DØDSFALD BLANDT 18- TIL 64-ÅRIGE BEBOERE PÅ KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALPSYKIATRISKE BOCENTRE

Transkript

1 DØDSFALD BLANDT 18- TIL 64-ÅRIGE BEBOERE PÅ KØBENHAVNS KOMMUNES SOCIALPSYKIATRISKE BOCENTRE 2006 Undersøgelsen er foretaget for perioden 1. januar august 2005 af Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner

2 Dødsfald blandt årige beboere på Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre Undersøgelsen er foretaget for perioden 1. januar august 2005 af Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner

3 Dødsfald blandt årige beboere på Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre. Undersøgelsen er foretaget for perioden 1. januar august 2005 af Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Bocentre, embedslæge, tilsyn, socialpsykiatri Kategori: Udredning Sprog: Dansk Version: 1,0 Versionsdato: 28. august 2006 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen, august

4 Forord Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner har efter anmodning fra Københavns Kommunes Familie- og arbejdsmarkedsforvaltning, nuværende Socialforvaltning, gennemført denne undersøgelse af alle dødsfald blandt årige beboere på Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. august Baggrunden var et ønske fra Københavns Kommune om en uvildig undersøgelse af dødeligheden og eksisterende procedurer omkring forventede og uventede dødsfald på bocentrene. Det er Embedslægeinstitutionens ønske, at denne rapport kan være med til at belyse behandlingen og plejen på Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre, samt at belyse dødsårsagerne blandt denne relativt unge gruppe af psykisk syge borgere. Derudover har det været ELI s ønske at belyse den efterfølgende undersøgelse af uventede dødsfald. Embedslægeinstitutionen er på baggrund af undersøgelsen kommet med en række anbefalinger, som berørte parter forhåbentlig finder nyttige, og som kan bidrage til de hele tiden pågående reformer og forbedringer for beboerne på bocentrene. Der har fra flere sider været rejst spørgsmål om, hvorvidt de psykisk syge beboeres behandling med psykofarmaka kunne være en medvirkende årsag til den overdødelighed, som findes blandt psykisk syge borgere. I undersøgelsen indgår dødsfald, hvor de behandlende læger har vurderet, at beboerens medicinske behandling har været direkte årsag til dødsfaldet, men undersøgelsen kan ikke belyse, om der generelt er en overdødelighed ved behandling med psykofarmaka. For at belyse dette spørgsmål yderligere, har Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen iværksat en registerbaseret undersøgelse, som forventes offentliggjort senere på året. Undersøgelsen har været gennemført i perioden fra september 2005 til og med august 2006 og er foretaget af embedslægeassistent Bente Møller og embedslæge Henrik Sælan. Sygeplejefaglig konsulent Marianne Presskorn-Thygesen og sekretær Gitte Olsen har beredvilligt hjulpet med indhentningen af journalmateriale m.m. August 2006 Arne Scheel Thomsen, Konst. ledende embedslæge 3

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Formål Materiale og metode Dødeligheden Sygelighed Medicinsk behandling Dødsmåde og dødsårsager Retslægelige ligsyn og obduktioner Den psykiatriske behandling og pleje Den somatiske behandling og pleje Den lægelige journalføring Den sundhedsfaglige dokumentation Information og samtykke Anbefalinger 11 2 Indledning Baggrund Embedslægeinstitutionens undersøgelse Formål Specifikke formål 13 3 Materiale og metode Materiale Indhentet journalmateriale m.m Indhentet baggrundsmateriale Metode Gennemgang af journalmateriale Vurdering af de enkelte dødsfald Statistisk bearbejdelse Anbefalinger 17 4 Resultater Beskrivelse af populationen Dødelighedsrater Delkonklusion Sygelighed Psykiatriske sygdomme Somatiske sygdomme Misbrug Tobak Delkonklusion Medicinsk behandling Behandling med psykofarmaka Antipsykotika Antidepressiva Anxiolytika (benzodiazepiner) Behandling med somatisk medicin Behandling af misbrug Metadonbehandling af stofmisbrugere 31 4

6 Antabus Delkonklusion Dødsmåder og dødsårsager Generelt Dødsmåder Naturlig død Ulykke Selvmord Uoplyst dødsmåde Dødsted Dødsårsager Kræftsygdomme Hjerte-karsygdomme Lungesygdomme Andre medicinske dødsårsager Malignt neuroleptikasyndrom Afhængighed af alkohol Medicinforgiftning og eller bivirkning Skader Ukendt dødsårsag Dødsårsager sammenholdt med antallet af psykofarmaka Beboere, der fik fem forskellige psykofarmaka Beboere, der fik fire forskellige psykofarmaka Beboere, der fik tre forskellige psykofarmaka Delkonklusion Retslægelige ligsyn og obduktioner Generelt Dødsfald, der blev forelagt politiet Retslægelige ligsyn Retslægelige obduktioner Tilsynssag hos embedslægerne Delkonklusion Den psykiatriske behandling og pleje Generelt Behandling Tvangsindlæggelse Den psykiatriske pleje Overdragelse af oplysninger ved nyindflyttede beboere Delkonklusion Den somatiske behandling og pleje Generelt Behandling Den somatiske pleje Tilsyn med syge eller påvirkede beboere Forventede dødsfald Håndtering af akut eller uventet død, herunder tilkald af Bocentrenes instrukser vedrørende dødsfald Delkonklusion Den lægefaglige journalføring Generelt Den lægelige journalføring på bocentrene Delkonklusion Den sundhedsfaglige dokumentation Generelt Den sundhedsfaglige dokumentation på bocentrene Dokumentation af bocentrenes medicinhåndtering Delkonklusion Information og samtykke Generelt Information og samtykke på de psykiatriske bocentre Delkonklusion 52 5 Konklusion og anbefalinger 53 5

7 5.1 Konklusion Anbefalinger Psykiatrisk behandling og pleje Somatisk behandling og pleje Lægelig journalføring Sundhedsfaglig dokumentation Medicinhåndtering Information og samtykke Retslægelige ligsyn 55 6 Bilag Bilagstabel 1: Alders- og kønsfordelingen for hvert bocenter for samtlige dødsfald Bilagstabel 2. Bocenterbefolkningen , levende og døde, fordelt efter alder og køn Procedure ved sagsbehandlingen af tilsynssager Projektbeskrivelse 61 7 Litteraturliste 65 6

8 1 Sammenfatning 1.1 Formål Embedslægeinstitutionen (ELI) gennemførte undersøgelsen i perioden september 2005 august Undersøgelsen tog udgangspunkt i en konkret vurdering af de enkelte behandlingsforløb og i den årlige dødelighed blandt beboere på bocentrene og omfatter alle dødsfald i perioden 1. januar 2000 til og med 31. august 2005 blandt årige beboere på Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre. Formålet har dels været at gennemgå alle dødsfald for at vurdere, om der var forhold i behandlingen eller plejen, som kunne give anledning til kritik, og dels at vurdere om der skete en ændring i den samlede dødelighed i perioden. Derudover foretog ELI en vurdering af håndteringen af de uventede dødsfald. 1.2 Materiale og metode Undersøgelsen omfatter i alt 86 dødsfald blandt årige beboere på Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre Hedelund, Lindegården, Ringbo, Sundbygård, Stubberubgård og Thorupgården i perioden den 1. januar 2000 til den 31. august Der døde i alt 88 beboere i denne periode, men to dødsfald undersøges aktuelt i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, hvorfor ELI ikke i denne undersøgelse er gået nærmere ind i disse dødsfald. Disse to dødsfald indgår dog i den statistiske del med alder, køn, dødsår og bocenter. For alle dødsfaldene har ELI modtaget bocentrets sundhedsfaglige dokumentation, herunder journalen fra den psykiatriske konsulent. Derudover har ELI indhentet kopi af dødsattesten og egen læges journal, samt - i det omfang det forelå kopi af politirapport, obduktionsrapport og eventuelle journaler fra sygehuse og praktiserende speciallæger. ELI har gennemlæst alt journalmateriale for det sidste halve år forud for dødsfaldet og en række data vedrørende beboeren er blevet registreret, herunder diagnoser, dødsårsag og dødsmåde, medicinordinationer, misbrug, retslægeligt forløb m.m. Derudover har ELI foretaget en vurdering af den psykiatriske og somatiske behandling og pleje på bocentrene, det retslægelige forløb, den lægelige journalføring, den sundhedsfaglige dokumentation samt information og samtykke. Derudover har ELI modtaget oplysninger fra Københavns Kommune om det samlede antal beboere på de seks bocentre hvert år den 1. juli og har med baggrund i disse udarbejdet alders- og kønsjusterede dødelighedsrater for de enkelte år. 1.3 Dødeligheden Siden slutningen af 1990 erne og fremover har der været en markant forøgelse af antallet af årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre vurderet ud fra supplerende oplysninger fra Socialforvaltningen (tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) og belægningslisterne den 1. juli hvert år. Indtil 2002 ser det ud til at indflytterne i gennemsnit var yngre end gennemsnittet af dem, der boede der i forvejen, flyttede bort eller døde. De alders- og kønsjusterede rater kunne ikke påvise nogen særlig tendens over tid med hensyn til dødeligheden på de socialpsykiatriske bocentre. Den årlige dødelighed viste dog et påfaldende lavt niveau for 2001, som ikke kan forklares. Forholdet kan muligvis skyldes, at de nyindflyttede i perioden før 7

9 undersøgelsesperioden og i begyndelsen af denne ikke alene var forholdsvis unge, men også forholdsvis raskere end de tidligere beboere. Der fandtes en overdødelighed i den ældste aldersklasse og blandt mænd, når de afdøde beboeres køns- og aldersfordeling blev sammenlignet med de levende beboere. Det er vanskeligt at give en entydig forklaring med hensyn til den mandlige overdødelighed, men den aldersbetingede overdødelighed svarer godt til de fundne dødsårsager, idet forhold, som fører til naturlig død findes med stigende hyppighed, jo ældre man er. Der kunne ikke påvises nogen overdødelighed knyttet til et bestemt bocenter. 1.4 Sygelighed De afdøde beboere havde alle en alvorlig psykisk sygdom, som for godt tre fjerdedeles vedkommende (79,1 %) drejede sig om skizofreni (spaltningssindsygdom) eller en sygdom inden for det skizofrene område. Over halvdelen havde imidlertid også en kronisk somatisk (legemlig) sygdom, som for en stor dels vedkommende kunne relateres til beboerens livsstil. Specielt var der mange tilfælde af kræft, sukker-syge, hjerte-karsygdomme, lungesygdomme (KOL) og derudover var der også en del tilfælde af epilepsi. Knap halvdelen havde et dokumenteret misbrug af alkohol og/eller rusmidler og derudover var langt de fleste storrygere og en del var overvægtige. De beboere, der døde, må således generelt betegnes som en usund befolkningsgruppe. ELI har ingen oplysninger om sundhedstilstanden for de levende beboere og har derfor ingen mulighed for at vurdere, om det var de mest syge og usunde der døde, eller om der var en ligeså stor sygelighed blandt de levende. 1.5 Medicinsk behandling Den psykiatriske konsulent varetog den medicinske behandling af beboerens psykiatriske lidelse, mens beboerens praktiserende læge varetog den medicinske behandling af beboerens eventuelle somatiske lidelse. Behandlingen for misbrug med Antabus og Metadon blev i de fleste tilfælde varetaget af den psykiatriske konsulent. Størstedelen af de afdøde beboere var i behandling med psykofarmaka. 76 fik antipsykotika, heraf fik 12 beboere tre eller fire præparater, og 37 fik antidepressiva, heraf fik fire beboere to præparater. Derudover fik 54 beboere angstdæmpende medicin og sovemedicin (benzodiazepiner) og seks fik metadon som led i behandling af et stofmisbrug. Omkring tre fjerdedele (72 %) af beboerne fik medicin mod somatisk sygdom, nogle et enkelt præparat og nogle betydelig flere. En del af beboerne havde således meget lange medicinlister af hhv. psykofarmaka og somatisk medicin. ELI anbefaler derfor, at hhv. den psykiatriske konsulent og den praktiserende læge mindst én gang årligt foretager en rutinemæssig revurdering af beboernes medicin. 1.6 Dødsmåde og dødsårsager 62 (72 %) af de afdøde 86 beboere døde af sygdom (naturlig død). De hyppigste dødsårsager var kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme og lungesygdomme. En stor del af dødsårsagerne kunne relateres til beboerens usunde livsstil. 8

10 Seks beboere begik selvmord og fem var ude for en ulykke, heraf blev to kvalt i en fødeklump. Tre døde af deres alkoholafhængighedsproblemer og yderligere tre misbrugere døde af en overdosis. I tre tilfælde blev dødsfaldet af de behandlende læger relateret til beboerens medicin. En beboer døde af et malignt neuroleptikasyndrom på baggrund af behandling med Zyprexa, en beboer døde af et akut leversvigt muligvis på baggrund af behandling med Antabus og én beboer døde muligvis på baggrund af hjertepåvirkning ved behandling med Leponex. I alle tre tilfælde vurderer ELI, at dødsfaldet må betegnes som en alvorlig bivirkning til et konkret præparat, som blev anvendt efter gældende retnings-linier. Da der har været rejst mistanke om, at en eventuel overdødelighed blandt beboerne på de socialpsykiatriske bocentre kunne skyldes behandling med flere forskellige psykofarmaka, foretog ELI en sammenligning mellem dødsårsagerne og antal psykofarmaka, som den enkelte beboer fik. I syv tilfælde fik beboeren 4-5 psykofarmaka (antipsykotika og antidepressiva) på dødstidspunktet. Ved gennemgang af disse dødsfald var dødsårsagen afklaret og ELI fandt ikke en direkte sammenhæng mellem behandlingen og dødsårsagen. I de øvrige dødsfald fandt ELI heller ikke en direkte sammenhæng mellem antal præparater og dødsårsagen. 1.7 Retslægelige ligsyn og obduktioner 51 af de 86 dødsfald blev forelagt politiet. Kun i ét dødsfald, hvor politiet efter vores vurdering burde have været kontaktet, var dette ikke sket. Det er således vores vurdering, at både bocentrene, de praktiserende læger/vagtlægerne og sygehusafdelingerne orienterede politiet om de dødsfald, hvor indberetning burde ske. Der blev foretaget retslægeligt ligsyn på 29 dødsfald og obduktion på 12 dødsfald. Ved yderligere otte dødsfald burde der efter ELI s vurdering have været foretaget retslægeligt ligsyn. Beslutningsgrundlaget var efter det oplyste mangelfuldt i forhold til de oplysninger, der kunne tilvejebringes efterfølgende fra bocentrets journal. Ved to af de dødsfald, hvor der blev afholdt retslægeligt ligsyn, men ikke foretaget obduktion, kunne det ikke udelukkes, at euforiserende stoffer var medvirkende til dødsfaldet. Embedslægerne havde undersøgt syv dødsfald nærmere. I ingen af sagerne fandt ELI mistanke om kritisabel behandling eller pleje, der gav anledning til indberetning til Sundhedsstyrelsen. Det bør overvejes, om politiet i forbindelse med afviste ligsyn bør videregive de indhentede oplysninger, eventuelt efter drøftelse med embedslægen, til den læge, der anmodes om at udfylde dødsattesten. 1.8 Den psykiatriske behandling og pleje De psykiatriske konsulenter varetog den psykiatriske behandling af alle de afdøde beboere og tilbød samtaler samt medicinsk behandling. 9

11 Ingen af de afdøde beboere blev tvangsindlagt indenfor det sidste halve år inden de døde, men de psykiatriske konsulenter foretog i flere tilfælde en vurdering af en beboer med henblik på dette. Plejen foregik overvejende tilfredsstillende, dog var der eksempler på at personalet havde lånt medicin til en beboer fra en anden beboer, hvilket er imod gældende retningslinier, ligesom der var et eksempel på, at man havde undladt at tilkalde læge til en beboer, der havde fået en anden beboers medicin. En enkelt beboerjournal viste, at der kan være et problem omkring overdragelse af oplysninger om en beboer ved indflytning. 1.9 Den somatiske behandling og pleje Den somatiske behandling og pleje foregik i et samarbejde mellem beboerens praktiserende læge og plejepersonalet. For en umiddelbar vurdering fungerede dette samarbejde godt. Der var dog tre tilfælde, hvor ELI fandt, at det havde været mere hensigtsmæssigt med en bedre opfølgning på somatiske symptomer eller sygdom, ligesom der var to tilfælde, hvor der i potentielt livstruende situationer ikke blev tilkaldt læge. Instrukserne vedrørende håndteringen af akut opstået sygdom og uventede dødsfald er på flere punkter i modstrid med gældende lovgivning, hvorfor instrukserne bør revideres Den lægelige journalføring På fem af bocentrene foretog de psykiatriske konsulenter deres journalføring med håndskrift på særlige lægeark i bocentrets journal. En del af disse notater var korte og svært læsbare, hvilket kan udgøre en risiko for patientsikkerheden. I mange af journalerne manglede der en fyldestgørende gennemgang af beboerens aktuelle sygdomsbillede og behandling. På det sidste bocenter foretog de psykiatriske konsulenter deres journalføring i den psykiatriske afdelings journal. Kopi af notaterne blev sendt til bocentret og arkiveret i deres journal. Denne praksis gav et godt overblik over den psykiatriske behandling. De praktiserende læger foretog deres journalføring i egen journal, men flere noterede derudover på bocentrets lægeark, når de var på besøg. ELI vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis den psykiatriske konsulents journal adskilles fra øvrige lægeark Den sundhedsfaglige dokumentation Den sundhedsfaglige dokumentation var generelt tilfredsstillende, og der blev regelmæssigt noteret i journalen. I knap halvdelen af journalerne fandt ELI dog uhensigtsmæssigheder i dokumentationen, specielt var der et stort problem med at få skrevet navn, årstal og kontinuationsnumre på arkene. Det vurderes, at det blev bedre gennem årene. I to tilfælde var dokumentationen usammenhængende og hos tre var der i længere perioder ikke noteret i journalen. Medicinskemaerne var også generelt overskuelige og korrekt udfyldte, men i seks tilfælde var skemaerne uoverskuelige, hvilket kan udgøre en risiko for 10

12 patientsikkerheden. Det anbefales, at der f.eks. på medicinskemaerne afsættes plads til indikation og ordinerende læge på de enkelte medicinske præparater. Som noget nyt havde man på et af bocentrene indført specielle skemaer, hvoraf det fremgik, om beboeren selv administrerede hele eller en dele af medicinen Information og samtykke Generelt er det ELI s vurdering, at bocentrene fulgte retningslinierne omkring information og samtykke. Journalmaterialet vedrørende to dødsfald vil blive videresendt til Sundhedsstyrelsen med henblik på vurdering af, om der er grundlag for kritik, idet der i beboernes journaler var notater om, at der ikke skulle foretages genoplivning ved eventuelt hjertestop, som ikke umiddelbart fulgte gældende lovgivning. I begge tilfælde faldt beboeren livløs om, men man undlod forsøg på genoplivning Anbefalinger I konklusionen, kapitel 5.2, giver Embedslægeinstitutionen en række anbefalinger med det formål at øge kvaliteten af behandlingen, plejen og journalføringen på de socialpsykiatriske bocentre i Københavns Kommune. 11

13 2 Indledning 2.1 Baggrund Der har dels fra pårørende til beboere på Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre og dels fra politisk side gennem flere år været rejst spørgsmål om, hvorvidt der er en overdødelighed på de socialpsykiatriske bocentre og om årsagen til denne eventuelle overdødelighed kunne være for meget og for mange slags psykofarmakologisk medicin. Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning var allerede i 2000 opmærksom på problemstillingen og udarbejdede dengang en opgørelse over dødeligheden i perioden på de socialpsykiatriske bocentre. De socialpsykiatriske bocentre rummer ca. 750 boliger og der havde været i alt 190 dødsfald over de 3 år, heraf var de 47 hos beboere på under 67 år. Undersøgelsen viste en stigende dødelighed med alderen, men et faldende antal døde i de ældste aldersklasser i løbet af de tre år, angiveligt fordi yngre beboere var flyttet ind og antallet af ældre beboere således var aftagende. Derudover viste undersøgelsen en overdødelighed på 2-3 gange i forhold til en Københavnsk normal-befolkning. Stadslægen blev orienteret om undersøgelsen og gav umiddelbart udtryk for, at det var meget vanskeligt at fortolke en sammenligning af dødeligheden på de socialpsykiatriske bocentre og i den samlede københavnske befolkning. Det er ELI s umiddelbare vurdering, at det er forventeligt, at der på de socialpsykiatriske bocentre er en overdødelighed i forhold til normalbefolkningen, idet der på bocentrene bor borgere med alvorlig kronisk sindssygdom og mange af dem har også alvorlig somatisk sygdom. Spørgsmålet om der på Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre er en overdødelighed i forhold til lignende institutioner i resten af landet, kan fortsat ikke besvares, idet der ikke foreligger landsdækkende undersøgelser eller undersøgelser fra andre kommuner eller amter, som Københavns Kommune kan sammenligne sig med. I 2003 kom der atter fokus på problemstillingen, idet der blev stillet en række konkrete spørgsmål til forvaltningen fra politisk side. Der havde i perioden været i alt 245 dødsfald, heraf blev 29 beskrevet som uventede, idet der ikke forud var tale om en sygdom med forventet dødelig udgang inden for en kort tidshorisont. For så vidt angik de 29 afdøde beboere, så lå bocentrene kun inde med oplysninger om dødsårsager for en del af disse dødsfald. Embedslægeinstitutionen blev spurgt, om den kunne bidrage til belysningen af spørgsmålet, og den tilbød at lave en undersøgelse indeholdende bl.a. en nærmere undersøgelse af de uventede dødsfald i perioden. Derudover ville man undersøge praksis vedrørende håndteringen af dødsfald hos personale, politiet og/eller embeds- og retslæger med henblik på, om der skulle foreslås ændringer til vejledningen til ligsynsloven. Undersøgelsen blev aldrig iværksat. I august 2005 var der i pressen en omtale af en række dødsfald inden for psykiatrien, herunder hos beboere på de psykiatriske bocentre. Dette betød, at der politisk igen blev rejst spørgsmål omkring for mange uventede dødsfald på de socialpsykiatriske bocentre og manglende information om årsagerne til disse dødsfald. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fandt på denne baggrund, at der var behov for, at der blev gennemført en uvildig undersøgelse til afklaring af, om der 12

14 eventuelt er en overdødelighed og årsagerne hertil. Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg kommuner påtog sig opgaven. 2.2 Embedslægeinstitutionens undersøgelse Embedslægeinstitutionen (ELI) gennemførte undersøgelsen i perioden september 2005 august Undersøgelsen tog udgangspunkt i en konkret vurdering af de enkelte behandlingsforløb, som førte til død i perioden og i data fra Københavns Kommune omkring beboersammensætningen på de enkelte bocentre. Undersøgelsen havde følgende formål: Formål A. At skaffe et grundlag for at vurdere eventuelle ændringer i hyppigheden af dødsfald blandt beboerne på de psykiatriske bocentre i Københavns Kommune i perioden B. At skaffe et grundlag for at vurdere påfaldende eller afvigende psykofarmakaordinationsmønstre blandt afdøde bosatte på psykiatriske bocentre i København C. At skaffe et grundlag for at vurdere, om der bør ske ændringer i praksis hos personale og/eller hos politiet og/eller blandt embeds- og retslæger med hensyn til håndtering af uventet død blandt psykisk syge bosat i bocentrene i Københavns Kommune med henblik på at fastslå dødsårsag og dødsmåde. Vurderingen bygger på materiale fra perioden Specifikke formål Ad A: At udarbejde dødelighedsrater for de enkelte år - i alt og for uventet død - hvor der tages hensyn til bocenter populationens alders- og kønsfordeling. Ad B: Ad C: At vurdere den psykofarmakologiske medicinering af de afdøde i de tre måneder op til dødsfaldet. At vurdere om der foretages retslægeligt ligsyn på alle de dødsfald, hvor det bør ske. At vurdere om personalet på bocentrene har fulgt eksisterende instrukser i forbindelse med dødsfald og om der er behov for forbedret information. At vurdere om sygehusafdelinger er tilstrækkeligt opmærksomme på at kontakte politiet mhp. retslægeligt ligsyn i forbindelse med dødsfald hos beboere på psykiatriske bocentre. ELI fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner, og foretager derfor altid - ved gennemlæsning af journaler m.m. - en vurdering af, om der foreligger en behandling eller pleje, hvor der kan være grundlag for kritik. Ved gennemgangen af de 86 dødsfald foretog ELI således en vurdering af behandling, pleje og journalføring udfra de almindeligt anvendte procedurer. 13

15 Den fulde projektbeskrivelse findes i bilag 4. Det skal bemærkes, at den oprindeligt vedtagne undersøgelsesperiode blev forlænget med perioden fra den 1. januar 2005 til 31. august 2005 efter anmodning fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (nu Socialforvaltningen) i Københavns Kommune. Anmodningen om forlængelse kom efter, at projektbeskrivelsen var vedtaget. 14

16 3 Materiale og metode 3.1 Materiale Undersøgelsen omfatter Københavns Kommunes seks psykiatriske bocentre Hedelund, Lindegården, Ringbo, Sundbygård, Stubberupgård og Thorupgården. De fem første bocentre har fungeret i hele undersøgelsesperioden, mens Thorupgården først overgik fra at være et almindeligt plejehjem til at være et socialpsykiatrisk bocenter den 1. januar I det første år var der fortsat almindelige plejehjemsbeboere på bocentret, og de psykiatriske beboere flyttede ind efterhånden, som boligerne blev ledige. Undersøgelsen omfatter alle dødsfald blandt beboere i alderen fra 18 til og med 64 år indenfor perioden fra den 1. januar 2000 til og med den 31. august På Thorupgården dog først fra den 1. januar Der er registreret i alt 89 dødsfald indenfor denne aldersgruppe og periode. Èt af disse dødsfald vedrørte en almindelig plejehjemsbeboer på Thorupgården, som døde i februar Dette dødsfald er helt udeladt af undersøgelsen. I to af dødsfaldene bliver behandlingsforløbet, som førte til død, aktuelt vurderet i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. ELI har derfor ikke mulighed for at gennemgå disse to forløb og de to dødsfald indgår derfor kun i den statistiske del af undersøgelsen med alder, køn, bocenter og dødsdato. Specielt om beregningen af dødelighedsrater skal det oplyses, at der indgår 79 dødsfald, idet 9 dødsfald blev mistet på grund af undersøgelsesperiodens udvidelse. Den del af undersøgelsen, der baserer sig på gennemgangen og vurderingen af de enkelte dødsfald, omfatter 86 dødsfald Indhentet journalmateriale m.m. ELI har fra de seks bocentre modtaget alt journalmateriale på de afdøde beboere. Journalmaterialet indeholder plejepersonalets løbende notater, sociale handleplaner, medicinskemaer, den psykiatriske konsulents journal, herunder indhentede udskrivningsbreve, laboratoriesvar m.m., samt eventuelle notater fra praktiserende læger og vagtlæger. For alle de afdøde beboere har ELI fra Dødsårsagsregisteret i Sundhedsstyrelsen modtaget kopi af dødsattesten (både side 1 og 2). For ét dødsfald var det dog ikke muligt at fremskaffe dødsattestens side 2, den side hvor dødsårsagerne angives. For alle de afdøde beboere har ELI rekvireret egen læges journal for det sidste halve år inden dødsfaldet. Derudover har ELI, i det omfang det har foreligget, rekvireret kopi af sygehusjournal (både psykiatrisk og somatisk) for det sidste halve år inden dødsfaldet praktiserende speciallæges journal for det sidste halve år inden dødsfaldet eventuel politirapport/døgnrapport i forbindelse med dødsfaldet eventuel retslægelig obduktionsrapport eventuel tilsynssag hos Embedslægerne i forbindelse med dødsfaldet 15

17 ELI har oprettet en sag på hvert dødsfald, i hvilken alt rekvireret journalmateriale er samlet. Efter undersøgelsens afslutning vil materialet blive tilbagesendt eller makuleret Indhentet baggrundsmateriale Fra Københavns Kommunes socialforvaltning modtog ELI oplysninger om antal beboere, samt disses alder og køn, på de enkelte socialpsykiatriske bocentre den 1. juli i hvert af årene Derudover har ELI modtaget instrukser fra alle bocentrene vedrørende håndtering af dødsfald. 3.2 Metode Gennemgang af journalmateriale Alt journalmateriale fra det sidste halve år forud for dødsfaldet vedrørende de afdøde 86 beboere blev lagt til grund for ELI s vurderinger i denne undersøgelse. For hver enkelt afdød beboer blev registreret: Køn Alder på dødstidspunktet Dødsår Dødssted Om det var et forventet eller uventet dødsfald Psykiatriske diagnoser Somatiske diagnoser Registreret misbrug Dødsårsager og dødsmåde (fra dødsattesten) Medicinordinationer på dødstidspunktet Administrationen af medicinen (om beboeren selv administrerede medicinen, om personalet administrerede den, eller om det skete i samarbejde) Den registrerede compliance (om beboeren tog den ordinerede medicin) Det retslægelige forløb (om politiet var kontaktet, om der havde været afholdt retslægeligt ligsyn og om der havde været foretaget retslægelig obduktion) Vurdering af de enkelte dødsfald På hvert dødsfald blev der foretaget en vurdering af: Det retslægelige forløb (om politiet burde have været kontaktet ved dødsfaldet, hvor de ikke blev det, om der burde have været afholdt retslægeligt ligsyn ved dødsfaldet, hvor der ikke blev det, og om der burde have været foretaget obduktion, hvor det ikke skete). Den lægelige journalføring Bocentrets sundhedsfaglige dokumentation Oplysninger om information og samtykke Den psykiatriske behandling Den psykiatriske pleje 16

18 Den somatiske behandling Den somatiske pleje. Ved vurderingen blev anvendt begreberne tilfredsstillende, uhensigtsmæssigt og kritisabelt. Kritisabelt betegner forhold, hvor der ikke er handlet med omhu og samvittighedsfuldhed eller inden for normen af anerkendt faglig standard. Kritik af sundhedspersoner gives normalt kun af Sundheds-væsenets Patientklagenævn, hvorfor ELI ved gennemgangen af journalerne kun har vurderet, om en handling muligvis var kritisabel. Uhensigtsmæssigt betegner behandling, pleje, journalføring, m.m., hvor det ville have været hensigtsmæssigt med en bedre kvalitet, men hvor der ikke er mistanke om, at Sundhedsvæsenets Patientklage-nævn vil give kritik. Tilfredsstillende betegner behandling, pleje, m.m., hvor der ikke har været grund til at anbefale hensigtsmæssig forbedring af behandlingens eller plejens kvalitet, eller hvor der ikke er mistanke om, at Sundhedsvæsenets Patientklagenævn vil give kritik. Ved vurderingen af sagerne er anvendt ELI s normale procedure ved tilsynssager, som fremgår af bilag 3. I tilfælde, hvor ELI vurderer, at der muligvis er grundlag for kritik, er journalmaterialet efterfølgende videresendt til Sundhedsstyrelsen med henblik på vurdering. I tilfælde, hvor ELI vurderer, at en sundhedsperson eller en afdeling handlede uhensigtsmæssigt, er disse blevet orienteret ved særskilt brev Statistisk bearbejdelse Med hensyn til den statistiske bearbejdelse af materialet, har senior statistiker Claus Holst, Institut for Sygdomsforebyggelse, bidraget med beregningen af aldersstandardiserede mortalitetsrater. I resten af materialet er der benyttet krydstabuleringer, procentangivelser og i visse tilfælde χ2 test Anbefalinger Undersøgelsen har givet anledning til en række anbefalinger til Københavns kommune, bocentrene og Embedslægeinstitutionen, hvis hensigt er fremover at øge kvaliteten i behandlingen, plejen og journal-føringen på de socialpsykiatriske bocentre. 17

19 4 Resultater 4.1 Beskrivelse af populationen For at kunne sammenligne alders- og kønsfordelingen på bocentrene mellem de levende og de afdøde, havde ELI fået belægningslister for den 1. juli hvert år ( ) for beboere i alderen fra og med 18 til og med 64 år. Det viste sig, at i den undersøgte periode steg antallet af beboere i aldersgruppen år ganske betragteligt. Således steg antallet fra 477 i år 2000 til 650 i år 2004, svarende til en stigning på 36 %. Gennemsnitsalderen for beboerne viste et uformet forløb, jf. Figur 1. Det hænger formentlig sammen med, at de der flyttede ind gennemsnitligt var yngre end de, der i forvejen boede på bocentrene, flyttede bort eller døde. Fordelingen af de afdøde efter køn, alder og bocenter fremgår af bilagstabel 1. Denne foryngelse af bocenterbefolkningen foregik, efter oplysninger fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, allerede i slutningen af 1990 erne og fortsatte åbenbart til Figur 1: Middelværdi af alder for bocenter beboerne den 1. juli hvert år 47 46,5 Alder, middelværdi 46 45, År Generelt gælder det at en yngre befolkning har lavere dødelighed end en ældre, fordi dødeligheden er så tæt forbundet til alderen. Det er derfor af betydning for forståelsen af ændringer i dødeligheden, at kende baggrundsbefolkningens aldersstruktur. Det samme gælder befolkningens kønsfordeling. 18

20 Der blev, som tidligere nævnt, taget i alt 88 dødsfald med i undersøgelsen. Aldersog kønsfordelingen fremgår af Tabel 1. Tabel 1. De afdøde beboere fordelt efter alder og køn ( ) Køn mand kvinde Total Alder år år år Total Antal Række procent 50,0% 50,0% 100% Søjle procent 6,7% 14,3% 9,1% Antal Række procent 75,8% 24,2% 100% Søjle procent 41,7% 28,6% 37,5% Antal Række procent 66,0% 34,0% 100% Søjle procent 51,7% 57,1% 53,4% Antal Række procent 68,2% 31,8% 100% Søjle procent 100% 100% 100% I tabel 2 vises, hvordan dødsfaldene fordelte sig på bocentrene. Tabel 2. Antal dødsfald på de enkelte bocentre fordelt på de enkelte år a Total Hedelund Lindegården Ringbo Sundbygård Stubberupgård Thorupgården b Total a Kun perioden b Kun perioden Tabel 2 viser, at når dødsfaldene bliver spredt ud over bocentrene år for år, så er der tale om få dødsfald. Da der er tale om så få dødsfald hvert år på hvert bocenter, 19

21 er det ikke muligt at gennemføre en nærmere statistisk bearbejdelse med de til rådighed stående metoder, fx ved yderligere opdeling i alders- og kønsklasser. Bilagstabel 2 viser alders- og kønsfordelingen for de afdøde i forhold til de levende. Forskellene for de enkelte år virker tilfældige og giver ikke noget sammenhængende billede. Et sådant billede fremkommer imidlertid når samtlige dødsfald sammenholdes med den gennemsnitlige alders- og kønsfordeling i perioden, se tabel 3 neden for. Tabel 3. Gennemsnitlige andele for alder og køn blandt levende og tilsvarende andele blandt de afdøde i For levende og afdøde summerer procentangivelsen til 100 både lodret og vandret I tabellen vises både række- og søjleprocenter for såvel levende som døde fordelt efter alder og køn. Hovedresultatet ses af tabellens marginaler; det fremgår således, at der døde forholdsvis flere mænd, end man skulle have forventet på baggrund af kønsfordelingen blandt de levende. Blandt de levende var der således 63,3 % mænd, mens mændene udgjorde 68,2 % blandt de døde. For kvinderne forholdt det sig omvendt. Denne forskel fandtes ikke blandt de yngste, men der var kun få afdøde i denne aldersklasse, og fundet er derfor usikkert. Det fremgår tilsvarende, at andelen af døde i yngste aldersgruppe var mindre end man skulle forvente i forhold til de levende (9,1 % mod 17,1 %). I den ældste aldersgruppe udgjorde de døde en større andel end de levende (53,4 % mod 42,5 %). Tendensen gjaldt for begge køn. Tabel 4 og 5 viser lignende opgørelser, hvor der udover alder og køn også vises en fordeling i forhold til bocentrene. 20

22 Tabel 4. Bocenterbeboernes andelsvise fordeling efter bocenter og køn, angivet i %. For de levende er der tale om et gennemsnit af kønsfordelingen i Mænd Kvinder Hedelund 63,1 36,9 Levende 89,5 10,5 Død Lindegården 67,9 32,1 Levende 76,5 23,5 Død Ringbo 62,5 37,5 Levende 47,4 52,6 Død Sundbygård 55,4 44,6 Levende 66,7 33,3 Død Stubberupgård 88,6 11,4 Levende 83,3 16,7 Død Thorupgården 38,4 61,6 Levende 33,3 66,7 Død Gennemsnit for alle i perioden 63,3 36,7 Levende 68,2 31,8 Død Med få afvigelser afspejlede kønsfordelingen i de enkelte bocentre den gennemsnitlige kønsfordeling. Der var ikke nogen væsentlig forskel i kønsfordelingen mellem bocentrenes levende beboere og de afdøde. Aldersfordelingen i de 6 bocentre er vidt forskellig, og skyldes formentlig historiske forhold og visitation. De meget skiftende procentangivelser skyldes i væsentligt omfang de meget små tal, som de er baseret på, men på nær Thorupgården og Stubberupgård (som også havde en afvigende kønsfordeling) så følger alle bocentre den overordnede tendens, om mindre andel døde blandt de yngste og en større andel blandt de ældste. 21

23 Tabel 5. Bocenterbeboernes andelsvise fordeling efter bocenter og alder, angivet i %. For de levende er der tale om et gennemsnit af aldersfordelingen i Hedelund 16,9 42,3 40,8 Levende 10,5 31,6 57,9 Død Lindegården 4,3 45,0 50,7 Levende 0,0 52,9 47,1 Død Ringbo 9,6 39,4 51,0 Levende 0,0 26,3 73,7 Død Sundbygård 31,5 44,6 23,8 Levende 19,0 38,1 42,9 Død Stubberupgård 20,0 25,7 54,3 Levende 16,7 50,0 33,3 Død Thorupgården 9,6 27,4 63,0 Levende 16,7 33,3 50,0 Død Gennemsnit for alle i perioden 17,2 40,4 42,5 Levende 9,1 37,5 53,4 Død Dødelighedsrater For at belyse spørgsmålet om der er en bestemt udvikling af dødeligheden på bocentrene i København, beregnede ELI dødsraterne år for år. Ved undersøgelses periodens udvidelse blev hele året 2005 imidlertid ikke inddraget i undersøgelsen, hvorfor det ikke var klart, hvordan disse dødsfald skulle indgå i beregningerne, set i forhold til et bestemt beboerantal i For at gøre beregningerne så aktuelle som muligt blev dødeligheden år for beregnet ud fra tal, som begyndte den 1. juli 2000 og endte den 30. juni Befolkningstallet, fordelt efter alder og køn den 1. juli hvert år, udgjorde en indikator for alders- og kønsfordelingen af beboere i det kommende år ind-til den næste 1. juli. Ved denne fremgangsmåde mistedes 9 dødsfald, 7 i begyndelsen og 2 i afslutningen af perioden. Hvis beregningen var begyndt den 1, januar 2000 og endt i 2004, havde tabet imidlertid været 15 dødsfald og beregningen været mindre aktuel. 22

24 Dødelighedsrater for fem år blev herefter beregnet. Ved beregningen blev der taget hensyn til forandringer i alders- og kønsfordelingen (direkte alders- og køns standardisering). Resultatet af beregningerne vises i Figur 2. Figur 2: Standardiserede årlige dødelighedsrater med 95% sikkerhedsintervaller på Københavns Kommunes socialpsykiatriske bocentre. Året 2000 markerer og så fremdeles. 0,05 0,045 0,04 0,035 0,03 Rate 0,025 0,02 0,015 0,01 0, År Det fremgår af figuren, at sikkerhedsintervallerne, som omgiver den beregnede rate for hvert år (hvert punkt), overlapper de øvrige punkter, undtagen for raten i Justeringen af de rå rater for ændringer af alders- og kønsfordelingen i de fem år ændrede kun ganske lidt ved tallene og slet ikke ved det overordnede udseende af figuren. Hvis kun observationerne fra 2001 til 2004 lægges til grund, så kunne det se ud som om, der var en stigende tendens. Københavns Kommune har imidlertid tidligere udført beregninger vedrørende årene for de 20 til 66 årige, altså en lidt ældre gruppe beboere. Et gennemsnit for denne periode og lidt ældre gruppe viste en ujusteret rate på 0, 034, som altså er højere end de viste for Man må således antage, at dødeligheden faktisk var ualmindelig lav i 2001, mens der ikke kan siges at være forskel på øvrige år Delkonklusion Siden slutningen af 1990 erne og fremover har der været en markant forøgelse af antallet af årige beboere, vurderet ud fra belægningslisterne den 1. juli hvert år. Indtil 2002 ser det ud til at indflytterne i gennemsnit var yngre end dem, der boede der i forvejen, flyttede bort eller døde. Når de afdøde beboere blev sammenlignet med de levende beboere med hensyn til fordeling af alder og køn, så fandtes en overdødelighed i den ældste aldersklasse og en mindre overdødelighed blandt mænd. Mens det er vanskeligt at give en entydig forklaring med hensyn til den mandlige overdødelighed, så svarer den aldersbetingede overdødelighed godt til de fundne dødsårsager (som beskrives senere), idet forhold, som fører til naturlig død findes med stigende hyppighed, jo 23

25 ældre man er. At denne forholdsvis unge befolkningsgruppe blev ramt af sådanne dødsårsager må tilskrives gruppens generelt dårlige helbred (se senere). Der kunne ikke påvises nogen overdødelighed knyttet til et bestemt bocenter. De alders- og kønsjusterede rater for den årlige dødelighed viste et påfaldende lavt niveau for 2001, som ikke kan forklares. Forholdet kan muligvis skyldes, at de nyindflyttede i perioden før og i begyndelsen af undersøgelsesperioden ikke alene var forholdsvis unge, men også forholdsvis raskere end de tidligere beboere. ELI vurderer, at der ikke kunne påvises nogen særlig tendens over tid med hensyn til dødeligheden på de socialpsykiatriske bocentre. 4.2 Sygelighed Psykiatriske sygdomme 68 (79,1 %) af de afdøde beboere havde diagnosen skizofreni eller en anden psykisk sygdom inden for det skizofrene område (tabel 6). Resten af de afdøde beboere havde et bredt spektrum af sindssygdomme. For de affektive sindslidelser var det primært gentagne manier som gav anledning til, at beboeren boede på det socialpsykiatriske bocenter. 24 (27,8 %) af de afdøde beboere havde diagnosticeret et afhængighedssyndrom af enten alkohol, hash, morfika eller flere stoffer Heraf havde fire deres afhængighedssyndrom som deres psykiatriske hoveddiagnose (tre var afhængige af alkohol og én af morfika). Syv af de afdøde beboere havde fået diagnosticeret en mental retardering enten medfødt eller som konsekvens af hjerneskade f.eks. på grund af et stort alkoholforbrug. Diagnoserne var i de fleste tilfælde fastlagt under indlæggelse på psykiatrisk afdeling forud for indflytningen på bocentret. ELI har ikke oplysninger om, hvorvidt denne fordeling af psykiatriske diagnoser svarer til fordelingen blandt de levende beboere på bocentrene. 24

26 Tabel 6: De afdøde 86 beboeres psykiatriske diagnose Psykiatrisk hoveddiagnose Psykiatrisk bidiagnose Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser (F20-29) Affektive sindslidelser (Mani/depression) (F30-39) Organiske incl. symptomatiske psykiske lidelser (F00-09) Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol eller andre psykoaktive stoffer (F10-19) Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med nervøst betingede legemlige symptomer (F40-48) Adfærdsændringer forbundne med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer (F50-59) Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalder (F60-69) Mental retardering (F70-79) Psykiske udviklingsforstyrrelser (F80-89) Andre diagnoser a 3 3,5 Total Antal % Antal % 67 77,9 1 1,2 3 3, ,8 2 2,3 4 4, ,2 1 1,2 1 1,2 1 1,2 2 2,3 3 3,5 4 4, a De tre med andre diagnoser led af hhv. Pickwicks syndrom, Klinefelters syndrom og følger efter hjerneskade Somatiske sygdomme. 1 1,2 55 (63,9%) af de afdøde beboere havde udover deres psykiatriske sygdom også én eller flere langvarige eller kroniske somatiske sygdomme, hvoraf en stor del normalt betegnes som livsstilssygdomme (Tabel 7). En væsentlig del af sygdommene var direkte årsag til dødsfaldet. Mange af de afdøde beboere havde på grund af deres psykiatriske sygdom svært ved at gennemføre relevante undersøgelser og behandling af deres somatiske sygdom, hvorfor deres sygdom fik et mere alvorligt forløb end den kunne have haft. Bl.a. var der flere tilfælde af meget dårligt reguleret sukker-syge. Undersøgelsen har ikke omfattet de levende beboere, og ELI ved derfor ikke, om der generelt blandt beboerne på bocentrene er denne høje frekvens af somatiske sygdomme. 25

27 Tabel 7: De afdøde 86 beboeres somatiske sygdomme Antal % af de afdøde beboere Ingen legemlig sygdom HIV/AIDS 3 3,5 Kræftsygdomme Sukkersyge 7 8 Epilepsi Hjertesygdomme 9 10 Følger efter hjerneblødning/blodprop i hjernen 6 7 Rygerlunger/astma 8 9 Nyreinsufficiens 2 2 Leddegigt 1 1 Dissemineret sclerose 1 1 Chorea Hungtington 1 1 Følger efter ben- og hoftebrud 2 2 Sygdomme i mave og tarm 2 2 I opgørelsen er kun medtaget længerevarende og kroniske sygdomme, men ikke akutte sygdomme som betændelsestilstande, akut blodprop i hjertet m.m Misbrug Hos 40 (46,5 %) af de afdøde beboere var der i den sundhedsfaglige dokumentation beskrevet et misbrug af alkohol og/eller andre rusmidler på dødstidspunktet (Tabel 8). Som tidligere anført, var det dog kun 24 der havde fået en diagnose omkring afhængigheden. En række beboere havde tidligere haft et misbrug af alkohol eller rusmidler og nogle af disse var i behandling med antabus eller metadon. Alkohol var det hyppigste rusmiddel. 35 (41 %) af de afdøde beboere havde et alkoholmisbrug, heraf havde 19 (22 %) derudover et misbrug af andre rusmidler. Hash var det næsthyppigste rusmiddel. 22 (25,6 %) af de afdøde beboere havde et hashmisbrug enten alene (3) eller sammen med alkohol og/eller andre rusmidler. Fem af de afdøde beboere misbrugte heroin, to amphetamin og to havde et registreret medicinmisbrug. 26

28 Tabel 8: Antal af de afdøde beboere der havde et misbrug af alkohol og/eller et eller flere andre rusmidler Antal % Intet misbrug 46 53,5 Misbrug af alkohol (men ikke andre rusmidler) 16 18,6 Misbrug af ét rusmiddel (ikke alkohol) 3 3,5 Misbrug af flere rusmidler (ikke alkohol) 2 2,3 Misbrug af alkohol og ét rusmiddel derudover 10 11,6 Misbrug af alkohol og flere rusmidler derudover 9 10,5 Total Tobak ELI har ikke registreret de enkelte afdøde beboeres tobaksforbrug, men det er vores indtryk efter at have gennemlæst journalerne, at næsten alle de afdøde beboere var rygere, og at mange af dem røg cigaretter dagligt Delkonklusion Alle de afdøde beboere var psykisk syge, heraf var 68 (79,1 %) skizofrene. Resten fordelte sig på et bredt spektrum af psykiatriske sygdomme. 55 (63,9 %) beboere havde derudover en eller flere somatiske sygdomme, specielt var der mange tilfælde af kræft, sukkersyge, hjerte-karsygdomme og epilepsi. Beboerne havde på grund af deres psykiatriske sygdom i mange tilfælde svært ved at gennemføre relevante undersøgelser og behandling. Hos 40 (46,5 %) af de afdøde beboere var der i journalen beskrevet et egentlig misbrug af alkohol, hash, morfika og/eller medicin. Hos 24 var det påført som diagnose. De beboere, der døde, må således betegnes som en usund befolkningsgruppe med en stor sygelighed. Udover at alle havde en alvorlig psykisk sygdom, så havde over halvdelen også en kronisk somatisk sygdom, som for en stor dels vedkommende kunne relateres til beboerens livsstil, og knap halvdelen havde et dokumenteret misbrug af alkohol og/eller rusmidler. Derudover var langt de fleste storrygere og en del var overvægtige. ELI har ingen oplysninger om sundhedstilstanden for de levende beboere og har derfor ingen mulighed for at vurdere, om det var de mest syge og usunde der døde, eller om der var en ligeså stor syge-lighed blandt de levende. 4.3 Medicinsk behandling Behandling med psykofarmaka Sundhedsstyrelsen udsendte i december 2000 vejledninger for behandling med antidepressiva og anti-psykotika. Disse vejledninger er udarbejdet særligt med henblik på brug i almen praksis og hovedvægten er lagt på, hvorledes den alment 27

29 praktiserende læge skal behandle patienter med psykiske lidelser med antidepressiva og antipsykotika, samt hvilke patienter, der skal viderehenvises til speciallæger i psykiatri. Af vejledningen fremgår, at behandling, der varer mere end 2-3 uger bør varetages af en speciallæge i psykiatri. Derudover fremgår det af vejledningen, at man bør tilstræbe behandling med ét præparat, men at der kan være patienter, der har behov for mere end ét antidepressivt og/eller antipsykotisk præparat. Dansk Psykiatrisk Selskabs har udarbejdet vejledende retningslinier for behandling med antipsykotika (1998). Af denne fremgår ligeledes, at man skal tilstræbe ikke at behandle med mere end ét antipsykotikum ad gangen, men at der i nogle tilfælde kan være indikation for behandling med flere præparater. Behandlingen med psykofarmaka på de socialpsykiatriske bocentre blev varetaget af de psykiatriske konsulenter, som er speciallæger i psykiatri. Behandlingen var ofte en fortsættelse af en behandling, som var fastlagt under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Langt de fleste af de afdøde beboere fik den samme medicin gennem alle seks måneder forud for dødsfaldet. I tilfælde, hvor der var behov for justeringer, blev disse foretaget af den psykiatriske konsulent eller under indlæggelse på psykiatrisk afdeling, f.eks. ved behov for større medicinjusteringer. Ved gennemgangen af dødsfaldene er registreret, hvor mange præparater indenfor de enkelte medicin-grupper, som den enkelte beboer fik på dødstidspunktet. Derudover er der ved gennemgangen af dødsfaldene foretaget en vurdering af, om der var et påfaldende forløb f. eks. mellem ordineret medicin og død Antipsykotika 76 (88,4 %) af de afdøde 86 beboere var i behandling med antipsykotisk medicin på dødstidspunktet, heraf fik 11 beboere tre forskellige præparater og én fik fire forskellige præparater (Tabel 9). 57 % af de udskrevne præparater var typiske antipsykotika, mens 43 % var atypiske antipsykotika. 26 af de afdøde beboere fik fast medicin mod bivirkninger (antiparkinsonmidler). I alle tilfælde, hvor beboeren var i behandling med det antipsykotiske medicin Leponex, blev der foretaget regelmæssige blodprøver og hjertediagrammer, således som det er anbefalet med dette præparat. Personalet viste gennem deres optegnelser, at man var klar over, at medicinen skulle stoppes, hvis beboeren fik temperaturforhøjelse. 28