LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

Transkript

1 Til Danske Ark Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2012

2 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2012 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 2 3. Månedsløn og uddannelsesretning Akademiske arkitekter Landskabsarkitekter Bygningskonstruktører Tekniske designere/assistenter Månedsløn og stillingsbetegnelse Rådighedstillæg, løntillæg og gratialer mv Deltidsansættelser Personalegoder og bruttolønsordninger De deltagende virksomheder 18 BILAG Bilag 1 Gennemsnitlig månedsløn fordelt på stillingsbetegnelse

3 1. INDLEDNING Løn- og personalestatistikken bygger på oplysninger indhentet i perioden fra den 2. oktober 2012 til den 8. november 2012 blandt de af DANSKE ARKs medlemsvirksomheder, der har ansatte. Virksomhederne har haft mulighed for at indberette løn- og personaleoplysninger for deres medarbejdere via et elektronisk spørgeskema eller ved et Excel-udtræk fra deres lønsystem. Løn- og personalestatistikken 2012 er udarbejdet af Rambøll Management Consulting for Danske Ark. Løn- og personalestatistikken dækker over oplysninger fra 248 virksomheder, der tilsammen repræsenterer medarbejdere 1. De medarbejdere svarer til ca. 87,5 pct. af det samlede antal medarbejdere i DANSKE ARKs medlemsvirksomheder 2. De indsamlede data er behandlet fortroligt, og det er således kun DANSKE ARK og den enkelte virksomhed, der har adgang til de virksomhedsspecifikke data. Endvidere er oplysningerne anonymiseret således, at enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder ikke kan genfindes i data. Løn- og personalestatistikken omfatter den fastaftalte månedsløn, individuelle løntillæg og rådighedstillæg, gratialer, bruttolønsordninger samt fleksible personalegoder. For deltidsansatte er månedslønnen omregnet til en fuldtids-månedsløn. For medarbejdere med arbejdsgiveradministreret pensionsordning samt en frivillig ordning medtages medarbejderens eget men ikke arbejdsgiverens pensionsbidrag i den faste månedsløn. Ferietillæg og eventuel overarbejdsbetaling medregnes derimod ikke i den faste månedsløn, da dette ville vanskeliggøre en sammenligning med den overenskomstaftalte skalabruttoløn. For lønoplysningerne er der i nogle af opgørelserne foruden gennemsnittet også angivet nedre, median og øvre : Nedre er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end den, udgør 25 pct. af alle observationerne. Medianen er den observation, hvor alle de observationer, der er lavere end den, udgør 50 pct. af alle observationerne. Øvre er den observation, hvor alle de observationer, der er mindre end den, udgør 75 pct. af alle observationerne. Det skal endvidere bemærkes, at enkelte virksomheder ikke har opgivet alle oplysningerne for medarbejderne. Dette medfører, at der for hver kategori (fx månedsløn eller personalegoder) ikke nødvendigvis er oplysninger fra det samme antal medarbejdere. I forbindelse med udarbejdelsen af lønstatistikken er følgende korrektion af data foretaget: De deltidsansattes løn er omregnet til en fuldtidsløn i de tilfælde, hvor medlemsvirksomheden ikke har gjort det. Korrektionerne er foretaget uden kontakt til de enkelte medlemsvirksomheder. Inden resultaterne af løn- og personalestatistikken præsenteres i afsnit 3-7, beskrives de deltagende medarbejdere på baggrund af køn, alder og uddannelse i afsnit 2. I afsnit 8 beskrives de deltagende virksomheders fordeling på antal medarbejdere, region og typiske opgavetyper. Endelig indeholder bilag 1 en opgørelse af den gennemsnitlige månedsløn fordelt på stillingskategori. 1 Enkelte virksomheder/konsortier har indberettet i fællesskab, hvorfor antallet af virksomheder i rapportens tabeller er 246 i stedet for 248. Reelt set er der således data fra 248 virksomheder. 2 Det præcise antal medarbejdere blandt DANSKE ARKs medlemsvirksomheder i 2012 kendes ikke. Svarprocenten er udregnet på baggrund af antallet af medarbejdere i 2008 samt en vurdering af, at antallet af medarbejdere er faldet med ca. 15 pct. i perioden

4 2. DE DELTAGENDE MEDARBEJDERE I dette afsnit præsenteres køn, alder og uddannelsesretning for de deltagende medarbejdere. Tabel 2.1 viser de deltagende medarbejderes fordeling på køn og alder. Tabel 2.1: Medarbejdere fordelt på køn og alder Alder Mænd Kvinder Samlet Mænd (pct.) Kvinder (pct.) Samlet (pct.) ,4 % 0,4 % 0,8 % ,7 % 1,3 % 2,0 % ,7 % 3,4 % 9,1 % ,4 % 8,2 % 19,5 % ,7 % 8,5 % 19,2 % ,0 % 5,6 % 14,7 % ,2 % 5,5 % 11,7 % ,2 % 3,4 % 8,6 % ,0 % 2,8 % 6,8 % ,8 % 1,1 % 4,9 % ,6 % 1,0 % 2,6 % Ikke angivet ,0 % 0,1 % 0,1 % I alt ,7 % 41,3 % 100 % Note: Medarbejdernes alder er opgjort som 2012 minus medarbejdernes fødselsår. Det skal endvidere bemærkes, at der for 3 medarbejdere ikke er angivet alder. Som det fremgår af tabellen, er der oplysninger om køn for i alt medarbejdere, som fordeler sig med ca. 59 pct. mænd og ca. 41 pct. kvinder. Der er desuden oplysninger om alder for i alt medarbejdere. Tabellen viser endvidere aldersfordelingen for de deltagende mænd og kvinder. Således er 11,4 pct. af de deltagende medarbejdere mænd i alderen 30-34, mens andelen af kvinder i samme alderskategori er 8,2 pct., jf. Tabel 2.1. Den sidste kolonne i tabellen viser den samlede aldersfordeling blandt medarbejderne. De deltagende medarbejdere er i udpræget grad i alderen år, hvilket er gældende for ca. 65 pct. af det samlede antal medarbejdere. Figur 2.1 illustrerer resultaterne fra Tabel 2.1 grafisk. Figur 2.1: Medarbejdere fordelt på køn og alder 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % Alder Mand Kvinde 2

5 De deltagende medarbejderes uddannelse fremgår af Tabel 2.2. Tabel 2.2: Medarbejdere fordelt på uddannelse Uddannelse Antal Andel * Akademisk arkitekt ,6 % Landskabsarkitekt KVL/KU LIFE 93 3,1 % Cand.polyt., cand.scient.techn. i arkitektur og design, byggeledelse 29 1,0 % Bygningskonstruktør ,4 % Teknisk designer/assistent 101 3,4 % Byggetekniker 18 0,6 % Ingeniør 39 1,3 % Møbel- og indretningsarkitekt 6 0,2 % Cand.design 7 0,2 % Kontor, regnskab, bogholderi 245 8,2 % Elev 48 1,6 % Rengøring, kantine, bud, piccolo 59 2,0 % Anden teknisk uddannelse 41 1,4 % Anden akademisk uddannelse 53 1,8 % Andet 48 1,6 % Ikke angivet 24 0,8 % I alt % * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Som det fremgår af Tabel 2.2, er ca. halvdelen (48,6 pct.) af de deltagende medarbejdere uddannet akademiske arkitekter. Tabellen viser endvidere, at 24,4 pct. af medarbejderne er uddannet bygningskonstruktører, mens de øvrige uddannelsesgrupper er relativt små (fra 0,2 pct. til 8,2 pct.). For 24 medarbejdere er der ikke angivet nogen uddannelse. I de følgende afsnit 3 til 7 præsenteres resultaterne af løn- og personalestatistikken, mens afsnit 8 indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse, geografiske placering og typiske opgavetyper. 3

6 3. MÅNEDSLØN OG UDDANNELSESRETNING I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn inkl. tillæg for de enkelte uddannelsesretninger. Resultaterne præsenteres for de akademiske arkitekter, bygningskonstruktørerne, landskabsarkitekterne samt for de tekniske designere/assistenter 3. Den faste månedsløn for de øvrige uddannelsesretninger præsenteres ikke på løntrinsniveau, da datagrundlaget er for lille. Det skal dog understreges, at lignende analyser kan foretages for de øvrige uddannelsesretninger, men sådanne analyser vil være behæftet med en stor usikkerhed. 3.1 Akademiske arkitekter Tabel 3.1 indeholder den faste månedsløn inkl. løntillæg men ekskl. rådighedstillæg for de akademiske arkitekter samt den overenskomstaftalte månedsløn (skalalønnen) fordelt på løntrin. Tabel 3.1: Månedsløn inkl. løntillæg for akademiske arkitekter Løntrin Antal Andel * Skalaløn Nedre Median Øvre Gennemsnit ** ,0 % ,7 % ,8 % ,4 % ,4 % ,1 % ,0 % ,8 % ,0 % ,0 % ,7 % ,6 % ,9 % Ikke angivet *** 81 5,6 % I alt % Note: Skalabruttolønnen er fra "Arkitektforbundet - Skalabruttoløn for akademiske arkitekter d. 1. april 2012". Det skal bemærkes, at øvre og gns. for løntrin 2 er større end det øvre og gns. for løntrin 3, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 2. * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 pct. ** At gennemsnittet er højere end den øvre for enkelte løntrin skyldes enkelte meget høje observationer. *** Det skal bemærkes, at der for 81 af de akademiske arkitekter mangler oplysninger om løntrin. Tabellen indeholder antal medarbejdere fordelt på løntrin samt skalalønnen, den nedre, median, øvre og den gennemsnitlige faste månedsløn fordelt på løntrin. Som det fremgår af tabellen, er de deltagende medarbejdere fordelt på samtlige løntrin. Langt de fleste akademiske arkitekter befinder sig dog på løntrin 13 (ca. 40,9 pct.). Den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. løntillæg for akademiske arkitekter ligger i intervallet kr. (løntrin 1) til kr. (løntrin 13). Set over alle løntrin er den gennemsnitlige faste månedsløn ca kr. Der er i alt 559, svarende til ca. 38 pct. af de akademiske arkitekter, der modtager løntillæg. Ved hjælp af tabellen er det endvidere muligt at sammenligne skalalønnen og den gennemsnitlige faste månedsløn. Den gennemsnitlige månedsløn inkl. løntillæg sammenlignet med skalalønnen er illustreret i Figur På grund af populationens størrelse opgøres kun den gennemsnitlige månedsløn for de tekniske designere/assistenter og landskabsarkitekterne. 4

7 Figur 3.1: Skalaløn og den gennemsnitlige månedsløn inkl. løntillæg for akademiske arkitekter Løntrin Gennemsnit Overenskomstaftalt Note: Figuren dækker over lønnen for de medarbejdere, hvor løntrinnet er angivet dvs medarbejdere. Figuren viser, at den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. løntillæg er højere end skalalønnen på samtlige løntrin. Den mindste forskel på ca. 650 kr. fremkommer ved løntrin 3. Den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. løntillæg afviger især fra skalalønnen ved løntrin 2 og 13. Løntrin 13 dækker over samtlige akademiske arkitekter med 12 år og mere end 12 års erfaring. Løntrinnet dækker således over arkitekter med 20, 30 eller 40 års erfaring, hvilket kan forklare den relativt store afvigelse mellem den gennemsnitlige månedsløn og skalalønnen. Af Figur 3.2 fremgår gennemsnitslønnen inkl. løntillæg for de arkitekter, der befinder sig på løntrin 13. Gennemsnitslønnen er fordelt på antal år i arkitektfaglig beskæftigelse inden for løntrin 13 og starter således ved 12 år. Figuren viser desuden antallet af akademiske arkitekter med det pågældende antal år i arkitektfaglig beskæftigelse. Figur 3.2: Gennemsnitsløn inkl. løntillæg fordelt på antal år i arkitektfaglig beskæftigelse inden for løntrin 13 Gennsmsnitsløn Antal år i arkitektfaglig beskæftigelse Antal Antal (h. akse) Gennemsnitsløn Tabel 3.2 indeholder den faste månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg for de akademiske arkitekter samt den overenskomstaftalte månedsløn (skalalønnen) fordelt på løntrin. 5

8 Tabel 3.2: Månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg for akademiske arkitekter Løntrin Antal Andel * Skalaløn Nedre Median Øvre Gennemsnit ** ,0 % ,7 % ,8 % ,4 % ,4 % ,1 % ,0 % ,8 % ,0 % ,0 % ,7 % ,6 % ,9 % Ikke angivet *** 81 5,6 % I alt % Note: Skalabruttolønnen er fra "Arkitektforbundet - Skalabruttoløn for akademiske arkitekter d. 1. april 2012". Det skal bemærkes, at øvre og gns. for løntrin 2 er større end det øvre og gns. for løntrin 3, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 2. * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. ** At gennemsnittet er højere end den øvre for enkelte løntrin skyldes enkelte meget høje observationer. *** Det skal bemærkes, at der for 81 af de akademiske arkitekter mangler oplysninger om løntrin. Den gennemsnitlige faste månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg for akademiske arkitekter ligger i intervallet kr. (løntrin 1) til kr. (løntrin 13). Set over alle løntrin er den gennemsnitlige faste månedsløn ca kr. Den gennemsnitlige månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg er sammenholdt med skalalønnen i Figur 3.3. Figur 3.3: Skalaløn og den gennemsnitlige månedsløn inkl. løn og rådighedstillæg for akademiske arkitekter Løntrin Gennemsnit Overenskomstaftalt Note: Figuren dækker over lønnen for de medarbejdere, hvor løntrinnet er angivet dvs medarbejdere. Som det fremgår af Figur 3.3, er forholdet mellem den gennemsnitlige månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg og skalalønnen næsten identisk med forholdet skildret i Figur 3.1. Dette skyldes, at det kun er ca. 9 pct. af de akademiske arkitekter, der i 2012 modtager et rådighedstillæg. 6

9 3.2 Landskabsarkitekter Nedenfor i Tabel 3.3 præsenteres den gennemsnitlige månedsløn samt skalalønnen for landskabsarkitekterne fordelt på løntrin. Tabellen viser, at ca. 23 pct. af landskabsarkitekterne er på løntrin 13, hvilket er det højeste løntrin for landskabsarkitekter. Overordnet set er antallet af medarbejdere på de forskellige løntrin meget begrænset, hvorfor resultaterne i tabellen skal fortolkes med varsomhed. Tabel 3.3: Den gennemsnitlige månedsløn for landskabsarkitekter Løntrin Antal Andel * Skalaløn Gennemsnit inkl. løntillæg Gennemsnit inkl. løntillæg og Rådighedstillæg 1 9 9,7 % ,8 % ,5 % ,1 % ,5 % ,5 % ,2 % ,4 % ,5 % ,5 % ,5 % ,5 % ,6 % I alt % Note: Det skal bemærkes, at gennemsnitslønnen for løntrin 4 er større end gennemsnitslønnen for løntrin 5, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for medarbejderen på løntrin 4. * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Som det fremgår af Tabel 3.3, er den gennemsnitlige månedsløn inkl. tillæg ved alle løntrin højere end den overenskomstaftalte løn. På løntrin 1 er forskellen mellem gennemsnitsløn og skalaløn lavest (206 kr.), mens den er højst på løntrin 4 (4.494 kr.). Det kan bemærkes, at gennemsnitslønnen inkl. løntillæg og den gennemsnitlige månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg er ens for samtlige løntrin bortset fra løntrin 8. Ved løntrin 8 er gennemsnitslønnen inkl. løn- og rådighedstillæg ca. 800 kr. højere end den gennemsnitlige månedsløn ekskl. rådighedstillæg. Dette forklares ved, at der kun er én landskabsarkitekt, der har et rådighedsbeløb, og at medarbejderen er indplaceret på løntrin 8. Der er i alt 20, svarende til ca. 22 pct. af de 93 landskabsarkitekter, der modtager løntillæg. 3.3 Bygningskonstruktører På samme måde som for de akademiske arkitekter og landskabsarkitekterne præsenteres den faste månedsløn for bygningskonstruktørerne nedenfor. Tabel 3.4 indeholder den faste månedsløn inkl. løntillæg for bygningskonstruktørerne samt skalalønnen fordelt på løntrin. 7

10 Tabel 3.4: Månedsløn inkl. løntillæg for bygningskonstruktører Løntrin Antal Andel * Skalaløn Nedre Median Øvre Gennemsnit ** ,5 % ,5 % ,8 % ,0 % ,2 % ,1 % ,7 % ,9 % ,3 % ,9 % ,1 % Ikke angivet *** 45 6,1 % I alt % Note: Skalabruttolønnen er fra "TL/KF overenskomsterne Skalabruttoløn for bygningskonstruktører d. 1. april Det skal bemærkes, at øvre for løntrin 6 er større end det øvre for løntrin 7, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 6. * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. ** At gennemsnittet er højere end den øvre skyldes enkelte meget høje observationer. *** Det skal bemærkes, at der for 45 af bygningskonstruktørerne mangler oplysninger om løntrin. Som for de akademiske arkitekter er der for bygningskonstruktørerne en overvægt af medarbejdere på det højeste løntrin (ca. 41,1 pct.), mens det mindste antal medarbejdere findes på løntrin 10 (ca. 2,9 pct.), jf. Tabel 3.4. Den gennemsnitlige løn inkl. løntillæg for bygningskonstruktører ligger i intervallet fra ca kr. (løntrin 1) til ca kr. (løntrin 11), mens den gennemsnitlige faste månedsløn over alle løntrin er ca kr. Der er i alt 274, svarende til ca. 37 pct. af de 733 bygningskonstruktører, der modtager løntillæg. Den gennemsnitlige månedsløn inkl. løntillæg sammenlignet med skalalønnen er illustreret i Figur 3.4. Figur 3.4: Skalalønnen og den gennemsnitlige månedsløn inkl. løntillæg for bygningskonstruktører Løntrin Gennemsnit Overenskomstaftalt Note: Figuren dækker over lønnen for de medarbejdere, hvor løntrinnet er angivet dvs. 688 medarbejdere. Af Figur 3.5 fremgår gennemsnitslønnen inkl. løntillæg for de bygningskonstruktører, der befinder sig på løntrin 11. Gennemsnitslønnen er fordelt på antal år i beskæftigelse som bygningskon- 8

11 struktør inden for løntrin 11 og starter således ved 10 år. Figuren viser desuden antallet af bygningskonstruktører med det pågældende antal år i beskæftigelse. Figur 3.5: Gennemsnitsløn inkl. løntillæg fordelt på antal år i beskæftigelse som bygningskonstruktør inden for løntrin 11 Gennsmsnitsløn Antal Antal år i beskæftigelse som bygningskonstruktør 0 Antal (h. akse) Gennemsnitsløn Tabel 3.5 indeholder den faste månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg for bygningskonstruktørerne samt skalalønnen fordelt på løntrin. Tabel 3.5: Månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg for bygningskonstruktører Løntrin Antal Andel * Skalaløn Nedre Median Øvre Gennemsnit ** ,5 % ,5 % ,8 % ,0 % ,2 % ,1 % ,7 % ,9 % ,3 % ,9 % ,1 % Ikke angivet *** 45 6,1 % I alt ,0 % Note: Skalabruttolønnen er fra TL/KF overenskomsterne Skalabruttoløn for bygningskonstruktører d. 1. april Det skal bemærkes, at øvre for løntrin 6 er større end det øvre for løntrin 7, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 6. * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. ** At gennemsnittet er højere end den øvre skyldes enkelte meget høje observationer. *** Det skal bemærkes, at der for 45 af bygningskonstruktørerne mangler oplysninger om deres løntrin. Som i Tabel 3.4 er den øvre for løntrin 6 højere end for løntrin 7, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget høj løn for enkelte medarbejdere på løntrin 6. Sammenhængen mellem den faste månedsløn inkl. alle tillæg og skalalønnen fremgår af Figur

12 Figur 3.6: Skalalønnen og den gennemsnitlige månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg for bygningskonstruktører Løntrin Gennemsnit Overenskomstaftalt Note: Figuren dækker over lønnen for de medarbejdere, hvor løntrinnet er angivet dvs. 688 medarbejdere. Som det fremgår af både Figur 3.4 og Figur 3.6, er den gennemsnitlige månedsløn inkl. tillæg klart højere end den overenskomstaftalte løn ved alle løntrin. Det fremgår desuden af Figur 3.6, at forholdet mellem den gennemsnitlige månedsløn inkl. lønog rådighedstillæg og skalalønnen er næsten identisk med forholdet skildret i Figur 3.4. Dette skyldes, at det kun er ca. 8 pct. af bygningskonstruktørerne, der i 2012 modtager et rådighedstillæg. 3.4 Tekniske designere/assistenter Tabel 3.6 viser, at ca. 78 pct. af de tekniske designere/assistenter er på løntrin 11, mens der ingen medarbejdere er på løntrin 4 og 8. Antallet af medarbejdere på de øvrige løntrin er meget begrænset, hvorfor resultaterne i tabellen skal fortolkes med varsomhed. Endvidere er løntrinnet for 6 tekniske designere/assistenter ikke angivet. Tabel 3.6: Den gennemsnitlige månedsløn for tekniske designere/assistenter Løntrin Antal Andel * Skalaløn Gennemsnit inkl. løntillæg Gennemsnit inkl. løntillæg og rådighedstillæg 1 5 5,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,0 % ,2 % Ikke angivet 6 5,9 % I alt % Note: "-" Det har ikke været muligt at udregne den gennemsnitlige løn, da der ingen observationer er inden for det enkelte løntrin. Det skal bemærkes, at gennemsnitslønnen for løntrin 7 er lavere end gennemsnitslønnen for løntrin 6, hvilket skyldes, at der er indgivet en meget højere løn for medarbejderen på løntrin 6. * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. 10

13 Den gennemsnitlige månedsløn inkl. tillæg er ved alle løntrin højere end den overenskomstaftalte løn. På løntrin 7 er forskellen mellem skalaløn og gennemsnitsløn inkl. løn- og rådighedstillæg lavest (870 kr.), mens den er højst på løntrin 6 (8.901 kr.). Det skal dog bemærkes, at der kun er én medarbejder på løntrin 6, hvorfor resultatet skal fortolkes med varsomhed. Gennemsnitslønnen inkl. løntillæg og den gennemsnitlige månedsløn inkl. løn- og rådighedstillæg er ens på samtlige løntrin bortset fra løntrin 11. Ved løntrin 11 er gennemsnitslønnen inkl. lønog rådighedstillæg ca. 70 kr. højere end den gennemsnitlige månedsløn ekskl. rådighedstillæg. Der er i alt 47 medarbejdere, svarende til ca. 47 pct. af de 101 tekniske designere/assistenter, der modtager løntillæg. Antallet af tekniske designere/assistenter, der modtager rådighedstillæg, er 2 medarbejdere, hvilket forklarer forholdet præsenteret i tabellen ovenfor. 11

14 4. MÅNEDSLØN OG STILLINGSBETEGNELSE Den gennemsnitlige månedsløn, nedre, median, øvre samt antallet af medarbejdere fordelt på de forskellige stillingsbetegnelser fremgår af Tabel 4.1. Tabel 4.1: Månedsløn inkl. løntillæg fordelt på stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Antal Andel Nedre Median Øvre I dette afsnit præsenteres den faste månedsløn inkl. løntillæg fordelt på de forskellige stillingsbetegnelser. Gennemsnit Tegnestueleder/chef 68 2 % Afdelingsleder 51 2 % "Den sælgende arkitekt" 20 1 % Projektleder % Projekteringsleder 64 2 % Sagsarkitekt % Arkitekt % Arkitekt med særligt ansvar 71 2 % Konstruktør % Konstruktør med særligt ansvar % Teknisk designer 95 3 % Teknisk designer med særligt ansvar 26 1 % Administrativ chefstilling 67 2 % Administrativ medarbejder % Øvrige fx kantine/piccolo * % Ikke angivet ** % I alt *** % * Den lave faste månedsløn for denne gruppe kan skyldes, at virksomhederne ikke har oplyst månedslønnen baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer, til trods for at de har angivet en ugentlig arbejdstid på 37 timer. ** Det skal bemærkes, at der for en stor række af medarbejderne mangler oplysninger om deres stillingsbetegnelse. *** Den samlede gennemsnitlige lønindkomst, nedre, median og øvre er eksklusiv stillingsbetegnelserne "Øvrige fx kantine/piccolo" og "uoplyst". Tabel 4.1 viser, at 28 pct. af de deltagende medarbejdere er arkitekter, mens yderligere 11 pct. er sagsarkitekter eller arkitekter med særligt ansvar. Herudover er 18 pct. konstruktører med og uden særligt ansvar, og 8 pct. af medarbejderne er angivet som projektledere. Disse seks stillingsbetegnelser dækker ca. 66 pct. af de deltagende medarbejdere. Den gennemsnitlige månedlige løn er samlet set ca kr. Dette gennemsnit er ekskl. stillingsbetegnelsen "Øvrige fx kantine/piccolo" og medarbejdere, hvor stillingsbetegnelsen ikke er angivet. Den gennemsnitlige løn dækker over store variationer mellem de forskellige stillingsbetegnelser. Mens tegnestueleder/chef i gennemsnit har en fast månedsløn på ca kr., har en teknisk designer i gennemsnit en månedsløn på ca kr. Tabellen viser endvidere den nedre, median samt den øvre for de forskellige stillingsbetegnelser. Variation i den gennemsnitlige månedsløn mellem stillingsbetegnelser er illustreret i Figur

15 Figur 4.1: Den gennemsnitlige månedsløn inkl. løntillæg fordelt på stillingsbetegnelse Ikke angivet Øvrige fx kantine/piccolo Administrativ medarbejder Administrativ chefstilling Teknisk designer med særligt ansvar Teknisk designer Konstruktør med særligt ansvar Konstruktør Arkitekt med særligt ansvar Arkitekt Sagsarkitekt Projekteringsleder Projektleder "Den sælgende arkitekt" Afdelingsleder Tegnestueleder/chef I bilag 1 fremgår gennemsnitslønnen fordelt på løntrin for projektledere, sagsarkitekter, arkitekter, arkitekter med særligt ansvar, konstruktører og konstruktører med særligt ansvar. 13

16 5. RÅDIGHEDSTILLÆG, LØNTILLÆG OG GRATIALER MV. I dette afsnit beskrives brugen af rådighedstillæg, løntillæg samt gratialer mv. Brugen af tillæg og gratialer mv. beskrives på baggrund af andelen af medarbejdere, der modtager disse, samt tillæggene og gratialers værdi. Endvidere opdeles virksomhederne efter størrelse, hvilket gør det muligt at identificere eventuelle forskelle i brugen af tillæg og gratialer mellem de forskellige virksomhedsstørrelser. Tabel 5.1 indeholder informationer om rådighedstillæggene fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabel 5.1: Rådighedstillæg fordelt på virksomhedsstørrelse (alle faggrupper) Virksomhedens størrelse Andel Nedre Median Øvre Antal medarbejdere Gennemsnit Under 25 medarbejdere 28 3 % medarbejdere 49 6 % medarbejdere 5 1 % Over 75 medarbejdere % I alt % Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et rådighedstillæg. Dvs. medarbejdere, der ikke modtager et rådighedstillæg indgår ikke i opgørelsen. Som det fremgår af Tabel 5.1, modtager 188 af de deltagende medarbejdere rådighedstillæg, hvilket svarer til ca. 6 pct. Endvidere viser tabellen, at de største virksomheder (over 75 medarbejdere) benytter sig mere af rådighedstillæg end de øvrige virksomheder (ca. 14 pct. af medarbejderne modtager rådighedstillæg). Tabellen indeholder ligeledes informationer om størrelsen på rådighedstillæggene. Tabellen viser, at det gennemsnitlige rådighedstillæg er ca kr. om måneden. Endvidere fremgår det, at det gennemsnitlige rådighedstillæg er størst i de næststørste virksomheder med medarbejder (ca kr.), mens det er lavest i virksomheder med medarbejdere (ca kr.). Det skal dog bemærkes, at der kun er fem medarbejdere i virksomhederne med ansatte, der har et rådighedsbeløb. For løntillæggene foretages den samme analyse som for rådighedstillæggene. Resultaterne fremgår af Tabel 5.2. Tabel 5.2: Løntillæg fordelt på virksomhedsstørrelse (alle faggrupper) Virksomhedens størrelse Andel Nedre Median Øvre Antal medarbejdere Gennemsnit Under 25 medarbejdere % medarbejdere % medarbejdere % Over 75 medarbejdere % I alt % Note: Beregningerne er kun lavet for medarbejdere, der faktisk modtager et løntillæg. Dvs. at medarbejdere, der ikke modtager et løntillæg, indgår ikke i opgørelsen. 965 af de deltagende medarbejdere, svarende til ca. 32 pct., modtager løntillæg, jf. Tabel 5.2. Løntillægget benyttes således væsentligt mere end rådighedstillægget. Virksomhederne med medarbejdere er den gruppe, hvor medarbejderne hyppigst modtager løntillæg, mens de mindste virksomheder (under 25 medarbejdere) benytter løntillæggene mindst. Den gennemsnitlige størrelse af løntillægget er ca kr. om måneden, jf. Tabel 5.2. Tabellen viser endvidere, at det gennemsnitlige løntillæg er størst i de store virksomheder (over 75 medarbejdere), mens det er lavest i virksomhederne med medarbejdere. 14

17 Endelig undersøges brugen af gratialer samt værdien af disse. Disse informationer fremgår af Tabel 5.3. Tabel 5.3: Gratiale mv. (alle faggrupper) Antal medarbejdere Andel Nedre Median Øvre Gennemsnit * I alt 63 2 % Note: Gratiale mv. dækker over gratiale, tantieme, overskudsandel, bonus mv., som medarbejderen har modtaget i * At gennemsnittet er højere end den øvre skyldes enkelte meget høje observationer. Da brugen af gratialer er begrænset, giver det ikke mening at splitte brugen op på forskellige virksomhedsstørrelser. Der er således kun 63 medarbejder, svarende til ca. 2 pct. af de deltagende medarbejdere, der i 2012 har fået udbetalt gratialer mv., jf. Tabel 5.3. Tabellen viser endvidere, at den gennemsnitlige værdi af disse gratialer i 2012 var ca kr. Dette gennemsnit dækker over store variationer mellem de forskellige gratialer, hvilket er illustreret ved den nedre (ca kr.) og den øvre (ca kr.). Af Tabel 5.4 fremgår den samlede gennemsnitsløn inkl. løntillæg, rådighedstillæg og gratiale mv. for akademiske arkitekter og bygningskonstruktører. Tabel 5.4: Samlet gennemsnitsløn for akademiske arkitekter og bygningskonstruktører Uddannelse Akademiske Gennemsnit inkl. løntillæg Gennemsnit inkl. løn- og rådighedstillæg Gennemsnit inkl. løntillæg, rådighedstillæg og gratiale mv. arkitekter Bygningskonstruktør

18 6. DELTIDSANSÆTTELSER I dette afsnit undersøges virksomhedernes brug af deltidsansættelser. Tabel 6.1 viser andelen af medarbejdere, der er deltidsansat, samt deres ugentlige arbejdstid. Tabel 6.1: Deltidsansættelser fordelt på virksomhedens størrelse Virksomhedens størrelse Andel medarbejdere med Gennemsnitlig ugentlig deltidsansættelse arbejdstid (timer) Under 25 medarbejdere 31,4 % 24, medarbejdere 17,6 % 28, medarbejdere 39,1 % 30,1 Over 75 medarbejdere 12,0 % 29,6 I alt 22,9 % 27,1 Note: Deltidsansættelser er opgjort som medarbejdere, der har mindre end 37 timers arbejde om ugen. Samlet set er ca. 23 pct. af medarbejderne i de af DANSKE ARKs medlemsvirksomheder, som har deltaget i undersøgelsen, ansat på deltid og har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på ca. 27 timer, jf. Tabel 6.1. Tabellen viser endvidere, at der er stor forskel på brugen af deltidsansættelser mellem de forskellige virksomhedsstørrelser. Deltidsansættelser benyttes mindst i de store virksomheder (over 75 medarbejdere), hvor ca. 12 pct. af medarbejderne er deltidsansatte. I virksomheder med medarbejdere er det derimod ca. 39 pct. af medarbejderne, der er deltidsansatte. 16

19 7. PERSONALEGODER OG BRUTTOLØNSORDNINGER Dette afsnit indeholder oplysninger om virksomhedernes brug af personalegoder og bruttolønsordninger. Figur 7.1 viser andelen af medarbejdere, som modtager forskellige former for personalegoder. Figur 7.1: Andelen af medarbejdere med følgende personalegoder (i pct.) Andet Kontingent til brancheforeninger Ekstra ferie/fridage udover overenskomsten Internet Avis/tidsskrifter Fri bil Fri telefon/mobil Sundhedsforsikring Frokostordning Hjemme-pc 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % De mest brugte personalegoder er frokostordninger (ca. 43 pct.), sundhedsforsikringer (ca. 25 pct.) samt fri telefon/mobil (ca. 20 pct.), jf. Figur 7.1. Figuren viser endvidere, at ca. 9 pct. har fri internet og ca. 6 pct. har hjemme-pc. Kategorien "Andre personalegoder" dækker blandt andet over buskort, frugt, kaffe, massage mm. Brugen af bruttolønsordninger undersøges ved at finde andelen af medarbejdere med en bruttolønsordning fordelt på virksomhedsstørrelse. Disse resultater fremgår af Tabel 7.1. Tabel 7.1: Bruttolønsordninger Virksomhedsstørrelse Antal medarbejdere Andel Under 25 medarbejdere 17 1,6 % medarbejdere 49 5,9 % medarbejdere 0 0,0 % Over 75 medarbejdere 11 1,5 % I alt 77 2,6 % Ud af de deltagende medarbejdere har ca. 2,6 pct. en bruttolønsordning, jf. Tabel 7.1. Tabellen viser endvidere, at der er stor variation mellem virksomhedsstørrelserne i brugen af disse. Af medarbejdere beskæftiget i virksomheder med medarbejdere har ca. 5,9 pct. en bruttolønsordning, mens der i virksomheder med medarbejdere ikke er nogen ansatte, der har en bruttolønsordning. 17

20 8. DE DELTAGENDE VIRKSOMHEDER Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de deltagende virksomheder på baggrund af deres størrelse, geografiske placering og typiske opgavetyper. Tabel 8.1 viser en oversigt over antallet af virksomheder og medarbejdere fordelt på virksomhedsstørrelse. Som det fremgår af tabellen, har langt størstedelen af de deltagende virksomheder (86 pct.) under 25 medarbejdere. Disse virksomheder har i alt ansatte, hvilket svarer til ca. 36 pct. af de deltagende medarbejdere. Tabel 8.1: Virksomhedernes størrelse Virksomheds størrelse Antal virksomheder Andel Virksomheder * Antal medarbejdere Andel medarbejdere * Under 25 medarbejdere % % medarbejdere 23 9 % % medarbejdere 6 2 % % Over 75 medarbejdere 6 2 % % I alt % * % * Note: Enkelte virksomheder/konsortier har indberettet i fællesskab, hvorfor antallet af virksomheder i rapportens tabeller er 246 i stedet for 248. Reelt set er der således data fra 248 virksomheder. * Grundet afrunding summer andelene ikke til 100,0 %. Tabel 8.2 viser, hvorledes de deltagende virksomheder er fordelt på landets regioner. Tabel 8.2: Virksomhederne fordelt på region Nordjylland Midtjylland Syddanmark Sjælland Hovedstaden Øvrige I alt 6,9 % 20,7 % 15,4 % 11,8 % 44,7 % 0,4 % Note: Grundet afrunding summer de 6 andele ikke til 100,0 %. Ud af de 246 deltagende virksomheder har lidt under halvdelen (ca. 45 pct.) deres hovedkontor i Region Hovedstaden, jf. Tabel 8.2. Region Nordjylland er den region med den laveste andel deltagende virksomheder (ca. 7 pct.). Posten "Øvrige" dækker over, at én virksomhed har indrapporteret, at deres hovedkvarter ligger i Grønland. Af Tabel 8.3 fremgår virksomhedernes typiske opgavetyper. Tabel 8.3: Virksomhedernes typiske opgavetyper Byggeri og restaurering Industrielt design * Byplanlægning Landskabsarkitektur Bygherrerådgivning Energi- og huseftersyn Flere opgavetyper I alt 0,8 % 8,1 % 36,2 % 0,4 % 2,0 % 4,1 % 48,4 % Note: Ingen af de deltagende virksomheder har oplyst "Kommunikationsdesign" eller "Indretning/rumdesign" som deres typiske opgavetype. * Industrielt design, produktudvikling og møbeldesign. Ca. halvdelen (48,4 pct.) af de deltagende virksomheder har ikke en specifik typisk opgavetype, men foretager en variation af flere opgavetyper. Virksomheder med byggeri og restaurering som deres primære opgavetype udgør med ca. 36 pct. dermed den største del af virksomheder med kun én specifik opgavetype. De resterende virksomheder med en specifik opgavetype udgør tilsammen kun lidt over 15,5 pct. 18