Fakta om førtidspension

Transkript

1 Mela Kontakt: Mette Langager - [email protected] - Tlf: Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse. Analysen har særlig vægt på udviklingen af psykiske lidelser som baggrund for tilkendelse af førtidspension, da andelen af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse er stigende. Analysen slår fast, at denne udvikling gælder inden for alle alders- og uddannelsesgrupper. Analysen viser også, at kroniske psykiske lidelser i højere grad er årsag til førtidspension end såkaldte ikkekroniske psykiske lidelser. _ FTF har undersøgt omfanget af tilkendelser af førtidspension i periode fra 2004 til Det sker på baggrund af en særkørsel fra Ankestyrelsen. I FTF-analysen vises fakta om udviklingen i antallet af tilkendelser af førtidspension fordelt på alder, diagnose og uddannelse. Formålet med analysen er at afdække fakta og aflive myter om førtidspension og dermed opbygge viden som kan danne baggrund for FTF s positioner i forhold til de politiske forhandlinger, der indledes i efteråret 2010 om omlægning af bl.a. førtidspension. Et af fokuspunkerne i de politiske forhandlinger bliver unge med psykiske lidelser som tilkendes førtidspension og deres muligheder for at vende tilbage til ordinær beskæftigelse gennem et udviklingsforløb. FTF-analysen har derfor særlig vægt på udviklingen af de psykiske lidelser som baggrund for tilkendelse af førtidspension herunder udviklingen af psykiske lidelser, hvor der ud fra en lægefaglig vurdering er gode muligheder for bedring, hvis personen i tide tilbydes den rette behandling. Hovedkonklusionerne i FTF-analysen er; let af nytilkendelser af førtidspensioner har ligget konstant på omkring tilkendelser om år i perioden fra I 2008 og 2009 er antallet af nytilkendelser steget til et niveau omkring personer. Førtidspension tilkendes i højere grad til ældre end yngre. I 2009 er gennemsnitsalderen 47,9 år blandt nytilkendelserne. Godt 10 pct. af de nye førtidspensioner tilkendes til personer under 30 år og ca. 45 pct. er over 50 år. Aldersfordelingen har været stort set konstant i perioden fra 2004 til 2009 Tilkendelse af førtidspension sker hyppigst på baggrund af en psykisk lidelse og et forhold som er blevet mere udtalt i den betragtede periode. I 2009 fik hver anden tilkendt førtidspension begrundet i psykiske lidelser. Notat Side 1

2 Tilkendelser på baggrund af kroniske psykiske lidelser er steget mest. Fra 2004 til 2009 har ca flere fået tilkendt førtidspension på baggrund af kroniske psykisk lidelse. For ikke-kroniske lidelser drejer det sig om flere tilkendelser. Stigningen i de psykiske lidelser sker inden for alle aldersgrupper. smæssigt er stigningen mindst for de unge under 30 år og ældre over 60 år. De unge lider i langt højere grad end de midaldrende og ældre af de såkaldte kroniske psykiske lidelser som mental retardering, skizofreni og personlighedsforstyrrelser. Godt 80 pct. af nye førtidspensionister i 2009 har en ufaglært eller faglærte uddannelsesbaggrund. 8 pct. eller ca nye førtidspensionister har en mellemlang videregående uddannelse. Stigning i førtidspensionstilkendelser I årene lå antallet af nytilkendelser til førtidspension har ligget konstant på omkring tilkendelser om året. Dog med en kortvarig stigning til lige over tilkendelser i Det kan formentlig forklares med førtidspensionsreformens ikrafttrædelse i Også 2007 adskiller sig fra de øvrige år. Her faldt antallet af nytilkendelser til knap Det var sandsynligvis en konsekvens af kommunalreformens ikrafttrædelse i I 2008 og 2009 steg antallet af nytilkendelser til omkring tilkendelser om året. Set i forhold til det gennemsnitlige antal førtidspensionstilkendelser fra på ca er antallet af nytilkendelser i 2008 og 2009 i gennemsnit steget med ca Stigning i førtidspensionstilkendelser førtidspensionstilkendelser førtidspensionstilkendelser Gennemsnitlig tilkendelser De midaldrende og ældre tilkendes førtidspension Ældre bliver i væsentlig højere grad tilkendt førtidspension end yngre. I 2009 er godt 45 pct. af nye førtidspensionister over 50 år. Kun 4 pct. af de nye førtidspensionister i 2009 er under 20 år svarende til ca. 700 personer. Og 8 pct. er mellem år - svarende til ca personer. Samlet set er godt 25 pct. af de nye førtidspensionister under 40 år. Notat Side 2

3 Aldersfordelingen har været nogenlunde konstant i perioden fra 2004 til Dog er andelen af årige faldet fra at udgøre 43 pct. af nye førtidspensionister i 2004 til en andel på 37 pct. i Som modsvar er andelen af de øvrige aldersgrupper øget med ca. 1 pct. point. siden Andelen af 40-49årige er dog øget med 2 pct. point siden Denne udvikling har betydet et lille fald i gennemsnitsalderen for personer som har fået tilkendt førtidspension. I 2004 var gennemsnitsalderen 48,3 år for nye førtidspensionister. Gennemsnitsalderen var faldet til 47,9 år i I debatten om førtidspension har fokus længe drejet sig om de unge. FTF-analysen viser, at kun et mindretal af nye førtidspensionister er unge. De vil dog modtage førtidspension forholdsvis længe. Flere ældre end yngre får tilkendt førtidspension Aldersfordeling over nytilkendte førtidspensionister, 2004 og Andel og antal pct. Under 20 år år år år år Over 60 år I alt Gennemsnitsalder 48,3 47,9 47,9 Hver anden ny førtidspensionist har en psykisk lidelse Tilkendelse af førtidspension sker hyppigst på baggrund af en psykisk lidelse. Andelen som har fået tilkendt førtidspension grundet en psykisk lidelse har været stigende igennem den betragtede periode. I 2004 var 38 pct. af nytilkendelserne til førtidspension begrundet i psykiske lidelser. En andel, der var steget til 51 pct. i Det svarer til at ca af de nye førtidspensionister i 2009 havde en psykisk lidelse. Sygdomme i bevægelsesapparatet er en anden væsentlig årsag til tilkendelse af førtidspension. I 2009 fik 19 pct. eller ca personer tilkendt en førtidspension på grund af sygdomme i bevægelsesapparatet. Det er en lidt lavere andel end i 2004, hvor 22 pct. af de nye førtidspensionister havde en sygdom i bevægeapparatet. Hjerte- og karsygdomme, sygdomme i nervesystem og sanseorganer og kræftsygdomme udgør hver især 6 pct. af førtidspensionstilkendelserne i Disse andele har stort set været konstante i den betragtede periode dog med undtagelse af, at andelen, der fik tilkendt en førtidspension begrundet i hjertekarsygdomme i 2004 udgjorde 9 pct. 1 I 1998 var andelen af nytilkendelser pga. af psykiske lidelser 23 pct. Notat Side 3

4 Psykiske lidelser er hyppigste årsag til førtidspension Nytilkendte førtidspensionisters diagnose, 2004 og 2009, andel og antal pct. Psykiske lidelser Bevægapparatsygdomme Hjertekarsygdomme Nervesystem og sanseorganer Kræftsygdomme Ulykkestilfælde, vold Sygdomme i åndedræt Medførte misdannelser Social indikation Uoplyst, øvrige diagnoser I alt Psykiske lidelser er mangeartede Fokus i debatten om at begrænse tilgangen til livslang forsørgelse på førtidspension har været på den stigende andel, som får tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse. I den sammenhæng er det vigtigt ikke at betragte psykiske lidelser som én sygdom, men i stedet gøre sig det klart, at psykiske sygdomme udgør et bredt spektrum af lidelser, hvor der er varierende chancer for helbredelse. Ud fra en lægefaglig vurdering kan de psykiske lidelser opdeles i hhv. kroniske og ikkekroniske psykiske lidelser 2. Ikke-kroniske psykiske lidelser er lidelser, hvor der er gode muligheder for bedring gennem den rigtige behandling, hvis den gives i tide 3. Det skal dog slås fast, at ikke-kroniske lidelser, som ikke behandles i tide og med den rette behandling, kan udvikle sig til kroniske lidelser med varig nedsat arbejdsevne. I forhold til diskussionen om, at begrænse tilgangen til førtidspension, herunder muligheder for helt eller delvist at genvinde arbejdsevnen, er en opdeling af de psykiske lidelser i hhv. kronisk og ikke-kronisk interessant. De ikke-kroniske psykiske lidelser består af seks lidelser, hvoraf periodisk depression og posttraumatisk belastningsreaktion er de mest udbredte ikke-kroniske psykiske lidelser. Tre store grupper af kroniske lidelser er mental retardering, skizofreni og personlighedsforstyrrelser. De ti hyppigste psykiske lidelser som nye førtidspensionister lider af fremgår af nedenstående tabel. Disse top-ti kroniske psykiske udgør ca. 70 pct. af de kroniske psykiske lidelser. 2 Definitionen af kroniske og ikke-kroniske lidelser er foretaget af FTF s lægekonsulent. 3 Denne opdeling skal ikke forstås sådan, at førtidspensionister, som lider af en af de ikke-kroniske lidelse ikke har en varig nedsat arbejdsevne, da en ikke-kronisk lidelse kan udvikle sig til en kronisk lidelse bl.a. hvis lidelsen ikke behandles i tide. Men det det skal forstås således, at der er gode muligheder for bedring, hvis personer med disse lidelser i tide får den rette behandling. Notat Side 4

5 Oversigt over kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser Ikke-kroniske psykiske lidelser Kroniske pskykiske lidelser Pct. Top-10 Pct. Post traumatisk belastningsreaktion Mental retardering Periodisk depresion Forstyr. i personlighedsstruktur og adfærd Somatoform tilstand Schizophrenia Tvangstanker/-handlinger 67 3 Psykisk udviklingsforstyrrelse Anoreksi 24 1 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur Bulimi 4 0 Angsttilstang Total Alkoholafhængigheds- syndrom Skizotypisk sindslidelse Skadeligt brug af alkohol Stemningslejeændringer(manio/depresiv) Definition af ikke kroniske lidelser foretaget ud fra lægefaglig vurdering. Hovedparten af de psykiske lidelser er ud fra en lægefaglig vurdering kroniske sygdomme. I 2009 drejer det sig om ca førtidspensioner eller 35 pct. af alle førtidspensionstilkendelserne. De ikke-kroniske psykiske lidelser udgør 15 pct. af alle pensionstilkendelser i 2009 og omfatter ca personer. I løbet af den betragtede periode har tilkendelser på baggrund af både ikke-kroniske og kroniske psykiske lidelser været stigende både antalsmæssigt og procentvis. smæssigt er de kroniske lidelser steget mest, men mindst procentvis. Nytilkendelser som følge af en kronisk lidelse er øget næsten svarende til en stigning 43 pct. let af nye førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser er steget med ca personer - svarende til 69 pct. Flest lider af kronisk psykisk lidelse Nytilkendte førtidspensionister fordelt efter kroniske og ikke-kroniske psykisk lidelse, 2004 og 2009, andel og antal Andel af nytilkendelser Ændring '04-'09 Psykiske lidelser i alt Ikke-kroniske psykiske lidelser Kroniske psykiske lidelser Pct. Høj andel unge med psykiske lidelser, men få antalsmæssigt Der er en klar forskel på, hvilke diagnoser, der danner baggrund for en førtidspensionstilkendelse for unge, midaldrende og ældre. Notat Side 5

6 Andelen af førtidspensionister, der tilkendes på baggrund af en psykisk lidelse falder klart med alderen, mens fysiske lidelser som sygdomme i bevægeapparatet, hjerte- og karsygdomme og kræft får stigende betydning. Psykiske sygdomme mest udbredt blandt de unge Nytilkendte førtidspensionister fordelt efter diagnose og alder, 2009, andel Under 20 år år år år år Over 60 år I alt Psykiske lidelser Bevægapparatsygdomme Hjertekarsygdomme Nervesystem og sanseorganer Kræftsygdomme Sygdomme i åndedræt Medførte misdannelser Ulykkestilfælde, vold Social indikation Uoplyst, øvrige diagnoser I alt med psykiske lidelser Blandt førtidspensionister under 50 år har hovedparten fået tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse og det er mest udtalt blandt de unge. I 2009 fik 82 pct. af de årige tilkendte en førtidspension grundet en psykisk lidelse. For de årige drejer det sig om 57 pct. Blandt årige er andelen med en psykisk lidelse 36 pct. Det er dog værd at slå fast, at selvom andelen med psykiske lidelser er højest blandt de unge, udgør de unge antalsmæssigt lang færre end midaldrende og ældre med en psykisk lidelse. Det hænger naturligt sammen med, at de unge under 30 år kun udgør godt 10 pct. af nye førtidspensionister. I 2009 fik 465 og ca unge under hhv. 20 år og 30 år tilkendt førtidspension med baggrund i en psykisk lidelse. Til sammenligning drejer det sig om årige. Unge under 30 år, der har fået tilkendt førtidspension på baggrund af en psykiske lidelse udgør således 18 pct. af samtlige nytilkendelser med en psykisk lidelse i Blandt ældre er somatiske sygdomme hyppigere årsag til førtidspensionen end blandt unge og midaldrende. Næsten 50 pct. af de årige førtidspensionister i 2009 tilkendes således førtidspension på baggrund af sygdom i bevægeapparatet, hjerte- og kar, åndedræt eller kræft. Den tilsvarende andel for årige nye førtidspensionister er kun 16 pct. Medfødte misdannelser er en lille diagnosegruppe og det er kun blandt de helt unge, at førtidspension tilkendes med denne baggrund. Sygdomme i nervesystemet, ulykketilfælde og social indikation, er også forholdsvis små sygdomsgrupper blandt førtidspensionister. Disse sygdomme er ikke er aldersbetinget i forhold til tilkendelse af førtidspension. Psykiske lidelser stigende betydning for alle aldersgrupper Analysen viser, at det inden for alle aldersgrupper gælder, at psykiske lidelser i stigende grad er årsag til tilkendelsen af førtidspension. Notat Side 6

7 De psykiske lidelser er procentvis steget mest for de over 60-årige. I denne aldersgrupper er antallet nye førtidspensionister med en psykisk lidelse mere end fordoblet siden Herefter følger de unge under 20 år og de midaldrende på år, hvor antallet af nytilkendelser med psykiske lidelser er øget med pct. De årige har oplevet en stigning på godt 50 pct. De mindste procentvise stigninger i de psykiske lidelser har de årige og de årige førtidspensionister oplevet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at selvom førtidspensionister med psykiske lidelser blandt ældre over 60 år og de unge under 20 år procentvis er vokset forholdsvis meget, så er de antalsmæssige stigninger blandt de unge og ældre forholdsvis små. Det hænger naturligvis sammen med, at antallet af nytilkendelser blandt yngre og ældre med en psykisk lidelse er forholdsvis lille. Fra 2004 til 2009 er antallet af førtidspensionister med en psykisk lidelse blandt de under 20 årige og de over 60 årige øget med hhv. ca. 180 og 200 nye førtidspensionister. let af unge under 20 år, der er tilkendt førtidspension på baggrund en psykisk lidelse udgør i 2009 om 465 personer. Det er en væsentligt mindre antalsmæssig stigning end blandt den store midtergruppe af årige førtidspensionister, hvor antallet af nye førtidspensionister med en psykisk lidelse i perioden er øget med pensionister. I 2009 tilkendes ca årige førtidspension på baggrund i en psykisk lidelse. Psykiske lidelser stigende betydning inden for alle aldersgrupper Nytilkendte førtidspensionister med psykiske lidelser fordelt efter alder, 2004 og og andel Andel af nytilkendelser med psykiske lidelser Under 20 år år år år år Over 60 år I alt Ændring Pct. De unge førtidspensionister har kroniske psykiske lidelser En aldersopdeling af kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser viser to forhold. For det første, gælder det for alle aldersgrupper, at kroniske psykiske lidelser er mere udbredt end ikkekroniske lidelser. For det andet, at de unge i højere grad end de midaldrende og ældre lider af kroniske psykiske lidelser. Det omvendte gør sig gældende for ikke-kroniske lidelser. De kroniske lidelser er den væsentligste årsag til tilkendelse af førtidspension blandt unge under 30 år - 70 pct. af alle tilkendelserne i denne aldersgruppe sker på baggrund af en kronisk psykisk lidelse. Blandt unge førtidspensionister er mental retardering, skitzofreni, skitzotypisk sindlidelse, psykisk udviklingsforstyrrelse og forstyrrelser i personlighedsstruktur de mest udbredte kroniske lidelser. Over 74 af de nye unge førtidspensionister med psykiske lidelser har i 2009 fået tilkendt førtidspension på af disse to lidelser. For de ældre falder andelen som får tilkendt førtidspension på baggrund en kronisk psykisk lidelse. For fx de årige er andelen 35 pct. i Notat Side 7

8 De ikke-kroniske lidelser udgør en meget lille andel blandt unge nye førtidspensionister. Det gælder både i starten og i slutningen af den betragtede periode. I 2009 havde kun 1 pct. af nye unge førtidspensionister under 20 år en ikke-kronisk psykisk lidelse. For unge mellem år drejer det sig om 6 pct. - eller 77 personer. Blandt de årige nye førtidspensionister er andelen med en ikke-kronisk lidelse væsentlig højere idet mellem omkring 20 pct. eller ca årige i 2009 er tilkendt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk lidelse. For de årige drejer det sig om 14 pct. I løbet af den betragtede periode er antallet med kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser i steget for alle aldersgrupper. smæssigt er de kroniske lidelser vokset mere end ikke-kroniske psykiske lidelser. Det gælder særlig for nye førtidspensionister under 40 år og over 60 år. For fx unge under 20 år er antallet af nytilkendelser med en kronisk psykisk lidelse steget med ca. 290 personer fra , mens antallet med ikke-kronisk psykisk lidelse er øget med 9 personer. Ses på den procentvise stigning fra er det de ikke-kroniske psykiske lidelser, som er vokset mest. Unge førtidspensionister har kroniske psykiske lidelser Nytilkendte førtidspensionister med kroniske og ikke-kroniske psykiske lidelser fordelt efter alder, 2004 og og andel Ændring '04-'09 Ikkekroniske Ikke-kroniske Kroniske Ikke-kroniske Kroniske Ikke-kroniske Kroniske Kroniske Pct. af tilkendelser Pct. af tilkendelser Under 20 år år år år år Over 60 år I alt Notat Side 8

9 Førtidspensionisters uddannelsesbaggrund Førtidspension tilkendes ikke i lige stort omfang til alle uddannelsesgrupper. Ufaglærte og faglærte modtager i højere grad førtidspension end personer med en videregående uddannelse. Over halvdelen af de personer som har fået tilkendt førtidspension i 2009 er ufaglærte (højeste uddannelse er grundskole eller gymnasial uddannelse) og omkring 25 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. Det svarer til knap personer. Personer med en videregående uddannelse udgør en langt mindre andel af førtidspensionisterne. I 2009 har 6 pct. af nytilkendte førtidspensionister, svarende til ca personer, en kort videregående uddannelse. Lidt flere - 8 pct. eller ca førtidspensionister har en mellemlang videregående uddannelse. Kun 2 pct. af de nye førtidspensionister har en lang videregående uddannelse. Sammenlignet med uddannelsesfordelingen i arbejdsstyrken er de ufaglærte stærkt overrepræsenteret blandt førtidspensionister, mens faglærte og personer med en videregående uddannelse er underrepræsenteret. Det gælder i særlig udstrækning for personer med en lang videregående uddannelse. Uddannelsesfordelingen blandt nytilkendte førtidspensionister har stort set været konstant i den betragtede periode fra Ufaglærte tilkendes hyppigst førtidspension Uddannelsesfordeling for nytilkendte førtidspensionister, 2004 og Andel og antal Uddannelsesfordeling i befolkningen Ufaglært Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uoplyst I alt Pct. Psykiske lidelser udbredt uanset uddannelsesbaggrund Der er forskel på, hvilken diagnose førtidspension tilkendes på blandt de forskelle uddannelsesgrupper. Det gælder dog for alle uddannelsesgrupperne, at de psykiske lidelser er den hyppigste årsag til førtidspensionstilkendelsen - om end med varierende omfang. I 2009 fik 60 pct. af de ufaglærte førtidspensionister tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk lidelse. Det er en højere andel end blandt andre uddannelsesgrupper. Blandt nye førtidspensionister med en erhvervsfaglig uddannelse har 37 pct. en psykisk diagnose, mens andelen for førtidspensionister med en videregående uddannelser ligger mellem 43 pct. 50 pct. alt efter uddannelsen længde. Ses bort de ufaglærte stiger andelen med en psykisk lidelse således med uddannelsens længde. Notat Side 9

10 Førtidspensionister med en erhvervsfaglig og kort videregående uddannelse tilkendes hyppigere førtidspension på baggrund af sygdomme i bevægeapparatet end de øvrige uddannelsesgrupper. For de ufaglærte og personer med en kort videregående uddannelse drejer sig om ca. 25 pct. i For de øvrige uddannelsesgrupper ligger andelen mellem pct. Psykiske lidelser udbredt i alle uddannelsesgrupper Nytilkendte førtidspensionister fordelt efter lidelse og uddannelsesbaggrund, Andel. Ufaglært Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Psykiske lidelser Kroniske lidelser Ikke-kroniske lidelser Bevægapparatsygdomme Øvrige sygdomme Uoplyst I alt I alt Psykiske lidelser steget mest for de mindst uddannede De psykiske lidelser er i stigende grad årsag til tilkendelsen af førtidspension og denne stigning har fundet sted inden for alle uddannelsesgrupper. Stigningen har været størst blandt de korteste uddannede. Blandt ufaglærte var psykiske lidelser baggrund for 42 pct. af førtidspensionstilkendelserne i Den andel var steget til 60 pct. i For personer med en mellemlang videregående uddannelse var de tilsvarende andele 38 pct. i 2004 og 46 pct. i Det er førtidspensionister med en ufaglært baggrund som har oplevet den største stigning i de psykiske lidelser. Fra 2004 til 2009 er ufaglærte med en psykisk lidelse øget med 66 pct. Det svarer til ca flere ufaglærte i 2009 har fået tilkendt førtidspension med baggrund i en psykisk lidelse end i For førtidspensionister med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse er antallet af førtidspensionister med en psykisk lidelse øget med mellem 53 og 60 pct. Blandt førtidspensionister med en mellemlang videregående uddannelsesbaggrund er antallet med psykiske lidelser øget med ca. 30 pct. i den betragtede periode. Notat Side 10

11 Psykiske lidelser steget mest for de mindst uddannede Nytilkendte førtidspensionister med psykiske lidelser fordelt efter uddannelsesbaggrund, 2004 og Andel og antal Andel af tilkendelser Ufaglært Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående I alt Ændring '04-'09 Pct. Notat Side 11