Vejledning til bekendtgørelse om smedeuddannelsen

Transkript

1 Undervisningsministeriet Den 7. september 2007 Vejledning til bekendtgørelse om smedeuddannelsen Indledning Uddannelsesbekendtgørelsen og denne tilhørende, autoritative vejledning udgør sammen med loven og de generelle og tværgående bekendtgørelser det samlede forskriftsmæssige grundlag for skolernes og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med de lokale undervisningsplaner m.v., jf. 3 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen). Uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen vil som de øvrige regler være tilgængelige på ministeriets hjemmeside på web-adressen: Se under Erhvervsuddannelser, Love og regler: Ministeriet vil informere skoler og faglige udvalg samt andre abonnenter på ministeriets elektroniske nyhedstjeneste om nye vejledninger og ændringer i eksisterende vejledninger via , svarende til den måde ministeriet informerer på, når der udstedes en ny bekendtgørelse. Som følge af ministeriets IT-strategi, vil vejledningen ikke blive trykt og distribueres derfor alene i digital form. Dette udkast erstatter det tidligere udkast til vejledning fra den 29. september Den tidligere vejledning anvendes dog for undervisning og prøver efter gamle regler i overensstemmelse med overgangsbestemmelserne i bekendtgørelsen. Opmærksomheden henledes især på følgende ændringer i forhold til det hidtidige udkast til vejledning: 1) Ændringer i de valgfri specialefag 2) Ændring af karakterskalaen 1 af 87

2 Uddannelsens mål: Til bekendtgørelsens 1 og 2. I vejledningens fagbilag er angivet mål og delmål for de enkelte område- og specialefag. De i fagbilagene angivne mål og delmål beskriver elevens kvalifikationsniveau inden for de Tekniskfaglige og almen faglige kompetence, der knytter sig til det pågældende område- eller specialefag. De teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer er beskrevet i brede og åbne termer og kan bygge på nedenstående elementer: Teknologi og værktøj : Eleven kan vælge hensigtsmæssig teknologi og metode til en given opgave under hensyntagen til miljø og arbejdssikkerhed, kvalifikationer, tid, økonomi og kvalitet. Eleven kan vedligeholde maskiner og udstyr samt diagnosticere fejl. Motorik og perception : Eleven kan bedømme kvalitet af materialer og færdige produkter, og kan se og høre om arbejdsprocesser forløber fagligt korrekt. Eleven kan endvidere vurdere og korrigere værktøjer m.v. Information : Eleven kan tilegne sig og vurdere information, organisere og vedligeholde forskellige datatyper, fortolke data, kommunikere og anvende computere m.v. til fremskaffelse og behandling af data i relation til en given opgave eller et givet problem. Systemer : Eleven kan forstå sociale, organisatoriske og teknologiske systemer. Ressourcebevidsthed : Eleven kan planlægge og overskue en opgave samt anvende og optimere ressourcer i forhold til tid, penge og materialer. De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 8 specialer. De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i grundfag, områdefag og specialefag. De almene og personlige kompetencer har følgende overskrifter: Samarbejde Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer Sociale og personlige kompetencer Problemløsning Læringskompetencer Se skemaet side 7. 2 af 87

3 Fokusområder Fokusområder er betegnelsen på de delelementer i uddannelsen, der lægges særlig vægt på i de forskellige perioder uddannelsen kan opdeles i. Undervisningen skal omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kompetencer. Eleven skal tilegne sig flere forskellige kompetencer gennem uddannelsen, udover de rent faglige kompetencer og kvalifikationer er der også almene og personlige kvalifikationskrav som skal tilegnes. Fokusområderne danner grundlag for det faglige udvalgs målformuleringer og dermed en del af grundlaget for skolens tilrettelæggelse af undervisningen (den lokale undervisningsplan) i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Skemaet angiver kompetencemæssige fokusområder i løbet af uddannelsestiden. 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår Teknisk faglige kompetencer Vælge og anvende værktøjer i forhold til en given opgave Vurdere informationer, fortolke data i forhold til en given opgave/problem Kan anvende forskellige arbejdsmetoder Kan planlægge, vælge metoder og udføre en ukendt arbejdsopgave Kunne vælge værktøj og metoder under hensyn til miljø og sikkerhedsmæssig forhold Kunne planlægge opgave og fordele ressourcer I forhold til tid, penge samt tilgodese kvalitetsaspektet Almene og personlige kompetencer Kan anvende fysiske grund- Begreber i relation til faget Kunne kommunikere med personer der har forskellige sociale og kulturelle baggrunde Kunne samarbejde og bidrage til problemløsninger I forhold til helheden I en arbejdsproces Kunne problemløse I forhold til faglige problemstillinger Kunne lære nyt - have lært at lære og tage ansvar Være kreativ og have lyst og evne til kontinuerligt at lære nyt Kunne lære nyt - have lært at lære og tage ansvar 3 af 87

4 Uddannelsens varighed, struktur m.v. Til bekendtgørelsens 3 og 4. I modelskitsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag ud fra pædagogiske overvejelser fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter (undervisningsfag), der kombinerer teori og praktiske øvelser på de fire skoleperioder. Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssigt på skoleperioderne. Se i øvrigt efterfølgende model over uddannelsens struktur. Se tillige efterfølgende skema over fagplan for uddannelsen med områdefag og specialefag, der angiver placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte uddannelsesår, herunder en vejledende placering af skoleperioderne. De obligatoriske og ikke-obligatoriske specialefagsmoduler skal som hovedregel placeres hensigtsmæssigt inden for de to sidste uddannelsesår. Elever, virksomheder og skolen begynder normalt planlægning af specialefagsmodulerne i 2. halvår af 2. uddannelsesår. Model over struktur for specialerne Klejnsmed, Plade- og konstruktion, Bygning og landbrug, Aluminium, Rustfast og VVS-Energitekniker: 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår 4. uddannelsesår Grundforløbet Håndværk & Teknik. Praktik Praktik Praktik Praktik 4. 5 Pra Grundfag, områdefag og valgfag Specialefag Skoleperioder: G = Grundforløb. 1. = ets første skoleperiode, der er på 10 uger. 2. = ets andet skoleperiode, der er på 10 uger. 3. = ets tredje skoleperiode, der er på 10 uger. 4. = ets fjerde skoleperiode, der er på 5 uger. Der afsluttes med eksamen ( svendeprøve ) 4 af 87

5 Model over struktur for Svejser: 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår 3. uddannelsesår Grundforløbet Håndværk og Teknik Praktik Praktik 2. 5 Praktik 3. 5 Grundfag, områdefag,valgfag og specialefag Skoleperioder: G = Grundforløb. 1. = ets første skoleperiode, der er på 10 uger. 2. = ets andet skoleperiode, der er på 5 uger. 3. = ets tredje skoleperiode, der er på 5 uger. Der afsluttes med eksamen ( svendeprøve ) Model over struktur for Smed (bearbejdning): 1. uddannelsesår 2. uddannelsesår Grundforløbet Håndværk og Teknik Praktik Praktik Grundfag, områdefag, valgfag og specialefag Skoleperioder: G = Grundforløb. 1. = ets første skoleperiode, der er på 6 uger. 2. = ets andet skoleperiode, der er på 6 uger. 5 af 87

6 Adgangskrav til hovedforløb: Til bekendtgørelsens 5. hovedforløbet fremgår dels af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 53, med tilhørende vejledning, dels af grundforløbs-bekendtgørelsens 2. Skoleundervisning: Til bekendtgørelsens Undervisningen på skole skal på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleven fornødne generelle og specifikke kvalifikationer, herunder at give eleven forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelsen tager sigte på. Undervisningen skal give indsigt i og forståelse af miljømæssige problemstillinger i forbindelse med materialeanvendelse. Undervisningen skal samtidig give forudsætninger for udbygning af kvalifikationerne ved efter- og videreuddannelse og bidrage til elevens personlige udvikling og forståelse af samfundet og dets udvikling. Præstationsstandarder De i fagbeskrivelserne anvendte niveaubetegnelser har til formål at danne ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgave situation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i den pågældende fagbeskrivelse. De tre niveauer: Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem i rutine - og/eller kendte situationer og omgivelser - alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave/aktivitet eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre - under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. 6 af 87

7 MERIT Retningslinjer for afkortelse af uddannelsestiden i henhold til bekendtgørelse om smededannelsen 6 og 7 samt fritagelse for dele af skoleundervisningen i henhold til samme bekendtgørelse 8: Fritagelse for undervisningen på uddannelsens grundforløb: Fritagelse for undervisningen på grundforløbet eller dele heraf tildeles af teknisk skole på baggrund af dokumenteret tidligere gennemført uddannelse eller relevant erhvervserfaring. Grundforløbet mod regnes i uddannelsestiden med 6 måneder uanset den faktisk anvendte tid til opfyldelse af slutmålene. Suppleringskursus for voksne For personer, der er fyldt 25 år kan det faglige udvalg i samarbejde med skolen tilrettelægge et suppleringskursus af en varighed på indtil 20 uger. Suppleringskurset har til formål, at eleverne, på baggrund af forudgående uddannelse og erhvervserfaring, opnår kvalifikationer svarende til slutmålene for grundforløbet. Fritagelse for undervisningen på uddannelsens hovedforløb samt afkortelse af uddannelsestiden: Afkortelse af uddannelsestiden i uddannelsens hovedforløb samt fritagelse for dele af skoleundervisningen kan foretages på baggrund af erhvervserfaring og/eller tidligere gennemført uddannelse. Fritagelse for dele af skoleundervisningen på baggrund af f.eks. gennemførte AMU-uddannelser tildeles af teknisk skole. AMU-uddannelser, der har relevans for opfyldelse af de uddannelsesmål, der er angivet i vejledningens fagbeskrivelser, er anført i bilagene til vejledningen. Bemærk de ajourførte bilag til vejledningen. Afkortelse af uddannelsestiden foretages af det faglige udvalg på baggrund af konkret ansøgning vedlagt dokumentation for relevant uddannelse og erhvervserfaring *) Kompetencevurdering: Elever, hvis uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund indeholder større elementer af smedeuddannelsens mål, kan gennemføre et kortvarigt ophold på en teknisk skole med det formål at opnå individuel fritagelse for dele af skoleundervisningen (Jvf. uddannelsesbekendtgørelsen 7). Efter gennemført ophold fremsendes ansøgning om fastsættelse af uddannelsens varighed, bilagt teknisk skoles konklusioner, til det faglige udvalg. *) Relevant erhvervserfaring defineres som: Beskæftigelse med arbejdsprocesser, der er stort set sammenfaldende med de i bekendtgørelsen anførte praktikregler for det pågældende område- eller specialefag 7 af 87

8 Fagplan for uddannelsen Specialerne: Klejnsmed, Plade- og konstruktion, Bygning og landbrug, Aluminium, Rustfast, VVS-Energitekniker, Svejser og Smed bearbejdning: Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på uddannelsesår: Grundforløbet 1. skoleperiode 2. skoleperiode 3. skoleperiode 4. skoleperiode 1. år 2. år 3. år 3. år 4. år Uddannelsesrettede områdefag grundforløb Maskin og værktøjskendskab * Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk * skæring Termisk sammenføjning A * Fremstilling af emner * Tegningsforståelse og cad-konstruktion * Afkortning og tildannelse A * Bearbejdningsteknik * Grundfag Materialeforståelse 1. uge * Samfundsfag niveau. f * Produktudvikling, produktion og service 1 uge * Naturfag niveau. F * Dansk niveau. F * Fremmedsprog, engelsk, niveau. f * Svejser Materialeforståelse 1. uge * Dansk niveau. F * Smed bearbejdning Dansk niveau. F * Områdefag hovedforløb Afkortning og tildannelse B * Termisk sammenføjning B * Maskinel og manuel bearbejdning A * Maskinel bearbejdning med styrede maskiner A * Måleteknik * Tegningsforståelse og dokument. A * Uger i alt. 8 Uger 9,5 uger 3 uger 2 uger 6 uger 8 af 87

9 Klejnsmed samt Plade og konstruktion Tegningsforståelse og dokument. B * Termisk sammenføjning C * Maskinel bearbejdning med styrede maskiner B * Afkortning og tildannelse C * Montage og demontage A * Aluminium/Rustfast (Fælles specialefag) Tegningsforståelse og dokument. B * Termisk sammenføjning D * Maskinel bearbejdning med styrede maskiner B * Montage og demontage B * Afkortning og tildannelse D * Overfladebearbejdning * Efterbearbejdning * Aluminium (Specialefag) Aluminium. Sammenføjningsteknik * Aluminium. Materialeteknologi * Aluminium. Maskinel bearbejdning * Aluminium. Forbearbejdning * Rustfast (Specialefag) Rustfast. Maskinel bearbejdning * Rustfast. Procesteknik * Bygning og landbrug Småmotorer * VVS * Maskinrelaterede datasystemer * Maskinel bearbejdning * Motor * Pumper og anlæg * El-anlæg * Hydraulisk system * Landbrugsmaskiner og selvkørende maskiner * Elsvejsning/flammeskæring * Smed bearbejdning (der afholdes 2 skoleperioder på uddannelsens 2. år) Maskinel bearbejdning med styrede maskiner. C * Afkortning og tildannelse. F * Tegningsforståelse og dokument. D * VVS-Energitekniker (Installation og energiteknik) Tegning og kvalitet A * Installationsteknik * Styring og regulering * Montage- og installationsteknik. * Termisk Sammenføjning E * 13,5 uger 10,5 uger 3,0 uger 3,0 uger 13,5 uger 4 Uger 8,5 uger 9 af 87

10 VVS-Energitekniker (Konstruktion og industriteknik) Termisk sammenføjning F * Rørmontage * Tegning og kvalitet B * Konstruktion * Montage- og installationsteknik. * VVS-Energitekniker (Ventilation og miljøteknik) Tegning og kvalitet C * Styring og regulering * Konstruktion * Ventilationsmontage * Klimateknik * Montage- og installationsteknik. * Svejser Tegningsforståelse og dokumentation C * Termisk sammenføjning G * Materialeteknologi * Afkortning tildannelse E * Maskinel bearbejdning med styrede maskiner (robotsvejsning) * Svejseprocedurer og svejsespecifikationer (certificeringsregler) * Valgfag 5 uger, svejser 2 uger * Valgfrispecialefag 1 uge, VVS-Energitekniker 6 uger. * * markeringerne angiver hvornår kompetencerne er opnået, og ikke en fordeling. 8,5 uger 8,5 uger 8 uger Den erhvervsfaglige indgang: Til bekendtgørelsens 9 Grundforløbet i den erhvervsfaglige indgang Håndværk og Teknik er adgangsgivende til hovedforløbet som smed. Smede skal gennemføre grundforløbet incl. de familierettede områdefag i familie 1- Teknikfamilien samt de nedennævnte uddannelsesrettede områdefag for smedeuddannelsen. Uddannelsesrettede Områdefag (8 uger): Maskin og værktøjskendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Fremstilling af emner Termisk sammenføjning Tegningslæsning og cad-konstruktion Bearbejdningsteknik Afkortning og tildannelse I denne vejledning er medtaget fagbeskrivelser for de uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet. For yderligere information om grundforløbet Håndværk og Teknik henvises til særskilt bekendtgørelse og vejledning. 10 af 87

11 Uddannelsesrettede områdefag Grundforløb Maskin og værktøjskendskab Begynderniveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i den branche eleven er beskæftiget i. Teknisk faglige kvalifikationer: Eleven har opnået kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, sammenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder. Alment faglige kvalifikationer: Eleven har kendskab til sikkerhedsbestemmelser ved arbejde vedr. værktøjsmaskiner. Eleven har kendskab til håndtering og vedligeholdelse af håndværktøj og måleværktøj. Eleven har kendskab til den generelle teori som knytter sig til faget. Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden. Eleven har begyndende indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi. Personlige kvalifikationer: Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild ved en arbejdsproces. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. Grundforløb Mål og øvrige rammer Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Begynderniveau 0,2 uge Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, sundhedsrisici og foranstaltninger ved svejsning og plasmaskæring samt slibning, herunder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 af 8. november 2002 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Eleven opnår teoretisk viden om arbejdsmiljømæssige forhold, regler og krav, der har betydning ved arbejde i alle metaller på følgende områder: Arbejdsmiljølovgivning 11 af 87

12 Arbejdsmiljøpåvirkninger Sundhedsrisici Beskyttelsesforanstaltninger Personlige værnemidler Arbejdspladsforhold Eleven har opnået viden så de selvstændigt kan arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med følgende processer: - Proces 111 Lysbuesvejsning med beklædte elektroder - Proces 135 Mag-svejsning med massivt tråd - Proces 136 Mag-svejsning med pulverfyldt rørtråd - Proces 141 Tig-svejsning - Flammeskæring - Plasmaskæring - Plasmasvejsning - Laserskæring - Lasersvejsning - Slibning Alment faglige kvalifikationer: Eleven har viden om kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 906 af 8 november 2002 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer. Personlige kvalifikationer: Eleven har opnået en viden, så de er orienterede om arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsmæssige forhold. Grundforløb Fremstilling af emner Begynderniveau 2,0 uger Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i den branche eleven er beskæftiget i. Formålet er, at eleven opnår kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et for branchen typisk emne. Teknisk faglige kvalifikationer: Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende dette i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb. Eleven kan fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende standarder og normer. Alment faglige kvalifikationer: Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der er gældende for branchen. Eleven har kendskab til elementære planlægningsteknikker og kan udføre detailplanlægning af et mindre fremstillingsforløb. Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte 12 af 87

13 kvalitets- og tidskrav har for helheden. Eleven har begyndende indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi. Personlige kvalifikationer: Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en faglig arbejdsproces. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. Grundforløb Termisk sammenføjning A Begynderniveau 0,8 uge Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i den branche eleven er beskæftiget i. Formålet er, at eleven opnår kendskab til og kan anvende forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Teknisk faglige kvalifikationer: Eleven har opnået begyndende kendskab til - Elektrosvejsning - Mag-svejsning - Tig-svejsning - Gas-svejsning Eleven er orienteret om svejsemetoders anvendelighed og udbredelse. Eleven har begyndende kendskab til betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret. Eleven er orienteret om kvalitetskrav vedr. svejsning. Eleven kan anvende svejseudstyret sikkerhedsmæssigt forsvarligt Alment faglige kvalifikationer: Eleven har kendskab til sikkerhedsbestemmelser ved arbejde vedr. svejsning. Eleven har begyndende kendskab til den generelle teori ved svejsning. Personlige kvalifikationer: Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild ved en svejseproces. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. 13 af 87

14 Grundforløb Mål og øvrige rammer Tegningsforståelse og CAD konstruktion Begynderniveau 2,0 uger Eleven kan anvende almindeligt tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven kan overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, Eleven kan bedømme kvaliteten af de udførte tegninger. Eleven kan fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion, herunder skal eleven kunne anvende: Stregtykkelser og stregarter Målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser Målestoksforhold Eleven kan anvende tegneudstyr til Isometrisk tegning. Eleven kan overholde relevante tegneregler. Eleven kan fremstille og aflæse Isometriske arbejdstegninger, herunder skal eleven kunne anvende: De isometriske hovedlinier Stregtykkelser og stregarter Målsætning, snit og toleranceangivelser Målestoksforhold Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegne opgave. Eleven kan udarbejde tegninger såvel retvinklet projektion som isometrisk tegning i cad system, herunder: Definere tegneareal (lag, stregtykkelser, stregarter, etc.) Fremstille tegningshoved Stregtykkelser og stregarter Målsætning, skravering, snit og toleranceangivelser, Målestoksforhold Eleven skal fremstille og aflæse simple arbejdstegninger i retvinklet projektion og isometrisk tegning. Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført cad tegning. Eleven kan udfører skriftligt materiale i forbindelse med fremstilling af tegninger, herunder kunne redegøre for problemformulering, rapport og materialelister. 14 af 87

15 Grundforløb Bearbejdningsteknik Begynderniveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven har kendskab til og færdighed i forskellige former for koldbearbejdning af stålmaterialer og metaller. Eleven kan udføre enkle manuelle og maskinelle tildannelsesopgaver ved hjælp af spåntagning, bukning, valsning, skæring, klipning, slibning, mejsling og filning af stålmaterialer og metaller. Eleven kan udføre enkle fremstillingsopgaver ved spåntagende, skærende og polerende tildannelse af plastmaterialer. Eleven kan foretage elementær vedligeholdelse og justering af det anvendte bearbejdningsudstyr. Eleven kan udføre de givne bearbejdningsopgaver under iagttagelse af gældende sikkerheds- og miljøregler, herunder regler vedrørende anvendelse og bortskaffelse af smøremidler samt regler vedrørende anvendelse af oxygen og acetylen. Eleven kan planlægge egne bearbejdningsopgaver og anvende sin viden om materialers egenskaber og bearbejdelighed i de givne bearbejdningsopgaver. Grundforløb Afkortning og tildannelse A Begynderniveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i den branche eleven er beskæftiget i. Eleven kan afkorte og tildanne lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan udføre klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø 15 af 87

16 Fagbeskrivelse hovedforløb, Områdefag Til bekendtgørelsens 11 Afkortning og tildannelse B Rutineniveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i den branche eleven er beskæftiget i. Eleven kan flammeskære lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler, således at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes. Eleven kan udføre klipning i tyndere materiale med hånd-, maskin-, profil- og kurvesakse under hensynstagen til tolerancekrav. Eleven kan plasmaskære i plade, således at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes. Eleven kan betjene slibeværktøj og maskiner til bearbejdning af overflader. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning. Udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Termisk sammenføjning B Rutineniveau 1,5 uge Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i den branche, eleven er beskæftiget i. Praktikregler Eleven opnår følgende kompetencer inden for, proces 111, proces , proces 141 og proces 311. Eleven kan vælge relevant svejseudstyr efter en given opgave. Eleven kan indstille svejseparametrene til sømform og materialetykkelse. Eleven kender til svejsemetodernes anvendelighed og til den generelle svejseteori. Eleven kan udføre svejsninger i stillingerne PB-FW og PA-BW (EN 287-1) idet kravet er niveau C efter EN Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder. Eleven kan anvender hjælpe- og svejseudstyr efter gældende sikkerheds- og miljøregler. Eleven har kendskab til miljøbelastninger ved anvendelse af svejseudstyr og elektroder. Eleven kan udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og selvstæn- 16 af 87

17 digt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre udførelse relevante arbejdsopgaver. Eleven svejse i forbindelse med konstruktionsopgaver. Maskinel og manuel bearbejdning A Rutineniveau. 1,0 uge Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i den branche eleven er beskæftiget i. Eleven kan, sikkerhedsmæssigt forsvarligt anvende maskiner til valsning, bukning, flammeskæring. Eleven kan for- og efterbearbejde relevante konstruktioner så de fremstår efter normer og regler for det pågældende arbejde. Eleven kan foretage varmeretning af plade, rør og profilkonstruktioner, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer, Eleven kan fremstille emner inden for givne tolerancer. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Praktikregler Eleven kan løse arbejdsopgaver under vejledning samt udføre opgaver i forbindelse med produktionen. Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med andre udførelse relevante opgaver Måleteknik Rutineniveau 0,5 uge Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i den branche eleven er beskæftiget i. Praktikregler Eleven kan vælge relevante måleværktøjer til en given opgave samt udføre opmærkning efter tegning og stykliste. Eleven udviser omhu og akkuratesse ved arbejdet. Eleven kan vælge metode og udstyr til opmærkningsopgaver. Eleven kan vurdere den færdige opgave med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav. Eleven kender til sikkerhedsregler for anvendelse af optisk måleudstyr. Eleven har kendskab til målemetoder, der anvendes ved brancherelevant montagearbejde. Eleven har forståelse for vejrets indvirkning på måleresultater. Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Udføre opmålings- og opmærkningsopgaver i forbindelse med produktions- eller montageopgaver. Eleven kan selvstændigt og i samarbejde løse arbejdsopgaver. 17 af 87

18 Mål og øvrige rammer Praktikregler Maskinel bearbejdning med styrede maskiner A Rutineniveau 1,0 uge. Eleven kan fremstille enkle programmer til en cnc-styret maskine. Eleven kan fremstille emner ved en cnc-styret maskine. Eleven overholder gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser. Eleven kan vælge metode og udstyr til fremstillingsopgaver, samt vurdere den færdige opgave i forhold til af givne tolerancekrav. Eleven kan fremstille simple programmeringer i forbindelse med produktion Eleven kan løse opgaver ved hjælp af cnc-styrede maskiner Eleven kan selvstændigt og i samarbejde udførelse cnc-opgaver. Tegningsforståelse og dokumentation A Rutineniveau. 1,0 uge Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i den branche, eleven er beskæftiget i. Praktikregler Eleven kan anvende cad-systemer til retvinklet projektionstegning samt isometrisk tegning. Eleven kan udføre simple tegninger af relevante installationer ved anvendelse af symboler og signaturer. Eleven overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129. Eleven kan udføre europæisk retvinklet projektionstegning af relevante konstruktioner ved anvendelse af standardiserede linier og symboler. Eleven er i stand til at skaffe data over relevante komponenter ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og via elektroniske medier, internet m.v. Eleven kan løse udfoldningsopgaver til pladekonstruktioner. Eleven har kendskab til opbygning og indhold af brugervejledninger som udarbejdes til relevante VVS tekniske installationer. Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver under vejledning: Eleven kan aflæse simple arbejdstegninger og fremstille og samle emner efter tegninger. Eleven kan aflæse simple arbejdstegninger og fremstille og samle emner efter tegninger. Eleven kan aflæse simple arbejdstegninger og fremstille og samle emner efter tegninger. 18 af 87

19 Fagbeskrivelse hovedforløb, Bundne specialefag. Til bekendtgørelsens Klejnsmed og smed (plade og konstruktion) Ved bearbejdnings opgaver for specialet smed (plade og konstruktion) er materialetykkelsen over 6 mm. Mål og øvrige rammer Tegningsforståelse og dokumentation B Avanceret niveau 2,0 uge Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Eleven kan anvende tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, Eleven kan fremstille og aflæse arbejdstegninger. Eleven kan anvende tegneudstyr til isometrisk tegning. Eleven kan overholde relevante tegningsregler. Eleven kan fremstille og aflæse isometriske arbejdstegninger. Eleven kan anvende tegneudstyr til udførelse af opslag og udfoldningsopgaver samt anvende det til pladeopgaver. Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegne opgave. Eleven kan udfolde geometriske emner. Eleven kan benytte cad-systemer i forbindelse med enkle tegneopgaver i udfoldning samt overføre data til bearbejdningsopgaver. Eleven anvender cad/cam systemer i forbindelse med enkle tegneopgaver i retvinklet projektion, isometri og udfoldning, samt overføre data til bearbejdningsopgaver. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Eleven aflæser arbejdstegninger i forbindelse med produktion og fremstiller og samler emner efter tegninger. Mål og øvrige rammer Termisk sammenføjning C Avanceret niveau 4,5 uger Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Eleven har opnået følgende kompetencer inden for, proces 111, proces og proces 141: Eleven kan betjening og vedligeholde svejseudstyr. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan indstille svejseparametrene til forskellig sømform og materialetykkelse. 19 af 87

20 Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder. Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde. Eleven kan vælge elektrodetype i forhold til sømtype og materialetykkelse. Eleven kan udfører svejsningerne i stillingerne PB-FW, PA-BW og PD- FW (EN 287-1) idet kravet er niveau C efter EN Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udfører svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og betjener og vedligeholder udstyret selvstændigt. Eleven samarbejder med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Mål og øvrige rammer Maskinel bearbejdning med styrede maskiner B Avanceret niveau 2,0 uge Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Eleven kan betjene og vedligeholde plasmaskæringsudstyr. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan programmere samt indstille strøm til plasmaskæreudstyr. Eleven kan anvende cad/cam systemer til fremstilling af skæreopgaver, således at givne tolerancer overholdes Eleven kan betjene og vedligeholde bukkeudstyr. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal selvstændigt kunne fremstille programmer til kantpresse. Eleven anvender cnc-styret kantpresse, således at bukkearbejdet overholder tolerancekravet i DS/ISO 326 serie B. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udføre krævende opgaver i skæring af diverse materialer. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Mål og øvrige rammer Afkortning og tildannelse C Avanceret niveau 3,0 uge Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Formålet er at eleven kan benytte flammeskæringudstyr til relevante arbejdsopgaver. Eleven kan betjening og vedligeholdelse af udstyr til flammeskæring. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. 20 af 87

21 Praktikregler Eleven indstiller parametre til skæring af forskellige typer af plader, rør og profiler. Eleven har kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet. Eleven anvender sikkerhedsmæssigt forsvarligt skæreudstyr og vælger korrekt skæreværktøj til en given opgave. Eleven flammeskærer lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler således, at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes. Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Udfører skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver og betjene og vedligeholde udstyret. Eleven samarbejder med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Mål og øvrige rammer Montage og demontage A Avanceret niveau 2 uge Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Formålet er at eleven kan udføre montage- og demontage opgaver Eleven har færdigheder i, og forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montageopgaver. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet. Eleven vælger metoder og udstyr til montageopgaver, under hensyntagen til gældende standarder og tolerance krav. Eleven har kendskab til moment tilspænding og anvendelse af mekaniske værktøjer til samling af rørkonstruktioner. Eleven udfører rørsamlinger i henhold til gældende sikkerheds- og miljøregler. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udfører montageopgaver i forbindelse med produktionsopgaver. Eleven samarbejder med en eller flere ved udførelse af arbejdsopgaver. Aluminium og Rustfast, (fælles specialefag) Mål og øvrige rammer Tegningsforståelse og dokumentation B Avanceret niveau 2,0 uge Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Eleven kan anvende tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, Eleven kan fremstille og aflæse arbejdstegninger. 21 af 87

22 Eleven kan anvende tegneudstyr til isometrisk tegning. Eleven kan overholde relevante tegningsregler. Eleven kan fremstille og aflæse isometriske arbejdstegninger. Eleven kan anvende tegneudstyr til udførelse af opslag og udfoldningsopgaver samt anvende det til pladeopgaver. Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegne opgave. Eleven kan udfolde geometriske emner. Eleven kan benytte cad-systemer i forbindelse med enkle tegneopgaver i udfoldning samt overføre data til bearbejdningsopgaver. Eleven anvender cad/cam systemer i forbindelse med enkle tegneopgaver i retvinklet projektion, isometri og udfoldning, samt overføre data til bearbejdningsopgaver. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Eleven aflæser arbejdstegninger i forbindelse med produktion og fremstiller og samler emner efter tegninger. Mål og øvrige rammer Termisk sammenføjning D Avanceret niveau 2,0 uger Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Eleven har opnået følgende kompetencer inden for proces 111,135 og 141: Eleven kan betjene og vedligeholde svejseudstyr. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan indstille svejseparametrene til forskellig sømform og materialetykkelse. Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder. Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde. Eleven kan vælge elektrodetype i forhold til sømtype og materialetykkelse. Eleven kan udføre svejsningerne i stillingerne PA-BW,PA-FW, PB- FW, i plade og rør, (EN 287-2) idet kravet er niveau C efter EN Praktikregler Eleven kan selvstændigt løse følgende arbejdsopgaver : Udføre krævende opgaver i svejsning samt kunne vælge tilsatsmateriale Og svejserækkefølge. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner B Avanceret niveau 2,0 uge 22 af 87

23 Mål og øvrige rammer Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Eleven kan betjene og vedligeholde plasmaskæringsudstyr. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan programmere samt indstille strøm til plasmaskæreudstyr. Eleven kan anvende cad/cam systemer til fremstilling af skæreopgaver, således at givne tolerancer overholdes Eleven kan betjene og vedligeholde bukkeudstyr. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal selvstændigt kunne fremstille programmer til kantpresse. Eleven anvender cnc-styret kantpresse, således at bukkearbejdet overholder tolerancekravet i DS/ISO 326 serie B. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udføre krævende opgaver i skæring af diverse materialer. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Mål og øvrige rammer Montage og demontage B Avanceret niveau 0,5 uge Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Eleven kan kombinere indlærte teoretiske og praktiske arbejdsdiscipliner til en samlet helhed. Eleven kan efter tegninger fremstille styklister og beskrivelser til montering af enkeltdele og elementer til færdige helheder. Eleven kan montere og demontere således at de færdige konstruktioner overholder lovkrav og tolerancer efter DS 326 serie B. Eleven overholder sikkerheds- og arbejdsmiljøregler Praktikregler Eleven kan selvstændigt løse følgende arbejdsopgaver : Udføre krævende opgaver i montage og demotage af plader og profiler. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Mål og øvrige rammer Afkortning og tildannelse D Avanceret niveau 1,5 uge Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Plasmaskæring Eleven kan betjene og vedligeholde udstyr til plasmaskæring. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven skal kan anvende plasmaudstyr og vælge korrekt luftart samt værktøj for skæring i aluminium således at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes. 23 af 87

24 Eleven kan betjene og vedligeholde udstyr til maskinel afkortning og tildannelse. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan anvende maskinsav, rundsav, kantfræser og slibeværktøj Praktikregler Eleven kan selvstændigt løse følgende arbejdsopgaver : Udføre krævende opgaver i plasmaskæring samt kunne vælge korrekt luftart for skæring i diverse materialer. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Mål og øvrige rammer Overfladebehandling Avanceret niveau 0,5 uge Faget tager udgangspunkt i det speciale som eleven er beskæftiget inden for. Eleven har kendskab til anodisering. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven har kendskab til anodisering enten ved laboratorieforsøg eller virksomhedsbesøg. Eleven har kendskab til behandlingsmetoder af aluminium. Eleven skal overholde reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven har kendskab til shot peening plast- og pulverbelægning. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Erhverve sig kendskab til anodisering ved laboratorieforsøg eller virksomhedsforsøg. Eleven skal kunne samarbejde mede andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Efterbearbejdning Avanceret niveau 2,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan vælge værktøj og metode til retning af plade og profiler. Eleven overholder regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan anvende udstyr og værktøj ved retning af plade og profiler i aluminium således at de overholder tolerancekravet i DS 326 serie B. Praktikregler Eleven kan selvstændigt løse følgende arbejdsopgaver : Udføre krævende opgaver i retning af plade og profiler i aluminiumskonstruktioner således at de overholder givne tolerancer. Eleven skal kunne samarbejde mede andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Aluminium (Specialefag) Aluminium. Sammenføjningsteknik Rutineniveau 0,5 uge 24 af 87

25 Mål og øvrige rammer Eleven kan nitte, i de til specialet hørende nittemetoder, såsom: Popnitning, kold kompresnitning (clinching joint) m.m. Eleven kan betjene og vedligeholde nitteudstyr. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan hårdlodde aluminium med fuld binding. Eleven kan betjene og vedligeholde loddeudstyret. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kender til forskellige former for limtyper og deres anvendelse. Eleven har kendskab til anvendelse af forskellige limtyper til samling af aluminium, samt kender til kvalitetskrav og holdbarhed for disse. Eleven har kendskab til reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø ved limning. Praktikregler Eleven kan rutinemæssigt løse følgende arbejdsopgaver : Udføre opgaver rutinemæssigt i hårdlodning af aluminium. Eleven skal kunne samarbejde mede andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Aluminium. Materialeteknologi Avanceret niveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan vælge bedst egnede materialetype ud fra opgave. Eleven har kendskab til legeringselementerne og deres betydning for aluminiumlegeringerne, herunder valselegeringer og støbelegeringer. Eleven har kendskab til og kan anvende gældende standarder for aluminium og således kunne bestemme materialetyper, deres betegnelser og sammensætning. Eleven har kendskab til aluminiumlegeringens sammensætning og kan afgøre svejselighed, samt svejsemetode og tilsatsmateriale. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Bestemme materialetype ud fra betegnelser og sammensætning samt foretage valg af tilsatsmateriale. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Aluminium. Maskinel bearbejdning. Avanceret niveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan betjene og vedligeholde for branchen relevant drejebænk samt fræsemaskine. Eleven kan langs-, plandreje og udbore samt anvende rival i aluminium efter arbejdstegning i overensstemmelse med DS/ISO arbejdsgrad IT7, tolerance og ruhed Eleven kan udføre plan- og sporfræsning i aluminium. Emner fremstilles efter arbejdstegning i overensstemmelse med DS/ISO arbejdsgrad IT af 87

26 Eleven har kendskab til de køle-, smøremidler som benyttes til spåntagning af aluminium. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udføre krævende opgaver i drejning af aluminiumsmaterialer efter arbejdstegning. Eleven skal kunne samarbejde mede andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Aluminium. Forarbejde. Avanceret niveau 0,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan anvende udstyr og værktøj i forbindelse med afrensning af oxidhinder. Eleven kan betjene og vedligeholde afrensningsudstyr. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Praktikregler Eleven kan foretage afrensning af oxidhinder på aluminium Eleven skal kunne samarbejde mede andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Rustfast (Specialefag) Mål og øvrige rammer Rustfast. Maskinel bearbejdning Avanceret niveau 2,5 uger Eleven kan betjene og vedligeholde maskiner til klipning og valsning af rustfaste emner. Eleven kan anvende maskiner til fremstilling af klippe- og valseopgaver, således at de afklippede emner overholder tolerancekravet i DS 326 serie B Eleven anvender bl.a. mekanisk styrede valser. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Praktikregler Eleven kan selvstændigt løse følgende arbejdsopgaver : Udføre krævende opgaver i klipning af plader og profiler af diverse materialer. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Rustfast. Procesteknik. Avanceret niveau 0,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven har kendskab til den proces- biotekniske industri samt overføre dette kendskab til fremstilling af konstruktionsopgaver Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : 26 af 87

27 Eleven skal opnå kendskab til den proces- biotekniske industri samt overføre dette kendskab til fremstilling af konstruktionsopgaver Bygning og landbrug Småmotorer Rutineniveau 1,0 uger Mål og øvrige rammer Eleven kan på små motorer foretage fejlfinding, eftersyn, reparation, udmåling af cylinder, krumtap, tændingsanlæg på 2 og 4 takts motorer som anvendes i motorsav, motortruck og have- parkmaskiner. Eleven kan foretage fejlfinding, eftersyn, og reparation af transmission på Plænetraktorer. Eleven kan foretage eftersyn af en motorsav, samt justere motoren, og kædens smøresystem. Praktikregler Eleven kan udfører følgende arbejdsopgaver efter reparationshåndbøger og andre tilgængelige data og i overensstemmelse med gældende sikkerhedsog miljøregler. VVS Begynderniveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven har kendskab til mindre lukkede og åbne anlæg, strengesystemer, kedler, pumper og shuntventiler. Eleven har kendskab til brønde, udskillere, gulvafløb, vandlåse og sanitetsgenstande. Eleven har kendskab til installation af olietank, rørledninger, blødstøbt randfittings, bukning af stål- og kobberrør. Praktikregler Eleven kan udfører arbejdsopgaver efter gældende lovkrav, miljø- og sikkerhedsforskrifter. Maskinrelaterede datasystemer Rutineniveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven har kendskab til montering og indkodning af data på computer/styresystem der anvendes i landbrug og industri. Eleven kan foretage montering, afprøvning, fejlfinding samt indkodning af hjulomkreds, arbejdsbredde og flowtal på traktorcomputer. Eleven kan fejlfinde og justere såmaskiner samt indkode diverse rækkeafblænding for indsåning. Praktikregler Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data, og i overensstemmelse med gældende sikkerhedsog miljøregler. 27 af 87

28 Maskinel bearbejdning Rutineniveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan betjene og vedligeholde maskiner og udstyr som anvendes til spåntagende bearbejdning. Eleven kan udføre drejeopgaver, såsom plan- langsdrejning af en maskindel samt gevindskæring, alt med hensyn til mål og tolerancer. Praktikregler Eleven kan udføre opgaven efter tegning, og i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. Motor Avanceret niveau 2,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven har kendskab til diesel- benzinmotorens funktion og virkemåde. Eleven har kendskab til diesel anlæggets opbygning og de enkelte komponenters funktion. Eleven har kendskab til væske og luftkølesystemets opbygning og funktion. Eleven kan foretage eftersyn, fejlfinding, reparation, udluftning af motorens dieselanlæg. Eleven kan på køleanlæg foretage eftersyn, rensning, fejlfinding, reparation af vandpumpe, køler, termostat, kølerdæksel samt foretage trykprøvning og frostsikring af køleranlægget. Eleven kan afprøve motorens smøresystem og vejlede kunden i valg af korrekte smøremidler/olie til alle maskinens smøresteder. Praktikregler Eleven kan vejlede kunden vedrørende økonomiske konsekvenser ved hensigtsmæssig justering og brug. Eleven udfører arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data og i overensstemmelse gældende miljø- sikkerhedsregler. Mål og øvrige rammer Pumper og anlæg Avanceret niveau 1,0 uge Eleven kan på centrifugalpumper foretage eftersyn, fejlfinding, reparation og justering. Eleven kan på brugsvandsanlæg foretage eftersyn, fejlfinding og reparation af centrifugalpumpe, sugeledning, hydrofor, samt justering af start- stop og differenstryk. 28 af 87

29 Praktikregler Eleven kan udføre arbejdsopgaver efter reparationshåndbøger og andre tilgængelige data og i overensstemmelse med gældende miljø- og sikkerhedsregler. El- anlæg Avanceret niveau 2,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan fejlfinde og reparerer traktorens ladeanlæg samt foretage justering af ladeanlægets mekaniske spændingsrelæ. Eleven kan fejlfinding og reparerer traktorens lysanlæg, forvarmer og startanlæg, samt montering af lygter og andet ekstraudstyr. Eleven kan klargøre, montere, udmåling, fejlfinding på åbne og vedligeholdsfrie akkumulatore. Praktikregler Eleven kan udføre arbejdet under anvendelse af reparationshåndbøger og andre tilgængelige data og lovkrav. Mål og øvrige rammer Praktikregler Hydraulisk systemer. Avanceret niveau 1,0 uge Eleven kan opbygge et hydrauliks open- og closedcenter anlæg efter diagram og gældende standard. Eleven kan afprøve, fejlfinde, justere og udføre reparationsopgaver på landbrugsmaskiners hydraulik system. Eleven kan afprøve og reparerer forskellige hydraulikpumper. Eleven kan foretage udskiftning af pakningsæt på hydraulikmotor. Eleven kan foretage montering og justering af trykbegrænsning retnings- slangebruds- chockventiler. Eleven kan afprøve, fejlfinde, reparer samt justere styreorbitrol. Eleven kan afprøve, fejlfinde samt udskifte diverse pakninger på hydraulikcylindre. Eleven udfører arbejdsopgaver under anvendelse af diagrammer og reparationshåndbøger og andre tilgængelige data i overensstemmelse med gældende sikkerheds- og miljøregler. Mål og øvrige rammer Landbrugsmaskiner og selvkørende maskiner. Avanceret niveau 2,5 uger Eleven kan foretage eftersyn, fejlfinding, klargøring og justering samt reparation på landbrugsmaskiner, således de er leverings og driftsklar. Eleven kan foretage eftersyn, reparation, udskiftning af kardankryds, justering af moment på pal- og friktionskobling, montering af beskyt- 29 af 87

30 Praktikregler telsesrør og tilpasning af kraftoverføringsaksel på landbrugsredskab. Eleven kan foretage reparation, fejlfinding og justering af mejetærskerens skærebord og skærebordskanal. Eleven kan foretage kontrol og justering mejetærskerens omdrejningstal på cylinder, underblæser og halmryster til høst af bestemt afgrøde. Eleven kan på mejetærsker foretage kontrol og justering af remme og kæder, soldkasse, cylinder- og broafstand. Eleven kan på marksprøjte foretage eftersyn, fejlfinding, justering og reparation af pumpe, mekanisk- elektronisk betjent armatur og selvrensende filter. Eleven kan på marksprøjte foretage udmåling af væskemængde ved dyser og kan vælge korrekt fremkørselshastighed ved brug af sprøjtetabel. Eleven kan på en plov foretage klargøring, fejlfinding, udskiftning af sliddele, udmåle ploven for skævheder, montere og indstille forplov, rulleskær, traktorens hjulafstand og ekstraudstyr til opgivet furebredde. Eleven kan på såmaskine foretage klargøring, fejlfinding, reparation af såmaskinens gearkasse, udskiftning og indstilling af såaksel, såvalser og bundklapper. Eleven kan på såmaskine indstille indsåning efter såtabel og kan redegøre for brug af denne. Eleven kan udføre følgende arbejdsopgaver efter reparationshåndbøger og andre tilgængelige data og i overensstemmelse med gældende sikkerhedsog miljøregler. Elsvejsning/flammeskæring. Avanceret niveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan arbejde med tidligere indlærte svejse discipliner i: Proces 111 Proces Proces 141 Flammeskæring. Praktikregler Eleven kan udføre arbejdsopgaver efter data, tilsatsmateriale og under hensyn til gældende miljø- og sikkerhedsforskrifter. Smed (bearbejdning) Maskinel bearbejdning med styrede maskiner. C Avanceret niveau 3,0 uger Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille programmer til en cnc-styret maskine. Eleven kan opstille og indkøre en cnc-maskine. Eleven udviser ansvarsbevidsthed ved at overholde gældende sikker- 30 af 87

31 heds- og miljøbestemmelser. Eleven kan vælge metode og udstyr til fremstillingsopgaver, samt vurdere de færdige opgaver med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udfører programmering og opgave i forbindelse med produktion. Mål og øvrige rammer Praktikregler Afkortning og tildannelse. F Avanceret niveau 0,5 uge Formålet er at eleven kan benytte flammeskæringudstyr til relevante arbejdsopgaver. Eleven kan betjening og vedligeholdelse af udstyr til flammeskæring. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven indstiller parametre til skæring af forskellige typer af plader, rør og profiler. Eleven har kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet. Eleven anvender sikkerhedsmæssigt forsvarligt skæreudstyr og vælger korrekt skæreværktøj til en given opgave. Eleven flammeskærer lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler således, at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes. Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Udfører skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver og betjene og vedligeholde udstyret. Eleven samarbejder med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Tegningsforståelse og dokumentation D Avanceret niveau 0,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan anvende tegneudstyr til retvinklet projektionstegning. Eleven overholder tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129, Eleven kan bedømme kvaliteten af en udført tegning. Eleven kan anvende tegneudstyr til isometrisk tegning. Eleven overholder relevante tegningsregler. Eleven fremstiller og aflæser arbejdstegninger. 31 af 87

32 Eleven kan anvende tegneudstyr til udførelse af opslag og udfoldningsopgaver og anvender det til pladeopgaver. Eleven bedømmer kvaliteten af en udført opgave. Eleven udfolder geometriske emner. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Eleven aflæser arbejdstegninger i forbindelse med produktion og fremstiller og samler emner efter tegninger. VVS-Energitekniker Faget er fælles for alle profiler i VVS-Energitekniker specialet Montage og installationsteknik Avanceret Mål og øvrige rammer 4,0 uge for de tre profiler Eleven kan vælge arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montagearbejde under hensynstagen til gældende standarder, tolerance- og kvalitetssikringskrav. Eleven har kendskab til godkendte materialer samt køle- smøremidler ved opsætning af installationer. Eleven kan fremstiller skabeloner og vælger hjælpeværktøjer til følgende arbejdsdiscipliner: Afkortning. Tildannelse. Præ fremstillede emner. Bukning. Svejsning. Lodning. Løsbare sammenføjninger. Eleven kan udføre tryk og tæthedsprøvning af installationer. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven opnår viden om forskellige installationsteknikker herunder styresystemer. Eleven kan udføre installation og montage i forbindelse med vand-, varme- afløbs- og gasinstallation Eleven kan udføre rørmontage i forbindelse med ventilations installation. Eleven kan udføre elektriske forbindelser til styring af VVS tekniske installationer Eleven kan anvende tegninger - og materialelister vedr. ventilationsog klimaanlæg. Eleven kan anvende drifts- og brugervejledning for anlæg. Eleven kan foretage valg af relevant materiale til given installationsopgave. 32 af 87

33 Eleven kan anvende godkendte materialer og samlemetoder ved udførelse af VVS installationer. Eleven kan vælge og montere taginddækninger i forbindelse med udførelse af VVS og ventilationsarbejde. Eleven kender til godkendte køle- smøremidler ved opsætning af vandinstallationer. Eleven kan udføre installationsarbejder i henhold til kvalitetsstyresystemer. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udføre montageopgaver i forbindelse med produktionsopgaver. Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med en eller flere ved udførelse af montage- og installationsopgaver. Installation og energiteknik: Tegning og kvalitet A Avanceret 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan udføre plan- snit - og isometrisk diagramtegning efter gældende regler og normer for VVS installationer i bygninger med flere lejligheder. Eleven kan dimensionere vand, varme, afløb og gasinstallationer efter gældende normer. Eleven kan anvende cad-system til tegning af VVS - installationer, i plan- snit og isometrisk diagram. Eleven kan anvende IKT til dokumentation. Eleven kan udføre brugervejledning / dokumentation. Eleven kan udføre udfoldning af plane, enkelt og dobbeltkrumme overflader. Eleven kan læse tegninger vedrørende VVS tekniske installationer. Eleven kan forstå mindre el. diagrammer til automatisk styring af VVS installationer. Eleven kan lave brugervejledning til VVS installationer. Eleven kender reglerne for kvalitetssikring og kan udføre fornøden dokumentation. Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med arbejdsprocesserne. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. Foretager læsning af tegninger i forbindelse med det daglige arbejde. 33 af 87

34 Udarbejder og indsamler data til brugervejledninger og kvalitetssikring. Installationsteknik Avanceret 1,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven udfører dele af en vandinstallation i et parcelhus eller mindre industriejendom med mindst 3 forskellige typer godkendte materialer, løse og faste samlingsmetoder. Opgaven løses efter egne tegninger, med overholdelse af gældende lovgivning og normer for udførelse af koldt- og varmtvandsinstallationer. Eleven kan selvstændigt fremstille og montere kombinerede varmeinstallationer i parcelhuse og mindre erhvervsejendomme efter gældende regler og normer. Eleven kan selvstændigt finde og udbedre fejl og mangler på VVS installationer. Eleven kan udføre afløbsinstallationer udfra givne tegninger, normer og regler. Installationerne udføres i min 3 forskellige materialer. Eleven kan udføre gasinstallationer, efter gældende regler og normer i mindre ejendomme. Eleven kan udføre installationerne med overholdelse af gældende miljø- og sikkerhedsregler. Eleven forstår betydningen af materialevalg i forhold til vandkvalitet og installationsmetode. Eleven er fortrolig med udførelsen af alle typer VVS installationer og kender miljø sikkerheds og anden lovgivning i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Eleven kan vælge varmeanlæg med hensyn til varmetransmission, virkningsgrad og styring af anlægget. Eleven er fortrolig med miljøbelastning ved anvendelse af traditionelle varmeanlæg. Eleven kender til alternative opvarmningsformer. Eleven kender til ventilationsanlæg og varmegenvinding. Eleven kan på udleveret tegning indtegne nødvendige armaturer til styring af varmeanlæg, samt udføre skitser af manøvrerum med rør og armaturer efter gældende myndighedskrav.. Eleven kender til brønde, rørsystemer og renseanlæg. Eleven kan ud fra gasreglementets afsnit A redegøre for: - Gassens kemiske sammensætning og forbrænding. - Fysiske tilstande og trykforhold. - Stikledninger og husinstallationer. - Frisklufttilførsel og aftræksforhold. 34 af 87

35 Praktikregler - Materialevalg, sammenføjningsmetoder og tæthedsprøvning. Eleven kan vælge rørmateriale og installationsgenstande i forhold til spildevandskvalitet, godkendelser og økonomi. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. Eleven udviser evne for vejledning og rådgivning af kunder i forbindelse med udførelse af installationer. Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Deltager i og udfører selvstændigt alle former for vand-, varme-, gas- og afløbsinstallationer. Eleven foretager fejlfinding, reparation og service på eksisterende VVS installationer. Udfører selvstændigt montage, fejlfinding og reparation af varmeinstallationer og automatik til varmestyring Deltager i udførelsen af gasinstallationer. Deltager i udførelsen af aftræk og frisklufttilførsel til gasinstallationer. Foretager montage og tilslutning af sanitetsgenstande. Styring og regulering Avanceret 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan foretage valg, montage og tilslutning af automatiske og elektroniske styresystemer til VVS installationer. Eleven kan foretage fejlfinding og reparation på mindre automatiske styresystemer og fyringsanlæg. Eleven kan foretage indregulering af vand, gas og varmeanlæg. Eleven kender lovgivningen om styring af VVS installationer. Eleven kender til stærkstrømslovgivningen. Eleven kender betydningen af tryk- og temperaturstyring. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. Eleven kan samarbejde med kunder og andre faggrupper på arbejdspladsen. Praktikregler Eleven udfører montage, tilslutning og indregulering af styringssystemer til VVS installationer. Foretager fejlfinding og reparationer af fyrings- og reguleringsanlæg. Avanceret 1,0 uge Termisk sammenføjning E 35 af 87

36 Mål og øvrige rammer Eleven kan udfører proces 311, som rund- og grensvejsning på en given opgave i alle stillinger svarende til niveau C efter Eleven kan udføre hård- og blødlodning af kobberrør som kapillarlodning. Lodningen udføres med Va og DG godkendte loddematerialer efter gældende normer og regler. Eleven kan udføre lodning af zink ved hjælp af loddebolt. Eleven kan udføre plastsvejsning af rør til VVS installationer efter gældende normer og regler. Eleven er fortrolig med anvendelse af svejseværktøj og overholder gældende miljø- og sikkerhedsregler, samt fortrolig med udluftnings og renseprocedurer ved arbejde på gasinstallationer. Eleven er fortrolig med lovgivning og normer indenfor svejseområdet. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver. Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Foretager selvstændigt alle svejsninger og lodninger i forbindelse med udførelsen af VVS installationer. Konstruktion og industriteknik Termisk sammenføjning F Avanceret 1,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan tilrettelægge og udføre svejsning i forskellige stillinger ved hjælp af 2 valgte processer blandt proces 111, 141, og 311, som FW, BW i stillingen PA, til niveau C efter EN Eleven kan arbejde med svejseudstyr, bruge specifikationer samt vælge tilsatsmaterialer. Eleven kan anvende udstyr til forvarme og spændingsglødningsudstyr. Eleven kan tilrettelægge og udfører svejsning ud fra svejseprocedure specifikationer og overholder givne danske og Internationale normer og standarder. Eleven kan foretage retning af rørkonstruktioner. Eleven kender til brand-, sikkerheds- og miljøregler ved arbejde med svejseværktøj. Eleven kan bruge den generelle teori ved svejsning. Personlige kvalifikationer: Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed i forhold til økonomi, sikkerhedsbestemmelser og ressourcespild ved en svejseproces. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver Praktikregler Eleven kan udfører følgende arbejdsopgaver: Udfører svejsninger på rørkonstruktioner med de valgte metoder. Udfører opretning af rørkonstruktion efter gældende normer. 36 af 87

37 Rørmontage Avanceret 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille, montere og kontrollere en rørkonstruktion, der indeholder, montering af armaturer og præfabrikerede dele. Konstruktionen samles med minimum 2 forskellige svejsemetoder samt løsbare samlinger. Eleven kan vælge hjælpeværktøjer og anvender værktøjer, maskiner og øvrigt udstyr rutineret Eleven kan foretage udmåling og montage ved hjælp af laser og nivelleringsudstyr. Eleven kan foretage vægtberegning af opgaven, samt foretage korrekt anhugning ved løft. Eleven overholder gældende miljø- og sikkerhedsregler for rørmontage generelt. Eleven kender til specielle regler gældende for kemiske, petrokemiske o.l. industrier. Eleven kan vælge relevante måleværktøjer til en given opgave samt udføre opmærkning efter tegning og stykliste. Eleven kan anvende måletolerancer, der anvendes ved montagearbejde. Eleven udviser omhu og akkuratesse ved arbejdet. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af arbejdsopgaver. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udføre montageopgaver i forbindelse med produktionsopgaver. Eleven kan selvstændigt og i samarbejde med en eller flere udføre montage- og installationsopgaver. Tegning og kvalitet B Avanceret 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille europæisk retvinklet projektionstegning af rørkonstruktioner, med anvendelse af standardiserede linier og symboler. Eleven kan tegne, ved hjælp af cad udstyr, isometriske rørdiagramtegninger med standardiserede symboler. Eleven kan bruge forskellige tegnemetoder og symboler typiske for specialets forskellige arbejdsområder. Eleven kan udføre udfoldning af reduktioner, lige og skrå grene på rør. Eleven kan fremstille skabeloner. Eleven kan indhente oplysninger om tekniske standarder m.m. fra elektroniske medier, f.eks. Internettet, tekniske tidsskrifter m.m. 37 af 87

38 Eleven kan beskrive vedligeholdelses-, driftsbetingelser og vejledninger for ventiler og armaturer. Eleven kan anvende kvalitetsstyresystemer. Eleven kan arbejde efter tegninger af relevante installationer. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed under udførelsen af arbejdsopgaver. Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udfører nødvendige skabeloner og aflæsninger af tegninger og anden dokumentation i forbindelse med fremstilling eller reparation af rørarbejder. Konstruktion Avanceret 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille præfabrikerede rørkonstruktioner, der indeholder armaturer Eleven kan selvstændigt vælge data på armaturer og pumper til givne opgaver, ved hjælp af kataloger Internet o.l. Eleven kan selvstændigt arbejde efter givne kvalitets-systemer til fremstilling af præfabrikerede rørkonstruktioner Eleven kan udføre produktionsopgaver til de tekniske normer og standarder, der er gældende for branchen. Eleven kan udføre planlægning og kan foretage detailplanlægning af et større fremstillingsforløb. Eleven kan samarbejde med kolleger om fremstilling af større røranlæg. Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en faglig arbejdsproces. Eleven udviser forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden. Praktikregler Eleven kan: Selvstændigt og i samarbejde med andre udføre relevante opgaver i forbindelse med produktionen. Ventilation og miljøteknik Tegning og kvalitet C Avanceret 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan læse og forstå bygningstegninger, Dansk standart, projekttegninger, principdiagrammer, perspektiv, isometrisk- og ventilations- 38 af 87

39 Praktikregler tegninger. Eleven kan udføre teknisk dokumentation ved udførelse/ aflevering af ventilations og klimaanlæg. Eleven kan selvstændig udføre principskitser og arbejdstegninger. Eleven kan anvende de for branchen almindelige forekomme normer og standarter. Eleven kan anvende forskellige typer tegningsmateriale i forbindelse med planlægning og udførelse af givet projekt. Eleven har kendskab til sikkerhedsbestemmelser ved arbejde laserapparat. Eleven anvender kvalitetssikringssystemer og udfylder div. Formularer i forbindelse med kvalitetsstyring. Eleven anvender elektronisk hjælpemidler ved udførelse af tegne og projekterings opgave. Eleven anvender gældende normer og standarter, samt katalog og faglitteratur ved tegne og projekteringsopgaver Eleven kan anvende elektroniske hjælpemidler ved målinger og beregninger. Eleven udviser miljø og ansvarsbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed ved udførelsen af egne arbejdsopgaver. Eleven kan selvstændig løse følgende arbejdsopgaver: Udføre og anvende arbejdstegninger og montagevejledninger i et fremstillings og montage forløb. Udfører dokumentation ved montage, måling og indregulering. Medvirke ved afsætning af koter og linier, med nivellerings og laserapparat. Eleven samarbejder / koordinerer med andre ved fællesopgaver. Styring og regulering Avanceret 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan foretage indstilling på nyt og fejlrette på eksisterende anlæg Eleven kan gøre rede for opbygning og virkemåde på forskellige styrings- og reguleringssystemer. Eleven kan overholde forskrifter vedr. el-installationer udskifte komponenter Eleven kan redegøre for, og anvende de for branchen almindelige forekommende skemaer og formularer Eleven kan anvende forskellige typer måleinstrumenter til måling af lufthastighed, temperatur og støj. Eleven har kendskab til opbygningen af forskellige ventilations- og miljøanlæg. Eleven anvender kvalitetssikringssystemer og udfylder div. Formularer i forbindelse med kvalitetsstyring. 39 af 87

40 Praktikregler Eleven anvender elektronisk og mekaniske hjælpemidler ved udførelse af styrings og reguleringsopgave. Eleven anvender gældende normer og standarter, samt katalog og faglitteratur ved indregulerings-opgaver Eleven kan anvende elektroniske hjælpemidler ved målinger og beregninger. Eleven udviser miljø og ansvarsbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed ved udførelsen af egne arbejdsopgaver. Eleven kan selvstændig løse følgende arbejdsopgaver: Udføre målinger, bestemme luftmængder samt kontrollere og indstille div. Komponenter på anlægget. Eleven samarbejder / koordinerer med andre ved fællesopgaver. Konstruktion Avanceret 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille formstykker, kanaler,rør og beslag til ventilationsanlæg. Eleven kan vælge hensigtsmæssig samlingsmetoder i konstruktionen. Eleven kan vælge materiale til fremstilling af komponenter. Eleven kan vælge metoder i forbindelse med tildannelse og produktion. Eleven kan arbejde efter egne og andres beskrivelser. Eleven kan søge informationer og data i forbindelse med konstruktionsopgave Eleven kan anvende forskellige bearbejdningsmaskiner og håndværktøj til bearbejdning af tyndplade. Eleven kan udføre produktionsopgaver som opfylder normer og standarter for faget. Eleven kan vælge dimensioner efter opgave. Eleven kan planlægge hensigtsmæssigt produktionsforløb. Eleven kan anvende forskellige tildannelses og samlingsmetoder ved produktion. Eleven kan selvstændig og i samarbejde med andre overholde sikkerheds og miljøregler. Eleven kan anvende elektroniske hjælpemidler ved målinger og beregninger. Eleven udviser miljø og ansvarsbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed ved udførelsen af egne arbejdsopgaver. Praktikregler Eleven kan selvstændig løse følgende arbejdsopgaver: Opmåle, konstruere, tildanne og fremstille almindelig komponenter til forskellige typer ventilations og miljøanlæg. 40 af 87

41 Eleven samarbejder / koordinerer med andre ved fællesopgaver. Ventilationsmontage Avanceret 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan udtage materialer efter tegninger og beskrivelse. Eleven kan udføre montage af egne fremstillede og indkøbt dele til forskellige typer ventilations- og klimaanlæg. Eleven kan udføre korrekt montering af div. Komponenter i henhold til specifikationer og normer, herunder stærkstrøms- reglementet. Eleven kan foretage tæthedsprøvning og funktionsprøve på ventilationsanlæg Eleven kan foretage planlægning og montage i samarbejde med andre. Eleven kan udføre dokumentation og kvalitetssikring ved montage. Eleven har kendskab til byggepladsers indretning. Eleven har kendskab til almindelige forekommende befæstigelsesteknikker Eleven kan foretage montage vha. forskellige samlings/ ophængningsmetoder. Eleven kan anvende elektroniske hjælpemidler ved målinger og beregninger. Eleven udviser miljø og ansvarsbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed ved udførelsen af egne arbejdsopgaver. Praktikregler Eleven kan selvstændig løse følgende arbejdsopgaver: Forberede og foretage montage af ventilations/ miljøanlæg efter tegning og beskrivelser Eleven samarbejder / koordinerer med andre ved opgaven. Klimateknik Avanceret 0,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan gøre rede for opbygning og virkemåden af forskellige typer ventilations- og klimaanlæg, Eleven kan gøre rede for de forskellige komponenters principielle opbygning og virkemåde, samt deres placering i rør, luftindtag og afkast. Eleven kan foretage bestemmelse af kastelængder og karakteristika ud fra valg af armaturtyper, ved hjælp af leverandør kataloger/ specifikationer. Eleven kan foretage klimatekniske målinger ved anvendelse af forskellige måleinstrumenter. Eleven skal være i stand til at søge informationer vedr. komponen- 41 af 87

42 Praktikregler ter- og armaturer, ved hjælp af IKT, brochure og katalogmateriale. Eleven kan foretage dokumentation ved udfyldelse af måleskemaer. Eleven kender til bygningsreglement- og normer samt SBI anvisninger. Eleven kan anvende elektroniske hjælpemidler ved målinger og beregninger. Eleven udviser miljø og ansvarsbevidsthed i forhold til økonomi og ressourcespild. Eleven udviser kvalitets- og sikkerhedsbevidsthed ved udførelsen af egne arbejdsopgaver. Eleven kan selvstændig løse følgende arbejdsopgaver: Fastlægge luftbehov / luftskifte ud fra gældende regler. Foretage eftersyn på anlæg, samt udfylde tilstands rapport og med baggrund i denne, foreslå evt. forbedringer/ ændringer. Eleven samarbejder / koordinerer med andre ved fællesopgaver. Svejser Mål og øvrige rammer Tegningsforståelse og dokumentation C Rutineniveau 0,5 uge Tegninger af stålkonstruktioner m.v. Eleven kan aflæse symboler og signaturer for svejsning og kantbearbejdning. Eleven kan aflæse arbejdstegninger, og omsætte informationer til praktisk arbejde Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Eleven skal kunne aflæse arbejdstegninger og styklister i forbindelse med produktion, og fremstille og samle emner efter tegninger. Termisk sammenføjning G Avanceret niveau 4,5 uger Mål og øvrige rammer Eleven har opnået følgende kompetencer indenfor, proces 111, proces og proces 141: Eleven skal udføre proces 111 og proces i stillingerne PD- FW,PE-BW og H-LO 45 (EN 287-1) idet kravet er niveau B efter EN Eleven kan udføre proces 141 i stillingerne PC-BW og H-LO 45 (EN287-1), idet kravet er niveau B 136 efter EN Eleven kan betjening og vedligeholde svejseudstyr. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven kan indstille svejseparametrene til forskellig sømform og materialetykkelse. 42 af 87

43 Eleven kan bedømme svejsekvalitet og svejsefejl udfra gældende standarder. Eleven har kendskab til svejsemetodernes anvendelighed og har kendskab til den generelle svejseteori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved svejsearbejde. Eleven kan vælge elektrodetype i forhold til sømtype og materialetykkelse. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger og selvstændigt kunne betjene og vedligeholde udstyr. Eleven skal kunne samarbejde med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Materialeteknologi. Rutineniveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven har forståelse for valg af materialer og tilsatsmaterialer, og håndtering af materialer og tilsatsmaterialer. Eleven kender til beregning af kulstofækvivalenter og betydningen heraf. Eleven har viden om varmebehandling af stål. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Eleven skal kunne håndtere materialer og tilsatsmaterialer på en korrekt måde. Mål og øvrige rammer Afkortning og tildannelse. F Avanceret niveau 0,5 uge Formålet er at eleven kan benytte flammeskæringudstyr til relevante arbejdsopgaver. Eleven kan betjening og vedligeholdelse af udstyr til flammeskæring. Eleven overholder reglerne vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø. Eleven indstiller parametre til skæring af forskellige typer af plader, rør og profiler. Eleven har kendskab til skæremetodens anvendelighed og har kendskab til den generelle teori. Eleven udviser ansvars- og miljøbevidsthed ved arbejdet. Eleven anvender sikkerhedsmæssigt forsvarligt skæreudstyr og vælger korrekt skæreværktøj til en given opgave. Eleven flammeskærer lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler 43 af 87

44 Praktikregler således, at tolerancekravet i DS 326 serie B overholdes. Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver: Udfører skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver og betjene og vedligeholde udstyret. Eleven samarbejder med andre ved udførelse af arbejdsopgaver. Mål og øvrige rammer Maskinel bearbejdning med styrede maskiner. (robotsvejsning) Begynderniveau 0,5 uge Svejserobot Eleven kan fremstille simple programmer til cnc-styret maskine, og fremstiller emner ved hjælp af maskiner. Eleven udviser ansvarsbevidsthed ved at overholde gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser. Eleven anvender svejserobot til svejsning af enkle emner. Praktikregler Eleven kan under vejledning løse følgende arbejdsopgaver : Udfører simpel programmering i forbindelse med produktion. Eleven skal kunne samarbejde med en eller flere ved udførelse af arbejdsopgaver. Svejseprocedurer og svejsespecifikationer (certificeringsregler) Avanceret niveau 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan redegøre for reglerne for certificering og certifikaternes dækningsområder. Eleven kan læse og efterleve procedurer og specifikationer for svejsning. Eleven kender den generelle svejseteori, således at eleven kan besvare svejseteoretiske spørgsmål, der stilles i forbindelse med certificering. Praktikregler Eleven kan løse følgende arbejdsopgaver : Eleven kan arbejde efter svejseforskrifter. Almene og personlige kompetencer De almene og personlige kompetencer udgør en del af den færdiguddannedes profil. Målene skal tilstræbes opnået for alle elever i uddannelsens 8 specialer. De almene og personlige kompetencer er ikke angivet i fagplanen, og er således ikke beskrevet med et fast tidsforbrug, idet undervisningen forudsættes integreret i undervisningen i områdefag og specialefag. Almene og personlige kompetencer Mål og øvrige rammer Samarbejde : Eleven kan arbejde i teams og arbejde med mennesker med forskellig social baggrund. Sproglige, matematiske og rumlige kompetencer : Eleven kan 44 af 87

45 Praktikregler vurdere og strukturere data og har rumlig forståelse. Sociale og personlige kompetencer: Eleven har evne til at kunne samarbejde og kunne bidrage til udvikling af arbejdet. Evne til at kunne lære nyt og tage ansvar. Problemløsning: Eleven kan analysere et problem i forhold til faglige problemstillinger, og have evne til at løse uforudsete problemer alene eller sammen med andre. Læringskompetence: Eleven har evne og vilje til at tage ansvar for egen læring. IT kompetencer: Eleven anvender IT som værktøj til opgaveløsning og kommunikation under hele uddannelsesforløbet. Eleven kan anvende tekstbehandling og regneark til hjælp med dokumentation af det udførte arbejde. Der lægges vægt på, at eleven får lejlighed til at udvikle sine almene og personlige kompetencer gennem: Udvise fleksibilitet og ansvarlighed Selvstændigt vidensøgning til givne opgaver Deltagelse i virksomhedens kvalitetsstyring Deltagelse i projektorganiserede opgaver Muligheder for at foretage selvstændige dispositioner og træffe selvstændige beslutninger vedrørende arbejdets tilrettelæggelse og udførelse. Valgfri specialefag Til bekendtgørelsens 18 Som led i skoleuddannelsen og inden for rammerne af den fastsatte tid for denne vælger eleven og praktikvirksomheden 1 uges undervisning i specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans for specialerne klejnsmed, smed (aluminium), smed (rustfast) og smed (plade og konstruktion) og Svejser. For specialet VVS-Energiteknik vælger eleven og praktikvirksomheden 6 uges undervisning i specialefag, der vurderes at have særlig interesse eller beskæftigelsesmæssig relevans. Valget foretages blandt oversigt over specialemoduler. Bilag 15 til vejledningen. Erhvervsrettet påbygning Eleven og virksomheden kan, ligeledes fra bilaget til vejledningen, vælge moduler til erhvervsrettet påbygning af op til 4 ugers varighed, jf. hovedbekendtgørelsens 15, stk. 4. Erhvervsrettet påbygning gennemføres ud over det for uddannelsen eller specialet normerede antal skoleuger. Bedømmelse m.v. Til bekendtgørelsens 22 Svendeprøven Til bekendtgørelsens af 87

46 Grundlaget for smedeuddannelsen er fagbeskrivelserne, der er udarbejdet af branchernes repræsentanter og godkendt af de faglige udvalg. Fagbeskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og er derfor også grundlaget for svendeprøvebedømmelsen. Efterfølgende retningslinier er således bindeleddet mellem fagbeskrivelserne og den konkrete svendeprøve. Tilvejebringelse af opgaver Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg udarbejder forslag til opgaver for svendeprøven. Svendeprøven bedømmes ud fra de fagbeskrivelser, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og vejledningen for uddannelsen. Rammer for prøveafvikling og -bedømmelse Den faglige prøve gennemføres tidligst 6 måneder før udlæringsdatoen for alle elever og afvikles på teknisk skole i forbindelse med det afsluttende skoleophold og bedømmelsen foretages af 2 censorer (skuemestre) repræsenterende henholdsvis arbejdsgiverside og arbejdstagersiden i det faglige udvalg samt en lærer udpeget af skolen. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Iværksættelse af prøven Skuemestrene indvarsles til bedømmelse ca. 3-4 uger før prøven, idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Metalindustriens Lærlingeudvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder den lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøven. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Lærlingeudvalg, kan medtages ved bedømmelsen. Svendeprøvens opgaveformulering Svendeprøvens overordnede rammer for: Klejnsmed, smed (aluminium) smed (rustfast), smed (plade og konstruktion) og smed (bygning og landbrug) Følgende sider udgør de overordnede rammer for udførelsen og bedømmelsen af den praktiske og teoretiske svendeprøve opgave for specialerne klejnsmed, smed (aluminium), smed (rustfast), smed (plade og konstruktion) og smed (bygning og landbrug). Svendeprøvens omfang: Prøvens grundlag udføres som en kombination af en individuel obligatorisk opgave, og et selvvalgt projekt, med dertil hørende dokumentation. Projektet skal laves som en gruppeopgave. Opgaven til projektet skal godkendes af skole og skuemestrene. Indhold: Det selvvalgte projekt er afgrænset til at indeholde materialer og arbejdsprocesser, der er typisk for specialerne jf. målet for uddannelsen. Arbejdsprocesser og materialetyper, der ikke indgår i projektet, skal tilgodeses ved valg af obligatorisk opgave. Obligatoriske opgaver stilles til rådighed af Metalindustriens Lærlingeudvalg. Den tekniske dokumentation omhandler teoretiske og faglige begrundelser, samt styklister og tegningssæt. 46 af 87

47 Prøveform: 1. Den obligatoriske opgave løses individuelt og selvstændigt. 2. Det selvvalgte projekt, og den tekniske dokumentation løses af grupper på 2-4 personer. 3. Gruppens arbejdsfordeling skal sikre, at alle deltagerne kan bedømmes i henhold til projektets indhold, alle skal udføre tegninger og svejsninger m.v. 4. Den enkelte elevs arbejde på projektet og den tekniske dokumentation skal være identificerbar med henblik på en individuel bedømmelse. : Grundlaget for Svendeprøvens samlede varighed pr. elev udgør 102 klokketimer, som fordeler sig på følgende måde: 46 timer til udarbejdelse af teknisk dokumentation. 5 timer til udarbejdelse af konklusion. 51 timer til praktisk prøve fordelt mellem projekt og obligatorisk opgave. For specialet smed (bygning og landbrug) indgår der en fejlfindings opgave af 5 klokketimers varighed som er en del af den praktiske prøve. Kvalitetsniveau for praktiske opgaver: Kvalitet og tolerancer: Tolerancer på mål uden direkte tolerance angivelse; de udførte opgaver skal opfylde krav svarende til DS 326 serie B uanset fremstillingsmåden. Svejsninger Kvaliteten af svejsninger skal opfylde kravene i DS/EN niveau C. Materialer til projektopgaven: Der anvendes stålkvaliteter jf. EN Gruppe W 01 Teknisk dokumentation: Projektbeskrivelse: En beskrivelse af produktet og mulige problemstillinger i arbejdsprocessen, herunder produktionstid pr. produkt, materialedimensionering, anvendelse af svejseprocesser og øvrige bearbejdnings metoder (skal godkendes af lærer og skuemestre). Begrundelse af opgaveløsning: Faglig og teknisk begrundelse for valgte opgave løsninger, samt en beskrivelse af, hvad den enkelte i gruppen har udført på projektproduktet. Kvalitetskrav: beskrivelse af kvalitetskrav til produktet jf. standarder. Tegninger og styklister: Der udarbejdes og samles et tegningssæt som dokumentation for projektopgavens løsning. Materialet skal indeholde: 1. Tegninger med angivelser af mål og dimensioner jf. DS 128, 129 og 2553 (hver elev i gruppen skal tegne mindst én af sine tegninger i et cad program) 2. Isometrisk tegning af projektet (godkendes af lærer og skuemestre) 3. Styklister med angivelser af tegningsnummer og anvendte materialer. (Styklisten skal udarbejdes i et valgfrit Pc-program). Konklusionen: En fælles evaluering af det færdige produkt, herunder evt. konstruktionsændringer og fremstillingsproblemer. Arbejdsprocessen, herunder samarbejdet i gruppen evalueres enkeltvis. (Konklusionen udarbejdes efter projektet er afsluttet. Der er afsat 5 klokketimer) 47 af 87

48 Bedømmelsen: Bedømmelse og evaluering sker i overensstemmelse med bedømmelsesplanen. De praktiske opgaver og den skriftlige dokumentation bedømmes af 2 skuemestre og holdets lærer, (eksaminator) Processen, herunder gruppesamarbejdet, og kreativitet samt overholdelse af arbejdsmiljø regler evalueres under den mundtlige eksamination af eleven. Ved opgaven må alle tidligere udleverede undervisningsmaterialer medbringes Instruktionen fremgår i øvrigt af skolens eksamensregulativ. Svendeprøvens overordnede rammer for: VVS-Energitekniker Følgende sider udgør sammen de overordnede rammer for udførelsen og bedømmelsen af den praktiske og teoretiske svendeprøveopgave for specialet. Svendeprøvens omfang: Prøvens grundlag udføres som en kombination af en individuel obligatorisk opgave, og et selvvalgt projekt, med dertil hørende dokumentation. Projektet skal laves som en gruppeopgave. Opgaven til projektet skal godkendes af skole og skuemestrene. Indhold: Det selvvalgte projekt er afgrænset til at indeholde materialer og arbejdsprocesser, der er typisk for specialerne jf. målet for uddannelsen. Arbejdsprocesser og materialetyper, der ikke indgår i projektet, skal tilgodeses ved valg af obligatorisk opgave. Obligatoriske opgaver stilles tilrådighed af Metalindustriens Lærlingeudvalg og udvælges af læreren. Den tekniske dokumentation omhandler teoretiske og faglige begrundelser, samt styklister og tegningssæt jf. specificeret krav på næste side. Prøveform: 1. Den obligatoriske opgave løses individuelt og selvstændigt. 2. Det selvvalgte projekt og den tekniske dokumentation løses af grupper på 2-4 personer. 3. Gruppens arbejdsfordeling skal sikre, at alle deltagerne kan bedømmes i henhold til projektets indhold. Alle skal udføre tegninger og svejsninger m.v. 4. Den enkelte elevs arbejde på projektet og den tekniske dokumentation skal være identificerbar med henblik på en individuel bedømmelse. : Svendeprøvens samlede varighed pr. elev udgør 51 klokketimer, som fordeler sig på følgende måde: 30 timer til udarbejdelse af teknisk dokumentation. 3 timer til udarbejdelse af konklusion. 18 timer til praktisk prøve fordelt mellem projekt og obligatorisk opgave. Kvalitetsniveau for praktiske opgaver: Kvalitet og tolerancer: 48 af 87

49 Tolerancer på mål uden direkte toleranceangivelse; de udførte opgaver skal opfylde krav svarende +/- 2 mm uanset fremstillingsmåden. Kvaliteten skal være den for specialet gældende. Svejsninger Kvaliteten af svejsninger skal opfylde kravende i DS/EN niveau C. Teknisk dokumentation: Projektforslag: En kort beskrivelse af det projekt som gruppen påtænker at udføre med forslag til hvilken del det skat udføres i praktik. (Godkendes af lærer og skuemestrene, men indgår ikke i bedømmelsen). Projektbeskrivelse: En beskrivelse af projektet med dimensioner og eventuelt isometriske skitser. Begrundelse for den valgte opgaveløsning, samt en beskrivelse af, hvad den enkelte i gruppen har udført på projektproduktet (skal godkendes af faglærer og skuemestre). Tegninger og dokumentation. Der udarbejdes og samles et tegningssæt og en materialeliste som dokumentation for projektopgavens opgaveløsning:. Materialet skal indeholde: Plantegning af installationen på en grundplan af bygningen. Tegningen udføres med blyant. (godkendes af lærer og skuemestre) Isometrisk diagramtegning af projektet efter DS/ISO 4067, 1 og 2 udføres med cad program (godkendes af lærer og skuemestre) Der udføres dimensionering af projektet Materialelister med angivelser af anvendte materialer. (Styklisten skal udarbejdes i et valgfrit Pc-program). Bruger/driftsvejledning der udarbejdes drift og brugervejledning for projektet med bilag. Kvalitetssikringsbeskrivelse Der udarbejdes kvalitetssikringsdokumentation for hele projektet. Konklusionen: En fælles evaluering af det færdige produkt, herunder evt. konstruktionsændringer og fremstillingsproblemer. Arbejdsprocessen, herunder samarbejdet i gruppen evalueres enkeltvis. (Konklusionen udarbejdes efter projektet er afsluttet. Der er afsat 3 klokketimer) Bedømmelsen: Bedømmelse og evaluering sker i overensstemmelse med bedømmelsesplanen. De praktiske opgaver og den skriftlige dokumentation bedømmes af 2 skuemestre og holdets lærer. Processen, herunder gruppesamarbejdet, og kreativitet samt overholdelse af arbejdsmiljøregler evalueres under samtalen mellem eleven, skuemestrene og holdets lærer. De skriftlige prøver for specialet svejser. Prøven afvikles efter reglerne i den til enhver tid gældende SBC-2 De praktiske prøver for specialet svejser Prøven afholdes i den afsluttende uge af sidste skoleperiode. De praktiske prøver består af 2 skolecertifikater i to forskellige processer efter elevens eget valg. Eleven vælger skolecertifikat i stumpsømme plade eller rør. Certifikatprøverne afvikles efter reglerne i den til enhver tid gældende SBC-244. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter for hvert af følgende bedømmelseskriterier - i alt tre karakterer. 49 af 87

50 Overholdelse af mål og data Arbejdets udførelse Helhedsindtryk Den teoretiske prøve for smed (bearbejdning) Opgaven løses selvstændigt, idet alle former for hjælpemidler må anvendes. Opgaverne består af en opgave med et antal skriftlige spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Opgaven skal løses inden for 2 klokketimer. Den praktiske prøve for smed (bearbejdning) Den praktiske prøve afholdes i sidste skoleperiodes sidste uge og består af en kombineret opgave med en varighed på 28 klokketimer. Opgaven omfatter følgende: 1) Afkortning og tildannelse. 2) Termisk sammenføjning. 3) Maskinel bearbejdning. 4) Maskinel bearbejdning med styrede maskiner. 5) Montage og demontage. Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter for hvert af følgende bedømmelseskriterier - i alt tre karakterer. Overholdelse af mål og data Arbejdets udførelse Helhedsindtryk Samtale efter værkstedsopgaven I forbindelse med bedømmelsen af værkstedsopgaven gennemføres efter prøveforløbet en samtale med eleven. Samtalen, der skal omhandle den aktuelle opgave, må ikke have karakter af mundtlig eksamination. Formålet med samtalen er, at give eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode. Elevens redegørelse indgår som et element i den samlede vurdering af eleven. De to skuemestre meddeler lærlingen eksamensresultatet umiddelbart efter, at karakteren er beregnet. Generelt om bedømmelse og karaktergivning Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige krav, der er opstillet for den pågældende uddannelse (absolut karaktergivning). Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne i forhold til klassens øvrige karakterer (relativ karaktergivning). Hvis svendeprøven er udført på kortere tid end fastsat i bekendtgørelsen og prøven i øvrigt opfylder alle specifikationer skal dette indgå positivt i bedømmelsen af prøven. Eleven oplyses efter bedømmelsen om vedkommende har bestået prøven ved angivelse af konkret karakter. Karakter påføres efterfølgende svendebrevet af Metalindustriens Lærlingeudvalg. Karakterberegning I forbindelse med beregning af svendeprøvekarakteren anvendes udtrykket "Delkarakterer" om de karakterer, der fremkommer som et resultat af votering vedrørende henholdsvis den teoretiske prøve og værkstedsopgaven. 50 af 87

51 For at bestå svendeprøven kræves, at delkarakteren for den teoretiske prøve er mindst 2, og at delkarakteren for værkstedsopgaven er mindst 2. Delkarakteren 2 kan ikke fremkomme ved oprunding. Den endelige svendeprøvekarakter fastsættes efter afrunding til et tal i 7-skalaen, dog således, at karaktererne 2 og 12 ikke kan fremkomme ved forhøjelse og karakteren -03 ikke ved nedrunding. Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede svendeprøvekarakter påføres svendebrevet. For yderligere oplysninger henvises til "Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse" Indstilling til ny svendeprøve Skolen og det faglige udvalg skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende svendeprøve, en ny prøve i den delprøve (skriftlig eller praktisk), hvor eleven ikke har opnået mindst karakteren 2. Eleven kan kun deltage i én omprøve, idet skolen efter samråd med det faglige udvalg dog kan tillade en ny omprøve, hvis særlige omstændigheder foreligger. Videregående uddannelse Ved eventuel videreuddannelse kan elevens valg af niveau i en række af smederuddannelsens fag have betydning. Dette gælder også valget valgfri specialefag og/eller fag i erhvervsrettet eller studierettet påbygning. Det er derfor vigtigt, at eleven allerede under hovedforløbets første skoleperiode orienteres om disse muligheder og derved får mulighed for at erhverve de fornødne adgangskvalifikationer. Typiske videre uddannelsesmuligheder for elever med et svendebrev i et af smedeuddannelsens specialer vil være: Produktionsteknolog (KVU) Diplomingeniør For yderlige informationer henvises til de respektive uddannelsesinstitutioner og uddannelsesbekendtgørelser. Kvalitetssikring i henhold til Hovedbekendtgørelsen 4 Det påhviler alle aktører i erhvervsuddannelserne at medvirke til sikring af uddannelseskvaliteten. Det Faglige Udvalg for Smede og Stålkonstruktioner og Uddannelsesstyrelsen vurderer og tilretter løbende kvaliteten af uddannelsens indhold og gennemførelse. Vurderingen og tilretningen, der er centreret om nedennævnte parametre, foretages dels via fastlagte rutiner for arbejdet i det faglige udvalg, Uddannelsesstyrelsen og de lokale uddannelsesudvalg og dels via tilbagemeldinger fra skoler og erhvervsvirksomheder inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod. Der arbejdes med følgende kvalitetsparametre: Opfyldelse af uddannelsens formål og mål 51 af 87

52 Det faglige udvalg tager løbende initiativer til at bringe uddannelsens afsluttende prøver i overensstemmelse med de aktuelle uddannelsesmål. Udvalget får oplyst alle eksamensresultater og har faste rutiner for behandling af dumpesager, herunder for aflæggelse af besøg på elevens praktikvirksomhed. Udvalget uddanner og har løbende dialog med såvel fagets skuemestre som de organisationsudpegede medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg. Uddannelsens bredde, herunder den faktiske anvendelse af de givne tilvalgsmuligheder. Det faglige udvalg foretager løbende tilretning af uddannelsesbredden, således at variationsmulighederne for de valgfri specialefag, og hermed erhvervsrettet påbygning, afspejler elevernes og virksomhedernes kompetence- og kvalifikationsbehov. Uddannelsens relevans i relation til udviklingen i de beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig mod. Det faglige udvalg følger løbende de generelle udviklingstendenser inden for det beskæftigelsesområde, uddannelsen retter sig mod og foretager på baggrund heraf de fornødne justeringer af uddannelsens mål og indhold. Specifikke tilretninger og mindre geografiske variationer i uddannelsen sikres gennem de lokale uddannelsesudvalgs medvirken ved udformning af de lokale undervisningsplaner. Kvalitetssikring af uddannelsens praktikdel Kvaliteten af praktikuddannelsen sikres gennem det faglige udvalgs procedurer for godkendelse af praktikvirksomheder og behandling af klagesager. Information til, og samarbejde med, praktikvirksomhederne varetages på lokalt plan af de lokale uddannelsesudvalg. Undervisningsministeriet, den 7. september 2007 SØREN HANSEN Afdelingschef / Gert Nielsen 52 af 87

53 Bilag 1 Kompetencebeskrivelse for smedeuddannelsens praktiske dele, for specialet klejnsmed. Her beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger. Kompetencebeskrivelserne er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelses-elev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen. Afkortning og tildannelse: Kan udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Termisk sammenføjning: Kan udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger relateret til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Kan selvstændigt og i samarbejde med andre udføre relevante arbejdsopgaver og kan reglerne vedrørende sikkerhed, arbejdsmiljø og sundhed m.v. Maskinel og manuel bearbejdning: Kan på rutine niveau anvende maskiner til valsning, bukning, flammeskæring samt efterbearbejde relevante konstruktioner, så de fremstår efter normer og regler for det pågældende arbejde, varmeretning af plade, rør og profilkonstruktioner, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner: Kan fremstille programmer til cnc-styret maskine, opstille og indkøre cnc-styret maskine, vælge metode og udstyr til fremstillingsopgaver, samt vurdere de færdige opgaver med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav og overholde gældende sikkerheds og miljøbestemmelser. Måleteknik: Kan på rutine niveau udvælge relevante måleværktøjer til en given opgave samt udføre opmærkning efter tegning og stykliste. Har kendskab til målemetoder, der anvendes ved montagearbejde, og har forståelse for vejrets indvirkning på måleresultater Tegningsforståelse og dokumentation: Kan anvende CAD-systemer til retvinklet projektionstegning samt ISO-metrisk tegning, udføre tegninger af relevante installationer ved anvendelse af symboler og signaturer, overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129. Kan udføre europæisk retvinklet projektionstegning af relevante konstruktioner ved anvendelse af standardiserede linier og symboler, samt er i stand til at skaffe data over relevante komponenter ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og elektroniske medier internettet m.m. Kan løse udfoldningsopgaver til pladekonstruktioner, har kendskab til opbygning og indhold af brugervejledninger. Montage og demontage: Kan ud fra tegninger, diagrammer, styklister og funktionsbeskrivelser udføre montering af enkeltdele og elementer til en færdig helhed udfra gældende standarder og normer. 53 af 87

54 Meritangivelse for smedeuddannelsens speciale klejnsmed Bilag 2 Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne m.v.(meritbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 539 af 19/06/1996 Fagets navn Områdefag i Grundforløbet: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling Automation Bearbejdningsteknik Montage- og installationsteknik Måleteknik Sammenføjningsteknik Tegningsforståelse og dokumentation Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet (URO-fag): Maskin og værktøjskendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Termisk sammenføjning Fremstilling af emner Tegningsforståelse og cadkonstruktion Bearbejdningsteknik Afkortning og tildannelse Afkortning og tildannelse Termisk sammenføjning Maskinel og manuel bearbejdning Meritangivelse De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området håndværk og teknik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb. Grundkursus for jern- og metalindustrienarbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Grundlæggende svejse- og konstruktionsarbejde Tildannelse af rør Tig- svejsning adgang Mag- svejsning adgang Lysbue- svejsning adgang Plade profil og rør Lysbuesvejsning af kantsømme Lysbuesvejsning af stumpsømme plade Lysbuesvejsning af stumpsømme - skæve stillinger Lysbuesvejsning af stumpsømme - rør MAG-svejsning af stumpsømme plade, massiv tråd MAG-svejsning af stumpsømme - rør, massiv tråd TIG-svejsning af ulegeret og lavtlegeret rør Plade- og profilbearbejdning 54 af 87

55 Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Måleteknik Tegningsforståelse og dokumentation Montage og installationsteknik Sammenføjningsteknik Specialefag i hovedforløbet: Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Specialefag i hovedforløbet Tegningsforståelse og dokumentation Termisk sammenføjning Afkortning og tildannelse Montage og demontage CNC, skæring, klipning, valsning og kantpresse Tegningslæsning. Plade, profil og rørarbejde. Isometrisk tegningslæsning Manuel pladeudfoldning CAD - baseret pladeudfoldning Ingen Ingen CNC- kantpresse CNC- Skæring CNC- Klipning CNC- Valsning Ingen Bilag 3 Kompetencebeskrivelse for smedeuddannelsens praktiske dele, for specialet smed (plade og konstruktion). Her beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger. Kompetencebeskrivelserne er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelses-elev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen. Afkortning og tildannelse: Kan udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Termisk sammenføjning: Kan udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger relateret til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Kan selvstændigt og i samarbejde med andre udføre relevante arbejdsopgaver og kan reglerne vedrørende sikkerhed, arbejdsmiljø og sundhed m.v. Maskinel og manuel bearbejdning: Kan på rutine niveau anvende maskiner til valsning, bukning, flammeskæring samt efterbearbejde relevante konstruktioner, så de fremstår efter normer og regler for det pågældende arbejde, varmeretning af 55 af 87

56 plade, rør og profilkonstruktioner, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner: Kan fremstille programmer til cnc-styret maskine, opstille og indkøre cnc-styret maskine, vælge metode og udstyr til fremstillingsopgaver, samt vurdere de færdige opgaver med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav og overholde gældende sikkerheds og miljøbestemmelser. Måleteknik: Kan på rutine niveau udvælge relevante måleværktøjer til en given opgave samt udføre opmærkning efter tegning og stykliste. Har kendskab til målemetoder, der anvendes ved montagearbejde, og har forståelse for vejrets indvirkning på måleresultater Tegningsforståelse og dokumentation: Kan anvende CAD-systemer til retvinklet projektionstegning samt ISO-metrisk tegning, udføre tegninger af relevante installationer ved anvendelse af symboler og signaturer, overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129. Kan udføre europæisk retvinklet projektionstegning af relevante konstruktioner ved anvendelse af standardiserede linier og symboler, samt er i stand til at skaffe data over relevante komponenter ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og elektroniske medier internettet m.m. Kan løse udfoldningsopgaver til pladekonstruktioner, har kendskab til opbygning og indhold af brugervejledninger. Montage og demontage: Kan ud fra tegninger, diagrammer, styklister og funktionsbeskrivelser udføre montering af enkeltdele og elementer til en færdig helhed udfra gældende standarder og normer. Meritangivelse for smedeuddannelsens speciale smed ( plade og konstruktion) Bilag 4 Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannserne m.v.(meritbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 539 af 19/06/1996 Fagets navn Områdefag i Grundforløbet: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling Automation Bearbejdningsteknik Montage- og installationsteknik Måleteknik Sammenføjningsteknik Tegningsforståelse og dokumentation Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet (UROfag): Maskin og værktøjskendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Termisk sammenføjning Fremstilling af emner Meritangivelse De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området håndværk og teknik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb. Grundkursus for jern- og metalindustrien Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Grundlæggende svejse- og konstruktionsarbejde Tildannelse af rør Tig- svejsning adgang Mag- svejsning adgang 56 af 87

57 Tegningsforståelse og cadkonstruktion Bearbejdningsteknik Afkortning og tildannelse Afkortning og tildannelse Termisk sammenføjning Maskinel og manuel bearbejdning Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Måleteknik Tegningsforståelse og dokumentation Montage og installationsteknik Sammenføjningsteknik Specialefag i hovedforløbet: Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Specialefag i hovedforløbet Tegningsforståelse og dokumentation Termisk sammenføjning Afkortning og tildannelse Montage og demontage Lysbue- svejsning adgang Plade profil og rør Lysbuesvejsning af kantsømme Lysbuesvejsning af stumpsømme plade Lysbuesvejsning af stumpsømme - skæve stillinger Lysbuesvejsning af stumpsømme - rør MAG-svejsning af stumpsømme plade, massiv tråd MAG-svejsning af stumpsømme - rør, massiv tråd TIG-svejsning af ulegeret og lavtlegeret rør Plade- og profilbearbejdning CNC, skæring, klipning, valsning og kantpresse Tegningslæsning. Plade, profil og rørarbejde. Isometrisk tegningslæsning Manuel pladeudfoldning CAD - baseret pladeudfoldning Ingen Ingen CNC- kantpresse CNC- Skæring CNC- Klipning CNC- Valsning Ingen 57 af 87

58 Bilag 5 Kompetencebeskrivelse for smedeuddannelsens praktiske dele, for specialet smed (rustfast) Her beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger. Kompetencebeskrivelserne er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelses-elev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen. Afkortning og tildannelse: Kan på begyndende niveau udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Termisk sammenføjning: Kan på rutine niveau udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger relateret til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Kan selvstændigt og i samarbejde med andre udfører relevante arbejdsopgaver og kan reglerne vedrørende sikkerhed, arbejdsmiljø og sundhed m.v. Maskinel og manuel bearbejdning: Kan på rutine niveau anvende maskiner til valsning, bukning og klipning samt efterbearbejde relevante konstruktioner, så de fremstår efter normer og regler for det pågældende arbejde, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner: Kan på rutine niveau fremstille programmer til cnc-styret maskine, opstille og indkøre cnc-styret maskine, vælge metode og udstyr til fremstillingsopgaver, samt vurdere de færdige opgaver med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav og overholde gældende sikkerheds og miljøbestemmelser. Måleteknik: Kan på rutine niveau udvælge relevante måleværktøjer til en given opgave samt udføre opmærkning efter tegning og stykliste,. Har kendskab til målemetoder, der anvendes ved montagearbejde og har forståelse for vejrets indvirkning på måleresultater. Tegningsforståelse og dokumentation: Kan på rutine niveau anvende CAD-systemer til retvinklet projektionstegning samt ISO-metrisk tegning, udføre tegninger af relevante installationer ved anvendelse af symboler og signaturer, overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129. Kan udføre europæisk retvinklet projektionstegning af relevante konstruktioner ved anvendelse af standardiserede linier og symboler, samt er i stand til at skaffe data over relevante komponenter ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller, elektroniske medier og internettet m.m. Kan løse udfoldningsopgaver til pladekonstruktioner og har kendskab til opbygning og indhold af brugervejledninger. Montage og demontage: Kan på rutine niveau ud fra tegninger, diagrammer, styklister og funktionsbeskrivelser udføre montering af enkeltdele og elementer til en færdig helhed udfra gældende standarder og normer. Maskinel bearbejdning: Kan anvende og vedligeholde relevante maskiner til fremstilling af opgaver, herunder fremstilling af plade og profiler efter givne standarder og tolerancer, under hensyntagen til gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser. Procesteknik: 58 af 87

59 Har kendskab til den procesbiotekniske industri og kan fremstille opgaver efter gældende sikkerhedsog miljøregler. Montage og demontage: Kan vælge metode og udstyr til montageopgaver under hensyntagen til gældende standarder og tolerancekrav og har færdighed og forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montageopgaver. Meritangivelse for smedeuddannelsens speciale smed (rustfast) Bilag 6 Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne m.v.(meritbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 539 af 19/06/1996 Fagets navn Områdefag i Grundforløbet: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling Automation Bearbejdningsteknik Montage- og installationsteknik Måleteknik Sammenføjningsteknik Tegningsforståelse og dokumentation Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet (UROfag) Maskin og værktøjskendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Termisk sammenføjning Fremstilling af emner Tegningsforståelse og cadkonstruktion Bearbejdningsteknik Afkortning og tildannelse Afkortning og tildannelse Termisk sammenføjning Meritangivelse De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området håndværk og teknik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb. Grundkursus for jern- og metalindustrien Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Grundlæggende svejse- og konstruktionsarbejde Tildannelse af rør Tig- svejsning adgang Mag- svejsning adgang Lysbue- svejsning adgang Smedeteknik Plade profil og rør Mag- svejsning af rustfri stål, massiv tråd Mag- svejsning af rustfri stål svær plade pulverfyldt tråd. Tig- svejsning af tyndvæggede rustfri rør Tig- svejsning af svær rustfri plade Tig- svejsning af sværvæggede rustfri rør 59 af 87

60 Maskinel og manuel bearbejdning Smedeteknik Plade- og profilbearbejdning Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Måleteknik Tegningsforståelse og dokumentation Montage og installationsteknik Sammenføjningsteknik Specialefag i hovedforløbet: Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Specialefag i hovedforløbet Tegningsforståelse og dokumentation Termisk sammenføjning Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Afkortning og tildannelse Overfladebehandling Efterbearbejdning CNC, skæring, klipning, valsning og kantpresse Smedeteknik Tegningslæsning. Plade profil og rørarbejde. Isometrisk tegningslæsning Manuel pladeudfoldning CAD-baseret pladeudfoldning Ingen Ingen CNC- Kantpresse CNC- Skæring CNC- Klipning CNC- Valsning Ingen Bilag 7 Kompetencebeskrivelse for smedeuddannelsens praktiske dele, for specialet smed (aluminium) Her beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger. Kompetencebeskrivelserne er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelses-elev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen. 60 af 87

61 Afkortning og tildannelse: Kan på begyndende niveau udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Termisk sammenføjning: Kan på rutine niveau udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger relateret til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Kan selvstændigt og i samarbejde med andre udfører relevante arbejdsopgaver og kan reglerne vedrørende sikkerhed, arbejdsmiljø og sundhed m.v. Maskinel og manuel bearbejdning: Kan på rutine niveau anvende maskiner til valsning, bukning, flammeskæring samt efterbearbejde relevante konstruktioner, så de fremstår efter normer og regler for det pågældende arbejde, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner: Kan på rutine niveau fremstille programmer til cnc-styret maskine, opstille og indkøre cnc-styret maskine, vælge metode og udstyr til fremstillingsopgaver, samt vurdere de færdige opgaver med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav og overholde gældende sikkerheds og miljøbestemmelser. Måleteknik: Kan på rutine niveau udvælge relevante måleværktøjer til en given opgave samt udføre opmærkning efter tegning og stykliste,. Har kendskab til målemetoder, der anvendes ved montagearbejde og har forståelse for vejrets indvirkning på måleresultater. Tegningsforståelse og dokumentation: Kan på rutine niveau anvende CAD-systemer til retvinklet projektionstegning samt ISO-metrisk tegning, udføre tegninger af relevante installationer ved anvendelse af symboler og signaturer, overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129. Kan udføre europæisk retvinklet projektionstegning af relevante konstruktioner ved anvendelse af standardiserede linier og symboler, samt er i stand til at skaffe data over relevante komponenter ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller, elektroniske medier og internettet m.m. Kan løse udfoldningsopgaver til pladekonstruktioner og har kendskab til opbygning og indhold af brugervejledninger. Sammenføjningsteknik: Har på rutine niveau kendskab til sammenføjningsmetoder i aluminium, herunder limning, nitning, hårdlodning og andre relevante sammenføjningsmetoder, under hensyntagen til gældende standarder og tolerancekrav. Materialeteknologi: Kan vælge bedst egnede materialetype udfra en given opgave og har kendskab til legeringselementer og deres betydning for relevante materialer, har viden om relevante profilers bearbejdelighed i forhold til profilens oprindelige tildannelse f.eks. støbt eller valset og kan afgøre svejselighed, svejsemetode og tilsatsmateriale. Maskinel bearbejdning: Kan anvende og vedligeholde relevante maskiner til fremstilling af opgaver, herunder spåntagning efter givne standarder og tolerancer, under hensyntagen til gældende sikkerheds- og miljøbestemmelser. Forarbejde: Kan anvende og vedligeholde udstyr og værktøj i forbindelse med afrensning af relevante materialer under hensyntagen til regler om sikkerhed og arbejdsmiljø. Montage og demontage: Kan vælge metode og udstyr til montageopgaver under hensyntagen til gældende standarder og tolerancekrav og har færdighed og forståelse for valg af arbejds- og sammenføjningsmetode i forbindelse med montageopgaver. 61 af 87

62 Meritangivelse for smedeuddannelsens speciale smed (aluminium) Bilag 8 Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne m.v. (Meritbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 539 af 19/06/1996 Fagets navn Meritangivelse Områdefag i grundforløbet: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling gende karakter. De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæg- Automation Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har Bearbejdningsteknik forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området håndværk og teknik. Montage- og installationsteknik Måleteknik Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, Sammenføjningsteknik skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse Tegningsforståelse og dokumentation af et ordinært uddannelsesforløb. Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet (UROfag): Maskin og værktøjskendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Termisk sammenføjning Fremstilling af emner Tegningsforståelse og cadkonstruktion Bearbejdningsteknik Afkortning og tildannelse Afkortning og tildannelse Termisk sammenføjning Maskinel og manuel bearbejdning Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Måleteknik Tegningsforståelse og dokumentation Grundkursus for jern- og metalindustrien Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Grundlæggende svejse- og konstruktionsarbejde Tildannelse af rør Tig- svejsning adgang Mag- svejsning adgang Lysbue- svejsning adgang Smedeteknik Plade, profil og rør Mig- svejsning af aluminium kantsøm Mig- svejsning af aluminium stumpsøm Tig- svejsning af tyndere plade aluminium Tig- svejsning af svær plade aluminium Plade- og profilbearbejdning CNC, skæring, klipning, valsning og kantpresse Tegningslæsning, Plade, profil og rørarbejde. Isometrisk tegningslæsning Manuel pladeudfoldning CAD-baseret pladeudfoldning 62 af 87

63 Montage og installationsteknik Sammenføjningsteknik Specialefag i hovedforløbet: Maskinelbearbejdning med styrede maskiner Specialefag i hovedforløbet Tegningsforståelse og dokumentation Termisk sammenføjning Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Afkortning og tildannelse Overfladebehandling Efterbearbejdning Ingen. Ingen CNC-kantpresse CNC- Skæring CNC- Klipning CNC- Valsning Ingen Bilag 9 Kompetencebeskrivelse for smedeuddannelsens praktiske dele, for specialet smed (bygning og landbrug). Her beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger. Kompetencebeskrivelserne er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelses-elev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen. Afkortning og tildannelse: Kan på begyndende niveau udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Termisk sammenføjning: Kan på rutine niveau udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Kan selvstændigt og i samarbejde med andre udføre relevante arbejdsopgaver. Maskinel og manuel bearbejdning: Kan på rutine niveau anvende maskiner til valsning, bukning, flammeskæring, efterbearbejde relevante konstruktioner, så de fremstår efter normer og regler for det pågældende arbejde, varmeretning af plade, rør og profilkonstruktioner, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner: Kan på rutine niveau fremstille programmer til cnc-styret maskine, opstille og indkøre cnc-styret maskine, vælge metode og udstyr til fremstillingsopgaver, samt vurdere de færdige opgaver med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav. 63 af 87

64 Måleteknik: Kan på rutine niveau udvælge relevante måleværktøjer til en given opgave samt udføre opmærkning efter tegning og stykliste. Har kendskab til målemetoder, der anvendes ved montagearbejde, samt har forståelse for vejrets indvirkning på måleresultater. Tegningsforståelse og dokumentation: Kan på rutine niveau anvende CAD-systemer til retvinklet projektionstegning samt ISO-metrisk tegning, udføre tegninger af relevante installationer ved anvendelse af symboler og signaturer, overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129. Kan udføre europæisk retvinklet projektionstegning af relevante konstruktioner ved anvendelse af standardiserede linier og symboler, samt er i stand til at skaffe data over relevante komponenter ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og via elektroniske medier internettet m.m. Kan løse udfoldningsopgaver til pladekonstruktioner, har kendskab til opbygning og indhold af brugervejledninger som udarbejdes til relevante VVS tekniske installationer. Sammenføjningsteknik Har på rutine niveau kendskab til samlingsmetoder, pakmateriale og værktøjer til samling, relateret til den branche der søges beskæftigelse indenfor, til gældende standarder og normer. Har kendskab til moment tilspænding og anvendelse af mekaniske værktøjer til samling, relateret til den branche, der søges beskæftigelse indenfor, til gældende standarder og normer af og har forståelse for korrosionsproblemer, styrke og holdbarhed i forbindelse med valg og udførelse af samlinger, under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøbestemmelser. Småmotorer: Kan på rutine niveau foretage fejlfinding, eftersyn og reparation af 2- og 4-takts motorer. VVS: Kan på begyndende niveau arbejde med mindre lukkede anlæg, varmeinstallationer åbne anlæg, strengesystemer, kedler, pumper og ventiler, efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler. Maskinrelaterede datasystemer: Kan på rutine niveau installere og benytte relevante datasystemer i landbrug og landbrugsindustri efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler. Motor: Har kendskab til diesel- og benzinmotorens funktion og virkemåde og kendskab til dieselanlæggets opbygning, relevante komponenters funktion efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler Pumper og anlæg: Kan foretage montering, eftersyn, fejlfinding, reparation og justering af relevante pumper og anlæg efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler. Elanlæg: Kan foretage udmåling, fejlfinding og reparation og vedligeholdelse af relevante landbrugsmaskiner, herunder selvkørende maskiners elanlæg, efter gældende sikkerheds- sundheds- og miljøregler. Hydraulisk system: Kan opbygge hydraulikanlæg efter diagram og gældende norm og standard og foretage afprøvning, fejlfinding, justering og reparationsopgaver på landbrugsmaskiners hydrauliksystemer, efter gældende sikkerheds-, sundheds- og miljøregler. Landbrugsmaskiner og selvkørende maskiner: Kan foretage eftersyn, fejlfinding, klargøring og justering og reparationsarbejde på landbrugsmaskiner efter gældende sikkerheds, sundheds- og miljøregler, således at de er leveringsklare og driftsklare. 64 af 87

65 Elsvejsning/flammeskæring: Kan arbejde med svejse- og flammeskæringsdiscipliner, som er relevant for branchen under hensyntagen til gældende sikkerheds, sundheds- og miljøbestemmelser. Meritangivelse for smedeuddannelsens speciale smed (bygning og landbrug) Bilag 10 Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne m.v.(meritbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 539 af 19/06/1996 Fagets navn Områdefag i Grundforløbet: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling Automation Bearbejdningsteknik Montage- og installationsteknik Måleteknik Sammenføjningsteknik Tegningsforståelse og dokumentation Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet (UROfag): Maskin og værktøjskendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Termisk sammenføjning Fremstilling af emner Tegningsforståelse og cadkonstruktion Bearbejdningsteknik Afkortning og tildannelse Afkortning og tildannelse Termisk sammenføjning Meritangivelse De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området håndværk og teknik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb. Grundkursus for jern- og metalindustrien Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Grundlæggende svejse- og konstruktionsarbejde Tildannelse af rør Tig- svejsning adgang Mag- svejsning adgang Lysbue- svejsning adgang Plade profil og rør Lysbuesvejsning af kantsømme Lysbuesvejsning af stumpsømme plade Lysbuesvejsning af stumpsømme - skæve stillinger Lysbuesvejsning af stumpsømme - rør MAG-svejsning af stumpsømme plade, massiv tråd MAG-svejsning af stumpsømme - rør, massiv tråd TIG-svejsning af ulegeret og lavtlegeret rør 65 af 87

66 Maskinel og manuel bearbejdning Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Måleteknik Tegningsforståelse og dokumentation Montage og installationsteknik Sammenføjningsteknik Specialefag i hovedforløbet: Maskinel bearbejdning Specialefag i hovedforløbet Småmotorer Specialefag i hovedforløbet VVS Specialefag i hovedforløbet Maskinrelaterede datasystemer Specialefag i hovedforløbet Motor Specialefag i hovedforløbet Pumper og anlæg Specialefag i hovedforløbet Elanlæg Specialefag i hovedforløbet Hydraulisk system Specialefag i hovedforløbet Landbrugsmaskiner og selvkørende maskiner Specialefag i hovedforløbet Elsvejsning/flammeskæring Plade- og profilbearbejdning CNC, skæring, klipning, valsning og kantpresse Tegningslæsning. Plade profil og rørarbejde. Isometrisk tegningslæsning Manuel pladeudfoldning CAD - baseret pladeudfoldning Ingen Ingen CNC- kantpresse CNC- Skæring CNC- Klipning CNC- Valsning Ingen Ingen GPS og DGPS i landbrugsudstyr CAN-BUS Landbrugs- og Entreprenør materiel udstyr. Dieselmotorer, personvogne Dieselmotorer, lastbil Grundlæggende rør-, vand- og afløbsinstallation Pumpeteknik Grundlæggende el-lære Grundlæggende el-lære 2 Hydraulik og diagramlæsning Hydraulik styresystemer. Introduktion Mejetærsker trin 1 Traktorens funktion og instilling, trin 1 Ingen 66 af 87

67 Bilag 11 Kompetencebeskrivelse for smedeuddannelsens praktiske dele, for specialet smed (VVS-Energiteknik). Her beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger. Kompetencebeskrivelserne er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelses-elev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen. Afkortning og tildannelse: Kan på begyndende niveau udføre skæreopgaver i forbindelse med produktionsopgaver til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Termisk sammenføjning: Kan på avanceret niveau udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger samt udføre hård- og blødlodning af kobberrør til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Kan selvstændigt og i samarbejde med andre udføre relevante arbejdsopgaver. Maskinel og manuel bearbejdning: Kan på rutine niveau anvende maskiner til valsning, bukning, flammeskæring, efterbearbejde relevante konstruktioner, så de fremstår efter normer og regler for det pågældende arbejde, varmeretning af plade, rør og profilkonstruktioner, således at arbejdsopgaverne overholder standarder og tolerancer. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner: Kan på rutine niveau fremstille programmer til cnc-styret maskine, opstille og indkøre cnc-styret maskine, vælge metode og udstyr til fremstillingsopgaver, samt vurdere de færdige opgaver med hensyn til overholdelse af givne tolerancekrav. Måleteknik: Kan på rutine niveau udvælge relevante måleværktøjer til en given opgave samt udføre opmærkning efter tegning og stykliste. Har kendskab til målemetoder, der anvendes ved montagearbejde, samt har forståelse for vejrets indvirkning på måleresultater. Tegningsforståelse og dokumentation: Kan på rutine niveau anvende CAD-systemer til retvinklet projektionstegning samt ISO-metrisk tegning, udføre tegninger af relevante installationer ved anvendelse af symboler og signaturer, overholde tegningsregler iflg. DS/ISO 128 og DS/ISO 129. Kan udføre europæisk retvinklet projektionstegning af relevante konstruktioner ved anvendelse af standardiserede linier og symboler, samt er i stand til at skaffe data over relevante komponenter ved hjælp af tekniske tidsskrifter, tabeller og via elektroniske medier internettet m.m. Kan løse udfoldningsopgaver til pladekonstruktioner, har kendskab til opbygning og indhold af brugervejledninger som udarbejdes til relevante VVS tekniske installationer. Montage og installationsteknik: 67 af 87

68 Kan på rutine niveau ud fra tegninger, diagrammer, styklister og funktionsbeskrivelser, relateret til den branche, der søges beskæftigelse indenfor, udføre montering af enkeltdele og elementer til en færdig helhed udfra gældende standarder og normer. Isometrisk tegning Kan fremstille og aflæse plan-, snit- og isometrisk diagramlæsning af VVS installationer efter gældende normer og standarder. Kan aflæse relevante elektriske diagrammer i forbindelse med udførelse af automatisk styring af VVS installationer, benytte cad-system samt beregne og konstruere udfoldningsopgaver. Bearbejdningsteknik Kan vælge korrekt arbejdsmetode til montage og opretning af rørinstallation efter gældende faglige kvalitetskrav, kan vælge, vedligeholde og anvende opmærke- og bearbejdningsværktøjer til at udføre og efterbearbejde rørinstallationer efter gældende normer og standarder. Installationsteknik Kan installere en vandinstallation, har kendskab til opsætning og indregulering af vandinstallationer i en bolig, boligblok eller industriejendom efter gældende normer og regler. Kan fejlfinde og foretage reparation samt udskiftning af installationskomponenter. Kan tegne, beregne og indregulere en vandinstallation til en bolig eller mindre industriejendom efter gældende normer og regler. Kan udforme en brugervejledning efter gældende regler. Kan vejlede kunder i valg, brug og vedligeholdelse af armaturer og ventiler til vandforsyningsanlæg, herunder alternative forsyningsanlæg. Har kendskab til miljøregler og energiressourcer. Har kendskab til sikkerheds- og miljøregler herunder hygiejneregler for skærevæsker til brugsvand i forbindelse med opsætning og reparation af vandinstallationer. Kan fremstille, fejlfinde, reparere, montere og indregulere kombinerede varmeinstallationer efter gældende regler og normer. Har kendskab til regler og lovgivning for varmeanlæg opvarmet til over 393 K. Har kendskab til love og regler for fremstilling og vedligeholdelse af dampanlæg til opvarmning og industri. Kan på udleveret tegning indtegne nødvendige armaturer til styring af varmeanlæg samt udføre skitser af manøvrerum med rør og armaturer efter gældende myndighedskrav. Kan udføre brugervejledning/dokumentation. Kan, ved valg af varmeanlæg, tage hensyn til varmetransmission, virkningsgrad, samt styring af varmeanlæggene, kender miljø sikkerhed og anden lovgivning i forbindelse med udførelsen af varmeinstallationer. Har kendskab til miljøbelastning ved anvendelse af traditionelle varmeanlæg. Har kendskab til alternative opvarmningsformer. Meritangivelse for smedeuddannelsens speciale VVS- Energiteknik Bilag 12 Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne m.v.(meritbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 539 af 19/06/1996 Fagets navn Områdefag i Grundforløbet: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling Automation Bearbejdningsteknik Montage- og installationsteknik Måleteknik Sammenføjningsteknik Meritangivelse De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området håndværk og teknik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse 68 af 87

69 Tegningsforståelse og dokumentation Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet (UROfag): Maskin og værktøjskendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Termisk sammenføjning Fremstilling af emner Tegningsforståelse og cadkonstruktion Bearbejdningsteknik Afkortning og tildannelse Afkortning og tildannelse Termisk sammenføjning Maskinel og manuel bearbejdning Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Måleteknik Tegningsforståelse og dokumentation Specialefag i hovedforløbet: Sammenføjningsteknik Specialefag i hovedforløbet Isometrisk tegning Specialefag i hovedforløbet Termisk sammenføjning Specialefag i hovedforløbet Bearbejdningsteknik Specialefag i hovedforløbet Installationsteknik af et ordinært uddannelsesforløb. Grundkursus for jern- og metalindustrien Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Grundlæggende svejse- og konstruktionsarbejde Tildannelse af rør Tig- svejsning adgang Mag- svejsning adgang Lysbue- svejsning adgang Plade profil og rør Tildannelse af rør Manuel flammeskæring Lysbuesvejsning af kantsømme Lysbuesvejsning af stumpsømme plade Lysbuesvejsning af stumpsømme - skæve stillinger Lysbuesvejsning af stumpsømme - rør MAG-svejsning af stumpsømme plade, massiv tråd MAG-svejsning af stumpsømme - rør, massiv tråd TIG-svejsning af ulegeret og lavtlegeret rør Gassvejsning af rør Plade- og profilbearbejdning CNC, skæring, klipning, valsning og kantpresse Tegningslæsning. Plade, profil og rørarbejde. Isometrisk tegningslæsning Manuel pladeudfoldning CAD-baseret pladeudfoldning AB Instrumentrørlægger 69 af 87

70 Bilag 13 Kompetencebeskrivelse for smedeuddannelsens praktiske del, for specialet svejser. Her beskrives kernekompetencer det vil sige typiske arbejdsopgaver og arbejdserfaringer, som opnås i uddannelsens praktikdel. Kompetencebeskrivelserne kan opdeles i teknisk-faglige og almen-faglige kompetencer samt praktisk-faglige forudsætninger. Kompetencebeskrivelserne er et udtryk for de kompetencer, som en typisk erhvervsuddannelses-elev vil have opnået gennem sin praktikuddannelse i erhvervsuddannelsen. Afkortning og tildannelse: Har forståelse for teorien omkring afkortningsprocedurer. Kan betjene og vedligeholde relevant slibeog afkortningsudstyr under hensyntagen til gældende standarder, sikkerheds- og miljøbestemmelser. Termisk sammenføjning: Kan udføre svejseopgaver i forskellige svejsestillinger relateret til gældende standarder og normer og selvstændigt betjene og vedligeholde udstyr. Kan selvstændigt og i samarbejde med andre udføre relevante arbejdsopgaver under hensyntagen til reglerne om sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø. Maskinel og manuel bearbejdning: Har begyndende færdigheder i anvendelse af udstyr og værktøj i forbindelse med manuelle bearbejdnings og fremstillingsopgaver, under hensyntagen til reglerne om sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø. Maskinel bearbejdning med styrede maskiner (robotsvejsning): Har begyndende færdigheder i programmering og udførelse af svejseopgaver med svejserobot samt programmering af cnc-styrede maskiner og forståelse af deres funktioner under hensyntagen til reglerne om sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø. Måleteknik: Har begyndende færdigheder i opmærkning og opmåling i forbindelse med konstruktionsarbejde, således at gældende tolerancer overholdes. Tegningsforståelse og dokumentation: Har færdigheder i anvendelse og udførelse af tegninger og diagrammer, herunder cad til fremstilling. Konstruerer isometrisk og retvinklet projektionstegninger samt udfoldningsopgaver under hensyntagen til gældende standarder. Materialeteknologi: Har forståelse for på rutine niveau at vælge og håndtere materialer og tilsatsmaterialer, kender til beregning af kulstofækvivalenter og betydningen heraf. Har viden om varmebehandling, under hensyntagen til reglerne om sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø. Svejseprocedurer og svejsespecifikationer (certificeringsregler): Kan redegøre for reglerne for certificering og certifikaternes dækningsområde, har viden om relevante svejseprocedurer og specifikationer samt svejseteori i forbindelse med certificering. 70 af 87

71 Meritangivelse for smedeuddannelsens speciale svejser. Bilag 14 Med hensyn til grundfag henvises der til bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelserne m.v.(meritbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr. 539 af 19/06/1996 Fagets navn Områdefag i grundforløbet: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling Automation Bearbejdningsteknik Montage- og installationsteknik Måleteknik Sammenføjningsteknik Tegningsforståelse og dokumentation Områdefag i grundforløbet der er særlige for hovedforløbet (UROfag): Maskin og værktøjskendskab Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring Termisk sammenføjning Fremstilling af emner Tegningsforståelse og cadkonstruktion Bearbejdningsteknik Afkortning og tildannelse Afkortning og tildannelse Termisk sammenføjning Maskinel og manuel bearbejdning Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Måleteknik Tegningsforståelse og dokumentati- Meritangivelse De fælles områdefag i grundforløbet er af helt grundlæggende karakter. Formålet med fagene er, at bibringe elever, der netop har forladt folkeskolen en basal teknisk-faglig forståelse inden for området håndværk og teknik. Personer, der ikke besidder disse forhåndskvalifikationer, skal ikke GVU-vurderes, men henvises til gennemførelse af et ordinært uddannelsesforløb. Grundkursus for jern- og metalindustrien Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning og termisk skæring. Grundlæggende svejse- og konstruktionsarbejde Tildannelse af rør Tig- svejsning adgang Mag- svejsning adgang Lysbue- svejsning adgang AB Smedeteknik: Plade profil og rør Mig- svejsning af aluminium kantsøm Mig- svejsning af aluminium stumpsøm Tig- svejsning af tyndere plade aluminium Tig- svejsning af svær plade aluminium Plade- og profilbearbejdning CNC, skæring, klipning, valsning og kantpresse Tegningslæsning. Plade profil og rørarbejde. Isometrisk tegningslæsning 71 af 87

72 on Montage og installationsteknik Sammenføjningsteknik Specialefag i hovedforløbet: Maskinel bearbejdning med styrede maskiner Specialefag i hovedforløbet Tegningsforståelse og dokumentation Termisk sammenføjning Materialeteknologi Afkortning og tildannelse Svejseprocedurer og svejsespecifikationer (certificeringsregler) Manuel pladeudfoldning CAD - baseret pladeudfoldning Ingen. Ingen CNC- kantpresse CNC- Skæring CNC- Klipning CNC- Valsning Ingen Bilag 15 Valgfrispecialefagskatalog Valgfri specialefag Smede Inddækning af skorstene og ovenlys Deltageren kan foretage opmåling og opsnøring af inddækninger ved skorstene og ovenlys i tage, samt fremstille modeller til brug ved opmærkninger på tyndplader. Endvidere kan deltageren inddække skorstene og ovenlys i tage. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. Uddannelsen kan gennemføres i materialerne zink, kobber, tegl eller skifer 3,2 dage TIG-svejsning Deltagerne kan efter endt uddannelse med anvendelsen af svejsemetoden TIG-svejsning (proces 141), udføre svejsning af kant og stumpsømme i plade på grundlæggende niveau i materialegruppe jf. CR ISO Deltagerne har endvidere teoretisk viden om: Miljø & sikkerhed Svejsemetoder & udstyr som sætter dem i stand til at udføre TIG- svejsning (proces 141) af kant og stumpsømme. Målet anses for opnået, når deltagerne kan udfører nedennævnte svejsninger med tilhørende fagteori: BW-P-PA - hjørnesømme med / uden spalte BW-P-PA - stumpsømme I-fuge BW-P-PC - stumpsømme I-fuge 72 af 87

73 FW-P- PB - kantsømme stående Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af såvel mundtlige som skriftlige instruktioner og bedømmes visuelt iht. DS/EN 25817, level C. 5 dage Eftersyn og service af fjernvarmeanlæg Deltageren kan selvstændigt udføre eftersyn, kontrol og service på fjernvarmeinstallationer i parcelhuse og mindre ejendomme i overensstemmelse med Dansk Fjernvarmes Vejledninger, og særlige tekniske bestemmelser for lokale fjernvarmeværker samt FJR-ordningens generelle tekniske regelsæt og bestemmelser. Uddannelsen afsluttes med en prøve, der gennemføres efter FJR-udvalgets bestemmelser. Hvis prøven er gennemført med tilfredsstillende resultat, udsteder uddannelsesinstitutionen et uddannelsesbevis, som ved henvendelse til FJR-sekretariatet kan ombyttes med et FJR-certifikat. 7 dage Vandbehandling Deltageren kan installere blødgøringsanlæg og elektrolyseanlæg, herunder vælge opbygning/tilslutning, udstyr og komponenter på baggrund af vandkvalitetsanalyser, myndighedsbestemmelser og fabrikantanvisninger. Deltageren kan endvidere servicere blødgøringsanlæg og elektrolyseanlæg under hensyn til, myndighedsbestemmelser og fabrikantanvisninger, samt rådgive kunder og driftpersonale om installation og servicering af blødgøringsanlæg og elektrolyseanlæg. Deltagerne skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 2,1 dage Projektering af vandinstallationer Deltageren kan, manuelt og ved brug af informationsteknologiske værktøjer,dimensionere vandinstallationer under hensyn til myndighedsregler samt udarbejde styklister på baggrund af tegninger og de udførte beregninger. Deltageren kan endvidere formidle informationer til kunder og driftpersonale om dimensioneringsforhold og dimensioneringsfejl i eksisterende vandinstallationer samt ved planlægning af nye vandinstallationer. Deltageren skal selvstændige kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 2,1 dage Rørinstallationer Deltageren kan tildanne, bearbejde og bukke middelsvære stålrør, rustfaste stålrør, tyndvæggede stålrør, alupex rør og kobberrør på baggrund af egne beregninger af indskæringsmål og bukkemål og under hensyn til standarder, myndighedsregler, fabrikantanvisninger, forskellige materialers egenskaber, typer faconstykker, fittings samt bearbejdnings- og bukkeværktøjer. Deltageren kan endvidere udføre relevante samlinger ved brug af metoderne rørgevind, blødlodning, hårdlodning, kompressionssamlinger og pressamling, under hensyn til standarder, myndighedsregler og fabrikantanvisninger. Herudover kan deltageren tildanne og bearbejde afløbsrør samt udføre samlinger og overgangsløsninger i afløbsrør og faconstykker i plast, galvaniseret stål og støbejern. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 73 af 87

74 3,2 dage Biobrændsel Deltageren kan installere biobrændselsanlæg som enkeltstående anlæg og i kombination med andre varmeproducerende anlægstyper i henhold til myndighedsbestemmelser. Endvidere kan deltageren funktionsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere biobrændselsanlæg i henhold til myndighedsbestemmelser, forbrændingskvalitet, nyttevirkning og levetid Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 3,2 dage Solvarme Deltageren kan planlægge og installere mindre solvarmeanlæg som enkeltstående anlæg og i kombination med andre varmeproducerende anlægstyper i henhold til myndighedsbestemmelser. Endvidere kan deltageren funktionsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere solvarmeanlæg i henhold til myndighedsbestemmelser. Deltageren skal selvstændigt kunne udføre de forskellige arbejdsopgaver 3,2 dage Gasforbrugene apparater Deltageren kan installere gasforbrugene apparater i henhold til myndighedsbestemmelser og fabrikantanvisninger. Herudover kan deltageren kan konvertere, funktionsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere gasforbrugene apparater under hensyn til myndighedsbestemmelser og vejledninger fra fabrikanter. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 2,1 dage Fastbrændsel Deltageren kan installere brænde-, træpille- og masseovne med indbygget vandtank i henhold til myndighedsbestemmelser og ud fra fabrikantanvisninger. Deltageren kan endvidere funktionsafprøve, indregulere, fejlrette og servicere brænde-, træpille- og masseovne med indbygget vandtank i henhold til myndighedsbestemmelser og fabrikantvejledninger, samt rådgive kunder om valg af fastbrændselsovne og brændselstyper og om drift af fastbrændselsanlæg. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 2,1 dage 74 af 87

75 42052 Certificering inden for gas området over 135 kw Deltageren kan i henhold til gas reglementet og fabrikantanvisninger opstarte og indregulere, samt udføre service og foretage eftersyn, fejlfinding, og fejlretning på større gasbrænderanlæg over 135 kw til kedler og procesformål. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. Uddannelsen kan gennemføres til certificering til service på gasbrænderanlæg over 135 kw eller til certificering til drift og vedligeholdelse på gasbrænderanlæg over 135 kw 3,2 dage Afløbssystemer Deltageren kan installere afløbssystemer i henhold til myndighedsbestemmelser, herunder udføre dimensionering, beregne ekspansionsforhold, fastsætte fixerings- og styrepunkter samt montere udskillere og specialkomponenter som køkkenkværne, rottespærrere, højdevandslukkere, bækkenskyllere og fedtudskillere. Deltageren kan endvidere renovere afløbssystemer i henhold til myndighedsbestemmelser, herunder anvende korrekte overgangsløsninger mellem forskellige godkendte afløbsmaterialer, samt servicere afløbssystemer i henhold til myndighedsbestemmelser. Deltageren kan herudover rådgive kunder og driftpersonale om system- og komponentvalg, installation, renovering og servicering af afløbssystemer. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 2,1 dage Manuel udfoldning af plade Deltageren kan efter plantegning udføre pladeudfoldning på karton samt udføre almindeligt forekommende opgaver som keglestub, rund-firkant overgang, T-stykke, rørbøjning samt ukoncentrisk keglestub og anvende relevante værktøjer for opgavens løsning. 5,0 dage Betjening af CNC-styret plasmaskæremaskine Deltageren kan sikkerheds- og miljømæssigt korrekt betjene/programmere et CNC- styresystem på en CNC-skæremaskine, fastlægge skærerækkefølge samt udregne skærehastighed ved forskellige pladetykkelser, fremstille/udføre en skæreopgave korrekt efter en given 2/3 D tegning og specifikation, vælge korrekt skæredyse, bearbejdningsrækkefølge, skærehastighed, fugeform og gasart. 4,0 dage Betjening af CNC-styret pladeklippemaskine Deltageren kan sikkerheds- og miljømæssigt korrekt betjene/programmere et CNC- styresystem på en CNC-klippemaskine, udregne klippehastighed ved forskellige pladetykkelser, fremstille/udføre en klippeopgave korrekt efter en given 2/3 D tegning og specifikation. 4, 0 dage Betjening, indstil. af CNC-kantpresse Deltageren kan sikkerheds- og miljømæssigt korrekt udføre opgaver på CNC styret kantpresse, i rustfri stål, aluminium, sort stål og coatede plader, programmere CNC styret kantpresse, korrigere bukkevink- 75 af 87

76 ler og flangelængder ud fra det programmerede og ud fra en given opgave, vælge værktøjer, samt opstille disse korrekt på kantpressen. 5,0 dage Betjening af indstilling af CNC-valsemaskine Deltageren kan sikkerheds- og miljømæssigt korrekt udføre opgaver i aluminium, rustfri, sort el. coatede materialer på CNC-styret valse efter tegninger og specifikationer, beregne længde af for buk og klippelængde i forskellige pladetykkelser, programmere CNC-styret valse, korrigere ud fra det programmerede og ud fra en given opgave, opstille korrekt på CNC-styret valse. 4,0 dage Tegningslæsning og CNC-styring Deltageren kan sikkerheds- og miljømæssigt anvende hoved, montage og detailtegninger vedrørende aflæsning af snit og signaturer, udføre ISO-metriske tegninger, udføre vinkelberegninger, udfoldningslængder og beregne runde og firkantede emner, anvende edb-udskrifter til programmering og opmærkning af udfoldede emner på CNC-styrede maskiner. 5,0 dage CNC-bukning i plade, profil og rør Deltageren kan sikkerheds- og miljømæssigt korrekt udføre bukkeopgaver ud fra isometriske- og plantegninger ved hjælp af CNC-styrede maskiner, anvende opmærkeværktøj til opmærkning på plade, rør og profiler, afkorte og tildanne ved hjælp af klipning og skæring, klarlægge bukkerækkefølge, korrekt placering af emne i maskinen og fremstille enkle emner i plade, rør og profiler eller kombinationer heraf. 5,0 dage CNC, plade- og profilarbejde Deltageren kan sikkerheds- og miljømæssigt korrekt anvende opmærkeværktøj til opmærkning på plade og profiler, afkorte og tildanne ved hjælp af klipning og skæring, udføre forbukning samt valse runde emner, klarlægge bukkerækkefølge, udføre korrekt placering af emne i maskinen og fremstille enkle emner i plade, rør og profiler eller kombinationer heraf. Deltageren kan udføre bukkeopgaver ud fra isometriske tegninger og plantegninger samt edb-udskrifter på CNC-maskiner. 4,0 dage Tyndpladebearbejdning på CNC-maskiner Deltageren kan sikkerheds- og miljømæssigt korrekt anvende opmærkeværktøj til opmærkning på tyndplade, afkorte og tildanne ved hjælp af klipning og plasmaskæring, udføre falsning, sikning og korrekt forbukning, klarlægge bukkerækkefølge, placere emnet korrekt i maskinen og fremstille/samle emner i tyndplade samt udføre bukkeopgaver ud fra isometriske- og plantegninger samt edb-udskrifter ved hjælp af CNC-styrede maskiner. 5,0 dage Instrumentrørlægning 76 af 87

77 Deltageren kan under hensyn til lovgivnings-, miljø- og sikkerhedskrav udføre instrumentrørlægning i henhold til ISO-standarder for tegninger, rør og fittings og udføre installation af instrumentrør ud fra ISO-metriske tegninger samt fremstille ISO-metrisk rørtegning af rørføringer til fikserede komponenter. 5,0 dage Isometrisk tegningsforståelse, rør Deltageren kan ud fra isometriske tegneprincipper og formler, der indgår i udarbejdelse af isometriske tegninger, udføre isometrisk tegning. Deltageren kan opmåle eksisterende anlæg og fremstille en isometrisk tegning af dette og omsætte tegningen til en rørmontagetegning. 5,0 dage Materialelære, aluminium Deltageren har kendskab til fysiske og mekaniske egenskaber af aluminiumstyper samt gruppering af aluminiumtyper. Endvidere har deltageren kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, destruktiv og ikke destruktiv kontrol samt certificering af svejsere i henhold til den gældende DS/EN 287. Deltageren kan anvende kravspecifikationer, som fremgår af en svejseprocedure og forstå betydningen af de forskellige aluminiumstyper, fuge profiler, sømopbygning, tilsatsmaterialer, varmeinput og afkølningshastigheder. 3,0 dage Materialelære, stål Deltageren har kendskab til fysiske og mekaniske egenskaber af stål og dets legeringer, gruppering af stål, dets anvendelsesområde og svejsbarhed. Endvidere har deltageren kendskab til sammenføjningsmetoder, korrosion, destruktiv og ikke destruktiv kontrol og certificering af svejsere i henhold til den gældende DS/EN 287. Deltageren kan anvende kravspecifikationer, som fremgår af en svejseprocedure og forstå betydningen af de forskellige ståls fuge profiler, sømopbygning, tilsatsmaterialer, varmeinput og afkølningshastigheder, forvarme og interpass-temperatur. 3,0 dage Fremstilling af tagrender og nedløb Deltageren kan fremstille tagrender og nedløb med tilhørende endebunde og tudstykker efter egne tegninger, beregninger og udfoldninger. Endvidere kan deltageren kan montere tagrender og nedløb under hensyn til ekspansionsforhold. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. Uddannelsen kan gennemføres i materialerne zink eller i kobber 3,2 dage Fremstilling af formstykker til tagrender og nedløb Deltageren kan selvstændigt fremstille formstykker til tagrender og nedløb med nødvendige tillæg og afsvikninger samt under anvendelse af egne beregninger, tegninger og udfoldninger.uddannelsen kan 77 af 87

78 gennemføres med arbejde i formstykker som enten Udskud og sokkelknæ til nedførsel eller Bajonetknæ og ekspansionsstykker til tagrender eller Udskud og ekspansionsstykker eller Sokkelknæ til nedførsler. 3,2 dage Fremstilling af drueknæ Deltageren kan, under anvendelse af egne beregninger, tegninger og udfoldninger, selvstændigt fremstille drueknæ hvori der indgår afgrening, halv svanehals, diskos og kegleformet bund. Uddannelsen kan gennemføres i materialerne zink eller kobber 3,2 dage Fremstilling af formstykker til ventilationskanaler Deltageren kan selvstændigt fremstille firkantede og runde formstykker til ventilationskanaler med nødvendige tillæg og afsvikninger samt under anvendelse af egne tegninger og udfoldninger. Formstykkerne kan være enten bøjninger i ventilationskanaler eller overgangsrør i ventilationskanaler 2,1 dage TIG-svejsning af tyndere rustfri plade Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsninger af kantsømme og stumpsømme i tynd rustfri plade (1 3 mm) i materialegruppe jf. CR ISO i nedennævnte svejsepositioner, med såvel pulserende som konstant lysbue. Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af TIG-svejsning (proces 141) i tynd rustfri plade, på følgende områder: Svejsemetoder og udstyr Materialelære Tilsatsmaterialer Svejsefejl og kontrolmetoder Svejserækkefølge og procedure Fugeformer og tildannelse Miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed Målet anses for opnået, når deltagerne med udgangspunkt i teoretisk viden kan udfører nedennævnte svejsninger: FW-P-PB FW- P-PF FW- P-PD BW- P-PA BW- P-PC BW- P-PF Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder. 10, 0 dage TIG-svejsning af tyndere plade, aluminium 78 af 87

79 Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsninger af kantsømme og stumpsømme i tyndere plade i aluminiumslegeringer (1 3 mm) i materialegruppe jf. CR ISO i nedennævnte svejsepositioner. Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af TIG-svejsning (proces 141) i tyndere plade i aluminiumslegeringer, på følgende områder: Svejsemetoder og udstyr Materialelære Tilsatsmaterialer Svejsefejl og kontrolmetoder Svejserækkefølge og procedure Fugeformer og tildannelse Miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed Målet anses for opnået, når deltagerne med udgangspunkt i teoretisk viden kan udfører nedennævnte svejsninger: BW-P-PA udvendig hjørnesøm BW-P-PF udvendig hjørnesøm FW-P-PB kantsøm FW-P-PF kantsøm FW-P-PB overlapsøm FW-P-PF overlapsøm BW-P-PA stumpsøm BW-P-PC stumpsøm BW-P-PF stumpsøm Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder. 10,0 dage Projektering af varmefordelende anlæg Deltagerne kan beregne det samlede varmetab for bygninger under hensyn til gældende reglementer og normer samt dimensionere radiatorer ud fra varmetabsberegning og fabrikanters anvisninger. Endvidere kan deltageren dimensionere rørinstallationer i varmeanlæg samt dimensionere gulvvarmeslanger. Endvidere kan deltageren kan dimensionere, udvælge og placere pumper i varmeanlæg ud fra fabrikanters anvisninger. Deltageren kan dimensionere ventiler i mindre energianlæg ud fra fabrikanters anvisninger. Deltagerne skal selvstændigt kunne udføre opgaverne. 3,2 dage Installation af varmeproducerende anlæg Deltageren kan dimensionere kedler på grundlag af varmetabsberegninger, samt installere aftræk fra kedler i henhold til regler og principper for montering af aftræksrør og stålskorstene. Endvidere kan deltageren installere ekspansionssystemer under hensyn til funktionsprincipper, monteringsregler og frostsikring samt installere kedler under hensyn til kedeltype, kedelvirkningsgrad, funktionsprincipper på røggas- og vandsiden, pumper, kedelshunt og andet udstyr. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige opgaver. 2,1 dage 79 af 87

80 42032 Installation af varmefordelende anlæg Deltageren kan montere strengsystemer i varmefordelende anlæg under anvendelse af forskellige opbygnings- og strengreguleringsprincipper, samt installere blandesløjfer til fremløbsoptimering og til gulvvarmesystemer. Endvidere kan deltageren installere gulvvarmesystemer under anvendelse af forskellige lægnings-principper, samt placere og montere forskellige radiatortyper under hensyn til boligindretning og optimal varmefordeling. Herudover kan deltageren finde og udbedre fejl på varmefordelende anlæg. Deltagerne skal selvstændige kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 3,2 dage El-teknik i VVS-installationer Deltageren kan tilslutte el-tekniske komponenter i vvs-installationer under hensyn til autorisationslovgivningen, personbeskyttende foranstaltninger og sikkerhedskrav ved arbejde på elinstallationer. Endvidere kan deltageren finde fejl og rette fejl på el-tekniske komponenter i vvs-installationer, herunder udføre funktionsmålinger samt måle og beregne strøm, spænding, modstand og effekt. Deltageren skal selvstændigt kunne udføre de forskellige arbejdsopgaver. 3,2 dag Styring og regulering af varmefordelende anlæg Deltageren kan vejlede kunder og driftspersonale i valg reguleringsautomatiksystemer samt i funktion og drift af reguleringsautomatikudstyr i energianlæg. Endvidere kan deltageren montere, indregulere og programmere reguleringsautomatikudstyr i systemer med vejrkompenserende energioptimering og varmtvandsprioritering, samt foretage systematisk fejlsøgning og fejlretning på reguleringsautomatiksystemer i varmefordelende anlæg. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 3,2 dage Lysbuesvejsning af stumpsømme - rør Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre svejsninger af stumpsømme i rør i alle svejsepositioner i materialegruppe defineret i DS /ISO i svejsepositionerne PA og PC. Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning (proces 111) af stumpsømme i rør, på følgende områder: Svejsemetoder og udstyr Materialelære Tilsatsmaterialer Svejsefejl og kontrolmetoder Svejserækkefølge og procedure Fugeformer og tildannelse Miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed Målet anses for opnået, når deltagerne med udgangspunkt i teoretiske viden kan udføre nedennævnte svejsninger. BW-T-PA 2-n strenge BW-T-PC 2-n strenge Alle svejsninger gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder. 80 af 87

81 Endvidere kan deltagerne på baggrund af teoretisk og praktisk erfaring udføre den beskrevne obligatoriske prøve i DS 322 punkt 4.5. tabel 1 og 2. Prøverne skal visuelt bedømmes af svejsekoordinatorer/eksaminator. 10,0 dage Lysbuesvejsning af rørstudse Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre lysbuesvejsning (proces 111) sikkerheds- og miljømæssigt korrekt af rørstudse i alle svejsepositioner i materialegruppe jævnfør CR/ISO Deltageren kan vurdere kvaliteten af eget arbejde i henhold til kravene i DS/EN/ISO Deltageren har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning (proces 111) af rørstudse på følgende områder: Svejsemetoder og udstyr Materialelære Tilsatsmaterialer Svejsefejl og kontrolmetoder Svejserækkefølge og procedurer Fugeformer og tildannelse. Miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed. Målet anses for opnået, når deltagerne med udgangspunkt i teoretisk viden kan udføre nedennævnte svejsninger. 90 o studs på stamrør vandret fast, studs lodret, 90 o studs på stamrør vandret fast, studs vandret, 45 o studs på stamrør lodret fast, studs pegende opad 45 o Alle svejsninger gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder. 5,0 dage MAG-svejsning proces 135 Deltagerne kan, ud fra instruktion og vejledning på et grundlæggende niveau udføre MAG-svejsning 135 af kant- og stumpsømme i plade i materialegruppe jf. CR/ISO 15608, godstykkelse 3-6 mm. Målet anses for nået, når deltagerne med udgangspunkt i teoretisk viden kan udføre nedennævnte svejsninger: FW-P-PA 1 streng FW-P-PG 1 streng FW-P-PB 1 streng BW-P-PA 1-2 strenge BW-P-PG 1-2 strenge Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af MAG svejsning proces 135 af kant- og stumpsømme i plade, på følgende områder: tilsatsmaterialer svejsefejl og kontrolmetoder fugeformer og tildannelse miljø og sikkerhed Alle øvelsesopgaver gennemføres på grundlag af arbejdsinstruktioner udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder. 81 af 87

82 5 dage MAG-svejsning af stumpsømme - rør proces 136 Deltagerne kan, ud fra såvel kravgrundlag, tegninger, svejseprocedurespecifikationer, samt mundtlige instruktioner, selvstændigt udføre MAG svejsninger proces 136 af stumpsømme i rør i materialegruppe jf. CR/ISO i svejsepositionerne PA og PC. Målet anses for nået, når deltagerne med udgangspunkt i teoretiske viden kan udføre nedennævnte svejsninger: BW-T-PA 2-n strenge BW-T-PC 2-n strenge Deltagerne har endvidere teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af MAG svejsning proces 136 af stumpsømme i rør, på følgende områder: Svejsemetoder og udstyr Materialelære Tilsatsmaterialer Svejsefejl og kontrolmetoder Svejserækkefølge og procedure Fugeformer og tildannelse Miljø/arbejdsmiljø og sikkerhed Alle svejsninger gennemføres på grundlag af svejseprocedurespecifikationer udarbejdet efter gældende DS/EN/ISO standarder. Endvidere kan deltagerne på baggrund af teoretisk og praktisk erfaring udføre den beskrevne obligatoriske prøve i DS 322 punkt 4.5. tabel 1 og 2. Prøverne skal visuelt bedømmes af svejsekoordinatorer/eksaminator. 5,0 dage Industriventilationsanlæg, service og drift Deltageren kan foretage de fornødne målinger og beregninger til udførelse af eftersyn og justering af ventilationsanlæg i industrien. Deltageren kan udføre eftersyn og kontrolaktiviteter i overensstemmelse med de udformnings- og placeringskrav, der følger af de for industriventilationsanlæg relevante bekendtgørelser, standarder og øvrige forskrifter. 5,0 dage Klimatekniske målinger og komponenter Deltageren kan, under hensyn til gældende love og standarder samt almen opfattelse af termisk/atmosfærisk personkomfort, foretage korrekt komponentvalg til opbygning af klima- og ventilationstekniske anlæg. Deltageren kan i overensstemmelse med anerkendte normer og standarder udføre relevante målinger og rapporteringer vedrørende volumenstrømme, lækager og driftstilstande på klima- og ventilationstekniske anlæg. 5,0 dage Mekanisk boligventilation og VAV-anlæg 82 af 87

83 Deltageren kan udføre indregulering af mekanisk ventilation i etageboligbyggeri og indregulering og fejlfinding på VAV-anlæg. Deltageren kan udføre indregulerings- og fejlfindingsopgaverne samt den fornødne rapportering og dokumentation i overensstemmelse med gældende standarder for området. 5,0 dage Klimateknik, service og drift Deltageren kan selvstændigt foretage driftstilstandsbestemmelse, udføre service, etablere optimale driftsforhold og foretage afcheckning på klima- og ventilationstekniske anlæg samt opstille vedligeholdelsesskema med arbejdsbeskrivelser for et aktuelt anlæg. 5,0 dage Klimateknik, drift af klima- og ventilationsanlæg Deltageren kan betjene klima- og ventilationstekniske anlægs regulerings- og styringssystemer og foretage indstilling, efterjustering og funktionsafprøvning af reguleringskredse. Deltageren kan udføre montage/demontage af elmotor samt indstilling af motorbeskyttelsesudstyr og softstart. Deltageren kan udføre vandkredsopbygninger - shuntregulering, vandstrømregulering, dobbelt shunt samt fastsætte vandmængder for en varmeflade ud fra dimensionerende data og herunder bestemme den relative afkølingseffekt. Deltageren kan foretage indregulering og dokumentere denne i rapportform. Deltagerne kan udføre arbejde ved og i tavleanlæg under spænding (L-AUS) i henhold til gældende sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med arbejdet med service og drift på klimaanlæg. 5,0 dage Centraliseret Tilstandsovervågning og Styring /CTS Deltageren kan anvende CTS-systemer (Centraliseret Tilstandsovervågning og Styring) til drift og vedligeholdelse, tilstandskontrol, alarmhåndtering, sætpunktsændringer, redigering af funktionsbillede samt password administration. Deltageren kan ud fra indsamlede relevante data foretage fejlretning og udarbejde det til opgaven relevante dokumentations- og præsentationsmateriale. 5,0 dage Klimateknik, energirapportering via CTS Deltageren kan anvende eksisterende programmel til indhentning af data til beregning af energiforbrug på varme- og klimatekniske anlæg. Deltageren kan omsætte de indhentede data til grafiske præsentationer samt udarbejde statusrapporter til dokumentation af anlæggets driftsstatus. 5,0 dage Indregulering af ventilations- og klimaanlæg Deltageren kan selvstændigt foretage metodevalg samt planlægge og gennemføre indregulering af ventilations- og klimatekniske anlæg. 5,0 dage Måling af termisk og akustisk indeklima 83 af 87

84 Deltageren kan ved relevante målinger foretage vurdering af termisk indeklima i henhold til gældende standarder samt måle det af ventilationsanlæg frembragte lydniveau. Deltageren kan udføre relevant rapportering og dokumentation i forhold til de foretagne målinger. 5 dage Dimensionering af klimatekniske anlæg Deltageren kan ud fra givne brugerønsker dimensionere mindre ventilationstekniske anlæg i henhold til gældende standarder og myndighedskrav. Deltageren kan rådgive om valg af ventilationsanlægstyper (CAV, DVC eller VAV). 5,0 dage Fejlfinding på el-tekniske komponenter i VVS installationer Ved brug af måleværktøjer kan deltageren udføre systematisk funktionskontrol på elinstallationer i energianlæg. Deltageren kan endvidere udføre systematisk fejlsøgning, udskifte komponenter og udføre el-teknisk dokumentation for elinstallationer i energianlæg. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. Uddannelsen kan gennemføres på energianlæg under 135 kw eller over 135 kw 2,1 dage Måleteknik og tæthedsprøvning af ventilationskanal Deltageren kan beregne målepunkter på kanalsystemer i ventilationsanlæg samt udføre luftmålinger ved hjælp af relevant måleudstyr som u- rørsmanometer, Pitot- rør og vingehjulsmåler i overensstemmelse med gældende regler for målepunkter og luftmåling i ventilationsanlæg. I forbindelse med de udførte målinger kan deltageren vurdere måleinstrumenters nøjagtighed og eventuelle behov for kalibrering. Deltageren kan endvidere planlægge, udføre og dokumentere tæthedsprøvning af kanalsystemer i ventilationsanlæg i henhold til gældende regler. På baggrund af resultater af luftmålinger og tæthedsprøvning kan deltageren selvstændigt udføre efterjusteringer af ventilationsanlæg samt udbedre utætheder i kanaler, komponenter og formstykker ved anvendelse af materialer og samlingsmetoder der tilgodeser brandtekniske regler, miljø-, energi- og komfortkrav. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 3,2 dage Vedligehold af ventilationsanlæg Deltageren kan tilstandsvurdere mekaniske komponenter som kilremme, lejer, aksler, ventilatorer og andre bevægelige dele i ventilationsanlæg samt foretage reparation og udskiftning heraf. Deltageren kan endvidere tilstandsvurdere vekslere, filtre, specialfiltre, køle- og varmeflader samt tilsluttede komponenter i ventilationsanlæg og efterfølgende udføre rengøring, reparation, udskiftning og vedligeholdelse heraf. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 3,2 dage Oliefyrsmontør < 120 Kw, instal/service/reparation Deltageren kan foretage lovpligtige eftersyn på oliefyr med en effekt på under 120 Kw i overensstemmelse med OR-ordningens krav samt lovens anvisninger om hovedeftersyn. 84 af 87

85 Deltageren kan endvidere udføre installation, service samt reparation på oliefyr med en effekt på under 120 Kw i henhold til oliefyrsservicebranchens registreringsordnings påbudte "Fyrtest" og hovedeftersyn. 15,0 dage Oliefyrsmontør > 120 Kw, instal/service/reparation Deltageren kan foretage lovpligtige eftersyn på oliefyr med en effekt på over 120 Kw i overensstemmelse med OR-ordningens krav samt lovens anvisninger om hovedeftersyn. Deltageren kan endvidere udføre installation, service samt reparation på oliefyr med en effekt på over 120 Kw i henhold til oliefyrsservicebranchens registreringsordnings påbudte "Fyrtest" og hovedeftersyn samt foretage systematisk fejlfinding og indregulering af flertrins- og modulerende brændere, herunder indstille og afprøve drifts- og sikkerhedsudstyr. 10,0 dage Opstart af varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg Deltageren kan ved anvendelse af relevant måleudstyr og under hensyn til gældende myndighedsregler og apparatvejledninger, udføre kontrol af godkendelses- og installationsforhold i forbindelse med opstart af gasfyrede kedelanlæg,- herunder af komponenter og sikkerhed ved frisklufttilførsel, rumventilation, aftrækssystem, og aktuel kedelbelastning, samt af tætheds- og trykforhold. Endvidere kan deltageren dokumentere sine operationer vedrørende kontrol af sikkerhedforhold på tilhørende skemaer, samt foretage kontrolmålinger af forbrændingskvaliteten i gasfyrede kedelanlæg, og efterfølgende dokumentere sine operationer vedrørende forbrændingsmåling på tilhørende skemaer. Herudover kan deltageren kontrollere indstillingen af reguleringsudstyr for brænder-, varme- og varmtvandsfunktion, og opstarte varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg på basis af apparatvejledninger, samt dokumentere sine operationer vedrørende indstilling af reguleringsudstyr og opstart af gasfyrede kedelanlæg på tilhørende skemaer. Deltageren skal selvstændigt kunne udføre de forskellige arbejdsopgaver. Uddannelsen kan gennemføres på kedelanlæg under 135 kw eller kedelanlæg over 135 kw 3,2 dage Indregulering af varmeproducerende gasfyrede kedel På baggrund af myndighedskrav og fabrikantvejledninger kan deltageren ved anvendelse af relevant måleudstyr, udføre kontrol, samt indstille og sikre korrekt funktion af sikkerhedskomponenter, frisklufttilførsel, rumventilation, aftrækssystem, og brænderbelastning i forhold til kedelydelse, samt af tætheds- og trykforhold ved varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg herunder også dokumentere sine operationer på tilhørende skemaer. På baggrund af myndighedskrav og fabrikantvejledninger kan deltageren indstille reguleringsudstyr for brænder-, varme- og varmtvandsfunktion på varmeproducerende gasfyrede kedelanlæg, under hensyn til aktuelt varme- og varmtvandsbehov og optimal forbrændingskvalitet og energiøkonomi samt dokumentere sine operationer på tilhørende skemaer.eltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. Uddannelsen kan gennemføres på energianlæg under 135 kw eller over 135kW 3,2 dage Service og eftersyn på varmeprod. gasfyrede kede 85 af 87

86 Deltageren kan i overensstemmelse med fabrikantvejledninger og myndighedsbestemmelser, udføre eftersyn og vedligeholdelse på gasfyrede kedelanlæg inkl. brænder, varmtvandsbeholder, aftræks-, friskluft-, -rumventilationssystem, og gasinstallation i tilknytning til kedelanlægget, samt udskifte sliddele og defekte komponenter og armaturer. Endvidere kan deltageren udarbejde dokumentation på den udførte service, og vejlede kunder eller driftspersonale om sikkerheds- og miljømæssige forhold, samt om eftersynsintervaller og almen vedligeholdelse og betjening ved drift af gasfyrede kedelanlæg. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. Uddannelsen kan gennemføres på energianlæg under 135 kw eller over 135 kw. 3,2 dage 86 af 87

87 42040 Fejlfinding og -retning af varmeprod. gasfyr kedel Deltageren kan funktionsafprøve, fejlfinde, fejlrette og udføre reparationer på kedelanlæg, varmtvandsbeholder, aftræks-, friskluft-, evt. rumventilationssystem og gasinstallation i tilknytning til kedelanlægget og ud fra fabrikantvejledninger. Endvidere kan deltageren funktionsafprøve, fejlfinde, fejlrette og udføre reparationer på brændere i gasfyrede kedelanlæg. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. Uddannelsen kan gennemføres på energianlæg under 135 kw eller over 135 kw 3,2 dage Certificering inden for gasområdet under 135 kw Deltageren kan i henhold til Gasreglementet og fabrikantanvisninger, opstarte og indregulere nye varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugene apparater under 135 kw, der ligger inden for Gasreglementet s krav til A-certifikat. Herudover kan deltageren i henhold til Gasreglementet og fabrikantanvisninger, udføre eftersyn, fejlfinding og fejlretning på varmeproducerende kedelanlæg og andre gasforbrugene apparater under 135 kw, der ligger inden for Gasreglementet s krav til A-certifikat. Deltageren skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 4,3 dage Gasteknik, drift af varmecentraler Deltageren kan på baggrund af egne opsamlede driftsdata vurdere behov for justeringer af gasinstallationer i henhold til indreguleringsrapporten. Endvidere kan deltageren, ud fra det erhvervede kendskab til myndighedskrav, autorisationsbestemmelser, ventilationsforhold, vedligeholdelsesplaner samt til anlæggets sikkerheds- og kontroludstyr, foretage idriftsættelse, opstart og overvågning af gasfyrede varmeanlæg. 10,0 dage Forbrændingsteknik - gasforbrænding Ved gasfyrede kedelanlæg i drift kan deltageren foretage forbrændingsmålinger og vurdere forbrændingsprocessen med henblik på optimal forbrænding og energiudnyttelse. I tilknytning til jobfunktionen indregulering af gasfyrede energianlæg kan deltageren på basis af egne målinger udregne følgende energi- og miljøfaktorer ved forbrænding af forskellige gastyper: CO 2 % i røggassen og emissionsmængder, O 2 % i røggassen, CO indhold i røggassen, Vandindhold i røggassen, og - Røgtab og forbrændingsteknisk nyttevirkning Deltagerne skal selvstændigt kunne foretage de forskellige arbejdsopgaver. 2,1 dage 87 af 87