3.1 Region Hovedstaden

Transkript

1 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs af regionens planlægningsområder beskrives desuden ligheder og forskelle i forbruget af sundhedsydelser og i omkostninger forbundet med dette forbrug. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I Region Hovedstaden er der borgere med diabetes, borgere med KOL og borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (Figur 3.1). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, hvilket kaldes komorbiditet. Vi har ikke taget højde for, at borgere som har én eller flere af disse sygdomme også kan have en fjerde kronisk sygdom, f.eks. en psykisk sygdom. Figur 3.1 Forekomst af Diabetes, KOL og Hjertekarsygdom, samt borgere med henholdsvis 1, 2 eller 3 af disse sygdomme i Region Hovedstaden i 2009 Hver søjle repræsenterer de totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver indikerer andelene med to af sygdommene i forskellige kombinationer mens den mørkeblå indikerer at alle tre sygdomme er til stede. Af figur 3.1 fremgår det at i alt (16 %) af borgere med en af de nævnte kroniske sygdomme, samtidig også har én eller to af de andre sygdomme. Ca. en fjerdedel af borgere med diabetes og KOL har samtidigt en eller flere af de øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Ca. en tredjedel af borgerne med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I den fjerde søjle i figur 3.1 ses fordelingen af borgere med mindst 2 af sygdommene. Her fremgår det at ca. 40 % samtidigt har diabetes og hjertekarsygdom og mindre end hver tiende borger har alle 3 sygdomme. I dette kapitel er komorbiditet defineret som mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. 65

2 Af tabel 3.1 og 3.2 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske variable blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. Diabetes Sociodemografiske faktorer(tabel 3.1): Blandt borgere med diabetes i Region Hovedstaden er 52 % mænd. Borgere med diabetes er desuden ældre end regionens øvrige borgere. Kun 11 % af borgere med diabetes er under 45 år, mens 75 % er 55 år eller derover. Mere end 80 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse, eller alene en kort uddannelse. 63 % af borgerne med diabetes er pensionister eller førtidspensionister, mens 33 % er i beskæftigelse. Lidt over halvdelen af borgere med diabetes er gift. Blandt borgere med diabetes har 12 % en ikke-vestlig baggrund. KOL Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.1): Blandt borgere med KOL i Region Hovedstaden er 58 % kvinder. Borgere med KOL er desuden ældre end regionens øvrige borgere. Kun 13 % af borgere med KOL er under 45 år mens 71 % er 55 år eller derover. 80 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 61 % af borgerne med KOL er pensionister eller førtidspensionister, mens 36 % er i beskæftigelse. Lige under halvdelen af borgerne med KOL er gift. Blandt borgere med KOL har 5 % en ikke-vestlig baggrund. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.2): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Region Hovedstaden er 54 % mænd. Desuden er borgere med hjertekarsygdom væsentligt ældre end regionens øvrige borgere. Kun 3 % af borgere med hjertekarsygdom er under 45 år, mens 88 % er 55 år eller derover. Mere end 80 % af borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. Tre ud af fire borgere med hjertekarsygdom er pensionister eller førtidspensionister. Lige under halvdelen af borgere med hjertekarsygdom er gift. Blandt borgere med hjertekarsygdom har 6 % en ikke-vestlig baggrund. Mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (Tabel 3.2): Blandt borgere i regionen med mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 52 % mænd. Borgere med disse sygdomme er desuden væsentligt ældre end regionens øvrige borgere. Kun 2 % af disse borgere er under 45 år og 91 % er 55 år eller derover. Næsten 90 % af borgerne med mindst 2 sygdomme har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse. 84 % af borgere med mindst 2 sygdomme er pensionister eller førtidspensionister. Under halvdelen af borgere med mindst 2 af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Blandt borgere med mindst 2 sygdomme har 8 % en ikke-vestlig baggrund. 66

3 Tabel 3.1 Borgere med Diabetes og KOL i Region Hovedstaden i 2009 Region Hovedstaden % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand Kvinde 52,2 47, ,9 58, Alder år år 1,3 2, år år år 6,9 13,9 25, ,7 16,4 23, år 80+ år 36,4 13, ,0 13, Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 38, , Kort uddannelse Mellemlang videreg. uddannelse Lang videregående uddannelse 44,6 10,6 5, ,2 12,8 7, Erhvervstilknytning I beskæftigelse Arbejdsløs Langtidssyg,reval.,kontanthj.,mv 32,6 0,5 3, ,6 0,4 3, Førtidspensionist Pensionist 11,5 51, ,5 49, Civilstand Ugift, Fraskilt Gift Enkestand 31,1 52,2 16, ,9 48,9 17, Etnisk baggrund Danmark Andre vestlige lande Ikke vestlige lande 84,6 3,4 12, ,6 3,5 4, % % 0 1 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 67

4 Tabel 3.2 Borgere med Hjertekarsygdom, eller mindst 2 af disse sygdomme: KOL, Diabetes og Hjertekarsygdom i Region Hovedstaden i 2009 Region Hovedstaden % Hjertekarsygdom Person % Mindst 2 Personer Køn Mand 53, , Kvinde 46, , Alder år 0, år 0, , år 2, , år 8, , år 19, , år 39, , år 30, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 39, , Kort uddannelse 43, , Mellemlang videreg. uddannelse 10, , Lang videregående uddannelse 6, , Erhvervstilknytning I beskæftigelse 19, , Arbejdsløs 0, ,2 59 Langtidssyg,reval.,kontanthj.,mv 2, ,5 642 Førtidspensionist 8, , Pensionist 69, , Civilstand Ugift, Fraskilt 24, , Gift 49, , Enkestand 26, , Etnisk baggrund Danmark 89, , Andre vestlige lande 3, ,4 888 Ikke vestlige lande 6, , % % 0 1 For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) Forbrug af sundhedsydelser i planlægningsområder i Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Dette beskrives samlet for de fire planlægningsområder og for Bornholms Regionskommune i Region Hovedstaden. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller kan findes i kapitel 1. En beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser i de enkelte planlægningsområder kan ses i afsnit vedrørende planlægningsområderne. Tabeller over, og en beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner kan findes i afsnit 3.6 til

5 Primær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til praktiserende læge i 2009 er større i de fleste kommuner i Nord og på Bornholm sammenlignet med regionsgennemsnittet. Modsat har en mindre andel af borgerne i Byen kontakt til praktiserende læge. I de fleste københavnske bydele er andelen af kronisk syge borgere med kontakt til praktiserende læge mindre end regionsgennemsnittet. Andelen af kronisk syge borgere som får udført årskontrol eller spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) i almen praksis er større end regionsgennemsnittet i de fleste kommuner i Nord og Midt, samt på Bornholm, mens andelen er lavere i en stor del af kommunerne/bydelene i Byen og Syd. Blandt borgere med kronisk sygdom har en større andel i de fleste kommuner i Nord og Midt kontakt til praktiserende speciallæge i 2009 sammenlignet med gennemsnittet for regionen. I kommunerne/bydelene i Byen og Syd, og på Bornholm er der derimod en tendens til, at andelen af borgerne, som har kontakt til praktiserende speciallæge er mindre. Andelen af borgere, som har kontakt til vagtlæge er større end regionsgennemsnittet i godt halvdelen af kommuner/bydele i Byen og Syd, specielt i kommuner/bydele i kommunesocialgruppe 4. Omvendt er andelene med kontakt til vagtlæge i kommunerne i kommunesocialgruppe 1 i Nord og Midt alle mindre end gennemsnittet i Region Hovedstaden (for definition af kommunesocialgruppe se kapitel 1). Sekundær sektor: Sammenlignet med regionsgennemsnittet er andelen, som har kontakt til skadestue i 2009 mindre blandt borgere med kronisk sygdom i de fleste kommuner i Nord og på Bornholm. Hvorimod, i mere end halvdelen af kommuner/bydele i Byen og Syd, har en større andel borgere kontakt til skadestue. Blandt borgere i Byen har en større andel mindst én hospitalsindlæggelse sammenlignet med regionsgennemsnittet, hvorimod andelen er mindre i de fleste kommuner i Midt. Der er en tendens til at andelen med hospitalsindlæggelse er mindre end gennemsnittet i kommuner i kommunesocialgruppe 1, og større end gennemsnittet i kommuner/bydele i kommunesocialgruppe 4. Blandt borgere med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom i Nord og Midt, som har haft mindst én indlæggelse, har halvdelen haft mindst fire til fem sengedage, mens de 10 % af borgerne som har haft flest sengedage har haft mindst 27 til 29 sengedage. Blandt kronisk syge borgere, som har mindst én hospitalsindlæggelse i 2009, ses et større forbrug af sengedage i Byen, Syd og på Bornholm. Halvdelen har haft mindst fem til syv sengedage, mens de 10 % af borgerne som har haft flest sengedage har haft mindst 31 til 37 sengedage. Sammenlignet med regionsgennemsnittet har de fleste kommuner i Midt en mindre andel borgere med mindst én genindlæggelse i 2009, mens andelen er større i de fleste bydele og kommuner i Byen. Desuden er der en generel tendens til en mindre andel borgere med genindlæggelse i kommuner i kommunesocialgruppe 1, og en større andel med genindlæggelse i bydele og kommuner i kommunesocialgruppe 4. For forebyggelige indlæggelser er der ikke et generelt mønster på tværs af de fire planlægningsområder. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er andelen af borgere med forebyggelige indlæggelser større i fem ud af 10 bydele. Det drejer sig især om bydele i kommunesocialgruppe 4. Blandt borgere med kronisk sygdom i de fleste kommuner i Nord, Midt og på Bornholm har en mindre andel end regionsgennemsnittet ambulant kontakt i Herimod er andelen større i de fleste kommuner/bydele i Byen og Syd. Der er en tendens til, at andelen med ambulant kontakt er mindre end gennemsnittet i kommunerne i kommunesocialgruppe 1, og større end gennemsnittet i kommuner og bydele i kommunesocialgruppe 4. I samtlige københavnske bydele er andelen med ambulant kontakt større end regionsgennemsnittet. Blandt kronisk syge borgere i Nord og Midt, som har haft ambulant kontakt, har halvdelen haft mindst tre til fire kontakter, mens de 10 % af borgerne som har haft flest kontakter har haft mindst 11 til 15 kontakter. Blandt kronisk syge borgere i Byen og Syd med mindst én ambulant kontakt har halvdelen mindst fire til fem kontakter, mens de 10 % af borgerne som har flest kontakter har 69

6 mindst 17 til 20 kontakter. På Bornholm har halvdelen af de, som har ambulant kontakt mindst to til tre kontakter, mens de 10 % med flest kontakter, har kontakt mindst ni gange i Omkostninger: Sammenlignet med regionsgennemsnittet er omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i primær sektor højere i kommuner i Nord, og lavere i kommuner og bydele i Byen. For kommuner i Midt og Syd samt på Bornholm ses derimod ikke et generelt mønster for omkostninger til sundhedsydelser i primær sektor. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor lavere i kommuner i Nord, Midt og på Bornholm, og højere i kommuner og bydele i Byen. For kommuner og bydele i Syd ses ikke et generelt mønster for omkostninger til sundhedsydelser i sekundær sektor. Omkostninger forbundet med forbrug af lægemidler er højere i kommuner i Nord sammenlignet med regionsgennemsnittet, og lavere på Bornholm. For kommuner og bydele i Midt, Syd og Byen ses ikke et generelt mønster for omkostninger til lægemidler. 3.2 Samlet diskussion Sociodemografi En stor del af de borgere, der bliver identificeret med diabetes, KOL og hjertekarsygdom, tilhører de ældre aldersgrupper. Dette er tilfældet i alle planlægningsområder. Desuden er en stor andel pensionister, og har ingen, eller kun en lav uddannelse. Højere alder, det at være pensionist og det at have en lav uddannelse hænger tæt sammen. Andelen af borgere med kronisk sygdom, som er i den erhvervsaktive alder er relativt lille. Der er få borgere med kronisk sygdom, som er på midlertidige overførselsindkomster (sygedagpenge, revalideringsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse). Denne gruppe af borgere er interessant i lyset af, at en god og sammenhængende behandlings- og rehabiliteringsindsats sandsynligvis har betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der er flere grunde til, at vi identificerer flere ældre end yngre med kronisk sygdom. Dels stiger forekomsten af kronisk sygdom med stigende alder (6). Dels har den måde vi identificerer borgere med kronisk sygdom betydning. Borgere identificeres primært som syge ud fra oplysninger om indlæggelser og forbrug af receptpligtig medicin. Yngre borgere med f.eks. mild KOL, som diagnosticeres i almen praksis, og behandles med rygestop og rehabilitering, bliver ikke identificeret. På tværs af kommuner og bydele i Region Hovedstaden, ses relativt store forskelle i andelen af syge borgere med anden etnisk baggrund. Når etnisk baggrund opgøres i registre, er det en grov opgørelse, som ikke siger noget om f.eks. sproglige færdigheder hos den enkelte. Ikke desto mindre vurderer vi, at det er en faktor som er vigtig at beskrive. Når rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom planlægges, er det væsentligt at tage stilling til, om der er behov for tilbud på andre sprog end dansk. Komorbiditet Lidt mindre end hver femte borger med diabetes, KOL og hjertekarsygdom, har samtidig flere af disse tre sygdomme. Der er ikke stor variation i forekomst af denne komorbiditet mellem kommuner. Andre typer af kronisk sygdom, f.eks. muskelskeletsygdom, er hyppigt forekommende. Det er muligt at en inddragelse af flere komorbiditeter kunne afsløre større forskelle mellem kommuner. 70

7 Forløbsprogrammer i deres aktuelle form fokuserer på én diagnose. Dette giver god mening i hospitalssammenhæng, men i kommunerne kunne det måske give mening at arbejde med rehabiliteringsforløb som kunne håndtere generelle aspekter af flere typer af kronisk sygdom samtidig, i kombination med mere sygdomsspecifikke elementer. Forbrug af sundhedsydelser I denne rapport tages udgangspunkt i den andel af befolkningen som har en eller flere kontakter til sundhedsvæsenet. Det opgøres om andelen med en given type af kontakt i en kommune er større eller mindre end andelen med denne type kontakt i Region Hovedstaden. De typer af sundhedsydelser, som indgår i rapporten, er dels hyppigt undersøgte ydelser, som kontakt til praktiserende læge og vagtlæge, skadestuebesøg og indlæggelser. Derudover indgår andre typer af ydelser. Årskontrol i almen praksis og, for KOL, spirometri (undersøgelse af lungefunktion), indgår som elementer i god kronikerpleje (8;9). Forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser monitoreres i Sundhedsaftalerne mellem Region Hovedstaden og regionens kommuner. En god indsats i kommunen, i tæt samarbejde med almen praksis og hospitaler, kan forebygge nogen indlæggelser og genindlæggelser (10). En relativt lille andel af borgere med kronisk sygdom får udført årskontrol i almen praksis, ligesom en relativt lille andel af borgere med KOL får lavet en spirometri (undersøgelse af lungefunktion) i løbet af et år. Årskontrol og spirometri kan både udføres i almen praksis, i speciallægepraksis og på hospital, og spirometri desuden på laboratorium. Forskelle mellem kommuner kan derfor bunde i forskelle i henvisningspraksis fra praksis til speciallæge i praksis eller på hospital. Vi ser regionale forskelle i andelen af borgere som har kontakt til praktiserende speciallæge. I planlægningsområderne Nord og Midt har en større andel kontakt til praktiserende speciallæge, sammenlignet med regionsgennemsnittet. Forbruget af praktiserende speciallæge afhænger formentlig af flere faktorer, blandt andet patientens ønske, tilgængelighed af praktiserende speciallæger og henvisningspraksis i almen praksis. For ambulant kontakt er andelen, som har et forbrug af ydelsen mindre i alle kommuner i Nord, og større i alle bydele/kommuner i Byen, sammenlignet med regionsgennemsnittet,. Derudover ser vi at blandt de borgere, som har et forbrug, er antallet af kontakter større blandt borgere i Byen end blandt borgere i Nord, specielt hvad angår de 10 % af borgerne, som har det største antal kontakter. Antallet af kontakter f.eks. blandt de 10 % af borgerne, som har flest kontakter, beregnes indenfor den andel, som har mindst én kontakt i den enkelte kommune. Derfor er antal kontakter ikke direkte sammenlignelige mellem kommuner. Dog, når antallet af kontakter er højere, i en større andel af borgere, vil det være et udtryk for at forbruget af netop disse sundhedsydelser er større i Byen, end det er i Nord. I sammenhæng med dette ser vi, at omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser i sekundær sektor er højere i Byen, og lavere i Nord, sammenlignet med gennemsnittet i Region Hovedstaden. For Københavns Kommune har vi beregnet gennemsnitlige omkostninger og meromkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. Analysen inddrager forbrug af sundhedsydelser i primær og sekundær sektor, lægemidler og kommunale sundheds- og omsorgsydelser som hjemmehjælp og rehabilitering. Omkostninger forbundet med midlertidige og permanente overførselsindkomster er ikke inddraget. Det var ønsket i denne rapport at beregne gennemsnitlige omkostninger og meromkostninger i 3-4 forskellige kommuner, gerne fra forskellige kommunesocialgrupper. Det var dog mere vanskeligt end ventet, at få adgang til de relevante kommunale data. 71

8 I København udgør omkostninger forbundet med kommunale sundheds- og omsorgsomkostninger en betydelig andel af de samlede kommunale omkostninger. Den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser udgør en langt mindre andel. Det er lidt usikkert i hvilket omfang resultater fra København kan overføres til andre kommuner. Både fordi sammensætning af befolkningen og kommuners serviceniveau varierer. I fremtidige analyser af kronisk sygdom i Region Hovedstaden kunne det være interessant at inddrage omkostninger forbundet med forbrug af kommunale sundheds- og omsorgsydelser blandt borgere med kronisk sygdom, i kommuner som adskiller sig fra hinanden, f.eks. i forhold til sociale forhold. Social ulighed eller struktur For alle kommuner i kommunesocialgruppe 1, er andelen af borgere med kronisk sygdom, som har haft hospitalsindlæggelse eller ambulant kontakt mindre end regionsgennemsnittet. Omvendt, i de fleste kommuner i kommunesocialgruppe 4, hvor andelen af borgere med de nævnte kontakter er større. Der er således en klar social gradient. For de andre typer af ydelser ses ikke den samme klare gradient. Her ses i højere grad en ens tendens for andelen af borgere med et forbrug af ydelser i et helt planlægningsområde, på trods af at kommunerne i det givne område tilhører forskellige kommunesocialgrupper. Lokale forhold, som henvisningspraksis og tilgængelighed kan spille sammen med sociale forhold, og sammen have indflydelse på forbrug af sundhedsydelser. Identifikation af borgere med kronisk sygdom Borgere med kronisk sygdom kan identificeres med forskellige metoder. I denne rapport er borgere med kronisk sygdom identificeret via registre. Styrken ved denne tilgang er, at der er adgang til data for hele befolkningen i Region Hovedstaden, og at data er tilgængelige. Det er også en styrke, hvis man ønsker at monitorere udvikling i forekomst af kronisk sygdom og f.eks. forbrug af sundhedsydelser blandt borgere med kronisk sygdom, at data er tilgængelige over tid. Der er også svagheder ved identifikation af borgere med kronisk sygdom i registre, f.eks. misklassifikation. I rapporten Kroniske sygdomme hvordan opgøres kroniske sygdomme foretages en beskrivelse af identifikation af borgere med kronisk sygdom i registre vs. spørgeskemametode (3). Denne rapport viser at der er moderat til god, men ikke fuldstændig overensstemmelse mellem de to metoder i forhold til identifikation af borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. Specielt for KOL identificerer algoritmen også en gruppe borgere, som i spørgeskemaundersøgelsen svarer at de har astma. Den måde borgere med KOL identificeres på er udviklet i Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, og her har et valideringsstudie vist god overensstemmelse mellem patienter identificeret med algoritmen, og patienter kendt i almen praksis med KOL, specielt i de højere aldersklasser (personlig kommunikation). Vi har valgt at anvende den udviklede KOL-algoritme til identifikation af borgere med KOL. Idet der foreligger forløbsprogram for KOL, og der dermed er defineret en stribe indsatser som skal finde sted i samarbejdstrekanten mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger, forekommer det væsentligt at forsøge at estimere forekomsten af sygdommen i forhold til at kunne dimensionere indsatsen. I fremtidige studier vil det være interessant at arbejde med en anden aldersafgrænsning i algoritmen, for at se om det øger overensstemmelsen med spørgeskemadata, ligesom det vil være meget interessant at undersøge overensstemmelsen mellem algoritmen og en nyligt udført befolkningsundersøgelse som endnu ikke er færdig (personlig kommunikation). Konklusion Dette kapitel beskriver populationerne med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse sygdomme i Region Hovedstaden. På baggrund af disse beskrivelser har sektorerne i samarbejdstrekanten et grundlag for at planlægge den sammenhængende, tværsektorielle og tværfaglige indsats. Der ses variation mellem kommuner og planlægningsområder i regionen, både med hensyn til sociodemografi, forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbrug af sundhedsydelser. 72