Oplæg til debat om Råstofplan 2016

Transkript

1 December 2014 Oplæg til debat om Råstofplan 2016 Redegørelse om revision af Råstofplan

2

3 INDHOLD Forord... 4 Planprocessen... 6 Oplæg til debat om Råstofplan Redegørelse om revision af Råstofplan Indvending og ressourcer Miljøvurdering af Råstofplan Oplæg til debat om Råstofplan 2016 Redegørelse om revision af Råstofplan 2012 Udgivet af Regional Udvikling Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf December 2014

4 FORORD Efter lovgivningen skal vi hvert fjerde år vurdere om der er grund til at foretage en revision af den gældende plan. Derfor er det nu tid til at se på, om planen fra 2012 lever op til målene og om der er behov for en revision. Regionsrådet indbyder derfor råstofindvinderne, interesseorganisationer, borgene og kommunerne til at give deres bud på, hvordan en eventuelt ny revideret Råstofplan 2016 skal se ud. Et væsentligt emne i den kommende debatfase er, at få afklaret om der er udlagt tilstrækkeligt med graveområder, og om disse indeholder tilstrækkelige mængder i de kvaliteter, der er behov for i de kommende år. Ulla Astman Formand for Regionsrådet i Region Nordjylland Indvinding af råstoffer er en forudsætning for vækst og udvikling i vores region. Region Nordjylland er fra naturens side rig på råstoffer af forskellig art, og der indvindes hvert år store mængder til byggeri og anlægsarbejder i hele regionen. Råstofferne indvindes i det åbne land, og selvom kun ca. 1,5 procent af regionens areal er udlagt som grave områder, påvirkes både mennesker og vores natur og miljø af indvindingerne og den transport af materialerne, der følger med. En grundig planlægning er vigtig for at afveje interesserne og på den måde er råstofplanlægningen et redskab til at finde de områder, der i fremtiden kan danne grundlaget for en afvejet indvinding af sand, sten, ler, kalk, kridt, moler og tørv. Andre emner til debat er påvirkningen af vores natur fra råstofindvindingen og hvordan råstofgrave kan medvirke til at skabe ny natur og rekreative områder. Herudover vil vi gerne have bud på, hvordan retningslinjer i en kommende råstofplan bør udarbejdes. Regionsrådet har udarbejdet en redegørelse om revision af Råstofplan 2012, der nu sendes ud i offentlig høring. Redegørelsen beskriver den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer i Region Nordjylland. Når høringsperioden er slut vil vi i Regionsrådet beslutte, om råstofplanen skal revideres. Høringsperioden løber fra den 9. januar til den 6. marts Vi glæder os til at modtage dit bidrag så vi sammen kan skabe rammerne for de kommende års indvinding af råstoffer i Region Nordjylland. 4 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

5 REGIONAL UDVIKLING 5

6 PLANPROCESSEN Regionsrådet skal hvert fjerde år g ennemgå råstofplanen for at vurdere om der er behov for en revision. Til brug for vurderingen har Regionen udarbejdet redegørelsen her, som nu sendes ud i offentlig høring. Redegørelsen indeholder dels nogle vigtige emner, som vi gerne vil have råstofindvinderne, interesseorganisationer, borgene og kommunernes kommentarer og bemærkninger til, og dels en beskrivelse af den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer i Region Nordjylland. Regionsrådet har besluttet at indkalde idéer og forslag samtidig med, at redegørelsen om den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer fremlægges i offentlig høring. Det gør vi for, at vi så hurtigt som muligt kan arbejde videre med fremlæggelse af et forslag til en revideret råstofplan, såfremt Regionsrådet vurderer, om der er grundlag for at revidere Råstofplan 2012 efter denne høring. Høringsperioden er for både redegørelsen og debat oplægget på mindst 8 uger og Regionsrådet har besluttet af debatoplægget er i høring i perioden fra den 9. januar til den 6. marts Når høringsperioden er slut beslutter Regionsrådet, om råstof planen skal revideres. Beslutter Regionsrådet, at revidere råstofplanen skal der på baggrund af de indkomne idéer og forslag udarbejdes et forslag til en revideret råstofplan. Et forslag til en ny råstofplan udsendes herefter i en 8 ugers høring. Efter denne høringsperiode kan Regionsrådet vedtage en endelig råstofplan for den næste planperiode. 6 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

7 0. offentlighedsfase. En redegørelse om behov for revision af den gældende råstofplan 1. offentlighedsfase. Debatoplæg til offentlighedsfasen og indkaldelse af idéer og forslag Redegørelse og debatoplæg i 8 ugers høring 2. offentlighedsfase. Forslag til råstofplan sendes i høring. Høring sker under forudsætning af, at Regionsrådet beslutter at revidere Råstofplan 2012 Forslag sendes i offentlig høring 8 uger Vedtagelse af ny revideret Råstofplan 2016 REGIONAL UDVIKLING 7

8 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016 Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og lave en overordnet planlægning for den fremtidige indvinding. Siden den 1. juli 2014 har Regionen tillige haft ansvaret for at give tilladelser til råstofindvinding og føre tilsyn med indvindingen og efterbehandlingen i råstofgravene. Med planlægning og administration samlet hos regionen, er der åbnet mulighed for, at der i højere grad kan skabes sammenhæng indenfor råstofområdet. Debatoplægget her indeholder en række fakta og statusopgørelser for råstofområdet i Region Nordjylland samt nogle væsentlige spørgsmål, som Regionsrådet ønsker skal være en del af debatten. Med oplægget sættes der fokus på nogle af de vigtige problemstillinger og udfordringer, der er ved at sikre råstoffer nok til de mange aktiviteter, hvor råstoffer efterspørges. Centralt for den kommende høringsfase er at få afklaret om der er udlagt tilstrækkeligt med graveområder, og om disse indeholder råstoffer i mængder og kvaliteter der modsvarer de kommende års behov. Regionale skævheder og transport Fra naturens side er der en ulige fordeling af råstof forekomsterne i regionen. Det betyder, at store mængder råstoffer transporteres over betydelige afstande mellem indvindingssted og der hvor materialerne anvendes. Transport af råstoffer udgør en væsentlig del af lastbiltrafikken på vejene og dermed bidrager transporten af råstoffer også til miljøbelastningen generelt. For sand, grus og sten er de bedste kvaliteter kun tilgængelige i få områder, særligt i Himmerland. I Thy og i Vendsyssel er der til sammenligning begrænsede mængder kvalitetsmaterialer indenfor sand, grus og sten. Det betyder, at der er en skævhed i fordelingen af kvalitetsmaterialer mellem landsdelene i regionen, der i væsentligste omfang er begrundet af de naturgivne forhold. Spørgsmålet er her, om sådanne regionale skævheder bør have yderligere fokus, for at se om det er muligt at udligne en del af disse skævheder. Er det muligt, vurderes det, at det samtidig vil have en afsmittende indvirkning på miljøbelastningen, idet en god lokal forsyning med råstoffer kan bidrage til at reducere behovet for transport. Spørgsmålet er.. Skal Region Nordjylland igangsætte kortlægning af nye råstofforekomster med sand, grus og sten i Vendsyssel og Thy, med henblik på at udligne de regionale skævheder for disse materialer? Når råstofindvindingen er afsluttet Råstofplanlægningen skal have fokus på at sikre balance mellem udlæg af graveområder og hensynet til natur, miljø og grundvand lokalt, hvor råstofferne indvindes. Indvinding af råstoffer påvirker det område, hvor de indvindes og derfor skal der under indvindingen og ved efterbehandlingen af områderne tages hensyn omgivelserne. 8 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

9 Markante ændringer Det kan ikke undgås, at råstofindvinding medfører markante ændringer i landskabet, og at områderne kun i meget sjældne tilfælde kan genskabes, som det var. Indvinding af råstofferne er imidlertid nødvendig for samfundsudviklingen, hvor byggeri og etablering af infrastrukturanlæg kræver store mængder råstoffer. Tidligere var det almindeligt, at råstofgrave blev opfyldt med jord og affald med efterfølgende risiko for påvirkning af grundet. I mange tilfælde er graveområderne tilbageført til landbrugsformål. Tilførsel af gødning og pesticider ved opdyrkning af jorden medfører mange steder en risiko for forurening af grundvand, særligt hvor de beskyttende jordlag er fjernet eller reduceret som følge af indvindingen af råstofferne. Naturværdi I dag er der fokus på de naturværdier der opstår og findes i mange råstofgrave. Råstofgravenes værdi og potentiale som refugium med stor biodiversitet bygger på, at der under indvinding af råstoffer blotlægges næringsfattigt mineraljord. I sådanne områder går der mange år før et tæt plantedække genetableret, og der opstår nye miljøer for næringsfattige arter, der bidrager til forøget biodiversitet i disse områder. Rekreativ udnyttelse af råstofgravene Når indvindingen af råstoffer er afsluttet, skal de områder, hvor råstofferne er indvundet efterbehandles. Efterbehandlingen skal ske i overensstemmelse med en efterbehandlingsplan, som er en del af tilladelsen til råstofindvindingen. Planerne for efterbehandling udarbejdes i et samarbejde mellem indvinder, lodsejer, kommune og regionen. Tilrettelæggelse af efterbehandlingen kan ske på flere måder, og her kan der være mulighed for at tilføre områderne nye værdier. Der hvor råstofgrave ligger nær byområder kan en råstofgrav, der er efterbehandlet med rekreative formål for øje, tilføre området nye værdier. Det er ikke i alle tilfælde, at efterbehandling til rekreative formål er relevant. Spørgsmålet er her om der i planlægningen og arbejdet med tilladelser til råstofindvinding skal være et større fokus på at lokalisere og udvikle områder, hvor anvendelsen af de afsluttede råstofgrave til natur- og rekreative formål er muligt. Spørgsmålet er.. Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles på en måde, så de bidrager til at tilføre natur i områderne efter endt indvinding? Skal der ved råstofindvinding i råstofgrave nær byområder søges indgåelse af aftaler om efterbehandling til rekreative formål? Specifikke retningslinjer Et andet centralt spørgsmål er, om råstofplanen fremover kun bør indeholde overordnede retningslinjer, eller om retningslinjerne i råstofplanen skal være af mere specifik karakter. Ved at medtage specifikke retningslinjer om f.eks. indvinding og efterbehandling, kan man i råstofplanen bedre tage hensyn til de lokale omgivelser, som hensynet til natur eller hensynet til de mennesker, der berøres af planen. Spørgsmålet er.. Skal råstofplanen i højere grad indeholde retningslinjer / forudsætninger, der er med til at styre indvinding og efterbehandling i det enkelte graveområde? Alternativer til de naturlige råstoffer En del af de råstoffer, som vi i dag graver i Region Nordjylland ligger ofte i områder med store naturinteresser. Det drejer sig blandt andet om indvindingen af tørv og moler. Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af haveog husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Hvorvidt kompostering fremadrettet vil få en reel betydning som erstatning for tørveindvindingen er dog usikkert. Med hensyn til moler er det også her et spørgsmål om der kan findes alternative materialer til nogle af de formål, som moler anvendes til i dag. Spørgsmålet er... Kan der findes egnede alternativer til de ofte knappe råstoffer, som f.eks. tørv og moler? REGIONAL UDVIKLING 9

10 REDEGØRELSE FOR REVISION AF RÅSTOFPLAN 2012 På Regionsrådets møde den 11. december 2012 blev den gældende Råstofplan 2012 vedtaget. Planen har dannet grundlaget for administration af råstofloven i de seneste to år. Vurderingen af behovet for justeringer eller revision af råstofplanen skal gennemføres efter reglerne i råstoflovens 6a stk. 7, hvor der står, at Regionsrådet skal gennemgå råstofplanen hvert fjerde år for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Det er Regionsrådets vurdering, at der overordnet set er behov for en revision af den Råstofplan Baggrunden herfor er gennemgået i det følgende. Kompetenceflytning Med virkning fra den 1. juli 2014 er der på råstofområdet foretaget en kompetenceflytning fra kommunerne til regionerne. Kompetenceflytningen betyder, at regionerne nu har ansvaret for behandling af ansøgninger om råstofindvinding, herunder behandling af tilhørende VVM afgørelser, som er en vurdering af, hvordan et projekt vil påvirke det omgivende miljø. Når det kommer til råstofindvinding på landjorden har Regionsrådet tilsyn med, at loven og de vilkår, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes og at påbud eller forbud efterkommes. Idet regionen nu selv er myndighed på området, vil der blive behov for justeringer af retningslinje 3 i den gældende råstofplan. National strategi for råstofindvinding De danske regioner har i fællesskab udarbejdet en Grønbog, der belyser muligheder og begrænsninger for øget råstofindvinding på havet som supplement til indvindingen på land. Nogle af de væsentligste forhindringer herfor, er niveauet for den statslige råstofafgift og det vederlag, der skal betales for at indvinde råstoffer på havet, en utilstrækkelig kortlægning af råstoffernes kvalitet og havnefaciliteter, hvor materialerne fra havet kan landes og behandles. Danske Regioner ønsker, at der udarbejdes en national strategi for råstofindvinding, der kobler råstofindvinding på land med indvinding til havs, og som lever op til råstoflovens formålsparagraf om, at udnyttelsen af råstofforekomster på land og til havs sker som led i en bæredygtig udvikling. For at imødegå de udfordringer, som råstofindvinding til lands og til havs giver, og for at kunne foretage en samlet afvejning af de forskellige hensyn ved indvindingen, har de danske regioner opfordret Miljøministeren til at tage initiativ til en national strategi. Den 3. Limfjordsforbindelse For at have materialer klar til byggeriet af en tredje Limfjordsforbindelse har regionen færdiggjort en tidligere kortlægning, startet af Nordjyllands Amt, af fyldmaterialer ved Nørhalne og Vadum. Råstofforekomsten nær Nørhalne og Vadum kan udgøre et væsentligt bidrag til den tredje Limfjordsforbindelse med 10 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

11 Sindal Specialtegl Volstrup Teglværk Gandrup Teglværk Helligsø Tegl Vindø Teglværk både råstofkvalitet og en forholdsvis kort transportafstand som vigtige faktorer. Indvinding af teglværksler I Råstofplan 2012 blev planlægningsarbejdet med den fremtidige lerindvinding ikke færdiggjort. Planlægningen skal opstille mål til at løse en række forsyningsproblemer med bestemte lerkvaliteter ved flere af teglværkerne i regionen. Indvindingen af ler og produktionen af tegl er, i lighed med indvindingen af sand/grus/sten og produktionen af cement, betinget af udviklingen i byggeriet. I forbindelse med nedgangen i byggeriet er der også sket en nedgang i produktionen af teglsten. Indvindingen af ler i Region Nordjylland svarer til ca. 1/4 af den samlede produktion i Danmark. Under finanskrisen blev to teglværker lukket, mens produktionen er skåret ned på flere af de andre. Det er målet, at der med Råstofplan 2016 er opstillet en endelig plan for den fremtidige indvinding af ler i Region Nordjylland. Planen skal tilgodese de respektive teglværkers behov for kvalitetsmaterialer og mængder til den fremtidige produktion. Mosebjerg Efter vedtagelsen af Råstofplan 2012 modtog Region Nordjylland en klage fra en grundejer vedrørende graveområdet Mosebjerg i Morsø Kommune. På den baggrund har Regionsrådet besluttet at behandle Mosebjerg på ny. Der er foretaget en miljøscreening af Mosebjerg, der sendes i høring sammen med debatoplægget. På baggrund af de bemærkninger der kommer, skal der foretages en vurdering af, om området skal være graveområde i Råstofplan I dag findes fem teglværker i Region Nordjylland, nemlig: Sindal Specialtegl Gandrup Teglværk Vindø Teglværk ved Hobro Helligsø Tegl i Sydthy Volstrup Teglværk ved Sæby REGIONAL UDVIKLING 11

12 INDVINDING OG RESSOURCER I Nordjylland indvindes sand/grus/sten, kalk/kridt, ler, moler og tørv/sphagnum. Den samlede indvinding har i de seneste 12 år ligget på i gennemsnit 6,7 mio. m³/år. I årene lå indvindingen på i gennemsnit 7,7 mio. m 3 /år, mens den i årene , som følge af finanskrisen var faldet næsten 30 % til 5,4 mio. m 3 /år. Sand/grus/sten er det råstof, der indvindes mest af, og det fordeler sig i grave over hele regionen. Kalk/kridt spiller også en stor rolle i Nordjylland. Ler, moler og tørv indvindes, sammenlignet med de øvrige regioner, i større mængder i Region Nordjylland. Når råstofferne skal indvindes, har materialernes kvalitet stor betydning, og det er derfor ikke ligegyldigt, hvilke forekomster, der udlægges i graveområderne. For ler er der tale om forekomster til brænding af henholdsvis røde mursten og gule mursten. Derudover kan nogle forekomster af ler indeholde varierende mængder af skadelige mineraler, som gør dem mindre egnede til teglfrem stilling. For sand/grus/sten er der større variationer i, hvad forekomsterne kan bruges til. Mens Vendsyssels sandforekomster typisk bliver anvendt til betonsand, er forekomsterne i Himmerland ofte mindre velegnet til dette formål. Her findes til gengæld gode forekomster af stabilgrus, som er en mangelvare i Vendsyssel. I den vestlige del af regionen, i Thy og Hanherred har der i mange år været gravet ral, som blev anvendt som stenmateriale ved betonfremstilling. På den måde vil det i nogen grad være sådan, at de forskellige graveområder opfylder hvert sit behov, fordi det er forskellige råstofkvaliteter, der indvindes i de forskellige grave. Sand / Grus / Sten Den årlige indvinding af sand/grus/sten i Region Nordjylland fremgår af figur 1. Færdiggørelsen af motorvejene i Vendsyssel betød et fald i indvindingen i starten af sidste årti, mens stigningen og senere faldet i de senere år skyldes udviklingen i byggeaktiviteten, efterfulgt af finanskrisen, som vist på figur 2. Den skæve fordeling af materialerne i regionen betyder, at der foregår transport over lange afstande med flere af kvalitetsmaterialerne. Stabilgrus og sten transporteres fra de sydlige og vestlige dele til Vendsyssel og Aalborg, mens beton-sand ofte går den modsatte vej. Figurerne viser også, at behovet fremadrettet forventes at være tæt koblet til udviklingen i byggeriet, som er den vigtigste aftager af sand/grus/sten-materialer. Figur 3 viser hvordan indvindingen er fordelt i regionen. Der er flere områder i regionen, der betyder noget for råstofindvindingen. I Thy, det centrale Himmerland og Mariagerfjord indvindes stabilgrusmaterialer og sten, mens Vendsyssel er domineret af betonsandsproduktion. Omkring Aalborg indvindes både sand- og grusmaterialer. 12 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

13 6 5 Millioner m Figur 1. Indvinding af sand, grus og sten i Region Nordjylland i årerne (Indvindinger i m 3 ) 1,6 1,4 1,2 Millioner m 3 1 0,8 0,6 0,4 0, Figur 2. Udviklingen i byggeriet i årerne (Fuldført byggeri i m 2 ). REGIONAL UDVIKLING 13

14 Råstofindvinding , m 3 Sand/grus/sten Figur 3. Indvinding af sand /grus / sten opdelt efter kommunegrænser. Den samlede årlige indvinding er ca. 3,2 mio. m 3. Råstoffer fra havet En del af de sand/grus/sten-materialer, der anvendes i Region Nordjylland indvindes på havet. Det drejer sig om fyldsand, som anvendes til kystfodring og opfyldningsopgaver i forbindelse med blandt andet havneudbygninger. Desuden landes der hvert år større mængder ral og grus, som primært anvendes som tilslag til beton. Denne indvinding har i de seneste 20 år afløst det meste af den indvinding af ral fra strandvoldsdannelser, som tidligere foregik i Jammerbugt og Vigsø Bugt. Opgørelse af ressourcer Indenfor Region Nordjylland er der i alt 86 graveområder med sand, grus og sten. På baggrund af digitale luftfotos, kortlægning af råstofforekomster og indberetninger om gravesituationen i de enkelte grave er der foretaget en opgørelse over råstofressourcerne. For graveområder, hvor der ikke foreligger egentlige kortlægninger, har man vurderet mængden af råstoffer på baggrund af beskrivelser af boringer i GEUS Jupiterdatabase og fra beskrivelser i aktive råstofgrave. Tabel 1 viser en opgørelse over restressourcen inden for de 11 kommuner fordelt på de fire produktgrupper: betonsand, stabilgrus, sten og andet (fyld og bundsand m.v.). Nederst i skemaet er angivet det behov, der skønnes at være for de pågældende materialer i de kommende 24 år, beregnet som en simpel fremskrivning af den indvinding, der har været i regionen gennem de sidste 12 år. I tabellen er også vist et behov for sand/grus/sten beregnet på kommuneniveau. Behovet er beregnet på baggrund af en forventet økonomisk udvikling i samfundet. Som det fremgår af tabellen er materialerne ikke ligeligt fordelt i regionen. Stabilgrus- og stenforekomsterne er f.eks. koncentreret i de sydlige og vestlige dele i regionen, hvor også indvindingen er størst. Med de nye graveområder, der blev udlagt i Råstofplan 2012 vurderede Regionsrådet, at der i de udlagte graveområder findes kvalitetsmaterialer af sand, grus og sten til bygge- og 14 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

15 anlægsopgaver 24 år frem i tiden. På kortet figur 4 er vist, hvordan produktgrupperne betonsand, stabilgrus, sten og fyldsand er fordelt i regionen. Der ses stadig en betydelig skævhed i, hvor de bedste kvaliteter kan findes. De største ressourcer findes således i Himmerland, mens det største behov er i Aalborg-området og i Vendsyssel. REGIONAL UDVIKLING 15

16 Kommuner Beregnede ressourcer i udlagte graveområder Behov Betonsand (m 3 ) Stabilgrus (m 3 ) Sten>2mm (m 3 ) Andet (m 3 ) fordelt på kommuner (m 3 ) Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg I alt Behov Tabel 1. Restressourcer fordelt på kommuner fordelt på kvaliteter samt forventet forbrug i årene Fordeling af kvalitetsmateriale Betonsand Stabilgrus Sten Figur 4. Fordelingen af produktgrupperne betonsand, stabilgrus og sten i råstofplanens graveområder. 16 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

17 Forventet råstofforbrug 12,6 10,9 0,2 4,6 7,5 5,4 30,9 4,2 7,6 5,6 7,5 Figur 5. Forventet råstofforbrug i mio. m 3 i årene fordelt på kommuner. Figur 5 viser det samlede forventede råstofforbrug for de enkelte kommuner i Region Nordjylland i perioden Modellen forudsiger, at der vil være stor forskel mellem kommunerne. Aalborg og Hjørring, er de to kommuner med det største forventede råstofforbrug i perioden, med henholdsvis 30,9 mio. m³ og 12,6 mio. m³, hvor Læsø og Morsø ligger i den modsatte ende med henholdsvis 0,2 mio. m³ og 4,2 mio. m³. REGIONAL UDVIKLING 17

18 INDVINDING OG RESSOURCER LER Ler Indvindingen af ler og produktionen af tegl er, i lighed med indvindingen af sand/grus/sten og produktionen af cement, afhængig af udviklingen i byggeriet. I forbindelse med nedgangen i byggeriet er der en markant nedgang i produktionen af teglsten. I dag findes fem teglværker i Region Nordjylland, nemlig ved Sindal, Sæby, Gandrup, Hobro og ét ved Ydby. To teglværker er lukket efter finanskrisen, mens produktionen er faldet mærkbart på flere af de andre. Indvindingen af ler i Region Nordjylland svarer til ca. 1/4 af den samlede produktion i Danmark. Grundlaget for en stor del af den nordjyske teglværksbranche er den specielle geologi, der kendetegner specielt Vendsyssel. De vigtigste forekomster består af ler aflejret i det hav, der trængte ind over store dele af Vendsyssel i slutningen af sidste istid. Disse forekomster findes udbredt på de store ishavsflader omkring Hjørring og i den østlige og sydøstlige del af Vendsyssel. En anden vigtig forekomst er smeltevandsler, som er aflejret i bakkelandet mellem Hirtshals og Sindal, men også ved Hals, i den østlige del af Himmerland og i Sydthy. Den måde, hvorpå de to typer teglværksler, henholdsvis rødog gulbrændende ler forekommer, er væsentlig forskellig. Mens gulbrændende ler produceres fra uforvitrede, kalkholdige lerforekomster, det man også kalder blåler, produceres det rødbrændende ler fra udvaskede, kalkfri lerforekomster. Dette betyder også, at mens det gulbrændende ler ofte graves til stor dybde afhængig af leraflejringens tykkelse, graves det rødbrændende kun til dybder på 1 til 2 meter under jordoverfladen, afhængig af, hvor dybt kalkudvaskningen er nået i det pågældende område. svarer det til, at der skal udlægges arealer på omkring 150 ha til indvinding af rødbrændende ler. En stadig mere automatiseret produktion har medført, at der i dag opereres med længere transportafstande af de færdige teglprodukter, end det har været tilfældet tidligere. Samtidig har det betydet, at færre teglværker tegner sig for en større andel af produktionen. Faldet i lerindvindingen i de seneste år skal blandt andet ses i sammenhæng med det store fald i byggeriet. Den lange transport, som gør sig gældende for de færdige produkter, betyder, at længere transport for råvarer også accepteres. Dette har indflydelse på, hvor der skal udlægges graveområder til indvinding af ler. Inden for Region Nordjylland er der udlagt i alt 24 graveområder til indvinding af ler. Detailberegninger af ressourcerne i graveområderne er ikke foretaget i denne planlægning. Der blev i forbindelse med Råstofplan 2008 opstillet mål for at løse en række forsyningsproblemer med bestemte lerkvaliteter ved flere af teglværkerne i regionen. Disse projekter er, som følge af mere presserende opgaver inden for sand/grus/stenindvindingen, udskudt til efter vedtagelsen af Råstofplan 2012, men er et vigtigt element i forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan Med en indvinding af rødbrændende ler på over m³ om året, svarer det til, at der bliver indvundet rødbrændende ler på et areal på ca. 5 ha om året. For at dække forbruget i den tidshorisont, som råstofplanen lægger op til, 18 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

19 Årlig råstofindvinding , m 3 Ler Figur 6. Indvinding af ler opdelt efter kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,1 mio. m Tudsind m Hele landet Region Nordjylland Figur 7. Indvindingen af ler i Region Nordjylland sammenlignet med produktionen i hele Danmark REGIONAL UDVIKLING 19

20 INDVINDING OG RESSOURCER KALK OG KRIDT Kalk og kridt Kalk til cementfremstilling er så absolut den vigtigste enkeltproduktion i Nordjylland. Efter at indvindingen har ligget på ca. 2 mio. m³ siden starten af 90 erne, steg den til mellem 2,5 og 3 mio. m³ årligt da byggeriet toppede. Siden er den faldet til omkring 1,5 mio. m 3 i forbindelse med nedgangen i byggeriet. Den anden vigtige anvendelse af kalk er som jordbrugskalk. Efter gennem det meste af 1980 erne at have ligget på mellem og m³ faldt produktionen i starten af 90 erne til ca m³, som er det niveau, den fortsat ligger på i dag. Anden anvendelse af kalk er dels som pulveriseret kalk og kridt som fyldstof i industrien (kalkfiller), dels som foderkridt. Disse anvendelser tegner sig for ca m³ årligt. Der er i Region Nordjylland udlagt seks graveområder til indvinding af kalk/kridt. For alle de udlagte graveområder gælder, at der med den nuværende indvinding forventes at være ressourcer til mindst 24 års indvinding. Cement Kalk til cementindustrien indvindes i dag i graveområdet ved Rørdal. Indvindingen foregår her til en dybde af 40 meter under havoverfladen. Cementfabrikken har, udover disse arealer, reserveret arealer i Sejlflod Bakke med henblik på at sikre forsyningen på længere sigt. Cementbranchen er afhængig af udviklingen i byggeri- og anlægsvirksomheden - både nationalt og internationalt, idet produktionen af grå og hvid cement afsættes på såvel hjemmemarkedet som på eksportmarkeder. Den fremtidige indvinding af kalk til cementfremstilling vil, udover udviklingen i byggeriet, være påvirket af hvilke større anlæg, der sættes i gang, samt udviklingen på de vigtigste eksportmarkeder. Jordbrugskalk og industrikalk Indvinding af kalk til anvendelse som jordbrugskalk foregår i dag i fem graveområder, nemlig Mjels og Kongerslev i Aalborg Kommune, Aggersund i Vesthimmerlands Kommune og Hillerslev og Kjelstrup i Thisted Kommune. Kalk til andre formål indvindes specielt i kalkgravene ved Aggersund og Kongerslev. Forventningerne til den fremtidige indvinding af kalk afhænger af udviklingen i de brancher, der aftager produkterne. Efter en stærk stigning i forbruget af jordbrugskalk i perioden stagnerede forbruget frem til omkring Siden har der været tale om fald i forbruget. Udviklingen siden 1975 hænger formentlig sammen med overskudsproduktionen af landbrugsprodukter inden for EU, hvilket har medført et stagnerende til faldende gødningsforbrug. Den fremtidige udvikling i forbruget af jordbrugskalk er meget afhængig af udviklingen i landbruget. Betegnelsen industrikalk omfatter en række anvendelsesområder i bl.a. sukkerindustrien, i foderstof-, asfalt- og gødningsbrancherne samt i plast-, papir-, farve- og lakindustrierne. I de senere år har kalk som absorbent i forbindelse med miljøbeskyttelsesforanstaltninger fået stigende betydning. Dette drejer sig om røggasafsvovling, fjernelse af fosfor fra spildevand og okkerbekæmpelse. Produktionen af industrikalk har altid været domineret af relativt få virksomheder, hvis produktion har foregået sideløbende med især produktion af jordbrugskalk. 20 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

21 Årlig råstofindvinding , m 3 Kalk/Kridt Figur 8. Indvinding af kalk/kridt opdelt efter kommunegrænser. Samlet indvinding: 1,9 mio. m Tusind m Hele landet Region Nordjylland Figur 9. Indvinding af kalk/kridt i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele landet REGIONAL UDVIKLING 21

22 INDVINDING OG RESSOURCER MOLER Moler Indvindingen af moler er i Danmark koncentreret i Morsø Kommune og Skive Kommune (Region Midtjylland). Viborg Amt havde i Regionplan 2005 udlagt graveområder, så det skønnedes, at der var ressourcer til ca års indvin ding. Moler indvindes med henblik på en lang række industrielle anvendelser inden for landbrug, industri og dagligvarer, eksempelvis dyrefoder, isolering, højisoleringssten, olie- og kemikalieabsorbenter, kattegrus samt plantegranulat. 22 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016 Den debat, der er lagt op til, i forbindelse med Råstofplan 2016 om graveområdet Mosebjerg, kan få betydning for den ressourceberegning, som tidligere er foretaget af Viborg Amt. Planlægningen af molerindvindingen følges løbende af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra molerindustrien, de berørte kommuner og regioner, museerne samt Naturstyrel sen og GEUS.

23 Årlig råstofindvinding , m 3 Moler Figur 10. Indvinding af moler opdelt efter kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,1 mio m Tusind m 3 Hele landet Region Nordjylland Figur 11. Indvinding af moler i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele Danmark REGIONAL UDVIKLING 23

24 INDVINDING OG RESSOURCER TØRV OG SPHAGNUM Tørv og spagnum Region Nordjylland har hidtil været vigtigste område i landet, hvad angår indvinding af tørv og sphagnum. Omkring 80 % af landets samlede produktion foregår i Store og Lille Vildmose. Produktionen af tørv og sphagnum har gennem mange år ligget nogenlunde konstant omkring m³, men i de seneste år er indvindingen specielt i Lille Vildmose faldet markant som følge af de fredningsmæssige tiltag, der er foretaget der. Det har medført at produktionen i Region Nordjylland er halveret i forhold til hvad den var før. Mindre mængder sphagnum er indvundet i Måstrup Mose og Hals Mose. Der er lavet detaljerede indvindings- og efterbehandlingsplaner for de to graveområder i 1989 og Planlægningen i Lille Vildmose er siden fulgt op af en fredning, der har betydet afvikling af en stor del af tørveindvindingen, da man bl.a. har tilstræbt, at en større del af tørven skal efterlades på arealet af hensyn til efterbehandlingen. Med reduktionerne af tørvearealerne i Råstofplan 2008 forventes det, at ressourcerne vil række til en indvinding i højest 5-10 år frem i tiden, afhængig dog af udviklingen i produktionen. Det kan ikke forventes, at der kan udlægges nye arealer i Region Nordjylland, når disse ressourcer er bortgravet. En stadig større del af den sphagnum, der bruges i Danmark, importeres i dag, specielt fra Østeuropa. Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have- og husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Om det er en faktor, der får nogen reel betydning for tørveindvindingen er dog usikkert. 24 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

25 Årlig råstofindvinding , m 3 Tørv Figur 12. Indvinding af tørv og sphagnum opdelt efter kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,1 mio. m Tusind m Hele landet Region Nordjylland Figur 13. Indvinding af tørv og sphagnum i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele Danmark REGIONAL UDVIKLING 25

26 MILJØVURDERING AF RÅSTOFPLAN 2016 Miljøparametrene omfatter: Region Nordjylland skal i forbindelse med revisionen af Råstofplan 2012 vurdere råstofplanens sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet. Det er en lovpligtig opgave iht. Miljøvurderingsloven (lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 om miljøvurdering af planer og programmer), idet planer og programmer, der fastlægger rammer for anlægsarbejder jf. bilag 3 eller 4 til loven er omfattet af krav om miljøvurdering (screening). Formålet med miljøvurderingen er at belyse og vurdere råstofplanens konsekvenser for miljøet i Region Nordjylland. Derfor vil miljøvurderingen udgøre en del af beslutningsgrundlaget for Råstofplan Miljøvurderingsloven sikrer bl.a. at offentligheden og relevante myndigheder høres, og at der laves en miljøvurdering og dokumentation for, at de synspunkter, der er fremkommet i forbindelse med høringerne, er brugt i beslutningsprocessen, sådan, at der kan arbejdes for en bæredygtig udvikling. Region Nordjylland ønsker at høre berørte myndigheder om omfanget og detaljeringsgraden (scopingfasen) af miljøvurderingen af Råstofplan 2016 for at fastlægge indholdet af miljøvurderingen. De indkomne bemærkninger vil sammen med miljøvurderingslovens miljøparametre danne grundlaget for omfanget af miljøvurderingen af Råstofplan Befolkning og menneskers sundhed Landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Vand (grundvand) og jordbund Luft, klima og ressourceforbrug Støj og trafik Med udgangspunkt i de indkomne bemærkninger fra offentlige myndigheder i 1. offentlighedsfase og miljøvurderingslovens overordnede miljøparametre vil Region Nordjylland foretage en vurdering af råstofplanen. Således vil miljøvurderingen blive udarbejdet sideløbende med råstofplanen, sådan at resultaterne af miljøvurderingen kan indarbejdes i planarbejdet gennem hele processen. Miljøvurderingen vil foregå på to planniveauer det detaljerede planniveau dvs. råstofindvindingens betydning i det enkelte graveområde samt på det overordnede planniveau dvs. Råstofplan 2016 s betydning for miljøet i Region Nordjylland. Miljøscreening af lerområdet I råstofplan 2012 blev planlægningsarbejdet med den fremtidige lerindvinding ikke færdiggjort. Planlægningen opstiller mål til at løse en række forsyningsproblemer med bestemte lerkvaliteter ved flere af teglværkerne i regionen. Der er på den baggrund udarbejdet miljøscreeninger af allerede udlagte graveområder til brug for lerindvinding. Miljøscreeningerne vil blive sendt i høring hos de berørte parter som naboer, myndigheder og interesseorganisationer. Miljøscreeningerne inddrager natur-, miljø- og kulturforhold fra tilgængelige data fra Danmarks Miljøportal og fra kommuneplanerne. Hvorvidt der samlet set, inden for 26 OPLÆG TIL DEBAT OM RÅSTOFPLAN 2016

27 de overordnede temaer under det brede miljøbegreb, er risiko for væsentlig påvirkning af én eller flere miljøparametre angives som forhold der har en væsentlig påvirkning, forhold, der har en mindre påvirkning eller forhold, der ikke ingen påvirkning har. Miljøscreeningerne sendes i høring sammen med debatoplægget. På baggrund af eventuelle bemærkninger besluttes det om der skal ske ændringer ift. afgrænsningen af områderne, eller om der er områder, der helt kan udgå. Følgende graveområder er miljøscreenet (alle udlagt til lerindvinding): Volstrup Sindal Badskær Visborg Nørum Bælum Lille Brøndum Randrup Ydby Heltborg Øster Hassing Øster Aslund Gandrup Grindsted Derudover er der foretaget miljøscreeninger af Store Vildmose (tørv), Mosebjerg (moler) og Gøttrup Rimme (sand, sten og grus) Nørhalne og Vadum (sang og grus). REGIONAL UDVIKLING 27

28 Oplæg til debat om Råstofplan 2016 Redegørelse om revision af Råstofplan 2012 Regional Udvikling Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø Tlf December 2014