Evaluering af indsatsplan for Drastrup

Transkript

1 Aalborg Kommune Evaluering af indsatsplan for Drastrup Rapport November 2009

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Aalborg Kommune Evaluering af indsatsplan for Drastrup Rapport November 2009 Dokument nr 2 Revision nr 4 Udgivelsesdato 21 december 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Bente Villumsen Anne Lise Nielsen Bente Villumsen

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Indledning 6 21 Baggrund og formål 6 22 Indsatsområdet 7 23 Metode 8 24 Datagrundlag Lovgrundlag for indsatsplanen 11 3 Forureningstrusler Typer af forureningskilder Prioritering af forureningskilder 17 4 Indsatser Arealanvendelse Spildevand Olie- og brændstoftanke Erhverv Forebyggelse af udslip af kemikalier mm ved trafikulykker Nye vejanlæg Registrerede affaldsdepoter og kortlagte lokaliteter Opfyldninger/oplag af affald Pesticider, opbevarings- samt påfyldnings- og vaskepladser Private vandboringer Privates pesticidanvendelse Saltning af veje Opbevaring af husdyrgødning 33 5 Tværgående analyse af indsatser og diskussion Generelle spørgsmål 34

4 2 52 Dataindsamling hvordan og hvornår? Ansvar og myndighed Hvad siger lodsejerne? Tidsaspektet Prioritering 42 6 Konklusioner og anbefalinger Hvilke indsatser mod hvilke forureningskilder? Hvordan får indsatserne størst mulig effekt? Hvilke indsatser er vigtigst? Er der indsatser, man lige så godt kan udelade? 57 7 Referencer 58 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Forureningstrusler Bilag 2 Indsatser

5 3 Projektet 1 Resumé Aalborg Kommune vedtog i august 2001 Danmarks første indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter de nye bestemmelser i vandforsyningsloven og den nye bekendtgørelse om indsatsplaner Indsatsplanen var blevet til i et tæt samarbejde mellem Forsyningsvirksomhederne og daværende Teknisk Forvaltning, som igennem en årrække havde arbejdet med grundvandsbeskyttelsen ud fra de eksisterende muligheder for grundvandsbeskyttelse Den nye Aalborg Kommune har i dag efter kommunalreformen fået overdraget hele ansvaret for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Der skal alt i alt udarbejdes indsatsplaner inden for kommunen, og kommunen ønsker derfor at udnytte de erfaringer, som er høstet i arbejdet med indsatsplanen for Drastrup I dette projekt er erfaringerne derfor samlet, og der er foretaget gennemgang af de gennemførte indsatser med fokus på gennemførlighed, effekt, tid og økonomi Derudover er der foretaget en tværgående opsamling og analyse af en række tværgående temaer: Dataindsamling hvordan og hvornår? Ansvar og myndighed Hvad siger lodsejerne? Tidsaspektet Prioritering Der er i den forbindelse suppleret med erfaringer og metoder fra udarbejdelse af indsatsplaner i andre områder af landet Som problemformulering for evalueringen blev der opstillet fire spørgsmål, som afslutningsvis besvares på baggrund af de opnåede resultater: Hvilke indsatser mod hvilke forureningskilder? Valget af virkemidler over for de enkelte forureningskilder og forureningsrisici, er i realiteten sjældent særlig kompliceret, idet der kun er rådighed over et meget begrænset antal virkemidler for de fleste typer af forureningsrisici

6 4 Det er erfaringen, at nogle indsatser bliver så tæt knyttet til hinanden, at de med fordel kan ses under ét Der er opstillet et generelt forslag til en strukturering af indsatserne efter typen af indsats i stedet for typen af forureningskilde: 1 Arealanvendelse - frivillige aftaler, restriktioner efter mbl 26a og opkøb Omlægning, skovrejsning mm 2 Opsporing og fjernelse af punktkilder, herunder oplag, vaske- og fyldpladser, olietanke, ubenyttede boringer og brønde osv 3 Tilsyn med erhverv og private anlæg 4 Kortlagte jordforureninger, undersøgelse og afværge 5 Beredskab over for ulykker, som fører til forurening 6 Planlægning - samarbejde med planmyndigheder 7 Information til lodsejere, feks efterlysning af ubenyttede brønde og boringer og kampagner til begrænsning af pesticidforbrug Ansvaret for de forskellige typer af indsats ligger ofte hos forskellige myndigheder Hvordan får indsatserne størst mulig effekt? Erfaringerne fra Drastrup delindsatsplan viser, at der er to forhold, som er afgørende for, om indsatserne gennemføres med succes: At ansvaret for indsatsen er entydigt placeret At den myndighed (eller aktør), som har ansvaret for indsatsen, også har de fornødne ressourcer til at gennemføre indsatsen Et godt samarbejde mellem den myndighed, som har det primære ansvar for gennemførelse af indsatsplanen, og andre myndigheder, som har ansvar for gennemførelse af indsatser, er helt afgørende for, at indsatsplanen faktisk gennemføres Det gælder for andre afdelinger i kommunen såvel som for feks regionen eller politiet Hvilke indsatser er vigtigst? Spørgsmålet om prioritering af indsatser over for potentielle forureningskilder er kompliceret og inddrager spørgsmål om risiko for uheld og alvor af forureningen, grundvandets sårbarhed og risikoen for at forureningen transporteres hen til kildepladsen Der er behov for særlig beskyttelse i nærheden af kildepladsen og i sårbare områder, og der er opstillet en overordnet prioritering af virkemidlerne i forhold til kildepladszone, nærzone og sårbare områder Det anbefales at anvende grundvandsmodellering til afgrænsning af grundvandsdannende områder og til bestemmelse af transporttider, som er et vigtigt

7 5 element i prioriteringen Der er dog fortsat behov for at arbejde videre med prioriteringsmetoderne, ikke bare i Aalborg Kommune, men generelt Der er opstillet en samlet prioritering af forskellige typer af forureningsrisici inden for henholdsvis kildepladszonen, sårbare områder og hele oplandet Indsatserne i nærområdet har tidsmæssig første prioritet, da transporttiden til kildepladsen her er kortest Her i Drastrup er hele nærområdet sårbart, og der er derfor ikke taget stilling til, om alle indsatserne er lige så vigtige i et eventuelt ikke sårbart nærområde Er der indsatser, man lige så godt kan udelade? Ja En mængde potentielle forureningskilder er slet ikke er taget med i prioriteringen, når de ligger uden for kildepladszonen og/eller uden for det sårbare område Det gælder feks olietanke uden for kildepladszonen og kvælstofgødning uden for sårbare områder Disse forureningskilder vurderes at være tilstrækkeligt reguleret i de eksisterende regler, og der er derfor ikke grund til at medtage en indsats over for kilderne i en indsatsplan Derudover er der enkelte indsatser, som er medtaget i Drastrup delindsatsplan, uden at der reelt er foretaget en indsats Disse indsatser giver anledning til nærmere overvejelse: Spildevandsanlæg, der overholder afstandskravene Saltning af veje Anvendelse af pesticider langs veje Diffus forurening Landbrugets almindelige arealmæssige anvendelse af pesticider langt fra kildepladsen, og som ikke er særligt sårbare Private brønde og boringer og andre boringer uden for nærzonen Naturlige forureningskilder Anlæg med tilladelse eller generel regulering efter miljøbeskyttelseslovens 19

8 6 2 Indledning 21 Baggrund og formål Aalborg Kommune vedtog i august 2001 Danmarks første indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter de nye bestemmelser i vandforsyningsloven og den nye bekendtgørelse om indsatsplaner 1 Indsatsplanen var blevet til i et tæt samarbejde mellem Forsyningsvirksomhederne og daværende Teknisk Forvaltning, som igennem en årrække havde arbejdet med grundvandsbeskyttelsen ud fra de eksisterende muligheder for grundvandsbeskyttelse Drastrup indsatsplan blev udarbejdet som en delindsatsplan for den kildepladsnære del af indvindingsoplandet til Aalborg Kommune, Vandforsyningens kildeplads ved Drastrup Indsatsplanen spiller sammen med Helhedsplanen for arealanvendelsen for Drastrup-området fra april 2000 /1/, som beskriver den fremtidige arealanvendelse i såvel indsatsområdet som hovedparten af den øvrige del af vandindvindingsområdet Det areal, som helhedsplanen dækker, kaldes indvindingsområdet Den nye Aalborg Kommune har i dag efter kommunalreformen fået overdraget hele ansvaret for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Der skal alt i alt udarbejdes indsatsplaner inden for kommunen, og kommunen ønsker derfor at udnytte de erfaringer, som er høstet i arbejdet med indsatsplanen for Drastrup Formålet med projektet er at evaluere de indsatser, som er planlagt og gennemført i Aalborg Kommunes (del)indsatsplan for Drastrup Projektet skal hjælpe med at sortere i forureningstrusler og indsatser i fremtidige indsatsplaner og give svar på de overordnede spørgsmål: Hvilke indsatser kan iværksættes mod hvilke forureningskilder? Hvordan gennemføres indsatserne, så de får størst mulig effekt? Hvilke indsatser er vigtigst? Er der indsatser, man lige så godt kan udelade? 1 Bekendtgørelse nr 494 af 28 maj 2000 om indsatsplaner, nu erstattet af bekendtgørelse nr 1430 af 13 december 2006

9 7 Siden Aalborg Kommune vedtog indsatsplanen for Drastrup i 2001, er der vedtaget mange andre indsatsplaner Det er især amterne, men også kommuner og store vandforsyninger, der har arbejdet med indsatsplanlægning I projektet søger vi at udnytte nogle af disse erfaringer som supplement til Aalborg Kommunes egne erfaringer 22 Indsatsområdet Drastrup indsatsplan er udarbejdet som en delindsatsplan for den kildepladsnære del af indvindingsoplandet til Aalborg Kommune, Vandforsyningens kildeplads ved Drastrup Indsatsområdet er lille i forhold til de indsatsområder, der arbejdes med i andre sammenhænge det kildepladsnære område udgør 150 ha Som afgrænsning anvendes eksisterende veje (Nibevej, Ny Nibevej, Kærvedgårdsvej og Leregrøften), jf figur 21 Figur 21 Delindsatsområdet med nitratindhold i boringer Fra /23/ I delindsatsområdet er der i alt 25 ejendomme plus de bygninger, som tilhører Vandforsyningen 13 af ejendommene ligger i byzone, mens de resterende 12 ejendomme samt vandværksbygningerne ligger i landzone Aalborg Kommune har i forbindelse med jordfordeling forud for indsatsplanens vedtagelse overtaget og omlagt ca 2/3 af arealerne i delindsatsområdet Arealerne er nu etableret med skov og græsland med ekstensiv græsning De øvrige landbrugsarealer blev på dette tidspunkt drevet med bla juletræer og landbrug med kvægavl Delindsatsområdet er en del af indvindingsområdet, som er omfattet af Helhedsplanen for arealanvendelsen for Drastrup-området fra april 2000 /1/ Denne plan beskriver den fremtidige arealanvendelse i såvel delindsatsområdet som hovedparten af den øvrige del af vandindvindingsområdet

10 8 Delindsatsplanen blev således vedtaget for at sikre en ekstra beskyttelse af de kildepladsnære arealer En fremtidig indsatsplan vil rette sig imod hele indvindingsområdet, som ses i figur 22 Figur 22 Indvindingsområde med arealanvendelse Fra /23/ Delindsatsområdet ligger længst mod nord og øst, omkring kildepladserne 23 Metode Evalueringen af indsatsplanen for Drastrup delindsatsplan er grundlæggende en vurdering af planens målopfyldelse Dette måles på to niveauer, dels for planen som helhed, dels for de enkelte indsatser Desuden tilstræber vi en evaluering af, om udbyttet af de enkelte indsatser står mål med den tid og økonomi, som har været forbundet med dem 231 Målopfyldelse For at vurdere målopfyldelsen er det nødvendigt at se nærmere på indsatsplanens målsætninger Den overordnede målsætning for delindsatsplanen for området mellem Nibevej og Ny Nibevej er beskrevet i /23/: "Formålet med delindsatsplanen er at sikre grundvandet i nærområdet omkring Aalborg Kommune, Vandforsyningens kildeplads ved Drastrup, så det også i fremtiden kan anvendes til drikkevand uden permanente, videregående rensningsforanstaltninger" Grundvandsdannelse er en proces, der tager mange år, selv i et sårbart område med ungt grundvand som i Drastrup-området Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at afgøre, om de foranstaltninger, som er sat i værk for at sik-

11 9 re, at det nydannede grundvand er rent, også har den ønskede effekt Den overordnede målsætning kan derfor ikke evalueres som sådan Derimod er det muligt at opstille del-målsætninger i forhold til forureningskilderne, som kan evalueres allerede når planen er gennemført Derfor er der opstillet følgende delmålsætninger for indsatsplanen: Arealanvendelsen i landbrugsområder er omlagt til formål, som ikke indebærer risiko for udvaskning af nitrat og pesticider over drikkevandskravene Punkt- og linjekilder, som kan medføre forurening af grundvandet, er elimineret Anlæg og aktiviteter, som indebærer risiko for forurening af grundvandet er fjernet eller ændret, så risikoen for grundvandsforurening er elimineret eller reduceret I forhold til de indsatser, som retter sig imod potentielle forureningskilder, hvor det alene er en risiko og ikke en kendt kilde, der håndteres, sker evalueringen under hensyntagen til hvor stor den pågældende risiko har været På længere sigt vil ændringerne også afspejles i grundvandskvaliteten og i det indvundne vand på kildepladsen Det forventes ikke, at effekten kan ses i grundvandet endnu, men for fuldstændighedens skyld ser vi kort på grundvandskvaliteten i jordvandsstationer, overvågningsboringer og den ultimative målsætning, kvaliteten af det indvundne vand: Det nydannede grundvand overholder drikkevandskravene for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer Grundvandet i overvågningsboringer overholder drikkevandskravene for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer Det indvundne vand på Drastrup-kildepladsen overholder drikkevandskravene for nitrat, pesticider og andre miljøfremmede stoffer Evalueringen af de tre første punkter ovenfor kræver, at der ses nærmere på indsatsen over for hver enkelt af de forureningskilder, som er fundet i indsatsområdet, og på den indsats, som er planlagt og gennemført over for disse Indsatserne er beskrevet og vurderet i afsnit 4 Indsats over for de enkelte forureningskilder er helt afhængig af, at der foreligger den nødvendige viden om forureningskilderne En vigtig del af aktiviteterne som følge af indsatsplanen har derfor også været at tilvejebringe den viden, som er nødvendig for at kunne lokalisere forureningskilder, vurdere forureningsrisikoen og træffe beslutning om iværksættelse af foranstaltninger Derfor indledes evalueringsrapporten med et afsnit om beskrivelse af de forureningskilder som adresseres i indsatsplanen Dette er samlet i afsnit 3

12 Er resultatet indsatsen værd? Evalueringen af, om udbyttet af de enkelte indsatser står mål med den tid og økonomi, som har været forbundet med dem, sker ved at sammenholde udbyttet af en indsats jf målopfyldelsen med den tid og økonomi, som er forbundet med gennemførelsen af indsatsen Tidsforbruget ligger både hos kommunen selv, hos vandforsyningen og hos andre myndigheder Der foreligger ikke opgørelser af tidsforbruget pr indsats for alle indsatser, og vi vurderer derfor i en del tilfælde tidsforbruget rent kvalitativt Økonomien vurderes kun for anvendelse af rådgivere og entreprenører Kompensation til lodsejere afhænger af konkrete forhandlinger og inddrages ikke her Herefter afsluttes med en tværgående analyse og diskussion i afsnit 5 og konklusioner og anbefalinger til fremtidige indsatsplaner i afsnit 6 24 Datagrundlag Som grundlag for evalueringen af indsatsplanen er der foretaget en dataindsamling, som har omfattet Indsatsplanen og i et vist omfang baggrundsmateriale for selve indsatsplanen Rapporter, statusnotater og mødereferater udarbejdet i forbindelse med gennemførelse af indsatser Opfølgningsskemaer i perioden november 2003 februar 2007 Der foreligger i alt 12 opfølgningsskemaer, de fleste fra 2006 Indstillinger til og beslutninger i politiske udvalg Informationsmaterialer til beboere Relevante mødereferater, notater og breve Opgørelse af økonomien fra kommunens økonomisystem Analysedata fra jordvandsstationer mv Grundvandsanalyser fra Jupiter databasen på GEUS Erfaringer fra andre områder er inddraget i begrænset omfang, hvor vi har fundet det relevant at supplere

13 11 25 Lovgrundlag for indsatsplanen Indsatsplaner udarbejdes med hjemmel i vandforsyningslovens 2 13 og 13 a: 13 For hvert af de indsatsområder, der er fastlagt i regionplanen, skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan Kommunalbestyrelsen skal følge den prioritering, som er fastlagt i regionplanen Stk 2 Indsatsplanen skal udarbejdes på baggrund af en nærmere kortlægning af arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse af de pågældende vandressourcer Stk 3 Indsatsplanen skal indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse samt retningslinjer og tidsplan for myndighedernes indsats til opnåelse af denne beskyttelse 13 a En kommunalbestyrelse eller ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan vedtage en indsatsplan for et område, hvis kommunalbestyrelsen eller ejeren af vandforsyningsanlægget finder, at retningslinjerne eller prioriteringen i vandressourceplanlægningen og regionplanen, er utilstrækkelige til at sikre kommunens eller vandforsyningsanlæggets interesser, jf dog 13 b, stk 2 Bestemmelserne i 13, stk 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse Når vandplanlægningen efter miljømålsloven 3 er på plads, erstattes "regionplan" og "vandressourceplanlægning" i lovteksten med henvisninger til "vandplanen efter miljømålsloven" Grundlaget for indsatsplanen og krav til dens indhold er fastsat i bekendtgørelsen om indsatsplaner Den bekendtgørelse, som Drastrup indsatsplan er udarbejdet efter (nr 494 af 28 maj 2000), er nu ophævet og erstattet af en ændret bekendtgørelse efter kommunalreformen Det kan imidlertid være nyttigt også at se på den gamle bekendtgørelses bestemmelser om, hvad en indsatsplan skal indeholde, jf 2, stk 3-4: 2 Stk 3 En indsatsplan skal mindst indeholde en angivelse af 1) arealanvendelsen i indsatsområdet, 2) kildepladser, kildepladszoner og grundvandsdannende oplande, 3) og en vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linie-, og punktkilder, 4) alle de områder, der er kortlagt som særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, det pågældende område er følsomt over for, 5) de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 6) de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, og 7) af hvem og i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning Stk 4 En indsatsplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan samt i givet fald indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen indsatsplan som ophæves 2 Lovbekendtgørelse nr 71 af 17 januar 2007 af lov om vandforsyning mv (Vandforsyningsloven) 3 Lovbekendtgørelse nr 1756 af 22 december 2006 af lov om miljømål mv for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven)

14 12 Denne bestemmelse er ændret i den nye bekendtgørelse om indsatsplaner (nr 1430 af 13 december 2006, som trådte i kraft den 1 januar 2007 som led i kommunalreformen: 3 En indsatsplan skal mindst indeholde 1) et resumé af den kortlægning, der lægges til grund for indsatsplanen, jf 2, 2) en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres, 3) en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinier for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen, 4) en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen, og 5) en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse Stk 2 En indsatsplan skal ligeledes indeholde en tidsplan for gennemførelsen af den samlede indsatsplan samt indeholde en angivelse af, hvilken tidligere vedtagen indsatsplan som i givet fald skal ophæves Indsatsplanen for Drastrup er udarbejdet efter vandforsyningslovens 13 a som en del-indsatsplan, dvs indsatsplanen omfatter kun en del af indsatsområdet Når der er vedtaget en indsatsplan, er det muligt at pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter miljøbeskyttelseslovens 4 26 a: 26 a Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter 13 eller 13 a i lov om vandforsyning mv, kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider Stk 2 Miljøministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde og på hvilket dokumentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk 1 Stk 3 Reglerne i 45 og i lov om offentlige veje finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med gennemførelse af pålæg efter stk 1, idet det dog er kommunalbestyrelsen, der udfører de opgaver, som er tillagt vejbestyrelsen i henhold til lov om offentlige veje Stk 4 Ved kommunalbestyrelsens pålæg af rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter stk 1 skal de meddelte pålæg respekteres af indehaveren af enhver rettighed over ejendommen, medmindre andet bestemmes i det enkelte tilfælde Stk 5 Kommunalbestyrelsen kan for ejerens regning lade et pålæg tinglyse på ejendommen Hvis pålægget bortfalder, skal kommunalbestyrelsen lade pålægget aflyse fra tingbogen Det fremgår af 23 i lov om landbrugsejendomme 5, at vandforsyninger uden tilladelse kan købe landbrugsjord, når det sker i overensstemmelse med en vedtaget indsatsplan I princippet betyder vedtagelsen af en indsatsplan dermed, at 4 Lovbekendtgørelse nr 1757 af 22 december 2006 af lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) 5 Lovbekendtgørelse nr 1202 af 09 oktober 2007 om landbrugsejendomme

15 13 landbrugslovgivningen ikke er til hinder for, at en vandforsyning kan købe landbrugsjord 6 23 Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på en landbrugsejendom i landzone med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, når det sker i overensstemmelse med en indsatsplan, som er vedtaget efter 13 eller 13 a i lov om vandforsyning mv Stk 2 Ejeren af et alment vandforsyningsanlæg kan også uden tilladelse erhverve og bevare adkomst på et areal på 2 ha eller derover af en landbrugsejendom i landzone som en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på beskyttelse af drikkevandsressourcer, jf stk 1 På den bygningsløse landbrugsejendom skal der tinglyses deklaration om, at der ikke uden særlig tilladelse må opføres nye bygninger på ejendommen Stk 3 Hvis ejeren af vandforsyningsanlægget ikke længere har behov for ejendommen eller det pågældende areal til beskyttelse af drikkevandsressourcen, skal ejendommen eller det pågældende areal afhændes inden 6 måneder, medmindre der opnås dispensation efter stk 4 Stk 4 Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fravige bestemmelserne i stk 1-3, når særlige forhold taler for det 6 Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet, at det kan være i strid med kommunalfuldmagten, at en kommune køber jord til grundvandsbeskyttelse, hvis et mindre indgreb, feks tinglysning af en dyrkningsdeklaration, er tilstrækkelig for at opnå formålet

16 14 3 Forureningstrusler 31 Typer af forureningskilder En indsatsplan skal omfatte indsats over for alle forureningskilder Det er feks klart formuleret i Drikkevandsudvalgets betænkning fra 1998: "Hvis en given ressource skal beskyttes, er det nødvendigt, at der sker en indsats mod samtlige forureningskilder Ellers risikerer man, at den indsats, der gøres over for visse kilder, er spildt, fordi ressourcen forurenes af en anden kilde" /8/ Drikkevandsudvalgets betænkning udgør det idémæssige grundlag for det nuværende regelsæt for grundvandsbeskyttelse med detailkortlægning og udarbejdelse af indsatsplaner Bekendtgørelsen om indsatsplaner stillede i 2001 krav om, at indsatsplanen skulle indeholde en vurdering af alle kendte forureningskilder, herunder flade-, linje- og punktkilder Delindsatsplanen for Drastrup indeholder derfor en gennemgang og vurdering af alle potentielle forureningskilder De forureningskilder, som indgår, fremgår af Tabel 31, hvor de er kategoriseret efter, om de er flade- linje- eller punktkilder, og om der er tale om en konstateret forurening eller en risiko for forurening Opdelingen i flade- linje- og punktkilder er hovedsagelig anvendelig i forhold til vurdering af muligheder for indsats over for kilderne: For fladekilder er afværgeforanstaltninger i praksis ikke en mulighed, og der kan kun arbejdes med fremadrettet forebyggelse For linjekilder gælder som hovedregel det samme Derimod kan afværgeforanstaltninger ved kilden være en mulighed, når der er tale om punktkilder

17 15 Tabel 31 Forureningskilder, kategorisering Nummerering som i indsatsplanen Forureningskilde flade linje punkt konstateret forurening risiko for forurening 1 Landbrugets arealanvendelse x nitrat 2) pesticider 2 Spildevand 21 Offentlige afskærende ledninger x 1) x 22 Offentlige kloakker x 1) x 23 Private spildevandsledninger og kloakker x 1) x 24 Private nedsivningsanlæg x x 25 Samletank x x 3 Olietanke x x 4 Erhverv x x 5 Udslip af kemikalier mm ved trafikulykker x x 6 Nye vejanlæg x x 7 Registrerede affaldsdepoter og kortlagte lokaliteter x Registrerede affaldsdepoter og V2- kortlagte lokaliteter V1- kortlagte lokaliteter 8 Opfyldninger / oplag af affald x x x 9 Pesticider; opbevaring samt påfyldnings- og vaskepladser x x 10 Private vandboringer og brønde x 2) x 11 Private grusveje og gårdspladser samt pesticider i private haver x x x 2) x 12 Saltning af veje x x 13 Opbevaring af husdyrgødning x x 1) Punktkilde ved utæthed 2) Årsagen til forurening med BAM og atrazin er ikke fastslået Som det fremgår, er de eneste egentlige fladekilder landbrugets arealanvendelse Andre typer af forureningskilder kan dog antage karakter af fladekilder, hvis de er meget store, eller hvis de forekommer i stort antal inden for et begrænset område For langt de fleste af forureningskilderne er der ikke konkret kendskab til at den enkelte kilde forurener, men snarere om at den udgør en risiko for forurening Dette udgør som nævnt i afsnit 2 en særlig udfordring i forhold til evaluering af effekten Vurderingen af risikoen for forurening af grundvandet er samtidig en

18 16 væsentlig parameter i evalueringen, da eliminering af en betydelig risiko er langt vigtigere og bør prioriteres højere end elimineringen af en lille risiko I bilag 1 er de enkelte forureningskilder gennemgået med hensyn til følgende punkter: Hyppighed (antal i Drastrup-området og forventet antal andre steder) Udbredelse (i Drastrup-området og andre steder) Forureningstype - hvilke stoffer kan forurene grundvandet Risiko for forurening - hvad ved vi? Nødvendigt datagrundlag og datakilder Litteratur Her angives kun udvalgte nøglepublikationer; bla via publikationernes litteraturlister kan der findes yderligere materiale Udover de ovennævnte kendte forureningskilder og forureningsrisici omtaler delindsatsplanen en række andre forureningskilder, som enten vurderes at være af meget lille betydning, eller hvor videngrundlaget er for lille til at vurdere om de udgør en egentlig risiko Pesticidanvendelse langs veje er beskrevet i indsatsplanens 414, men findes ikke i indsatsområdet, da vejmyndighederne ikke anvender pesticider Diffus forurening og naturlig forurening samt ukendte forureningskilder er nævnt i indsatsplanens punkt 415 Diffus forurening (feks luftforurening fra bilmotorer, oliefyr og industri) er ikke medtaget i indsatsplanen for Drastrup, da man på det pågældende tidspunkt afventede vejledning fra Miljøstyrelsen Vejledningen fra Miljøstyrelsen udkom i 2007 /10/ Eksisterende veje er en af kilderne til diffus forurening med PAH'er, tungmetaller og salt Andre forureningskilder kan være naturlige kilder til forurening, såsom salt grundvand eller planter, der afgiver giftstoffer (de meget omtalte ørnebregner feks), eller anlæg, som er tilladt efter miljøbeskyttelseslovens 19, såsom jordvarmeanlæg, som er i betydelig vækst pt Endelig kan ændret arealanvendelse i indsatsområdet have betydning for fremtidige risici og for den generelle beskyttelse af grundvandet Her tænkes især på: Nye råstofgrave Byudvikling Ny infrastruktur Hvordan de forskellige forureningskilder håndteres i indsatsplanen diskuteres videre nedenfor

19 17 32 Prioritering af forureningskilder Som det fremgår af det foregående og af bilag 1, er der mange typer af aktiviteter, som kan medføre forurening af grundvandet Risikoen for grundvandsforurening og omfanget af en eventuel forurening er dog meget forskellig for de forskellige typer af kilder Samtidig er der forskel på, hvor ressourcekrævende en indsats er, og endelig er der potentielle forureningskilder, som der ikke i den gældende lovgivning er hjemmel til at gribe ind overfor Da det i praksis ikke er praktisk og økonomisk muligt at fjerne enhver risiko for grundvandsforurening fra vandforsyningens opland, er det nødvendigt at prioritere indsatsen mod de potentielle forureningskilder for at anvende tid og ressourcer bedst muligt Aalborg Kommune har i forbindelse med arbejdet med indsatsplanen for Drastrup fået udarbejdet et prioriteringsværktøj til brug ved grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune /21/ Værktøjet består i et regneark og er målrettet mod dels rækkefølgen for udarbejdelse af indsatsplaner for kommunens mange kildepladser, og dels prioritering af indsatser inden for det enkelte opland Prioriteringen sker med udgangspunkt i grundvandets naturlige beskyttelse og kvalitet og kvalitet og betydning af indvindingsanlægget Prioritering af arealer Prioriteringen af indsatser inden for det enkelte opland foretages på baggrund af en indbyrdes prioritering af arealerne, som er udarbejdet med udgangspunkt i principperne i zoneringsvejledningen /8/ Det bemærkes, at i Drastrup er der stor sårbarhed i et større område omkring kildepladsen, hvilket er årsag til fokus på området for del-indsatsplanen, som er større end kildepladszonen Den anvendte prioritering er: Kildepladszonen (0-300 m) bør helt friholdes for forureningskilder Mindre sårbare nærzoner forventes at være små og anbefales prioriteret lige efter de sårbare nærzoner I sårbare fjernzoner (andre områder med mindre end 15 m ler) er der også behov for grundvandsbeskyttelse, men det haster mindre I mindre sårbare områder er der ikke behov for beskyttelse over for nitrat I Aalborg Sydøst er der desuden tilføjet endnu et punkt: I sårbare nærzoner (lerlag under 15 m, m afstand til kildepladsen) er der behov for restriktioner over for sprøjtemidler og gødningsanvendelse Prioritering af forureningskilder I praksis er delindsatsplanen for Drastrup udarbejdet med udgangspunkt i det beskrevne prioriteringssystem, hvilket indebærer, at forureningskilder af forskellig karakter udgør en forskellig risiko, afhængigt af deres beliggenhed i indvindingsoplandet Princippet er vist i figur 31

20 18 Figur 31 Områder til prioritering af forureningskilder I forhold til prioriteringssystemet er kildepladszonen udvidet med en stor del af nærzonen, og den resterende del af nærzonen er ikke behandlet separat I kildepladszonen søges alle typer af potentielle forureningskilder elimineret Både transportafstanden og fortyndingen er lille, og den tid det tager at transportere en forurening frem til indvindingsboringerne er kort Det bemærkes, at hele kildepladszonen ved Drastrup er sårbar, og transporten fra en kilde til grundvandsmagasinet foregår derfor også ubesværet Delindsatsplanen omfatter kun et nærområde, som indeholder kildepladszonen Inden for det sårbare område i oplandet søges den landbrugsmæssige arealanvendelse ændret, så nitratudvaskningen reduceres Der er indgået dyrkningsaftaler, og arealanvendelsen er i praksis ændret i en stor del af området Indsatsen her er ikke så tidsmæssigt påtrængende som indsatsen i kildepladszonen, men skal ses som en mere langsigtet investering i rent grundvand Skulle der være mindre arealer inden for det sårbare område, som ikke omlægges, vil fortynding med rent vand fra de øvrige områder sørge for, at grænseværdierne for nitrat i drikkevand ikke overskrides

21 19 4 Indsatser Delindsatsplanen beskriver en lang række indsatser, som skal gennemføres for at beskytte grundvandet De planlagte indsatser er beskrevet i selve indsatsplanen, hvor der også er angivet tidsplan og forventet budget for de enkelte indsatser Ansvaret for gennemførelse af indsatserne er for langt de flestes vedkommende lagt hos Vandforsyningen, som har fungeret som ejer af projektet På det pågældende tidspunkt (2001) stod Vandforsyningen også for varetagelse af myndighedsopgaver på vandforsyningsområdet I dette afsnit evalueres de enkelte indsatser, som er angivet indsatsplanen, med hensyn til gennemførlighed, ressourceforbrug og effekt Indsatserne er vist i Tabel 41, som er baseret på indsatsplanens prioritering og tidsplan, suppleret med opfølgningsskemaer fra gennemførelse af indsatsplanen til afklaring af ansvaret for de enkelte indsatser Tabel 41 Indsatsplanens aktiviteter Fra /23/, opdateret af Aalborg kommune i 2009 Indsats Ansvar Tidsplan 1 Arealanvendelse Frivillige aftaler og opkøb Restriktioner efter mbl 26a Omlægning, evt hegning Overvågning 2 Spildevand Udskiftning af Vandforsyningens samletank Undersøgelser og indhentning af viden Viden om nedsivningsanlæg Omlægning af afskærende ledning Saneringer, renoveringer 3 Olietanke Retningslinjer for tilsyn Lokalisering, erstatning og sløjfning/udskiftning med overjordiske tanke 4 Erhverv Vejledninger og retningslinjer for tilsyn Øget tilsynsfrekvens Grundvandssamarbejdet Teknik- og Miljøforvaltningen Vandforsyningen Grundvandssamarbejdet Vandforsyningen Grundvandssamarbejdet Grundvandssamarbejdet Kloakforsyningen Kloakforsyningen/lodsejere Teknik- og Miljøforvaltningen Grundvandssamarbejdet Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Løbende Løbende 5 Forebyggelse af udslip af kemikalier mm ved trafikulykker - beredskabsplan Beredskabscentret 2002

22 20 Indsats Ansvar Tidsplan 6 Nye vejanlæg (krav ved etablering) - 7 Registrerede affaldsdepoter og kortlagte lokaliteter Afværge Drastrup Mejeri V1-lokaliteter kortlægges til V2 Eventuelle afværgeforanstaltninger 8 Opfyldninger/oplag af affald Undersøgelse af oplag af affald Eventuel oprydning 9 Pesticider, opbevarings- samt påfyldnings- og vaskepladser Lokalisering og undersøgelse Eventuel afværge 10 Private vandboringer Sløjfning af ubenyttede boringer/brønde, boringskontrol i 9 boringer Øget tilsyn Pesticidforurening 11 Private grusveje og gårdspladser, pesticider i private haver og information Nordjyllands Amt / Region Nordjylland Teknisk Forvaltning og Amt/Region Grundvandssamarbejdet Amt/Region Grundvandssamarbejdet Forsyningsvirksomhederne Vandforsyningen Grundvandssamarbejdet 2003 amts/regions prioritering amts/regions prioritering 2002 Løbende Løbende 12 Saltning af veje (indhente oplysninger) Grundvandssamarbejdet Opbevaring af husdyrgødning (tilsyn) Teknik- og Miljøforvaltningen Løbende Indsatsplanen fortæller ikke entydigt for alle indsatser, hvem der har ansvaret for den enkelte indsats, og en del af indsatserne er formuleret i passiv Evalueringen af de enkelte indsatser er beskrevet i bilag 2, hvor der er udarbejdet et skema for hver indsats Erfaringerne beskrives i bilaget inden for denne skabelon: Aktiviteter Lovgrundlag og administrativ tilgang (og hvem skal gennemføre indsatsen) Dataindsamling og kortlægning (efter indsatsplanens vedtagelse) Erfaringer fra gennemførelsen og eventuel drift - hvad har betydning for at få succes? Effekt - direkte beskyttelsesindsats henholdsvis reduktion af risiko Hvordan vurderes risiko - forebyggelse har kun effekt hvis der ellers ville være sket en forurening Overvågning - nødvendig monitering Tidsforbrug og økonomi Samlet vurdering og anbefalinger for hvert virkemiddel Konklusioner og anbefalinger for hver af indsatserne er opsamlet nedenfor

23 21 Gennemførlighed 41 Arealanvendelse På tidspunktet for vedtagelse af indsatsplanen (2001) var der allerede tinglyst deklarationer i betydelige dele af indvindingsområdet nærmest kildepladsen, men der var fortsat ca 1/3 af arealet inden for delindsatsområdet, hvor det ikke havde været muligt at indgå frivillige aftaler om den ønskede fremtidige arealanvendelse Dette var medvirkende til Aalborg Kommunes beslutning om at fortsætte arbejdet med grundvandsbeskyttelsen inden for rammerne af en formel indsatsplan Forhandlinger med henblik på at indgå frivillige aftaler er erfaringsmæssigt en tidskrævende og langvarig proces For de to lodsejere, hvor miljøbeskyttelseslovens 26 a blev anvendt, havde forhandlingerne pågået i adskillige år forud For andre lodsejere har forhandlingerne været nemmere og kan være overstået i løbet af mindre end et år Det ene pålæg blev påklaget til Miljøklagenævnet, hvor det stadig ligger i december 2009 Gennemførelse af påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a er tilsvarende en krævende og tidskrævende aktivitet, som på grund af klagemulighederne kan trække ud i årevis Effekt Effekten af ændret arealanvendelse vil på længere sigt kunne ses som reduceret nitratindhold i boringer og ved færre og mindre pesticidfund end der ellers ville have været Effekten på nitrat vil være let at eftervise, når den slår igennem, mens effekten på pesticidindholdet ikke vil kunne eftervises, da man ikke ved, om der eventuelt ville være sket en forurening af grundvandet med pesticider, hvis der ikke var gennemført ændringer af dyrkningsforholdene I Drastrup har effekten af ændringerne hurtigt vist sig i de etablerede jordvandsstationer, hvor nitratindholdet i det nydannede grundvand hurtigt faldt til et acceptabelt niveau, både i de afgræssede områder og i de områder, hvor der blev rejst ny skov I de efterfølgende år er der imidlertid også observeret nogle variationer, som ikke umiddelbart er forklarlige, jf bilag 2 I det indvundne vand på Drastrup kildepladserne kan der endnu ikke ses nogen effekt af de ændrede dyrkningsforhold i oplandet Dette er som forventet; en sikker effekt kan formentlig først spores i løbet af år, selv i et område som dette, hvor der sker en forholdsvis hurtig grundvandsdannelse, og det indvundne grundvand derfor er ungt I GRUMO-overvågningsboringerne omkring Drastrup er der mulighed for at se effekten af de ændrede dyrkningsforhold lidt tidligere, da nogle af boringerne er filtersat i meget terrænnært grundvand Vi har derfor udvalgt nogle få GRUMO-boringer, hvor der er set nærmere på analyseresultaterne for nitrat De nyeste analyseresultater er hentet fra Jupiter-databasen på GEUS Placeringen af de udvalgte GRUMO-boringer er vist i Figur 41

24 Figur 41 Placeringen af seks GRUMO-boringer Den stigende tendens i grundvandets nitratindhold i indsatsområdet ses tydeligt i analyseresultaterne fra DGU og DGU , som er vist nedenfor i Figur 42 Boringerne er placeret umiddelbart uden for delindsatsområdets sydlige afgrænsning ved Drastrup, og de har tilsammen indtag i fire niveauer: 61-64, 36-39, og 9-17 m ut Som det fremgår af figuren, har nitratindholdet i de øverste tre filtre været stadigt stigende siden målingerne er påbegyndt omkring 1990 Nitratindholdet er højest i det øverste filter og aftagende med dybden, hvilket er en indikation på at de høje nitratindhold i hvert fald delvis skyldes påvirkning fra de omkringliggende arealer I de seneste analyser, fra 2004 og frem, ses der imidlertid stagnation i de to øverste filtre, og den seneste analyse fra 2008 viser et fald Dette skal sandsynligvis tolkes som de første resultater af de ændrede dyrkningsforhold nitrat, mg/l Figur 42 Nitratindhold i GRUMO-boringerne DGU og DGU

25 23 Boringerne DGU og DGU har tilsvarende indtag i fire niveauer, og også her ses en usikker indikation af, at indsatsplanens foranstaltninger har effekt, jf gennemgangen i bilag 2 Boring DGU og DGU er udvalgt fordi der i disse to boringer er fundet meget høje nitratindhold, henholdsvis mg/l og omkring 100 mg/l Indtaget er i begge de to boringer placeret meter under terræn Analyseresultater frem til november 2008 er vist i Figur nitrat, mg/l Figur 43 Nitratindhold i GRUMO-boringerne DGU og DGU Resultaterne fra de seneste års grundvandsmonitering viser i disse to boringer med ret stor sikkerhed et faldende indhold af nitrat Tid og økonomi Det registrerede tidsforbrug på sagen i Aalborg Kommune har i perioden medio 2008 svaret til ca kr, men en del af tidsforbruget er formentlig registreret andre steder Dertil kommer ca kr i konsulenthonorar, entreprenørudgifter mv Hertil kommer selve erstatningerne, som ikke er offentliggjort, men som udgør et væsentligt større beløb Den løbende driftsomkostning til tilsyn udgør ca 5 timer pr matrikel pr tilsyn, hvortil kommer gennemsnitlig ca 3 timer til møder, opfølgning mv Samlet vurdering I områder, hvor grundvandet er dokumenteret nitratsårbart, og hvor nitratindholdet som i Drastrup allerede ligger betydeligt over drikkevandskriterierne i de øverste dele af grundvandsmagasinet, er ændring af landbrugsdriften en nødvendighed Der er tale om en stor investering, både i tid og i økonomi, som kun foretages hvor behovet er dokumenteret Der kan tilsvarende være tale om et stort indgreb for lodsejeren Effekten af dyrkningsrestriktioner i forhold til grundvandets nitratindhold er veldokumenteret fra andre områder, se feks /17/ Effekten i grundvandet ses først efter en årrække, men de første tegn kan faktisk allerede ses i grundvandet

26 24 ved Drastrup nu Effekten i forhold til pesticidanvendelsen kan som nævnt ikke dokumenteres, men når der investeres så intensivt i beskyttelse i forhold til nitrat, bør alle mulige kilder til grundvandsforurening inddrages, hvorfor det er rimeligt også at fjerne pesticidanvendelse og håndtering fra området I forbindelse med gennemførelsen af dyrkningsrestriktioner har Aalborg Kommune gjort en række praktiske erfaringer, hvoraf de vigtigste er Kortlægning af arealernes nitratfølsomhed forud for indsatsen er vigtig, da pålæg efter miljøbeskyttelseslovens 26a kun er muligt hvor sårbarheden er dokumenteret, og lodsejere kun kan få skattefritagelse af erstatningen, hvis der er grundlag for pålæg Desuden skal der være politisk vilje til at anvende påbudsbestemmelserne Forhandlinger med lodsejerne forløber bedst, hvis detaljer i beregningsgrundlaget ikke inddrages Standarddeklarationer er en stor fordel, og matrikler kan med fordel slås sammen Der er stor forskel på lodsejere Hvis hele arealet (indvindingsoplandet, kildepladszonen) skal omlægges, kan det være nødvendigt at anvende pålæg efter miljøbeskyttelseslovens 26 Permanent omlægning til grundvandsvenlige formål, kombineret med rekreative formål, er en velfungerende løsning i et bynært område som her Løbende genforhandling af tidsbegrænsede aftaler ville være en meget stor opgave Det er vigtigt, at deklarationer er udformet, så det er muligt at kontrollere, at de overholdes Politisk opbakning til ressourceforbrug (tid og økonomi) og dokumenteret vilje til ekspropriation (pålæg efter miljøbeskyttelseslovens 26a) er helt nødvendig Der henvises i øvrigt til bilag 2 og den litteraturliste, som findes her Gennemførlighed 42 Spildevand Indsatserne over for spildevandsledninger har krævet samarbejde med kommunens egen kloakforsyning Samarbejdet har fungeret, men har også været præget af, at det var vandforsyningen, der havde brug for samarbejdet Omlægning af afskærende ledning (planlagt 2003) Grundvandsmodellen viste, at under forudsætning af at indvindingen ikke øges, ligger ledningen under grundvandsspejlet Omlægning af den afskærende ledning er derfor ikke akut, men bør gennemføres i forbindelse med næste renovering Undersøgelser og indhentning af viden planlagt i 2002, gennemført i 2003 Undersøgelsen af private kloakker på seks ejendomme gav ikke anledning til vide-

27 25 re indsats Der blev påvist enkelte problemer, som kunne afvente udbedring til der alligevel skulle graves i forbindelse med separatkloakering af området Saneringer, renoveringer (planlagt ) blev derfor ikke aktuelt Viden om nedsivningsanlæg (planlagt ) Projekter om nedsivningsanlæg har ikke givet entydige resultater med hensyn til risikoen for forurening fra nedsivningsanlæg Der er derfor ikke iværksat nogen indsats Udskiftning af Vandforsyningens egen samletank blev gennemført uden problemer Effekt Udskiftning af Vandforsyningens samletank og senere omlægning af den afskærende spildevandsledning vil reducere risikoen for forurening af grundvandet med spildevand De øvrige aktiviteter har karakter af videnopbygning Tid og økonomi Kommunens tidsforbrug har været anvendt til konsulentstyring, møder og løbende dialog på projektet samt politisk behandling Tidsforbruget er ikke registreret separat for aktiviteterne vedrørende spildevand Lodsejerkontakt, feltundersøgelser, styring af entreprenør mv er foretaget af konsulenter Undersøgelsen af private kloakker har alt inkl kostet ca kr NIRAS har efterfølgende vurderet, at der skal budgetteres med ca kr pr ejendom til denne type undersøgelse Ved et større antal parceller reduceres enhedsprisen Erstatning af den afskærende ledning med en ny ledning uden om området koster 8 mio kr inkl sløjfning af den eksisterende ledning (2000-tal) Der er desuden anvendt ca kr til modellering i den forbindelse (2003-tal) Kloakering som erstatning for nedsivningsanlæg er anslået til 1,5-1,9 mio kr (tryksatte systemer) Det er valgt ikke at gennemføre dette Udskiftning af vandforsyningens samletank har kostet ca kr (2003) Samlet vurdering Generelt er spildevandsanlæg sjældent årsag til grundvandsforurening, når de gældende afstandskrav til indvindingsanlæg overholdes I et meget sårbart område som Drastrup kan der dog være grund til at sikre de kildepladsnære omgivelser yderligere, sådan som det er gjort i Drastrup området Flytning af en stor, afskærende spildevandsledning indebærer en stor udgift, og da risikoen for forurening fra ledningen er meget lille, er der ikke nødvendigvis tilstrækkelig grund til at gennemføre denne foranstaltning Et brud på ledningen kan imidlertid under uheldige forudsætninger føre til fuldstændig lukning af kildepladsen, og udgiften kan derfor være begrundet Det kan dog ikke helt udelukkes, at øget overvågning og god vedligeholdelse kan være en billigere og tilstrækkelig sikring af grundvandet

28 26 En stor del af indsatsen på spildevandsområdet kan kun ske i tæt samarbejde med kloakforsyningen Den bedste løsning vil formentlig være, at disse opgaver prioriteres højere inden for nærområdet til kildepladser i spildevandsplanen Her er det helt afgørende, at kloakforsyningen i spildevandsplanen forpligtes i forhold til indsatsplanen Gennemførlighed 43 Olie- og brændstoftanke Lokalisering, erstatning og sløjfning/udskiftning med overjordiske tanke (planlagt 2004) blev påbegyndt i slutningen af 2004 Projektet løb frem til midten af 2007, inden de sidste aktiviteter var afsluttet Der har været forsøgt lokaliseret tanke ved tankscreening med metaldetektor på 15 grunde med (mulige) olietanke 12 tanke og yderligere 4 mulige tanke blev lokaliseret, nogle af dem blot ved påfyldningsstudsen Kun fem af disse tanke var faktisk i brug Gennemførelse af kortlægningen af tanke og udskiftning af underjordiske tanke med overjordiske afhænger af samarbejdet med lodsejerne, da det er gennemført på frivillig basis Det er muligt for myndigheden at kontrollere for tanke og for sløjfning og afblænding af tanke, der ikke er i brug, men af hensyn til det positive samarbejde med grundejerne er denne mulighed fravalgt Dog har man efter frivillige aftaler med lodsejerne udført inspektion dels af de mulige tanke for at afklare, hvorvidt der rent faktisk var tale om en tank og i givet fald, om den var sløjfet forskriftsmæssigt og dels af en enkelt sløjfet tank, hvor dokumentationen for sløjfning blev vurderet at være utilstrækkelig To af de fire mulige tanke viste sig at være nedgravede olietanke, som ikke var sløjfet forskriftsmæssigt Den sløjfede tank var heller ikke sløjfet forskriftsmæssigt og der var indikationer på olieforurening Alle tre tanke blev opgravet efter frivillig aftale med lodsejerne Lodsejerne blev afkrævet et symbolsk beløb for sløjfning på kr 5000 Udgifter til inspektion og retablering blev afholdt af Vandforsyningen Langt de fleste lodsejere har været positive over for samarbejdet, men én ønskede ikke besøg, en anden ønskede ikke at få sin tank udskiftet Lokaliseringen har i øvrigt været succesfuld, idet eksistens og beliggenhed af mange tanke er blevet afklaret Det er også konstateret, at sløjfninger, som finder sted uden kommunens tilsyn, ofte ikke er udført korrekt Teknik- og Miljøforvaltningen har udarbejdet generelle retningslinjer for tilsyn med olietanke, og disse retningslinjer benyttes også i indsatsområdet Effekt Tid og økonomi Risikoen for forurening af grundvandet fra olietanke er reduceret, dels ved at tanke, som ikke var sløjfet forskriftsmæssigt, nu er sløjfet korrekt, dels ved at underjordiske tanke er ændret til overjordiske, hvilket øger sandsynligheden for at opdage et eventuelt udslip Lodsejerkontakt, feltundersøgelser, styring af entreprenør mv er foretaget af konsulent Sagen har været kørt sammen med pesticidundersøgelserne og lokalisering af pesticidpunktkilder, hvorfor det ikke er muligt at opgøre det præcise

29 27 forbrug på denne del Honorarudgifterne ligger på ca kr til lokalisering og screening mv, mens opgravningen inkl udbud, lodsejerforhandlinger mv har kostet omkring kr i konsulenthonorar Entreprenørudgiften til opgravning af tre tanke samt udskiftning af en nedgravet tank med en overjordisk tank var ca kr Der er i øvrigt opkrævet en egenbetaling fra lodsejerne på 5000 ved sløjfning af tanke Ved udskiftning af underjordiske tanke med overjordiske har kommunen udbetalt en godtgørelse, som afhænger af tankens alder og er maks og størst ved udskiftning af en helt ny tank For tanke ældre end 10 år er der ikke udbetalt godtgørelse Kommunens tidsforbrug har været begrænset til konsulentstyring, møder og løbende dialog på projektet samt politisk behandling Der er noteret lønudgifter på kr på denne del i kommunens regnskabssystem, inkl pesticidundersøgelserne Samlet vurdering Indsatsen over for olietanke er kun gennemført inden for nærområdet til kildepladsen, hvilket er velbegrundet, når erfaringerne med olieforurening i grundvandet tages i betragtning Med de nyeste krav til olietanke, herunder sløjfningsterminer, vurderes der ikke at være grund til at foretage nogen indsats over for lovlige olietanke, som er i drift De få nedgravede tanke i kildepladszonen vil blive fjernet og erstattet med nye og bedre overjordiske tanke, efterhånden som terminerne udløber Ved undersøgelserne og inspektionerne er der imidlertid fundet en del gamle tanke, som ikke var i brug, og tanke, som er meldt sløjfet, men ikke var sløjfet korrekt Det anbefales på den baggrund, at der foretages arkivgennemgang, interview og tankscreening samt kontrol af sløjfede tanke, medmindre der foreligger en tilfredsstillende rapport fra kommunens syn af sløjfningen Indsatsen er kun gennemført i frivilligt samarbejde med lodsejerne, hvilket indebærer at der er ejendomme, hvor tankene ikke er undersøgt Gennemførlighed 44 Erhverv Indsatsen er gennemført i samarbejde med Teknisk Forvaltning og det kommunale miljøcenter, som foretog miljøtilsyn for Aalborg Kommune i den daværende periode Den planlagte indsats omfattede generelle vejledninger for virksomhederne til reduktion af forureningsrisiko og tjeklister mv for tilsyn og virksomheder, men dette er blevet udskudt gentagne gange, tilsyneladende på grund af travlhed i miljøcenteret Der blev dog udarbejdet et notat om tilsynet i 2005 En øget tilsynsfrekvens var også en del af indsatsen Der er senere truffet politisk beslutning om at reducere tilsynet til de normale frekvenser for ikke at gøre forskel på virksomheder inden for og uden for indsatsområder, men der er fortsat fokus på grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med tilsynet

30 28 Der er udarbejdet en beredskabsplan for uheld med forurenende stoffer, hvor det fremgår, at Vandforsyningen skal kontaktes ved større uheld Den løbende interne kommunikation imellem kommunens afdelinger har været præget af, at alle parter har mange andre opgaver, hvorfor det har været vanskeligt at orientere løbende Desuden er det vanskeligt at få opgaverne sat tilstrækkeligt højt i den interne prioritering i kommunen Den fremadrettede indsats med at sikre, at der ikke etableres nye grundvandstruende virksomheder igennem kommuneplanens overordnede retningslinjer har indtil videre ikke voldt problemer Det er dog vigtigt, at grundvandsbeskyttelsen bliver en integreret del af kommuneplanen Effekt Tid og økonomi Samlet vurdering Da kun en mindre del af indsatsen er gennemført, er effekten begrænset Der er dog næppe tvivl om, at tilsynets fokusering på risikoen for jord- og grundvandsforurening kan have forebyggende effekt Ifølge indsatsplanen skal denne indsats løses inden for rammerne af eksisterende myndighedsopgaver Der er derfor ikke registreret tidsforbrug eller udlæg på opgaven Eventuelt tidsforbrug hos Vandforsyningen er registreret under posten "opfølgning på indsatsplan" Den forebyggende indsats over for igangværende virksomheder i det kildepladsnære område er vigtig for at opretholde en god grundvandskvalitet i fremtiden Det har dog vist sig at være overordentlig vanskeligt at få plads til at opprioritere denne indsats inden for rammerne af det eksisterende miljøtilsyn Problemet må forventes at blive endnu større, efterhånden som der udarbejdes flere indsatsplaner, og det område hvor tilsynsindsatsen derfor skal opprioriteres, bliver større Ikke desto mindre er der faktisk gennemført ændringer i tilsynet Der foreligger dog ikke nogen opsamling eller evaluering heraf En opsamling af erfaringerne efter nogle år med revision af vejledninger og retningslinjer vil være hensigtsmæssig Gennemførlighed 45 Forebyggelse af udslip af kemikalier mm ved trafikulykker Politiet har i august 2002 oplyst, at Ny Nibevej er udlagt som tvangsrute for transport af farligt gods Politiet og det kommunale redningsberedskab kan friholde Nibevej i tilfælde, hvor der ansøges om fravigelse af de fastsatte tvangsruter Beredskabsplanen er opdateret i den forstand, at beredskabscentret vil kontakte Vandforsyningen, hvis der sker uheld i det pågældende område Effekt Sandsynligheden for at der sker et uheld, som forårsager forurening af jord og grundvand, reduceres til nær nul, hvis transporter af kemikalier ledes uden om området Ny Nibevej, som er den alternative transportrute, ligger netop nord for

31 29 delindsatsområdet, og ved et stort udslip her vil der alligevel være en vis risiko for forurening af kildepladsen Beredskabsplanen forbedrer sandsynligheden for, at et eventuelt uheld, som sker alligevel, ikke fører til alvorlige konsekvenser for grundvandet Tid og økonomi Samlet vurdering Der er ikke foretaget nogen separat opgørelse af tidsforbruget på denne delopgave, og der har ikke været anvendt konsulent Tidsforbruget har formentlig været lille Kontakten til politiet har været hurtig og effektiv Der har ikke været tilsvarende god kontakt til beredskabscentret, men det kan skyldes at Vandforsyningen har været usikker på hvad der er muligt og hensigtsmæssigt 46 Nye vejanlæg Der er ikke etableret nye vejanlæg i området, og har ikke været planer om det Der foreligger ikke erfaringer med denne indsats Gennemførlighed 47 Registrerede affaldsdepoter og kortlagte lokaliteter Der er gennemført afværgeforanstaltninger på Drastrup Mejeri, som har været den eneste væsentlige, registrerede jord- og grundvandsforurening inden for delindsatsområdet Derudover har samarbejdet mellem Aalborg Kommune og amtet, senere regionen, været meget begrænset Der har længe været planer om møde og koordinering, men opgaven har tilsyneladende ikke været tilstrækkelig højt prioriteret Der er tilsyneladende ikke foretaget nogen supplerende indsats for at lokalisere potentielle forureningskilder, eller for at undersøge fundne potentielle forureningskilder i området Effekt Tid og økonomi Samlet vurdering En potentiel kilde til grundvandsforurening er fjernet Indsatsen er holdt inden for amtets budget for den offentlige indsats Det har været vanskeligt at få en tilstrækkelig dialog med først amtet, og senere regionen om disse opgaver Det er vanskeligt at afgøre, om det alene skyldes manglende tid på begge sider, eller om det også har spillet ind, at der ikke var store problemer i området Erfaringerne viser, at kun et meget begrænset antal af de lokaliteter, som undersøges indledningsvis, giver anledning til afværgeforanstaltninger Statistikken på dette område afhænger også af, hvilken type af virksomhed, der er tale om, idet specielt renserier, men også feks virksomheder med metalforarbejdning, i særlig høj grad medfører risiko for grundvandsforurening De fleste alvorlige grundvandsforureninger skyldes klorerede opløsningsmidler

32 30 Da der er en betydelig risiko for forurening fra de kortlagte lokaliteter, er det vigtigt, at der på et tidligt tidspunkt sker en undersøgelse af, hvilke lokaliteter, der skal arbejdes videre med, så eventuel forurening ikke får lejlighed til at spredes, mens spørgsmålene er uafklarede Det er muligt, at det kan betale sig for Vandforsyningen at gå tættere ind i samarbejdet med regionen i tilfælde, hvor der er flere og/eller mere alvorlige forureninger i indsatsområdet Specielt kan det være oplagt at se på potentielle pesticidpunktkilder, som også er regionens ansvar, jf afsnit 49 Gennemførlighed Effekt Tid og økonomi Samlet vurdering 48 Opfyldninger/oplag af affald Det har været vanskeligt at få oplysninger om status for denne delopgave Opgaven er søgt løst i samarbejde med amtet, jf også afsnit 47 Der er formentlig på foranledning af det kommunale tilsyn fjernet nogle ulovlige affaldsoplag mv Fjernelse af ulovlige affaldsoplag indebærer reduktion af risikoen for forurening af grundvandet fra disse Der er ikke registreret separat tidsforbrug på denne delopgave Der er tale om en begrænset indsats, og det anbefales at der afsættes de nødvendige ressourcer til opgaven Gennemførlighed 49 Pesticider, opbevarings- samt påfyldnings- og vaskepladser Lokalisering og undersøgelse af potentielle pesticidpunktkilder blev påbegyndt i slutningen af 2004 sammen med olietankindsatsen og er afsluttet i 2007 Undersøgelserne blev gennemført i frivilligt samarbejde med lodsejerne, men to lodsejere, som anvendte pesticider, ønskede ikke at samarbejde om en undersøgelse På én ejendom blev der fundet en betydelig forurening med et større antal pesticider i ejendommens egen boring, og pesticidforureningen blev efterfølgende undersøgt, vurderet og overvåget Opfølgende prøver viste, at forureningsbelastningen var aftagende, og det blev konkluderet at indgreb over for kilden ikke var hensigtsmæssigt Der er afværgepumpet på kildepladsen siden 1998 Fremadrettet sker indsatsen gennem rådgivning og tilsyn En tjekliste for pesticidhåndtering er formentlig endnu ikke udarbejdet, jf også afsnit 44 Undersøgelse af pesticidpunktkilder kan i øvrigt med fordel samkøres med undersøgelser af private brønde og boringer Effekt I det aktuelle tilfælde har der ikke været direkte beskyttelseseffekt af undersøgelserne, da den fundne forurening ikke lod sig afværge før kildepladsen

33 31 Den fremadrettede indsats ventes at have væsentlig betydning for risikoen for fremtidige pesticidforureninger Tid og økonomi Samlet vurdering Opgaven er løst integreret med olietankopgaven og pesticidundersøgelser af grundvandet Der er anvendt omkring kr i konsulentudgifter på undersøgelserne Det administrative tidsforbrug indgår i de kr, som er anført under olietanke En erfaringsopsamling af amternes undersøgelser af 145 pesticidpunktkilder har vist, at ca hver tredje af disse medførte kortlægning på vidensniveau 2 Der blev kun rapporteret to tilfælde af afværgeforanstaltninger, men det er ikke undersøgt, om det skyldes, at afværgeforanstaltninger ikke var nødvendige, eller at de blot ikke var prioriteret eller sat i værk endnu /2/ Da pesticidpunktkilder således udgør en væsentlig risiko for forurening af grundvandet, er det vigtigt at afsætte tid og ressourcer til lokalisering og undersøgelse af disse Ressourceforbruget er forholdsvis lille i forhold til den potentielle beskyttelsesindsats Det bemærkes dog, at hvis der skal foretages afværgeforanstaltninger på konkrete lokaliteter, stiger udgifterne betydeligt, men til gengæld bliver den grundvandsbeskyttende effekt også tilsvarende større Gennemførlighed 410 Private vandboringer Vandforsyningen har selv gennemført kampagner med efterlysning af nedlagte brønde og tilbud om sløjfning Der blev i den forbindelse fundet 6 boringer og brønde Boringskontrol blev gennemført i frivilligt samarbejde med lodsejerne og tilbud om sløjfning af anlæg med dårlig vandkvalitet Derudover var der planlagt årlige tilsyn, men der er hidtil kun gennemført ét tilsyn (se også afsnit 44) Effekt Tid og økonomi Samlet vurdering Ved sløjfning af boringer og brønde, som ikke er i brug, er potentielle forureningsveje fjernet Da brøndene ofte ligger i tilknytning til potentielle pesticidpunktkilder, kan kontrollen være vigtig for at opdage pesticidforureninger, og sløjfning kan være vigtig for at beskytte grundvandet mod nedsivende pesticider Der er anvendt ca kr i lønomkostninger og ca kr i analyseog entreprenøromkostninger Det kan være svært at få ejere til at påvise deres boringer og brønde, hvis der er udsigt til et omkostningskrævende påbud om sløjfning, når de bliver fundet Tilbud om gratis sløjfning kan hjælpe Der er utvivlsomt tale om en vigtig indsats, som også kan bidrage til undersøgelsen af pesticidpunktkilder Indsatsen er forholdsvis billig at gennemføre og

34 32 kan gennemføres af vandforsyningen alene, hvilket bidrager til, at den er praktisk gennemførlig Gennemførlighed 411 Privates pesticidanvendelse Det er ikke muligt at gennemføre forbud mod privates anvendelse af pesticider i allerede etablerede boligområder, hvorfor der alene kan arbejdes med frivillig indsats Indsatsen har bestået af informationskampagner og aflevering af pesticidrester Projekt giftfri by er gennemført for hele Frejlev og Drastrup, ikke kun delindsatsområdet I nye kommunale udstykninger er det desuden muligt at pålægge deklarationer om, at der ikke må anvendes pesticider Effekt Generelt holder effekten af denne type tiltag kun nogle få år Effekten måles ved at spørge til beboernes brug af pesticider mv, hvilket kan medføre, at de blot rapporterer hvad de godt ved, de burde gøre Det er dog sandsynligt, at der opnås en generelt større bevidsthed om håndtering og anvendelse af pesticider Der er desuden afleveret en del pesticider Forsyningsvirksomhederne har løbende, senest i 2008 gennemført opfølgende undersøgelser af effekten af projekt giftfri by /24/ Undersøgelsen i 2008 konkluderer, at kendskabet til projekt giftfri by stadig er stort, og at der fortsat kan ses en betydelig effekt af projektet, selvom anvendelsen af gift i haverne er steget noget siden den seneste undersøgelse i 2001 Samlet set er der således fortsat en mindre risiko for, at privates anvendelse af pesticider forårsager forurening af grundvandet Tid og økonomi Samlet vurdering Der er ikke opgjort et separat tidsforbrug for delindsatsområdet Kampagner med oplysning om pesticidanvendelse og aflevering af pesticidrester kan være en forholdsvis billig indsats, men effekten er vanskelig at måle Københavns Energi har gennemført en del kampagner af denne art og har meget blandede erfaringer med opmærksomhed og gennemslagskraft /21/ Det er desuden nødvendigt at gentage kampagner med jævne mellemrum Det kan være svært at fastholde interessen Vedrørende gårdspladser: se pesticidpunktkilder, afsnit 49 Gennemførlighed Effekt Tid og økonomi 412 Saltning af veje Det fremgår første gang i maj 2005 af opfølgningsskemaet, at "amtet laver undersøgelsen" Dette er uændret på det sidste skema fra februar 2007 Der er tilsyneladende ikke foretaget hverken undersøgelser eller indsats, og der er derfor heller ingen effekt Ingen

35 33 Samlet vurdering Saltning af veje er ikke erkendt som et væsentligt grundvandsproblem på denne lokalitet Beregninger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen antyder, at der kan forekomme en svag påvirkning af kloridindholdet i det indvundne vand, men at det ikke med nogen væsentlig sandsynlighed kan være et problem i forhold til overholdelsen af kravene til drikkevand Dette er formentlig baggrunden for, at der ikke er ofret ressourcer på at gennemføre en egentlig indsats 413 Opbevaring af husdyrgødning Indsatsen vedrørende opbevaring af husdyrgødning er foretaget som en del af indsatsen over for erhverv generelt, jf afsnit 44

36 34 5 Tværgående analyse af indsatser og diskussion 51 Generelle spørgsmål Gennemgangen af de gennemførte indsatser i bilag 2 og i det foregående afsnit giver anledning til at rejse nogle spørgsmål, som går på tværs af de enkelte indsatser, og som har mere generel betydning i indsatsplanlægningen og gennemførelse af indsatsplaner: Dataindsamling hvordan og hvornår? En indsatsplan forudsætter kortlægning af hydrogeologiske forhold og forureningskilder men specielt for forureningskilderne er der ofte behov for supplerende dataindsamling for at kunne fastlægge indsatsen nærmere Men hvor går grænsen? Ansvar og myndighed Nogle indsatser kan gennemføres af den myndighed eller institution, som vedtager indsatsplanen, men i mange tilfælde er man afhængig af andre Hvordan håndteres den situation? Hvad siger lodsejerne? De fleste indsatser retter sig imod lodsejerne, og man er derfor afhængig af et godt samarbejde Men er det muligt? Tidsaspektet Hvor lang tid tager det at gennemføre en indsatsplan? Bliver man nogen sinde færdig? Prioritering Ikke alle forureningskilder er lige væsentlige, og omkostningerne til afhjælpning er vidt forskellige Hvordan prioriteres der økonomisk og tidsmæssigt? Disse spørgsmål behandles i de følgende afsnit

37 35 52 Dataindsamling hvordan og hvornår? Kortlægning, dataindsamling og risikovurdering af potentielle forureningskilder burde i princippet være en del af den kortlægning, som går forud for indsatsplanlægningen Det er dog næppe hensigtsmæssigt at afvente fuldstændig kortlægning og risikovurdering af alle potentielle forureningskilder inden der kan vedtages en indsatsplan En del af dataindsamlingen indebærer også en betydelig lodsejerkontakt, som naturligt kan forestås af kommunen i forbindelse med gennemførelse af indsatsplanen Dataindsamling i Drastrup I Drastrup-området er der foretaget en dataindsamling i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen Der er anvendt følgende datakilder: Kommunens arkiver: - Byggesagsarkiv - Landbrugssager - Virksomhedsarkiv - Arkiv over forurenet jord - Olietankarkiv Besigtigelse af ejendomme og interviews med ejerne Besigtigelse af særlige virksomheder med forureningsrisiko (Himmerlands Elforsyning / transformere) Amtet kortlagte matrikler Kortlægning af råstofgrave (kort og luftfotos) Skråfotos af ejendomme i området fra Det Kongelige Bibliotek I forbindelse med gennemførelse af indsatsplanen er der foretaget yderligere kortlægninger, interviews og besigtigelser samt feltundersøgelser En stor del af indsatsen kan først fastlægges, når resultaterne af disse undersøgelser foreligger Indsatsplanens formål En indsatsplan vedtages for at forpligte myndighederne til at gennemføre den nødvendige indsats til beskyttelse af grundvandet Den skaber desuden grundlag for om nødvendigt at påbyde de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet efter miljøbeskyttelseslovens 26 a, herunder at en vandforsyning finansierer dette, helt eller delvis, og i den forbindelse skattefritagelse for landmanden Derudover giver en indsatsplan mulighed for, at en vandforsyning kan opkøbe landbrugsjord til gennemførelse af planen 7 Indsatsplanen bør således vedtages, når der foreligger tilstrækkeligt grundlag til at de vigtigste indsatser kan iværksættes Hvis vedtagelsen skal afvente, at alle 7 Aalborg Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen har vurderet, at det kan være i strid med kommunalfuldmagten, at en kommune køber jord til grundvandsbeskyttelse, hvis et mindre indgreb, feks tinglysning af en dyrkningsdeklaration, er tilstrækkelig for at opnå formålet

38 36 forureningskilder og indsatsmuligheder er fuldt belyst, vil det medføre, at nødvendige og vigtige indsatser kommer til at vente Indsatsplanen skal derfor indeholde aktiviteter som kortlægning, undersøgelse og risikovurdering af de potentielle forureningskilder, som ikke er tilstrækkeligt belyst ved vedtagelsen Det er mest hensigtsmæssigt, at planen også indeholder retningslinjer for, hvordan fundne forureninger eller potentielle forureningskilder håndteres, men under alle omstændigheder vil anvendelse af større ressourcer i den forbindelse forudsætte politisk behandling i udvalg eller evt byråd 53 Ansvar og myndighed Ansvaret for indsatserne kan i princippet enten ligge hos indsatsplanens "ejer", dvs Vandforsyningen eller Forsyningsvirksomhederne, eller hos en anden myndighed, feks regionen eller staten Eget ansvar Indsatsplanens ejer er i udgangspunktet selv herre over gennemførelsen af de indsatser, som ligger inden for eget kompetenceområde De medarbejdere, som arbejder med indsatsplanen, har imidlertid også andre opgaver, og det kan derfor være svært at finde den nødvendige tid til at følge op på de mange forgreninger af indsatsplanen For eksempel er opgaven med opsporing af private brønde og boringer gennemført af Vandforsyningen og har givet gode resultater, omend over lidt længere tid end oprindelig planlagt Ofte går det også godt med de indsatser, som kan udføres af en konsulent, og hvor der er aftalt en tids- og aktivitetsplan Her er det dog afgørende, at der følges op på aftalerne, og at indsatsplanens ejer har mulighed for at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at indgå i en dialog om de nødvendige beslutninger, der skal tages undervejs Det gælder feks opgaven med lokalisering og udskiftning af olietanke, som har taget lang tid, men som er gennemført tilfredsstillende Andre myndigheder De indsatser som er vanskeligst at få gennemført, er dog de indsatser, som kræver at en anden myndighed, som ikke har formelt ansvar for indsatsplanens gennemførelse, prioriterer tid og ressourcer på at gennemføre dem Dette har specielt været relevant i forhold til amtet, senere regionen, som har ansvaret for grunde, der er kortlagt efter jordforureningsloven Det samme gælder i mange tilfælde også andre kontorer i kommunens egen forvaltning, som jo er forpligtet i forhold til deres egne opgaver, og som uanset velvilje kan have vanskeligt ved at finde og prioritere ressourcer til andres opgaver Det er derfor vigtigt, at feks virksomhedstilsynet forpligtes og får afsat tid og ressourcer på tilstrækkelig højt ledelsesniveau Problemet i forhold til prioritering i andre myndigheder vil kun vokse i fremtiden, når der bliver flere indsatsplaner, som der skal følges op på, og det vil derfor være relevant at indgå i en dialog på ledelsesniveau om, hvordan problemet løses I den forbindelse vil det være relevant at afklare, hvilke indsatser der kan gennemføres inden for kommunens afgiftsfinansierede indsats eller finansieres

39 37 af vandforsyningerne, og hvilke indsatser der entydigt skal finansieres af den pågældende myndighed Adressater og virkemidler 54 Hvad siger lodsejerne? De fleste indsatser i en indsatsplan retter sig imod at få nogle andre til at handle eller ændre adfærd Dette kan ske igennem forskellige virkemidler: Oplysningskampagner og information Økonomiske incitamenter Frivillige aftaler Påbud og forbud Tilsyn og kontrol Der er dog også tilfælde, hvor en myndighed selv kan handle Det gælder feks Foranstaltninger på egen grund Selvhjælpshandlinger Afværgeforanstaltninger - fysisk fjernelse af forurening og /eller (potentielle) forureningskilder, - in situ afværge, - afværgepumpning I de tilfælde, hvor myndighederne selv kan handle, vil der dog fortsat være en betydelig lodsejerkontakt, og samarbejdet med grundejeren kan være vigtigt for gennemførelse og resultater Lodsejerkontakt Adressaterne for de forskellige typer af indsatser er de private og sekundært de offentlige lodsejere i området, og det er derfor med god grund, at de 25 lodsejere i delindsatsområdet har set en del til myndighederne, både i perioden op til vedtagelse af indsatsplanen, hvor forureningskilder mv blev kortlagt, og i den efterfølgende periode, hvor der er gennemført undersøgelser og foranstaltninger over for kendte og potentielle forureningskilder Lodsejerkontakten har omfattet Forhandlinger og indgåelse af aftaler om dyrkningsdeklarationer forud for indsatsplanens vedtagelse Tilsyn med overholdelse af dyrkningsdeklarationer Grundvandsundersøgelser (geofysiske undersøgelser) forud for indsatsplanens vedtagelse Besigtigelse og interviews om forureningskilder på alle ejendomme i 2000 Tilsyn med vandforsyningsanlæg på ejendomme med egen vandforsyning i 2002 Vandprøve fra enkeltvandforsyninger i Tilbud om TV-inspektion af private kloakker på otte ejendomme i foråret 2003 Seks tog imod tilbuddet Interview om pesticidanvendelse og olietanke i 2004 blev slået sammen på de 10 ejendomme, hvor der skulle foretages interview om begge dele Tankscreening i på ejendomme med mulige olietanke

40 38 Opfølgende telefoninterviews om olietanke på nogle ejendomme i 2007 Opfølgende inspektion på enkelte ejendomme i 2007 Inden vedtagelse af indsatsplanen var der allerede gennemført jordfordeling på 11 ejendomme, og herefter manglede der kun aftaler på tre ejendomme På endnu en ejendom er der gennemført forhandlinger om dyrkningsdeklarationer inden for perioden På de sidste to ejendomme er der givet pålæg efter miljøbeskyttelseslovens 26a, hvoraf det ene fortsat ligger til behandling i Miljøklagenævnet Udover de nævnte kontakter er der gennemført miljøtilsyn, kortlægning af jordforurening (amtet/regionen) og øvrige myndighedsaktiviteter som normalt miljøtilsynet er dog intensiveret i indsatsområdet i en periode Frivillighed som princip I Drastrup er det valgt at forsøge at gennemføre så mange indsatser som overhovedet muligt ad frivillighedens vej Som det fremgår af opsamlingen af erfaringer med de forskellige typer af indsatser i afsnit 4, er det da også i mange tilfælde helt afgørende for gennemførelsen af indsatsplanen, at der er et godt samarbejde med lodsejerne For mange typer af indsats er man afhængig af, at lodsejerne bidrager med viden og kendskab til forholdene, og kortlægningen af problemerne lader sig ofte ikke gennemføre uden deres medvirken Det er erfaringen, at frivilligheden ofte kan hjælpes lidt på vej med god information og økonomiske incitamenter feks "frit lejde" for sløjfning af boringer og brønde, godtgørelse ved udskiftning af nedgravet tank med overjordisk tank, løbende oplysning om projektets formål og fremdrift og god orientering af lodsejerne om resultater af undersøgelser på deres grund Dertil kommer, at mange typer af indsats ikke lader sig gennemføre ved tvang, blandt andet fordi der mangler lovhjemmel til at tvinge indsatsen igennem Det er i øvrigt ofte også en forudsætning for den politiske opbakning til projektet, at indsatser så vidt muligt gennemføres frivilligt Konflikter om gennemførelse af indsatsplanen kan forringe mulighederne for grundvandsbeskyttelse meget Frivillighedens begrænsninger Frivilligheden som princip har dog også begrænsninger I tilfælde, hvor grundejeren ikke vil medvirke frivilligt, skal det afvejes nøje, om den pågældende indsats er tilstrækkelig vigtig til at tvangsmidler skal tages i brug hvis der overhovedet er lovhjemmel til det I tilfælde, hvor det har været nødvendigt at anvende tvang, er det næsten altid umuligt at vende tilbage til frivillighedens vej Som eksempel kan nævnes, at i pilotprojektet om private kloakker i delindsatsområdet /15/ og /16/, som blev gennemført i 2003, blev der taget kontakt til 8 lodsejere med tilbud om undersøgelse af deres kloakker Heraf sagde 6 ja tak, (men én af disse havde problemer med vandkvaliteten, hvilket Vandforsyningen straks bragte i orden)

41 39 1 nej tak under henvisning til, at hans troværdighed blev anfægtet, når Kloakforsyningen ønskede at TV-inspicere kloakken trods hans udsagn om, at kloaksystemet er velfungerende (denne lodsejer havde tidligere fået påbud efter mbl 26a) 1 nej tak fordi han tidligere havde følt sig dårligt behandlet af Vandforsyningen i forbindelse med en tidligere tilkobling til den offentlige vandforsyning Fra undersøgelserne af pesticidpunktkilder er der et eksempel på, at en grundejer ikke ville have sin vaskeplads undersøgt, medmindre han kunne få en skriftlig garanti for, at undersøgelsen ikke ville få nogen konsekvenser for ham, uanset hvad resultaterne måtte vise Det kunne Vandforsyningen imidlertid ikke give ham, da de ikke er myndighed Hvis det havde været kommunen, der gennemførte undersøgelserne, ville det dog også være problematisk at give en sådan garanti, da lovgivningen jo gælder under alle omstændigheder Belastning af forholdet Specielt bemærkes det, at forhandlinger om og opfølgning på dyrkningsdeklarationer kan belaste forholdet mellem lodsejerne og myndighederne dyrkningsdeklarationerne udgør et stort indgreb i driften og har stor økonomisk betydning, hvorfor risikoen for konflikt også er større end ved små indgreb Samlet set er erfaringen med en god lodsejerkontakt, at Indsatsen skal så vidt muligt baseres på frivillighed Økonomiske incitamenter og "frit lejde" kan hjælpe Arkivgennemgang og indsamling af data forud for besøg er vigtigt for at undgå unødvendige besøg Lodsejerkontakt bør koordineres og samtænkes, så der fås færrest mulige besøg/kontakter Det er vigtigt at forstå og agere på lodsejernes situation Løbende information er nødvendig Selvom der forekommer konflikter i Drastrup området, er det bemærkelsesværdigt, at man efter 10 års arbejde med grundvandsbeskyttelsen stadig er på god fod med de fleste af lodsejerne Det er dog næppe realistisk at forestille sig, at en indsatsplan kan gennemføres helt uden konflikter med lodsejere 55 Tidsaspektet I indsatsplanen for Drastrup indgår en tidsplan for gennemførelse af indsatsplanens aktiviteter, jf afsnit 4 De fleste indsatser er nu gennemført, men næsten ingen af indsatserne er gennemført inden for den angivne tidsramme Der er dog, jf afsnit 53, også indsatser, som slet ikke har kunnet gennemføres inden for de rammer, som indsatsplanen afstikker, specielt når det gælder indsats som ikke finansieres igennem indsatsplanen eller grundvandssamarbejdet Indsatsplanens indsatser kan opdeles i indsatser mod fortidens synder, indsatser i forhold til igangværende aktiviteter og forebyggelse af, at der etableres nye

42 40 grundvandstruende aktiviteter i området Tidsaspektet er forskelligt for hver af disse grupper 551 Fortidens synder Fortidens synder omfatter i princippet de typer af forureninger, som registreres efter jordforureningsloven Der er tale om forureninger fra industri og andre erhverv, pesticidpunktkilder omkring landbrugsbygninger, affaldsdeponeringer, opfyldninger i terrænet mv Derudover inddrages også mindre kilder som feks ukorrekt sløjfede olietanke Her taler vi alene om punktkilder, da afværgeforanstaltninger normalt ikke er relevante i forhold til linje- og arealkilder Gamle og nyere kilder Forureninger spredes med tiden, hvorfor det alt andet lige er billigere og nemmere at afværge en forurening, der er sket for nylig, end en gammel forurening Det er imidlertid også erfaringen, at omkostningerne til oprydning af forureningskilden efter et stykke tid stagnerer, da der er grænser for, hvor omfattende forureningen bliver i de øvre jordlag Herefter spredes forureningen til dybere jordlag og i grundvandet, hvor den eneste relevante afværgeforanstaltning i reglen er oppumpning og rensning af det forurenede grundvand enten umiddelbart nedstrøms kilden eller på vandværkets kildeplads Ventes der længe nok, er indsats mod kilden ikke længere relevant, idet hovedparten af forureningen er undsluppet og må oppumpes nedstrøms Hurtig indsats over for forureningskilderne vil således i nogle tilfælde reducere de samlede omkostninger til oprydning, og i andre tilfælde reducere omfanget af den forurening som undslipper til grundvandet Begge dele taler for, at forureningskilder undersøges hurtigst muligt med henblik på at vurdere behovet for afværgeforanstaltninger Regionens prioritering Ansvaret for hovedparten af jordforureningssagerne ligger hos regionen, men på grund af en meget stor sagsmængde er mange af lokaliteterne ikke undersøgt, og forureningsrisikoen derfor ikke kendt De fleste steder i landet er der end ikke foretaget en kortlægning af potentielle pesticidpunktkilder i og omkring landbrugsbygninger og opfyldninger i terrænet, som erfaringsmæssigt kan rumme betydelige forureninger, især med pesticider I Drastrup indsatsområde har Forsyningsvirksomhederne selv iværksat kortlægning og undersøgelse af pesticidpunktkilder, finansieret af grundvandssamarbejdet Der er også på et tidligt tidspunkt foretaget en kortlægning af opfyldninger i terrænet Da regionen ikke er forpligtet af indsatsplanens bestemmelser, kan dette være en nødvendig løsning på problemet, men i princippet burde regionen kunne løfte disse opgaver På den anden side forekommer det ikke rimeligt, når der investeres store beløb i grundvandsbeskyttelse, specielt i forhold til arealanvendelsen, at de noget mindre beløb, der er tale om her, ikke kan tilvejebringes

43 Igangværende aktiviteter Indsatsen over for igangværende aktiviteter er en driftsopgave, som vil blive ved med at trække ressourcer i al den tid, indsatsplanen skal virke Der er tale om tilsyn med virksomheder, kampagner i forhold til privates anvendelse af pesticider, kontrol af vandkvaliteten i private brønde og boringer, opfølgning på dyrkningsdeklarationer mv Målet må være, at der ved en løbende indsats opbygges en generel bevidsthed om grundvandsbeskyttelse, som gerne skulle blive bedre løbende Denne bevidsthed om grundvandsbeskyttelse skal først og fremmest findes hos de øvrige myndigheder, som håndterer og kontrollerer aktiviteter i indsatsområdet, feks miljøtilsynet, byggesagskontoret, vejmyndigheden og beredskabet Også hos lodsejerne skulle der, i det mindste i nærområdet omkring kildepladsen, gerne opbygges en bevidsthed om, at deres aktiviteter har betydning for kvaliteten af det indvundne vand 553 Fremadrettet forebyggelse Planlægning er et stærkt og billigt værktøj i grundvandsbeskyttelsen, som er velegnet til at skabe ændringer over lange tidshorisonter Kildepladszone og nærområde Det må være en langsigtet målsætning løbende at fjerne forureningskilder og eksisterende aktiviteter, som indebærer risiko for grundvandsforurening, og gennem forebyggelse arbejde frem imod, at det kildepladsnære område udvikler sig til et "grundvandsreservat" Dette kan ske ved etablering af boringsnære beskyttelsesområder, jf Miljøstyrelsens vejledning /10/, og igennem fastsættelse af et beskyttelsesområde efter miljøbeskyttelseslovens 22 Beskyttelsen kan rette sig imod anlæggelse af nye afskærende spildevandsledninger nye nedsivningsanlæg nye underjordiske olietanke (jf olietankbekendtgørelsen) nye erhverv (men nyt erhverv i eks bygninger kan ikke forhindres) deponering af affald oplag af husdyrgødning anvendelse af restprodukter og byggematerialer i veje, støjvolde osv (kan dog antagelig kun forhindres ved information og frivillige aftaler) Planlægning i øvrigt Derudover skal grundvandsbeskyttelse tænkes ind i kommuneplanen, så den altid vil være et af de hensyn, som indgår, når der skal træffes beslutninger om udvikling og reservation af arealer Derfor burde områder med særlige drikke-

44 42 vandsinteresser, indsatsområder og kildepladszoner også indgå som temaer i kommuneplanen Endelig har kommunen mulighed for at pålægge supplerende restriktioner på arealer, som udstykkes af kommunen Her kan der pålægges deklarationer, feks om at der ikke må anvendes pesticider, og at der kun må etableres erhverv i henhold til en positivliste 554 Opdatering af indsatsplanen Efterhånden som indsatserne rettet mod fortidens synder afsluttes, ændrer indsatsplanen fokus Desuden kan der løbende komme ny viden eller ændrede vilkår, som gør det nødvendigt at opdatere indsatsplanen Der kan feks være tale om nye byudviklingsplaner, ændringer i virksomhedsstrukturen eller i vandindvindingen Effekten af indsatserne begynder at vise sig på et tidspunkt, og dette kan også medføre ændringer i indsatsplanen ligesom arbejdet med forebyggelse i samarbejde med andre myndigheder eller afdelinger gerne skulle udvikle sig løbende Samlet set er der grund til at evaluere og opdatere indsatsplanen efter en periode på 5-10 år, afhængigt af hvor lang tid indsatserne gennemføres over Desuden er det formentlig vigtigt at formidle til beslutningstagerne, at en indsatsplan ikke blot kan vedtages og fungere én gang for alle For at sikre den fortsatte opbakning fra beslutningstagere og lodsejere er det desuden vigtigt, at de delagtiggøres i resultaterne Det er vigtigt for den enkelte lodsejer at kunne se, at han/hun ikke er den eneste, der gør noget for grundvandsbeskyttelsen, og det er vigtigt for politikerne, at de kan se, at deres beslutninger har positive konsekvenser Øvrige punktkilder og risici i den resterende del af oplandet, som kan føre til forureninger på kildepladsen, er hidtil ikke taget med i indsatsplanlægningen Generelt bør disse forureningsrisici dog adresseres i hele indvindingsoplandet En del stoffer transporteres let i jord og grundvand, uanset grundvandets naturlige beskyttelse, og prioriteringsværktøjer til vurdering af masse og flux har deres berettigelse i risikovurderingen 56 Prioritering Den overordnede prioritering af indsatser inden for indsatsområder er kompliceret, idet den skal tage hensyn til Risiko for udslip: Hvor stor er risikoen for en forureningshændelse? Omfang: Hvor omfattende vil en eventuel forurening være? Transport: Hvor stor er risikoen for at en forurening når indvindingsboringerne?

45 43 Økonomi: Hvad koster indsatsen? Prioriteringen er vigtig for at sikre en fornuftig anvendelse af de betydelige økonomiske midler, som anvendes i grundvandsbeskyttelsen, og det er derfor værd at se nærmere på principper for og metoder til prioritering af potentielle forureningskilder 561 Økonomi Aalborg Kommune har pr medio 2008 opgjort udgifterne til gennemførelse af Drastrup delindsatsplan på baggrund af kommunens økonomistyringssystem Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er alle relevante udgifter, der er konteret her, men registreringen kan give en idé om, hvordan midlerne er anvendt Udgifter til kompensation i forbindelse med dyrkningsdeklarationer indgår ikke I perioden fra vedtagelse af indsatsplanen til medio 2008 er der samlet anvendt ca 2,7 mio kr, fordelt på ca kr i løn og ca 2,3 mio kr i udgifter til konsulenter, entreprenører mv Fordelingen af udgifterne på forskellige poster er vist i Figur 51 Administration Monitering Spildevand Arealanvendelse Olietanke og vaskepladser Pesticider Boringer Figur 51 Aalborg Kommunes omkostninger til forskellige indsatser Tid og omkostninger samlet, men kompensation for dyrkningsaftaler indgår ikke Som beskrevet i afsnit 41, er indsatsen i forhold til arealanvendelsen krævende, men selvom der er brugt næsten 1 mio kr på løn og konsulenter mv i denne forbindelse, er udgiften til kompensation i forbindelse med dyrkningsdeklarationerne væsentligt større Indsats i forhold til arealanvendelsen er således særdeles krævende, men også nødvendig De store ressourcer, som lægges i at sikre

46 44 en god grundvandskvalitet i denne forbindelse, kan også begrunde, at der anvendes betydelige midler på indsatsen over for andre forureningskilder, som ellers ville kunne medføre, at grundvandet alligevel forurenes Derudover er det indsatsen over for boringer, pesticider og olietanke, som har kostet ressourcer Når de øvrige indsatser ikke indgår, er det fordi et eventuelt ressourceforbrug her trækkes over den løbende bevilling til bla miljøtilsyn og beredskab samt amtets/regionens indsats over for jordforurening Når det tages i betragtning, hvor betydelige ressourcer, der anvendes til sikring af en grundvandsvenlig arealanvendelse, kan det forekomme ude af proportion, at de relativt begrænsede ressourcer, som er nødvendige for at sikre rådgivning af virksomheder, tilsyn med potentielt grundvandstruende aktiviteter eller beredskab over for grundvandstruende hændelser, skal være et problem Det bør i forbindelse med vedtagelse af en indsatsplan sikres, at der tilvejebringes de nødvendige ressourcer til disse dele af planens gennemførelse 562 Eksisterende prioriteringsværktøjer Prioritering af indsatsen over for forureningskilder af hensyn til grundvandsbeskyttelsen har været et emne for løbende metodeudvikling og diskussion i en længere årrække Miljøstyrelsen har udviklet prioriteringsværktøjer, feks /13/, og flere amter har udarbejdet deres egne prioriteringsværktøjer, se feks /7/ Som nævnt i afsnit 32 har Aalborg Kommune selv udviklet et værktøj til prioritering af indsatsområder inden for indsatsområderne Dette værktøj anvendes til arealmæssig prioritering, men forholder sig ikke til karakteren af de enkelte forureningskilder De generelle prioriteringsværktøjer fokuserer oftest på, hvilke forureningskilder, der skal prioriteres først til oprydning Her indgår forhold som grundvandets naturlige beskyttelse og stoffernes nedbrydnings- og transportkarakteristika med stor vægt, men da den offentlige indsats efter jordforureningsloven retter sig mod beskyttelsen af alt grundvand i områder med særlige drikkevandsinteresser, har afstanden til vandforsyningsboringer normalt ikke været et element, der indgik Det er løbende genstand for diskussion, om denne prioritering er rigtig, og for en vandforsyning er det åbenlyst, at der er brug for, at afstanden til kildepladsen inddrages Trenden går i øjeblikket i retning af fluxbetragtninger, hvor risikovurderinger foretages på oplandsskala, og risikoen for forurening fra den enkelte forureningskilde vurderes i forhold til den eksisterende indvindingsstruktur Dette er tilgangen i Miljøstyrelsens projekt om prioritering af pesticidpunktkilder /12/, mens regionernes nye prioriteringssystem for jordforurening, GISP, kun inddrager grundvandets naturlige beskyttelse /4/ Prioriteringsværktøjerne er imidlertid kun beregnet til håndtering af kendte forureningskilder i forbindelse med administration efter jordforureningsloven, og risikoen for at der faktisk sker en forureningshændelse er derfor ikke et spørgsmål, der indgår

47 Vurdering af potentielle forureningskilder Når der skal tages stilling til, hvor stor en indsats der skal iværksættes over for en potentiel forureningskilde, er det vigtige spørgsmål set fra vandforsyningens synspunkt, hvor stor risiko der er for at en eventuel forurening fra den pågældende forureningskilde vil nå indvindingsboringerne i en koncentration, som giver anledning til overskridelse af grænseværdien for drikkevand i det producerede vand Den samlede risiko for forurening i indvindingsboringerne er afgørende for, hvor mange ressourcer der bør anvendes på at forebygge eller afværge den pågældende forureningskilde Risikoen for, at en potentiel forureningskilde faktisk vil give anledning til grundvandsforurening, som fører til en overskridelse af drikkevandskravene i det producerede vand, afhænger af tre forhold: 1 Risiko for udslip: Hvor stor er risikoen for en forureningshændelse? 2 Omfang: Hvor omfattende vil en eventuel forurening af grundvandet være? 3 Transport: Hvor stor er risikoen for at en forurening når indvindingsboringerne? Det første punkt afhænger af den potentielle forureningskildes karakter, det andet af forureningskilden kombineret med lokale hydrogeologiske forhold Det tredje punkt afhænger dels af stofspecifikke forhold som mobilitet nedbrydelighed og grænseværdi, dels af lokale hydrogeologiske forhold og beliggenheden i forhold til kildepladsen I bilag 1 er der for hver type af forureningskilde foretaget en vurdering af disse tre forhold og videngrundlaget for risikovurderingen Risiko for udslip Risikoen for udslip af forurenende stoffer går fra kendte forureningskilder, hvor der er vished for, at forurenende stoffer slipper ud eller allerede er sluppet ud i jorden med mulighed for at forurene grundvandet, til aktiviteter hvor der er en minimal risiko for uheld, som kan føre til udslip af forurenende stoffer Imellem disse findes feks grunde, som er V1-kortlagt efter jordforureningsloven, dvs der er væsentlig sandsynlighed for at grunden er forurenet, men det er ikke undersøgt Igennem mange års undersøgelser og oprydninger af forurenede grunde er der opnået en generel erfaring med forureningsrisikoen i forskellige brancher Denne viden indgår i prioriteringen af undersøgelser og oprydning efter jordforureningsloven og har desuden resulteret i opstramninger af reguleringen af enkelte brancher (benzinstationer og renserier) Der kan desuden findes relativt gode data for olietanke igennem Oliebranchens Miljøpulje, selvom løbende skærpelser af kravene til tanke betyder, at risikoen er mindre for nye tanke Også for pesticidpunktkilder er der foretaget opsamling af erfaringer fra forureningsundersøgelser /1/, men resultaterne er muligvis ikke repræsentative for potentielle pesticidpunktkilder

48 46 Hvor der er tale om en risiko for en forureningshændelse, er der meget stor forskel på hvor stor risikoen er, og videngrundlaget for at afgøre risikoens størrelse for den enkelte lokalitet er meget varierende, men generelt lille Ved prioritering af indsats er det relevant at se på, om det er muligt at påvirke risikoen for uheld/udslip med en forebyggende indsats Tilsyn, overvågning eller regulering er ofte billige instrumenter i forhold til udgifterne til oprydning af en forurening Omfang Omfanget af en eventuel forurening går fra feks en tabt tønde med klorerede opløsningsmidler til et ubetydeligt lille spild af olie Hvor omfattende en forurening bliver, afhænger dels af mængden af håndterede stoffer, dels af omstændighederne omkring udslippet Derudover er det af afgørende betydning, om forureningen faktisk opdages, hvor hurtigt den opdages, og om der er mulighed for akut afværge Spild eller udsivning, der finder sted over lang tid, kan nå at få et stort omfang, inden der gribes ind En akut afværge er oftest både billigere og mere effektiv end en senere oprydning, og overvågning af potentielle forureningskilder kan derfor være en god investering Hvor omfattende en forurening bliver eller kan blive afhænger først og fremmest af, hvor store mængder af de potentielt forurenende stoffer, der er til stede, men også beholderstørrelser, sikkerhedsanordninger mv spiller ind Om en jordforurening fører til forurening af grundvandet, afhænger af mobilitet og nedbrydning af de pågældende stoffer og af de lokale hydrogeologiske forhold En god naturlig beskyttelse i form af tykke, reducerede lerlag og en opadrettet gradient fra grundvandsmagasinet beskytter imod de fleste typer af forurening og vil i øvrigt medføre en forsinkelse af nedsivning og spredningen af forureningen, hvilket giver bedre muligheder for afværge Også andre forhold, såsom jordens indhold af organisk stof og tykkelsen af den umættede zone har betydning for sorption og nedbrydning af visse forureninger Omfanget af forureningen skal i øvrigt altid ses i relation til farligheden af de stoffer, der er tale om, specielt i forhold til menneskers sundhed Forureningsrisiko Samspillet mellem risikoen for at der overhovedet sker en forureningshændelse og omfanget af den forurening som der i givet fald vil være tale om, er illustreret i figur 31

49 47 Forurening Svag Vejsalt V1 grunde? Olietanke Kloakledning Kraftig Nitrat fra landbrug Pesticidpunktkilder Trafikulykker Erkendt kilde stor lille Risiko Figur 52 Risiko for forurening fra forskellige typer af potentielle kilder - principskitse Ud fra en overordnet betragtning bør der anvendes flere ressourcer på at forebygge og afværge kilder der befinder sig længst nede mod venstre i diagrammet (erkendt kilde, kraftig forurening), mens kilder øverst mod højre (lille risiko, svag forurening) ikke er værd at anvende mange ressourcer på Umiddelbart synes det desuden mere påtrængende at forebygge selv en nok så lille risiko for en omfattende forurening, som i givet fald kunne lukke kildepladsen, end at afværge en kendt, men svag kilde, som kun giver anledning til ubetydelig påvirkning af vandkvaliteten Det er imidlertid også nødvendigt at se på risikoen for at en given forurening transporteres frem til kildepladsen og her giver anledning til overskridelser af kvalitetskriterier for grundvand eller grænseværdier for drikkevand Her er det nødvendigt at se på lokaliseringen og på samspillet mellem stoffernes transportparametre og de hydrogeologiske forhold 564 Prioritering af områder Forskellig prioritering af områder inden for oplandet til en kildeplads kan ske ud fra hensyn til grundvandets sårbarhed, som beskrevet ovenfor, eller ud fra hensynet til transportafstand og -tid Sårbarhed Transportforhold Når grundvandsbeskyttelsen målrettes mod grundvandsressourcen som sådan, er det udelukkende den naturlige beskyttelse, som tages i betragtning, men når der er tale om beskyttelse af en konkret kildeplads, er det nødvendigt at tage transportforholdene i grundvandsmagasinet og afstanden til indvindingsboringerne i betragtning Transportforholdene i grundvandsmagasinet bestemmes af grundvandsmagasinernes hydrauliske egenskaber (transmissivitet/hydraulisk ledningsevne) og af gradienten Under transporten kan der ske sorption (binding), nedbrydning og

50 48 fortynding af forureningen Derudover har den effektive porøsitet betydning, idet transporthastigheden i et opsprækket kalk- eller kridtmagasin med lille effektiv porøsitet er væsentligt større end i et sand- eller grusmagasin, som overordnet set har samme hydrauliske egenskaber i form af hydraulisk ledningsevne og transmissivitet En lang transportvej og en lang transporttid indebærer større sandsynlighed for fortynding, sorption og binding af forurening, og mulighederne for at etablere afværge over for forureninger, som vil udgøre et problem, er bedre Både sårbarhed og transportafstand og -tid er altså af betydning, når indsatsen over for potentielle forureningskilder skal prioriteres Boringsnære beskyttelsesområder I 2006 har Miljøstyrelsen udgivet en vejledning om boringsnære beskyttelsesområder /10/, som angiver metoder og muligheder for etablering af beskyttelsesområder omkring indvindingsboringer Inden for de boringsnære beskyttelsesområder kan der efter miljøbeskyttelseslovens 24 gives påbud eller nedlægges forbud (mod kompensation) med henblik på at undgå fare for forurening af grundvandet Tidligere blev denne bestemmelse udelukkende brugt til etablering af et 10 meters beskyttelsesbælte omkring indvindingsboringer, men med vejledningen om boringsnære beskyttelsesområder er der nu mulighed for at udvide grundvandsbeskyttelsen i boringsnære omgivelser Det boringsnære beskyttelsesområde skal ifølge vejledningen fastlægges ud fra en lokal, konkret vurdering Området bestemmes på baggrund af transporttider og analysehyppigheder, således at for en forureningstype, hvor der analyseres 1 gang om året, skal det boringsnære beskyttelsesområde være 1 års transportafstand fra boringen Vejledningen angiver analytiske beregningsmetoder, men det anbefales at anvende resultater af modelberegninger, hvis det er muligt Odense Vandselskab har udviklet et arealbaseret prioriteringssystem, som bygger på transporttider, som er beregnet i en grundvandsmodel /17/ Her anvendes boringsnære beskyttelsesområder med ét års transportafstand til beskyttelse over for alle væsentlige forureningskilder Der suppleres med beskyttelsesområder med to års transportafstand for at forbedre beskyttelsen i forhold til mere væsentlige forureningstrusler Derudover fastlægges seks forskellige zoner ud fra transporttid (under/over 25 år), grundvandsdannelse og nitratsårbarhed, hvor grundvandsbeskyttelsen målrettes Indvindingsoplande og transporttider Den statslige kortlægning af grundvandsressourcen, som går forud for udarbejdelsen af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, omfatter en udpegning af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande GEUS anbefaler, at der anvendes grundvandsmodeller til dette, hvilket betyder at der samtidig kan beregnes transporttider inden for indvindingsoplandet /3/ Den kortlægning, som kommunerne modtager fra statens miljøcentre, vil derfor ofte indeholde beregninger af transporttider for forskellige dele af oplandet Det er ikke muligt på baggrund af de ovenstående at give entydige anbefalinger til den fremtidige prioritering af indsatserne i en indsatsplan, da problemstillingen er særdeles kompliceret Der er således fortsat et stort behov for, at der ar-

51 49 bejdes videre med generelle prioriteringsredskaber til brug for kommunernes indsatsplanlægning 565 Nuværende prioritering På basis af erfaringerne giver vi i Tabel 51 et bud på, hvordan de forskellige typer af forureningskilder, som er medtaget i indsatsplanen for Drastrup, kan prioriteres i den fremtidige indsatsplanlægning Tabellen afspejler Aalborg Kommunes prioritering Tabel 51 Forureningskilder, prioritering:1=høj, 2=middel, 3=lav K=kildepladszone, S=sårbart område, O=oplandet Forureningskilde Risiko Omfang Transport Prioritet 1 Landbrugets arealanvendelse 11 Nitrat K1 S1 12 Pesticider K1 S1 O3 2 Spildevand 21 Offentlige afskærende ledninger K2 22 Offentlige kloakker K3 23 Private spildevandsledninger og kloakker K3 24 Private nedsivningsanlæg +++ +(+) + K1 25 Samletank + +(+) + K1 31 Olietanke < 6000 L K2 32 Olietanke > 6000 L K2 O3 4 Erhverv*??? K1 O2* 5 Udslip af kemikalier mm ved trafikulykker K1 6 Nye vejanlæg K2 7 Registrerede affaldsdepoter og kortlagte lokaliteter* +?+ +++? K1 O1* 8 Opfyldninger / oplag af affald ++ ++? K1 O2 9 Pesticidpunktkilder på landbrug 10 Private vandboringer og brønde K1 S1 O K1 S1 O3 11 Pesticider i private haver K1 S2 12 Saltning af veje K3 13 Opbevaring af husdyrgødning K1 14 Pesticider langs veje K3 15 Diffus forurening K3

52 50 Forureningskilde Risiko Omfang Transport Prioritet 16 Naturlige forureningskilder + +? O3 17 Anlæg efter mbl K3 O3 * Erhverv og kortlagte lokaliteter er meget forskellige og må vurderes individuelt Afklaring af risikoen for hver enkelt lokalitet er helt nødvendig Prioriteringen af de forskellige forureningskilder kan først og fremmest bruges til at afgøre, hvor store tidsmæssige og økonomiske ressourcer, der skal investeres i hvilken indsats Eksempelvis er der god grund til at investere betydelige ressourcer i at reducere en dokumenteret nitratpåvirkning, mens risikoen for forurening fra kloakker ikke kan begrunde særlig stort ressourceforbrug Prioriteringen bliver dog i et vist omfang også et udtryk for tidsmæssig prioritering de vigtigste indsatser gennemføres først I Tabel 52 er de højest prioriterede forureningskilder samlet Indsatser imod disse forureningskilder kan begrunde et betydeligt ressourceforbrug i forbindelse med gennemførelse af en indsatsplan, og det er afgørende at gennemføre indsatser imod disse forureningskilder for at sikre den fremtidige vandindvinding De højest prioriterede forureningskilder Kildepladszone / nærområde 1 Landbrugets arealanvendelse 11 Nitrat 12 Pesticider 24 Private nedsivningsanlæg 25 Samletank 4 Erhverv 5 Udslip af kemikalier mm ved trafikulykker 7 Registrerede affaldsdepoter og kortlagte lokaliteter 8 Opfyldninger / oplag af affald 9 Pesticidpunktkilder på landbrug 10 Private vandboringer og brønde 11 Pesticider i private haver 13 Opbevaring af husdyrgødning Sårbart område 11 Nitrat 12 Pesticider 9 Pesticidpunktkilder på landbrug 10 Private vandboringer og brønde

53 51 De højest prioriterede forureningskilder Hele oplandet 7 Registrerede affaldsdepoter og kortlagte lokaliteter Tabel 52 De højest prioriterede forureningskilder I overensstemmelse med Aalborg Kommunes prioriteringssystem anbefales det, at indsatserne prioriteres tidsmæssigt sådan, at alle indsatser inden for kildepladszonen gennemføres først Her er transporttiden til kildepladsen kortest, og det er derfor vigtigt at fjerne eventuelle forureningskilder hurtigst muligt I Tabel 53 er andenprioriteterne samlet Indsatsen imod disse forureningskilder er også vigtig af hensyn til den langsigtede grundvandsbeskyttelse, men den kan ikke begrunde et lige så stort ressourceforbrug Ligesom for de højest prioriterede forureningskilder anbefales det at starte med indsatsen i kildepladszonen Andenprioriteterne Kildepladszone / nærområde 3 Olietanke, både under og over 6000 L 6 Nye vejanlæg 11 Pesticider i private haver Hele oplandet 4 Erhverv 8 Opfyldninger / oplag af affald 9 Pesticidpunktkilder på landbrug Tabel 53 Forureningskilder med 2 prioritet I Tabel 54 vises de øvrige forureningskilder, som er indeholdt i delindsatsplanen for Drastrup Andre forureningskilder Kildepladszone / nærområde 21 Offentlige afskærende ledninger 22 Offentlige kloakker 23 Private spildevandsledninger og kloakker 12 Saltning af veje 14 Pesticider langs veje 15 Diffus forurening Hele oplandet 12 Pesticider 32 Olietanke > 6000 L, evt efter individuel vurdering

54 52 Andre forureningskilder 10 Private vandboringer og brønde 16 Naturlige forureningskilder 17 Anlæg efter mbl 19 Tabel 54 Forureningskilder med lav prioritet Forureningskilderne i denne gruppe udgør generelt en så lille trussel mod grundvandskvaliteten, at de kun kan begrunde et meget lille ressourceforbrug Indsatser, der kan gennemføres nemt og uden større ressourceforbrug, bør gennemføres, men ressourcetunge indsatser vil ikke være investeringen værd Overvågning og supplerende undersøgelser kan være relevante som dokumentation for, at forureningskilderne ikke udgør et problem Relevante indsatser kan feks være ændring af driften, lidt tættere tilsyn og kontrol eller anlægsændringer i forbindelse med andre planlagte ændringer Bemærk afslutningsvis, at en mængde potentielle forureningskilder slet ikke er taget med i prioriteringen, når de ligger uden for kildepladszonen og/eller uden for det sårbare område Det gælder feks olietanke og kvælstofgødning uden for sårbare områder Disse forureningskilder vurderes at være tilstrækkeligt reguleret i de eksisterende regler, og der er derfor ikke grund til at medtage en indsats over for kilderne i en indsatsplan

55 53 6 Konklusioner og anbefalinger I indledningen (afsnit 21) stillede vi fire spørgsmål op, som evalueringen af indsatsplanen for Drastrup skulle hjælpe med at svare på: Hvilke indsatser kan iværksættes mod hvilke forureningskilder? Hvordan gennemføres indsatserne, så de får størst mulig effekt? Hvilke indsatser er vigtigst? Er der indsatser, man lige så godt kan udelade? Afsnittet med konklusioner og anbefalinger er bygget op omkring disse fire spørgsmål Prioritering 61 Hvilke indsatser mod hvilke forureningskilder? Det første spørgsmål, der rejser sig her, er hvilke forureningskilder, der overhovedet skal adresseres hvor Aalborg Kommunes prioriteringsværktøj /21/ er stadig et godt udgangspunkt for denne prioritering: Kildepladszonen (0-300 m) bør helt friholdes for forureningskilder I sårbare nærzoner (lerlag under 15 m, m afstand til kildepladsen) er der behov for restriktioner over for sprøjtemidler og gødningsanvendelse Mindre sårbare nærzoner forventes at være små og anbefales prioriteret lige efter de sårbare nærzoner I sårbare fjernzoner (andre områder med mindre end 15 m ler) er der også behov for grundvandsbeskyttelse, men det haster mindre I mindre sårbare områder er der ikke behov for beskyttelse over for nitrat Afgrænsning af zoner Til afgrænsning af kildepladszoner, nærzoner og grundvandsdannende områder er grundvandsmodeller et godt værktøj og kan anvendes sådan som det feks fremgår af Odense Vandselskabs strategi for grundvandsbeskyttelse /17/ Modellering indgår ofte i den hydrogeologiske kortlægning, som foretages af Sta-

56 54 tens Miljøcentre I dialogen med miljøcenteret kan det med fordel aftales, hvordan kortlægningen bedst muligt tilrettelægges sådan at resultaterne kan anvendes direkte i arbejdet med indsatsplanen, blandt andet ved at bidrage til afgrænsningen af kildepladszoner, nærzoner og grundvandsdannende områder Afgrænsningen af zoner er et godt udgangspunkt for planlægningen af, hvilke indsatser der skal gennemføres hvor Valg af virkemidler Når det gælder valg af virkemidler over for de enkelte forureningskilder, er der reelt ofte ikke mange muligheder at vælge imellem De virkemidler, som er anvendt eller planlagt anvendt i Drastrup delindsatsplan, er i mange tilfælde de eneste realistiske muligheder Det er erfaringen, at nogle indsatser bliver så tæt knyttet til hinanden, at de med fordel kan ses under ét I Tabel 61 giver vi et forslag til en strukturering af indsatserne efter typen af indsats i stedet for typen af forureningskilde Ansvaret for de forskellige typer af indsats ligger ofte hos forskellige myndigheder Indsats Virkemidler 1 Arealanvendelse Frivillige aftaler, restriktioner efter mbl 26a og opkøb Omlægning, skovrejsning mm 2 Opsporing og fjernelse af punktkilder Spildevand: Kontrol af, om der er anlæg, der ikke overholder afstandskrav Olietanke: Lokalisering og sløjfning af tanke, der ikke er sløjfet korrekt Oplag af affald: Lokalisering og tilsyn Konstaterede ulovlige forhold overgives til miljøtilsynet Lokalisering og undersøgelse af gårdspladser og vaskeog fyldepladser Boringskontrol i private brønde og boringer Fundne pesticidforureninger overgives til regionen 3 Tilsyn Erhverv: Tilsyn med fokus på grundvandsbeskyttelse, herunder husdyrgødning, opbevaring og håndtering af pesticider og kemikalier mv Herunder også tilsyn med opbevaring af affald mv, evt påbud om oprydning Vejledninger til virksomheder og landbrug om opbevaring og håndtering kemikalier, pesticider mv Private: Tilsyn med olietanke, spildevandsanlæg, jordvarmeanlæg mv Generelle vejledninger/retningslinjer om tilsyn med fokus på grundvandsbeskyttelse 4 Kortlagte jordforureninger Uafklarede lokaliteter og V1-lokaliteter undersøges til V2 eller udtages af kortlægning Eventuelle afværgeforanstaltninger, herunder eventuelle fundne pesticidpunktkilder

57 55 Indsats Virkemidler 5 Beredskab Grundvandsbeskyttelse tænkes ind i beredskabsplanen Herunder forebyggelse af udslip af kemikalier mm ved trafikulykker mv 6 Planlægning Samarbejde med planmyndigheder om hensynet til grundvandsbeskyttelse Krav til nye infrastrukturanlæg og byområder 7 Information til lodsejere Generel informationsindsats om indsatsplanen Efterlysning af ubenyttede boringer og brønde, tilbud om sløjfning Information og kampagner om pesticider i private haver Tabel 61 Forslag til indsatser i indsatsplanen 62 Hvordan får indsatserne størst mulig effekt? Erfaringerne fra Drastrup delindsatsplan viser, at der er to forhold, som er afgørende for, om indsatserne gennemføres med succes: At ansvaret for indsatsen, herunder finansiering, er entydigt placeret At den myndighed (eller aktør), som har ansvaret for indsatsen, også har de fornødne ressourcer til at gennemføre indsatsen Et godt samarbejde mellem den myndighed, som har det primære ansvar for gennemførelse af indsatsplanen, og andre myndigheder, som har ansvar for gennemførelse af indsatser, er helt afgørende for, at indsatsplanen faktisk gennemføres Det gælder for andre afdelinger i kommunen såvel som for feks regionen eller politiet Generelt har samarbejdet med andre myndigheder og andre afdelinger i kommunen været godt og præget af god vilje Der er ingen tvivl om, at grundvandsbeskyttelsen bliver set som en vigtig opgave, som man forsøger at prioritere Alligevel er de fleste indsatser ikke blevet gennemført efter den oprindelige tidsplan Dette skyldes formentlig en kombination af flere forhold Indsatsplanen for Drastrup er som tidligere nævnt den første indsatsplan, der er vedtaget, og der foreligger derfor ikke erfaringer med, hvor lang tid det tager at gennemføre indsatserne Der blev lagt en forholdsvis ambitiøs plan, og det er muligt at tidsforbruget er blevet underestimeret i den forbindelse Derudover har det i praksis ofte været vanskeligt at prioritere gennemførelse af indsatsplanen tilstrækkelig højt i en hverdag, hvor der er mange forskellige opgaver, og hvor der også er politisk og administrativt fokus på andre opgaver Endelig er det helt afgørende, at ansvaret for gennemførelse af en indsats placeres entydigt, og at ressourcerne tilvejebringes samtidig Det gælder feks i forbindelse med tilsyn, hvor de tilsynsmyndigheder ikke tilføres ekstra ressourcer til forøgelse af tilsynsindsatsen i indsatsområdet

58 56 Samlet set er det er helt afgørende for at få succes med gennemførelse af indsatsplanen, at ressourceforbruget estimeres realistisk, at der sker en entydig prioritering af opgaverne fra ledelseshold, og at der afsættes de nødvendige ressourcer 63 Hvilke indsatser er vigtigst? Prioriteringen af forureningskilder i afsnit 32 lægger op til en prioritering af, hvilke indsatser der er vigtigst at gennemføre Resultatet er, at i kildepladszonen eller nærområdet, alt efter hvordan det defineres, er de vigtigste indsatser: Ændring af landbrugets arealanvendelse nitrat og pesticider Opsporing af forureningskilder: - Sløjfning eller sikring af spildevandsanlæg, der ikke overholder afstandskravene (private nedsivningsanlæg og en samletank) - Opfyldninger / oplag af affald - Pesticidpunktkilder på landbrug samt pesticidanalyse i private vandboringer og brønde Grundvandsrettet tilsyn med erhverv, inkl opbevaring af husdyrgødning Beredskab over for udslip af kemikalier mm ved trafikulykker Undersøgelse og afværgeforanstaltninger på lokaliteter, der er kortlagt efter jordforureningsloven Informationsindsats og kampagner over for pesticider i private haver samt opsporing og eventuel sløjfning af boringer og brønde Indsatserne i nærområdet har tidsmæssig første prioritet, da transporttiden til kildepladsen her er kortest Her i Drastrup er hele nærområdet sårbart, og der er derfor ikke taget stilling til, om alle indsatserne er lige så vigtige i et eventuelt ikke sårbart nærområde I sårbare grundvandsdannende områder, som ikke hører til nærområdet, er følgende indsatser de vigtigste: Ændring af landbrugets arealanvendelse nitrat og pesticider Opsporing af forureningskilder: - Pesticidpunktkilder på landbrug samt pesticidanalyse i private vandboringer og brønde Undersøgelse og afværgeforanstaltninger på lokaliteter, der er kortlagt efter jordforureningsloven inklusive pesticidpunktkilder I den resterende del af indvindingsoplandet er den vigtigste indsats: Undersøgelse og afværgeforanstaltninger på lokaliteter, der er kortlagt efter jordforureningsloven inklusive pesticidpunktkilder

59 57 Derudover er den fremadrettede beskyttelsesindsats meget vigtig Samarbejde med kommunens planafdeling, planlægning af skovrejsning mv giver gode muligheder for fremadrettet at sikre indvindingen af uforurenet grundvand 64 Er der indsatser, man lige så godt kan udelade? Ja En mængde potentielle forureningskilder er slet ikke er taget med i prioriteringen, når de ligger uden for kildepladszonen og/eller uden for det sårbare område Det gælder feks olietanke uden for kildepladszonen og kvælstofgødning uden for sårbare områder Disse forureningskilder vurderes at være tilstrækkeligt reguleret i de eksisterende regler, og der er derfor ikke grund til at medtage en indsats over for kilderne i en indsatsplan Derudover er der enkelte indsatser, som er medtaget i Drastrup delindsatsplan, uden at der reelt er foretaget en indsats Disse indsatser giver anledning til nærmere overvejelse: Spildevandsanlæg, der overholder afstandskravene vil normalt ikke give anledning til nogen indsats Dog kan ændring eller flytning af store anlæg overvejes men det indebærer ofte uforholdsmæssigt store udgifter I forbindelse med større renoveringer, ændringer eller ombygninger bør det overvejes at flytte anlægget helt Saltning af veje giver normalt ikke anledning til grundvandsforurening En massebalance for veje tæt på kildepladsen kan give en idé om, hvorvidt en indsats er nødvendig Under alle omstændigheder er trafiksikkerhed højt prioriteret Anvendelse af pesticider langs veje finder normalt ikke længere sted Diffus forurening giver normalt ikke anledning til forurening af grundvandet Landbrugets almindelige anvendelse af pesticider i de dele af oplandet, som ligger langt fra kildepladsen, og som ikke er særligt sårbare giver normalt ikke anledning til forurening Dog er en indsats i forhold til håndteringen på vaske- og fyldpladser relevant Private brønde og boringer og andre boringer uden for nærzonen giver næppe anledning til væsentlig grundvandsforurening Naturlige forureningskilder har hidtil ikke vist sig at være et reelt problem for grundvandskvaliteten i det meste af landet Anlæg med tilladelse eller generel regulering efter miljøbeskyttelseslovens 19 anses for at være tilstrækkeligt reguleret

60 58 7 Referencer /1/ COWI og HOH A/S (2002) Erfaringsopsamling amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder Teknik og Administration Nr 2 Amternes Videncenter for Jordforurening /2/ COWI og HOH A/S (2002) Erfaringsopsamling amternes undersøgelser af pesticidpunktkilder Teknik og Administration Nr 2 Amternes Videncenter for Jordforurening /3/ GEUS (2008) Udpegning af indvindings- og grundvandsdannende oplande (Del 1) Vejledning i oplandsberegninger i forbindelse med den nationale grundvandskortlægning Geo-vejledning 2 november 2008 /4/ Jordforureninginfo nr 2, 2008 wwwavjinfodk /5/ Kampsax (1999) Kortlægning af tidligere og nuværende råstofgrave i Drastrup-Frejlev området Drastrup-projektet, for Aalborg Kommune, Vandforsyningen /6/ Kristensen, LH (2008) Varige dyrkningsdeklarationer, frivillige aftaler og "ekspropriation" erfaringer fra Aalborg I "Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse de første 10 år ATV Jord og Grundvand, maj 2008 /7/ Københavns Amt, 2003 Brugervejledning til prioriteringsværktøj 1vers Stofspecifik Prioritering af punktkilder Vejledning September 2003, NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere /8/ Miljøstyrelsen (1998) Betænkning fra Miljøstyrelsen nr 1, 1998 Drikkevandsudvalgets betænkning /9/ Miljøstyrelsen (2000) Vejledning fra Miljøstyrelsen nr 3/2000 om zonering Detailkortlægning af arealer til beskyttelse af grundvandsressourcen /10/ Miljøstyrelsen (2007) Boringsnære beskyttelsesområder BNBO Vejledning fra Miljøstyrelsen nr 2, 2007

61 59 /11/ Miljøstyrelsen (2007) Vejledning fra Miljøstyrelsen nr 3, 2007 Vejledning om områdeklassificering /12/ Miljøstyrelsen (2007) Miljøprojekt nr 1158 Risikovurdering af pesticidpunktkilder NIRAS, 2007 /13/ NIRAS og COWI (1995) System til prioritering af punktkilder Projekt om jord og grundvand nr 19, 1995 NIRAS og COWI for Miljøstyrelsen /14/ NIRAS (1999) Beskyttelse af grundvand mod forurening fra kloakvand, Drastrup-Frejlev området Foreløbig afrapportering For Spildevandsafdelingen og Vandforsyningen, Aalborg Kommune /15/ NIRAS (2003a) Private kloakker i delindsatsområdet ved Drastrup Opsamling på pilotprojekt, for Aalborg Kommune, Vandforsyningen /16/ NIRAS (2003b) Private kloakker i delindsatsområdet ved Drastrup Notat vedrørende de enkelte parceller, for Aalborg Kommune, Vandforsyningen /17/ Odense Vandselskab (2008) Strategi for grundvandsbeskyttelse Teknisk rapport Februar 2008 /18/ Svend Allan Jensen Aps (2000) Helhedsplan For nuværende og fremtidig arealanvendelse i Drastrup-området Aalborg Kommune /19/ Thorling, L & Søndergård, V (2005) Løsning af nitratproblemer på Tunø og Samsø DGF Grundvandsmøde 2005 Geologisk Tidsskrift 2005 hæfte 2, pp 25-32, København /20/ Tuxen, N, Troldborg, M, Binning, PJ, Kjeldsen, P & Bjerg, PL (2006): Risikovurdering af punktkilder Institut for Miljø & Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet & Københavns Amt, Kgs Lyngby /21/ von Bülow, D og Brandt, G (2008): Bykampagner erfaringer fra Københavns Energi ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse - de første 10 år 21 maj 2008 /22/ Watertech (1999) Prioriteringsværktøj til brug ved grundvandsbeskyttelse i Aalborg Kommune Aalborg Kommune, Vandforsyningen, 29 november 1999 /23/ Aalborg Kommune (2001) Delindsatsplan for området mellem Nibevej og Ny Nibevej Aalborg Kommune, november 2001 /24/ Aalborg Kommune (2008) Pesticiforbruget i haverne i Frejlev & Drastrup Opfølgning på undersøgelse af borgernes holdninger til og brug af gift Forsyningsvirksomhederne, 2008

62 Bilag 1 Forureningstrusler

63 Bilag 2 Indsatser