Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Transkript

1 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013

2 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed og leddegigt - Kræft - Psykotiske lidelser - Ikke-psykotiske lidelser Borgere i den erhvervsaktive alder, der ikke er på pension.

3 Kroniske og psykiske syge borgere (2) Hvor mange borgere? Tabel 1: Antal borgere med kronisk og/eller psykisk sygdom. Kronisk Kræft Psykotisk I alt Population Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice Anm.: Summen af de fire kroniske sygdomme svarer ikke til i alt, da borgerne kan have mere end en kronisk sygdom Tabel 2: Andel af borgere med en eller flere kroniske sygdomme. Kronisk Kræft Psykotisk Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice Ikkepsykotisk Ikkepsykotisk 1 85,4 76,2 56,8 78,2 88,2 2 eller flere 14,6 23,8 43,2 21,8 11,8 I alt

4 Kroniske og psykiske syge borgere (3) Hvad karakteriserer de syge borgere? Tabel 3: Forskellige baggrundskarakteristika Kronisk Kræft Psykotisk Ikkepsykotisk Hele befolkningen Gns. alder 46,0 47,9 35,5 41,2 40,2 Mænd (andel) 0,49 0,36 0,46 0,37 0,50 Dansk oprindelse (andel) 0,92 0,95 0,87 0,90 0,90 Vestlig oprindelse (andel) 0,02 0,03 0,03 0,03 0,03 Ikke-vestlig oprindelse (andel) 0,05 0,03 0,10 0,07 0,07 Gifte (andel) 0,69 0,71 0,38 0,56 0,50 Ufaglært 0,40 0,38 0,23 0,34 0,40 Faglært 0,33 0,27 0,57 0,40 0,33 Videregående uddannelse 0,25 0,33 0,16 0,24 0,25 Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice Anm.: Hele befolkningen svarer til den erhvervsaktive alder.

5 Kroniske og psykiske syge borgere (4) Formål: Hvad karakteriserer de syge borgere? Tabel 3 (fortsat): Forskellige baggrundskarakteristika Kronisk Kræft Psykotisk Ikkepsykotisk Sundhed ( ) Besøg, somatik 4,3 10,9 3,1 3,5 Indlæggelser, somatik 1,3 2,8 1,3 1,2 Sengedage, somatik 4,4 11,1 9,6 4,4 Besøg, psykiatri 0,6 5,5 24,5 4,3 Indlæggelser, psykiatri 0,03 0,64 0,82 0,20 Beskæftigelse ( ) Uger på sygedagpenge 12,9 24,0 18,7 20,7 Antal forløb på sygedagpenge 1,6 1,9 1,5 1,9 Uger på kontanthjælp 12,9 6,7 65,2 30,3 Antal forløb på kontanthjælp 0,2 0,1 0,8 0,4 Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice

6 Kroniske og psykiske syge borgere (5) Tabel 4: Kroniske og psykiske syge borgeres forsørgelsesgrundlag (andel). Kronisk Kræft Psykotisk Ikke-psykotisk Selvforsørgende 74,1 73,2 36,0 55,7 Dagpenge 5,5 4,7 5,0 6,0 Sygedagpenge 4,6 10,3 7,5 9,5 Kontanthjælp 5,0 2,6 29,9 13,0 Revalidering 1,0 1,0 5,4 2,5 Fleksjob 4,7 4,9 6,3 5,4 Andet 5,1 3,3 9,9 8,1 Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice

7 Kroniske og psykiske syge borgere (6) Hvad karakteriserer borgere med forskellige sygdomme? Kronisk: Høj grad selvforsørgende, ældre, generelt samme karakteristika som befolkningen. Kræft: Høj grad selvforsørgende, kvinder, videregående uddannelse, flere kontakter med sundhedsvæsenet, højere sygefravær. Psykotiske lidelser: Mindre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, yngre, flere med ikkevestlig baggrund, faglært, en del besøg i psykiatrien, i gns. over et år på kontanthjælp. Ikke-psykotiske lidelser: Mindre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, kvinder, faglært, mange uger på sygedagpenge ift. forbrug i sundhedsvæsenet.

8 Dataanalyse Forløbsanalyse Regressionsanalyse Type 1 Førtidspension eller ej Type 2 Sygdomsbetinget selvforsørgelsesgrad Risikofaktorer og forløb ud af arbejdsmarkedet

9 Forløbsanalyse af kronisk syge (1) Formål: Analyse af historisk forsørgelsesgrundlag. Forståelse af arbejdsmarkedstilknytning. Opdeling i arketyper. Figur 1: Fordeling af arketyper Den selvforsørgende Pendleren Kontanthjælpsmodtageren Den unge Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice

10 Forløbsanalyse af kronisk sygdom (3) Tabel 5: Forskellige baggrundskarakteristika fordelt efter type SELV PEN KTH UNG Kronisk Hele befolkningen Gns. alder 48,8 43,5 42,6 22,8 46,0 40,2 Mænd (andel) 0,53 0,35 0,40 0,40 0,48 0,50 Dansk oprindelse (andel) 0,95 0,91 0,63 0,94 0,92 0,90 Vestlig oprindelse (andel) 0,03 0,03 0,03 0,01 0,03 0,03 Ikke-vestlig oprindelse (andel) 0,03 0,06 0,34 0,04 0,06 0,07 Gifte (andel) 0,73 0,63 0,47 0,52 0,68 0,50 Ufaglært 0,45 0,29 0,22 0,15 0,39 0,40 Faglært 0,27 0,35 0,56 0,81 0,33 0,33 Videregående uddannelse 0,27 0,34 0,15 0,34 0,26 0,25 Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice

11 Forløbsanalyse af kronisk syge (5) Hvad karakteriserer de 4 typer? Den selvforsørgende: Ældre mænd, ufaglært, hjertekarsygdomme. Pendleren: Kvinder, videregående uddannelse, kroniske lungesygdomme og hjertekarsygdomme. Kontanthjælpsmodtageren: Kvinder, større andel med ikke-vestlig oprindelse, faglært, største andel med diabetes. Den unge: Yngre kvinder, faglærte, kroniske lungesygdomme.

12 Dataanalyse Forløbsanalyse Regressionsanalyse Type 1 Førtidspension eller ej Type 2 Sygdomsbetinget selvforsørgelsesgrad Risikofaktorer og forløb ud af arbejdsmarkedet

13 Regression (1) Formål: Undersøge hvordan borgernes situation kan påvirkes. Forklarende variables indflydelse på målet for arbejdsmarkedstilknytning. Førtidspension eller ej? ( succesmål ) Hvad er medvirkende til, at en borger kommer på førtidspension. Tabel 7: Andel borgere som førtidspensioneres i perioden SELV PEN KTH UNG Pct. 4% 9% 28% 3%

14 Regression (2) Tabel 8: Resultater af logistisk regression, kronikere Odds ratio Retning Kontanthjælpsmodtageren 7,91* + Den unge 2,32* + Pendleren 2,49* + Alder 1,05* + Køn (mand) 0,94 - Etnicitet (ikke-vestlig) 2,20* + Civilstand (gift) 0,60* - Antal børn 1,04 + Ufaglært 1,32** + Faglært 1,80* + Socioøkonomisk indeks 0,64* - Antal sygehuskontakter 1,02* + Hjertekarsygdomme 1,37** + Kroniske lungesygdomme 1,00 + Knogleskørhed og leddegigt 1,59** + Diabtes og hjertekarsygdomme 1,62** + Kroniske lungesygdomme og hjertekarsygdomme 2,49* + To kroniske sygdomme - øvrige 2,05** + Tre eller flere kroniske sygdomme 2,95** + Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistiks Forskerservice. *Statistisk signifikans på 1%-niveau. ** Statistisk signifikans på 5%-niveau.

15 Regression (3) Resultater: Kontanthjælpstypen har næsten 8 gange større chance for at ende på førtidspension end gruppen af selvforsørgende. Etnicitet er ret afgørende. Ikke-vestlige indvandre har 2,2 større sandsynlighed for at ende på førtidspension end en med dansk oprindelse. En borgere med både kroniske lungesygdomme og hjertekarsygdomme har 2,5 gange større chance for førtidspension end en borger, som kun har diabetes. For borgere med tre eller flere kroniske sygdomme er der næsten 3 gange større chance for førtidspension.

16 Dataanalyse Forløbsanalyse Regressionsanalyse Type 1 Førtidspension eller ej Type 2 Sygdomsbetinget selvforsørgelsesgrad Risikofaktorer og forløb ud af arbejdsmarkedet

17 Risikofaktorer (1) 5 Risikofaktorer: Modtaget kontanthjælp i mindst halvdelen af året. Modtaget sygedagpenge i mindst tre sammenhængende måneder det seneste år. Mindst 4 skift i forsørgelsesgrundlaget det seneste år. Indlæggelse af mindst 5 dages varighed. Flere end 3 indlæggelser i løbet af seneste år. (Gentagende kontakter i psykiatrien )

18 Risikofaktorer (2) Figur 2: Fordeling af risikofaktorer (andel) Borgere der førtidspensioneres i 2007 Borgere der ikke førtidspensioneres i 2007 Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistiks Forskerservice.

19 Risikofaktorer (3) Figur 3: Udvikling i selvforsørgelsesgraden for kroniske syge førtidspensionister i årene op til tilkendelsen. Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistiks Forskerservice.

20 Spørgsmål?

21 Forløbsanalyse af kronisk sygdom Figur 4: Fordeling mellem ydelser for kontanthjælpsmodtageren, % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Selvforsørgelse Dagpenge Sygedagpenge Kontanthjælp Revalidering Fleksjob Anden indkomst Umyndig Kilde: Egne beregninger pba. Danmarks Statistik Forskerservice