RUNDT OM INDHOLD. Glædelig jul. godt nytår! Nr. 2/2011. Leder: En nybagt pensionist beretter Spejderne indsamlede alt for meget affald...

Transkript

1 RUNDT OM SPORSKIFTE Medlemsblad for de danske foreninger i Sporskifte Nr. 2/2011 INDHOLD Leder: En nybagt pensionist beretter Spejderne indsamlede alt for meget affald Præsten gennem 24 år på pension Rapport fra skolen Laterneoptog lyser op i Sporskifte Tina og Grimur valgte barndommens land Sigi Pfingsten - natureksperten blandt os Glædelig jul og godt nytår! Ingen oktober uden et lanternoptog i Sporskifte. Mila og de 59 andre børn i børnehaven klippe-klistrede deres egen lanterne. Kan man elske en lanterne? Mila kan. Jul og hjul i Sporskifte Velkommen til RoS, velkommen til jul og hjul og glædelig december til alle. Julen hjuler os i møde, og tidens hjul snurrer året rundt og kaster begivenheder af sig, som fortjener en plads i vores eget Spiegel/spejl: Rundt om Sporskifte - sagt med voldsom stor ydmyghed. Her i vores eget lille mikrokosmos er det en stor begivenhed, når en personlighed forlader os. Elsebeth Villadsen, menighedens præst gennem 24 år, flytter til Tarp. Sygdom er hver mands herre, og Elsebeth har fået så meget bøvl med bentøjet, at hun stopper fire år før planlagt. Det betyder også et farvel til SSF s næstformand gennem en årrække, til en stor forkæmper for Det Danske Hus, primus motor i ældreklubben og mor-barn-klubben. Heldigvis er der mange sprælske folk i Sporskifte, hvor mindretalslivet kun lever i kraft af evnen og viljen til at løfte i fælles flok. Til de sprælske hører den nyvalgte formand for skolens samarbejdsråd, Tina Enke. Sammen med sin mand Grimur forlod hun for et par år siden den københavnske stenbro for at returnere til landsdelen ikke mindst for at give parrets to børn en god barndom, der hvor parret også trivedes, da de var små. Bladet byder også på en rapport fra skolen, hvor den ny skoleinspektør, Susanne Ipsen, glæder sig over at være kommet godt i gang. Vi kommer også en tur omkring Sigi Pfingsten, der er naturelsker, og som har gjort det til et levebrød at dele ud af sin enorme viden om især fuglelivet. Spejderne, børnehaven de er alle med i RoS decemberhæfte. Redaktionen ønsker alle en rigtig glædelig jul og et fantastisk 2012.

2 Leder: Næste kapitel Jeg havde ikke ligefrem set frem til min pensionering, og jeg må indrømme, at jeg ofte havde spekuleret stille, men dog lidt grådkvalt over, hvad jeg så skulle tage mig til. Jeg kan dog trøste alle, der kommer i samme situation, og det gør vel de fleste, at pensioneringen indebærer et absolut nyt kapitel i ens liv, der naturligvis bygger på den gamle roman, nemlig ens liv indtil nu. Det er dog blevet et forfriskende kapitel, for jeg har fundet så mange nye spændende emner, jeg gerne vil eksperimentere med og udforske, som jeg gerne vil afprøve. Derfor har jeg fået forrygende travlt. Udover alle de gamle interesser som Dansk Spejderkorps Sydslesvig, Sct. Georgsgildet og Foreningen Norden, SSW og andet, som tager megen tid og energi, er vi, min mand og jeg, blevet helt opslugt af haven. Ja, vores to haver er ikke enormt store, snarere mindre, Rundt om Sporskifte udgives af de danske foreninger i Sporskifte. Bladet udkommer 2-3 gange om året. Redaktion: Susanne Ipsen og Niels Ole Krogh Tlf krogh@borderpress.dk Annonceansvarlig: Anne-Margrete Jessen Tryk: Layout & Copy, Flensborghus Næste nummer af Rundt om Sporskifte forventes at udkomme medio 2012 men vi synes, at det er meget tilfredsstillende at kunne dyrke vores egne kartofler og grøntsager. Solbær- og ribsbuskene og mirabeltræerne bugner bare med bær. Der er jordbær og æbletræer. De æbletræer, jeg fik til min afskedsreception på skolen, klarede sig flot, og den skønne bænk, jeg fik foræret, pynter i forhaven og bliver flittigt brugt. De bær og frugter, man finder i hækken langs med markveje, har også pirret vores nysgerrighed. Det er en absolut fornøjelse at plukke hyldebær og brombær, hasselnødder, rønnebær og æbler. Der skal laves saft, og vi producerer også vin af bærrene. Nu får vi tid til at lære dyrelivet at kende. Det vækker f. eks. begejstring og glæde, når en stor flok skræppende vildgæs flyver over sommerhuset. Der er så meget i naturen, vi gik glip af førhen. Vi kendte ikke naturen helt, og det kommer vi nok heller aldrig til, men der opleves og ses nu meget på en lang vandretur. Pilgrimsruten går vi stadig ad, foreløbig er vi og vores vandrekammerater på etappe-dagsture op til Viborg. Vi har allerede nået Glückstadt, men den lange tur til Santiago de Compostella på 3300 km tager vi naturligvis også til fods i etapper. Men det må vente, til Leif går på pension. Vi vil yderligere køre hjemstavnen tynd i bil eller på cyklen, fotografere og sætte billederne op på nettet. Naturligvis savner jeg Oksevejens Skole, eleverne og kollegerne. Skolen fyldte så meget i mit liv i så lang tid, så det er bare naturligt, og jeg ser tilbage på skolen med glæde og taknemmelighed. Men jeg tvinger mig til at se fremad! Nu gælder sloganet: Hurra, et nyt kapitel er begyndt! Mange sider i det nye livs første kapitel er allerede skrevet, og vi, Leif og jeg, glæder os til en spændende fortsættelse af vores livs roman med mange efterfølgende kapitler med utallige oplevelser, møder med andre mennesker i ind- og udland og med nye erfaringer og erkendelser. Er det sjovt at være pensionist? Ja det er det. Man bestemmer det jo selv. Jeg glæder mig også til nye oplevelser i pensionistforeninger, men indtil nu har jeg ikke haft tid til at deltage i de gode arrangementer. Men det vil jeg naturligvis også gøre, hvis tiden er til det. Kærlig hilsen Ami 2 Rundt om Sporskifte - 2/2011

3 Store og små spejdere og deres forældre indsamlede alt for meget affald på alt for kort tid i Gartenstadt. Men det gav 200 euro til skoler i Burma. Smuglerleg, vikingebrænderøg og Sydslesvigidentitet Hvor meget skrald kan man finde på 4 timer i Gartenstadt? Ikke så lidt endda. Årets indsamling til spejderhjælpsugen 2011 fyldte en hel trailer skrald. Skraldet blev afleveret til TBZ i Flensborg, der kørte det på lossepladsen. Traileren blev byttet til kontante penge Euro af slagsen, som Gartenstadt i år har sponsoreret til spejderhjælpsprojektet. I år samler spejderhjælpsugen i hele Danmark + Sydslesvig penge til fordel for skoleprojekter og andet i Burma. Dejligt at så mange forældre hjalp til. Denne lørdag var de blå spejdere foruden den blå uniform også iklædt blå skraldeposer, der i løbet af ingen tid blev fyldt med al slags affald. Ud over spejderhjælpsugen er spejderne store og små aktive oppe på vores Langbjerg. Her mødes ulve og bæver spejdere om tirsdagen til møde. Siden sommerferien har ulve/ bæver afdelingen arbejdet med bl.a. Sydslesvigmærket. Sydslesvigmærket handler om at lære nærmiljøet og grænselandets historie at kende. Der blevet fortalt om Tydal, og ulve/bæverne har fremstillet et sydslesvigkort af papmaché. På kortet blev der indtegnet byer, floder, og andre spejderflokke. Og derudover har ulve/ bæverne arbejdet med emnet vikinger. De har produceret vikingeperler og tørklæderinge, bygget vikingesværd, bagt vikingebrød og de har bygget Gregor kunne nærmest flyve af begejstring over dagens resultat. og leget vikingespillet. Uden lejrbål duer spejderen ikke, så derfor bliver der næsten til hvert spejdermøde tændt et bål for at lave lidt at spise eller bare for at hygge. På det sidste novembermøde var ulve/ bæverne på pebernøddeløb med masser af sjove lege og pebernødder. De store spejdere mødes om mandagen til tropsmødet. En populær leg blandt spejderne er smuglerlegen. Spillereglerne er meget enkle. Hvordan kan du hurtigst transportere forbudte varer (et stykke brænde) hen over en grænse? Det lyder måske umiddelbart enkelt, men det kræver sin spejder at nå helskindet og uden for mange skrammer hen over grænsen. Det kan konstateres, at smuglerlegen, er en meget vigtig leg i en grænselandsspejders dannelsesproces! Har du selv lyst til at fange pebernødder med munden, smugle brænde eller at bygge skoler i Burma, så mød op til møderne om mandagen (4.-9. klasse) eller om tirsdagen (1.-4. klasse) Med spejderhilsen på Karsten Thomsen Gruppes vegne Eberhard Rundt om Sporskifte - 2/2011 3

4 Elsebeth har været glad for det folkelige arbejde. Og det har vist sig, at det slet ikke var så tosset at have snust lidt til restaurationsbranchen. Hun er en sand mester i smørrebrød og har ofte lavet mad til Glem Aftensmaden, SSF s julefrokost og andre steder, der kræver store gryder. Menneske først - kristen så Det bliver et rundt og lidt sørgmodigt farvel til Elsebeth Villadsen. For Sporskiftes danske præst gennem 24 år, må forlade sine sognebørn lidt før end det egentlig var planlagt. Sygdom har svækket bentøjet så meget, at Elsebeth flytter til seniorcentret i Tarp kort tid efter sin 60-års fødselsdag. Menneske først kristen så. Det centrale udtryk i grundtvigianismen har stået i centrum for Elsebeth Villadsens voksenliv. Hun er født på limfjordsøen Fur. Øen var dengang stadig stærkt præget af den indremissionske vækkelse med dens forbud mod dans, kortspil og alkohol. Men der var også dem, der ikke hørte med. Det gav et dem og os, som Elsebeth aldrig rigtig kunne forlige sig med. Og som hun var glad for at lægge bag sig, da hun som 17-årig efter realeksamen forlod sin fødeø. Og var med til, at hun senere i livet fandt sig langt mere hjemme i det grundtvigske, hvor der var højere til loftet. Værdifuldt i sig selv Ja, udtrykket menneske først og kristen så fik stor betydning for mig. At vi først er mennesker. At det er sådan, vi mødes. Og at det menneskelige og det folkelige er en værdi i sig selv. I mit præsteliv har det været selvfølgeligt og en stor fornøjelse at være med i det folkelige arbejde. Hvor vi nok er forskellige og har lov til at være det - men enige om målet: gennem gode tilbud at styrke sammenholdet i vore distrikter. At sammenholdet i Sporskifte også har resulteret i, at vi i dag har vores flotte forsamlingshus, det kan vi kun være stolte af. Og at menigheden også flyttede ind, det var selvfølgelig en ekstra glæde. Barndommen på Fur var god for de fire søskende. Det var et rummeligt og et kærligt hjem. Faren gik nødtvunget ind i landmandslivet, da 4 Rundt om Sporskifte - 2/2011

5 han ægtede Elsebeths mor, der var enebarn og arving til slægtsgården. Han ville hellere have været erhvervsmand og etablerede senere en fabrik på øen, der forarbejdede det kendte moler, en porøs lerart, til bl.a. kattegrus. Parallelt hermed var han øens borgmester i en årrække. Au pair i Schweiz Elsebeth, årgang 1951, var ung i 70 erne. Det var en opbrudstid med ungdomsoprør, hvor mange vedtagne normer stod for fald. For mig betød det, at jeg ikke behøvede at følge nogen slagen vej. Jeg kunne afprøve mig selv i forskellige sammenhænge, siger Elsebeth. Det betød at den unge Elsebeth blev au pair hos en velhavende dansk diplomatfamilie i schweiziske Geneve. Hun var glad for at lave mad hvilket masser af medlemmer af mindretallet har nydt godt af gennem årene. Derfor gik hun også senere ind i restautionsbranchen med et ønske om at gøre det til sin levevej. Det var sjovt, men også hårdt. Der skulle arbejdes i mange timer og på alle tider af døgnet. Ikke underligt, at mange i faget blev slidt op før tid. Jeg indså relativt hurtigt, at det ikke var noget for mig og besluttede mig for at tage en studentereksamen og senere læse teologi. Jeg havde ikke travlt. Det tog 10 år, inden jeg kunne kalde mig cand. theol. Det var ikke usædvanligt på den tid. Der var god tid til diskussioner i Stakladen (studenterhus, red.), sådan er det vist ikke mere. Jeg arbejdede ved siden af studierne som bedemand, hvilket gav en erfaring, som jeg senere kunne bruge i mit præsteliv. En spraglet forsamling Mange valgte dengang teologistudiet i Aarhus, for faget havde højtprofilerede undervisere, som tiltrak studerende af alle slags - fra ræverøde socialister til mere sagtmodige typer. Jeg vil tro, at måske halvdelen af de studerende, som dengang påbegyndte studiet, var temmelig sikre på, at de ikke skulle være præster, men gymnasie- eller højskolefolk, nogle blev sågar journalister, men som årene gik, var det jo alligevel præster, de fleste blev, understreger Elsebeth. Hun afsluttede sit studium i 1986 og efter en rejse til Hongkong, hvor en svoger var præst, så hun stillingsopslaget om embedet i Sct. Hans Sogn i Flensborg. Det var et årsvikariat. Mine forældre var medlemmer af Grænseforeningen, så jeg kendte lidt til Sydslesvig og tænkte ok, så prøver jeg det. Tysk kunne jeg ikke meget af - jo, jeg kunne forstå det, for jeg havde læst digre, tyske værker på universitetet - men tale det, kunne jeg absolut ikke. Jeg husker, at jeg så Sesamstrasse for at lære dagligsprog. I august 1988 blev embedet i Sporskifte oprettet. Og da det var en lille menighed med forpligtelser ved Helligåndskirken og i Rude, hvor der blev etableret en kirkesal oven på børnehaven. Flensborgs baggård Er du kommet til Sporskifte. Det er da synd, sagde folk med medlidenhed i stemmen. Jeg forstod først ikke hvorfor, men glædede mig over at skulle bo i den fine præstegård. Hurtigt fandt jeg så ud af, at Sporskifte dengang havde et ry for at være Flensborgs baggård lidt af et rabarberkvarter. Men jeg hæftede mig hurtigt ved, at der var et godt samarbejde med SSF, børnehaven og skolen. Mine tanker om, at jeg var her på prøve blev hurtigt afløst af en stor fortrolighed med bydelen og dens mennesker, siger Elsebeth, der ikke lægger skjul på, at hun er lidt træt af det utidige farvel. Oprindeligt planlagde hun at gå på pension som 64-årig og at bosætte sig i ved Vesterhavet i Lemvig, hvor hun har venner og familie. Men den møgsygdom gør det nødvendigt, at jeg er i nærheden af et hospital, og det ligger det tyndt med i det område. I Tarp har jeg fået en lejlighed, der er handicapindrettet. Her er alt, hvad man har brug for under samme tag: frisør, fodpleje, bibliotek, restaurant og et svømmebad. Og så er der en del mennesker, jeg kender, kommer det fortrøstningsfuldt fra Elsebeth. Flyttekasserne er ved at blive pakket og trofaste venner i Sporskifte har insisteret på, at hun ikke skal tænke på flyttemand. Vil bevare kontakten Det bliver selvfølgelig lidt vemodigt at skulle sige farvel, men også spændende at skulle begynde på et nyt livsafsnit. Det bliver ikke helt det aktive liv, jeg havde forestillet mig, men så må jeg jo finde på andre, mindre krævende sysler. Jeg vil rigtig gerne i gang med at male, og læse bliver man jo heller aldrig færdig med, og så flytter jeg jo heller ikke længere væk, end at jeg stadig kan kigge forbi, pointerer Sporskiftes snart pastor emeritus. Muligvis benytter Dansk Kirke i Sydslesvig den nu ledige stilling til at sammensætte arbejdet på en ny måde for den nye præst. Mere om det i det næste nummer af Rundt om Sporskifte. Niels Ole Krogh Afsked og loppemarked Elsebeth fortæller, at der holdes afskedssammenkomst søndag den 18. december med gudstjeneste kl. 14 og efterfølgende kaffebord. Det er dagen efter, at de 60 år rundes. Alle er hjerteligt velkomne. Dog helst med tilmelding til Kay von Eitzen en uges tid før. Desuden er alle velkomne til det udsalg/loppemarked, hun holder i præstegården, Ahornvej 13, lørdag den 6. januar fra kl Der er ingen købetvang, men masser af kaffe på kanden. Rundt om Sporskifte - 2/2011 5

6 Skolens nye inspektør beretter fra de første 4 måneder: Musik - motion og medindflydelse Så er skoleåret startet for nogen en helt ny hverdag, for andre en fortsættelse med måske nogle forandringer. Ami har fået en flot afsked, som hun bestemt har fortjent, og jeg sender hende ofte mange tanker og er imponeret over de mange gøremål, hun kunne klare ved siden af sit arbejde som skoleinspektør for Oksevejens Skole! At være skoleinspektør for en skole er et alsidigt og spændende, men også udfordrende job, som man kan have gjort sig mange tanker om forinden, men først for alvor kan sætte sig ind i, når arbejdet er påbegyndt. En dag, en uge har måske sit faste forløb, og selv om der er noget, der hedder (skole)skemaer, så er der næppe én dag, der ligner den foregående. Snart er det jul En temmelig våd eftersommer er afløst af en tør november måned, hvor mørket og kulden lige så stille breder sig samtidig med, at de første julelys bliver tændt, og den hyggelige december nærmer sig med julen, som det absolutte højdepunkt midt i vinterkulden. De første juleforberedelser er da også i støbeskeen. Marianne Mehlig-Jessen har med sin første klasse påbegyndt julerierne med en klippeeftermiddag, hvor forældrene også er indbudt. Der klippes julepynt i lange baner til pynt i første klasses klasselokale. Sten Andersen er i gang sammen med 6. klasse at indøve årets teaterstykke, der skal opføres til skolens julefest torsdag den 15. december kl Birthe Luk og Heike Ropönus er ved at indøve Luciapigernes optræden og vi ser frem til deres højtidelige og flotte afslutning på den del af julefesten, der holdes i gymnastiksalen. Hele skolen holder fælles juleklippedag i alle klasser tirsdag den 29. november, hvor der klippes og klistres og pyntes op i i sund kost på en inspirerende og anderledes måde end såkaldt almindelig undervisning, veltilrettelagt af Eike Bodenhagen og Marcus Kowalski. Samtidig blev legepatruljen genoplivet, så der også i frikvartererne blev tilbudt lege i gymnastiksalen. Legepatruljen er fortsat i gang, men herom senere. Gitta Kluge havde udtænkt en helt lille gymnastikserie, som var forberedt så flot, at den gav udfordringer til både store og små. Selv førskolegruppen kunne hoppe med, da de var på besøg på selve motionsdagen fredag før efterårsferien, men også de store elever havde udfordringer og fik pulsen op. At vejret var for ustabilt til at gennemføre det forberedte stjerneløb om fredagen, var ærgerligt, men vi havde et alternativt indendørs program parat. Stjerneløbet ligger nu klar til foråret, hvor vi vil gennemføre det sammen med førskolegruppen. Sunde tænder hører også med til pensum på Oksevejens Skole. Sundhedstjenesten kom på besøg. klasserne. Og Kay v. Eitzen er ved at hugge træstammen til, så skolens juletræ kan komme på fod. Jul på Oksevejens Skole har sine traditioner og dem holder vi os til. Oksefit I ugen op til efterårsferien afholdt vi vores temauge, som vi kaldte for Oksefit. Der var hver morgen en times fitness morgengymnastik efterfulgt af en times undervisning Læs, syng og lyt Eleverne viste stor læselyst, da skolen afholdt faglig læsningsdag i september. Alle elever sad på gangen, i forhallen og gymnastiksalen. På samme tid læste 50 elever, mens 50 elever lyttede og alle kunne høre og fornemme intensiteten gennem hele skolen, ja, man kunne ikke andet end være imponeret. Det skal bare opleves! Det næste lille gode afbrud i skolehverdagen var vores deltagelse i Spil dansk-dagen. Fælles morgensang, hvor forældre og bedsteforældre og andre interesserede også var inviteret, med de sange, der senere på dagen skulle synges sammen med en hel masse andre elever fra de danske skoler midt på Søndertorv i Flensborg samtidig med, at Danmarks Radio sendte live fra Spil dansk-dagen. Og hvem 6 Rundt om Sporskifte - 2/2011

7 Stop den lille kænguru, mens vi alle sang til. Lad os endelig få flere elevindslag til at krydre fredagsmorgensangen med små musikalske indslag! Eleverne i 6. klasse er blevet uddannet til skolepatrulje, og hver morgen står de trofast på skift vagt til at være legepatrulje på skift. De tilbyder lege i det store frikvarter to gange om ugen til hhv. 1. og 2. klasse og 3. og 4. klasse. Det fungerer fint, og gymnastiksalen er godt besøgt af legeglade elever. Det er flot, at eleverne vil tage denne opgave, da det for de andre elever er var mon dog de to fantastiske damer Primadonna og Tango Tanja, der oppe fra scenen sørgede for at binde det hele sammen på en sjov og underholdende måde?? Holger Schreiber havde en lille slagtøjskoncert sammen med to af sine meget dygtige elever en dag i slutningen af august. Det satte gang i de rytmeglade elever, der bagefter selv fik lov at prøve instrumenterne. En kold torsdag i november gik turen atter til Flensborg. Vi havde meldt os til at være med i Helligåndskirkens veltilrettelagte kirkevandring, hvor vi sammen oplevede en historisk vandring gennem kirken fra middelalderen op til vor tid. Vi lyttede, lærte og oplevede kirkehistorie. Elever, der kan noget Den almindelige skoledag kan også krydres med lidt afveksling, som meget gerne må udvikle sig hen ad vejen. Vi har haft fint blokfløjtespil af Johanna og Stine fra 2. klasse. De havde øvet to små musikstykker, som de meget modigt spillede for os alle sammen til morgensang. 6.klasse sang og dansede sig igennem sangen Jeg er havren også som et ekstra indslag til morgensang. Endelig fik Henrik og Kristian fra 5. klasse sat strøm til guitarerne og spillede flot og fejlfrit til ved opkørslen til skolen. Det er et ansvarsfyldt job, der kræver udholdenhed og pligtfølelse, da man også skal være skolepatrulje på dage, hvor vejret måske ikke er det bedste. Men eleverne i 6. klasse klarer opgaven fint og de er endda ikke så mange om at dele den. Også elevrådsarbejdet er sat i gang. De første møder har været afholdt, og det er Marianne Mehlig-Jessen, der sammen med de valgte elever, gennemfører møderne. At skulle repræsentere eleverne i et elevråd, er også en opgave, der skal læres og trænes og det er et godt sted at få erfaringer med, at man kan få medindflydelse, men at det også medfører medansvar. Endelig er der som nævnt også sat gang i legepatruljen. Elever fra 5. og 6. klasse er blevet uddannet gode forbilleder for, hvordan man kan lege sammen, og for eleverne i 5. og 6. klasse er med til at styrke deres selvværd, at de kan få ting til at lykkes sammen med andre og for andre. Vore nye 1. klasse færdes hjemmevante rundt på skolen, og fra pålidelig kilde oplyses det, at den første læsning er godt i gang og det er jo trods alt, hvad det også drejer sig om at give eleverne en god undervisning, hvor de grundlæggende færdigheder skal danne basis for alle de kommende udfordringer, som (skole)livet byder på. Men det, der får nogle af hverdagens måske lidt slidsomme timer til at mildnes, er de lidt mindre og større indslag af en anden karakter, som beskrevet ovenfor og ingen af delene kan såmænd undværes, da der er læring i det hele! Susanne Ipsen Rundt om Sporskifte - 2/2011 7

8 Alle børnene i Oksevejens Børnehave bastlede deres egen lanterne. Det gør optoget til noget helt særligt. 60 unikke lanterner lyste Sporskifte op Traditioner og gentagelser skaber tryghed og giver børnene en fornemmelse af årets gang. Børnene får en fornemmelse af tid, når de igen sidder og laver lanterner. Da jeg var ælling har jeg lavet en rund rød lanterne, sidder Pascal og fortæller, mens han sætter silkepapir på en luftballon det her bliver en vampyrlanterne. Når jeg er et skolebarn, må jeg få en Fakkel, siger en anden. Pædagogerne i børnehaven vælger forskellige typer lanterner som børnene kan lave selv eller med lidt støtte. Der stilles forskellige krav til forskellige aldersgrupper; de store kan allerede sidde i lang tid og arbejde selvstændigt og koncentreret, mens de små nyder at sidde på tomandshånd med en voksen, der hjælper med at lave lanternen. Det er også vigtigt, at børnene kan komme med egne ideer, og dem har de mange af, så vi til lanternefesten kunne se 60 fuldstændig unikke lanterner. Forberedelserne til lanternefesten har været en del af arbejdet med emnet efterår. Alle tre grupper har haft deres skovuger, hvor de har været på opdagelse i skoven fra om morgenen klokken 9:00 til klokken 13:30. Vi har set, hvordan naturen har forandret sig, har følt, at vinden bliver 8 Rundt om Sporskifte - 2/2011

9 koldere og har talt med børnene om efteråret. Vi snakker med børnene om, at det allerede nu bliver tidlig mørkt, og der passer det jo helt fint, at vi mødes med vores lanterner og lyser mørket op. Lanternefesten er en fest, hvor hele familien kan være med, og det kan mærkes, når der kommer flere end 200 store og små mennesker for at synge lanternesange, gå med i optoget med orkester og nyde pølser, sodavand og fællesskab. Som afslutning har børnehavens personale tændt lys og lanterner omkring sandkassen, og i fællesskab synger vi de lanternesange, som vi har øvet de sidste uger inden festen. Vi vil gerne sige tak til alle forældre, der altid giver en hjælpende hånd, SSF-medlemmerne for det gode samarbejde og til børnene, som bidrager med fantasifulde lanterner og sang, og alle andre der kommer og er med! Andrea Hansen-Noack Kirkesiden Helligtrekongersmøde Helligtrekongersmødet for de flensborgske menigheder finder sted den 10. januar kl i Flensborg Nord. Journalist Kåre Gade, gift med den danske præst i London, taler om Kristendom og danskhed - set fra London. Loppetorv i præstegården Da jeg skal flytte til en mindre lejlighed, holder jeg loppetorv i præstegården lørdag den 7. januar fra kl Lænestole, senge, spisebord m. stole,tæpper, billeder og meget, meget mere. Så kig ind og gør en god handel! E. Villadsen Christianslystmødet Christianslystmødet finder sted den marts. Årets temaet er Er lyset for de lærde blot - om menneskesyn og dannelse. Nytårsvandring Den årlige nytårsvandring finder sted søndag den 15. januar. Efter gudstjenesten kl er der fællesspisning. Herefter en frisk tur rundt om Sporskifte og tilsidst kaffe i Det danske Hus. Kager må gerne medbringes. Pris for voksne: 5 euro, børn gratis. Tilmelding til Kay von Eitzen en uge før. Gudstjenester Søndag den 4. december - Jacob Ørsted kl Søndag den 11. december - Jacob Ørsted kl Søndag den 18. december - Viggo Jacobsen kl afskedsgudstjeneste Juleaften den 24. december Sten Haarløv kl. 16 Juledag den 25. december - Vigo Jacobsen kl Nytårsdag den 1. januar - Jacob Ørsted kl Søndag den 15. januar - Jacob Ørsted kl Søndag den 22. januar - Mogensen el. Haarløv kl Søndag den 12. februar - Susanne B. Bøll kl. 10 Søndag den 19. februar - Susanne B. Bøll kl. 10 Søndag den 26. februar - Mogensen el. Haarløv kl Søndag den 11. marts - Susanne B. Bøll kl. 10 Søndag den 18. marts - Viggo Jacobsen kl generalforsamling Søndag den 25. marts - Mogensen el. Haarløv kl. 10 Søndag den 1. april - Mogensen el. Haarløv kl. 10 Langfredag den 6. april - Susanne B. Bøll kl. 10 Påskedag den 8. april - Mogensen el. Haarløv kl. 10 Søndag den 22. april - Mogensen el. Haarløv kl. 10 Søndag den 6. maj - Mogensen el. Haarløv kl. 10 Søndag den 17. maj - Sten Haarløv kl konfirmation i Harreslev Søndag den 27. maj - Mogensen el. Haarløv kl. 10 Rundt om Sporskifte - 2/2011 9

10 Rundt om Sporskifte bærer Stafetten rundt for at give mindretallets medlemmer indblik i, hvem der bor i bydelen, hvorfor de bor her, hvad der har ført dem hertil, og hvad de er optaget af. I dette nummer er vi taget til Weizenstieg i Gartenstadt, hvor Tina Enke og Grimur Fjeldsted bor sammen med deres børn, Ebba og August. Et sporskifte fra stenbro til havestad Efter 13 år på det multietniske Nørrebro besluttede Tina Enke og Grimur Fjeldsted sig spontant for at flytte tilbage til Flensborg. Børnene August og Ebba skulle have del i det frodige barndomsland parret selv voksede op i, i Sydslesvig. Tina er nyvalgt samarbejdsrådsformand på Oksevejens Skole for jeg har stor lyst til at præge mine børns skolegang. Hun er datter af danske sønderjyder fra Højer og Haderslev. Faren blev lærer på den tyske skole i Weding og senere rektor i Tolk. Han er søn af en islandsk uldgrossist og en tysk mor. Barndommen tilbragte de i Sydslesvig. De blev ungdomskærester, Duborg-studenter og flyttede til stenbroskvarteret Nørrebro i København. Nu bor de på Weizenstieg i Gartenstadt sammen med deres to børn Ebba på 3 år og August 7 år. - Vi har haft en god barndom i Sydslesvig. Det ønsker vi også for Ebba og August. Ikke mindst at de har deres bedsteforældre i nærheden. De skal vokse op i et område, hvor vi har været glade for vores barndom, fortæller Tina. Spontan beslutning Forud for parrets beslutning om at returnere til Sydslesvig gik ikke timelange pro-et-contra-drøftelser. - Den var nærmest spontant. Vi vendte hjem uden job og uden et sted at bo. Ret hurtigt hørte vi om Gartenstadt, og så lejede vi et rækkehus her i gaden, siger Tina. - Det sjove er, at en stor del af det netværk af sydslesvigere, vi havde i København, er fulgt efter og bor i dag også i Sydslesvig, tilføjer Grimur, der dermed stadigvæk har kammeraterne at dele sin interesse for brætspil med. RoS møder ægteparret i et parcelhus i samme Weizenstieg, hvor Tina og Grimur kan roligt lade August og Ebba lege udenfor på Weizenstieg i Gartenstadt. Utænkeligt, da Tina og Grimur boede på Nørrebro. Blandt andet derfor flyttede de. 10 Rundt om Sporskifte - 2/2011

11 Tina Enke og Grimur Fjeldsted har henholdsvis danske og islandske aner og tyske. En for grænselandet typisk blanding af kulturerne. Mens Tinas fra er død, så er moren og Grimurs forældre bosat i området. Grimur har mere end rigeligt at se til i sit ansvarsfulde job som projektleder af sociale medier i den globale skokoncern Ecco i Tønder. Tina blev koordinator hos VUC København efter barselsorloven et varieret og spændende job, siger hun. Bopælen var på Nørrebro med Grimurs søster om hjørnet og Tinas søster på 5. sal i samme ejendom. I 2008 kom Ebba. - Så begynder du at gøre dig overvejelser. Skal børnene vokse op i det multietniske og sprudlende Nørrebro i forurening og larm og i en treværelses arbejderlejlighed? Ejerboliger er enormt dyre i København. Vi gør det sgu bare, sagde vi til hinanden og flyttede til Sydslesvig, sammenfatter Tina tankerækken. familien på fire har boet siden Her er lyst og luftigt, udsigt til et broget fugleliv på hjørnegrunden og så længe skydedøren er lukket, tier den summende og brummende lydkulisse fra A7. Far var tysk rektor Tina er opvokset i Tarp. Faren, Friedrich Enke, var fra Højer, men valgte at uddanne sig på det tyske seminarium i Flensborg, i dag Universität Flensburg, og universitetet i Kiel. - Vi har rødder nede i Leipzig, men det tyske var nærmest fraværende i vores familie. Tinas far blev lærer i Weding og senere rektor i Tolk, mens min mor, der stammer fra Haderslev, var økonomichef i et speditionsfirma i Padborg, fortæller Tina. Familien har aldrig hørt et vrissent ord om, at faren var ansat i det tyske skolevæsen, mens Tina og søskende kom i dansk skole. - Både min far og mor var medlemmer af samarbejdsrådet i Trene Skolen i Tarp, siger Tina, der er kontorassistent i Skoleforeningens Børne- og skolefritidskontor. - Vist kan det udlægges som et dilemma, men jeg havde alle mine venner i Duborg-sammenhæng, og da vi skulle vende tilbage til Sydslesvig, var der ingen tvivl om, at vi skulle have dem i dansk vuggestue, børnehave og skole. Det er den uformelle omgang med hinanden, som vi kender fra de 13 år i København, vi gerne vil fortsætte med. Vi fik faktisk tilbudt en vuggestueplads både her i den tyske Kinderkrippe i Gartenstadt og i den danske vuggestue i Batterigade, siger Tina, der er sig bevidst, at den sproglige udvikling grundlægges i vuggestuen. - Hvor børnene også får lært meget tysk, siger hun med et smil. Kærester i 12 Parret blev kærester i 12. klasse på Duborg Skolen og delte lejlighed i Flensborg. Efter Grimurs Soziales Jahr besluttede de at flytte til København. Århus var på tale, men Grimurs søsters bopæl på Nørrebro gjorde udslaget. Tina læste tysk og teroretisk informationsteknologi på universitetet. Efter hun blev bachelor stoppede hun, da August voksede i maven på hende. Grimur læste til lærer og arbejdede efter eksamen som sådan, indtil han besluttede sig for at studere informationsteknologi på IT-Universitetet og specialisere sig i sociale netværker. - Yes, griner Tina og løfter armene i vejret. - Vi er lige blevet færdige med hans master. En hård nyser Det har været lidt af et fælles projekt og en hård nyser, for døgnet er fyldt, når der er to børn, og To lande to samfund Parret har ikke fortrudt, men vist er der da minusser ved at bo i Tyskland. Fx de korte åbningstider i institutionerne, der gør det svært for forældre at tage et fuldtidsjob. - Vi havde meget fleksible arbejdspladser, hvor jeg uden problemer kunne arbejde hjemmefra. I Tyskland lægger samfundet op til, at kvinden skal gå hjemme hos børnene, mens de er små, konstaterer Tina og får rynker i panden. Grimur fik hurtigt job hos Ecco, og arbejdspladsen har det med at æde af den tid, parret havde afsat til familielivet. Men det er svært at sige nej, når jobbet er udfordrende og skægt, og når Grimur er den mest forstandige indenfor sit felt. Indhentet af kendsgerninger Tina rømmer sig. - Det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig. Du er ret meget væk. I USA, England og København. I takt med at du har fået mere ansvar på arbejde, har jeg fået mere ansvar herhjemme. Det stemmer ikke overens med mine forestillinger om en moderne kvinde, siger Tina, mens Grimur sidder urokkeligt på sin stol og nøgternt medgiver, at det var vi ikke klar over, da vi flyttede. - Ulempen i Danmark er, at børnene kan få meget lange dage i institutionerne, mens det tyske system kan give dig eftermiddagen sammen Rundt om Sporskifte - 2/

12 med børnene. Fakta er heldigvis, at børnene har en fantastisk barndom her. Skoven og legekammeraterne er tæt på. Jeg behøver ikke at være nervøs, når de leger udenfor i den her stillegade, fastslår Tina. - Jeg savner det farverige og multikulturelle på Nørrebro, siger Grimur. - Ja, det gør jeg også - mikset af caféer og restauranter, men her er anonymiteten udskiftet med et tæt miljø, hvor vi kender hinanden, siger Tina. Amen og Ami Til det nære hører også skolen, hvor August går i 2. klasse. Han har dermed fået lederskiftet med og har mærket forandringer. Eksempelvis, at der ikke længere bedes Fadervor på Oksevejens Skole. - Han sluttede altid bønnen af med at sige Ami i stedet for Amen, griner Tina med en henvisning til, at den tidligere skoleleder, Anne Margrete Jessen, ikke blev kaldt andet end Ami af store og små. Tina er nyvalgt til skolens samarbejdsråd som formand. - Jeg har generelt stor gejst til at præge mål og retning for det pædagogiske. Det er vigtigt at involvere sig i børnenes hverdag. Oksevejens Skole er en dejlig tryg skole, hvor jeg tror, at trivslen er på plads. Jeg vil arbejde for at finde de vigtigste læringsmilepæle så pædagogikken kan udvikle sig på skolen. - Jeg vil også gerne arbejde for, at skolen får et intranet. Det er naturligt i en tid, da de fleste er teknologisk orienterede. På den måde kan du hurtigt få informationen ud, spare papir og også medvirke til, at forældrene får besked om SSF s og menighedens tilbud. Tiden er moden til det, men vi må være opmærksomme på dem, som ikke har koblet sig på den moderne teknologi, pointerer Tina. Det vi er gode til Tina fastslår, at det gælder om at bygge videre på det læringsmiljø, som er udviklet på Oksevejens Skole, fx den grønne skole. - Vi skal bygge på det, vi er gode til. Og August har oplyst os om, at det ikke er ok at bruge staniolpapir. Så jo, det grønne er også et område, der skal tages alvorligt. Niels Ole Krogh Grimur Fjeldsted, 36 år: Islandsk far og tysk mor. Født i Recklinghausen. Faren var ansat i uldvarebranchen i Island. Flyttede som barn med familien til Hurup, Thy, og i 1985 til Harreslev senere til Lyksborg, da farens åbnede eget tysk uldgrossistfirma. Sydslesvig blev valgt på grund af det danske islæt. Uddannet lærer og Master i Science IT. Ansat hos skokoncernen Ecco i hovedsædet i Tønder. Ansvarlig for sociale medier, Facebook, Twitter etc. Tina Enke, 35 år: Født i Sønderborg, opvokset i Sydslesvig i en dansk familie. Student fra Duborg, bachelor i tysk og teoretisk informationsteknologi. Ansat som kontorassistent hos Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Børne- og Skolefritidskontoret. Formand for samarbejdsrådet på Oksevejens Skole. 12 Rundt om Sporskifte - 2/2011

13 Sigi Pfingsten er tranernes mand i Sydslesvig Siegmund Sigi Pfingsten har gjort sin interesse for naturen til en levevej. Om himlen formørkes af sort, grå eller hvid sol, - stær, grågæs eller sangsvane - Sigi ved besked, tager fugleinteresserede ved hånden og fører dem ud i det meste af Europa. Og så er der Tranen. Den er et kapitel for sig. Sigi Pfingsten bor i Gartenstadt. Han er diakon, naturvejleder og vadehavsguide. Om det nu er Jaruplund Højskole, der skal have sendt en gruppe ældre borgere til Sort Sol ude ved digerne i Sønderjylland, eller om det en flok SSF ere, der skal opleve Tranen i dens yngleområde i Frøslev-Jardelund Mose eller Kongemosen ved Løgumkloster. Siegmund Sigi Pfingsten fra Sporskifte stiller glad og gerne op til en guidet tur. Stifinder og naturelsker Som ung spejder i Niedersachsen fik han naturoplevelser, der siden har holdt ham på naturens spor og på naturstier over det meste af Europa. Fantastisk at stå ved et schweizisk pas og se en sommerfugl komme flagrende, stige op mod tinderne for så, når den har fundet over på det laveste sted, at styrtdykke ned på den anden side af bjergene. Vidste du, at sommerfugle i Nordeuropa forsynes med små plader på vingerne, så de få overlevende kan identificeres tusindvis af kilometer sydpå, spørger Sigi og fortæller indlevende om, hvordan sommerfugle over generationer vandrer fra Nordeuropa til Nordafrika. Leverandør af oplevelser Han er uddannet diakon og religionspædagog og har i mere end 25 år været selvstændig naturvejleder. I 80 erne var han en af de ledende kræfter, der med udgangspunkt i en lille forening oprettet på Hallig Hooge i det nordfrisiske vadehav var med til at presse på for øget offentlig opmærksomhed om det sårbare og enestående Vadehavet. I 90 erne efter Murens fald var han en af pionererne, der var med til at kortlægge naturen i det gamle DDR, især Mecklenburg-Vorpommern, efter vesttysk standard. Brobygning kalder jeg det. Det at forbinde landskaber, natur og mennesker har altid været mit motto og min ledetråd, siger Sigi. Med ført hånd Det seneste årti har han koncentreret sig om at tilbyde naturture - mest til små eksklusive selskaber af amatørornitologer eller naturfotografter. Det er i reglen grupper på en halv snes personer, som han fører ud i landskaber, hvor sangsvaner, grågæs, traner, stære og andre fugle fouragerer, danser deres parringsdanse eller raster på deres vej til vinterkvartererne i Spanien og Nordafrika. Der er enorm interesse for Tranen. Hvis du kigger ind i et sort sværm af stære, iagttager du ikke indvidet. Ser du en flok på Traner på Rügen, så vil du også betragte individet. Tranen er ikke blot en stor og en smuk fugl. Det er en fugl med sin egen historie og med en aura af myter omkring sig, beretter han. Netværk af fagfolk Sigis har allieret sig med natureksperter, de steder, han fører sin grupper hen. Vi kommer i små grupper og på skæve tidspunkter i ugen og i døgnet. Du skal være der, når fuglene er der, og du skal undgå masseturismen, hvis du vil have de stærkeste oplevelser, siger Sigi. Han nævner interessen for Tranen i disse år er så stor, at der visse steder og til visse tider er lige så mange mennesker som Traner. Tranerne kan eksempelvis på Rügen være et stort problem for landmændene. De æder rub og stub. Derfor betaler den tyske stat for, at der bliver kørt korn ud om natten i passende mængder. En Trane æder 300 gram korn, så er den mæt. Når der er flest Traner i området kører staten syv tons korn hver nat, siger Sigi. Tranen er tæt på Tranen mødes også med stor interesse af danskerne. Den er i fremdrift i Danmark, og der skønnes at være op mod 200 ynglende par i landet, og fire-fem af parrene kan ses i den grænseoverskridende Frøslev-Jardelund Mose tæt på Sporskifte. Rundt om Sporskifte - 2/

14 Tranen lever i høj grad af insekter i yngletiden. Derfor kan den bedre klare sig i Danmark end Storken, der kræver en mere varieret føde, fx frøer, og kræver større vådområder for at kunne overleve, fastslår han og tilbyder SSF erne i Sporskifte en tur ud i Tranernes land i nabolaget. Vi kan jo tage cyklen derover engang næste sommer, foreslår han. Det forslag er hermed givet videre til SSF s bestyrelse. Niels Ole Krogh Tranen vender tilbage til Danmark Kort om Sigi Siegmund Sigi Pfingsten er gift med Inger Pfingsten, leder af Trene Skolen i Tarp. Parret bor i Gartenstadt i Sporskifte. Sigi er 58 år og har to voksne børn fra sit første ægteskab. Han er født og opvokset i Hannover og en række byer i Niedersachsen. Han er uddannet diakon og xxx og arbejdede i en årrække for den evangeliske kirke. I dag er han freelance naturvejleder med eget firma, Naturerlebnisse. Se hjemmesiden: og Tranen er berømt for sin flotte dans og særlige kaldelyd, som den også er opkaldt efter med sit latinske navn, Grus grus, der lyder netop sådan. Tranens dans og sang kan i højere grad opleves i det danske landskab, hvor den er begyndt at brede sig, især i de syd-og sønderjyske moseområder, men også på Fyn, hvor tranepar yngler for andet år i træk ifølge Naturstyrelsens overvågningsprogram, Novana. Forsvundet i 100 år Tranen har tidligere været en udbredt ynglefugl i Danmark, hvilket har affødt en række stednavne som Tranebjerg, Traneholm og Tranekær. Men tranen har været ved at blive helt udryddet og var nærmest helt forsvundet fra de danske himmelstrøg i cirka 100 år frem til 1952, hvor der blev gjort et ynglefund i Råbjerg Mose i Vendsyssel. Frem til 1990 var der stadig kun tale om få ynglende traner, men de seneste 20 år er tranen altså atter faldet til i det danske landskab, fremgår det i en artikel i Kristeligt Dagblad. Op mod 200 par Ifølge Dansk Ornitologisk Forening blev bestanden i 2007 anslået til par. I dag er der formentlig mellem 100 og 200. Dansk Ornitologisk Forening skriver følgende om Tranen: Tranen yngler i det nordøstlige Europa og videre østover gennem Sibirien. Danmark ligger således tæt på den sydvestlige grænse af udbredelsesområdet. Om efteråret trækker fuglene sydpå til overvintringsområder i Spanien og Nordafrika, og det er under trækket, at tranen oftest ses herhjemme. På den røde liste Tranen er optaget på den danske rødliste som sjælden. I Sverige yngler der traner. Om foråret kan man ved den berømte lokalitet Hornborgasjön syd for den store svenske sø Vänern opleve tranedans, når op mod traner samles her. Arten er ret sky og foretrækker afsidesliggende lokaliteter med begrænset menneskelig færden. Derfor er den i yngletiden svær at få at se og dermed at registrere som ynglefugl. Føden er varieret og består bl.a. af insekter, mindre dyr, plantedele, korn og kartofler. 14 Rundt om Sporskifte - 2/2011

15 Fotos stillet til rådighed af Sigi Pfingsten - alle taget på hans naturture i Europa. Rundt om Sporskifte - 2/

16 Dansk Sundhedstjeneste Plejehjemmet Dansk Alderdomshjem Waldstr. 45, Flensborg Nerongsallee 27, Flensborg Tlf Tlf Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig e.v. Dansk Sundhedstjeneste tilbyder social- og sundhedsydelser til det danske mindretal i Sydslesvig, med udgangspunkt i dansk tradition. Vi varetager opgaver der spænder lige fra sundhedspleje til nyfødte - til palliativ pleje til døende i eget hjem. Konkret er der tale om: Hjemmesygepleje og fodpleje, kurophold til ældre på Bennetgård, socialrådgivning, mødrerådgivning og sundhedspleje, skolesundhedstjeneste, kurophold til børn på Hjerting Kystsanatorium, pleje og omsorg til beboere på Dansk Alderdomshjem (Plejecentret) og ældreboliger i Flensborg, Læk og Bredsted. Du er meget velkommen til at kontakte os via de ovennævnte telefonnumre. 16 Rundt om Sporskifte - 2/2011

17 BODY-CHECKPOINT Sporskiftes fitnesscenter 30 topmoderne redskaber solarium kurser Åben hver dag Holzkrugweg 10 Sporskifte Padborg Jan Svendsen, Nørregade 16, DK-6330 Padborg Tel Fax den aktive og kreative familiebutik... Inh. Anja Maslowski Husumer Str Flensburg-Weiche Tel. 0461/92328 ÅBNINGSTIDER: tirsdag-fredag lørdag PROFESSIONEL BETJENING RIMELIGE PRISER Rundt om Sporskifte - 2/

18 Eckernförder Landstr Flensburg Tel. (0461) Fax (0461) Rundt om Sporskifte - 2/2011

19 Nyheder fra dit lokalområde - dagligt Prøv Flensborg Avis gratis i fire uger! Telefon Große Str Flensburg Tlf. 0461/ Schleswiger Str Flensburg Tlf. 0461/ Süderstr Harrislee Tlf. 0461/ Stadtweg Schleswig Tlf / Internet: info@unionbank.de Rundt om Sporskifte - 2/

20 SSF Sporskifte distrikt Formand: Kay von Eitzen Alter Husumer Weg Flensburg Tlf SSF s ældreklub: Koordinator Werner Leverenz Sporskifte Ungdomsforening Formand: Sven Drube Christiansthal Flensburg Tlf Mobil whiteknight1986@hotmail.de SSW Sporskifte distrikt Formand: Lars Wolff Geestbogen Flensburg Tlf jasminaquack@hotmail.com Oksevejens Skole Skoleinspektør: Susanne Ipsen Samarbejdsrådets formand: Tina Enke Weizenstieg Flensburg Tlf tinaenke@hotmail.com Oksevejens Børnehave Konstitueret leder: Andrea Hansen-Noack Samarbejdsrådets formand: Morten Balle Nielsen Alter Husumer Weg Flensburg Tlf Støtteforeningen Formand: Elsebeth Villadsen Ahornweg Flensburg Tlf elvil@foni.net Sporskifte Danske Menighed Pastorat: vakant Menighedsrådets formand: Kay von Eitzen Tlf von_eitzen@skoleforeningen.de Dansk Spejderkorps Sydslesvig Ledere: Eberhard von Oettingen Ute Clausen (Bævere, Ulve) Malte Bastiansen (Troppen) Troels Petsren (Seniorklanen) Gruppeformand: Inger Pfingsten Dansk Husflidskreds Sydslesvig Formand og kursusleder: Walter Schneider Twedter Feld Flensburg Tlf walterholz2002@yahoo.de 20 Rundt om Sporskifte - 2/2011