine gener. Næste skridt er dels at få din læge til at undersøge, om det er skimmelsvamp, du reagerer på, og dels at finde ud af, om der er problemer med fugt og skimmelsvamp i din bolig. Skimmelsvamp bag fliser. øjne, næse og øvre luftveje samt give træthed, hoste og trykken for brystet. Man behøver ikke at være allergiker for at reagere på glukaner. Mykotoksiner Mykotoksiner er giftstoffer, som skimmelsvampene udskiller, når de vokser. Svampene udskiller disse stoffer for at hæmme væksten af andre svampe og bakterier i nærheden. Generelt skal der ret store mængder mykotoksiner til, før de er sundhedsskadelige for mennesker, men nogle arter skimmelsvampe kan dog udskille mykotoksiner, som er meget giftige. Der findes eksempler på, at heste er døde efter at have fået foder med større mængder mykotoksiner. Desuden ved man, at nogle mykotoksiner er mere giftige at indånde end at indtage via maden. Muglugt Mange skimmelsvampe afgiver flygtige organiske stoffer, som lugter muggent eller jordslået. Muglugt er altså et tegn på, at der vokser skimmelsvampe i boligen, men lugten menes ikke i sig selv at være sundhedsskadelig. Lugten kan hjælpe dig med at finde frem til, hvor i din bolig skimmelsvampene vokser. Hvordan finder lægen ud af, om du er allergisk over for skimmelsvamp? Som nævnt kan symptomerne have mange andre årsager end lige skimmelsvampe. Lægen vil formentlig stille dig en række spørgsmål, f.eks.: Hvornår på dagen har du symptomer? Hvor opholder du dig, når du har symptomerne? Har du fugtproblemer i din bolig? Får du det bedre, hvis du ikke opholder dig i dit hjem i et stykke tid? Kommer symptomerne tilbage, når du vender hjem igen? Det kan være en god idé at tænke over disse spørgsmål, før du går til lægen, og evt. føre dagbog over, hvor og hvornår du har symptomer. Priktest Hvis lægen vurderer, at skimmelsvampe kan være årsagen til dine symptomer, vil næste skridt formentlig være en priktest. Med en priktest kan lægen teste, om du reagerer allergisk på skimmelsvamp. Det er dog kun allergi over for to arter skimmelsvampe, som man kan teste med en almindelig priktest. Det drejer sig om arterne Cladosporium og Alternaria. Disse to skimmelsvampe findes i udeluften, og de bliver målt som 33

34 en del af dagens pollental, som du kan se på Meteorogisk Instituts hjemmeside eller på Astma Allergi Forbundets hjemmeside Hvis du ikke reagerer på priktesten, kan du altså godt være allergisk over for andre arter skimmelsvampe. Det er ikke helt nemt at finde ud af præcis, hvilken slags skimmelsvamp der er tale om. Hvis du skal være helt sikker på en diagnose, skal der tages blodprøver, og lungernes funktion skal undersøges. Det vil kræve henvisning til speciallæge. Der findes enormt mange forskellige slags skimmelsvampe. Man ved dog, at det især er skimmelsvampene Penicillium chrysogenum, Aspergillus versicolor og Stachybotrys chartarum, der kan give allergiske symptomer, når de findes i fugtige bygninger. Når du har fundet ud af, hvilken skimmelsvamp du er allergisk over for, skal du have fundet ud af, hvor i dit hus denne svamp vokser, så den kan blive fjernet. Det er en stor hjælp for den bygningssagkyndige, som undersøger dit hus, hvis I ved, hvilken svamp I skal lede efter. De forskellige skimmelsvampe foretrækker nemlig forskellige voksesteder. Læs mere 35: Sådan fjernes skimmelsvamp i din bolig. Kilder Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger. Sundhedsstyrelsen 2006 Skimmelsvampe og indeklima. Hvad ved vi i dag? Suzanne Gravesen. Dansk Kemi 86, nr. 1, 2005 Skimmelsvampe i bygninger. Hvad ved vi i dag om deres allergener og toksiner?. Suzanne Graversen. Månedsskrift for praktisk lægegerning, september 2006 Problemer med skimmelsvamp? Få mere at vide på Bolius.dk. Vi har Danmarks største samling af artikler om fugt, skimmelsvamp og indeklima. Klik ind på bolius.dk og læs... ALT OM indeklima Inspiration Fakta Debat Nyheder 34

35 Sådan fjernes skimmelsvamp i din bolig Skimmelsvamp på badeværelset kan vaskes af, men er der større angreb, skal der formentlig andre metoder til. Måske er du nødt til at fjerne angrebne materialer og udskifte dem med nye. Hvornår bør du fjerne skimmelsvamp? Der er ingen, der ved, hvor meget skimmelsvamp der skal til, før det er sundhedsskadeligt. Det er nemlig meget forskelligt, hvor følsomme mennesker er over for svampene. Nogen eksperter mener, at du bør fjerne skimmelvækst med det samme for at være på den sikre side. Du kan nemlig ikke med sikkerhed vide, om du eller din familie hører til den gruppe, som er særligt følsomme over for skimmelsvampe. Du kan f.eks. risikere at udvikle allergi over for skimmelsvamp eller astma, som kan være en ret alvorlig sygdom. Andre eksperter mener, at der ikke er grund til panik, fordi der vokser lidt skimmelsvamp i boligen. Skimmelsvampe findes jo alligevel Skimmelsvamp. Foto venligst udlånt af SBi. overalt i naturen, og det er relativt få danskere kun ca. 1-3 procent som bliver allergiske over for skimmelsvampe. I anvisningen Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst fra Statens Bygge forskningsinstitut giver man nogle tommelfingerregler for, hvornår man bør gøre noget ved skimmelangreb. Du bør gøre noget straks Hvis der er beboere, som reagerer kraftigt på skimmelsvamp. Hvis der har været vandskade i et opholdsrum eller i konstruktioner, som støder op til et beboelsesrum, og der derefter findes skimmelsvampe af vandskadetypen dvs. de mest aggressive skimmelsvampe. Dette gælder uanset omfanget af skimmelvæksten. Du bør gøre noget hurtigst muligt Hvis du registrerer større områder (mere end 1 kvadratmeter) med skimmelsvamp i nogle af de konstruktioner, som støder op til beboelsesrum. Det gælder bl.a.: Stuer, værelser, køkken, bad og andre rum, som bruges meget, f.eks. kælderrum, som er indrettet til hobbyrum el.lign. Krybekældre under beboelsesrum, hvis der kan trænge luft fra krybekælderen op i rummet. Konstruktioner, hvorfra der kan trænge skimmelsvampe eller sporer ind i opholdsrum. Det 35

36 er f.eks. konstruktioner med indvendig efterisolering, hvor dampspærren ikke er tæt. Du bør gøre noget, men det er ikke så presserende Hvis der er mere end 3 kvadratmeter med skimmelvækst i rum, hvor du kun opholder dig kortvarigt. Det gælder f.eks.: Gennemgangsrum Kælderrum Loftsrum og tagrum Andre skjulte, lukkede og tætte konstruktioner som f.eks. gipsvægge og etageadskillelser. Hvad skal du tænke på, før du går i gang med at fjerne skimmelsvamp? Lad være med at gå i panik, hvis du opdager, at der er angreb af skimmelsvamp i din bolig. Hvis skimmelvæksten findes på badeværelset, f.eks. i fuger, hjørner og på lofter, vægge og gulve, kan du hurtigt gøre noget ved problemet. Vask skimmelen af med klorin eller Rodalon, og skrub grundigt, hvis det er nødvendigt for at få al skimmelvæksten af. Er der større områder med skimmelvækst, eller lugter der muggent, er det en god idé at få undersøgt boligen grundigt, før du gør noget. Ellers risikerer du at bruge mange penge på at fjerne skimmelvæksten, blot for at opdage, at problemet vender tilbage efter kort tid. Før du går i gang med at fjerne skimmelvæksten, bør du bl.a. undersøge følgende: Hvor meget skimmelvækst er der i boligen? Hvor vokser svampene? Vokser svampene i eller lige op til beboelsesrum, eller vokser de på steder, hvor du ikke kan komme i kontakt med dem eller deres sporer? Er der skimmelsvampe i skjulte konstruktioner? Hvilke arter skimmelsvampe vokser i boligen, og hvor sundhedsskadelige er de? Det er en god idé at få et firma med ekspertise i skimmelsvampe til at foretage denne undersøgelse. Man kan ikke selv undersøge skjulte konstruktioner for skimmelsvamp. I nogle tilfælde er man nødt til at foretage forskellige målinger for at konstatere, om der er skimmelvækst. Fjern fugten, før du fjerner skimmelsvampene Før du går i gang med at fjerne skimmelsvampe, er det også meget vigtigt at finde årsagen til, at svampene overhovedet er i boligen. Årsagen er normalt fugt. Skimmelsvampe kan nemlig kun vokse i boligen, hvis der fugtigt. Hvis du ikke sørger for at fjerne fugten og årsagen til den, vil skimmelsvampene komme tilbage efter kort tid. Der kan være mange årsager til, at der er fugtigt i boligen. Fugten kan f.eks. skyldes: En vandskade, f.eks. oversvømmelse eller et sprunget vandrør. Et utæt tag. Utætte eller dårligt isolerede vinduer. Dårligt isolerede vægge, som giver kondens på kolde overflader. Dårligt indeklima, f.eks. at boligen ikke bliver luftet nok ud. Uhensigtsmæssig adfærd, f.eks. at du tørrer tøj i boligen, undlader at lufte ud efter badet eller ikke tænder emhætten, når du laver mad. Læs mere 46: Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig. Før skimmelvæksten fjernes, skal du altså finde ud af, hvor fugten kom fra, og gøre noget ved problemet. Dernæst skal du sørge for, at gamle vandskader er tørret helt ud, så skimmelsvampen ikke længere kan vokse der. Først når du er nået så langt, giver det mening at fjerne skimmelvæksten. Selvom skimmelsvampe dør, når de tørrer ud, er det nødvendigt at fjerne angrebet helt. De indtørrede skimmelsvampe kan nemlig stadig afgive sporer, og nogle svampe dør ikke, selvom de tørrer ud. De vil genoptage væksten, hvis der igen bliver tilstrækkeligt fugtigt. Rester af døde skimmelsvampe i støv menes også at kunne give symptomer hos mennesker, der er følsomme over for skimmelsvampe. Hvordan fjernes skimmelsvamp i boliger? Der findes flere forskellige metoder, som kan bruges til at fjerne skimmelsvamp. Hvilken der skal bruges i din bolig, afhænger bl.a. af, hvor stort et område der er angrebet, og hvor skimmelvæksten findes. Her er nogle eksempler på, hvad man kan gøre: 36

37 Hvis der er tale om mindre pletter af skimmelsvampe, f.eks. på lofter, vægge, gulve eller i fuger på badeværelset, er det ret nemt selv at vaske angrebene væk, f.eks. med klorin eller Rodalon. Faste materialer, der er angrebet af skimmelsvamp, kan vaskes af på tilsvarende måde. Større områder kan også renses med damp eller særlige kemiske midler, der er beregnet til formålet. Normalt vil faste, uorganiske materialer ikke være angrebet af skimmelvækst, medmindre de er meget våde og beskidte. Det er dog alligevel vigtigt, at de rengøres grundigt for at fjerne sporer og støv med skimmelsvampe i. Bløde og porøse materialer som isolering, tæpper, gipsplader, tapet, hessian eller glasvæv kan ikke renses. De må fjernes og skiftes ud med nye, rene materialer. Pak materialerne godt ind i plastik og fjern dem, så skimmelsvampen ikke spredes til andre dele af boligen. Hvis skimmelen vokser inde i faste materialer, f.eks. i pudset på væggene, kan det være nødvendigt at slibe eller høvle den angrebne del af væggen væk og pudse den op igen. Hvis skimmelen vokser på træværket i tagkonstruktionen, må man finde ud af, om spærene skal skiftes, eller om de kan renses, f.eks. med tørdamp. Det er vigtigt at støvsuge grundigt, så du fjerner alt støv og skidt, der kan være skimmelsvampe eller sporer i. Det kræver stor ekspertise både biologisk og byggeteknisk, hvis du vil være sikker på at slippe af med skimmelproblemet. Derfor er det en god idé at få et byggefirma med speciale i skimmelsvampe til at stå for afrensningen, især hvis der er tale om større skimmelangreb. Kræver det særlige sikkerhedsforanstaltninger at fjerne skimmelsvamp? Der er vigtigt at afgrænse det rum eller det område i et rum, hvor man er i gang med at afrense. Skimmelsvampesporerne og -støv fra afrensningen må ikke brede sig ud i boligens andre rum. Man kan f.eks. afgrænse området med en såkaldt støvskillevæg, som kan laves ved hjælp af to lag plastikdug, som sættes fast til gulv, vægge og lofter. Afgrænsningen skal gøres helt tæt, f.eks. ved at bruge tape langs kanterne, da skimmelsporer ellers kan slippe ud gennem små utætheder. Det er en god idé at lave en sluse der, hvor man går ud og ind af rummet eller det afgrænsede område, så skimmelsporerne ikke så let kan slippe ud. De personer, der foretager selve afrensningen, skal bære sikkerhedsudstyr, så de ikke udsætter sig selv for unødig risiko. Der kan være meget store mængder skimmelsvamp i luften, mens man arbejder med afrensningen. Sikkerhedsudstyret kan være en støvtæt sikkerhedsdragt, handsker og åndedrætsværn. Hvad koster det at få fjernet skimmelsvamp? Det er desværre ofte både omfattende og dyrt at få fjernet større angreb af skimmelsvamp. Det er ikke muligt at give et prisoverslag, da prisen vil afhænge af mange faktorer, f.eks.: Hvor omfattende skimmelvæksten er. Hvor skimmelsvampene vokser. Om der er skimmelvækst inde i skjulte konstruktioner. Om materialerne skal erstattes med nye, eller skimmelvæksten kan renses af. Hvilke materialer der er tale om. Hvilken afrensningsmetode der skal bruges i det konkrete tilfælde. I hvert enkelt tilfælde er det meget vigtigt at overveje de forskellige muligheder grundigt og derefter vælge den løsning, der både er effektiv, praktisk og billigst muligt. I nogle tilfælde vil det være nemmest og billigst at udskifte de angrebne materialer, mens det i andre vil være bedst at rense dem for skimmelvækst. Det kan være svimlende dyrt at fjerne skimmelsvampen, f.eks. hvis svampene vokser inde i konstruktioner, som ikke umiddelbart er til at komme til. I så fald kan det i stedet være en løsning at indkapsle skimmelsvampen, så husets beboere ikke kan komme i kontakt med skimmelsvampene eller deres sporer. Kilder Renovering af bygninger med skimmelsvamp. Kursus på Teknologisk Institut, Byggeri, oktober 2007 Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anvisning 205. Statens Byggeforskningsinstitut, 1. udgave,

38 Ægte hussvamp Ægte hussvamp kan gøre store skader i dit hus. Den er hurtigvoksende og ses ofte i skjulte konstruktioner som tag- og gulvkonstruktioner. Som den eneste svampetype angriber den ikke kun organisk materiale, men kan også sprede sig til murværk. Hvad er ægte hussvamp? Ud af de ca. 30 svampetyper, der kan forekomme i vores huse, er ægte hussvamp den mest alvorlige. Ægte hussvamp hører til arten tømmersvampe. Den er hurtigvoksende og forekommer ofte i husets skjulte konstruktioner og kan derfor nå at sprede sig og få godt fat, inden den opdages. Desuden har ægte hussvamp nogle meget lange strenge, som den transporterer vand og næring i, og som den bruger til at sprede sig over store afstande i huset. Den kan derfor hurtigt sprede sig til andre bygningsdele og materialer i huset. Derudover er ægte hussvamp den eneste svampetype, der også kan sprede sig til murværk, hvor den kan gøre stor skade. Hvilke tegn er der på ægte hussvamp? Ægte hussvamp nedbryder det materiale, det gror på og lever af. Sidder svampen på træ, vil det vise tydelige tegn på nedbrydning. Træet bliver misfarvet (gråligt) og får store sprækker, og der dannes brunmuld (nedbrudt træ). Selve svampen er brun med knoldede hvide rande, og de mange strenge er lange og tynde og giver en sprød lyd, når de knækkes. Et af de mest karakteristiske synlige tegn på, at der er ægte hussvamp i huset, er svampens sporer, der lægger sig som et brunligt kakaofarvet støvlag under og omkring svampe - angrebet. Hvilken skade kan ægte hussvamp medføre? Ægte hussvamp kan forårsage meget store skader i dit hus. Grunden til, at ægte hussvamp er mere alvorlig end andre svampetyper, er, at under de rette forhold kan ægte hussvamp være meget hurtigvoksende og vokse op til 5 mm om dagen. Ægte hussvamp nedbryder hurtigt det materiale, det lever af og på, og når materialet nedbrydes, bliver det svækket, både i styrke og stabilitet. Angreb af ægte hussvamp vil derfor kunne medføre sammenstyrtninger i huset. Ægte hussvamp kan derudover, som den eneste svampetype, brede sig til uorganiske materialer som f.eks. murværk. Den kan ikke leve af uorganiske materialer, men den kan ødelægge dem. Når svampen har fået godt fat, kan den sprede sig til flere af husets bygningsdele også uorganiske, da den er i stand til at forsyne sig med vand og næring over store afstande på grund af dens lange strenge. Skaderne er store på selve det materiale, som svampen gror på og lever af, men omkostningerne til udbedring bliver også omfattende, fordi mange af de øvrige materialer, som den har haft fat i, også skal udskiftes. Med ægte hussvamp arbejder man med en sikkerhedsmargin på op til 1 meter. Det vil sige, at alt organisk materiale i en radius på 1 meter Ægte hussvamp i gulvkonstruktion. Foto venligst udlånt af Byg-Erfa. 38

39 omkring angrebet skal udskiftes og erstattes af nyt, for at du kan være sikker på, at hele svampeangrebet er fjernet. Hvorfor kommer ægte hussvamp? Ægte hussvamp kommer, når de rette vækstbetingelser for svampen er til stede. Det vil sige, at der er materialer, som svampen er i stand til at leve af og på, at der er den rette temperatur på omkring 20 grader, og at fugtindholdet i materialet er ca procent. Forsvinder svampens vækstbetingelser, f.eks. fordi fugtindholdet i materialerne falder, eller temperaturforholdene ændrer sig, går svampeangrebet i dvale. Ægte hussvamp er dog temmelig sejlivet og kan ligge passiv i årevis, men hvis vækstbetingelserne bliver gunstige igen, kan væksten fortsætte. Da svampen ikke kræver særligt høje temperaturer eller højt fugtindhold, kan den også vokse videre, hvis bekæmpelsen af den ikke er udført tilstrækkeligt. Hvordan undersøger du, om dit hus har ægte hussvamp? Du skal altid være på vagt, når du enten har mistanke om, at dit hus er angrebet af svamp, eller du ser tydelige tegn på svampeangreb. Hvilken svampetype dit hus er angrebet af, bestemmes primært ud fra, hvordan svampen ser ud. Ægte hussvamp kan kendes på den brune farve med hvide knolde i kanten, derudover har den de karakteristiske lange strenge. Ægte hussvamp opstår inde i husets materialer og konstruktioner, og derfor er det der, du skal holde øje med den. Den opstår typisk i trækonstruktioner som spær- og tagkonstruktion, etageadskillelser og gulvkonstruktioner. Derudover lever den bedst i nærheden af kalkholdige materialer såsom kalkede overflader og murværk. Det skyldes, at svampen danner syre under vækst, og den basiske kalk bidrager til at neutralisere syren, hvilket gavner svampen og dens vækstbetingelser. Hvordan bekæmpes ægte hussvamp? Ægte hussvamp er en så alvorlig sag, at det anbefales, at bekæmpelsen udføres af en professionel. På et svampelaboratorium kan det undersøges præcist, hvilke typer svampeangreb der er tale om. Derudover kan angrebet og nedbrydningsformen analyseres dvs. hvor frisk er Ægte hussvamp. Foto venligst udlånt af Byg-Erfa. Ægte hussvamp i spærkonstruktion. Foto venligst udlånt af Byg-Erfa. angrebet, med hvilket tempo udvikler det sig, og hvor fremskreden er skaden? Når skaderne fra ægte hussvamp skal bekæmpes og udbedres, vil det ske ved en kombination af at fjerne alt inficeret træ og beskadigede dele inden for en sikkerhedsmargin på op imod 1 meter og en kemisk beskyttelse af øvrigt træ i nærheden. Derudover er en varmebehandling af svampeangrebet en effektiv bekæmpelse. Undersøgelse af svampeangrebet og varmebehandlingen af det kan foretages af VKS-udvalgets anerkendte varmeteknikere eller varmeentreprenører. VKS er en frivillig kontrolordning, der er etableret af firmaer, som udfører varmebehandling til bekæmpelse af svampeangreb i bygninger. Hvad kan du gøre for at undgå ægte hussvamp? Ægte hussvamp lever inden døre og kræver som alle andre svampe fugt, så derfor skal du naturligvis sørge for, at husets indvendige træværk er tørt. Fugt, og dermed basis for svampeangreb, opstår i forbindelse med: 39

40 Ægte hussvamp. Foto venligst udlånt af Byg-Erfa. Utætheder i forbindelse med vådrum og installationer. Utætheder i husets klimaskærm tag og facade. Fugt udefra fra jorden. Manglende vedligeholdelse. Sørger du for, at disse betingelser for fugt ikke er til stede, er du kommet et godt skridt på vejen for at undgå svampeangreb fra ægte hussvamp og andre svampetyper. Har huset tidligere haft angreb af ægte hussvamp, skal du være særlig opmærksom. Ægte hussvamp kan ligge i dvale i årevis, hvis vækstbetingelserne forsvinder, f.eks. fordi fugtindholdet falder. Men den stiller relativt lave krav til temperatur og fugt, og opstår der gode vækstbetingelser igen, vil svampen hurtigt genoptage sin vækst. Er der en forsikring, der dækker omkostninger som følge af angreb af ægte hussvamp? Hvis du har en svampeforsikring på dit hus, dækker den aktive angreb af svamp. Det kan være forskelligt fra forsikringsselskab til forsikringsselskab, hvordan de definerer eller vil efterprøve, om svampeangrebet er aktivt. Men forsikringen vil dække, hvis angrebet er konstateret i forsikringsperioden eller indtil tre måneder efter forsikringens ophør. Sidstnævnte kan gøre sig gældende i Ægte hussvamp efter reparation forbindelse med hussalg. Konstateres angrebet under tre måneder efter hushandlen, vil det derfor være den tidligere ejers forsikring, der vil dække skaden, ikke ejerskifteforsikringen. Når du har konstateret et svampeangreb, eller du har alvorlig mistanke om et, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Ofte vil forsikringsselskabet sende en taksator ud, der vil besigtige angrebet og skaden. Hvis taksatoren er i tvivl om angrebet, kan det være nødvendigt at få eksperter til at undersøge svampetype, angrebets nedbrydningsform og tempo samt beslutte og udføre den efterfølgende behandling af angrebet og udbedring af skaderne. Henvisninger Læs mere om varmebehandling af ægte hussvamp på Teknologisk Instituts hjemmeside www. teknologisk.dk Læs mere om ægte hussvamp, bekæmpelse og varmebehandling på VKS-udvalgets hjemmeside Kilder BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling Teknologisk Institut VKS-udvalget 40

41 Sådan minimeres risikoen for skimmelsvamp i nye huse Ofte skyldes skimmelsvamp i nye huse, at byggematerialer og husets konstruktioner ikke har været ordentligt beskyttet mod fugt under opførelse af huset. Hvordan undgås skimmelsvamp i et nyt hus? I nye huse kan der, ligesom i ældre huse, opstå betingelser, der fremmer vækst af skimmelsvamp. For at skimmelsvamp kan trives godt, skal temperaturen være mellem 20 og 30 grader, og der skal være fugtigt. Et nyt hus vil normalt være så godt isoleret, at temperaturen indenfor er 20 grader eller mere, så for at undgå skimmelsvamp, er det vigtigt at sørge for, at der ikke er fugt nogen steder. Hvordan skal materialer på byggepladsen beskyttes mod skimmelsvamp? Under byggeriet af huset er det vigtigt, at byggematerialer, der er følsomme over for fugt, opbevares korrekt. Materialerne må ikke ligge direkte på jorden, og de skal være dækket over for at være beskyttet mod nedbør. Materialerne opbevares bedst i et telt eller i et skur med gulv. Skimmelsvamp findes naturligt i det øverste jordlag, så materialerne må ikke opbevares direkte på jorden. Selv i et skur med betongulv bør materialerne ikke ligge direkte på gulvet. De skal hæves en smule, for eksempel ved at ligge på lægter eller lignende. På den måde cirkulerer der luft under materialerne, og de suger ikke fugt fra underlaget. Uhensigtsmæssig opbevaring af materialer. Der er stor risiko for, at spær, der er blevet fugtige efter at have ligget på eller i nærheden af den bare jord, angribes af skimmelsvamp, når de bygges ind i tagkonstruktionen. Risikoen er især stor, hvis udluftningen på loftet ikke er tilstrækkelig, fordi isoleringen ligger helt op ad taget i stedet for at ligge 5 cm fra tagets underside. De materialer, der især skal beskyttes, er organiske materialer som træ, men også det lag pap, der er på begge sider af en gipsplade, er udsat. Skimmelsvamp sætter sig primært på organisk materiale, men er luftfugtigheden meget høj (95 procent), kan svampen også angribe uorganisk materiale som mursten og beton. Hvordan beskyttes huset mod skimmelsvamp, mens det bliver bygget? Mens huset opføres, skal det beskyttes mod regn og sne. Den bedste metode er at overdække byggeriet med et telt eller et stillads med tag over. 41

42 På den måde kan du være sikker på, at der ikke oppefra kommer vand ned i husets konstruktioner. Du kan også bruge presenninger til at dække af med. Det kan sagtens fungere, men du skal jævnligt kontrollere, at der ikke kan trænge vand ind langs kanterne og de steder, hvor presenningerne lapper over hinanden. I alle tilfælde skal overdækningen fastgøres så forsvarligt, at den ikke kan blæse af. Har det f.eks. regnet ned i isoleringen på et loft, der endnu ikke har fået lagt tag, forsvinder vandet ikke af sig selv. Isoleringen skal skiftes, da vandet i gennemvåd mineraluld ikke kan komme væk. Selvom udluftningen af loftkonstruktionen ville være tilstrækkelig under normale omstændigheder, vil så store mængder vand ikke kunne ventileres bort. Hvordan beskyttes præfabrikeret byggeri af træ mod skimmelsvamp? Præfabrikerede huse af træ sælges ofte på, at det er tørt byggeri, fordi de elementer, husene består af, bliver produceret i en fabrikshal. Det er en stor fordel, fordi der er sikkerhed for, at elementerne er tørre, når de forlader fabrikken. Men det er utroligt vigtigt at dække elementerne omhyggeligt til, indtil der er fast tag over dem. Bliver elementerne monteret i styrtende regnvejr uden at blive beskyttet, er det jo lige meget, om de er produceret tørt. Gipsvægge, som ikke har været dækket til, og som det har regnet ned i, kan ikke komme af med vandet igen. Den fugt, der ligger inde i væggene, kan på kort tid give grobund for skimmelsvamp. Hvilke forholdsregler mod skimmelsvamp skal der tages ved muret byggeri? I muret byggeri er der et naturligt fugtindhold, bl.a. fra det vand, der er i mørtlen i fugerne mellem murstenene og i betonen i gulvkonstruktionen (det såkaldte terrændæk). Det er vigtigt, at denne fugt tørres tilstrækkeligt ud, inden der kommer fugtfølsomme (organiske) materialer ind i huset. Dette gøres normalt ved at lukke huset med tag og vinduer og sætte varme på. I både muret byggeri og præfabrikeret byggeri af træ er der normalt behov for en dampspærre i loftskonstruktionen, som skal sikre, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud gennem husets tag. Hvis dampspærren ikke er 100 procent tæt, vil varm fugtig luft stige op på loftet og kondensere på kolde materialer deroppe, og så er der gode betingelser for skimmelsvamp. Hvis dampspærren brydes, fordi der sættes spots, lampeudtag m.m. i loftet, er det vigtigt, at samlingerne omkring disse er helt tætte. Hvad skal du være opmærksom på, når du bor i et nyt hus? Nye huse burde være tætte, så det er vigtigt at lufte godt ud, hvis du vil undgå, at den fugt, som husets beboere producerer, danner grobund for skimmelsvamp. Hvis huset har et ventilationsanlæg med varmegenvinding, er behovet for udluftning ikke så stort, da luften udskiftes hele tiden via anlægget. Der er også vigtigt, at temperaturen i samtlige rum i huset er ens, da varm og fugtig luft fra et varmt rum kan kondensere på kolde overflader i et koldt rum. Det er især vigtigt, hvis du har badeværelse i forbindelse med soveværelset. Sørg for at lukke døren mellem badeværelse og soveværelse, når du tager bad. Der skal desuden være udluftning i badeværelset, og det er en rigtig god idé også at åbne vinduet kortvarigt (5-10 minutter) lige efter badet stadig med døren til soveværelset lukket. Bagmure i gasbeton våde efter regnvejr. Kilder Afdækning skimmelsvampe,trækonstruktioner, Byggeprocessen, Gipsplader (Erfaringsblad (99) ) og Skimmel, Forebyggelse, Projektering, Vedligehold, Vækstbetingelser (Erfaringsblad (99) ) fra BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling www. byg-erfa.dk 42

43 Sådan minimeres risikoen for skimmelsvamp i ældre huse Skimmelsvamp i ældre huse kan bl.a. skyldes konstruktionsfejl og dårlig udluftning. En af de helt store syndere er indvendig isolering, der ikke er udført efter anvisningerne. Hvordan undgås skimmelsvamp i ældre huse? I ældre huse kan der, ligesom i nye huse, opstå betingelser, der fremmer vækst af skimmelsvamp. For at skimmelsvamp kan trives godt, skal temperaturen være grader, og der skal være fugtigt. De fleste huse er normalt opvarmet, så for at undgå skimmelsvamp, er det vigtigt at sørge for, at der ikke er fugt nogen steder. Hvor opstår der typisk skimmelsvamp i ældre huse? For at undgå skimmelsvamp i dit hus er det vigtigt at undgå fugt. Opdager du fugt eller tegn på fugt, skal du straks gøre noget ved det. Start med at fjerne fugten, og find derefter ud af, hvor den stammer fra. Det er ikke nok bare at fjerne fugten, da den vil komme igen, hvis du ikke også får fjernet årsagen til den. Der kan opstå skimmelsvamp i løbet af et par uger, hvis der er fugt i boligen. De mest almindelige årsager til fugt er: Dårlig eller ingen ventilation af tag og lette ydervægge. Kuldebroer. Dårlig udluftning. Indvendig efterisolering. I forbindelse med om- eller tilbygning Når du bygger om eller til, risikerer du, at luften inde i huset bliver meget fugtig. Det skyldes, at der ofte bliver brugt materialer, der indeholder vand, f.eks. gasbeton, letklinkerbeton, beton, puds og spartelmasse. Disse materialer afgiver fugt i en periode, efter at de er bygget ind i huset. Derfor skal der luftes ekstra godt ud, og der skal være varme på i boligen, så fugten forsvinder. Sprungne eller utætte vand- og varmerør Hold øje med, om vand- og varmerørene i dit hus er tætte. Er dit vandforbrug pludselig større end Et vandrør er sprunget, og væggen har suget fugt, så skimmelsvamp har kunnet vokse. Foto venligst udlånt af Teknologisk institut I forbindelse med om- eller tilbygning. Sprungne eller utætte vand- og varmerør. Utætte afløbs- og nedløbsrør og tagrender, der løber over. Slukning af ildebrand. Fugt fra jorden. 43

44 normalt, gælder det om hurtigt at finde ud af, hvor der er en læk. Hvis rørene i radiatorsystemet mister vand, er det også et tegn på utæthed. Jo hurtigere lækken findes, jo mindre bliver skaden. Sørg for at få vandet fjernet, og sæt affugtere op, så du kan undgå skimmelsvamp. Utætte afløbs- og nedløbsrør og tagrender, der løber over Utætte afløbs- og nedløbsrør eller en tilstoppet tagrende, som løber over, kan på få uger være årsag til skimmelsvamp, hvis vandet fra utætheden kommer ind i huset. Sørge for at få rettet fejlen med det samme, og få vandet væk. Slukning af ildebrand Hvis en brand i huset er blevet slukket med vand, skal vandet fjernes med det samme, og der skal sættes affugtere op. Fugt fra jorden Konstruktioner, der er i direkte kontakt med jorden, kan suge fugt op fra jorden. Det kan f.eks. være husets sokkel, yder- og indervægge, der ikke står på et fugtstandsende lag af f.eks. tagpap, eller et kældergulv, der ikke er lagt oven på et kapillarbrydende lag (et lag sten eller lecanødder, der sørger for, at fugt fra jorden under huset ikke kan trænge op i gulvet). I alle tilfælde skal kontakten mellem den fugtige jord og konstruktionen brydes, så der ikke trænger fugt op i husets konstruktioner. Dårlig eller ingen ventilation af tag og lette ydervægge Konstruktiv ventilation af f.eks. tagkonstruktioner og lette ydervægge er meget vigtig. Konstruktiv ventilation er det hulrum, der er mellem f.eks. en facadebeklædning af træ og det vindbeskyttende lag (vindpappet). Luft udefra kan bevæge sig frit i denne spalte og tage eventuel fugt med sig ud. Samme princip gælder for taget, hvor der altid skal være 5 cm s afstand mellem taget og isoleringen, for at der kan komme luft ind og ventilere tagkonstruktionen, så der ikke ophobes fugt. som sorte aftegninger bag f.eks. møbler, der er placeret op ad en kold ydervæg eller omkring vinduerne. De sorte aftegninger er i første omgang snavs, men hvis der kommer tilstrækkelig meget fugt, kan skimmelsvampen slå sig ned og begynde at gro. Dårlig udluftning Dårlig udluftning i boligen kan også være skyld i skimmelsvamp. For at undgå, at den fugtige luft, som husets beboere afgiver, kondenserer inde i huset, skal indeluften udskiftes. Derfor skal der luftes grundigt ud med gennemtræk 5-10 minutter et par gange om dagen, eller der skal køre et ventilationsanlæg med varmegenvinding, som udskifter luften i huset. Indvendig efterisolering En af de meget store syndere er indvendig efterisolering, der enten ikke er udført omhyggeligt nok, eller på steder, hvor det ikke er muligt at efterisolere, f.eks. på en kældervæg. Hvis den dampspærre i de efterisolerede vægge, som skal sikre, at fugtig luft inde i boligen ikke kommer ud i konstruktionen, ikke er helt tæt, kommer der varm fugtig luft ind bag den nye væg (forsatsvæggen), der er sat op foran den gamle væg. Derinde kondenserer fugten i luften på den kolde ydervæg og skaber gode levevilkår for skimmelsvamp. Det særlige og meget uheldige ved denne situation er, at du ikke kan se skimmelsvampen, og angrebet derfor kan nå at sprede sig meget, uden du opdager det. Skimmelsvamp bag indvendig efterisolering. Foto venligst udlånt af Teknologisk institut Kuldebroer Skimmelsvamp i ældre huse kan også skyldes kuldebroer, dvs. steder i boligen, hvor isoleringsevnen er dårligere end området omkring dem. Hvis der er en kuldebro, ses skimmelsvamp typisk 44

45 Én måde at efterisolere huset indvendigt på har været at bruge de såkaldte varmvægge, som er gipsplader, hvor der er limet isolering på bagsiden. Det er relativt nemt for fugtig luft at trænge gennem den dampspærre, der er indbygget i dette produkt, og ofte er alle samlinger ikke ordentligt tætte. Det betyder, at varm fugtig luft kan kondensere på ydervæggen bag varmvæggen. Derfor kan den type indvendig efterisolering ikke anbefales. En kælderydervæg må aldrig efterisoleres indvendigt fra, da der i større eller mindre omfang altid vil være fugt i en kældervæg, og det må ikke lukkes inde. Fugtige ydervægge må af samme grund heller ikke efterisoleres indefra. Det er vigtigt at være omhyggelig med at fjerne alt organisk materiale på indersiden af den eksisterende ydervæg, inden der isoleres indvendigt fra. Det skyldes, at skimmelsvamp kan gro ved en lavere luftfugtighed på organiske materialer end på uorganiske materialer som mursten og beton. Når du efter den indvendige efterisolering skal hænge billeder op på den nye væg, skal du være opmærksom på, at et hul i væggen ødelægge dampspærren. Derfor bør du bruge alternative måder at hænge billeder el.lign. op på, f.eks. med kroge fra loftet. Kilder Renovering af bygninger med skimmelsvamp. Kursus på Teknologisk Institut, Byggeri, oktober 2007 Murværk, Efterisolering, Forsatsvægge, Sommerkondens, Ydervægge (Erfaringsblad (31) ) og Skimmel, Forebyggelse, Projektering, Vedligehold, Vækstbetingelser, (Erfaringsblad (99) ) fra BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling www. byg-erfa.dk Problemer med skimmelsvamp? Få mere at vide på Bolius.dk. Vi har Danmarks største samling af artikler om fugt, skimmelsvamp og indeklima. Klik ind på bolius.dk og læs... ALT OM indeklima Inspiration Fakta Debat Nyheder 45

46 Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig Skimmelsvamp kræver fugt for at kunne vokse. Luft derfor godt ud, tænd for emhætten, når du laver mad, og undgå at tørre tøj indenfor. Hvor kommer skimmelsvamp fra? Skimmelsvamp er overalt i naturen. Men i naturen er skimmelsvampe ikke et problem. De indgår i naturens kredsløb, hvor de sørger for at nedbryde træ og andet organisk materiale, som de lever af. Der findes flere tusinde forskellige arter skimmelsvamp. Den mest kendte er nok Penicillium notatum, som er den skimmelsvamp, der har givet navn til penicillin, som bruges til at bekæmpe sygdomsfremkaldende bakterier. Skimmelsvampe bruges ofte til gode formål i fødevare- og medicinalindustrien. Skimmelsvampen formerer sig ved hjælp af sporer. Sporerne findes i luften i middelstor mængde fra maj til juni og igen fra oktober til november og i store mængder fra august til september. Skimmelsvampens sporer vil derfor komme ind i boligen, når du lufter ud. Det sker der ikke noget ved, så længe der gøres rent i huset med jævne mellemrum. Sporerne fjernes igen, når støv tørres væk med en fugtig klud, og der støvsuges. Udluftning. Hvornår gør skimmelsvamp skade i din bolig? Skimmelsvampens sporer gør ingen skade, medmindre de spirer og derved danner skimmel eller mug. For at skimmelsvampe kan spire, skal der være fugt. Hvis den relative luftfugtighed (fugtindholdet i luften ved en bestemt temperatur, RF) er over 80 procent, kan skimmelsvamp spire på næsten et hvilket som helst organisk materiale. Hvis den relative fugtighed er over 95 procent, eller en overflade er direkte fugtig, kan skimmelsvamp også vokse på uorganiske materialer som beton og puds. Under de rette vækstbetingelser kan en skimmelsvamp etablere sig på en uge til halvanden. Nogle typer skimmelsvampe vokser ved 80 procent relativ luftfugtighed, mens andre kræver mere fugt for at kunne vokse. 46

47 Hvilke materialer i din bolig trives skimmelsvamp på? De forskellige typer skimmelsvamp trives på forskellige materialer. De mest almindelige skimmelsvampe i bygninger er: Alternaria slår sig ned på fugtigt træ. Aspergillus vokser både på træ og puds. Cladosporium lever på fugtigt træ. Penicillium kan godt lide fugtigt tapet, træ og isolering. Stachybotrys foretrækker fugtige gipsplader og stuk. Hvordan holder du skimmelsvamp væk fra din bolig? For at holde skimmelsvamp væk, skal du først og fremmest holde fugt ude af din bolig. Luft ud Det vigtigste råd er at lufte ud to-tre gange dagligt med gennemtræk i 5-10 minutter også i fyringssæsonen. Derved lukker du den beskidte og fugtige luft ud og får frisk luft ind. Selvom mange tror det, har det ingen indflydelse på varmeregningen. Ved at lufte så kortvarigt ud bliver vægge, gulve og lofter i boligen nemlig ikke kølet ned. Du kan evt. skrue ned for radiatorernes termostater, mens du lufter ud. Det kan være svært at huske at få luftet ud i en travl hverdag, men gør det f.eks. til en vane at lufte ud morgen og aften, når du er på badeværelset for at børste tænder. Hvis du er bange for at glemme at lukke vinduerne igen, kan du f.eks. stille æggeuret, så du husker at lukke dem. Luk ikke for friskluftventiler Alle boligens friskluftventiler skal stå åbne, så der kan komme frisk luft ind. Du kan evt. nøjes med kun at åbne halvdelen af alle ventiler i boligen om vinteren. Der bør være friskluftventiler i alle rum, f.eks. i form af spalteventiler i nyere vinduer. En friskluftventil kan også være en klap, der kan åbnes ved at trække i en snor, eller en tallerkenventil, som er rund og kan drejes for at få mere eller mindre frisk luft. Endelig fås der også skydeventiler. Husk at holde ventilerne rene. til tørre udenfor. Kondens opstår, når varm fugtig luft rammer den kolde overflade på vinduesglasset. Når luften køles ned ved kontakten med den kolde rude, kan den indeholde mindre fugt, og derfor sætter noget af fugten sig som kondens på glasset. Jo dårligere dine vinduer isolerer (jo koldere de er), jo større chance er der for kondens på dem. Men selv på moderne energiruder kan der komme kondens, hvis luftfugtigheden i rummet bliver for høj. Det koldeste sted i vinduet er ved rammen i bunden af vinduet, så det er her, fugten vil kondensere først. Begræns damp fra madlavning Sørg for at have låg på gryder, der koger, og hav emhætten kørende, når du laver mad. Start gerne emhætten lidt før, du begynder at koge og stege, og lad den køre et stykke tid efter, at du er færdig. Luft ud på badeværelset Når du bader, skal du lukke døren til resten af huset og tænde for udsugningen. Efter badet er det bedst at bruge en svaber til at få vandet væk fra vægge og gulv og ned i afløbet. På den måde kan du få fugten helt væk fra rummet. Hvis du tørrer brusekabinen af med et håndklæde el.lign., bør det hænges til tørre udenfor. Ved at fjerne vandet bliver mængden af fugt i luften mindre, og samtidig begrænser du problemer med kalk. Det er altid en god idé at lufte kortvarigt ud efter badet, 5-10 minutter med lukket dør. Sørg for, at fuger i badeværelset er tætte Fugerne mellem fliserne på badeværelset skal være helt tætte, så der ikke trænger vand ind i konstruktionen bagved og dermed skaber grobund for skimmelsvamp. Der skal selvfølgelig også være en vandtæt membran bag fliserne. Spalteventil i vindue. Tør kondens på vinduerne af Hvis der dannes kondens på vinduerne, skal det tørres af, og kluden, du gør det med, skal hænges 47

48 Hold udsugningskanaler rene Udsugningskanalerne i din bolig skal holdes rene. Er de beskidte, kan der ikke komme så meget luft ind, som der er behov for. Gør det til en vane at støvsuge dem med jævne mellemrum, og vask dem af et par gange om året. I ældre huse, hvor der måske ikke er en emhætte i køkkenet, er der som regel en anden form for udluftningskanal. Den skal stå åben, så damp fra madlavning kan komme ud. Om vinteren kan du evt. nøjes med kun at åbne den, når du laver mad. I badeværelset bør der være en ventilator, der suger damp fra badet ud. Hvis der ikke er det, bør der som minimum være en udluftningskanal. Tør dit tøj udenfor eller i tørretumbler Tøj, der hænger til tørre indenfor, afgiver fugt til indeluften. Derfor er det en rigtig god idé at hænge tøj til tørre udenfor. Du kan også tørre tøjet i en tørretumbler. Hvis du er nødt til at tørre tøj indenfor, så sørg for at have en fugtstyret udsugning, der går i gang, når luftfugtigheden bliver for høj, eller hav en affugter kørende. Om sommeren kan problemet også afhjælpes ved at åbne vinduet, men om vinteren vil overfladerne i rummet blive kolde, hvilket kan give kondens og dermed grobund for skimmelsvamp. Hold afstand mellem møbler og kolde ydervægge Er ydervæggene i din bolig kolde på grund af for lidt eller manglende isolering, bør du sørge for at holde ca. 5 cm s afstand mellem dine møbler og ydervæggene. På den måde kan den varme luft inde i huset cirkulere. Dermed mindskes sandsynligheden for, at fugt kondenserer på de kolde vægge, og at skimmelsvamp trives på væggen bag møblerne. Sørg for jævn fordeling af varme i boligen Hvis der er varme på i boligen, og varmen er jævnt fordelt i alle rum, er der mindre risiko for, at fugt fra varm luft kondenserer på kolde overflader og giver gode betingelser for skimmelsvamp. Det er f.eks. en dårlig idé at have et koldt soveværelse, da varm fugtig luft fra resten af huset kan trænge ind i det, og fugten herfra kan kondensere på væggene. Hvis du gerne vil sove i et koldt soveværelse, så hav varme på om dagen, og sluk for den om natten. Opbevar brænde til pejs eller brændeovn udendørs Brænde til pejs eller brændeovn skal være godt tørt og bør så vidt muligt opbevares udendørs, da det ellers vil afgive fugt indenfor. Hold dit hjem rent Gør jævnligt rent. Hvis skimmelsvampens sporer hele tiden fjernes, opstår der ikke nye skimmelsvampekolonier. Indret dit hjem, så det er nemt at gøre rent, og sørg for at få gjort rent, selvom det for de fleste er en sur pligt. Kilder Skimmelsvampe i bygninger. Anne Pia Koch. Teknologisk Institut, Byggeri Fugtgener i utilstrækkeligt ventilerede boliger (Erfaringsblad (99) ) og Skimmel i bygninger vækstbetingelser og forebyggelse (Erfaringsblad (99) ) fra BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling www. byg-erfa.dk 48

49 Fugt i kælderen Hvorfor er fugt i kælderen et problem? Hvordan kan du se, om din kælder er for fugtig? Hvad er årsagen til fugten i kælderen, og hvad kan du gøre for at løse problemet? Hvorfor er fugt i kælderen et problem? Fugt i kælderen kan være problematisk for både huset og for dit helbred. Fugt i kælderen kan give alvorlige skader på husets materialer og konstruktioner. Den høje luftfugtighed giver nemlig gode betingelser for angreb og vækst af råd og svampe. Hvis du ikke gør noget ved fugtproblemerne i din kælder, kan du risikere, at fugt og skimmel breder sig op til boligen og i værste fald medfører et svampeangreb, som i sidste ende kan inficere hele huset. Et omfattende angreb af f.eks. ægte hussvamp kan blive ret alvorligt for huset og dyrt og besværligt at slippe af med igen. Fugt og svampe kan give allergi og andre ubehagelige gener hos de mennesker, der bor i huset. Svampe i huse (f.eks. skimmelsvamp) kan bl.a. give irriterede øjne og luftveje, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Symptomerne er særligt kraftige hos mennesker, der i forvejen lider af luftvejsallergi. Men fugt i kælderen behøver ikke at være et stort problem, hvis blot du har kontrol over den. Hvis f.eks. fugt kan trænge gennem kælderydervæggen, fordampe på den indvendige side og derefter blive ventileret ud igen, behøver en lille smule fugt ikke være problematisk. Problemerne opstår først: Når du begynder at bruge kælderen til andre formål, end den oprindeligt er bygget til. Før i tiden brugte man kælderen til kul og koks, viktualierum og vaskerum, men i dag ønsker vi tørre og varme kældre, der kan bruges til flere formål, f.eks. opbevaring, hobbyrum, opholdsrum og lignende. Det stiller større krav til kælderens byggetekniske kvalitet og kræver større kontrol over fugten. Når fugten ikke bliver bortventileret, men bliver akkumuleret i luften og i konstruktioner, så der kan dannes forskellige former for svampe (f.eks. skimmelsvamp eller ægte hussvamp). Fugt kan ophobes, hvis kælderen ikke udluftes, eller hvis f.eks. væg- eller gulvkonstruktioner ikke er udført byggeteknisk korrekt. Læs mere om, hvad du må bruge din kælder til, i Bolius Fakta Love og regler om kælderen (Quicklink A11001) Især kældre i ældre huse fra før 1950 er næsten altid fugtige. De blev simpelthen ikke bygget til at være helt tætte. Læs mere om kældre fra forskellige perioder i Bolius Fakta Generelt om kælderen (Quicklink A10997) Der er mange eksempler på, at fugtproblemerne i en kælder er blevet forværret, når man har forsøgt at løse problemet med fugt og kulde ved at isolere kælderen. Det er derfor vigtigt, at du griber opgaven rigtigt an, hvis du skal i gang med at renovere din kælder. Hvor kommer fugten fra? Fugt i kælderen kommer typisk fra det omgivende terræn, hvor jordens indhold af nedsivende regnvand, almindelige jordfugt eller grundvand trænger igennem kælderydervægge eller -gulve. Utætte afløbsbrønde, afløbs- eller vandrør placeret uden for en kælderydervæg kan desuden skabe lokale fugtpåvirkninger af ret store koncentrationer og medføre større fugtskader indvendigt på kælderydervæggen. Endelig kan luften i kælderen fyldes med fugt, hvis du f.eks. har badeværelse, tøjvask og -tørring i den. 49

50 Hvordan kan du se, om der er fugt i din kælder? Når du skal tjekke, om der er fugtproblemer i din kælder, skal du gennemgå kælderen indefra, men vær opmærksom på, at årsager til fugtproblemer næsten altid skal findes uden for huset. Der kan være flere forskellige tegn på, at der er fugt i kælderen. Vand, der siver ind gennem kælderydervæggene, gør med tiden overfladen porøs og løs, så puds og maling skaller af. Der kan også være tegn på skimmelsvampe. Tjekliste for tegn på fugt Er der afskalninger af puds eller maling? Er der porøse og løse overflader? Er der saltudblomstringer på kældervæggene? Er der opfugtet træværk? Er der skader på opbevarede genstande, reoler, kasser m.v.? Kommer der vand op gennem kloakken, når det regner meget? Er der tilstoppede kloakker, så vandet ikke ledes hurtigt nok væk gennem afløb? Er der vækst af svampe? Tjekliste for tegn på svampe Lugter der muggent i kælderen? Er der synlige mørkebrune, grønne eller sorte plamager eller pletter på kældervægge? OBS! Svampe kan også vokse skjult bag vægbeklædninger og på ting, der opbevares i kælderen. Tjek også møbler, flyttekasser og andre ting, der står i kælderen. De er især udsatte for skimmelangreb, hvis de står direkte på et fugtigt gulv eller op ad en væg. Kontakt evt. et firma med speciale i bygningsanalyse, råd og svamp, hvis du er i tvivl, om der er skimmelsvamp eller andre og mere alvorlige, svampeangreb i din kælder. Tjek kælderen jævnligt Det er en god idé at kontrollere kælderen jævnligt, så du kan opdage eventuelle fugtproblemer, inden der kommer større fugtskader eller skimmelproblemer. Hvis du ikke lige kommer i de forskellige kroge af kælderen jævnligt, kan du f.eks. gå en kontrolrunde en gang om året. Det er vigtigt, at du kan komme til at undersøge gulve og kælderydervægge. Derfor er det en dårlig idé at have opmagasinerede ting til at stå Skimmel bag vinyltapet i kælder. Foto: Byg-Erfa. Saltudblomstringer på kældervæg. Foto: Byg-Erfa. Skimmelsvampevækst på kældervæg. Foto: Byg-Erfa. direkte op ad ydervægge eller direkte på gulvet. Du kan f.eks. opbevare dine ting i reoler, gerne med stålben. På den måde er du også bedre sikret imod, at dine ting bliver ødelagt af fugt og skimmel. Usynlige fugtproblemer Det er også vigtigt at være opmærksom på mindre synlige fugtproblemer. Fugt kan nemlig give store problemer, når den lukkes inde bag tætte beklædninger, tætte malingstyper, træpaneler, gips, glasvæv m.v. Det kan medføre skader på væggene og svampeskader i etageadskillelsen 50

51 mellem kælder og stueetage. Problemerne kan brede sig til gulvkonstruktionen i boligen ovenover, og resultatet er et fugtigt og usundt hus. Du skal derfor være ekstra opmærksom på skjulte fugtproblemer, hvis kælderens ydervægge er beklædt på den indvendige side. Hvis du er bekymret for fugt og skimmel på bagsiden af beklædningerne, bør du som stikprøve fjerne et par plader for at sikre dig. Kældergulve kan også have skjulte fugtproblemer, hvis de er belagt med trægulve, linoleumsgulve eller andre tætte eller organiske belægninger. Løft evt. lidt op i gulvtæpperne eller linoleummet og se efter, om der er fugt og skimmel på bagsiden. Gulvmaling kan også give problemer, hvis den ikke lader fugten trænge igennem. Det gør diffusionstætte malinger ikke. Gulvmaling bør derfor være diffusionsåben. Hvad er årsagen til fugt i kælderen? Hvis du har konstateret, at din kælder er fugtig, er næste skridt at finde ud af, hvad årsagen mere specifikt er. Der kan være mange forskellige årsager til fugtproblemer i kælderen, og nogle gange vil der være tale om en kombination af flere forskellige årsager. De hyppigste årsager til fugtproblemer i kældre er: Tilstoppede eller utætte brønde, dræn, nedløbsrør m.v. Utætte vandrør. Forkert fald i terrænet, så regnvand løber ind mod huset. At kælderydervæggen ikke er helt tæt. kældergulvet ikke er helt tæt. Fugt, der sætter sig på kolde overflader (kondens). Er problemet lokalt, eller er store dele af kælderen ramt? Du skal starte med at finde ud af, om der er tale om et lokalt eller et mere generelt fugtproblem. Hvis der kun er fugtigt på et afgrænset område i kælderen, er årsagen måske et lokalt problem i terrænet uden for det sted, hvor fugtproblemet optræder. Det kan f.eks. være et utæt nedløbsrør eller et tilstoppet dræn. Hvis der derimod er tegn på fugt mange forskellige steder i kælderen, kan det tyde på, at kælderen generelt er fugtig, f.eks. fordi der trænger fugt fra grundvand eller regnvand ind gennem ikke helt tætte kælderydervægge. Det er ikke altid lige let at gennemskue, hvad der er årsag til fugtproblemerne i en kælder. Årsagen er jo ofte skjult under jorden, og tegnene kan godt snyde. Lokale fugtskjolder og afskalninger er nemlig ikke altid tegn på, at fugtproblemet har en lokal årsag. Skjolderne kan optræde netop der, fordi betonkvaliteten på det sted er dårlig (med stenreder, dvs. dårligt udført beton) og andre svagheder i væggen. Hvis du ikke selv kan gennemskue, hvad der er årsag til fugtproblemerne i din kælder, kan du søge hjælp hos en fagmand, der er specialist på området, f.eks. en bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt. En kloakmester kan inspicere dine brønde for utætheder, hvis du har dem under mistanke. Også firmaer med speciale i bygningsanalyse, råd og svamp har typisk stor viden og erfaring med fugtige kældre. Du kan også anskaffe dig et hygrometer (en fugtmåler), som måler luftens relative fugtighed (RF). Som hovedregel skal luftfugtigheden helst holdes under % om vinteren og om muligt under % om sommeren. Luftfugtigheden tæt på væggen må ikke overstige 70 % RF, da det er grænsen for vækst af skimmelsvampe. Hvad kan du gøre for at få en mindre fugtig kælder? Når du har fået fastslået årsagerne til fugten i kælderen, er næste skridt at planlægge, hvad du skal gøre ved problemerne. Den rette løsning afhænger selvfølgelig af, hvad årsagen til problemet er, men også af hvilket resultat du gerne vil opnå. Du bør under alle omstændigheder gøre noget ved de fugtproblemer, der kan skade huset eller give sundhedsproblemer for husets beboere. Men hvor tør du gerne vil have din kælder til at være, afhænger af, hvad du planlægger at bruge kælderen til, og hvor mange penge du vil ofre på sagen. Det er også vigtigt at være realistisk. Hvis du har en fugtig kælder i et ældre hus, er der formentlig grænser for, hvor tør den kan blive, hvis omkostningerne skal stå mål med resultatet. I nogle tilfælde er det måske værd at overveje, om det bedre kan betale sig at lave en tilbygning til huset frem for at smide flere hundrede tusind kroner i at renovere en kælder, der måske alligevel hverken er egnet eller lovlig til beboelse. 51

52 Se også Bolius Fakta Love og regler om kælderen (Quicklink A11001). Fugt i ældre kældre kan sjældent fjernes helt. Problemet vil som regel kunne minimeres meget, så kælderen kan blive rimelig tør, især hvis du efterfølgende bruger den fornuftigt. Når brønde, dræn, nedløbsrør m.v. er utætte eller tilstoppede Hvis en kælderydervæg pludselig er blevet meget fugtig, skyldes det ofte utætheder i eller tilstopning af de brønde og afløbsledninger, der skal lede regnvand væk fra huset. Årsagen kan være manglende rensning og vedligeholdelse af afløbsledninger, kloakledninger, drænledninger, rense- og tagbrønde, nedløb m.v. Den slags problemer giver som regel lokale fugtproblemer i kælderen. Hvis det er årsagen til fugten i kælderen, gælder det om hurtigst muligt at fjerne årsagen til problemet, inden der når at ske en større opfugtning af kælderen. Sådan gør du Tilstoppede tagbrønde og nedløbsrør renses og gennemspules, så du sikrer, at vandet har frit løb igennem. Kontakt en fagmand (kloakmester), hvis du har mistanke om, at der er defekte afløbsledninger eller kloakledninger. Han kan undersøge skaden nærmere, evt. med tv-inspektion af kloakken. Rens rensebrønde og dårligt fungerende faskiner (opsamlingssted for regnvand) op. Et eventuelt dræn gennemspules. Når der er forkert fald på terrænet Terrænet, der støder op til dit hus, skal optimalt set have en smule fald væk fra huset, så overfladevand og regnvand ledes lidt bort i stedet for at sive ned i jorden tæt ved huset og kælderydervæggen. Det vil jo øge fugtbelastningen på kælderydervægge unødigt. Der skal være fald, uanset om du har græsplæne eller fliser. Hvis dit terræn ikke har dette fald, kan du gøre følgende: Terrænet skal rettes op, hvis det har fald den forkerte vej, dvs. ind mod huset. Der skal mindst være 2 cm fald pr. meter væk fra bygningen. Dæk huller og lignende til, så der ikke danner sig vandpytter ved huset, der kan lede vand ned langs kælderydervæggen. Læg en tæt belægning langs facadens sokkel (med fald væk fra huset), så der ledes mest muligt vand bort. Når kælderydervæggen ikke er helt tæt I ældre kældre fra før 1950 er væggene sjældent 100 procent tætte. Problemet forværres ofte af, at der ikke er lagt dræn ned omkring huset. I ældre huse kan der også være revner og sprækker ved sokler og kælderydervægge. Kælderydervægge af denne type kan blive ret fugtige, og i værste fald kan fugten blive suget via kælderydervæggene op i træbjælkerne i etageadskillelsen mellem kælder og stueetage, hvor det kan give problemer med råd og svamp i konstruktionen. Flere forhold har betydning for, hvor højt fugten suges op i væggene: Hvor meget grundvand og regnvand kommer ind udefra Kældervæggenes materialer og kvalitet Den omkringliggende jords sugeevne Om kælderydervæggen er lukket inde bag indvendige vægbeklædninger, diffusionstætte malinger og lignende, så fugten presses opefter. Den enkle og relativt billige løsning Fjern alle tætte belægninger samt beklædninger fra kælderydervægge og gulve, så konstruktionerne kan få luft. Det er vigtigt, at fugten ikke lukkes inde under beklædning, tæt maling, glasvæv og lignende. God naturlig udluftning skal etableres ved hjælp af ventilationsriste i kælderydervægge eller via spjæld i vinduer. I starten, hvor det gælder om at få ophobet fugt væk hurtigst muligt, kan du evt. supplere den naturlige udluftning med en elektrisk affugter eller en fugtstyret ventilator. Denne form for udtørring er dyr i drift, så den egner sig ikke som en permanent løsning. Du bør kontakte et firma med speciale i affugtning, hvis fugtproblemet er så stort, at det kræver affugtning. Ophæng en fugtpose, der nemt og billigt opsamler fugt fra den omgivende luft. 52

53 Hvis du ønsker at behandle vægge og gulve i kælderen, er det vigtigt, at du bruger diffusionsåbne (ikke tætte) materialer, eksempelvis silikatmaling, kalk eller lignende. Acceptér, at du med jævne mellemrum må udføre små reparationer af puds eller maling på kælderydervæggene, fordi en smule fugt trænger igennem. Denne løsning dur ikke, hvis kælderen er meget fugtig. Så skal der mere drastiske metoder til. Den dyrere og mere omfattende løsning Hvis fugtproblemerne er større, eller hvis de ovennævnte foranstaltninger ikke hjælper på problemet, må der en mere omfattende renovering til. Den bedste løsning er at tætne kælderydervæggen udefra og lægge et omfangsdræn. Det er en dyr og lidt besværlig løsning, for der skal graves ud langs hele husets facade, helt ned under kældergulvets niveau. Derfor skal du overveje nøje, om omkostningerne står mål med det, du kan få ud af kælderen. Alternativt kan du vælge den billigere løsning og acceptere, at der er grænser for, hvad du kan bruge din kælder til. Hvis du ønsker en mere omfattende fugtrenovering af din kælder, anbefaler vi, at du søger råd hos en eller flere professionelle rådgivere og fagfolk. Først og fremmest en rådgiver til at vurdere fugtproblemernes reelle omfang og årsag samt til at beskrive den helt præcise byggetekniske løsning i dit individuelle tilfælde (det kan være en bygningskonstruktør, ingeniør, arkitekt eller ekspert i råd og svamp). En ingeniør bør desuden undersøge din kælderydervæg og sikre, Sokkelpuds Fundament Plastplade Drænlag Fiberdug Grus Drænrør Jord Omfangsdræn vist uden udvendig isolering (isolering placeres i givet fald udenpå den sorte plastplade). at den kan tåle at blive gravet fri midlertidigt uden at revne. En kældervæg, der graves fri, kan nemlig i nogle tilfælde risikere at skride ud eller få alvorlige sætningsskader. Desuden har du behov for håndværkere til at udføre de lidt vanskelige løsninger, og et omfangsdræn skal altid udføres af en autoriseret kloakmester. Den omfattende fugtrenovering består af: Kælderens ydervæg graves fri. Ydervæggen renses af. Huller og utætheder repareres med vandtæt specialmørtel. Tykke profilerede plastplader eller drænplader sættes udvendigt på kælderydervæggen. Trykfast isolering sættes op. (Der findes forskellige standardiserede systemer med isolering og drænplader). Der afsluttes med en fiberdug på den side af isoleringen, der vender ud mod terrænet. Drænrør lægges ud i bunden af udgravningen. Udgravningen fyldes med drænende fyld (f.eks. sand eller grus). Øverst et lag muldjord. Terræn langs med facaden reetableres med fald væk fra facaden. I visse tilfælde, hvor grundvandet står højt, skal der også etableres en pumpebrønd, der kan lede vand væk fra drænet. Efter etablering af drænet er det meget almindeligt, at kælderydervæggen fortsat virker våd. Det kan derfor godt betale sig at vente med at overfladebehandle væggene indvendigt, til de er tørret helt. Den billigste form for udtørring af kælderen er naturlig udluftning, evt. suppleret med let opvarmning af kælderen (der presser fugten udefter) og en fugtstyret mekanisk ventilator. Fugttætning af kælderydervægge indvendigt kan ikke anbefales Selvom det umiddelbart kan være en fristende nem løsning, kan vi ikke anbefale, at du tætner kælderydervæggen indefra ved at påføre et vandtæt produkt (maling, vandtæt puds eller smøremembran). Den løsning kan risikere at forværre fugtproblemerne. Når væggen tætnes indefra, kan fugten nemlig ikke trænge gennem væggen og fordampe fra indersiden. Det kan betyde, at fugten bliver presset længere op i væggen og i værste fald videre op i bjælkelaget over kælderen og op i boligen. 53

54 Opstigende grundfugt gennem kælderydervæggen Ud over fugt, der trænger igennem kælderydervæggen fra siden, kan fugt også komme nedefra, fra undergrunden, hvor grundfugt bliver suget op igennem undersiden af kælderydervæggen. Hvis det er årsagen til dit fugtproblem, er der desværre ingen nemme løsninger. Der eksisterer nemlig ikke nogen helt sikre metoder til at standse grundfugten. Men der findes dog forskellige metoder på markedet, som du kan forsøge dig med, hvis du ellers har mod på det og råd til det: Hvis kælderydervæggen er lavet af mursten, kan specialfirmaer presse stålplader ind på tværs af kælderydervæggen i en fuge lige under kældergulvets niveau. Det vil sige, at igennem en af de vandrette mørtelfuger, bliver der presset en metalplade ind i hele væggens tykkelse. Det er dog en meget dyr og vanskelig operation. Der er også muligt at sprøjte fugtstandsende kemikalier ind i borede huller nederst i kælderydervæggen. Men det er erfaringsmæssigt heller ikke nogen sikker løsning. Nogle gange virker det, andre gange ikke. En ny metode, der er under udvikling og afprøvning, kaldes elektro-osmose. Metoden går ud på at danne et elektrisk felt i væggen, der bremser den opstigende fugt. I teorien skulle det virke, men om det også virker i større stil i praksis, må tiden vise. Hvis du ikke vil kaste dig ud i en dyr løsning, hvor der ikke er nogen garanti for resultater, må du nok acceptere, at der er grænser for, hvor tør din kælder kan blive. Den bedste løsning vil så i mange tilfælde være, at du istandsætter kælderens indvendige overflader med en diffusionsåben overfladebehandling, f.eks. mørtel, puds, kalk, silikatmaling el.lign. Disse produkter tillader fugten at trænge igennem væggen, så den har mulighed for at fordampe på indersiden og blive ventileret bort. Denne løsning ændrer dog ikke grundlæggende på kælderens fugtproblemer. Når kældergulvet ikke er helt tæt Når kældergulvet ikke er helt tæt i ældre huse, skyldes det ofte, at der under betongulvet mangler et lag af materialer, der forhindrer vandet i at blive suget op gennem gulvet (et kapillarbrydende lag det kan være løse lecanødder, småsten (singles) eller visse former for isoleringsplader). I ældre huse støbte man typisk på teglbrokker og sand eller direkte på jorden, og desuden var betonkvaliteten ofte dårlig. Det betyder, at fugten fra jorden kan trænge ind og op gennem kældergulvet. Den gode og dyre løsning er: Bryd det gamle kældergulv op. Grav ud (ikke alene til de nye gulvmaterialer, men måske også for at opnå øget rumhøjde). Læg et drænlag af sand. Derefter et lag småsten eller Lecasten, der hindrer fugten i at trænge op (et kapillarbrydende lag). Læg et lag trykfast isolering. Et nyt betondæk støbes. Fugtmembran monteres. Herpå kan du så lægge et nyt gulv, f.eks. af klinker. Det er vigtigt, at du er meget omhyggelig og grundig, når du etablerer dit nye gulv. Det er f.eks. vigtigt, at fugtmembranen monteres, så den slutter helt tæt til alle sider. Du skal også passe på, at du ikke glemmer en rest af organisk materiale under gulvkonstruktionen, da det kan skabe grobund for svampeangreb. Det er en god idé at rådføre dig med dit forsikringsselskab, hvis du har planer om at bryde gulvet op i din kælder og etablere en ny gulvkonstruktion. Nogle forsikringsselskaber tager forbehold over for eksempelvis slagger i kapillarbrydende lag (det lag, der skal hindre fugten i at stige op til kældergulvet). Endelig må det klart anbefales, at du ved kælderudgravning gør brug af professionel rådgivning. At sænke et kældergulv kan betyde, at man graver dybere end kælderydervæggens fundament, og så bør en ingeniør på forhånd komme med anvisninger på, hvordan du undgår sætningsrevner i væggene. Måske skal kælderydervæggene ligefrem understøbes (altså suppleres med en forlængelse af væggen/fundamentet), og det er ikke noget man bare lige gør. En billigere løsning En mere enkel og billigere løsning er at tætne det eksisterende betongulv ved at påføre et fugttæt 54

55 materiale, f.eks. støbeasfalt, eller en vandtætningsmembran (MK-godkendt flisesystem), inden der evt. lægges et klinkegulv. Når fugt udefra sætter sig på kolde overflader (kondens) Der kan også være fugtproblemer i kælderen, der ikke skyldes indtrængen af fugt gennem vægge og gulve, men derimod kondens. Det vil sige fugt fra luften, der sætter sig på de koldere overflader i kælderen. Hvis fugtproblemerne i kælderen typisk viser sig om sommeren som fugtige vægge og gulvoverflader, skyldes det sandsynligvis det, man kalder sommerkondens. Den varme sommerluft indeholder store mængder fugt, og når luften kommer ind i kælderen, sætter fugten sig på de kølige overflader, typisk på gulvene og den del af væggene, der ligger under terrænet. Det kan medføre vækst af skimmelsvampe og misfarvning af vægge og gulve. Kondens kan også opstå om vinteren, men her sætter fugten sig typisk på den del af væggen, der ligger over terræn, da den er koldest om vinteren. Problemer med kondens kan løses på to måder: Luft ud om vinteren, så kælderluften er så tør som muligt, og hold evt. kælderen opvarmet. Anskaf evt. en fugtstyret affugter til brug om sommeren. Om sommeren hjælper det nemlig ikke at lufte ud, da det blot bringer mere varm, fugtig luft ind i kælderen. Når der er vækst af svampe Hvis der er vækst af f.eks. skimmelsvampe i kælderen, skal du fjerne dem hurtigst muligt, da de er sundhedsskadelige og kan give allergi. Hvis kælderen fortsat er fugtig, vil skimmelsvampene formentlig komme igen, og det kan være nødvendigt at fjerne svampevækst med jævne mellemrum. Fjern angrebne materialer, der ikke kan rengøres, fra kælderen, f.eks. gamle papkasser, trækasser, isoleringsmaterialer, beklædningsplader, gipsplader, puds (bankes af), krydsfinérplader, tapet, glasvæv, spånplader nedhængte lofter m.v. Vask de vaskbare overflader og materialer med Rodalon (et desinfektionsmiddel) eller et klorholdigt rengøringsmiddel. Vægge, støbte gulve, fliser, klinker, tekstiler og plast kan vaskes. Skimmelsvampene skal fjernes i hele kælderen. Ikke kun i de rum, I bruger mest. Hvis kælderen har omfattende og gennemgribende angreb af skimmelsvampe eller andre svampe, anbefaler vi, at du kontakter fagfolk, der har forstand på renovering af bygninger med svampeangreb. Det kan evt. være nødvendigt med en fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af kælderen for at vurdere, hvad der skal til for at fjerne angrebene. Omfattende angreb af svampe fjernes med dampafrensning, afrensning med is eller anden mekanisk afrensning af overfladerne. Brug kælderen korrekt efter renoveringen Hvis du vil undgå at få fugtproblemer igen, er det vigtigt, at du bruger kælderen rigtigt efter renoveringen. Placer altid møbler og fast inventar med afstand til ydervægge. Undgå at stille ting direkte på gulvet, sæt dem f.eks. i en reol, gerne med stålben. Tør ikke tøj i kælderen, hæng det op udenfor eller brug en tørretumbler med direkte aftræk ud til det fri. Hold kælderen tør med god naturlig udluftning. En beskeden opvarmning af kælderen kan være med til at holde den mere tør. Tjek, at regnvand kan løbe væk fra husets facade (fald på terræn). Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde et par gange om året. Rens rensebrønde og dræn jævnligt. Henvisninger Pjecen om Indeklima fra Forbrugerstyrelsen Kilder BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling, erfaringsblad nr og www. byg-erfa.dk SBI, Statens Byggeforskningsinstitut dk Bøgh og Vogensen Bygnings Biologisk Rådgivning Teknologisk Institut 55

56 Undgå fugtproblemer, når du bygger Byggematerialer, der er blevet våde eller fugtige i løbet af byggeprocessen, kan give alvorlige problemer i det nye hus eller den nye tilbygning. Hvis de bliver bygget ind i de færdige konstruktioner, kan der bl.a. opstå skimmelsvamp. Hvor og hvordan opstår der typisk fugtproblemer ved byggeri? Det kan være svært at undgå, at der med tiden opstår fugtproblemer i ældre huse. Det kan skyldes manglende vedligeholdelse eller nedslidte eller uhensigtsmæssige konstruktioner. I nyopførte huse og tilbygninger kan fugtproblemer desværre bygges med ind fra starten, hvilket kan være direkte katastrofalt. Der er adskillige eksempler på, at helt nye byggerier er så plaget af fugt, at det ikke er muligt eller ikke kan betale sig at udbedre dem, og det simpelthen er nødvendigt at rive byggeriet ned og starte forfra. Problemerne kan skyldes projekteringsfejl, men skyldes oftere sjusk og fejl i byggeprocessen og i arbejdets udførelse. Fugtproblemer kan opstå allerede, når byggematerialerne leveres til byggepladsen, de kan opstå under selve byggeriet, og de kan opstå i forbindelse med færdiggørelsen af byggeriet. Fugtige eller våde byggematerialer Det er et almindeligt og stort problem, at byggematerialer ikke er tørre, når de bygges ind i huset. Leverandøren kan have opbevaret materialerne forkert, så de ikke har været beskyttet mod regn, men mere typisk bliver de våde under transporten eller på grund af forkert opbevaring på byggepladsen. Selv på materialer som brædder og gulvbelægning, der er pakket ind i plast, kan der opstå Korrekt opbevaring af byggematerialerne er meget vigtigt for et vellykket byggeprojekt uden fugt og skimmel skimmelvækst på grund af kondens på plasten, hvis de opbevares forkert. Læs mere om rigtig håndtering af byggematerialer i BOLIUS Fakta Korrekt opbevaring af byggematerialer (Quicklink A11580). Manglende afdækning af byggeriet Selvom materialerne er tørre, når de bygges ind i huset, hjælper det ikke så meget, hvis konstruktionerne ikke undervejs i byggeprocessen bliver dækket af og beskyttet mod regn. Konstruktioner, der ikke er dækket af, vil optage vand, som enten giver egentlige skader med det samme eller indirekte skader ved at fugten i materialerne senere overføres til andre materialer i konstruktionen, som er mere sårbare over for fugt og skimmelsvamp. 56

57 Restfugt fra våde byggematerialer Beton hører til de byggematerialer, som skal have god tid til at afgive fugt under tørring. Det gælder ikke de forskellige former for præfabrikerede betonelementer, men beton, som støbes på stedet til fundamenter og gulve. Er byggeprocessen presset på grund af dårlig planlægning eller forsinkelser, er det ikke ualmindeligt, at der f.eks. lægges gulve oven på beton, der ikke er tilstrækkeligt tør, og det kan føre til fugtskader i undergulve og gulvbelægninger. Mørtel bruges i byggerier til fuger, afretningslag og facadepuds og skal også have den fornødne tid til at tørre. Skal en pudset facade males, skal der alt efter malingstype gå op til et år, før overfladen er tør nok til at blive malet. Ellers risikerer man, at malingen hæfter dårligt, og at fugten spærres inde i murværket. Hvilke byggematerialer er særligt udsatte under byggeriet? Det er især organiske materialer, der er direkte udsat for fugtrelaterede problemer. De kan angribes af skimmelsvamp, og i nogle tilfælde kan de blive angrebet af råd og forskellige typer nedbrydende svampe. Organiske materialer er f.eks. træ, pap og træprodukter, der indeholder materiale, som har været levende, i modsætning til uorganiske materialer som beton, sten, mørtel osv. Skimmelsvamp findes naturligt i vores omgivelser og som sporer i mange materialer. Opstår de rette betingelser i form af fugt og en passende temperatur, vil skimlen brede sig på overfladen af materialer med organisk indhold, som de kan leve af. Læs 23: Skimmelsvamp. Træ og træmaterialer Træ, især ubehandlet træ, bruges mange forskellige steder i de fleste byggerier, f.eks. i tagkonstruktionen, som gulvbelægning, underlag for gulvbelægning, og er meget modtageligt for fugt og skimmelsvamp. Materialer som limtræ, finerede produkter, MDF-plader og spånplader, der bl.a. bruges som undergulv, og masonitplader, der anvendes til undertag, er også meget modtagelige for fugt. Ud over risikoen for skimmelsvamp kan vand og kraftig fugt desuden påvirke træmaterialer direkte, så de udvider sig, vrides skæve eller får ødelagt overfladen. Gipsplader Selve gipsen i pladerne er uorganisk, men stivelsen, der bruges som bindemiddel i gipsplader, er organisk, og den kan ligesom paplagene på ydersiden blive angrebet af skimmelsvamp, hvis pladen bliver fugtig, og temperaturen er over grader. Pappet på ydersiden af pladerne kan også blive ødelagt af direkte påvirkning med vand. Tapet og maling Tapet og tapetklister samt visse typer maling til indendørs brug, især plast- og akrylmaling, kan også danne grobund for skimmelsvamp. Selvom malingen eller tapetet ikke selv i første omgang er ramt af skimmel, kan de blive fugtige, hvis underlaget ikke er tilstrækkeligt tørt. Isoleringsmaterialer Isoleringsmateriale af glas- eller stenuld er uorganisk. Men opbevares isoleringsbatts forkert, så de bliver fyldt med fugt, støv eller jord, har skimmelsvampe gode betingelser for at trives i det porøse materiale. Uorganiske, porøse materialer Materialer som porebeton og isoleringsmateriale som sten- og glasuld angribes ikke selv af skimmelsvamp, men opsuger nemt fugt. Når materialet er indbygget i huset, afgives denne fugt til andre materialer i konstruktionen. Hvilke konsekvenser kan fugtproblemer have? Hvis fugtige byggematerialer, der evt. allerede er ramt af skimmelsvamp, bygges ind i huset, kan det skabe et dårligt og i værste fald sundhedsskadeligt indeklima. Problemerne er ofte ikke synlige, da skimmelsvampen kan vokse under gulvbelægninger, bag fast inventar og inde i væggene, bl.a. på bagsiden af gipsplader. Ifølge en svensk undersøgelse er fugt og vandskader i 80 procent af tilfældene årsagen til indeklimaskader. Træ og træbaserede byggematerialer udvider sig, når de suger fugt til sig, og trækker sig sammen, når de tørrer igen. Det kan give problemer med bl.a. gulvbelægninger, døre og vinduer og i tagkonstruktionen, hvor der typisk anvendes mange træmaterialer. Når problemerne først er konstateret, kan det være meget kostbart at finde frem til de dele af 57

58 huset, der er ramt, og udskifte eller reparere konstruktionerne. I flere sager har helt nye huse fra starten været så hårdt ramt af indbygget skimmelsvamp og fugt, at den eneste realistiske mulighed var at rive husene ned. Hvordan forebygger du fugtproblemer? Uanset om du selv står for byggearbejdet eller lader en entreprenør om det, er nøglen til at undgå fugtproblemer, at byggeprocessen er planlagt i detaljer. Det gælder alt fra levering og oplagring af materialerne til udførelsen af byggeriet materialer og konstruktioner skal holdes tørre hele vejen igennem processen. Hold byggematerialerne tørre Byggematerialer, især de mest følsomme for fugt, skal opbevares overdækket i telte eller skure, hvis de ikke kan komme inden døre. Våde byggematerialer vil i nogle tilfælde kunne tørres inden brug, men er der det mindste tegn på skimmelsvamp på f.eks. gipsplader eller træ, bør materialerne kasseres. Det kan også være en rigtig god idé at få byggematerialerne leveret så tæt som muligt på det tidspunkt, de skal bruges. Hvis de skal ligge i lang tid på byggepladsen, er der større risiko for, at de tager skade. Dæk byggeriet af Ved større byggearbejder som nybyggeri, tilbygning eller tagrenovering, hvor huset er åbent, er det meget vigtigt at sikre byggeriet mod regn og sne. Når der ikke arbejdes, skal der være dækket helt tæt af, og i øvrigt gælder det om at få lukket klimaskærmen, altså bygningens ydre dele, så hurtigt som muligt i byggeprocessen. Overhold tørretider Er byggeriet forsinket, eller er tidsplanen meget stram, kan det være fristende at gå videre, selvom f.eks. den støbte beton ikke er tør, men det kan være meget uheldigt. Sørg derfor for, at byggeriet får tilstrækkelig tid til at tørre. Hvis byggeriet varmes op med f.eks. elektriske varmeapparater for at komme byggefugten til livs, er det vigtigt at sørge for udluftning. Den opvarmede luft trækker fugt ud af de våde materialer, og den bliver dermed selv fugtig. Når den fugtige luft fjernes ved hjælp af ventilation og erstattes af ny luft, som opvarmes, fortsætter afgivelsen af fugt. Der kan også bruges kondenstørring, hvor rumluften sendes gennem et køleanlæg, der nedkøler luften til nogle få grader over frysepunktet. Hermed udskilles vand fra luften, for jo koldere luften er, desto mindre fugt kan den indeholde. Når luften har passeret kondensatoren og har afgivet fugt, varmes den straks op igen. I denne proces er det vigtigt, at bygningen holdes tæt lukket. Hvilken rolle spiller årstiden for fugtproblemer? September, oktober og november er traditionelt de mest regnfulde måneder, og her skal man selvsagt være endnu mere påpasselig med at beskytte byggeri og materialer mod vand og fugt. De varme måneder juli og august kan også være særdeles våde. Kondens i tagkonstruktionen Især i de kolde måneder opstår problemer med kondens i tagkonstruktionen i de sidste faser af byggeriet. Når der sættes varme på i det nye byggeri, søger den varme luft, som er fuld af byggefugt, op mod taget, hvor den møder de kolde dele af tagkonstruktionen. Her kondenserer fugten og kan forårsage fugtskader, både i tagkonstruktionen og i bygningsdele nedenunder. I denne fase er det vigtigt at sørge for affugtning, og det er vigtigt, at der er monteret en helt tæt dampspærre mod den kolde del af taget, inden der tændes for varmen. Kilder Erhvervs- og byggestyrelsen BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling Hussvamp Laboratoriet ApS Rockwool A/S Isover DMI 58

59 Efterisolering, fugt og dampspærre Når du efterisolerer, skal du være opmærksom på, at temperatur- og fugtforhold i husets konstruktioner ændres. Det kan øge risikoen for råd og svamp, men i mange tilfælde kan en dampspærre afhjælpe problemet. Hvilken rolle spiller fugt i forbindelse med efterisolering? Når du efterisolerer, skal du være meget opmærksom på, at temperatur- og fugtforhold i husets konstruktioner ændrer sig. Hvis du ikke tager højde for det, kan det betyde, at fugt hober sig op i konstruktionerne, og du risikerer, at de bliver angrebet af råd og svamp. Hvad er en dampspærre, og hvordan fungerer den? I de fleste tilfælde er det nødvendigt at bygge en dampspærre ind i konstruktionen, når der efterisoleres. En dampspærre er en form for folie eller membran, der forhindrer dampen i den varme indeluft i at trænge (diffundere) ud i konstruktionen. På den måde undgår du, at der samler sig fugt i materialerne, hvilket ellers kan medføre råd- og svampeangreb. Du kan læse mere om dampspærre i BOLIUS Fakta Dampspærre (Quicklink A10763) Hvilken relevans har en dampspærre i forbindelse med efterisolering? I huse med ikke-isolerede og utætte konstruktioner kan den fugtige luft indefra uhindret trænge ud i det fri gennem konstruktionerne, f.eks. ydervægge og tag, og det tager materialerne ikke skade af. Men det giver et forholdsvis stort varmetab. Vælger du at efterisolere ydervæggen eller tagkonstruktionen, vil den fugtige luft indefra fortsat kunne trænge ud i den nu isolerede konstruktion. Men i modsætning til tidligere vil den varme luft indefra kondensere og danne dråber som dem, vi kender fra indersiden af vores vinduer, når der ikke er blevet luftet ud. Når vanddampen kondenserer inde i konstruktionen og i isoleringslaget, medfører det, at isoleringen bliver våd, og isoleringsevnen dermed nedsættes, men det betyder også, at fugten kan danne grobund for råd og svamp. Det er derfor meget vigtigt, at der monteres en dampspærre i form af tynd plastfolie de steder, hvor der er den mindste risiko for, at fugt (damp) i luften kan trænge ud i konstruktionerne. Damp - spærren skal altid anbringes på den varme side af isoleringen, dvs. den side, som vender ind mod rummet, da den varme luft ikke må komme ud i den kolde del af konstruktionen, hvor den vil kondensere. Dampspærren skal placeres korrekt og monteres med stor omhu, da den skal være helt tæt. Huller i dampspærren og utætte samlinger med - fører stor risiko for fugtskader, da den varme luft nærmest vil blive suget ud i konstruktionen. Dampspærren bør derfor behandles som en stor ballon, man pakker sin bolig ind i. Herover er et skematisk snit af en skunkvæg, hvor du kan se, hvilke materialer der er brugt, og hvordan dampspærren er placeret. I eksemplet er dampspærren placeret inde i konstruktionen mellem to lag mineraluld, men den kan også placeres lige bag beklædningen (typisk gipsplader). Dampspærren må ikke ligge længere inde i konstruktionen end 1/3 af den samlede isoleringstykkelse. Der kan dampspærren holde en 59

60 temperatur, der er høj nok, til at damp i indeluften ikke kan kondensere på den. En praktisk grund til at placere dampspærren 1/3 inde i isoleringslaget er, at du således ikke kommer til at lave hul i den, når der skal sættes stikkontakter, hylder, billeder el.lign. op. Ved hvilke former for efterisolering skal du overveje at bruge dampspærre? De konstruktioner, der typisk skal have en dampspærre, er dem, hvor der er risiko for, at fugtig luft kan trænge ud i konstruktionen og forårsage skader. I de følgende konstruktioner skal du anbringe en dampspærre, når du efterisolerer: Tagkonstruktioner Lofter Skunkvægge Skråvægge Ydervægge og vægge mod kolde rum, der efterisoleres på den indvendige side. Beton, murværk og pudsede overflader, der efterisoleres udvendigt, behøver ikke en dampspærre. Hvor opstår der typisk problemer med fugt på grund af forkert efterisolering? Det kan gå galt på flere forskellige måder. Isolering af ydervæggen på indvendig side Der ses mange eksempler på forkert efterisolering på den indvendige side af ydervægge, hvilket skyldes forkert kombination af materialer og forkert udførelse. Før den indvendige side af en ydervæg isoleres, skal den renses meget grundigt af. Alt organisk materiale (papir, lim m.v.) skal fjernes, før efterisoleringen sættes op. Det kan være en meget arbejdskrævende proces, hvor der må bruges damp for at opløse det gamle lag af tapet og klister. Derudover skal der anbringes en dampspærre i den nye indvendige væg, og det er meget vigtigt, at dampspærren er uden huller og revner og slutter tæt til alle kanter, så den fugtige varme luft ikke kan trænge ind til indersiden af ydervæggen og kondensere på den kolde overflade. Her ses en væg beklædt med bløde masonitplader, som er angrebet af ægte hussvamp. Kilde: Byg-Erfa. Brug aldrig bløde masonitplader I 50 erne og 60 erne var det meget almindeligt at beklæde uisolerede ydervægge og lofter indvendigt med bløde træfiberplader, også kaldet bløde masonitplader. Det gjorde man for at isolere og for at få en pæn og glat overflade at tapetsere på. Disse plader må ikke længere anvendes som indvendig beklædning, da de er meget brandfarlige, og i dag må de kun bruges som opslagstavle i mindre omfang. Derudover har de kun en ringe isoleringsevne og er fugtmæssigt også et problem, fordi de danner grobund for svampeangreb. Pladerne blev ofte sat op direkte på de kolde og uisolerede ydervægge og lofter. Det giver stor risiko for, at den varme fugtige luft vil kondensere bag ved pladerne på indersiden af ydervæggen, og at der vil opstå svamp og råd. Så der er gode grunde til at fjerne dem, hvis væggene i dit hus er beklædt med bløde masonitplader. Isolering af krybekældre Der ses ofte problemer, hvor gulvet ned mod krybekælderen er blevet efterisoleret. Når gulvet efterisoleres, falder temperaturen i krybekælderen, og luftfugtigheden stiger. Det betyder, at trækonstruktionerne i kælderen bliver mere udsat for svampeangreb. Du skal derfor være meget opmærksom på, at krybekælderen ventileres grundigt og måske endda mere end tidligere. Derfor kan det heller ikke i alle tilfælde anbefales at isolere mod krybekælderen, hvis den er i god stand, er godt ventileret og uden fugt. Du bør derfor kontakte en byggesagkyndig for at få den nærmere undersøgt, inden du kaster dig ud i en efterisolering. 60

61 Isolering af tagkonstruktioner I forbindelse med efterisolering af tagkonstruktioner ses der ofte problemer med svampeangreb, fordi ventilationsåbningerne stoppes til med isolering, så ventilationen ikke længere er tilstrækkelig typisk ved tagfoden, dvs. hvor ydervæggen støder op mod taget. Det betyder, at loftrummet eller tagkonstruktionen ikke ventileres tilstrækkeligt. Det er derfor vigtigt at bevare eller etablere ventilationsspalter, så ventilationen af tagrummet er effektiv. Isolering af hulmur På en murstensfacade kan der efter hulmursisolering opstå problemer med afskalning af mursten, puds eller maling. Det skyldes, at murværket har været i dårlig stand inden isoleringen. Har muren problemer med fugt, skal årsagen findes og fjernes, før der kan isoleres. Murværket ovenfor er ikke egnet til hulrumsisolering. Stenenes overflade er ujævn og krakeleret og gået af i flager. Det er tegn på, at de ikke er frostfaste, og murværket er ikke tæt i forhold til Foto: Byg-Erfa. slagregn. Denne mur vil derfor få yderligere problemer, hvis den hulmursisoleres. Kilder BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling Problemer med skimmelsvamp? Få mere at vide på Bolius.dk. Vi har Danmarks største samling af artikler om fugt, skimmelsvamp og indeklima. Klik ind på bolius.dk og læs... ALT OM indeklima Inspiration Fakta Debat Nyheder 61

62 Fugt i soveværelset Hver femte bolig i Danmark har problemer med indeklimaet, og især soveværelset kan blive for fugtigt. Hvilke problemer er der i fugtige soveværelser? Soveværelset er sjældent et gennemgangsrum, så det kan være svært at få gennemtræk og dermed et tilstrækkeligt luftskifte i det. Vi opholder os i gennemsnit syv-otte timer i soveværelset hvert eneste døgn, og det skaber store mængder fugtig luft. Denne luft skal ventileres ud, og det gøres nemmest ved at skabe gennemtræk minimum to gange dagligt. Hvis ikke der bliver luftet tilstrækkeligt ud i soveværelset, vil der kunne opstå problemer med skimmelsvamp, husstøvmider og andre skadedyr. Husstøvmider ynder fugtige rum med en høj luftfugtighed. Læs mere 11: Generelt om indeklima og BOLIUS Fakta Husstøvmider (Quicklink A11540). Hvorfor er et soveværelse særligt udsat for fugt? Soveværelset er oftest det rum i boligen, der er koldest, fordi de fleste mennesker ynder at sove koldt. Det betyder, at den varme luft fra resten af boligen søger ind i det kolde soveværelse og kondenserer på overfladerne i rummet. Dermed stiger luftfugtigheden. Soveværelset bør ligesom resten af boligens rum have en konstant temperatur på grader for at undgå et dårligt indeklima. Det er ekstra vigtigt at lufte ud i soveværelset, hvor der let opstår risiko for skimmesvamp. 62

63 Hver femte bolig i Danmark har problemer med for fugtigt indeklima. Der er mange, der ikke ved, at en helt almindelig familie på to voksne og to børn afgiver 10 liter vand i døgnet gennem sved og vejrtrækning. Denne mængde vand i form af fugtig luft skal ventileres bort for ikke at give et dårligt indeklima. Hvordan kan du se, om der er fugt i soveværelset? Der kan være mange tegn på fugtproblemer i soveværelset. Tapetet kan bule ud, der kan komme skimmelvækst i form af sorte pletter/plamager på væggene, og ofte vil rummet have en dårlig lugt. En anden god tommelfingerregel er at kigge på termorudernes kant. Er der mere end 2 cm kondens (dug) ind på ruden, er det tegn på, at udluftningen af rummet ikke er god nok. Hvis der ikke er nogle af disse tegn, men du fortsat har mistanke om, at indeklimaet i soveværelset ikke er godt nok, kan du måle fugtprocenten med en fugtmåler (et hygrometer). Hvad bør fugtighedsprocenten være? Om sommeren bør den ligge under procent. Om vinteren bør den ligge under procent. Årstiden har stor indflydelse på indeklimaet i boligen. Om sommeren er der langt mere fugt i luften, op imod procent, og i vinterhalvåret er luften mere tør og dermed omkring de procent. Læs mere 11: Generelt om indeklima. Hvordan får du fugt og skimmelsvamp væk? Hvis du har fået konstateret skimmelsvamp i din bolig, skal den synlige skimmelvækst fjernes med det samme. I badeværelser kan lette angreb af skimmelsvamp fjernes ved at vaske af med desinfektionsmidlet Rodalon eller andre klorholdige rengøringsmidler. Men Rodalon kan kun bruges på vaskbare overflader, og soveværelsets vægge kan i de fleste tilfælde ikke vaskes. Derfor bør de inficerede dele plus lidt af det sunde materiale udenom fjernes og destrueres. Hvis skimmelsvampeangrebet er massivt, vil der i mange tilfælde også være skimmelsvamp Når der ikke bliver udluftet tilstrækkeligt sætter der sig fugt på vindue og vinduesrammer, det giver god grobund for skimmelsvamp. inde i boligens konstruktioner. Her kræves en mere omfattende indsats for at fjerne svampene. Bliver skimmelsvampen ikke fjernet helt, vil den blive ved med at inficere indeklimaet, og den kan fortsætte med at vokse og sprede sine sporer. Hvis store dele af boligen viser sig at være angrebet af skimmelsvamp, bør du kontakte en rådgiver/svampeekspert for at få en professionel afrensning af boligens konstruktioner. Der findes flere firmaer, der har specialiseret sig i bekæmpelse af skimmelsvamp. De bruger f.eks. dampafrensning, afrensning med is eller anden mekanisk afrensning af overfladerne i boligen. I langt de fleste boliger er det tilstrækkeligt at lufte ud minimum to gange dagligt, morgen og aften. Men i nogle boliger er det ikke muligt at drive fugten ud blot ved at have gennemtræk to gange dagligt. Det kan derfor være nødvendigt at montere et ventilationssystem, der automatisk skifter boligens luft ud flere gange dagligt. Hvis der er konstruktionsfejl, byggesjusk, eller der har været vandskade, er der endnu større grund til at få undersøgt og forbedret indeklimaet i soveværelset. Læs mere 23: Skimmelsvamp. 63

64 Hvordan gør du din bolig mindre fugtig? Vækst af skimmelsvamp i soveværelset kan også skyldes aktiviteter i boligens øvrige rum, f.eks. badning, madlavning, tørring af tøj osv., som får luftfugtigheden i soveværelset til at stige. Hvis du gerne vil have dit våde vasketøj lidt af vejen, er soveværelset et dårligt sted at anbringe det. En tøjvask på et almindeligt stativ (4-6 kilo) afgiver normalt op imod 2½ liter vand. Hvis det er muligt, bør du stille vasketøjsstativet uden for boligen. Temperaturen bør i de fleste hjem ligge på grader, og den bør aldrig komme under grader. Under disse temperaturer begynder husets konstruktioner at tage skade, og skimmelsvamp, husstøvmider og andre skadedyr får ideelle vækstbetingelser. Sådan kan du gøre din bolig mindre fugtig Luft ud især i badeværelse, køkken og soveværelser. Brug emhætten, når du laver mad. Luk døren til badeværelset, når du er i bad. Hæng ikke tøj til tørre i boligen. Lad være med at stoppe udluftningsventiler i vinduer og ydervægge til. Luft ekstra godt ud, når fyringssæsonen starter. Praktiske råd til at undgå fugt i soveværelset Hvis du vil sove i et køligt soveværelse, bør du varme soveværelset op i løbet af dagen og skrue ned for varmen, inden du går i seng. Luft ud minimum to gange i døgnet, året rundt, morgen og aften. Det er ikke nok at åbne et vindue der skal være gennemtræk i boligen, så al luften bliver skiftet ud. Sengetøjet bør luftes/bankes jævnligt en gang om ugen. Du kan evt. sove med et vindue på klem om natten. Du kan også installere et automatisk ventilationssystem, der styrer indeklimaet i soveværelset og resten af boligen. Læs mere i BOLIUS Fakta Ventilation af boliger (Quicklink A8476). Er skimmelsvamp farlig? Fugtige boliger er ikke sunde for mennesker. Hvis der også vokser skimmelsvamp i boligen, kan beboerne blive alvorligt syge. Bygningen har heller ikke godt af fugt, mug og skimmelsvamp, det nedsætter levetiden for konstruktionerne i boligen. Når skimmelsvampen har optimale vækstbetingelser, forringer den indeklimaet. Boligens beboere kan opleve symptomer (der dog også kan skyldes andre årsager): Hoste, hovedpine, luftvejsinfektioner, kvalme, svimmelhed, hæshed, åndedrætsbesvær og træthed m.m. Tørhed og irritation i øjne, næse og mund. Allergi, udslæt, rødmen eller andre former for kløe. Er nogle af boligens beboere utilpasse og lider af et eller flere af ovennævnte symptomer, bør der søges læge. Ud over at boligen og indeklimaet naturligvis bør undersøges, hvis der er mistanke om skimmelsvamp, kan de syge beboere evt. flytte væk en tid, så man kan finde ud af, om de dermed får det bedre. Læs mere om, hvordan indeklimaet kan påvirke din sundhed 11: Generelt om indeklima og 46: Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig. Kilder Fugt i bygninger. SBi-anvisning 224. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, 2009 Skimmelsvampe i bygninger. Anne Pia Koch. Teknologisk Institut, Byggeri, 2005 Fugtgener i utilstrækkeligt ventilerede boliger (Erfaringsblad (99) ) og Skimmel i bygninger - vækstbetingelser og forebyggelse (Erfaringsblad (99) ). BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling www. byg-erfa.dk Bøgh og Helstrup I/S, Bygningsbiologisk Rådgivning Teknologisk Institut Goritas Bygningsundersøgelser Sundhedsstyrelsen Astma-Allergi Forbundet 64

65 Svampeskade, hvad så? Når du opdager et svampeangreb, skal du først finde årsagen til angrebet. Det skal stoppes, og skaderne skal udbedres. Dernæst skal det forhindres, at der opstår svampeangreb igen. Hvilke svampeskader skal du være opmærksom på? Du skal naturligvis altid være opmærksom på, om dit hus er angrebet af svamp. Men du bør især være opmærksom på de svampetyper, der hyppigst angriber boliger, og de svampetyper, der laver de alvorligste skader. Tagkonstruktionen er særlig udsat fordi der ofte ikke er nok ventilation. Derudover er det et kritisk sted på huset, fordi man ikke så tit inspicerer det og svampeskaderne derfor kan udvikle sig over længere tid. De hyppigste svampetyper De svampetyper, du hyppigst ser i boligen, er: Skimmelsvamp Gul tømmersvamp Barksvampe. Du bør være opmærksom på de steder i huset, hvor sandsynligheden for svampeangreb er størst. Der kan typisk være skimmelsvamp på kældervægge eller i bjælkelaget mellem kælder/krybekælder og etagen ovenover. Gul tømmersvamp findes ofte i tagkonstruktion og skjulte tagrender, og barksvampe angriber vinduer og udvendigt træværk. Læs mere 23: Skimmelsvamp. 65

66 De alvorligste svampetyper De mest alvorlige svampetyper er: Ægte hussvamp Hvid tømmersvamp. Af de meget alvorlige svampe er det særligt ægte hussvamp, du skal holde øje med. Ægte hussvamp kan under de rette temperatur- og fugtforhold brede sig meget hurtigt. Udover at den nedbryder træværk, kan ægte hussvamp også brede sig til murværk og gøre stor skade der. Læs mere 38: Ægte hussvamp. Hvordan opdager du svampeangreb? Et svampeangreb kan opdages, ved at du kan se selve svampeskaden. Det kan f.eks. være som mørke aftegninger på en kældervæg eller svampevækst på træ og trækonstruktioner enten indenfor eller udenpå huset. Svampene har forskellige former, farver og aftegninger. Det materiale, svampen lever på, vil også revne og vise tegn på, at det bliver nedbrudt. I forbindelse med flere svampetyper vil der også lægge sig et brunt eller gråligt støvlag omkring stedet også kaldet gråmuld eller brunmuld. Du kan også få den første mistanke om svampeangreb, hvis der lugter muggent eller af kælder. Hvad skal du gøre, hvis du opdager en svampeskade? Der er flere ting, der bør gøres, når du opdager et svampeangreb: Årsagen til svampeangrebet skal findes. Svampeangrebet skal stoppes. Eventuelle skader skal udbedres. Der skal forhindres, at der igen kan opstå svampeangreb. Svampetype For at finde årsagen til svampeangrebet og efterfølgende udbedre skader er det vigtigt at finde ud af, hvilken type svamp der er tale om. De forskellige svampetyper har forskellige farver og former og har forskellige vækstbetingelser. Desuden er det også forskelligt fra svamp til svamp, hvor stor risikoen er for et nyt svampeangreb, og hvordan du forhindrer det. Læs mere om de forskellige svampetypers tegn og karakteristika 27: Generelt om svampe der ødelægger dit hus. Årsag til svampeangrebet Svampe kræver flere betingelser for at kunne etablere sig og gro: Organiske materialer Fugt Varme Der findes organiske materialer som træ og træbaserede materialer (mdf-plader, krydsfinér) samt tapet mange steder i et hus. Desuden er der flere steder i huset og i konstruktionerne temperaturforhold, som svampe kan leve under. Men det, der bestemmer, om der kommer svamp, er mængden af fugt i kombination med de to andre forhold. Ofte er det andre skader, der er årsag til for meget fugt i f.eks. konstruktioner. Det kan være en vandskade, f.eks. en utæthed i taget eller en utæthed ved et badeværelse, der medfører, at konstruktion og materialer bliver våde. Hvis Når du opdager en svampeskade er det vigtigt at fjerne svampen, men også at finde årsagen, så problemet ikke opstår igen. Selvom du selv kan se, at der er tale om et svampe - angreb, er det ofte en opgave for fagpersoner at konstatere følgende: Svampetype Årsag til svampeangrebet Svampeangrebets omfang Behandling af angreb Udbedring af skader. 66

67 materialerne ikke har mulighed for at tørre, er der stor risiko for svampeangreb. Der kan også opstå fugt i forbindelse med en ombygning eller istandsættelse. Det kan være konstruktioner, der er udført forkert, så tagkonstruktionen ikke bliver ventileret tilstrækkeligt. Eller en istandsættelse af en kælder eller krybekælder, hvor murens udvendige ventilationsriste mures til, så der ikke kan komme luft ind. Fugtige eller våde byggematerialer er ligeledes en oplagt årsag til svampeangreb. I forbindelse med nybyggeri er det en typisk fejl, at man ikke har ventet på, at materialerne er blevet helt tørre, inden de bliver brugt eller konstruktionerne lukket til. Svampeangrebets omfang En anden vigtig ting er at få en fornemmelse af svampeangrebets omfang. Jo bedre forholdene har været for svampen, jo hurtigere er den vokset, og jo større er den blevet. Et svampeangreb kan være undervejs i årevis eller kan blive temmelig omfattende på bare et par måneder. Det kræver stor omhyggelighed, hvis du skal være sikker på, at alle materialer, der er angrebet af svampe, kommer under behandling eller bliver udskiftet. Hvis et angreb kun behandles delvist, er det ikke blevet stoppet, og det vil ufortrødent leve videre og brede sig. Andre bygningsdele bør også efterses for beslægtede svampeangreb. Behandling af angreb Visse svampetyper, f.eks. ægte hussvamp og tømmersvamp, trænger dybt ned i træet og ødelægger det. Ødelagt materiale skal fjernes, og det er vigtigt at være meget grundig for at være sikker på at komme svampeangrebet til livs. Desuden skal man fjerne ubeskadiget materiale i en sikkerhedsmargin rundt om det angrebne område. Bløde materialer som tapet, isolering og gipsplader bør fjernes og erstattes af nye, hårde materialer. Er skaderne begrænsede, kan overfladerne slibes og renses. De fleste typer skimmelsvampe lægger sig oftest på overfladen af materialet og påvirker det sjældent. Et angreb af skimmelsvamp kan behandles med forskellige desinfektionsmidler, bl.a. Rodalon. For at være sikker på, at du får behandlet hele det angrebne område, skal du behandle et større område end det, der er synligt angrebet (sikkerhedsmargin). Jo mere alvorlig svampen er, jo større skal sikkerhedsmarginen være. Sikkerhedsmarginen for fuldstændig fjernelse af forskellelige slags svampeangreb er som følger: Ægte hussvamp cm Gul tømmersvamp cm Hvid tømmersvamp cm Korkhat 5-10 cm Andre svampe 5-10 cm (Kilde: Teknologisk Institut) Udbedring af skader Hvis materialet er hårdt angrebet, og nedbrydningen af materialet er så omfattende, at den enten er svær at komme til livs, eller der er risiko for, at styrken i en trækonstruktion er svækket, skal det udskiftes. Når materialet udskiftes, er det igen vigtigt at overholde de anbefalede sikkerhedsmarginer. Efter behandling eller udskiftning af materialer er det altid godt at tage ekstra forholdsregler ved f.eks. at give overfladebehandling eller træbeskyttelse. Til sidst skal der gøres rigtig godt og grundigt rent. Svampesporene kan ligge i støv og snavs og dermed sprede nye svampeangreb. Sikre, at svampeangreb ikke kommer igen Alle svampe er afhængige af, at der også er fugt, så i og med at fugten reduceres eller helt forhindres, kan det alene føre til, at de fleste svampeangreb går i dvale eller helt stoppes. Dog skal du være opmærksom på, at hvis der atter opstår gode vækstbetingelser med fugt, vil svampeangrebet hurtigt udvikle sig igen. Så for at sikre, at svampeangrebet ikke kommer igen, er det vigtigt både at finde årsagen, behandle angrebet og reparere skaderne samt ændre på forholdene, så vækstbetingelserne ikke længere er til stede. Ofte er det nødvendigt med byggetekniske ændringer, så årsagen til svampeangrebet fjernes. Hvis udluftningsristene i en kælder eller krybekælder er dækket eller muret til, skal de genetableres, så der igen kommer tilstrækkelig ventilation, og et nyt svampeangreb undgås. Det samme gælder på taget, hvor du skal sørge for, at tag og tagkonstruktion bliver udluftet, så fugtmængden holdes nede. Er der ikke ventilationsmuligheder, skal de etableres. Eventuelle utætheder skal også udbedres. 67

68 Noget af det vigtigste er at skabe udluftning og ventilation. Det gælder også for vores rum i boligen, hvor daglig udluftning er vigtig. Det er godt at udlufte hele boligen, men rum, hvor der produceres meget fugt som badeværelse, køkken og soverum, kræver særlig udluftning. Det er uundgåeligt, at der kommer vand og fugt på det udvendige træværk. Her skal du sørge for, at vand ledes væk, så træet kan blive tørt igen. Derudover er det en god idé jævnligt at overfladebehandle træet med træbeskyttelse. Læs mere i BOLIUS Fakta Vedligeholdelse af udvendigt træværk (Quicklink A10767) Hvis du er det mindste i tvivl om, hvordan du udbedrer svampeskader, eller har mistanke om, at svampeangrebet kan have bredt sig til andre bygningsdele i dit hus, bør du få en fagmand ud. Han eller hun kan undersøge huset, bedømme omfanget og muligvis også foretage det praktiske arbejde med at behandle skaderne. Det kan enten være en byggesagkyndig eller en erfaren tømrer. Angreb af ægte hussvamp kræver særlige foranstaltninger og tiltag, der altid bør foretages af en fagmand. Læs mere 38: Ægte hussvamp. Dækker forsikringen svampeangreb? Inden dit hus bliver ramt af et svampeangreb, er det rart at vide, hvordan du er forsikret. Hvis dit hus bliver ramt, og du har svampedækning på din forsikring, skal du kontakte dit forsikringsselskab og høre, hvordan du skal forholde dig, inden skaden udbedres. Hvis dit forsikringsselskab går ind og dækker angrebet samt skaderne, vil det typisk sikre sig, at arbejdet udføres godt og professionelt, og det vil derefter gå ind og vurdere forsikringsbetingelserne fremover. Det er vigtigt at vide, at selvom du har en forsikring med svampedækning, er du ikke altid automatisk helt dækket. Dels er der steder på huset, hvor forsikringen typisk ikke dækker angreb, f.eks. udendørs træværk samt træværk på garager, terrasser, hegn osv. Du har som boligejer også en forpligtelse over for forsikringsselskabet til at passe og vedligeholde din bolig, og kan forsikringsselskabet med sikkerhed gå ind og påvise, at du har misligholdt og undladt at reagere på en svampeskade, kan du gøres ansvarlig, hvilket vil betyde en reduktion i erstatningen. Kilder BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling Teknologisk Institut VKS-udvalget Problemer med skimmelsvamp? Få mere at vide på Bolius.dk. Vi har Danmarks største samling af artikler om fugt, skimmelsvamp og indeklima. Klik ind på bolius.dk og læs... ALT OM indeklima Inspiration Fakta Debat Nyheder 68

69 Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det afhænger bl.a. af husets alder og konstruktioner og forsikringsselskabets konkrete vurdering. Hvilke skader dækker en ejerskifteforsikring? En ejerskifteforsikring er en forsikring, der både giver sælger og køber en vis sikkerhed i forbindelse med en hushandel. For at man kan tegne en ejerskifteforsikring, skal der udarbejdes en tilstandsrapport for huset. En ejerskifteforsikring dækker skader, der er opstået, inden køber får disposition over huset. Det kan dreje sig om skader, der er: Skjult Ikke nævnt i tilstandsrapporten Klart forkert beskrevet i tilstandsrapporten. Det kan f.eks. være en fugtig kælder med omfattende skimmelsvamp, der bliver karakteriseret som en K1- skade eller beskrevet som lettere fugtafskalninger. Eller et hul i taget, der beskrives som en K1-skade, men som minimum skal beskrives som en K3-skade, da der er brud på klimaskærmen. Alternativt som en UN er altså en skade, der bør undersøges nærmere. Til gengæld dækker forsikringen ikke følgende forhold: Skader, der er beskrevet i tilstandsrapporten. Hvis sælger har givet en garanti, eller forholdet er dækket af garanti fra tredjemand, dvs. at f.eks. en håndværker har givet en garanti på udført arbejde. Så skal man i stedet rette sit krav mod håndværkeren. Hvis køber har kendt til skaden, før købsaftalen blev underskrevet. Hvis skaden alene består i sædvanligt slid og ælde eller manglende vedligeholdelse, medmindre der som følge heraf er sket en skade, eller der er nærliggende risiko for skade på bygningen. Den bruges ofte som afslag fra forsikringsselskabets side, fordi det er forventeligt, når man køber et gammelt hus. Forhold, der alene skyldes alder. Æstetiske eller arkitektoniske forhold, medmindre der som følge heraf er sket en skade, f.eks. sortsværtning af vægge og lofter på grund af kuldebroer. Hvis der er skader på bygningsdele, som sælger har gjort utilgængelige for den bygningssagkyndige under dennes gennemgang af huset. Bagatelagtige forhold, der er umiddelbart synlige for en ikke-sagkyndig køber. Skader, der er dækket af en husforsikring. Forhold vedrørende bygningens opfyldelse af offentlige forskrifter, medmindre der som følge heraf er sket en skade, eller der er nærliggende risiko for skade. Det kan f.eks. være, at en konstruktions bæreevne ikke opfylder byggelovgivningens krav, og der er fare for sammenstyrtning. Det er ikke altid så entydigt, om der er tale om en skade eller om almindeligt forfald og ælde. Det må man i den konkrete situation diskutere med sit forsikringsselskab. Der vil ofte være tale om et skøn. Hvis du er uenig med dit forsikringsselskab, har du mulighed for at klage til Ankenævnet for Forsikring. 69

70 Hvordan definerer ejerskifteforsikringen en skade? En skade defineres i ejerskifteforsikringen som brud, lækage, deformering, svækkelse, revnedannelse eller ødelæggelse i bygningen eller andre fysiske forhold (f.eks. skimmelsvamp), der nedsætter husets værdi eller brugbarhed nævneværdigt, sammenlignet med tilsvarende bygninger af samme alder og i almindelig god vedligeholdelsesstand. Det kan f.eks. være en tagkonstruktion, der er udført forkert, eller et badeværelse, der ikke er udført efter forskrifterne. Det kan også være kondensskader som resultat af for meget isolering eller en ødelagt dampspærre, hvorefter der opstår skimmelsvamp i konstruktionerne. Endvidere defineres en skade som et forhold, der giver nærliggende risiko for skader, hvis der ikke sættes ind med omfattende vedligeholdelsesarbejder eller andre forebyggende foran - staltninger. Dækkes skimmelsvampeskader af en ejerskifteforsikring? Skimmelsvampeskader er principielt dækket af en ejerskifteforsikring. Men du kan ikke forvente at få enhver skimmelsvampeskade dækket. Skaden skal være så omfattende, at den relativt set forringer husets brugbarhed eller værdi. I hver enkelt sag foretages en konkret juridisk vurdering af, hvorvidt en skimmelsvampeskade er omfattet af ejerskifteforsikringen. Man kan sammenligne med et bilkøb. Køber du en 20 år gammel bil, og finder du efterfølgende rustpletter på dens understel, har den objektivt set en mangel. Men en mangel af denne karakter på en 20 år gammel bil vil sandsynligvis ikke kunne betegnes som en retlig relevant mangel og dermed være grundlag for et afslag i prisen. Sagt med andre ord er det en mangel, man som køber må forvente, når man køber en 20 år gammel bil. Køber man derimod en helt ny bil, vil selv en mindre rustplet være en retlig relevant mangel, der berettiger til et forholdsmæssigt nedslag i prisen. Nogenlunde det samme gør sig gældende, når man køber hus. Har du købt et gammelt hus, må du forvente, at der er en vis nedslidning i bygningen. Køber du derimod et nyt hus, kan du forvente, at selv mindre skader (som det hedder i forsikringssproget) dækkes, da skader på et nyt hus ikke bør forekomme. Skimmelsvampeskader afviger på nogle punkter fra andre typer skader, idet skimmelsvampeskader ikke altid opstår, fordi konstruktionens levetid er udløbet. Skimmelsvampeskader kan også opstå på grund af den måde, en konstruktion er udført på, hvis der er ændret på konstruktionen (f.eks. efterisolering) eller på grund af vandskader eller beboernes uhensigtsmæssige adfærd. I praksis betyder det f.eks., at får du et mindre skimmelangreb i en ældre kælder med betonvægge og -gulv, der er opført efter gængs byggeskik, og hvor konstruktionerne ikke efterfølgende er ændret, kan du ikke regne med, at ejerskifteforsikringen dækker. Men også i ældre kældre vil massive skimmelangreb kunne kræves dækket af ejerskifteforsikringen, selvom konstruktionen er opført efter gængs byggeskik. Er der foretaget konstruktive ændringer i kælderen, f.eks. efterisolering, og viser det sig, at denne konstruktive ændring er årsag til skimmelsvampeangrebet, vil selv mindre angreb kunne kræves dækket af en ejerskifteforsikring, også selvom det er en ældre bygning. Det samme gælder formentlig, hvis det kan påvises, at den oprindelige konstruktion er opført på en måde, som ikke var håndværksmæssigt korrekt på opførelsestidspunktet. Når konstruktioner i bygningen ikke opfylder de gældende krav i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet, og det er årsagen til en skimmelsvampeskade, vil ejerskifteforsikringen sædvanligvis dække skaden, selv når der er tale om mindre angreb af skimmelsvamp. Hvad skal du gøre, hvis du opdager en skimmelsvampeskade, og du har tegnet en ejerskifteforsikring? Du bør snarest kontakte dit forsikringsselskab. Forsikringsselskabet vil formentlig herefter bede dig om at sandsynliggøre, at der er en dækningsberettiget skade, eller sende en taksator ud for at besigtige skaden. Taksatoren vil vurdere skaden og muligvis også få et skimmelsvampefirma til at undersøge skadens omfang og årsag. Efterfølgende vil forsikringsselskabets sagsbehandler oplyse, om der er tale om en dækningsberettiget skade eller ej. Det er også muligt, at taksator vil afvise skaden og bede dig dokumentere, at der er skimmelsvamp, og hvad årsagen er. 70

71 Afviser forsikringsselskabet at dække skaden, og synes du, at afvisningen er forkert, kan det, afhængigt af skadens omfang, være en god idé at kontakte en advokat med erfaring i denne type sager for at få en vurdering af forsikringsselskabets afgørelse. Erfaringen viser, at det ved saglig og konstruktiv dialog med gode argumenter og dokumentation kan lade sig gøre at ændre forsikringsselskabernes afgørelser, uden at man er nødt til at føre en klagesag eller retssag. Særligt i alvorlige sager kan det være en fordel at have en advokat på sagen, allerede når du anmelder skaden og skal skaffe dokumentation for den. Hvem skal dokumentere, at der er tale en skimmelsvampeskade? Det er vigtigt at slå fast, at det er dig som forsikringstager, der skal dokumentere, at der er en skade på huset. Nogle gange kan den blotte konstatering af skimmelangrebet være nok til at dokumentere en skade. Andre gange er det nødvendigt at få udarbejdet en rapport af en ekspert i skimmelsvampe og byggeteknik for at finde skaden, omfanget og årsagen til dens opståen. Dækker ejerskifteforsikringen udgifter til byggetekniske undersøgelser? Som udgangspunkt skal du som forsikringstager selv betale udgifterne til egne undersøgelser. Viser det sig efterfølgende, at skaden er dækket af forsikringen, vil du kunne få refunderet rimelige og nødvendige udgifter til den byggesagkyndige bistand, du har brugt, for at kunne dokumentere skaden. Dækker ejerskifteforsikringen udgifter til advokat? Som udgangspunkt dækker ejerskifteforsikringen ikke udgifter til advokat. Hvis du har fået et afslag på forsikringsdækning, og du efterfølgende opnår forsikringsdækning ved hjælp af advokatbistand, vil du kunne kræve rimelige og nødvendige udgifter til advokat dækket ud fra en erstatningsretlig betragtning. I nogle sager dækker forsikringsselskaberne advokatomkostninger på grund af sagens kompleksitet. Det kan være en god idé at have en advokat med forstand på skimmelsvamp til at hjælpe sig med en sådan sag, idet der er mange tekniske forhold, som kræver et særligt kendskab. En advokat kan vurdere, om forsikringsselskabets behandling af din skadessag er korrekt, og hvilke tiltag der strategisk set er bedst at foretage, samt hvilke udgifter du kan kræve dækket. Der er nemlig mange faldgrupper i sådanne sager. Især er dokumentationen af skaderne afgørende for udfaldet af en sag. Dækker ejerskifteforsikringen udgifter til genhusning? Til tider er angrebet af skimmelsvamp så omfattende, at det ikke er muligt for husets beboere at blive boende. Ejerskifteforsikringen dækker udgifter til ind- og udflytning dvs. flytning og/ eller opmagasinering af indbo, samt rimelige og nødvendige udgifter til genhusning i renoveringsperioden op til et år. Når et hus er ubeboeligt som følge af skimmelsvampeangreb, vil rimelige og nødvendige udgifter til genhusning i sagsbehandlingsperioden, altså forud for renoveringsperioden, som regel også være dækket af en ejerskifteforsikring. Hvis genhusningsperioden strækker sig ud over et år som følge af forsikringsselskabets uberettigede afslag på forsikringsdækning, vil man kunne kræve de merudgifter til genhusning, som forsinkelsen har medført, dækket af forsikringsselskabet ud fra en erstatningsretlig betragtning. Dækker ejerskifteforsikringen udgifter til transport? Har man i forbindelse med en genhusning ekstra udgifter til transport, vil disse kunne kræves dækket under udgifter til ind- og udflytning. 71

72 Skimmelsvamp og husforsikringen Skimmelsvamp kan dækkes af husforsikringen, hvis den er opstået som følge af en anden skade, som husforsikringen dækker. Men hvor meget forsikringsselskabet dækker, varierer fra det ene forsikringsselskab til det andet. Hvornår dækker en husforsikring svampeskader? Husforsikringer med svampedækning dækker udgifter til reparation af svampeskader på bygninger, når skaden er så alvorlig, at træet er nedbrudt. Udvidet svampedækning på en husforsikring dækker derudover skader, der skyldes råd i træet. Dog afhænger det af den konkrete police. Et forsikringsselskab kan tage forbehold for dækning af råd og svamp, når en forsikring tegnes. Forbeholdene skrives ind i policen efter forsikringsselskabets gennemgang af huset. Eksempelvis vil et forsikringsselskab kunne tage forbehold for et vinduesparti, der er særlig udsat og viser tegn på begyndende skade. Efterfølgende svampeskade på vinduespartiet vil du ikke kunne få erstatning på. Kan skimmelsvamp dækkes af en husforsikring? Forsikringsselskabet skelner mellem primære og sekundære skader. En primær skade er den først opståede skade, som f.eks. kan være knækkede tagsten, lækage på et rør eller brud på en trækonstruktion. Sekundære skader er følgeskader, der opstår på grund af en primær skade. Det kan f.eks. være de fugtskader, som en rørskade kan medføre, eller vandskader som følge af et skybrud. Husforsikringen dækker kun svampeskader, der nedbryder konstruktionerne i et omfang, så konstruktionens levetid forkortes. Skimmelsvamp nedbryder ikke træ i hvert fald ikke i forsikringsretlig forstand og kan derfor ikke dækkes som en primær skade af husforsikringen. Er skimmelsvamp dækket af en husforsikring som en følgeskade? Husforsikringer med svampedækning dækker udgifter til reparationer af skader, der er følgeskader af en dækningsberettiget skade. Hvis der f.eks. opstår skimmelsvamp i husets gulvkonstruktion som følge af en rørskade, dækker husforsikringen skimmelsvampeskaden som en følgeskade, hvis rørskaden er en dækningsberettiget skade. Er der begrænsninger i dækningen af følgeskader? I nogle husforsikringer er der begrænsninger i dækningen af skader. Det kan f.eks. gælde skader på gulv- og vægbeklædninger og tilhørende underlag i kældre, eller hvis bygningen ikke står på støbt eller muret fundament eller på betonblokke. Endvidere dækker de typisk ikke skader på åbne trækonstruktioner, der bliver udsat for vind og vejr, f.eks. trapper, terrasser, altaner, stenbeklædninger, vindskeder, ikke-afdækkede spær og bjælker m.m. Når forsikringsaftalen har disse begrænsninger i dækningen, dækker husforsikringen derfor heller ikke følgeskader som f.eks. skimmelsvamp på sådanne bygningsdele. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, om forsikringsselskabet tager forbehold, når forsikringsaftalen indgås. Det kan umiddelbart virke som en lille ting, men kan i praksis få stor betydning. 72

73 Hvor kan skimmelsvamp opstå som følgeskade? Skimmelsvamp kan f.eks. opstå i en bygning som følge af en rørskade eller en vandskade, der er en følge af skybrud, storm eller brand. Hvis en væg eller gulvkonstruktion har været udsat for massive vandmængder, og affugtningen ikke har været effektiv, kan der opstå skimmelsvamp i konstruktionerne, f.eks. bag tapet, mellem betonlag og dampspærre eller på undersiden af trægulvets beklædning. Det opdages ikke altid med det blotte øje. Dækker husforsikringen skader på indbo som følge af en skimmelsvampeskade? Skader på løsøre som følge af skimmelangreb vil som udgangspunkt ikke være dækket af husforsikringen. Ved dækningsberettigede skader, hvor indboet bliver inficeret med skimmelsvamp, vil forsikringsselskabet imidlertid ofte betale rengøring af indbo og vask/rens af tøj. Skader på indbo eller tøj som følge af skimmelsvampeskader vil i nogle tilfælde være dækket af en indboforsikring. Dog er dækningen i de fleste indboforsikringer begrænset til skader som følge af udstrømmende væsker, der har fugtskadet indboet eller tøjet. Men det afhænger af formuleringen i den konkrete forsikringsaftale. Som udgangspunkt er der ingen forsikring, der dækker f.eks. en sofa eller en seng, der er inficeret med skimmelsvampesporer og ikke kan støvsuges eller rengøres tilstrækkeligt effektivt. Der har dog været tilfælde, hvor et forsikringsselskab måtte betale erstatning for ødelagt løsøre som følge af skimmelsvampesporer. Det skyldtes ordlyden i forsikringsaftalen, som ikke i tilstrækkeligt omfang havde undtaget denne type skader. Men de fleste forsikringsselskaber tager altså forbehold for den type skader. Hvad skal du gøre, hvis du har en vandskade, som er dækket af husforsikringen? Det er forsikringsselskabet, der anviser den renoveringsmetode, der skal bruges efter en skade. Men det er dig, der skal sikre, at udbedringen rent faktisk bliver foretaget, medmindre du laver en anden aftale med forsikringsselskabet. Det vil sige, at du skal finde håndværkere og lave en aftale med dem om opgaven. Som udgangspunkt må du gå ud fra, at forsikringsselskabet anviser en tilstrækkeligt effektiv skadesudbedring. Hvis forsikringsselskabets anvisninger efterfølgende viser sig at være utilstrækkelige, må forsikringsselskabet betale for skadesudbedringen igen. Er det derimod håndværkerne eller rådgiveren, som du har entreret med, der ikke har udbedret skaden tilstrækkeligt effektivt i overensstemmelse med forsikringsselskabets anvisninger, må du selv forfølge dit krav imod dem. Forsikringsselskabet bør således allerede under behandlingen af den primære skade fokusere på, at skadesudbedringen omfatter en effektiv affugtning med efterfølgende kvalitetssikring og evt. udskiftning af f.eks. tapet, isolering og gipsplader, så skimmelsvamp (følgeskaden) ikke får mulighed for at gro inde bag de våde eller fugtige overflader. Men under selve renoveringen er det altså også nødvendigt, at du selv er opmærksom på, om håndværkerne udfører deres arbejde korrekt. I nogle tilfælde kan det anbefales at få en ekstern rådgiver til at føre tilsyn med arbejdet. Det kan i nogle sager kræves dækket af forsikringen. Kvalitetskontrol af affugtningen skal sikre, at der ikke renoveres oven på fugtige overflader, og at fugt ikke bygges ind i konstruktionerne. Det vil nemlig senere kunne give problemer i form af skjulte skimmelangreb (følgeskade), der i sagens natur kan være vanskelige at opdage. Der kan sagtens være restfugt i murværk og betongulve i op til mange måneder, som ikke kan måles med en overfladefugtmåler. Dertil kræves særligt teknisk udstyr. Skadeservicefirmaerne udfører selv kvalitetskontrol af deres arbejde, men kvalitetskontrollen kan også foretages af andre. Det er vigtigt, at du ikke påbegynder renoveringen, før du og forsikringsselskabet har aftalt, hvor meget forsikringen dækker, medmindre det alene sker for at forhindre yderligere skade. Det er dog forbundet med en bevismæssig risiko. Kan en skadessag genoptages, hvis du senere opdager en skjult følgeskade? Hvis du opdager en hidtil skjult følgeskade i form af skimmelsvamp, kan du anmelde den til forsikringsselskabet. Det er muligt, at forsikringsselskabet selv vil iværksætte en undersøgelse. Det er også muligt, at forsikringsselskabet vil kræve, at 73

74 du dokumenterer skaden. I det tilfælde bør du kontakte et firma med forstand på skimmelsvamp, som kan vurdere, om skaden er en følgeskade fra en tidligere dækningsberettiget skade. Herefter vil forsikringsselskabet kunne genoptage skadesbehandlingen. Kan du klage over et afslag på forsikringsdækning? Har du fået et afslag på forsikringsdækning, eller er du utilfreds med dækningen af en skade eller en følgeskade, kan du klage til Ankenævnet for Forsikring. Sagsbehandlingstiden i Ankenævnet for Forsikring har i flere år været ca. 10 måneder. Det kan være lang tid at vente på en afgørelse, hvis dit hus er ubeboeligt på grund af skimmel - svamp. Du kan dog ikke bare gå i gang med at renovere uden forsikringsselskabets godkendelse for siden hen at slås for dine penge. Håndværkerregninger er ikke bevis for, at skaden er dækningsberettiget. Kan du ikke blive enig med forsikringsselskabet om dækningen, kan I måske aftale, at du kan sætte renoveringen i gang ved først at indhente tilbud fra håndværkere som grundlag for at blive enig om renoveringsudgiften. Hvis I er uenige om, hvorvidt en skade overhovedet kan og skal dækkes, kan du forsøge at aftale med forsikringsselskabet, at en undersøgelsesrapport kan danne grundlag for dokumentationen i en efterfølgende ankenævnssag, altså en slags frivilligt syn og skøn. Det er dog ikke altid, at forsikringsselskabet vil indgå sådanne aftaler, når de har afvist forsikringsdækning. Selv hvis du indgår en sådan aftale med forsikringsselskabet, kræver det god dokumentation for skaden og årsagen til den i form af undersøgelsesrapporter fra en anerkendt skimmelekspert. I modsat fald risikerer du at tabe sagen i Ankenævnet på grund af utilstrækkelig dokumentation. For at have et bevis, der også holder i retten, kan du få foretaget et syn og skøn, der kan dokumentere skaden, skadens omfang, skadesårsag og et skøn over omkostningerne til udbedringen, så du kan komme i gang med renoveringen. Syn og skøn kan foretages ved rettens hjælp, uden at der er tale om en egentlig retssag. Udgifterne til syn og skøn kan være dækket af en retshjælpsforsikring, men er det ikke altid. Afhængigt af skønsrapportens konklusioner har du mulighed for at få medhold i dit krav om erstatning gennem en behandling i Ankenævnet for Forsikring eller ved domstolene. Ofte kan et syn og skøn også bruges til at forlige en sag, hvis skønsrapporten giver dig medhold. Før du går i gang med at klage over en afgørelse fra forsikringsselskabet eller at renovere, kan det være en god idé at kontakte en advokat med erfaring i disse sager. En advokat kan vurdere, om forsikringsselskabets behandling af din skadessag er korrekt, og hvilke tiltag der strategisk set er bedst at foretage, samt hvilke udgifter du kan kræve dækket. Der er nemlig mange faldgrupper i sådanne sager. Især er dokumentationen af skaderne afgørende for udfaldet af en sag. 74