3.5 Planlægningsområde Byen

Transkript

1 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg og Frederiksberg. I dette kapitel præsenteres desuden tal for Københavns Kommune som en enhed, selvom fire af kommunens ti bydele indgår i planlægningsområde Syd. I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse kroniske sygdomme i Byen. Desuden indeholder afsnittet en samlet beskrivelse af forbruget af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom. En uddybende beskrivelse af de valgte faktorer, anvendte metoder og læsevejledning til tabeller findes i kapitel 1. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner, og en beskrivelse heraf. I bilag C ses tabeller over sociodemografiske faktorer i de enkelte kommuner. Den samlede population ( 16 år) i Byen pr udgør personer. I Byen er der borgere med diabetes, borgere med KOL og borgere med hjertekarsygdom, når identifikationen af borgere med kronisk sygdom foretages via registerdata fra 2009 (figur 3.4). En del af regionens borgere lever med flere kroniske sygdomme på samme tid, hvilket kaldes komorbiditet. Da komorbiditet i dette kapitel defineres som mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom, ser vi bort fra, at borgere, som har flere af disse sygdomme, også kan have en fjerde kronisk sygdom, f.eks. en psykisk sygdom. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Diabetes+KOL+Hjerte KOL+Hjerte Diabetes+Hjerte Diabetes+KOL Hjerte KOL Diabetes 20% 10% 0% Diabetes n= KOL n= Hjerte n= sygdomme n=5992 Figur 3.4 Forekomst af diabetes, KOL, hjertekarsygdom og mindst to af disse sygdomme i Planlægningsområde Byen i Hver søjle repræsenterer det totale antal (100 %) i en given sygdomsgruppe. De mørkere farver nederst i hver af de tre første søjler repræsenterer andelen af borgere med én af sygdommene; diabetes, KOL eller hjertekarsygdom. De lysere farver indikerer andelene med to af sygdommene i forskellige kombinationer, mens den mørkeblå indikerer, at alle tre sygdomme er til stede. 86

2 Af figur 3.4 fremgår det at i alt (18 %) af borgere med én af de nævnte kroniske sygdomme samtidig også har én eller to af de andre sygdomme. Mere end en fjerdedel af borgere med diabetes og KOL har samtidigt én eller flere af de øvrige kroniske sygdomme, primært hjertekarsygdom. Omkring en tredjedel af borgerne med hjertekarsygdom har også diabetes eller KOL. Diabetes er den primære komorbiditet til hjertekarsygdom. I den fjerde søjle i figuren ses fordelingen af borgere med mindst to af sygdommene. Her fremgår det, at ca. 40 % har diabetes og hjertekarsygdom samtidig, og at hver tiende har alle tre sygdomme. Af tabel 3.7 og 3.8 fremgår fordelingen af forskellige sociodemografiske faktorer blandt borgere med de udvalgte kroniske sygdomme i Byen. Tal fra kommunetabeller inddrages i sammenligninger nedenfor. Tabellerne kan ses i bilag C. Diabetes Sociodemografiske faktorer (tabel 3.7 og bilag C): Blandt borgere med diabetes i Byen er 52 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med diabetes i Byen svarer stort set til aldersfordelingen blandt diabetikere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med diabetes, som er 55 år eller derover, er 74 % i Byen og varierer fra 65 % i Nørrebro Bydel til 80 % i Frederiksberg Kommune. Mere end 80 % af borgerne med diabetes har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 30 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med diabetes, som er pensionister og førtidspensionister, er 62 % i Byen og varierer fra 58 % i Nørrebro Bydel til 67 % i Frederiksberg Kommune. 42 % af borgere med diabetes er gift. Andelen af borgere med diabetes, som har en ikkevestlig baggrund, er højere i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet (17 % vs. 12 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 6 % i Indre By Bydel til 34 % i Nørrebro Bydel. KOL Sociodemografiske faktorer (tabel 3.7 og bilag C): Blandt borgere med KOL i Byen er 59 % kvinder. Aldersfordelingen blandt borgere med KOL i Byen svarer til aldersfordelingen blandt borgere med KOL i hele Region Hovedstaden (tabel 3.1). Andelen af borgere med KOL, som er 55 år eller derover, er 71 % i Byen og varierer fra 66 % i Nørrebro Bydel til 74 % i Frederiksberg Kommune. Omkring 76 % af borgerne med KOL har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 33 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med KOL, som er pensionister og førtidspensionister, er 61 % i Byen og varierer fra 54 % i Indre By Bydel til 64 % i Brønshøj-Husum Bydel. 36 % af borgerne med KOL er gift. Andelen af borgere med KOL, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet (7 % vs. 5 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 2 % i Indre By Bydel til 15 % i Nørrebro Bydel. Hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.8 og bilag C): Blandt borgere med hjertekarsygdom i Byen er 51 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i Byen svarer til aldersfordelingen blandt borgere med hjertekarsygdom i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere, som er 55 år eller derover, er 89 % i Byen, og varierer fra 85 % i Nørrebro Bydel til 91 % i Indre By Bydel og Frederiksberg Kommune. Mere end 80 % af 87

3 borgerne med hjertekarsygdom har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 17 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som er pensionister og førtidspensionister, er 79 % i Byen og varierer fra 73 % i Indre By Bydel til 82 % i Bispebjerg Bydel. 39 % af borgere med hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med hjertekarsygdom, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet (9 % vs. 6 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 3 % i Indre By Bydel til 20 % i Nørrebro Bydel. Mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom Sociodemografiske faktorer (tabel 3.8 og bilag C): Blandt borgere i Byen med mindst to af sygdommene diabetes, KOL og hjertekarsygdom er 51 % mænd. Aldersfordelingen blandt borgere med mindst to af disse sygdomme i Byen svarer til aldersfordelingen blandt tilsvarende borgere i hele Region Hovedstaden (tabel 3.2). Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er 55 år eller derover, er 91 % i Byen og varierer fra 87 % i Nørrebro Bydel til 93 % i Frederiksberg Kommune. 86 % af borgerne med mindst to sygdomme har enten ingen erhvervsuddannelse eller alene en kort uddannelse, og 12 % er i beskæftigelse. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som er pensionister og førtidspensionister, er 83 % i Byen og varierer fra 79 % i Indre By bydel til 86 % i Brønshøj-Husum Bydel. 38 % af borgere med mindst to af sygdommene diabetes, KOL eller hjertekarsygdom er gift. Andelen af borgere med mindst to sygdomme, som har en ikke-vestlig baggrund, er højere i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet (12 % vs. 8 %). Dette varierer desuden på tværs af kommuner og bydele fra 4 % i Indre By Bydel til 24 % i Nørrebro Bydel. Forbrug af sundhedsydelser i kommuner i Planlægningsområde Byen Dette afsnit indeholder en samlet beskrivelse af forbrug af sundhedsydelser og omkostninger forbundet med forbruget af ydelser blandt borgere med diabetes, KOL og hjertekarsygdom i Byen. I afsnit til ses tabeller over forbruget af sundhedsydelser i de enkelte kommuner og en beskrivelse heraf. Primær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til praktiserende læge er generelt mindre i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet i Andelen af borgere, som får gennemført enten en årskontrol eller en spirometri (undersøgelse af lungefunktionen) hos praktiserende læge, er desuden mindre i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet. I Vanløse Bydel og Frederiksberg Kommune er andelen dog signifikant større end i regionen generelt. I Bispebjerg og Nørrebro Bydele er andelen med mindst én kontakt til praktiserende speciallæge mindre end regionsgennemsnittet for alle sygdomsgrupper, mens der ikke er nogen klar tendens for de øvrige kommuner og bydele. Sammenlignet med regionsgennemsnittet er andelen med kontakt til vagtlæge signifikant større for alle sygdomsgrupper i bydelene Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum og for flere sygdomsgrupper i Frederiksberg Kommune. Sekundær sektor: Andelen af kronisk syge borgere med kontakt til skadestue er større i bydelene Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum samt i Frederiksberg Kommune sammenlignet med Region Hovedstaden i I forhold til indlæggelser er andelen med mindst én indlæggelse generelt større i kommunerne sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes i Byen, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage. De 10 %, som har flest sengedage, har mindst 36 sengedage varierende fra mindst 32 sengedage i Østerbro 88

4 Bydel til mindst 41 sengedage i Frederiksberg Kommune. Blandt borgere med KOL, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, og de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 36 sengedage varierende fra 30 sengedage i Nørrebro Bydel til 46 sengedage i Indre By Bydel. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én indlæggelse, har halvdelen mindst fem sengedage, mens de 10 %, som har flest sengedage, har mindst 37 sengedage varierende fra 32 sengedage i Nørrebro Bydel til 39 sengedage i Bispebjerg og Vanløse Bydele samt Frederiksberg Kommune. Andelen af kronisk syge borgere, som har forebyggelige indlæggelser eller genindlæggelser, er større i bydelene Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum sammenlignet med regionsgennemsnittet. For de øvrige bydele og kommuner ses ingen klar tendens. Andelen af kronisk syge borgere med ambulant kontakt er generelt større i de fleste kommuner og bydele i Byen sammenlignet med regionsgennemsnittet. Blandt borgere med diabetes, som har ambulant kontakt i 2009, har halvdelen haft mindst fem kontakter. De 10 %, som har flest kontakter, har mindst 18 kontakter varierende fra 16 kontakter i Nørrebro Bydel og Frederiksberg Kommune til 19 kontakter i bydelene Østerbro, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Blandt borgere med KOL, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fire kontakter, og de 10 %, som har flest kontakter, har mindst 18 kontakter, varierende fra 16 kontakter i Frederiksberg Kommune til 21 kontakter i Brønshøj-Husum Bydel. Blandt borgere med hjertekarsygdom, som har mindst én ambulant kontakt, har halvdelen mindst fem kontakter, mens de 10 % med flest kontakter har mindst 20 kontakter, varierende fra 17 kontakter i Frederiksberg Kommune til 23 kontakter i Indre By Bydel. Omkostninger: I Bispebjerg og Nørrebro Bydele er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i primær sektor lavere end de regionale ydelser. I de øvrige kommuner og bydele varierer omkostningerne til primær sektor afhængigt af den konkrete sygdomsgruppe. For alle kommuner i Byen er de gennemsnitlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom til sundhedsydelser i sekundær sektor højere sammenlignet med de gennemsnitlige omkostninger pr. borger i Region Hovedstaden. I Nørrebro Bydel og Frederiksberg Kommune er de gennemsnitlige omkostninger til lægemidler højere sammenlignet med de gennemsnitlige regionale omkostninger. I Bispebjerg Bydel er de derimod lavere end regionsgennemsnittet, mens tendensen er uklar for de øvrige bydele. Konklusion I planlægningsområde Byen ses en række ligheder og forskelle på tværs af kommuner og bydele. For alle bydele og Frederiksberg Kommune ses en større andel med ambulant kontakt og til dels en mindre andel med kontakt til praktiserende læge sammenlignet med regionsgennemsnittet. Der ses forskelle i forhold til de sociodemografiske faktorer, eksempelvis forskelle i fordelingen af alder og etnisk baggrund. Desuden ses forskelle i forbruget af sundhedsydelser på tværs af bydele. Områdets seks københavnske bydele adskiller sig i forhold til hvilken kommunesocialgruppe, de tilhører. I de bydele, som tilhører kommunesocialgruppe 4 (Bispebjerg, Nørrebro og Brønshøj-Husum), ses en større andel borgere med kontakt til vagtlæge, skadestue, indlæggelser, forebyggelige indlæggelser og genindlæggelser sammenlignet med gennemsnittet i Region Hovedstaden. I bydele, som tilhører kommunesocialgruppe 2 (Østerbro, Indre By og Vanløse), genfindes denne tendens ikke. Andelen af borgere i Frederiksberg Kommune, som har et forbrug af hovedparten af sundhedsydelserne i sekundær sektor, er større end gennemsnittet i Region Hovedstaden. I det hele taget ses en række ligheder mellem Frederiksberg Kommune 89

5 og bydelene fra kommunesocialgruppe 4, hvad angår forbrug af sundhedsydelser. Dette kan skyldes, at borgere i Frederiksberg Kommune er bosat i nærheden af et hospital. I Bispebjerg Bydel, hvor et hospital også er placeret, afviger forbruget af sundhedsydelser i sekundær sektor ikke fra forbruget i de øvrige bydele i kommunesocialgruppe 4. For oplysning om kommunesocialgrupper, se metodekapitel 1. Tabel 3.7 Borgere med diabetes og KOL i Planlægningsområde Byen i 2009 BYEN % Diabetes Personer % KOL Personer Køn Mand 51, , Kvinde 48, , Alder år 5, år 7, , år 13, , år 24, , år 33, , år 15, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 38, , Kort uddannelse 41, , Mellemlang videreg. uddannelse 11, , Lang videregående uddannelse 7, , Erhvervstilknytning I beskæftigelse 30, , Udenfor beskæftigelse 7, ,9 736 Førtidspensionist 11, , Pensionist 50, , Civilstand Ugift, Fraskilt 40, , Gift 41, , Enkestand 17, , Etnisk baggrund Danmark 78, , Andre vestlige lande 4, ,8 608 Ikke-vestlige lande 17, ,9 877 KOL er i denne rapport ikke defineret for personer under 35 år. For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 90

6 Tabel 3.8 Borgere med hjertekarsygdom, eller mindst to af disse sygdomme: KOL, diabetes og hjertekarsygdom i Planlægningsområde Byen i 2009 BYEN % Hjertekarsygdom Personer % Mindst 2 Personer Køn Mand 50, , Kvinde 49, , Alder år 0, år 2, , år 7, , år 18, , år 36, , år 34, , Uddannelse Ingen erhvervsuddannelse 39, , Kort uddannelse 41, , Mellemlang videreg. uddannelse 11, ,2 422 Lang videregående uddannelse 8, ,8 302 Erhvervstilknytning I beskæftigelse 17, ,4 735 Udenfor beskæftigelse 3, ,1 244 Førtidspensionist 8, ,8 700 Pensionist 71, , Civilstand Ugift, Fraskilt 33, , Gift 38, , Enkestand 28, , Etnisk baggrund Danmark 86, , Andre vestlige lande 5, ,4 264 Ikke-vestlige lande 9, ,8 707 For kategorier hvor mindre end 10 personer indgår angives værdien i tabellen med en streg (-) 91